MORELHAVEN - SLANGERUP FORELØBIG FYSISK HELHEDSSPLAN - REVIDERET 2015
INDHOLD INDLEDNING SIDE MORELHAVEN KORT FORTALT 3 BEBYGGELSEN 4 TEGNINGER 5 FREMTIDSSIKRING AF MORELHAVEN 8 OVERBLIK OVER KOMMENDE TILTAG 9 MILJØFORBEDRINGER INTRO OG FÆLLESHUS 10 FRIAREALER 11 BÆREDYGTIGHED I FRIAREALER 14 BELYSNING 15 OMBYGNING GENOPRETNING 16 BOLIGKVALITET - FACADER 17 BOLIGKVALITET - VINDUESPARTIER 18 BOLIGKVALITET - VINDFANG 19 BOLIGKVALITET - BOLIGSAMMENLÆGNING 20 BOLIGKVALITET - BADEVÆRELSER OG VENTILATION 22 BOLIGKVALITET - FORBEDRING AF INDRETNING 23 TILGÆNGELIGHED OMBYGNING AF BLOK 11, 12, 41 OG 51 24 OVERSIGT OVERSIGT OVER SAMLEDE TILTAG 26 BILAG BILAG 1: ØKONOMI - OVERSLAG OVER TILTAG BILAG 2: FREMTIDSSIKRINGSANALYSE BILAG 3: TILSTANDSRAPPORT BILAG 4: ENERGIRAPPORT BILAG 5: SAMMENSTILLING 2
INDLEDNING MORELHAVEN KORT FORTALT INTRODUKTION TIL AFDELING 93-13 Morelhaven er en afdeling i Danske Funk onærers Boligselskab og administreres af Domea som afdeling 93-13. Morelhaven ligger tæt på grønne områder i det nordlige Slangerup. I Slangerup ligger der desuden fem andre almene boligafdelinger, der administreres af Domea (se oversigtskortet). Afdelingerne har fælles dri sfunk on, og der er poten ale for yderligere synergi mellem de forskellige bebyggelser. KONGENSGADE, AFD. 93-56 MORELHAVEN, AFD. 93-13 BELIGGENHEDEN Slangerup ligger i Nordsjælland i Frederikssund Kommune. Frederikssund er en kommune med godt 44.000 indbyggere sammenlagt af de dligere kommuner Slangerup, Skibby, Jægerspris og Frederikssund. Slangerup har 6.776 indbyggere og har lokale lbud i form af ins tu oner, idrætsanlæg og indkøbsmuligheder - og desuden nærhed l naturen. Få kilometer mod syd og vest er der adgang l s-banen i Ølstykke og Frederikssund, og der er ca. 35 kilometer l Københavns centrum. Alt i alt er afdelingens beliggenhed a rak v for fx pendlere med arbejde i hovedstaden og seniorer, der ønsker at bo i rolige omgivelser, tæt på naturen - men med adgang l bylivet i København, Hillerød, Farum og Frederikssund. NYBROVÆNGE, AFD. 93-55 Slangerup ligger i Nordsjælland i Frederikssund Kommune KØMANDSGÅRDEN, AFD. 93-70 KLOSTERGÅRDEN 1, AFD. 93-73 KLOSTERGÅRDEN 2, AFD. 93-99 Placering af Domea-administrerede afdelinger i Slangerup Morelhaven 3
INDLEDNING BEBYGGELSEN BEBYGGELSEN Morelhaven er tegnet af Tegnestuen Amagertorv og stod færdig i 1982. Morelhaven er en tæt-lav bebyggelse, der rummer o e blokke med i alt 41 familieboliger i et eller to plan. Boligudbuddet spænder fra 1- l 4-værelses lejligheder (over halvdelen er 2-værelses). Bebyggelsen rummer desuden et fælleshus og fælles friarealer. Der er private haver l alle boligerne i stueplanet. LYSTRUPVEJ BLOK 31 KONGENSGADE BLOK 32 BLOK 41 BLOK 51 FÆLLES- HUS BLOK 21 BLOK 22 BEBYGGELSE: MORELHAVEN Afdelingsnummer: 93-13. Opført: 1982 Adresse: Morelvang 8-80, 3550 Slangerup... P BLOK 11 BLOK 12 P FAMILIEBOLIGER 1 VÆRELSE 2 VÆRELSER 3 VÆRELSER 4 VÆRELSER I ALT 2 stk. (47,3 m 2 ) 21 stk. (53,3-62,1 m 2 ) 10 stk. (80-86,7 m 2 ) 8 stk. (101 m 2 ) 41 stk. MORELVANG AREALER M 2 : Bruttoareal: 3.021 m 2, heraf erhverv: 0 m 2. Gennemsnitlig boligstørrelse: 73,68 m 2 Oversigt over Morelhaven Friarealer på nordsiden Private haver Fælles have 4
INDLEDNING TEGNINGER 1½ plan 1½ plan 2 plan 2 plan 1½ plan EKSISTERENDE TEGNINGER 1½ plan SITUATIONSPLAN 1 plan 1 plan 5
