SFI Survey har i 2013 foretaget en tilfredshedsundersøgelse blandt beboere i 20 af fsb s boligafdelinger. Undersøgelsen er tidligere gennemført i

SFI Survey har i 2013 foretaget en tilfredshedsundersøgelse blandt beboere i 20 af fsb s boligafdelinger. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 2011 og 2012 af en anden aktør, og dette års undersøgelse dækker de boligafdelinger, der ikke deltog i 2011 eller 2012. Denne rapport er således tredje del af undersøgelsen og omfatter 20 boligafdelinger ud af fsb s 76 boligafdelinger i København. Rapporten belyser beboernes tilfredshed med boligen og forholdene i boligafdelingen. De 20 boligafdelinger er udvalgt af fsb og kan ikke siges at være repræsentative for alle fsb s 76 boligafdelinger i København. Ud over denne fælles rapport er der udarbejdet 14 rapporter for større boligafdelinger eller samlinger af mindre boligafdelinger. Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, som er gennemført med en kombination af dataindsamlingsmetoder: webinterview, telefoninterview og besøgsinterview. Der er opnået 1.578 besvarede spørgeskemaer, svarende til en besvarelsesprocent på 65 %. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden marts-april 2013. Vi vil gerne takke de mange beboere, som har givet sig tid til at lade sig interviewe. Undersøgelsen er tilrettelagt og gennemført af SFI Survey, som også har skrevet rapporterne. København, 2013

Tilfredshedsundersøgelsen indledes med spørgsmål vedrørende fsb s information og kommunikation. De fleste beboere, der har svaret, synes, at de breve, de har modtaget fra fsb s administration, er meget lette at forstå (59 %). På en skala fra 1-5 ligger gennemsnitsværdien 1 på 4,33. Alle beboere, som har besvaret undersøgelsen, er blevet spurgt, om de har læst fsb s blad Beboeren. 40 % angiver, at de læser det hver gang, og 38 % engang imellem. Alle de deltagende beboere, som læser Beboeren hver gang eller engang imellem, er blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med Beboeren. Gennemsnittet for tilfredsheden ligger på 3,7 på en skala fra 1-5, hvor 1 svarer til meget utilfreds, og 5 svarer til meget tilfreds. Alle beboere, der har deltaget i tilfredshedsundersøgelsen, er blevet spurgt, om de har besøgt fsb s hjemmeside. 43 % af beboerne har besøgt fsb s hjemmeside på et eller andet tidspunkt. Alderen har stor betydning for beboernes brug af fsb s hjemmeside. Besøg på fsb s hjemmeside er mest udbredt blandt de yngre aldersgrupper. 71 % af de beboere, der er i aldersgruppen under 30 år og har 1. Gennemsnitsværdien er beregnet ved at tildele hver svarkategori en talværdi fra 1-5 (1 = Meget svært at forstå, 5 = Meget let at forstå). Jo lavere gennemsnitsværdien er, jo sværere har beboerne ved at forstå brevet.

besvaret undersøgelsen, har besøgt fsb s hjemmeside. Denne procentandel er faldende med alderen, det er således kun 30 % af beboerne mellem 60 og 69 år, 13 % af beboerne mellem 70 og 79 år og kun 3 % af beboerne over 80 år, der har besøgt fsb s hjemmeside. Over halvdelen (57 %) af beboerne, der har besøgt fsb s hjemmeside, fandt fuldt ud det, de søgte, og 28 % fandt delvist det, de søgte. Det næste emne i tilfredshedsundersøgelsen er beboerdemokrati, indflydelse og beboeraktiviteter. Beboerne er blevet spurgt om, hvorvidt de deltager i beboermøder. 53 % har svaret, at det gør de enten hver gang, de fleste gange eller enkelte gange. Man kunne forvente, at beboernes holdning til beboerdemokratiet er påvirket af, om de selv deltager i afdelingsbestyrelser eller alternativt kender nogen, der gør. Vi har derfor spurgt beboerne, om de kender de personer, der er valgt til foreningens afdelingsbestyrelse. Cirka halvdelen (51 %) af de beboere, der har besvaret tilfredshedsundersøgelsen, kender en eller flere af de personer, der er valgt til afdelingsbestyrelsen, og 71 % af alle beboerne svarer, at de ved, hvad de skal gøre for at få indflydelse på forholdene i boligafdelingerne. Efter at beboerne er blevet spurgt om, hvorvidt de deltager i de forskellige møder og aktiviteter i afdelingerne, spørges der generelt om, hvor tilfredse beboerne er med beboerdemokratiet i deres afdeling. Beboerne kan svare på en skala fra 1-5, hvor 1 svarer til meget utilfreds, og 5 svarer til meget tilfreds. Gennemsnittet blandt de beboere, der har besvaret undersøgelsen, er 3,46. Ud over deltagelse i afdelingsbestyrelser og deltagelse i afdelingsmøder har beboerne også mulighed for at deltage i forskellige beboeraktiviteter eller udvalg. Beboerne er blevet spurgt, om de har lyst til at deltage i forskellige beboeraktiviteter eller beboergrupper. 28 % af de adspurgte har svaret, at de godt kunne have lyst til dette. Tilfredshedsundersøgelsen har herefter spurgt om beboerens opfattelse af, hvorvidt der ydes god service i boligafdelingerne. Alle beboere, som har deltaget i tilfredshedsundersøgelsen, er blevet spurgt, om de inden for det seneste år har henvendt sig til ejendomskontoret, vicevært eller ejendomsservice. Dette har i alt 86 % af beboerne gjort én eller flere gange inden for det seneste år. De beboere, der har henvendt sig til ejendomskontoret, vicevært eller ejendomsservice, er blevet spurgt om, hvad anledningen til den seneste henvendelse var. De problemer, beboerne oftest har henvendt sig

om, er VVS-problemer. VVS-problemer har været anledning til 45 % af de seneste henvendelser, mens døre/vinduer/gulve/loft har været anledning til 21 % af de seneste henvendelser. De beboere, der har henvendt sig til ejendomskontoret, vicevært eller ejendomsservice, er ligeledes blevet spurgt, om de var tilfredse med den tid, der gik, før der blev gjort noget ved henvendelsen. 50 % af de beboere, der har besvaret spørgsmålet, angiver, at de er meget tilfredse. Gennemsnittet for tilfredsheden ligger på 3,80. Beboerne er ligeledes blevet spurgt, om de fik deres problem løst. 76 % angiver, at de fik løst deres problem, og 24 %, at de ikke fik løst deres problem. Beboerne, som inden for det seneste år har henvendt sig til ejendomskontoret, vicevært eller ejendomsservice, er blevet spurgt om, hvor tilfredse de var med ejendomskontorets indsats ved henvendelsen. 52 % af beboerne er meget tilfredse, og i den anden ende af skalaen er 12 % meget utilfredse. Der var størst tilfredshed blandt de adspurgte beboere, der havde henvendt sig vedrørende lån af lokaler og værktøj. Alle beboere, der har deltaget i tilfredshedsundersøgelsen, er blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med renholdelse og oprydning på fællesarealerne i boligafdelingen. 43 % af beboerne svarer, at de er meget tilfredse, og 6 % af beboerne, at de er meget utilfredse. Gennemsnitsværdien ligger på 3,91. Alle beboere, der har deltaget i tilfredshedsundersøgelsen, er ligeledes blevet spurgt om, hvor tilfredse de alt i alt er med deres bolig. Beboerne kunne svare på en skala fra 1-5, hvor 1 svarer til meget utilfreds, og 5 svarer til meget tilfreds. 37 % af beboerne svarer, at de er meget tilfredse, og 4 % af beboerne, at de er meget utilfredse. Gennemsnitsværdien ligger på 3,86. Alle beboere, der har deltaget i tilfredshedsundersøgelsen, er blevet spurgt om, hvor tilfredse de alt i alt er med fællesarealerne ved deres bolig. 33 % af beboerne svarer, at de er meget tilfredse, 32 % anvender 4-tallet, og 3 % af beboerne svarer, at de er meget utilfredse. Gennemsnitsværdien ligger på 3,86. Beboerne er ligeledes blevet spurgt om, hvor tilfredse de alt i alt er med det sociale liv i deres boligafdeling. 20 % af beboerne svarer, at de er meget tilfredse, 25 % anvender 4-tallet. Gennemsnitsværdien ligger på 3,41.

