Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Relaterede dokumenter
Sæt mål for indsatsområder

Faglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Kalvedødelighed i økologiske besætninger

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kombi-Kryds - styring og muligheder

Brugervejledning - ReproDagsliste

Beskrivelse af produkter i ReproTjek

Øvelser vedrørende nøgletal

Repro-fokus køer, brugervejledning

Fundament for værktøj til fejlfinding

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

Repro-fokus kvier, brugervejledning

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Slagtekalve resultater og økonomi

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

UDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg

1. hovedforløb Kvier

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Udvikling af bedriften:

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Pust liv og værdi i dine tyrekalve

ReproManagement sund fornuft

DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier

Vejledning til. KvikKoen

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

Optimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime. Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

Rådgivningskoncept. ReproManagement

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen

Antal 1. insemineringer

Kødproduktion uden støtte Samlet afrapportering af Kødproduktion uden støtte

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret

FASEFODRING MED PROTEIN

Persistens. 1. Generelt

Hvis jeg ikke havde Ovalert, ville jeg være nødt til at sove i stalden BETTER COWS BETTER LIFE

Heatime HR Version

Transkript:

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående statistik udarbejdet. Formålet med statistikken er også at vise opnåede drægtighedsresultater med KSS. Statistikken er beregnet d. 15. december 2009. Statistikken er opdelt i 6 afsnit: 1. Forbrug af KSS generelt 2. Forbrug af KSS i besætninger med systematisk anvendelse af KSS 3. Reproduktionsresultater for kvier i besætninger med systematisk anvendelse af KSS 4. Reproduktionsresultater for 1. lakt. køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS 5. Reproduktionsresultater for 2. lakt. køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS 6. Reproduktionsresultater for 3. og øvrige lakt. køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS 1. Forbrug af KSS generelt Tabel 1 viser det totale forbrug af KSS og almindelig sæd i det seneste år. Der er en tendens til, at KSS anvendes i større udstrækning til kvierne end køerne. S:\MB\insa\Anvendelse af kønssorteret sæd - 15122009.doc Tabel 1. Antal insemineringer med hhv. KSS og almindelig sæd i de seneste 12 måneder KSS Alm. sæd Antal ins. % Antal ins. % Kvier 4.736 16,4 24.085 83,6 Køer - 1. lakt. 1.287 4,3 28.372 95,7 Køer - 2. lakt. 666 3,2 19.969 96,8 Køer - øvr. lakt. 572 2,5 22.180 97,5 Kvier 40.067 15,2 222.826 84,8 Køer - 1. lakt. 6.800 2,2 297.300 97,8 Køer - 2. lakt. 3.199 1,5 209.810 98,5 Køer - øvr. lakt. 2.875 1,3 219.666 98,7 Kvier 8.801 19,1 37.410 81,0 Køer - 1. lakt. 5.152 10,8 42.639 89,2 Køer - 2. lakt. 3.336 9,9 30.478 90,1 Køer - øvr. lakt. 2.415 5,5 41.676 94,5 Kvier 407 9,7 3.781 90,3 Køer - 1. lakt. 88 1,9 4.671 98,2 Køer - 2. lakt. 45 1,4 3.204 98,6 Køer - øvr. lakt. 44 1,3 3.284 98,7

2. Forbrug af KSS i besætninger med systematisk anvendelses af KSS En stor del af malkekvægsbesætninger bruger ikke KSS og andre bruger kun KSS i meget begrænset udstrækning. Tabel 2a viser, antal besætninger som i de sidste 12 måneder har foretage mere end 20 insemineringer i alt, samt andelen af disse som bruger mere end 10 % KSS. Blandede besætninger kan indgå hos flere racer, hvorfor det totale antal besætninger i tabel 2a er større end det reelle antal malkekvægsbesætninger i Danmark. Tabel 2a viser, at en tredjedel af alle røde og Holstein besætninger bruger mere end 10% KSS til kvierne, mens det er halvdelen hos. Der anvendes generelt mindre KSS hos køerne, dog bruger en tredjedel af besætninger mere end 10% KSS til køerne. Tabel 2a. Antal besætninger i alt, samt besætninger som bruger mere end 10 % kønssorteret i de seneste 12 måneder. Minimum 20 insemineringer hos hhv. kvier og køer i 1., 2. og senere laktationer Besætninger i alt % af alle besætninger som anvender mere end 10% KSS Kvier 405 32,8 Køer - 1. lakt. 413 10,4 Køer - 2. lakt. 317 7,3 Køer - øvr. lakt. 335 5,4 Kvier 2770 32,7 Køer - 1. lakt. 2818 5,0 Køer - 2. lakt. 2588 3,0 Køer - øvr. lakt. 2590 2,6 Kvier 451 49,5 Køer - 1. lakt. 452 31,0 Køer - 2. lakt. 407 28,3 Køer - øvr. lakt. 449 16,3 Kvier 51 23,5 Køer - 1. lakt. 62 4,8 Køer - 2. lakt. 39 5,1 Køer - øvr. lakt. 38 2,6 For at få et indtryk af anvendelsen af KSS i besætninger med systematisk brug er andelen af alle insemineringer og første insemineringer med KSS beregnet. Tabel 2b viser andelen af KSS blandt alle de foretagne insemineringer, mens tabel 2c viser andelen af KSS blandt de foretagne 1. insemineringer. Sammenligning af tabel 1 og 2b viser, at det er en meget stor andel af det totalt forbrugte KSS som anvendes i besætninger, der systematisk bruger KSS.