INDLEDNING TEGNINGER FACADE MOD NORD BYGN. 31 FACADE MOD NORD BYGN. 32 FACADE MOD NORD BYGN. 41 FACADE MOD NORD BYGN. 51 FACADE MOD SYD BYGN. 31 FACADE MOD SYD BYGN. 32 FACADE MOD SYD BYGN. 41 FACADE MOD SYD BYGN. 51 PLAN AF STUEETAGE BYGN. 31 PLAN AF STUEETAGE BYGN. 32 PLAN AF STUEETAGE BYGN. 41 PLAN AF STUEETAGE BYGN. 51 PLAN AF 1 SAL BYGN. 31 PLAN AF 1 SAL BYGN. 32 PLAN AF 1 SAL BYGN. 41 PLAN AF 1 SAL BYGN. 51 6
INDLEDNING TEGNINGER FACADE MOD NORD BYGN. 21 FACADE MOD NORD BYGN. 22 FACADE MOD NORD BYGN. 11 FACADE MOD NORD BYGN. 12 FACADE MOD SYD BYGN. 21 FACADE MOD SYD BYGN. 22 FACADE MOD SYD BYGN. 11 FACADE MOD SYD BYGN. 12 PLAN AF STUEETAGE BYGN. 21 PLAN AF STUEETAGE BYGN. 22 PLAN AF STUEETAGE BYGN. 11 PLAN AF STUEETAGE BYGN. 12 PLAN AF 1 SAL BYGN. 21 PLAN AF 1 SAL BYGN. 22 7
INDLEDNING FREMTIDSSIKRING AF MORELHAVEN FORMÅL Formålet med denne helhedsplan er at gøre Morelhaven l en a rak v boligafdeling, hvor folk har lyst l at fly e hen - og blive boende. En boligafdeling, hvor naboskabet og omsorgen for de fælles rammer trives. De overordnede målsætninger er at skabe: A rak ve og velfungerende boliger. Gode rammer for fællesskab og oplevelser. Styrke netværk mellem beboerne. En bæredyg g boligafdeling. GRUNDLAGET Denne foreløbige helhedsplanen tager udgangspunkt i en frem dssikringsanalyse for afdelingen fra december 2009 (bilag 2) samt i en lstandsundersøgelse fra februar 2011 (bilag 3), begge udarbejdet af WITRAZ arkitekter + landskab. Herudover har TREFOR udarbejdet en energirapport for afdelingen (bilag 4). OPSUMMERING AF FREMTIDSSIKRINGSANALYSEN Morelhaven har poten aler l fortsat at være et konkurrencedyg gt alterna v l andre boliger i området. Arkitekturen har gode kvaliteter, og boligerne er grundlæggende i orden. Klimaskærmens træværk er siden blevet udski et, men den er ikke e erisoleret og har stadig en del kuldebroer med træk l følge. Derudover bør der fokuseres på at sikre dssvarende og a rak ve boliger og fællesarealer gennem en række opgraderinger. Miljø og ressourcer skal indtænkes i alle ltag l genopretning og opgradering, så afdelingens grønne profil styrkes. AFDELING 93-13 MORELHAVEN FREMTIDSSIKRINGSANALYSE DECEMBER 2009 OVERSIGT OVER HELHEDSPLANENS TILTAG Genopretning af klimasskærm Renovering af murværk. Udski ning af de sidste yderdøre. Udski ning af de sidste vinduer. Genopretning i øvrigt El-installa oner. Vvs-installa oner. Renovering af badeværelser inkl. forbedret ven la on. Boligkvalitet Forbedret dagslysindtag i forbindelse med udski ning af vinduer (inkl. tagvinduer). Etablering af vinduer i gavle. Etablering af karnapper l 1. salsboliger i blok 41 + 51 i forbindelse med renovering af klimaskærmen. Inkl. karnap l stuelejligheder i blok 41 og 51. Etablering af vindfang i blok 21 og 22. Åbning l kip og etablering af ovenlys i blok 11 og 12. Etablering af kviste i stedet for ovenlys i blok 21, 22, 31 og 32 Tilgængelighed Forbedring af lgængelighed på friarealerne i forb. med opretning af belægninger. Forbedring af adgangsforhold l boliger i blok 11, 12, 41 og 51 Tilgængelighedsforbedret indretning i boliger i blok 11 og 12 samt stueetagen blok 41 og 51 Energi og ressourcer Forbedret regnvandshåndtering. Solceller på altanbrystninger og sydvendte kviste. Ekstra isolering i forbindelse med renovering af tag Vandbesparende armaturer og toile er i forbindelse med renovering af badeværelser. Forbrugsregulerende kampagne. Miljø og Iden tet/fællesskab Ombygning og opgradering af fælleshus. Opretning af belægninger. Belysning i friarealer. Opgradering af lokale pladser (mod nord). Boldbane og opholdsområder. (mod øst). Lege- og opholdsområder omkring fælleshuset. 8
