UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDET OG ETABLERING AF EN BIOMASSEFYRET KEDEL

JULI 2012 VÆRUM-ØRUM KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDET OG ETABLERING AF EN BIOMASSEFYRET KEDEL PROJEKTFORSLAG IHT. VARMEFORSYNINGSLOVEN

ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2012 VÆRUM-ØRUM KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDET OG ETABLERING AF EN BIOMASSEFYRET KEDEL PROJEKTFORSLAG IHT. VARMEFORSYNINGSLOVEN PROJEKTNR. A021266-001 DOKUMENTNR. KADO002064.docx VERSION 0 UDGIVELSESDATO Juli 2012 UDARBEJDET KADO KONTROLLERET FJE GODKENDT FJE

3 INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Projektets baggrund 6 1.2 Rapportens formål 6 1.3 Afgrænsning af projektområdet 7 1.4 Indstilling 7 1.5 Tilknyttede projekter 8 1.6 Organisatoriske forhold 8 1.7 Projektets gennemførelse 8 2 Forhold til lovgivning og planlægning 9 2.1 Varmeplanlægning 9 2.2 Randers Kommunes Varmeplan 10 2.3 Styringsmidler 10 2.4 Anden lovgivning 11 2.5 Arealafståelser og servitutpålæg 12 3 Redegørelse for projektet 13 3.1 Varme- og effektbehov 13 3.2 Dimensionering af biomassefyret kedelanlæg 15 3.3 Referencesituation 15 3.4 Projektet 16 3.5 Forhandling med berørte parter 17 3.6 Jordbundsundersøgelser 17 4 Konsekvensberegninger 18 4.1 Beregningsmetode 18 4.2 Beregningsforudsætninger 18 4.3 Samfundsøkonomi 19 4.4 Energi og miljø 21 4.5 Virksomhedsøkonomi 22 4.6 Forbrugerøkonomiske forhold 23

4 5 Konklusion 26 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1: Forudsætninger Bilag 2: Samfundsøkonomi, energi og miljø Bilag 3: Virksomhedsøkonomi Bilag 4: Forbrugerøkonomi, kampagne Bilag 5: Forbrugerøkonomi, kampagne, fra 2016 Bilag 6: Sammenstilling af hovedresultater Bilag 7 Skitse over distributionsnettet i det nye forsyningsområde, LP 521 Bilag 8 Skitse med placering af den nye biomassekedel

5 1 Indledning Værum-Ørum Kraftvarmeværk er et af de nødlidende barmarksværker i Danmark. Værket har 192 forbrugere og er dermed mindre og har færre forbrugere end flere af de 35 barmarksværker der med Energiforliget får mulighed for at etablere en 1 MW biomassekedel. F.eks. har Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk ca. 400 forbrugere. Værum-Ørum Kraftvarmeværk burde have været med på listen over de 35 barmarksværker. Da Værum-Ørum Kraftvarmeværk ikke kom med på listen, forsøger værket at løse de økonomiske problemer ved: Dette projektforslag som omfatter øget forbrugertilslutning og etablering af biomassekedel Et tilslutningsprojekt for indførelse af tilslutnings- og forblivelsespligt Erfaringer fra bland andet Hvalpsund Kraftvarmeværk og Rønde Varmeværk viser, at varmeprisen kan sænkes væsentligt og strømmen kan vendes fra forbrugerflugt til frivillig forbrugertilslutning, hvis man samtidig gennemfører tilslutnings- og forblivelsespligt og etablerer kedelkapacitet på biomasse. Denne rapport omfatter et projektforslag efter Varmeforsyningsloven for en ny biomassekedel og for konvertering af boliger, offentlige bygninger og erhverv i Jebjerg by, Værum by og Væth fra olie- og biomassefyring samt elvarme til fjernvarmeforsyning fra Værum-Ørum Kraftvarmeværk. Endvidere omfatter projektforslaget fjernvarmeforsyning af ubebyggede matrikler i eksisterende forsyningsområde og et nyt område omfattet af Lokalplan 521 "Boligområde ved Gydegårdsvej i Jebjerg". Projektforslaget medfører ingen ændring af områdeafgrænsningen mellem naturgassen og fjernvarmen, idet der ikke findes naturgas i projektområdet undtaget kraftvarmeværket som forsynes med naturgas. Projektforslaget omfatter:

6 Etablering af 0,7 MW biomassefyret kedelanlæg ved nuværende central på Frisenvoldvej 3a i Jebjerg. Konvertering af boliger, offentlige bygninger og erhverv i Jebjerg, Værum og Væth fra olie- og biomassefyring samt elvarme til fjernvarmeforsyning fra Værum-Ørum Kraftvarmeværk A.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af ubebyggede matrikler i eksisterende forsyningsområde. Fjernvarmeforsyning af et nyt område omfattet af Lokalplan nr. 521 samt etablering af distributionsnet i det nye område. 1.1 Projektets baggrund Varmeforsyningen i projektområdet er i dag opdelt mellem fjernvarmeforsyning og individuel forsyning fordelt på gasolie, elvarme og fastbrændsel. Projektområdet fjernvarmeforsynes i dag primært med varme fra værkets gasmotor suppleret med varme fra gasfyrede spids- og reservelastkedler. Randers Kommune har udarbejdet et tilslutningsprojekt for tilslutnings- og forblivelsespligt i Værum-Ørum Kraftvarmeværk s forsyningsområde. Tilslutningsprojektet der forventes godkendt af Randers Kommune i august 2012, pålægger tilslutningspligt til en række olie- og fastbrændselsfyrede ejendomme. Af energiforliget fremgår det, at der ikke må etableres olie- og gaskedler i nybyggeri fra 2013. Endvidere fremgår det, at oliekedler ikke må udskiftes med nye oliekedler i fjernvarmeområder fra 2016. Oliefyrede ejendomme hvor oliekedlen bryder ned, kan således ikke fortsætte med oliefyring. Projektet er i fuld overensstemmelse med de udmeldinger om konvertering af naturgasområder som tidligere Energiminister Connie Hedegaard anførte overfor Kommunerne i sit brev af 27. januar 2009. På denne baggrund, har Værum-Ørum Kraftvarmeværk besluttet at indsende dette projektforslag. I det efterfølgende belyses konsekvenserne af projektet efter varmeforsyningslovens retningslinjer (Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, nr. 1184 af 14. december 2011). 1.2 Rapportens formål Rapporten har til formål at belyse muligheder og konsekvenser ved ombygningen og således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal rapporten orientere de eventuelle parter, der berøres af projektet, og som skal have projektet til høring.

7 Rapporten er udarbejdet efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005. 1.3 Afgrænsning af projektområdet Afgrænsning af det nye forsyningsområde (LP 521) i forhold til eksisterende område er vist på de efterfølgende kort. Figur 1. Det eksisterende forsyningsområde vises med orangefarve og det nye lokalplanområde vises med rødfarve. Bilag 6 indeholder kortbilag over det nye forsyningsområde omfattende LP nr. 521. Bilag 7 indeholder matrikelkortbilag med placering af den nye biomassekedel. 1.4 Indstilling Det indstilles til Randers Kommune at gennemføre myndighedsbehandling for projektforslaget efter Varmeforsyningslovens retningslinjer. Indstillingen baseres på en god samfundsøkonomi i forhold til referencen. Randers kommunalbestyrelse ansøges om at godkende projektforslaget iht. Varmeforsyningslovens bestemmelser. Godkendelsen omfatter: Etablering af 0,7 MW biomassefyret kedelanlæg ved nuværende central på Frisenvoldvej 3a i Jebjerg. Konvertering af boliger, offentlige bygninger og erhverv i Jebjerg, Værum og Væth fra olie- og biomassefyring samt elvarme til fjernvarmeforsyning fra Værum-Ørum Kraftvarmeværk A.m.b.a.

8 Fjernvarmeforsyning af ubebyggede matrikler i eksisterende forsyningsområde. Fjernvarmeforsyning af et nyt område omfattet af Lokalplan nr. 521 samt etablering af distributionsnet i det nye område. 1.5 Tilknyttede projekter Der planlægges ingen tilknyttede projekter ud over det beskrevne i denne rapport. 1.6 Organisatoriske forhold Værum-Ørum Kraftvarmeværk finansierer, ejer og forestår driften af den nye biomassekedel, forsyningsledninger, distributionsnet, stikledninger og målere. Den ansvarlige for projektet er: Værum-Ørum Kraftvarmeværk A.m.b.a. Frisenvoldvej 3A 8870 Langå Kontakt: Morten Bøhm Projektforslaget er udarbejdet af: COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Kontakt: Frands Kjær Jepsen Tlf.: direkte 5640 6717 - Mobil 2469 6717 Mail: fje@cowi.dk 1.7 Projektets gennemførelse Under forudsætning af at de nødvendige myndighedsgodkendelser foreligger i aaugust/september 2012, kan markedsføring, projektering og udførelsen af anlæggene opstartes i efteråret 2012. Indtil det nye kedelanlæg er etableret, vil varmeproduktionen ske på de eksisterende produktionsenheder.