Tabel 2b. Antal insemineringer i besætninger med anvendelse af minimum 10 % kønssorteret i de seneste 12 måneder. Minimum 20 insemineringer hos hhv. kvier og køer i 1., 2. og senere laktationer KSS Alm. Sæd Antal ins. % Antal ins. % Kvier 4.107 36,0 7.304 64,0 Køer - 1. lakt. 885 23,6 2.870 76,4 Køer - 2. lakt. 352 21,7 1.273 78,3 Køer - øvr. lakt. 271 23,0 907 77,0 Kvier 37.522 34,0 72.731 66,0 Køer - 1. lakt. 4.975 23,5 16.193 76,5 Køer - 2. lakt. 2.034 22,8 6.873 77,2 Køer - øvr. lakt. 1.796 24,2 5.641 75,9 Kvier 8.053 31,0 17.925 69,0 Køer - 1. lakt. 4.371 24,8 13.231 75,2 Køer - 2. lakt. 2.710 25,0 8.113 75,0 Køer - øvr. lakt. 1.662 24,4 5.143 75,6 Kvier 270 30,6 612 69,4 Køer - 1. lakt. 23 18,1 104 81,9 Køer - 2. lakt. 12 16,9 59 83,1 Køer - øvr. lakt. 7 25,0 21 75,0 Sammenligning af tabel 2b og 2c viser, at KSS udgør en større andel af 1. insemineringerne end af alle insemineringer. Hvis køerne og kvierne ikke bliver drægtige ved 1. inseminering skiftes til almindelig sæd. Tabel 2c. Antal 1. insemineringer i besætninger med anvendelse af minimum 10 % kønssorteret i de seneste 12 måneder. Minimum 20 insemineringer hos hhv. kvier og køer i 1., 2. og senere laktationer Kønssorteret sæd Alm. Sæd Antal ins. % Antal ins. % Kvier 2.943 47,0 3.320 53,0 Køer - 1. lakt. 546 31,3 1.199 68,7 Køer - 2. lakt. 231 29,9 542 70,1 Køer - øvr. lakt. 169 28,0 435 72,0 Kvier 26.498 47,5 29.321 52,5 Køer - 1. lakt. 2.898 32,0 6.147 68,0 Køer - 2. lakt. 1.100 29,5 2.630 70,5 Køer - øvr. lakt. 951 29,8 2.239 70,2 Kvier 5.901 45,8 6.997 54,3 Køer - 1. lakt. 2.753 35,0 5.120 65,0 Køer - 2. lakt. 1.805 35,2 3.328 64,8 Køer - øvr. lakt. 1.079 33,1 2.183 66,9 Kvier 159 36,2 280 63,8 Køer - 1. lakt. 13 25,5 38 74,5 Køer - 2. lakt. 7 23,3 23 76,7 Køer - øvr. lakt. 4 40,0 6 60,0

3. Reproduktionsresultater for kvier i besætninger med systematisk anvendelse af KSS almindelig sæd. Derfor er resultaterne baseret på besætninger, som både bruger KSS og almindelig sæd. (IO56) anvendt som mål for drægtighedsprocent. Statistikkerne i tabel 3a, 3b og 3c er baseret Tabel 3a 3c viser racevise reproduktionsresultater for kvier, som er påbegyndt i det seneste år i besætninger, der bruger mellem 10 og 90 % KSS og har minimum 20 1. Insemineringer og 5 insemineringer med KKS hos kvier pr. år. Tabel 3a. Reproduktionsresultater for kvier. Antal besætninger i gns.: 131 Andel af inseminerede påbegyndt med: 47,4 52,6 Kviens alder ved 1. inseminering 16,3 17,0 Kviernes gennemsnitlige NTM 10,7 9,8 IO56 60,3 72,1 Tabel 3b. Reproduktionsresultater for kvier Antal besætninger i gns.: 901 Andel af inseminerede påbegyndt med: 47,0 53,0 Kviens alder ved 1. inseminering 15,8 16,5 Kviernes gennemsnitlige NTM 15,0 14,4 IO56 55,5 69,4 Tabel 3c. Reproduktionsresultater for kvier Antal besætninger i gns.: 223 Andel af inseminerede påbegyndt med: 46,9 53,1 Kviens alder ved 1. inseminering 14,8 15,5 Kviernes gennemsnitlige NTM 9,4 8,1 IO56 55,7 68,2