Alle beboere, som har deltaget i tilfredshedsundersøgelsen, er blevet spurgt, om de føler sig trygge, når de færdes i deres boligafdeling. 60 % af beboerne svarer, at de er meget trygge, 21 % anvender 4-tallet, 10 % anvender 3-tallet, 5 % anvender 2-tallet, og 3 % af beboerne angiver, at de er meget utrygge. Gennemsnitsværdien ligger på 4,32.

Et af temaerne i fsb s beboertilfredshedsundersøgelse er kommunikationen mellem beboerne og fsb. Fsb anvender flere forskellige kommunikationskanaler, herunder breve stilet til den enkelte beboer, beboerbladet Beboeren og fsb s hjemmeside. Det er anvendelsen og tilfredsheden med disse kommunikationskanaler, der er spurgt om, og som dette kapitel fremstiller resultatet af.

Ved ikke 11% Ja 42% Nej 47% Lige under halvdelen af beboerne (47 %) har ikke modtaget andre breve fra administrationen i løbet af det seneste år. 42 % svarer ja, hvor 11 % har svaret ved ikke, jf. figur 1.1.

De beboere, der har modtaget andre breve, er blevet spurgt om, hvorvidt de synes, at brevene var lette eller svære at forstå. 70 60 59 50 40 30 20 10 0 1 1 Meget svært at forstå 6 10 2 3 4 5 Meget let at forstå 24 De fleste beboere, der har svaret, synes, at brevene, de har modtaget fra fsb s administration, er meget lette at forstå (59 %), jf. figur 1.2. På en skala fra 1-5 ligger gennemsnitsværdien 2 på 4,33. 2. Gennemsnitsværdien er beregnet ved at tildele hver svarkategori en talværdi fra 1-5 (1 = Meget svært at forstå, 5 = Meget let at forstå). Jo lavere gennemsnitsværdien er, jo sværere har beboerne ved at forstå brevet.

Ses der på forskelle mellem, hvor let beboere i forskellige aldersgrupper forstår de breve, de modtager fra fsb, ses det, at gennemsnittet for forståelsen varierer mellem 4,1 og 4,5. Der er en tendens til, at de ældre har lidt lettere ved at forstå brevene, men forskellen er kun på 0,3. Under 30 år 4,3 30-39 år 4,1 40-49 år 4,4 50-59 år 4,3 60-69 år 4,4 70-79 år 4,5 Over 80 år 4,4 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0

Figuren viser, at beboere fra Mellemøsten og Tyrkiet synes, at brevene er sværest at forstå, mens beboere med en dansk eller anden vestlig baggrund har lidt lettere ved at forstå brevene. Danmark 4,4 Vestlige lande inkl. USA 4,6 Østeuropa inkl. Eks-Jugoslavien 4,1 Tyrkiet 3,9 Mellemøsten 3,8 Øvrige lande 4,1 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0

Figur 1.5 viser, hvordan beboernes uddannelsesniveau påvirker forståelsen af brevene. Det ses, at beboere, som har en kortere eller længere videregående uddannelse, har lettest ved at forstå de breve, de modtager fra fsb. Forskellen til de fagligt uddannede er dog kun på 0,1-0,2, og der er heller ikke stor afstand (0,3-0,4) til den gennemsnitlige forståelse af fsb s breve blandt beboere uden erhvervsuddannelse. Ingen erhvervsuddannelse 4,1 Faglig uddannelse 4,3 Kortere videregående uddannelse 4,5 Længere videregående uddannelse 4,4 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0

Kender det ikke 4% Aldrig 18% Hver gang 40% En gang imellem 38% 40 % af de adspurgte beboere angiver, at de læser Beboeren hver gang, og 38 % engang imellem. Det er altså ca. 4 ud af 5, der enten læser det hver gang eller engang imellem. Den resterende gruppe af beboere læser det aldrig, og nogle få (4 %) kender det slet ikke.

Ser man på, hvor udbredt læsning af Beboeren er i de forskellige afdelinger, ses det tydeligt, at det er ungdomsboligafdelingerne (Kongovej og Rugbakken), som er de mindst hyppige læsere af Beboeren. Hver fjerde beboer i ungdomsboligafdelingerne svarer, at de ikke kender bladet, og det er kun hver tredje, der læser det hver gang eller engang imellem. Beboeren læses oftest i Leifgården, Ryparken II og Haunstrupgård. Hver gang En gang imellem Aldrig Kender det ikke 1- Kirsten Kimers Huse, Hessensgården, Røde Kro 2- Portugalsgade, Fælledgården 37 34 40 43 13 24 8 2 3- Præstevænget, Fælledhaven 39 39 19 3 4- Kongovej, Rugbakken 4 29 43 24 5- Piahus, Klostergården 43 40 15 2 6- Leifgården 68 28 33 7- Stakhaven 41 45 11 2 8- Møllelængen 42 37 17 4 9- Hermodsgård 31 48 19 2 10- Ryparken II 45 44 11 1 11- Nordhavnsgården 34 40 25 1 12- Haunstrupgård 53 29 14 5 13- Rymarksvænget 46 30 18 6 14- Lundevænget 33 41 22 4 0 20 40 60 80 100

Hvis læsningen af Beboeren ses i forhold til de forskellige aldersgrupper af beboere, ses det, at det er blandt de ældre aldersgrupper, at Beboeren oftest bliver læst. Ser man på beboere over 60 år, så læser mere end 9 ud af 10 Beboeren hver gang eller en gang imellem. Dette gælder kun for 53 % af beboerne under 30 år. Hver gang En gang imellem Aldrig Kender det ikke Under 30 år 16 37 36 11 30-39 år 21 53 22 4 40-49 år 33 46 19 3 50-59 år 42 39 16 3 60-69 år 61 30 8 1 70-79 år 72 20 6 2 Over 80 år 64 26 5 4 0 20 40 60 80 100

Betragtes læsningen af Beboeren i stedet ud fra, hvilken etnisk baggrund beboeren har, så ses det, at det er beboere med dansk og anden vestlig baggrund, der oftest læser Beboeren, blandt disse grupper læser henholdsvis 82 % og 80 % beboeren hver gang eller en gang imellem. Beboerne fra Tyrkiet, Mellemøsten og øvrige lande læser sjældent Beboeren. Hver gang En gang imellem Aldrig Kender det ikke Danmark 47 35 16 2 Vestlige lande inkl. USA 37 43 15 6 Østeuropa inkl. Eks-Jugoslavien 29 47 18 5 Tyrkiet 17 47 28 8 Mellemøsten 21 48 21 10 Øvrige lande 21 45 26 8 0 20 40 60 80 100

Hvis læsningen af Beboeren betragtes opdelt på beboerens uddannelsesbaggrund, ses det, at de grupper, hvor der er flest, som læser beboeren hver gang, er de fagligt uddannede og beboere med kortere videregående uddannelse. Den beboergruppe, som læser Beboeren mindst og har den største andel, der ikke kender bladet, er den gruppe, som ikke har nogen erhvervsuddannelse. Hver gang En gang imellem Aldrig Kender det ikke Ingen erhvervsuddannelse 31 39 23 7 Faglig uddannelse 49 34 13 4 Kortere videregående uddannelse 47 37 14 2 Længere videregående uddannelse 28 46 22 4 0 50 100