9 2 Forhold til lovgivning og planlægning 2.1 Varmeplanlægning Varmeforsyningsloven er affattet i "Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning", nr. 1184 af 14. december 2011. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i "Bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg", Energistyrelsens Bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005. Generelt gælder: 6: "Kommunalbestyrelsen skal for projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af 3, anvende forudsætningerne i dette kapitel, herunder bl.a. sørge for, at projektet, i overensstemmelse med Varmeforsyningslovens formålsbestemmelse, ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. 24." 2.1.1 Biomassefyret kedelanlæg Projektforslaget indebærer etablering af biomassefyret kedelanlæg, som skal dække et øget varmebehov hos Værum-Ørum Kraftvarmeværk. I henhold til bekendtgørelse nr. 1295, er der taget udgangspunkt i 9 og 15: I 9 er anført: "Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, hvis projekterne indrettes som kraftvarmeanlæg. Det er dog en forudsætning, at denne produktionsform er samfundsøkonomisk fordelagtig. Hvis et varmeproducerende anlæg er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt, kan der etableres et varmeanlæg. I 15, stk. 4 er anført:

10 "Kommunalbestyrelsen kan ved etablering af udvidet varmeproduktionskapacitet, som er nødvendiggjort af et øget varmebehov, godkende anvendelse af CO 2 -afgiftsfrit brændsel for anlæg, der alene er dimensioneret til at dække det øgede varmebehov. " Samlet set betyder 9 og 15 stk. 4 at det er tilladt at godkende kedelanlægget, såfremt dette samfundsøkonomisk set er mere fordelagtigt end den nuværende referencesituation og et projekt med biomassekraftvarmeproduktion samt at kedlen kun dimensioneres efter det øgede varmebehov hos Værum-Ørum Kraftvarmeværk. I kapitel 4 er der udført samfundsøkonomiske konsekvensberegninger for Projektet og Referencen. 2.2 Randers Kommunes Varmeplan Randers Kommune har udarbejdet Klimaplan 2030, som indeholder en række initiativer, hvor varmeforsyningen skal bidrage til en reduktion af Randers Kommunens samlede CO 2 -udslip - blandt andet tilslutning til fjernvarmenettet. Kommunalbestyrelsens godkendelse af dette projektforslag indebærer, at Værum- Ørum Kraftvarmeværk får forsyningspligten af det nye område. Der sker ingen ændring af områdets status, idet projektområdet ikke er et naturgas område. 2.3 Styringsmidler Randers Kommune har udarbejdet et tilslutningsprojekt for tilslutnings- og forblivelsespligt i Værum-Ørum Kraftvarmeværk s forsyningsområde. Tilslutningsprojektet forventes godkendt af Randers Kommune i august 2012. Godkendes tilslutningsprojektet, pålægges en række ejendomme forblivelses- og tilslutningspligt til Værum-Ørum Kraftvarmeværk. Ejendomme som ikke pålægges tilslutningspligt vil kunne blive tilsluttet fjernvarmen på frivillig basis. Godkendes tilslutningsprojektet ikke, til slutning ske på frivillig basis. Randers Kommune har fremsendt liste over 42 grunde i Værum, Jebjerg og Væth, hvor der er mulighed for fremtidig bebyggelse. Ny bebyggelse på disse grunde er allerede i dag pålagt tilslutningspligt til Værum-Ørum Kraftvarmeværk. For ny bebyggelse forudsættes, at inden disse tages i brug, skal der være etableret tilslutning til fjernvarmeforsyningen, såfremt der i den aktuelle bygningsenhed er behov for opvarmning af rum, samt varmt brugsvand. For nye boliger, der opfylder klassifikationskravene for lavenergihuse jf. gældende Bygningsreglement dispenseres fra bestemmelsen om tilslutningspligt til fjernvarmeforsyningen.

11 2.4 Anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder.

12 2.5 Arealafståelser og servitutpålæg Projektet omfatter etablering af et biomassefyret kedelanlæg som etableres ved centralen på Frisenvoldvej 3a i Jebjerg. Grunden er i dag ejet af Værum-Ørum Kraftvarmeværk. Projektet omfatter ikke arealafståelse, da anlægsarbejdet vedrørende etablering af forsyningsledninger og distributionsnet frem til de enkelte parceller forudsættes at skal ske på og i arealer, der er offentligt ejet. Der skønnes ikke behov for placering i private grundarealer. Hvis dette bliver tilfældet vil Værum-Ørum Kraftvarmeværk kontakte berørte lodsejere med henblik på eventuel arealafståelse, ydelse af normal servituterstatning samt tinglysning af servitutpålæg.

13 3 Redegørelse for projektet 3.1 Varme- og effektbehov Værum-Ørum Kraftvarmeværk har i dag et bruttovarmebehov på ca. 5.847 MWh, hvoraf tabet i nettet udgør ca. 2.854 MWh. 3.1.1 Eksisterende bebyggelse Projektforslaget omfatter konvertering af boliger, offentlige bygninger og erhverv i Værum, Jebjerg og Væth. Varmeforsyningen i områderne dækkes i dag hovedsageligt af individuelle olie- og biomassefyr samt elvarme. I nedenstående tabeller ses det aktuelle antal huse og nettovarmebehov fordelt på boliger, offentlige bygninger og erhverv. Der er endvidere foretaget en opdeling mellem bygninger med oliefyr, biomassefyr og elvarme. Tabellerne nedenfor viser det samlede potentiale af eksisterende olie-, biomasseog elopvarmede bygninger i området. Bygninger med anden opvarmning, er ikke medtaget i tabellerne nedenfor. Antal: Olie Fastbrændsel Elvarme I alt Bolig 22 11 15 48 Erhverv 1 1 Offentlig 1 1 I alt 23 11 16 50 Tabel 1. Antal eksisterende bygninger i forsyningsområdet. Areal - m2: Olie Fastbrændsel Elvarme I alt Bolig 3.111 1.590 2.112 6.813 Erhverv 475 475 Offentlig 100 100 I alt 3.586 1.590 2.212 7.388 Tabel 2. Potentielt opvarmet areal i forsyningsområdet.