INDLEDNING OVERBLIK OVER KOMMENDE TILTAG HVAD ER MED I HELHEDSPLANEN? I frems dssikringsanalysen for Morelhaven (bilag 2) blev der opridset en række muligheder for at forbedre afdelingen. I denne foreløbige helhedsplan er en række af disse ltag prioriteret og viderebearbejdet i samarbejde med afdelingsbestyrelsen. Tiltagene beskrives i to overordnede afsnit: Miljøforbedringer, der omhandler forbedring af de fælles faciliteter i Morelhaven. Ombygning, der omhandler renovering af klimaskærmen samt forbedring af boligernes kvalitet. FORBEDRING AF LOKALE PLADSER NYT VINDUESPARTI I KARNAP ELLER VINDFANG BOLIGER MED KARNAP NYT FÆLLESSKAB SAMT LEGEPLADS FOR DE SMÅ FÆLLESHUS NY PLADS AKTIVITETSPLADS FOR BÅDE BØRN OG VOKSNE FORBEDRINGER AF ETPLANS BOLIGER KVISTE BELYSNING NYE GAVLVINDUER 9
MILJØFORBEDRINGER INTRODUKTION OG FÆLLESHUS Etablere ovenlys for at skabe mere lys og luō INTRODUKTION TIL MILJØFORBEDRINGER Åbne op Ɵl kip og derved skabe et mere åbent, venligt og lyst rum Kontor eller gæsteværelse Sigtet med de foreslåede miljøforbedringer er at give de fælles faciliteter i bebyggelsen et lø. Forbedringerne har særligt fokus på fællesskab og bæredyg ghed. En grøn profil og gode rammer for ak viteter og samvær kan forstærke beboernes lknytning l og omsorg for stedet. Desuden kan det styrke bebyggelsens fremtræden og image og dermed afdelingens konkurrenceevne. Åbne Ɵl fælles køkken FÆLLESHUS Direkte adgang fra fællesrum Ɵl have Fælleshuset bliver i øjeblikket ikke udny et op malt og trænger l et lø. Det kan være med l at forstærke sammenholdet imellem beboerne, at de har et rart sted at mødes og opholde sig et sted, der forhåbentlig vil blive brugt l arrangementer som afdelingsmøder, fødselsdage, jubilæumsfester eller en månedlig fællesspisning. Principsnit af fælleshuset - fremɵdige forhold, hvor der er åbnet Ɵl kip Det foreslås, at: Der åbnes l kip i det store fællesrum og etableres ovenlys for at lføre fællesrummet mere dagslys og rummelighed. Der etableres et nyt køkken i det gamle vaskeri - herved kan anretning foregå uden at forstyrre ak viteterne i fællesrummet. Kontoret fortsat kan beny es af dri sfunk on og afdelingsbestyrelse alterna vt kan det anvendes som gæsteværelse l overna ende familiemedlemmer mv. Fællesrum E FÆLLESHUS Principsnit af fælleshuset - eksisterende forhold 10 Eksisterende forhold
MILJØFORBEDRINGER FRIAREALER FRIAREALER OMKRING FÆLLESHUSET Generelt er der poten ale i friarealerne, men de trænger l et lø og en opretning af bl.a. belægninger. Områderne, der ligger i umiddelbar forbindelse med fælleshuset, indre es, så de kan fungere som et fælles samlingssted for hele bebyggelsen og bidrage l at gøre afdelingen synlig også udad l. Det foreslås, at: Der etableres en terasse i niveau med huset l fællesspisning, grill og andre beboearrangementer på vestsiden af fælleshuset. Forpladsen l fælleshuset (mod øst) møbleres med bænke og får ny belysning i form af parklamper, der gør pladsen mere tryg og indbydende. Der rejses en flagstang, der synliggør arrangementer i fælleshuset, og på den måde engagerer beboerne i naboskabet. Grønningen vest for huset beplantes med moreltræer og får en legeplads l småbørn, da der er god lgængelighed og området ligger centralt i bebyggelsen. Der placeres lyskugler mellem moreltræerne. De lyser op om a enen og skaber større tryghed, sam dig med at de giver en magisk stemning l morel-lunden. Arealet vest for fælleshuset i dag. En fælles flagstang kan synliggøre og indbyde l godt naboskab. Illustra on af det frem dige areal vest for fælleshuset: Morellunden og den fælles terrasse. NYT FÆLLESSKAB OG LEGEPLADS FOR DE SMÅ Reference: Fælles spisning foran fælleshuset Reference: Flagstangen synliggør arrangementer i fælleshuset Reference: Sjove og anderledes legeredskaber Reference: Lyskugler, der placeres i morel-lunden 11