Alle de deltagende beboere, som læser Beboeren hver gang eller engang imellem, er blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med Beboeren. Gennemsnittet for tilfredsheden ligger på 3,7 på en skala fra 1-5, hvor 1 svarer til meget utilfreds, og 5 svarer til meget tilfreds. 27 % af de beboere, der læser Beboeren hver gang eller engang imellem, er meget tilfredse, og 29 % angiver tilfredsheden med et 4-tal. Det kan altså umiddelbart konkluderes, at over halvdelen af beboeren er tilfredse med Beboeren (angivet ved et 4- eller 5-tal), og kun 10 % svarer, at de er utilfredse (angivet ved et 1- eller 2-tal). 40 35 30 35 29 27 25 20 15 10-5 2 1 Meget utilfreds 8 2 3 4 5 Meget tilfreds

De beboere, der ikke læser Beboeren, er blevet spurgt om, hvorfor de ikke læser Beboeren. Svarene er givet i et åbent spørgsmål, hvor beboerne selv kunne formulere deres grund. De svar, der er givet, er kategoriseret i figur 1.12. Har ikke tid 22 Synes ikke det er interessant / kedeligt blad 46 Har sprog / læseproblemer 17 Modtager ikke bladet 3 Andet 12 0 10 20 30 40 50 Cirka hver anden af beboerne (46 %) fravælger bladet Beboeren, fordi de ikke synes, bladet er interessant, eller synes, det er et kedeligt blad. Hver sjette (17 %) fravælger dog bladet, fordi de har læse- eller sprogproblemer.

Fsb s hjemmeside indeholder informationer om boligorganisationen, praktiske oplysninger om at være beboere hos fsb, oplysninger om beboerdemokrati mv. Hjemmesiden indeholder ligeledes Min Side, hvor beboerne kan kommunikere med fsb og få adgang til deres personlige data. Ved ikke 2% Ja 43% Nej 55% Alle beboere, der har deltaget i tilfredshedsundersøgelsen, er blevet spurgt, om de har besøgt fsb s hjemmeside. Figur 1.13 viser, at 43 % af beboerne har besøgt fsb s hjemmeside på et eller andet tidspunkt.

Alderen har stor betydning for beboernes brug af fsb s hjemmeside. Under 30 år 30-39 år 63 71 40-49 år 50-59 år 41 46 60-69 år 30 70-79 år 13 Over 80 år 3 0 20 40 60 80 100 Figuren viser, at besøg på fsb s hjemmeside er mest udbredt blandt de yngre aldersgrupper. 71 % af de beboere, der er i aldersgruppen under 30 år og har besvaret undersøgelsen, har besøgt fsb s hjemmeside. Denne procentandel er faldende med alderen, det er således kun 30 % af beboerne mellem 60 og 69 år, 13 % af beboerne mellem 70 og 79 år og kun 3 % af beboerne over 80 år, der har besøgt fsb s hjemmeside.

Beboernes etniske baggrund ser ud til at have betydning for, om de har besøgt fsb s hjemmeside. Danmark 45 Vestlige lande inkl. USA 51 Østeuropa inkl. Eks-Jugoslavien 38 Tyrkiet 31 Mellemøsten 33 Øvrige lande 42 0 10 20 30 40 50 60 Den beboergruppe, der oftest har svaret, at de har besøgt hjemmesiden, er beboere fra andre vestlige lande end Danmark. Her har 51 % besøgt fsb s hjemmeside. Blandt beboere med dansk baggrund har 45 % besøgt fsb s hjemmeside. Det er blandt beboere fra Tyrkiet og Mellemøsten, at der er den mindste andel af beboere, der har besøgt hjemmesiden.

Ses der på uddannelsesniveauet blandt de deltagende beboere, viser der sig forskelle på, hvor mange af beboerne der angiver, at de har besøgt fsb s hjemmeside. Ingen erhvervsuddannelse 29 Faglig uddannelse 32 Kortere videregående uddannelse 56 Længere videregående uddannelse 64 0 10 20 30 40 50 60 70 Blandt de længst uddannede svarer 64 % af beboerne, at de har besøgt fsb s hjemmeside, og det gælder for 56 % af beboerne med kortere videregående uddannelse (1-4 år). Blandt besvarelser fra beboere med ingen eller faglig uddannelse svarer henholdsvis 29 % og 32 %, at de har besøgt fsb s hjemmeside.

I tilfredshedsundersøgelsen har vi som et åbent spørgsmål spurgt om, hvilke informationer beboerne søgte, sidste gang de besøgte fsb s hjemmeside. Søgte bolig og information om ventelister 52 Regler 9 Brugte min side 1 Søgte generelle oplysninger, tlf, åbningstider 23 Andet 15 0 10 20 30 40 50 60 Halvdelen af beboerne (52 %) søgte information i forbindelse med ansøgning om bolig, orientering om ventelister og lignende. 23 % af beboerne søgte informationer om generelle ting, fx fsb s eller viceværtens åbningstider eller telefonnumre. Ganske få nævner Min side, en stor del af beboerne har dog øjensynligt brugt Min side i forbindelse med ansøgning om ny bolig og opskrivning på ventelister.

Over halvdelen (57 %) af beboerne, der har besøgt fsb s hjemmeside, fandt fuldt ud det, de søgte, og 28 % fandt delvist det, de søgte. Ved ikke 4% Nej 11% Ja, delvist 28% Ja, fuldt ud 57%

Ja, fuldt ud Ja, delvist Søgte bolig og information om venteliste 60 28 Regler 44 35 Brugte min side Søgte generelle oplysninger, tlf., åbningstider 57 66 29 22 Andet 41 33 0 50 100 Figur 1.19 viser, at adspurgte beboere, der har søgt bolig og generelle oplysninger, er dem, der er i flest tilfælde har fundet det, de søgte. Derimod har adspurgte beboere, der har søgt efter regler og andet, været mindre heldige med at finde de ønskede informationer. Her har henholdsvis 44 % og 41 % fuldt ud fundet det, de søgte, mens 35 % og 33 % delvist har fundet det, de søgte. Der er tilsyneladende grund til at se nærmere på, hvordan fsb s hjemmeside kan blive bedre, så beboerne i højere grad kan finde de oplysninger, de ønsker.

Beboerdemokrati er centralt i forhold til den måde, fsb fungerer på. Det er her, beboerne har indflydelse på udviklingen af boligerne og boligområderne. Det er derfor centralt i tilfredshedsundersøgelsen at undersøge, hvordan beboerne opfatter beboerdemokratiet, og i hvilken udstrækning de deltager eller har lyst til at deltage i såvel afdelingsmøder som andre aktiviteter i boligområderne. Ud over deltagelse i afdelingsbestyrelser og deltagelse i afdelingsmøder har beboerne også mulighed for at deltage i forskellige beboeraktiviteter eller udvalg.

50 45 46 40 35 30 25 23 20 18 15 10 12 5 0 Ja, (næsten) hver gang Ja, de fleste gange Ja, enkelte gange Nej 2 Ved ikke Figur 2.1 viser, at lidt over halvdelen (53 %) af de adspurgte beboere deltager i beboermøder enten hver gang, de fleste gange eller enkelte gange. Den anden halvdel af beboerne deltager ikke.