14 Varmebehov - MWh: Olie Fastbrændsel Elvarme I alt Bolig 545 197 297 1.039 Erhverv 16 16 Offentlig 6 6 I alt 561 197 303 1.060 Tabel 3. Potentielt nettovarmebehov i forsyningsområdet. Det samlede potentielle nettovarmebehov for eksisterende olie, biomasse- og elopvarmede ejendomme i området er opgjort til 1.060 MWh pr. år. Opgørelsen af bygningsantal og nettovarmebehov er baseret på kommunens BBR-register. 3.1.2 Fremtidig bebyggelse Projektforslaget omfatter fjernvarmeforsyning af fremtidigt byggeri i Værum, Jebjerg og Væth. Randers Kommune har fremsendt liste over 42 grunde i Værum, Jebjerg og Væth, hvor der er mulighed for fremtidig bebyggelse. Alle disse grunde er pålagt tilslutningspligt til Værum-Ørum Kraftvarmeværk for nybebyggelse. Endvidere er der i lokalplanområde 521 plads til bygning af 9 nye parcelhuse. Dette giver et samlet potentiale på 51 fremtidige huse. I henhold til energiforliget vil der blive forbud imod at etablere olie- og gaskedler i nybyggeri fra 2013. Det forudsættes, at 60 % af disse huse (svarende til 31 huse) bygges i løbet af de næste 15 år. I referencesituationen forudsættes disse boliger individuelt forsynet med jordvarme. Boliger etableret til om med år 2015 forudsættes at være standardbyggeri iht. BR10. Boliger der etableres fra år 2016 forudsættes at være lavenergiklasse 2015 byggeri iht. BR10. For byggeri frem til og med år 2015 forudsættes 90 % tilsluttet fjernvarmen og 10 % forudsættes individuelt forsynet. For byggeri fra og med år 2016 forudsættes 75 % tilsluttet fjernvarmen og 25 % forudsættes individuelt forsynet. Dermed forudsættes 25 parcelhuse at blive tilsluttet fjernvarmen frem til år 2027. Tilslutningstakten fremgår af bilag 2. Der regnes med det samme antal tilsutninger i Referencen og i Projektet. Der forudsættes følgende bygningsstørrelser: - Ny parcelhuse - 160 m 2 /stk.

15 3.1.3 Samlet øget varmebehov Tabellen nedenfor viser ejendommenes forventede fjernvarme- og effektbehov. Det fremtidige varmegrundlag er opgjort på baggrund af oplysninger fra Randers Kommune. Fjernvarmeforsyning Varmebehov MWh Nettovarmebehov - eksisterende 1.060 Effektbehov MW Nettovarmebehov - nybyggeri 206 Nettab i distributionsnet og stik 360 Produktion ab værk 1.626 ca. 0,8 Tabel 4. Varme- og effektbehov for de nye områder. Varme- og effektbehovet omfatter det samlede behov for tilførsel af varme til både rumopvarmning og varmt vand. 3.2 Dimensionering af biomassefyret kedelanlæg I henhold til bekendtgørelse nr. 1295, skal nye kedelanlæg der anvender CO 2 - afgiftsfrit brændsel, dimensioneres alene til at dække et øget varmebehov. Det øgede varmebehov som biomassekedelanlægget skal dimensioneres efter, er opgjort ovenfor. Som det ses af tabellen ovenfor, er det øgede varmebehov beregnet til 1.626 MWh pr. år - svarende til et effektbehov på 0,8 MW. Da biomassekedelanlæg normalt dimensioneres således at de har en effekt på 70-80 % af det maksimale effektbehov - kan der med baggrund i det øgede varmebehov etableres et biomassekedelanlæg på ca. 0,7 MW. 3.3 Referencesituation 3.3.1 Forsyningsmæssige forhold I referencesituationen varmeforsynes området med individuel opvarmning i form af individuelle olie- og biomassekedler samt elvarme. Det giver følgende fordeling af varmeproduktionen i 2021: Oliekedler Biomassekedler Elvarme I alt 486 MWh 203 MWh 185 MWh 874 MWh