MILJØFORBEDRINGER FRIAREALER FRIAREALER PÅ NORDSIDEN Friarealerne på nordsiden af bebyggelsen fremstår i dag nedslidte, meget eksponerede og uden in mitet. Her er der et godt poten ale for at skabe fire mindre pladser, der kan fungere som lokale møde- og opholdssteder. Det foreslås derfor at: Svellemurene, der i dag adskiller plæner og belagte områder, ernes, så lgængeligheden forbedres. Områderne med hårde belægninger reduceres og ersta es af mere grønt, så området fremstår mere venligt og indbydende at opholde sig i. Belægningerne udski es, og lgængeligheden forbedres. Der etableres grønne pergolaer med lhørende bænke og borde på de to midterste pladser. Her kan man mødes l en kop kaffe og en sludder. Ved de to midterste pladser anlægges fælles tørrepladser. Udendørs lu tørring af tøj kan reducere fugtgener i lejlighederne. Der etableres højbede, der kan forskønne pladserne. Beboerne kan få råderet over en eller flere af disse og beny e dem som urte- eller blomsterhaver. Kanten af højbedene kan beny es som siddeplads, og der kan integreres belysning i den. Areal på nordsiden i dag Gode friarealer indbyder l kontakt og godt noboskab. Illustra on af, hvordan et af arealerne på nordsiden kan indre es: En pergola opdeler rummet og afskærmer et fælles opholdsområde. FÆLLESSKAB Illustra on: Mere grønt - mødested Reference: Siddemøbel med indbygget lys Reference: Mere fællesskab Reference: Flere opholdssteder 12
MILJØFORBEDRINGER FRIAREALER FRIAREALER PÅ ØSTSIDEN Det store grønne areal på østsiden af bebyggelsen bliver i øjeblikket ikke udny et op malt - det er primært de store børn, der spiller bold og nogle gange l gene for de beboere, der har lejlighed med gavl ud l området. For at gøre området mere indbydende for alle beboere foreslås det, at: I den nordlige del af det grønne areal anlægges en boldbane l leg og boldspil for både voksne og børn. I den midterste del af området etableres hængekøje og bænke, der inviterer l afslapning og hygge. Blomsterkasser afskærmer afslapningsområdet fra boldbanen. Der anlægges et blomsterbed ved gavlen for at skabe en privat zone omkring det nye vindue, der etableres her. Arealet på den østlige side i dag Der foreslås etablering af boldbane på den øvre del af det grønne areal Illustra on af, hvordan området mod øst kan tage sig ud med hængekøjer og blomsterkummer, der afskærmer boldbanen. LEGESTED FOR BÅDE BØRN OG VOKSNE Reference: Spil og forskellige former for ak viteter for både børn og voksne Reference: Fælles hængekøjer l afslapning Reference: Møblering af forskellig karakter og flere formål Reference: Kombinerede plantebede og siddemøbler 13
MILJØFORBEDRINGER BÆREDYGTIGHED I FRIAREALER Blød belægning l håndtering/ nedsivning af regnvand Fælles tørreplads reducerer fugt i boligerne og forbruget af el l tørretumbling Jordvarme forsyner fælleshuset med varme BÆREDYGTIGHED Grønne tage på skurene reducerer og forsinker regnvandet Blomsterbede forskønner fællesarealerne og absorberer regnvand Regnvandsreservoirer l fx havevanding og bilvask Konsekvenserne ved klimaforandringerne (fx de ekstreme regnskyl) betyder nye udgi er for samfundet. Det betyder, at borgere formentlig i s gende grad vil blive beska et på