Som det fremgår af figur 2.2, er deltagelsen i beboermøderne mindst i ungdomsboligafdelingerne (Kongovej og Rugbakken). Deltagelsen er højest i Pia Hus og Klostergården, Stakhaven, Kirsten Kimers Huse, Hessensgården og Røde Kro samt Ryparken II. Ja, (næsten) hver gang Ja, de fleste gange Ja, enkelte gange 1- Kirsten Kimers Huse, Hessensgården, Røde Kro 28 15 22 2- Portugalsgade, Fælledgården 17 8 23 3- Præstevænget, Fælledhaven 14 12 22 4- Kongovej, Rugbakken 6 6 4 5- Piahus, Klostergården 41 15 22 6- Leifgården 31 16 9 7- Stakhaven 19 17 32 8- Møllelængen 14 17 24 9- Hermodsgård 12 11 26 10- Ryparken II 26 10 27 11- Nordhavnsgården 11 11 24 12- Haunstrupgård 13 10 23 13- Rymarksvænget 20 10 18 14- Lundevænget 6 5 30 0 20 40 60 80 100

De beboere, som har svaret, at de ikke deltager i beboermøder eller afdelingsmøder, er blevet spurgt om, hvorfor de ikke deltager. 0 20 40 Har ikke tid 30 Er ikke interesseret 24 Møderne ligger på et dårligt tidspunkt 8 Er forhindret pga. dårligt helbred i forbindelse med alderdom/sygdom 13 Jeg føler ikke det henvender sig til mig 3 Andre grunde 22 30 % af beboerne svarer, at de ikke deltager, fordi de ikke har tid eller ikke prioriterer tiden. 24 % synes ikke, det er interessant at deltage, og 8 % mener, at møderne ligger på et tidspunkt, der ikke passer dem. En del beboere (13 %) svarer, at de er forhindret af andre grunde, fx sygdom, dårligt gående, ikke bryder sig om at gå ud alene eller ikke forstår dansk. 3 % føler ikke, at møderne er henvendt til dem, og 22 % angiver, at der er mange andre forskellige grunde til, at de ikke har lyst til at deltage.

100 90 86 80 70 60 50 40 30 20 10 0 5 Ja, er valgt nu 9 Ja, har tidligere været valgt Nej 0 Ved ikke Som det fremgår af figur 2.4, svarer 5 %, at de er valgt nu, og 9 %, at de tidligere har været valgt.

Det viser sig, at cirka halvdelen (51 %) af de beboere, der har besvaret tilfredshedsundersøgelsen, kender en eller flere af de personer, der er valgt til afdelingsbestyrelsen. 60 50 47 40 30 33 20 18 10 0 Ja, alle sammen Ja, mindst én Nej, kender ingen af dem 2 Ved ikke

Ser vi på, hvorvidt der er forskel på, om beboerne kender medlemmerne af afdelingsbestyrelsen i de forskellige afdelinger, så er det tydeligt, at der er færrest, der kender medlemmerne af afdelingsbestyrelserne i ungdomsboligerne, og flest, der kender medlemmerne i Pia Hus og Klostergården, Ryparken II samt Kirsten Kimers Huse, Hessensgården og Røde Kro. Ja, alle sammen 1- Kirsten Kimers Huse, Hessensgården, Røde Kro 2- Portugalsgade, Fælledgården 3- Præstevænget, Fælledhaven 13 17 Ja, mindst én 44 25 35 36 4- Kongovej, Rugbakken 8 8 5- Piahus, Klostergården 47 34 6- Leifgården 7- Stakhaven 8- Møllelængen 9- Hermodsgård 18 20 18 14 36 41 39 36 10- Ryparken II 29 41 11- Nordhavnsgården 7 28 12- Haunstrupgård 13- Rymarksvænget 14- Lundevænget 10 14 9 36 27 30 0 20 40 60 80 100

Beboerne i fsb s boligafdelinger har gode muligheder for at få indflydelse på forholdene i boligafdelingen, blandt andet gennem deltagelse i afdelingsmøder. Nej 29% Ja 71% 71 % af beboerne svarer, at de ved, hvad de skal gøre for at få indflydelse på forholdene i boligafdelingerne.

Der er størst andel af beboerne i Pia Hus og Klostergården, Præstevænget og Fælledgården, Ryparken II og Hermodsgård, der ved, hvordan de skal få indflydelse på forholdene i deres boligafdeling. 1- Kirsten Kimers Huse, Hessensgården, Røde Kro 2- Portugalsgade, Fælledgården 3- Præstevænget, Fælledhaven 4- Kongovej, Rugbakken 5- Piahus, Klostergården 6- Leifgården 7- Stakhaven 8- Møllelængen 9- Hermodsgård 10- Ryparken II 11- Nordhavnsgården 12- Haunstrupgård 13- Rymarksvænget 14- Lundevænget Ja Nej 70 67 82 55 84 58 59 68 76 78 69 73 74 63 30 33 18 45 16 43 41 32 24 22 31 27 26 38 0 50 100

Hvis man blandt besvarelserne på tilfredshedsundersøgelsen udelukkende ser på dem, der deltager i afdelingsmøderne hver gang, ses det, at 89 % af disse beboere ved, hvordan de får indflydelse på forholdene i deres boligafdeling. Dette gælder for 63 % af dem, der ikke deltager i afdelingsmøderne. 100 90 80 70 60 89 78 71 63 50 40 30 20 10 0 Ja, (næsten) hver gang Ja, de fleste gange Ja, enkelte gange Nej

Fokuseres der i stedet på alle de beboere, der har svaret, at de ved, hvordan man får indflydelse på forholdene i boligafdelingen, ses det, at 35 % af disse beboere deltager i afdelingsmøderne hver gang eller de fleste gange, mens 42 % ikke deltager i afdelingsmøderne. 45 42 40 35 30 25 22 23 20 15 13 10 5 0 Ja, (næsten) hver gang Ja, de fleste gange Ja, enkelte gange Nej

40 37 35 30 25 20 25 22 15 10 5 0 6 1 Meget utilfreds 11 2 3 4 5 Meget tilfreds Som figuren antyder, kan beboerne svare på en skala fra 1-5, hvor 1 svarer til meget utilfreds, og 5 svarer til meget tilfreds. Gennemsnittet blandt de beboere, der har besvaret undersøgelsen, er 3,46. 22 % af beboerne er meget tilfredse, og 6 % af beboerne er meget utilfredse. Hovedparten af beboerne svarer den gennemsnitlige svarkategori 3.

Ses der på den gennemsnitlige tilfredshed med beboerdemokratiet i de forskellige afdelinger, så er tilfredsheden højest i Leifgården og Lundevænget, mens den er mindst i Pia Hus og Klostergården (under ét). Disse afdelinger skiller sig lidt ud til den lave side med 3,08, mens de resterende afdelinger alle ligger mellem 3,32 og 3,67. 1- Kirsten Kimers Huse, Hessensgården, Røde Kro 2- Portugalsgade, Fælledgården 3- Præstevænget, Fælledhaven 4- Kongovej, Rugbakken 5- Piahus, Klostergården 6- Leifgården 7- Stakhaven 8- Møllelængen 9- Hermodsgård 10- Ryparken II 11- Nordhavnsgården 12- Haunstrupgård 13- Rymarksvænget 14- Lundevænget 3,38 3,48 3,39 3,42 3,08 3,73 3,55 3,45 3,48 3,32 3,39 3,50 3,56 3,67 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00

Hvis svarene på tilfredsheden med beboerdemokratiet ses i forhold til, hvor ofte beboerne deltager i afdelingsmøderne, så er der ikke indikatorer, der angiver, at beboere, der deltager mere på afdelingsmøderne, skulle være mere tilfredse med beboerdemokratiet, end dem, der aldrig deltager. Ja, (næsten) hver gang 3,53 Ja, de fleste gange 3,49 Ja, enkelte gange 3,40 Nej 3,46 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Den beboergruppe, der er mindst tilfreds med beboerdemokratiet i afdelingerne, er de beboere, som deltager i afdelingsmøderne enkelte gange.

På samme måde ses der heller ingen klar tendens til, at de beboere, som kender nogen i afdelingsbestyrelsen, skulle være nævneværdigt mere tilfredse med beboerdemokratiet, end dem, som ikke kender nogen i afdelingsbestyrelsen. De beboere, der ved, hvad man skal gøre for at få indflydelse i boligafdelingen, er marginalt mere tilfredse med beboerdemokratiet i forhold til dem, der ikke ved, hvad man skal gøre for at få indflydelse, men det er en næsten ubetydelig forskel. Ja, alle i afdelingsbestyrelsen 3,47 Ja, mindst én i afdelingsbestyrelsen Nej, kender ingen af dem i afdelingsbestyrelsen 3,49 3,43 Ja, ved hvad man skal gøre for at få indflydelse Nej, ved ikke hvad man skal gøre for at få indflydelse 3,47 3,42 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00

100 90 84 80 70 60 50 40 30 20 10 0 5 Ja, deltager nu 10 Ja, har tidligere deltaget Nej 1 Ved ikke Som det fremgår af figur 2.15, angiver 5 %, at de deltager i et udvalg eller en beboergruppe på nuværende tidspunkt, og 10 %, at de tidligere har deltaget.