16 3.3.2 Anlægsomfang I referencesituationen forudsættes det, at eksisterende kedler og elpaneler udskiftes med nye kedler /elpaneler. Oliekedler forudsættes udskiftet til og med 2015 og fra 2016 forudsættes fortsat drift med eksisterende oliekedler. Udskiftningstakten følger samme takt som tilslutning til Værum-Ørum Kraftvarmeværk i projektsituationen. 3.3.3 Anlægsomkostninger Investeringen omfatter nye olie- og biomassekedler, elpaneler samt jordvarmeanlæg som det fremgår af tabellen nedenfor. mio.kr. Nye oliekedler 0,697 Nye Biomassekedler 0,900 Nye elpaneler 2,952 Jordvarmeanlæg 0,309 Investering for Reference i alt 4,858 Tabel 5. Investering for referencesituationen, prisniveau 2012 uden moms.. Den samlede investering i referencesituationen udgør ca. 4,9 mio. DKK. 3.4 Projektet 3.4.1 Forsyningsmæssige forhold De nye områder varmeforsynes i projektsituationen fra det nye biomassefyrede kedelanlæg ved centralen på Frisenvoldvej, suppleret med varme fra eksisterende naturgasmotor samt gasfyrede spids- og reservelastkedler. Kedlen kan fyres med en kombination af træaffald, træsmuld, flis, savsmuld, spåner, snittet halm og træpiller. Varmeproduktionen er simuleret i programmet Energy Pro. Simuleringen resulterer i, at ca. 85 procent af varmebehovet produceres på biomassekedlen. Den resterende varmeproduktion leveres af naturgasmotor og naturgaskedlerne. Dette medfører følgende produktionsfordeling på centralen ved forudsat sluttilslutning: Biomassekedel 1.224 MWh Naturgasmotor 72 MWh Naturgaskedler 144 MWh I alt 1.440 MWh 3.4.2 Anlægsomfang Projektet omfatter etablering af et biomassefyret kedelanlæg på ca. 0,7 MW. Kedelanlægget vil blive placeret i tilknytning til den eksisterende central på Frisenvoldvej.

17 Kedelanlægget vil blive etableret som en containerløsning med nødvendigt lager, transportsystem, røggasrensning og askehåndtering. Da kedelanlægget etableres i tilknytning til den eksisterende central, vil en del udstyr kunne spares såsom vandbehandlingsanlæg, fjernvarmepumper, mandskabsrum mm. Fjernvarmenettet vil blive udlagt til at kunne forsyne det nye område omfattet af LP 521. I det eksisterende forsyningsområde etableres udelukkende stikledninger til forsyning af nye forbrugere. Ledningsnettet forudsættes udført i twinrør - serie 2, som medfører et meget lavt varmetab. Stikledninger og husinstallationer etableres i takt med at forbrugerne tilmeldes Værum-Ørum Kraftvarmeværk. 3.4.3 Anlægsomkostninger Investeringen omfatter biomassefyret kedelanlæg, distributionsnet, stikledninger, stophaner, målere og fv-units som det fremgår af tabellen nedenfor. mio.kr. Biomassefyret kedelanlæg i alt 2,000 Distributionsnet (kun i det nye lokalplanområde) 0,216 Stikledninger, målere og stophaner 0,957 Uforudsete 0,079 Fjernvarmeunits 0,990 Investering for Reference i alt 4,242 Tabel 6. Investering for projektsituationen, prisniveau 2012 uden moms. Den samlede investering i projektsituationen udgør ca. 4,2 mio. DKK. 3.5 Forhandling med berørte parter Der har ikke været forhandlinger med eksterne parter. 3.6 Jordbundsundersøgelser Det forventes ikke, at der skal foretages geotekniske undersøgelser på grunden hvor det nye kedelanlæg skal etableres.

18 4 Konsekvensberegninger 4.1 Beregningsmetode Der er udført overslagsmæssige beregninger på konsekvenserne af projektet for virksomhedsøkonomi, samfundsøkonomi, forbrugerøkonomi samt energi- og miljøforhold. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget over en 20-årig betragtningsperiode. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet mht. kedelanlæg samt distributionssystem til det nye forsyningsområde. Der regnes på: Reference: Fortsat individuel varmeforsyning med olie- og biomassekedler, elvarme samt jordvarme i ny bebyggelse i projektområdet. Projektet: Fjernvarmeforsyning af projektområdet, etablering af distributionsnet i lokaplanområde nr. 521 samt etablering af en biomassefyret kedel placeret i tilknytning til den eksisterende central på Frisenvoldvej. Resultatet udgøres af forskellen mellem de to ovennævnte beregninger. Resultatet viser således i hvilket omfang, der opstår ændringer i økonomi, miljøbelastning m.v. ved gennemførelse af Projektet i forhold til Referencen. Resultatet kan kun bruges til at sammenligne Projektet med Referencen. 4.2 Beregningsforudsætninger Beregningsforudsætningerne, som er anvendt til beregningerne på driftsøkonomi, samfundsøkonomi, samt miljøkonsekvenser er oplistet i Bilag 1.