grundlag af deres forbrug frem for på grundlag af deres indkomst. Derfor vil bebyggelser og boliger med et lavt forbrug og en lav belastning af fx kloakne et blive billigere at bo i. En boligafdelings grønne profil vil desuden have betydning for, hvor a rak v den er at bo i. LYSTRUPVEJ Derfor lstræbes det at etablere bæredyg ge ltag i Morelhaven, hvor det er muligt. I forbindelse med opgradering af friarealerne foreslås det derfor, at: Mængden af hårde belægninger reduceres, og der etableres faskiner og højbede for at le e nedsivningen af regnvand. Der opsamles regnvand l fx havevanding og bilvask. Der etableres mos-sedumtage på skurene for at forsinke og reducere mængden af regnvand, der skal bortledes Der etableres jordvarmeanlæg (i forbindelse med jordarbejder), der kan forsyne fælleshuset med varme og varmt brugsvand. Der anlægges fælles tørrepladser, der forbedrer mulighederne for at lu tørre vasketøjet og dermed reducerer forbruget af el l tørretumbling og fugtgener i boligerne. PARKERING LEG MORELLUNDEN LEG LEG LEG TERRASSE FÆLLESHUS FORPLADS PARKERING MORELVANG FRIAREALER Faskiner kan hjælpe l nedsivning af regnvand Udny else af regnvand l fx bilvask eller havevanding Reference: Grønne tage forsinker og reducerer det regnvand, der skal bortledes. Blomsterbed 14
MILJØFORBEDRINGER BELYSNING I FRIAREALER Lysende kugler BELYSNING Generelt er der lfredshed med belysningen i Morelhaven, men passagen mellem bygning 32 og 41 fremstår mørk og utryg. Det skyldes manglende belysning og høje hække, der gør det svært at overskue området. Derudover kan belysning lføre en særlig karakter/iden tet forskellige steder i bebyggelsen. Belysning på enten gavl eller pæl Højbede/siddeelementer med integreret belysning Det foreslås derfor, at: Der etableres højtsiddende belysning i passagen mellem bygning 32 og 42, enten på gavlene eller som parklamper. Desuden beskæres eller ernes hækkene her. Der placeres lyskugler i morellunden, der skaber en eventyrlig stemning. Der etableres parklamper på fælleshusets forplads, så den bliver mere venlig og indbydende Der integreres belysning i de højbede, der sam dig fungerer som siddemøbler på de lokale pladser mod nord og på fælleshusets terrasse. Nuværende mørk passage God belysning i passagen skaber tryghed BELYSNING Reference: Eksempel på lampe Reference: Lyskugler kan skabe en eventyrlig stemning i morellunden Reference: Siddemøbel med integreret belysning Reference: Siddemøbel med integreret belysning 15
OMBYGNING GENOPRETNING INTRODUKTION TIL OMBYGNING VINDUER OG DØRE: MURVÆRK: TAGE: Arkitektonisk er Morelhaven et meget fint og dstypisk eksempel på en tætlav bebyggelse. Sammensætningen af filtset murværk, sortmalet træbeklædning og hvide vinduesrammer er med l at give bebyggelsen sin særegne karakter, ligesom de påbyggede karnapper og den diskrete varia on i bygningsvolumenerne giver en fornemmelse af en menneskelig skala. Bygningerne i Morelhaven bærer desværre også præg af de mere end 30 år, der er gået, siden de blev opført. Klimaskærmen er i særlig grad nedslidt, og en gennemgribende renovering er påkrævet. De problemer, der er med klimaskærmen, gennemgås i vedlagte lstandsrapport (bilag 3), men de vig gste gennemgås summarisk her på siden. Det foreslås, at skader og nedslidning udbedres, og at der sam dig sker et lø af boligkvaliteten og en reduk on af energiforbruget i afdelingen. Tiltagene gennemgås på de følgende sider. Maling skaller af. Der er trækproblemer omkring vinduer. Kondensproblemer ved de faste