De beboere, der har svaret, at de deltager eller har deltaget i udvalg eller beboergrupper, er blevet spurgt, om det er udvalg eller beboergrupper, som er nedsat på et afdelingsmøde eller andre udvalg eller beboergrupper. 100 90 80 70 60 57 50 40 30 25 20 10 6 12 0 Udvalg/gruppe nedsat på afdelingsmøde Andre udvalg/grupper Begge dele Ved ikke Hovedparten (57 %) deltager i udvalg eller beboergrupper, som er nedsat på et afdelingsmøde.

Ved ikke 15% Ja 28% Nej 57% 28 % af de adspurgte har svaret, at de godt kunne have lyst til dette, mens 57 % har svaret nej, og 15 % har svaret, at de ikke ved, om de kunne have lyst til at deltage i sådanne beboergrupper eller aktiviteter.

De beboere, der svarer, at de gerne vil deltage i forskellige beboeraktiviteter, er blevet spurgt om, hvilke aktiviteter de kunne tænke sig at deltage i. Forslagene, som er kommet ind, spænder bredt og er kategoriseret i figur 2.18. Aktiviteter specifikt for børn 15 Aktiviteter for andre specifikke beboergrupper 4 Sociale aktiviteter / ture / fester 46 Organisationsarbejde 3 Aktiviteter til forbedring af miljø/fysiske omgivelser 9 Andet / alt muligt 23 0 10 20 30 40 50 Mange af beboernes forslag (46 %) kan kategoriseres som forskellige initiativer til sociale arrangementer, fx fester og ture. 15 % nævner specifikke aktiviteter for børnene, og 4 % aktiviteter for andre særlige beboergrupper. 9 % nævner aktiviteter, som kan forbedre det fysiske miljø fx plantedage og lignende. 23 % svarer blandt andet, at de ikke er interesseret i noget specifikt og heller ikke har andre mere specifikke ideer.

Ses der på forskellen mellem afdelingerne, er det beboerne i Leifgården, Præstevænget og Fælledhaven samt Ryparken II, der oftest har lyst til at deltage i beboergrupper eller aktiviteter, som de ikke på nuværende tidspunkt er engageret i. Ja Nej 1- Kirsten Kimers Huse, Hessensgården, Røde Kro 2- Portugalsgade, Fælledgården 3- Præstevænget, Fælledhaven 4- Kongovej, Rugbakken 5- Piahus, Klostergården 25 25 34 24 24 63 61 50 55 60 6- Leifgården 45 51 7- Stakhaven 23 63 8- Møllelængen 9- Hermodsgård 10- Ryparken II 11- Nordhavnsgården 12- Haunstrupgård 13- Rymarksvænget 14- Lundevænget 31 27 33 29 26 24 23 60 56 48 56 56 61 57 0 50 100

Det er endvidere undersøgt, hvorvidt de beboere, som ønsker at deltage i forskellige beboeraktiviteter, er de beboere, som i forvejen er meget aktive, eller om der er beboere, som gerne vil deltage, men ikke gør det i dag. 80 70 69 60 50 40 30 26 20 10 0 5 Deltager nu og har lyst 1 Deltager nu, men har ikke lyst Deltager ikke nu, men har lyst Deltager ikke nu og har ikke lyst

Tilfredshedsundersøgelsen har spurgt om beboerens opfattelse af, hvorvidt der ydes god service i boligafdelingerne. Der er spurgt om den service, der ydes i forbindelse med henvendelser til ejendomskontor, vicevært og ejendomsservice, og om tilfredsheden med den tid, der går, før henvendelsen behandles, samt om beboeren får løst sit problem.

Ved ikke 1% Nej 13% Ja, en gang 17% Ja, flere gange 69% Figur 3.1 viser, at der er 86 % af de adspurgte beboere, der én eller flere gange inden for det seneste år har henvendt sig til ejendomskontoret, vicevært eller ejendomsservice.

Andelen, der har henvendt sig til ejendomskontoret, vicevært eller ejendomsservice, varierer noget mellem afdelingerne, fra 97 % i Præstevænget og Fælledhaven til 77 % i Leifgården. 1- Kirsten Kimers Huse, Hessensgården, Røde Kro 2- Portugalsgade, Fælledgården Ja, flere gange Ja, en gang 66 67 13 13 3- Præstevænget, Fælledhaven 87 10 4- Kongovej, Rugbakken 5- Piahus, Klostergården 69 76 20 15 6- Leifgården 7- Stakhaven 51 61 26 17 8- Møllelængen 74 15 9- Hermodsgård 62 24 10- Ryparken II 11- Nordhavnsgården 12- Haunstrupgård 69 68 79 22 17 12 13- Rymarksvænget 14- Lundevænget 57 63 24 20 0 20 40 60 80 100

De beboere, der har henvendt sig til ejendomskontoret, vicevært eller ejendomsservice, er blevet spurgt om, hvad anledningen til den seneste henvendelse var. Anledningen til henvendelsen fremgår af figur 3.3. VVS-problemer Andet Døre/vinduer/gulv/loft Køkken Nøgler/låse Fugt/støj/skadedyr o.l. Administrative spørgsmål Vaskeri/vaskekort Elektricitet/antenne Lån af lokale/værktøj Trapper/fællesrum Indbrud/hærværk/skader 23 21 14 14 10 10 10 9 6 4 4 45 0 10 20 30 40 50 De problemer, beboerne oftest har henvendt sig om, er VVS-problemer. VVS-problemer har været anledning til 45 % af de seneste henvendelser, mens døre/vinduer/gulve/loft har været anledning til 21 % af de seneste henvendelser.

De beboere, der har henvendt sig til ejendomskontoret, vicevært eller ejendomsservice, er ligeledes blevet spurgt, om de var tilfredse med den tid, der gik, før der blev gjort noget ved henvendelsen. Tilfredsheden er angivet på en skala fra 1-5, hvor 1 svarer til meget utilfreds, og 5 svarer til meget tilfreds. 60 50 50 40 30 20 10 13 9 13 15 0 1 Meget utilfreds 2 3 4 5 Meget tilfreds Som det fremgår af figur 3.4, angiver 50 % af de beboere, der har besvaret spørgsmålet, at de er meget tilfredse. Gennemsnittet for tilfredsheden ligger på 3,80.

Ses der på forskellen mellem afdelingerne i forhold til tilfredsheden med den tid, der gik, før der blev gjort noget ved henvendelsen, så varierer tilfredsheden mellem 4,49 i Leifgården og 3,25 i Kirsten Kimers Huse, Hessensgården og Røde Kro. 1- Kirsten Kimers Huse, Hessensgården, Røde Kro 2- Portugalsgade, Fælledgården 3- Præstevænget, Fælledhaven 4- Kongovej, Rugbakken 5- Piahus, Klostergården 6- Leifgården 7- Stakhaven 8- Møllelængen 9- Hermodsgård 10- Ryparken II 11- Nordhavnsgården 12- Haunstrupgård 13- Rymarksvænget 14- Lundevænget 3,25 3,90 3,67 3,50 3,94 4,49 3,52 3,67 4,07 3,37 4,01 3,90 4,10 3,79 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00

Ses der i stedet for på, hvordan tilfredsheden varierer mellem de forskellige anledninger til henvendelserne, så er tilfredsheden størst, når det drejer sig om henvendelser vedrørende nøgler/låse (3,90), VVS-problemer (3,87) og lån af lokaler/værktøj (3,84). Tilfredsheden med tiden, der gik, før der blev gjort noget ved henvendelsen, er mindst, når det handler om fugt/støj/skadedyr o.l. (3,04) og indbrud/hærværk/skader (3,11). VVS-problemer Døre/vinduer/gulv/loft Køkken Indbrud/hærværk/skader Elektricitet/antenne Vaskeri/vaskekort Nøgler/låse Fugt/støj/skadedyr o.l. Administrative spørgsmål Lån af lokale/værktøj Trapper/fællesrum Andet 3,87 3,30 3,66 3,11 3,63 3,56 3,90 3,04 3,47 3,84 3,30 3,50 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00