19 I Bilag 2 er vedlagt en udskrift af de samfundsøkonomiske konsekvenser for Referencen og Projektet. I Bilag 3 er vedlagt en udskrift af beregningen af de virksomhedsøkonomiske konsekvenser for projektet. I Bilag 4 og 5 er vedlagt forbrugerøkonomiske beregninger I Bilag 6 er vedlagt en sammenstilling af beregningsresultater. I Bilag 7 er vedlagt kortbilag over det nye forsyningsområde. I Bilag 8 er vedlagt kortbilag med placering af den nye biomassekedel. 4.3 Samfundsøkonomi Samfundsøkonomien opgøres uden statsafgifter og tilskud og uden omkostninger til finansiering af investeringen. De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres med en diskonteringsfaktor på 5 %, hvorved nutidsværdien fremkommer for henholdsvis Projektet og Referencen. De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens vejledning " Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005" samt "Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2011". Nedenfor præsenteres resultatet af de samfundsøkonomiske konsekvensberegninger for Projektet og Referencen. Der er kun medtaget omkostninger der vedrører varmeproduktionen samt marginale omkostninger til etablering og drift af forsynings- og distributionsledninger, stikledninger, målere i forbindelse med forsyning af det nye område. Samfundsøkonomi, nutidsværdi over 20 år Projekt (fjernvarme) Reference (individuel opvarmning) Fordel ved projektet i forhold til referencen 9,6 mio. kr. 12,8 mio. kr. 3,2 mio. kr. Tabel 7. Samfundsøkonomisk resultat over 20 år for projekt og reference. Sammenholdes nutidsværdien af periodens samlede omkostninger for henholdsvis Projektet og Referencen ses, at der opnås en samfundsøkonomisk fordel på 3,2 mio. kr. over betragtningsperioden ved projektforslagets gennemførelse - svarende til en reduktion på 25 procent. Det ses altså af ovenstående tabel at Projektet opfylder kravet i BEK nr. 1295 om at være den samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsning.

20 Bilag 2 indeholder udskrifter af de samfundsøkonomiske beregninger vedrørende Projektet og Referencen. 4.3.1 Følsomheder Der er regnet på ændrede forudsætninger, der viser projektforslagets følsomhed over for centrale forudsætninger: Situation 1 Anlægsudgifter øget med 20 %. Situation 2 Tilslutningen af nye huse reduceret med 50 %. I den følgende tabel er resultatet af grundberegningerne og resultatet af følsomhedsberegningerne vist sammenstillet. Grundberegning Øget investering Reduceret tilslutning Reference 12,8 mio. kr -13,7 mio.kr. -11,4 mio.kr. Projekt -9,6 mio. kr -10,5 mio.kr. -9,0 mio.kr. Fordel ved projektet 3,2 mio. kr. 3,2 mio. kr. 2,4 mio.kr. Tabel 8 Samfundsøkonomisk resultat over 20 år for Projektet og Alternativet. Som det fremgår af tabel 8, opnås også ved de ændrede forudsætninger en væsentlig samfundsøkonomisk gevinst ved at gennemføre projektet.

21 4.3.2 Ikke-værdisatte virkninger Der kan som regel listes en lang række virkninger af at gennemføre et projekt, og kun en mindre del af dem vil i praksis kunne værdisættes. Blandt de virkninger, der ikke umiddelbart har en værdi, som kan aflæses på et marked, nævner Energistyrelsens vejledning følgende: Forsyningssikkerhed (spredning af energikilderne) Ikke værdisatte miljøvirkninger Andre udslip til luften Andet udslip til vandmiljø Visuelle/landskabelige effekter Lugtgener Afledt teknologiudvikling Arbejdsmiljø, komfort og sundhed Fordelingsvirkninger 4.4 Energi og miljø Her præsenteres de beregnede konsekvenser for brændselsforbrug og luftemissioner for Projektet og Referencen ved forsyning af det nye område. De energi- og miljømæssige konsekvenser over 20 år for henholdsvis Projekt og Reference er opstillet i den efterfølgende tabel. Fjernvarmeforsyning (Projekt) Individuel forsyning (Reference) Fordel ved Projektet Brændselsforbrug Elforbrug Elproduktion 28.924 MWh - 997 17.032 MWh 3.605 MWh - -11.892 MWh 3.605 MWh -997 MWh Emission CO 2 med ækvivalenter SO 2 NO x PM 2,5 1.259 tons 2 tons 10 tons 1 tons 4.596 tons 2 tons 6 tons 1 tons 3.337 tons 0 tons - 4 tons 0 tons Tabel 9. Brændselsforbrug og luftemission over 20 år. CO 2 -ækvivalenter omfatter CO 2 samt CH 4 og N 2 O omregnet til CO 2- ækvivalenter. Det ses af tabellen ovenfor, at brændselsforbruget er højere ved gennemførelse af Projektet i forhold til Referencen. Det skyldes ledningstabet i projektsituationen og elproduktion. CO 2 - emissionen er derimod væsentligt lavere i projektsituationen end i referencesituationen. Bilag 2 indeholder udskrifter af beregningerne på energi og miljø.