ovenlys på havesiden. Veluxvinduer nedslidte og mange steder punkterede. Der er kuldebro på karnap ved ungdomsbolig i blok 51. Nogle yderdøre er udsat for vejrliget og derfor nedslidte. Flere er ski et. Der er fugtophobning i døre l skure. Pudslaget er flere steder slidt af. Algebevokset mange steder, især på gavle ved udvendige trapper. I øvrigt De le e vægge ved køkkener føles kolde (ca. 2 graders temperaturforskel i forhold l tung ydervæg). Tagrum i fælleshus er præget af dårlig udlu ning og utætheder ved a ræk i gavl. Undertag i gips hænger ved samlinger på grund af manglede samleskinner. I blok 32 (midt på bygningen) er der en utæthed ved kip. STERN OG UNDERBEKLÆDNING: Meget fugtophobet. Nedbrudt flere steder. Maling skaller af. Punkterede ruder er udbredt. Pudslaget er næsten slidt af. Algebevoksning på klimaskærmen. Køkkenkarnapperne er med l at lføre menneskelig skala l bebyggelsen. Materialesammens llingen er enkel men fin. Yderdørene i bebyggelsen trænger l udski ning. 16
OMBYGNING BOLIGKVALITET - FACADER FACADER - Karnapper De lejligheder, der ligger på 1. sal i bygning 41 og 51, har ikke direkte adgang l det fri, og lysindfaldet i boligerne er begrænset. For enkelte boliger er der ensidig dagslys. Generelt i bebyggelsen er der problemer med ovenlysvinduerne. Renoveringen af klimaskærmen er en oplagt chance for at forbedre boligkvaliteten. Det foreslås, at: Lejlighederne på 1. sal i bygning får karnapper, der er delvist udkraget. Glasfacaden i karnappen kan åbnes helt, så den om sommeren kan fungere som en altan. De nye karnapper højner kvaliteten af disse boliger, da de får bedre adgang l det fri, mere dagslys og bedre mulighed for at lu e ud. Lejlighederne i stueetagen i blok 41 og 51 udvides med en karnap, der giver mere plads og lys i dagligstuen. Overalt i bebyggelsen udski es ovenlysvinduerne med kviste. På kviste og altanbrystninger integreres solceller, der kan supplere strømforsyningen l afdelingen. Sydfacade på bygning 51 i dag Skitse af sydfacaden på bygning 51 i frem den med karnapper og en større biodiversitet i beplantningen.. BOLIGER MED KVIST BOLIGER MED KARNAP Værn foran de franske altandøre kan suppleres med solceller som supplement l strømfprsyningen. 17
OMBYGNING BOLIGKVALITET - VINDUESPARTIER RENOVERING AF VINDUESPARTIER OG FACADER Nogle vinduer i afdelingen skal udski es og træfacaderne delvist renoveres. De e for at reducere bygningernes varmetab. Det bliver sam digt muligt at forbedre boligkvaliteten ved en forøgelse af lysindtag i boligen. Det foreslås, at: Facaderne (eller taget) åbnes mere op med nye og større vinduespar er. Det vil især være en gevinst at få mere dagslys ind i de rum, der vender mod nord. Selvom vinduesarealet øges, vil der, med de moderne vinduestyper, stadig være et reduceret varmetab fra klimaskærmen. Der etableres vinduer i de blanke gavle. Der etableres vindfang l de boliger, der i dag ikke har de e (i bygning 21 og 22). Der e erisoleres, i forbindelse med at de le e facadeelementer udski es. Eksisterende vinduespar i køkkenkarnap. Eksisterende vinduespar i køkkenkarnap - indefra Vinduespar et udvidet med et enkelt vindue i bredden. Vinduespar et udvidet med et enkelt vindue i bredden Vinduespar et udvidet yderligere med to vinduer nede er. Principsnit: Eksisterende vinduespar Principsnit: Frem dig vinduespar skaber mere lys og lu. NYT VINDUESPARTI I KØKKEN KANAP 18