Beboerne er ligeledes blevet spurgt, om de fik deres problem løst. 76 % angiver, at de fik løst deres problem, og 24 %, at de ikke fik løst deres problem. Nej 24% Ja 76%

Andelen, der svarer, at de fik løst deres problem, varierer en del mellem afdelingerne. I Leifgården svarer 92 %, at de fik løst deres problem, og i Hermodsgård er den tilsvarende andel 88 %. I den anden ende ligger Kirsten Kimers Huse, Hessensgården og Røde Kro med 54 % og Stakhaven samt Ryparken II, begge med 67 %. 1- Kirsten Kimers Huse, Hessensgården, Røde Kro Ja Nej 54 46 2- Portugalsgade, Fælledgården 3- Præstevænget, Fælledhaven 4- Kongovej, Rugbakken 5- Piahus, Klostergården 70 74 75 81 30 26 25 19 6- Leifgården 92 8 7- Stakhaven 8- Møllelængen 67 72 33 28 9- Hermodsgård 88 12 10- Ryparken II 11- Nordhavnsgården 12- Haunstrupgård 13- Rymarksvænget 14- Lundevænget 67 74 79 85 82 33 26 21 15 18 0 20 40 60 80 100

Henvendelsens art ser ligeledes ud til at have betydning for, hvorvidt beboerne føler, at de fik løst deres problem. Når det drejer sig om lån af lokaler/værktøj, svarer 87 %, at deres problem blev løst. I den anden ende af spektrummet svarer 54 % af dem, der henvendte sig med problemer vedrørende fugt/støj/skadedyr o.l., at deres problem blev løst. Lån af lokale/værktøj Administrative spørgsmål Nøgler/låse VVS-problemer Elektricitet/antenne Vaskeri/vaskekort Køkken Indbrud/hærværk/skader Trapper/fællesrum Andet Døre/vinduer/gulv/loft Fugt/støj/skadedyr o.l. 87 80 80 80 78 77 75 70 66 66 62 54 0 20 40 60 80 100

Beboerne, som inden for det seneste år har henvendt sig til ejendomskontoret, vicevært eller ejendomsservice, er blevet spurgt om, hvor tilfredse de var med ejendomskontorets indsats ved henvendelsen. 60 50 52 40 30 20 10 12 8 13 16 0 1 Meget utilfreds 2 3 4 5 Meget tilfreds Som det fremgår af figur 3.10, er beboernes svar angivet på en skala fra 1-5, hvor 1 svarer til meget utilfreds, og 5 svarer til meget tilfreds. 52 % af beboerne er meget tilfredse, og i den anden ende af skalaen er 12 % meget utilfredse. Gennemsnitsværdien ligger på 3,89.

Tilfredsheden med ejendomskontoret varierer mellem de forskellige afdelinger. Leifgården ligger højest med en gennemsnitlig tilfredshed på 4,31 herefter følger Hermodsgård og Rymarksvænget med henholdsvis 4,20 og 4,19. I den anden ende ligger Kirsten Kimers Huse, Hessensgården og Røde Kro med 3,13. 1- Kirsten Kimers Huse, Hessensgården, Røde Kro 3,13 2- Portugalsgade, Fælledgården 3- Præstevænget, Fælledhaven 4- Kongovej, Rugbakken 5- Piahus, Klostergården 6- Leifgården 7- Stakhaven 8- Møllelængen 9- Hermodsgård 10- Ryparken II 11- Nordhavnsgården 12- Haunstrupgård 13- Rymarksvænget 14- Lundevænget 3,99 3,84 3,53 3,97 4,31 3,71 3,95 4,20 3,50 3,97 3,97 4,19 3,93 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00

Tilfredsheden med ejendomskontorets indsats varierer med henvendelsesårsagen. Den største gennemsnitlige tilfredshed finder man, når det drejer sig om lån af lokaler og værktøj. I den anden ende af skalaen er den gennemsnitlige tilfredshed mindst, når det handler om fugt, støj og skadedyr o.l. (3,22). Dog tæt efterfulgt af henvendelsesårsagen indbrud, hærværk og skader med en gennemsnitlig tilfredshed på 3,26. VVS-problemer Døre/vinduer/gulv/loft Køkken Indbrud/hærværk/skader Elektricitet/antenne Vaskeri/vaskekort Nøgler/låse Fugt/støj/skadedyr o.l Administrative spørgsmål Lån af lokale/værktøj Trapper/fællesrum Andet 3,98 3,49 3,78 3,26 3,87 3,74 3,91 3,22 3,58 4,08 3,91 3,674 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00

50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 6 1 Meget utilfreds 8 18 26 43 2 3 4 5 Meget tilfreds Som det fremgår af figur 3.12, kunne beboerne svare på en skala fra 1-5, hvor 1 svarer til meget utilfreds, og 5 svarer til meget tilfreds. 43 % af beboerne svarer, at de er meget tilfredse, og 6 % af beboerne, at de er meget utilfredse. Gennemsnitsværdien ligger på 3,91.

Tilfredsheden med renholdelse og oprydning på fællesarealerne varierer noget mellem afdelingerne. Den største tilfredshed ses i Leifgården med et gennemsnit på 4,73. Herefter følger Haunstrupgård med 4,28, Hermodsgård med 4,24 og Stakhaven med 4,22. Den laveste tilfredshed ses på Kongovej og Rugbakken med 3,24. 1- Kirsten Kimers Huse, Hessensgården, Røde Kro 2- Portugalsgade, Fælledgården 3- Præstevænget, Fælledhaven 4- Kongovej, Rugbakken 5- Piahus, Klostergården 6- Leifgården 7- Stakhaven 8- Møllelængen 9- Hermodsgård 10- Ryparken II 11- Nordhavnsgården 12- Haunstrupgård 13- Rymarksvænget 14- Lundevænget 3,43 3,92 3,87 3,24 3,74 4,73 4,22 3,96 4,24 3,87 3,46 4,28 3,60 4,13 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00

Tilfredshedsundersøgelsen har spurgt om den generelle tilfredshed med boligen og med fællesområderne. Herudover er beboerne blevet spurgt om deres tilfredshed med det sociale liv i boligafdelingen og om, hvorvidt de er trygge ved at færdes i boligområdet.

40 35 30 31 37 25 20 19 15 10 5 0 4 1 Meget utilfreds 9 2 3 4 5 Meget tilfreds Beboerne kunne også her svare på en skala fra 1-5, hvor 1 svarer til meget utilfreds, og 5 svarer til meget tilfreds. 37 % af beboerne svarer, at de er meget tilfredse, og 4 % af beboerne svarer, at de er meget utilfredse. Gennemsnitsværdien ligger på 3,86.