22 4.5 Virksomhedsøkonomi Ved beregning af de virksomhedsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyning af projektområdet set fra fjernvarmeselskabets side. Beregningen er udført som en marginalbetragtning, hvor der kun er medtaget de forhold, der berøres ved at fjernvarmeforsyne projektområdet. Beregningen er baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i projektet. Forudsætningerne er vedlagt i bilag 1. Beregningen er vedlagt i bilag 3. Alle beløb er uden moms. 4.5.1 Likviditetsvirkning Likviditetsvirkningen er den samlede økonomiske konsekvens for fjernvarmeforsyningen af omkostningerne til varmeproduktion, marginale driftsomkostninger og anlægsinvesteringer i forhold til indtægterne ved varmesalg i projektområdet. Årets resultat, i alt Akkumuleret likviditet 9,0 8,0 7,0 6,0 mio. kr. 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Figur 2 0,0 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 Likviditetsvirkning for de enkelte år og akkumuleret over den 20-årige periode Som det ses af figuren ovenfor er der en positiv likviditetsvirkning i hele perioden. Likviditetsvirkningen fremkommer ved anvendelse af de beskrevne forudsætninger over den 20-årige betragtningsperiode. 4.5.2 Følsomheder Der er regnet på ændrede forudsætninger, der viser projektforslagets følsomhed over for centrale forudsætninger:

23 Situation 1 Anlægsudgifter øget med 20 %. Situation 2 Tilslutningen af nye huse reduceret med 50 %. I den følgende figur er resultatet af grundberegningerne og resultatet af følsomhedsberegningerne vist sammenstillet. 9,0 Akkumuleret likviditet Investering øges 20% Tilslutning nye huse reduceres 50% 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 mio. kr. 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 Figur 3 Projektets akkumulerede likviditetsvirkning over den 20-årige periode. Det ses af figuren ovenfor, at projektet er mest følsomt overfor en lavere tilslutning, mens en øget investering ikke vil have den samme indflydelse. 4.6 Forbrugerøkonomiske forhold Forbrugerøkonomien er belyst for de forudsatte forbrugertyper ved hhv. individuel olie- og biomassefyring, jordvarme og fjernvarmeforsyning. I økonomien er der indregnet afskrivning og forrentning af omkostningerne til installation af nye olie- og biomassekedler kedler, jordvarme samt fjernvarmeunits. For oliefyring belyses forbrugerøkonomi også for disse forbruger, der ikke udskifter sin oliekedel. I omkostningerne til fjernvarmeforsyning er endvidere indregnet tilslutningsbidrag iht. det gældende tarifblad. Bilag 4 indeholder udskrifter af beregningerne på forbrugerøkonomien.

24 Værum-Ørum Kraftvarmeværk har besluttet at indføre en kampagnepris ved tilslutning det første år. Forbrugere der tilsluttes det første år betaler kun 3.000 kr. incl. moms for tilslutning og stikledning. Resultaterne af de forbrugerøkonomiske beregninger for denne kampagnepris inklusiv investerings-reinvesteringsomkostninger ser vist i den efterfølgende tabel. Forbrugertype Eksisterende bebyggelse Oliefyring, ny oliekedel Oliefyring, eksist. oliekedel Biomassefyring Fjernvarmeforsyning, kampagne Årlig varmeudgift med moms 35.365 kr. 39.016 kr. 25.589 kr. 28.613 kr. Ny bebyggelse Jordvarme, standart energiramme Fjernvarmeforsyning, std., kampagne Jordvarme, lavenergi klasse 2015 Fjernvarmeforsyning, kl. 2015, kampagne 19.134 kr. 25.936 kr. 17.643 kr. 24.466 kr. Tabel 10. Årlig varmeudgift for de forudsatte forbrugertyper ved hhv. individuel biomasse- og oliefyring, jordvarme samt fjernvarmeforsyning - inkl. moms. Som det fremgår af tabellen ovenfor, angiver beregningerne på brugerøkonomien, at ved de anvendte forudsætninger vil fjernvarme være ca. 19-27 % billigere for eksisterende olieforbrugere og ca. 12 % dyrere for eksisterende biomasseforbrugere. For nye huse vil der være en merudgift på ca. 35 % ved fjernvarmeforsyning. For forbrugere der tilsluttes efter kampagneperiode må påregnes en årlig merudgift på ca. 2.200 kr. til finansiering af stikledning og tilslutningsbidrag.