OMBYGNING BOLIGKVALITET - VINDFANG RENOVERING AF VINDFANG Det er et ønske fra beboerne, at der etableres vindfang l de boliger, der i dag ikke har de e (i bygning 21 og 22). I sammenhæng med lgængeligheds ltag i blok 11, 12 og 41, 51 kan der udarbejdes et samlet design for nye indgangspar er. Eksisterende facade - blok 22-1½ plans boliger Eksisterende facade - blok 11-1 plans boliger Principplan: etablering af vindfang l boliger i bygning 21 og 22. Facadeskitse - forslag l ændringer, der forsyner boligen med et vindfang og trækker entredøren ud i flugt med karnappens facadelinie Facadeskitse - forslag l ændringer, der forsyner boligen med niveaufri afgang og ny entrédør med direkte adgang fra s systemet. 19
OMBYGNING BOLIGSAMMENLÆGNING - 1.SALS BOLIGER SAMMENLÆGNING AF SMÅ BOLIGER Boligerne på 1. sal i bygning 41 og 51 har udfordringer mht dagslys og er sam digt meget små. Der opleves manglende e erspørgsel på disse og mulighederne for sammenlægning er derfor undersøgt. Planen foreslår i bygning 41 sammenlægning af fire boliger l tre, der indre es med et gennemlyst køkken- og stuerum centralt placeret. Boligen suppleres desuden med glaskarnap mod syd samt med ovenlysvinduer og balanceret ven la on for at op mere indeklimaet. Toile er ombygges, så de udvides og installa oner fornyes. Der er opføres en ekstra trappe med repos. Boligerne kan indre es med et ekstra værelse i stedet for stuenichen. Det er her en mulighed at køkken arbejdspladsen placeres centralt og spisepladsen placeres ved nordfacaden, mens stuepladsen indre es mod syd. BLOK 41 20
OMBYGNING BOLIGSAMMENLÆGNING - 1.SALS BOLIGER SAMMENLÆGNING AF SMÅ BOLIGER Planen foreslår i bygning 51 sammenlægning af fire boliger på 1.sal l tre - en treværelses og to fireværelses boliger. Boligerne er indre et med værelser mod øst/vest og køkken og stue samlet i midten, hvilket giver boligen gode lys- og lu forhold. Boligen suppleres med glaskarnap mod syd samt med ovenlysvinduer og balanceret ven la on for at op mere indeklimaet. Toile er ombygges, så de udvides og installa oner fornyes. I stueetagen foreslår planen at udvide med en mindre karnap i forbindelse med 1.sals karnap. Nedenfor ses et principsnit, der desuden illustrerer lys og lu forhold. 83 M2 81 M2 54 M2 55 M2 Lysindtag + Udluftningsmulighed Karnap med fransk Altan Karnap med adgang til have 83 M2 94 M2 96 M2 BLOK 51 21
OMBYGNING BOLIGKVALITET - BADEVÆRELSER OG VENTILATION TIDSSVARENDE BADEVÆRELSER Badeværelserne i Morelhaven er rummelige, men ikke længere dssvarende, og som det beskrives i lstandsrapporten (bilag 3), er der visse udfordringer. Bl.a. er der glasvæv på alle vægflader, hvilket giver store problemer med renholdelse og fugt. De e forstærkes af, at udlu ningen ikke fungerer op malt i lejlighederne. Genopretnings ltag og moderniseringer bør gå hånd i hånd, og det foreslås at: Badeværelserne i alle boliger renoveres, så de bliver behagelige og præsentable rum med smukke, rengøringsvenlige overflader i materialer, der er egnede l vådzoner. Indeklimaet forbedres med balanceret ven la on. Vvs-installa onerne renoveres, og armaturer og toile er udski es med modeller, der er vandbesparende. VENTILATIONSPROJEKT Et tradi onelt ven la onsanlæg med tvangssug fra badeværelse og køkken kan få en del af den fug g lu væk fra boligerne. Men uden genopvarmning af lu en kan der, grundet de nuværende konstruk oner samt generel brugeradfærd omkring udlu ning, være risiko for høj fug ghed i klimaskærm og på indvendige vægoverflader og dermed skimmelvækst. Ikke mindst i boliger med indeliggende badeværelser. Vi anbefaler derfor at supplere det tradi onelle