Tilfredsheden med boligen varierer mellem afdelingerne fra gennemsnitlig 4,24 i Leifgården til 3,49 i Kongovej og Rugbakken. 1- Kirsten Kimers Huse, Hessensgården, Røde Kro 2- Portugalsgade, Fælledgården 3- Præstevænget, Fælledhaven 4- Kongovej, Rugbakken 5- Piahus, Klostergården 6- Leifgården 7- Stakhaven 8- Møllelængen 9- Hermodsgård 10- Ryparken II 11- Nordhavnsgården 12- Haunstrupgård 13- Rymarksvænget 14- Lundevænget 3,82 3,58 3,87 3,49 3,69 4,24 3,75 4,05 4,00 3,96 3,70 4,11 3,94 3,88 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00

Tilfredsheden med boligen varierer ligeledes med boligancienniteten. Der ses dog kun en reel forskel mellem beboere, der har boet i deres bolig i mere end 20 år (gennemsnitlig tilfredshed 4,20), og beboere, der har boet i deres bolig i mindre end 20 år (varierende tilfredshed mellem 3,70 og 3,92). Under 1 år 3,92 1 år og op til 6 år 3,79 6 år og op til 11 år 3,7 11 år -20 år 3,79 mere end 20 år 4,2 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00

Alle beboere, der har deltaget i tilfredshedsundersøgelsen, er blevet spurgt om, hvor tilfredse de alt i alt er med fællesarealerne ved deres bolig. Beboerne kunne svare på en skala fra 1-5, hvor 1 svarer til meget utilfreds, og 5 svarer til meget tilfreds. 33 % af beboerne svarer, at de er meget tilfredse, 32 % anvender 4-tallet, og 3 % af beboerne svarer, at de er meget utilfredse. Gennemsnitsværdien ligger på 3,86. 40 35 32 33 30 25 24 20 15 10 5 0 3 1 Meget utilfreds 8 2 3 4 5 Meget tilfreds

Tilfredsheden med fællesarealerne ved boligen varierer mellem afdelingerne fra gennemsnitlig 4,61 i Leifgården til 3,29 i Kongovej og Rugbakken. De resterende afdelingers gennemsnitlige tilfredshed varierer mellem 3,59 og 4,02. 1- Kirsten Kimers Huse, Hessensgården, Røde Kro 2- Portugalsgade, Fælledgården 3- Præstevænget, Fælledhaven 4- Kongovej, Rugbakken 5- Piahus, Klostergården 6- Leifgården 7- Stakhaven 8- Møllelængen 9- Hermodsgård 10- Ryparken II 11- Nordhavnsgården 12- Haunstrupgård 13- Rymarksvænget 14- Lundevænget 3,59 3,81 3,86 3,29 3,67 4,61 4,02 3,64 3,95 3,96 3,59 3,89 3,83 3,89 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00

Beboere er ligeledes blevet spurgt om, hvor tilfredse de alt i alt er med det sociale liv i deres boligafdeling. Beboerne kunne svare på en skala fra 1-5, hvor 1 svarer til meget utilfreds, og 5 svarer til meget tilfreds. 20 % af beboerne svarer, at de er meget tilfredse, 25 % anvender 4-tallet, 38 % anvender 3-tallet, 12 % anvender 2-tallet, og 6 % af beboerne angiver, at de er meget utilfredse. Gennemsnitsværdien ligger på 3,41. 40 38 35 30 25 20 25 20 15 10 5 0 6 1 Meget utilfreds 12 2 3 4 5 Meget tilfreds

Tilfredsheden med det sociale liv i boligafdelingen varierer mellem afdelingerne fra 3,99 i Leifgården til 2,96 i Kongovej og Rugbakken. De resterende afdelingers gennemsnitlige tilfredshed varierer mellem 3,09 og 3,61. 1- Kirsten Kimers Huse, Hessensgården, Røde Kro 2- Portugalsgade, Fælledgården 3- Præstevænget, Fælledhaven 4- Kongovej, Rugbakken 5- Piahus, Klostergården 6- Leifgården 7- Stakhaven 8- Møllelængen 9- Hermodsgård 10- Ryparken II 11- Nordhavnsgården 12- Haunstrupgård 13- Rymarksvænget 14- Lundevænget 3,25 3,21 3,43 2,96 3,09 3,99 3,43 3,60 3,25 3,39 3,23 3,61 3,47 3,59 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00

Alle beboere, som har deltaget i tilfredshedsundersøgelsen, er blevet spurgt, om de føler sig trygge, når de færdes i deres boligafdeling. Beboerne kunne svare på en skala fra 1-5, hvor 1 svarer til meget utryg, og 5 svarer til meget tryg. 60 % af beboerne svarer, at de er meget trygge, 21 % anvender 4- tallet, 10 % anvender 3-tallet, 5 % anvender 2-tallet, og 3 % af beboerne angiver, at de er meget utrygge. Gennemsnitsværdien ligger på 4,32. 70 60 60 50 40 30 20 10 0 21 10 3 5 1 Meget utryg 2 3 4 5 Meget tryg

Trygheden varierer over boligafdelingerne fra 4,73 i Leifgården, 4,57 i Haunstrupgård samt 4,56 i Pia Hus og Klostergården til 3,98 i Rymarksvænget og 4,18 i Nordhavnsgården. 1- Kirsten Kimers Huse, Hessensgården, Røde Kro 2- Portugalsgade, Fælledgården 3- Præstevænget, Fælledhaven 4- Kongovej, Rugbakken 5- Piahus, Klostergården 6- Leifgården 7- Stakhaven 8- Møllelængen 9- Hermodsgård 10- Ryparken II 11- Nordhavnsgården 12- Haunstrupgård 13- Rymarksvænget 14- Lundevænget 4,25 4,25 4,44 4,29 4,56 4,73 4,42 4,28 4,26 4,20 4,18 4,57 3,98 4,09 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00

I dette kapitel belyses de forskellige boligafdelingers demografiske sammensætning. Vi ser på alderssammensætningen, familietyperne, beskæftigelsesgraderne og uddannelsesbaggrunde. Alle opgørelserne er baseret på demografien af de beboere, der har besvaret tilfredshedsundersøgelsen.

De adspurgte beboeres gennemsnitsalder varierer i de almindelige afdelinger fra 43 år i Nordhavnsgården til 55 år i Møllelængen. I ungdomsboligafdelingerne Kongovej og Rugbakken er gennemsnitsalderen 25 år, og i ældreboligafdelingen Leifgården er gennemsnitsalderen 76 år. 1- Kirsten Kimers Huse, Hessensgården, Røde Kro 2- Portugalsgade, Fælledgården 3- Præstevænget, Fælledhaven 50 49 47 4- Kongovej. Rugbakken 25 5- Piahus, Klostergården 51 6- Leifgården 76 7- Stakhaven 8- Møllelængen 54 55 9- Hermodsgård 46 10- Ryparken II 52 11- Nordhavnsgården 43 12- Haunstrupgård 13- Rymarksvænget 54 54 14- Lundevænget 47 0 10 20 30 40 50 60 70 80

De adspurgte beboeres etniske baggrund varierer noget mellem afdelingerne. I Leifgården har 94 % af beboerne dansk baggrund, og i Haunstrupgård er den tilsvarende andel 79 %, mens Ryparken II har en ligelig fordeling på 50/50 mellem beboere med etnisk dansk baggrund og beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Dansk baggrund 1- Kirsten Kimers Huse, Hessensgården, Røde Kro 2- Portugalsgade, Fælledgården 3- Præstevænget, Fælledhaven Anden baggrund end dansk 56 44 59 41 77 23 4- Kongovej. Rugbakken 61 39 5- Piahus, Klostergården 79 21 6- Leifgården 94 6 7- Stakhaven 63 38 8- Møllelængen 9- Hermodsgård 74 70 26 30 10- Ryparken II 50 50 11- Nordhavnsgården 12- Haunstrupgård 71 79 29 21 13- Rymarksvænget 14- Lundevænget 55 60 45 40 0 20 40 60 80 100

Andelen af enlige beboere uden børn varierer meget mellem afdelingerne fra 78 % i Leifgården (som er ældreboliger), 70 % i Nordhavnsgården og 67 % i Kongovej og Rugbakken (som er ungdomsboliger). Der er færrest enlige uden børn i Præstevænget og Fælledhaven (24 %) samt Ryparken II (30 %) og Kirsten Kimers Huse, Hessensgården og Røde Kro (ligeledes 30 %). Der er flest enlige forsørgere med børn i Stakhaven (23 %) samt i Kirsten Kimers Huse, Hessensgården og Røde Kro (22 %), mens der ses færrest enlige forsørgere med børn i Nordhavnsgården (5 %) og Rymarksvænget (8 %), hvis vi ser bort fra ældrebolig- og ungdomsboligafdelingerne. Der er flest samboende med børn i Præstevænget og Fælledhaven (29 %) samt i Ryparken II (28 %), mens der ud over ældrebolig- og ungdomsboligafdelingerne ses færrest samboende med børn i Pia Hus og Klostergården, Møllelængen, Hermodsgård, Nordhavnsgården og Lundevænget (alle 7 %) og Haunstrupgård (8 %).