4. Reproduktionsresultater for 1. laktations køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS almindelig sæd for køer i 1. laktation. Derfor er resultaterne baseret på besætninger, som både bruger KSS og almindelig sæd. (IO56) anvendt som mål for drægtighedsprocent. Statistikkerne i tabel 4a, 4b og 4c er baseret Tabel 4a 4c viser racevise reproduktionsresultater for 1. laktations køer, som er påbegyndt i det seneste år i besætninger, der bruger mellem 10 og 90 % KSS og har minimum 20 1. Insemineringer og 5 insemineringer med KKS hos 1. laktations køer. Tabel 4a. Reproduktionsresultater for 1. laktations -køer Antal besætninger i gns.: 43 Andel af 1. inseminerede påbegyndt med: 33,1 66,9 Køernes interval fra kælvning til 1. inseminering 75,1 96,8 Køernes gennemsnitlige NTM 7,4 5,2 IO56 53,8 64,8 Tabel 4b. Reproduktionsresultater for 1. laktations -køer Antal besætninger i gns.: 138 Andel af 1. inseminerede påbegyndt med: 31,7 68,2 Køernes interval fra kælvning til 1. inseminering 94,6 119,4 Køernes gennemsnitlige NTM 12,6 11,2 IO56 50,4 63,5 Tabel 4c. Reproduktionsresultater for 1. laktations -køer Antal besætninger i gns.:140 Andel af 1. inseminerede påbegyndt med: 35,7 64,3 Køernes interval fra kælvning til 1. inseminering 83,9 112,0 Køernes gennemsnitlige NTM 6,9 4,8 IO56 54,0 64,8

5. Reproduktionsresultater for 2. laktations køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS almindelig sæd for køer i 2. laktation. Derfor er resultaterne baseret på besætninger, som både bruger KSS og almindelig sæd. (IO56) anvendt som mål for drægtighedsprocent. Statistikkerne i tabel 5a, 5b og 5c er baseret Tabel 5a 5c viser racevise reproduktionsresultater for 2. laktations køer, som er påbegyndt i det seneste år i besætninger, der bruger mellem 10 og 90 % KSS og har minimum 20 1. Insemineringer og 5 insemineringer med KKS hos 2. laktations køer. Tabel 5a. Reproduktionsresultater for 2. laktations -køer Antal besætninger i gns.: 23 Andel af 1. inseminerede påbegyndt med: 32,1 67,9 Køernes interval fra kælvning til 1. inseminering 79,4 94,3 Køernes gennemsnitlige NTM 7,0 3,1 IO56 45,2 63,3 Tabel 5b. Reproduktionsresultater for 2. laktations -køer Antal besætninger i gns.:77 Andel af 1. inseminerede påbegyndt med: 30,2 69,8 Køernes interval fra kælvning til 1. inseminering 89,9 112,9 Køernes gennemsnitlige NTM 9,9 8,6 IO56 50,8 62,8 Tabel 5c. Reproduktionsresultater for 2. laktations -køer Antal besætninger i gns.:115 Andel af 1. inseminerede påbegyndt med: 36,1 66,9 Køernes interval fra kælvning til 1. inseminering 78,3 103,6 Køernes gennemsnitlige NTM 5,9 2,9 IO56 53,4 63,1

6. Reproduktionsresultater for 3. og øvrige laktations køer i besætninger med systematisk anvendelse af KSS almindelig sæd for køer i senere laktationer. Derfor er resultaterne baseret på besætninger, som både bruger KSS og almindelig sæd. (IO56) anvendt som mål for drægtighedsprocent. Statistikkerne i tabel 6a, 6b og 6c er baseret Tabel 6a 6c viser racevise reproduktionsresultater for 3. og øvrige laktations køer, som er påbegyndt i det seneste år i besætninger, der bruger mellem 10 og 90 % KSS og har minimum 20 1. Insemineringer og 5 insemineringer med KKS hos 3. og øvrige laktations køer. Tabel 6a. Reproduktionsresultater for 3. og øvrige laktations -køer Antal besætninger i gns.: 18 KSS Alm. Sæd Andel af 1. inseminerede påbegyndt med: 28,2 71,8 Køernes interval fra kælvning til 1. inseminering 87,3 106,5 Køernes gennemsnitlige NTM 2,9-0,4 IO56 49,6 67,3 Tabel 6b. Reproduktionsresultater for 3. og øvrige laktations -køer Antal besætninger i gns.: 66 KSS Alm. Sæd Andel af 1. inseminerede påbegyndt med: 28,5 71,5 Køernes interval fra kælvning til 1. inseminering 94,8 111,9 Køernes gennemsnitlige NTM 7,7 6,1 IO56 45,5 65,2 Tabel 6c. Reproduktionsresultater for 3. og øvrige laktations -køer Antal besætninger i gns.: 73 Andel af 1. inseminerede påbegyndt med: 36,0 64,0 Køernes interval fra kælvning til 1. inseminering 81,1 106,5 Køernes gennemsnitlige NTM 2,5-0,4 IO56 50,5 62,5