ven la onsanlæg med et varmegenvindings agregat i hver bolig, som giver store energimæssige fordele. Udsugningskanaler suppleres med indblæsningskanaler og kanalføring i boliger udvides l alle rum. Registreringsfoto Eksisterende badeværelse: Der er glasvæv i vådzonen. Eksisterende badeværelse: Overfladerne er vanskelige at holde rene og fri for kalk Reference: Badeværelserne skal moderniseres, så de bliver ven leret, præsentable og le ere at vedligeholde og gøre rene. Principsnit - ven la onsprojekt. Udsugning fra toilet og køkken vist med lys grøn rørføring samt indblæsning i opholdsrum vist med rød rørføring. Udsugningslu og a astlu gennem tagkonstruk on er vist med gul og blå rørføring. 22
OMBYGNING BOLIGKVALITET - FORBEDRING AF INDRETNING ANDERLEDES BOLIGER Der kan desuden overvejes lysindtag fra tagkonstruk onen, hvilket giver indeklimaet et markant lø i form af varieret dagslys indtag og udvidet rumlighed i boligen. Etablering af tagvinduer i forbindelse med åbning af lo l kip anbefales. Bygn. 11 Der er desuden mulighed for at samtænke en åbning af loftet med flere ltag, der kan forbedre boligernes indeklima og være med l at op mere boligens energiforbrug. Principsnit: Velux tag med flere ltag i parallelt system. Referencefoto: Velux tagvindue 23
TILGÆNGELIGHED FORBEDRING AF ADGANGSFORHOLD TILGÆNGELIGE BOLIGER Morelhavens poten ale for varierede boligtyper udny es ikke op malt. Boliger, der har særlige kvaliteter, kan være med l at ltrække og fastholde beboere i afdelingen ikke mindst i forhold l boligernes lgængelighed. For at frem dssikre boligerne i forhold l en voksende gruppe af seniorer foreslår helhedsplanen at indre e Blok 11 og 12 samt stuelejlighederne i blok 41 og 51 så de bliver lgængelige for gangbesværede med flere. Det foreslås derfor at: Adgangsforhold fra P-plads l hoveddør anlægges niveaufrit. Indgangspar et fly es, så der skabes direkte adgang fra ankomstarealet. Boligerne indre es med ny niveaufri adgang fra nyt rummeligt vindfang. Køkken fly es og samles med stuen og værelset placeres mod nord. Toile er indre es så det er lgængeligt for gangbesværede. Skur Eksisterende forhold i blok 11 P-PLADSER TILTAG FORBEDRINGER AF 1-PLANS BOLIG Omdisponering af torums boliger, med ny niveaufri adgang fra ny rummeligt vindfang. Forslag l nyindretning af lgæn- Køkken flyttes og samles med stuen og værelset gelige placeres boliger mod nord. Indretning af toliettet, så det er tilgængeligt for gangbesværede 24
TILGÆNGELIGHED FORBEDRING AF ADGANGSFORHOLD TILGÆNGELIGE BOLIGER Et sammenhængende plateau løber langs facaden og sikrer boligerne i blokkens stueetage niveaufri adgang. Der etableres dræn langs facaden, der sikrer boligerne mod vand indtrængen. For at undgå en langsgående kant med niveauspring, er det en fordel at hæve terrænet langsomt i alle retninger. (Se skitsen på forige side) Tilgængelighedsforbedringer kan med fordel samtænkes med øvrige forbedringer af de lokale pladser. PERGOLA FÆLLES TØRREGÅRD OPHOLDS- OG PLANTEKASSER P-PLADSER 1500 3000 1500 BYGNING 41 Facadeskitse - forslag l ændringer, der forsyner boligen med niveaufri afgang og ny entrédør med direkte adgang fra s systemet. (Nordfacade) 25
OVERSIGT SAMLEDE TILTAG SAMLEDE ABEFALINGER FOR MORELHAVEN FORBEDRING AF LOKALE PLADSER NYT VINDUESPARTI I KAR- NAP ELLER VINDFANG BOLIGER MED ALTAN ELLER KARNAP NYT FÆLLESSKAB OG LEGEPLADS FOR DE SMÅ FÆLLESHUS NY PLADS AKTIVITETSPLADS FOR BÅDE BØRN OG VOKSNE BELYSNING NYE GAVLVINDUER FORBEDRINGER AF 1 PLANS BOLIGER KVISTE 26