Enlig uden børn Samboende uden børn Andet Enlig forsørger med børn Samboende med børn 1- Kirsten Kimers Huse, Hessensgården, Røde Kro 30 22 20 23 6 2- Portugalsgade, Fælledgården 47 18 13 19 3 3- Præstevænget, Fælledhaven 24 15 25 29 7 4- Kongovej. Rugbakken 67 0 16 0 16 5- Piahus, Klostergården 59 14 18 7 2 6- Leifgården 78 1 11 1 8 7- Stakhaven 32 23 19 22 5 8- Møllelængen 55 13 21 7 4 9- Hermodsgård 63 10 18 7 3 10- Ryparken II 30 16 19 28 6 11- Nordhavnsgården 70 5 17 7 2 12- Haunstrupgård 55 16 19 8 2 13- Rymarksvænget 56 8 15 16 4 14- Lundevænget 63 14 11 7 5 0 20 40 60 80 100

Vi har spurgt ind til både den beboer, der besvarer spørgeskemaet, og en eventuel ægtefælle eller samboendes beskæftigelsessituation. I figur 5.4 ses andelene af husstande, hvor mindst én af de voksne er i beskæftigelse. Ses der bort fra ældreboliger og ungdomsboliger, varierer andelen fra 69 % i Præstevænget og Fælleshaven samt 60 % i Ryparken II til 29 % i Møllelængen og 36 % i Stakhaven. Respondent og/ eller ægtefælle i beskæftigelse 1- Kirsten Kimers Huse, Hessensgården, Røde Kro 48 2- Portugalsgade, Fælledgården 45 3- Præstevænget, Fælledhaven 69 4- Kongovej. Rugbakken 6 5- Piahus, Klostergården 45 6- Leifgården 4 7- Stakhaven 36 8- Møllelængen 29 9- Hermodsgård 42 10- Ryparken II 60 11- Nordhavnsgården 52 12- Haunstrupgård 13- Rymarksvænget 14- Lundevænget 47 48 48 0 10 20 30 40 50 60 70 80

Den beboer, der har besvaret tilfredshedsundersøgelsen, har svaret vedrørende sit eget uddannelsesniveau. Andelen af beboere, der har en eller anden form for erhvervsuddannelse, er størst i Præstevænget og Fælledhaven (86 %) og Haunstrupgård (81 %). Andelen af beboere, som ikke har nogen erhvervsuddannelse, er (hvis der ses bort fra ungdomsboligafdelingerne) størst i Stakhaven (43 %) samt Portugalsgade og Fælledgården (36 %).

Ingen erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Faglig uddannelse Lang videregående uddannelse 1- Kirsten Kimers Huse, Hessensgården, Røde Kro 28 39 26 6 2- Portugalsgade, Fælledgården 36 26 29 10 3- Præstevænget, Fælledhaven 14 22 31 33 4- Kongovej. Rugbakken 49 8 27 16 5- Piahus, Klostergården 20 23 34 23 6- Leifgården 35 43 19 3 7- Stakhaven 43 32 18 7 8- Møllelængen 27 26 27 20 9- Hermodsgård 23 30 26 21 10- Ryparken II 24 30 31 15 11- Nordhavnsgården 23 29 23 26 12- Haunstrupgård 19 26 33 22 13- Rymarksvænget 32 30 24 14 14- Lundevænget 26 35 23 16 0 20 40 60 80 100

Fsb s tilfredshedsundersøgelse indledes med spørgsmål vedrørende fsb s information og kommunikation. Generelt set synes hovedparten (mere end halvdelen af beboerne), at de breve, de har modtaget fra fsb s administration, er meget lette at forstå (59 %). Der ses en tendens til, at beboere med mellemøstlig og tyrkisk baggrund har sværest ved at forstå brevene. Mange af beboerne næsten 4 ud af 5 læser Beboeren hver gang eller engang imellem, og blandt disse ligger den gennemsnitlige tilfredshed med bladet på 3,70 på en skala fra 1-5. Alle beboere, som har besvaret undersøgelsen, er blevet spurgt, om de har læst fsb s blad Beboeren. 40 % angiver, at de læser det hver gang, og 38 % engang imellem. Alle beboere, der har deltaget i tilfredshedsundersøgelsen, er blevet spurgt, om de har besøgt fsb s hjemmeside. 43 % af beboerne har besøgt fsb s hjemmeside på et eller andet tidspunkt. Cirka halvdelen (57 %) af beboerne, der har besøgt fsb s hjemmeside, fandt fuldt ud det, de søgte, og 28 % fandt delvist det, de søgte. Der ses altså en restgruppe, som på trods af at de benytter hjemmesiden ikke finder det, de søger. Generelt set er beboerne altså relativt tilfredse med fsb s kommunikation. Der er nogle grupper af beboere, som har sværere ved at forstå brevene fra fsb, og der er beboere, som helt fravælger at læse Beboeren. De fleste af dem, der fravælger at læse Beboeren, gør det dog i et

bevidst fravalg på grund af manglende tid eller interesse for emnerne og ikke, fordi de har problemer med at forstå bladet. En del beboere har problemer med at finde de ting, de søger på hjemmesiden (omkring 40 % ), enten fordi de leder efter ting, der ikke er der, eller fordi det er svært at finde tingene på hjemmesiden. Cirka halvdelen af fsb s beboere deltager hver gang eller af og til i beboermøderne, og 71 % af alle beboerne svarer, at de ved, hvad de skal gøre for at få indflydelse på forholdene i boligafdelingerne. Det vil sige, at der stadig er en relativt stor restgruppe, som ikke ved, hvordan de kan få indflydelse på forholdene i deres boligområde. Dette kunne være et indsatsområde i forhold til oplysning fra fsb til beboerne. Efter at beboerne er blevet spurgt om, hvorvidt de deltager i møder og aktiviteter i afdelingerne, spørges der generelt om, hvor tilfredse beboerne er med beboerdemokratiet i deres afdeling. Beboerne kan svare på en skala fra 1-5, hvor 1 svarer til meget utilfreds, og 5 svarer til meget tilfreds. Gennemsnittet blandt de beboere, der har besvaret undersøgelsen, er 3,46. Tilfredshedsundersøgelsen har herefter spurgt om beboerens opfattelse af, hvorvidt der ydes god service i boligafdelingerne. De beboere, der har henvendt sig til ejendomskontoret, vicevært eller ejendomsservice, er blevet spurgt, om de var tilfredse med den tid, der gik, før der blev gjort noget ved henvendelsen. 50 % af de beboere, der har besvaret spørgsmålet, angiver, at de er meget tilfredse. Gennemsnittet for tilfredsheden ligger på 3,80. Her kunne et indsatsområde for fsb eventuelt være at forventningsafstemme med beboerne, så de ved, hvilke forventninger de kan have til behandling af henvendelser inden for forskellige områder. Beboerne, som inden for det seneste år har henvendt sig til ejendomskontoret, vicevært eller ejendomsservice, er blevet spurgt om, hvor tilfredse de var med ejendomskontorets indsats ved henvendelsen. 52 % af beboerne er meget tilfredse, og i den anden ende af skalaen er 12 % meget utilfredse. Alle beboere, der har deltaget i tilfredshedsundersøgelsen, er blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med renholdelse og oprydning på fællesarealerne i boligafdelingen. 43 % af beboerne svarer, at de er meget tilfredse, og 6 % af beboerne, at de er meget utilfredse. Gennemsnitsværdien ligger på 3,91. Beboere er ligeledes blevet spurgt om, hvor tilfredse de alt i alt er med det sociale liv i deres boligafdeling. 20 % af beboerne svarer, at