25 Fra 2016 falder Værum-Ørum Kraftvarmeværk s afskrivninger med ca. 1 mio. kr. pr år. Hvis det forudsættes, at ændringen anvendes til at reducere det faste bidrag, vil bidraget falde med ca. 6.000 kr. pr. år inkl. moms. Tabellen nedenfor viser den forventede forbrugerøkonomi i 2016 for forbrugere tilsluttet i kampagneperioden, når denne afskrivning falder bort. Forbrugertype Eksisterende bebyggelse Oliefyring, ny oliekedel Oliefyring, eksist. oliekedel Biomassefyring Fjernvarmeforsyning, kampagne Årlig varmeudgift med moms 35.365 kr. 39.016 kr. 25.589 kr. 22.613 kr. Ny bebyggelse Jordvarme, standart energiramme Fjernvarmeforsyning, std, kampagne Jordvarme, lavenergi klasse 2015 Fjernvarmeforsyning, LE, kampagne 19.134 kr. 19.936 kr. 17.643 kr. 18.466 kr. Tabel 11. Årlig varmeudgift for de forudsatte forbrugertyper ved hhv. individuel biomasse- og oliefyring, jordvarme samt fjernvarmeforsyning - inkl. moms. Som det fremgår af tabellen ovenfor, angiver beregningerne på brugerøkonomien, at ved de anvendte forudsætninger vil fjernvarme være ca. 36-42 % billigere for eksisterende olieforbrugere og ca. 12 % billigere for eksisterende biomasseforbrugere. For nye huse vil udgiften til fjernvarmeforsyning være på niveau med jordvarme. For forbrugere der tilsluttes efter kampagneperiode må påregnes en årlig merudgift på ca. 2.200 kr. til finansiering af stikledning og tilslutningsbidrag. Endvidere forventes varmeprisen for Værum-Ørum Kraftvarmeværk at falde yderligere som følge af den øgede tilslutning og billig varme fra biomassekedlen.

26 5 Konklusion Beregningerne i afsnit 4.3 viser, at der er en samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk gevinst ved at gennemføre projektet og konvertere fra individuel forsyning til fjernvarmeforsyning. Biomassekedelanlægget er som nævnt i afsnit 3.2 alene er dimensioneret til at dække det øgede fremtidige varmebehov i Værum-Ørum Kraftvarmeværks forsyningsområde. Projektet vil øge anvendelsen af vedvarende energi og bidrage til et bedre klima. Projektet vil bringe Randers Kommune nærmere en CO 2 -neutral varmeforsyning. Projektet vil medføre øget anvendelse af lokale biomasseressourcer der vil bidrage til skabelse af lokale arbejdspladser. På baggrund af ovenstående konklusioner, er kravene i 6, 7.2, 9, og 15.4 (bekendtgørelse nr. 1295) som nævnt i afsnit 2.1 overholdt. Erfaringer fra blandt andet Hvalpsund Kraftvarmeværk og Rønde Varmeværk viser, at varmeprisen kan sænkes væsentligt og strømmen kan vendes fra forbrugerflugt til frivillig forbrugertilslutning, hvis man samtidig gennemfører tilslutnings- /forblivelsespligt og etablerer kedelkapacitet på biomasse. Fra 2016 forventes varmeudgiften ved fjernvarmeforsyning af en typisk bolig at være op til 42 % billigere end omkostningen ved oliefyring og op til 12 % billigere end omkostningen ved biomassefyring med træpiller. Fra 2016 forventes varmeudgiften ved fjernvarmeforsyning af nye huse at være på niveau med jordvarme. Af energiforliget fremgår det, at der ikke må etableres olie- og gaskedler i nybyggeri fra 2013. Endvidere fremgår det, at oliekedler ikke må udskiftes med nye oliekedler i fjernvarmeområder fra 2016. Oliefyrede ejendomme, hvor oliekedlen bryder ned, kan således ikke fortsætte med oliefyring.

UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE OG ETABLERING AF EN BIOMASSEFYRET KEDEL Bilag 1: Forudsætninger

UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE OG ETABLERING AF EN BIOMASSEFYRET KEDEL Bilag 2: Samfundsøkonomi, energi og miljø

UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE OG ETABLERING AF EN BIOMASSEFYRET KEDEL Bilag 3: Virksomhedsøkonomi

UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE OG ETABLERING AF EN BIOMASSEFYRET KEDEL Bilag 4: Forbrugerøkonomi, kampagne

UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE OG ETABLERING AF EN BIOMASSEFYRET KEDEL Bilag 5: Forbrugerøkonomi, kampagne, fra 2016

UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE OG ETABLERING AF EN BIOMASSEFYRET KEDEL Bilag 6: Sammenstilling af hovedresultater

UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE OG ETABLERING AF EN BIOMASSEFYRET KEDEL Bilag 7 Skitse over distributionsnettet i det nye forsyningsområde, LP 521

UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE OG ETABLERING AF EN BIOMASSEFYRET KEDEL Bilag 8 Skitse med placering af den nye biomassekedel