TSI erne: De første erfaringer. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt

Relaterede dokumenter
TSI implementering og anvendelse. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt

TSI er for begyndere

TSI undtagelser. Sikkerhedskonference Mari Ruuhi, Specialkonsulent, Trafik- og Byggestyrelsen

Vejledning om godkendelse af infrastruktur på jernbaneområdet. Infrastrukturbekendtgørelsen

Lav din egen TSI vurdering

Bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige på jernbaneområdet 1

Bekendtgørelse om krav til akkreditering af assessorer på jernbaneområdet 1)

TSI-OPE angiver (i kapitel 7.1 Principper) rammerne for gennemførelse af bestemmelserne

BILAG. til KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) /...

4. Jernbanepakke - Den tekniske del

Kravene til indholdet af den nationale implementeringsplan er angivet i TSI-OPE kapitel 7.1 Principper og 7.2 Retningslinier for gennemførelsen.

Velkommen. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt. Nye regler for godkendelse af køretøjer

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0032 Offentligt

Velkommen. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt. Første erfaringer med godkendelse af køretøjer efter bekendtgørelse 1030

(EØS-relevant tekst) (2012/463/EU) (6) Følgende retsakter bør derfor ændres:

Bekendtgørelse om krav til akkreditering af assessorer på jernbaneområdet 1

Bekendtgørelsen. Generelt om godkendelse af infrastruktur på jernbaneområdet. Lidt om Common Safety Methods - CSM

(Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) HENSTILLINGER EUROPA-KOMMISSIONEN

Bestemmelser for Jernbane BJ

Anlægsprojekter i infrastrukturen Nye krav på vej!

Bekendtgørelse om krav til akkreditering af assessorer på jernbaneområdet 1)

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2011/18/EU

Høringsnotat om bekendtgørelse om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 28. oktober 2010 (29.10) (OR. en) 15582/10 TRANS 297

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af

VEJLEDNING. Kompetencekrav ved CSM assessment Rev

Bestemmelser for Jernbane BJ

Bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige i forbindelse med godkendelse af jernbaneinfrastruktur og køretøjer 1

BILAG. til KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Bekendtgørelse om tekniske krav til arbejdskøretøjer på jernbanenettet 1)

Bestemmelser for drifts- og trafikstyringsregler (DTR) på jernbaneområdet

Bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige i forbindelse med godkendelse af jernbaneinfrastruktur og køretøjer 1)

EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR MOBILITET OG TRANSPORT

Signalprogrammets to jernbaner

Sporfornyelse Aalborg - Frederikshavn

VEJLEDNING I ANVENDELSE AF TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR INTEROPERABILITET (TSI'ER)

Vejledning vedr. godkendelse af eksisterende køretøjer uden en ibrugtagningstilladelse

Mulighed for ansøgning om støtte til udrustning af godslokomotiver med STM og ETCS

UDKAST. Bekendtgørelse om krav til bemyndigede organer på jernbaneområdet

Bestemmelser for drifts- og trafikstyringsregler (DTR) på jernbaneområdet 1)

BEK nr 28 af 18/01/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2019

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen

KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 21. december 2007

CSM-RA i Danmark. - Den Danske Banekonference 2016

ERTMS versioner, funktionalitet og forenelighed

Banenorm BN Sporafstand og frispormærker

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) AFGØRELSER

Jernbanen og EU-regler - status og vejen videre frem Sikkerhedskonferencen 31. oktober 2013

BILAG. til KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) /...

Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Preben Vilhof, COWI

Grænseflader ved baneelektrificering Vejledning til hvornår CSM-RA processen skal anvendes

CSM Risikoledelse Giver CSM værdi?

Review af Signalprogrammet

Bilag til vejledning i udformning af systemdefinition

Vejledning til infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder

Session 7. Godkendelse af køretøjer. under 4. jernbanepakke. Draft

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

1. Indledning Datagrundlag Sikkerhedsmålets anvendelsesområde Opgørelse af sikkerhedsmålet... 4

Uddannelsesordning for togklargøringsuddannelsen

Projekt: Kortlægge IO-direktivets konsekvenser for Banestyrelsen

Banedanmarks samarbejde med assessorer

BN1 Banenorm BN Indbyrdes placering af spor og perron. BN Side 1 af 13

Høringsnotat om bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige på jernbaneområdet

CSM i praksis. Erfaringer med CSM Risikoledelse Banedanmark og Rambøll

INTEROPERABILITETSAFDELINGEN VEJLEDNING I ANVENDELSE AF ECVVR

10579/1/15 REV 1 ADD 1 IPJ 1 DPG

En strategi for sikkerhed og interoperabilitet på jernbanen i Danmark

Signifikante ændringer? - husk assessor!

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om certificering af lokomotivførere 1

(EØS-relevant tekst) Artikel 1

Banestyrelsens implementering af Europæiske radio- og togkontrolsystemer (STRATO-projektet)

TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune

Bestemmelser for Jernbane BJ

Bekendtgørelse om interoperabilitet i jernbanesystemet 1)

Vejledning om dokumentation for sikkerhedsstyring for veteranbaner

Vejledning i signifikansvurdering. Vurdering af sikkerheden ved fornyelse og opgradering af jernbanesystemer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

Trafikstyrelsens arbejde med transportkorridorer. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt

Vejledning til ændret praksis for udstedelse af ibrugtagningstilladelse til infrastruktur efter bekendtgørelse nr af 12.

Fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering

Trafikstyrelsens Regelplan 2013

AFGØRELSER. (EØS-relevant tekst)

Banevejen på Viborg Station

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 07/XI/2006

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

BILAG. til KOMMISSIONENS DIREKTIV

Bekendtgørelse om arbejdskørsel m.v. (BJ 5-08)

Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0188/232. Ændringsforslag. Keith Taylor, Igor Šoltes for Verts/ALE-Gruppen

Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 11. december 2013

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

Fremtidens jernbanetrafik i Danmark Hastighedsopgradering af Regional- og Fjernbaner i Danmark

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige på jernbaneområdet

Udfordringer, organisering og sikkerhedsniveau

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. november 2015 (OR. en)

Bekendtgørelse om interoperabilitet på det transeuropæiske jernbanenet 1

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark

Bekendtgørelse om interoperabilitet i jernbanesystemet 1

Transkript:

TSI erne: De første erfaringer Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt

Dagens session - Hvordan har Trafikstyrelsen fortolket TSI erne? - Hvilke projekter har skullet følge TSI-krav? - Hvordan har integrationen af TSI-krav i sagsbehandlingen været? - Hvad forventer Trafikstyrelsen fremover?

TSI-kalenderen hvilke TSI er og hvornår? 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 TSI CCS Togkontrol TSI OPE Drift og trafikstyring TSI PRM TSI ENE Energi Tilgængelighed TSIudvidelse TSI NOI Støj TSI TAF Telematik for gods TSI WAG Godsvogne TSI SRT TSI INF Alle TSI er revideres med udvidet anvendelsesområde Tunnelsikkerhed Infrastruktur TSI LOC & PAS Lokomotiver & Pas.vogne TSI TAP Telematik for pass.

Trafikstyrelsens erfaring med TSI erne hvornår skal de følges? Eksisterende køretøjer og eksisterende infrastruktur: - Intet krav om opfyldelse af TSI-krav Nye køretøjer og ny infrastruktur: - Relevante TSI-krav skal altid følges Holder det? Fornyede/opgraderede køretøjer og ditto infrastruktur: - Relevante TSI-krav skal som udgangspunkt følges Geografisk anvendelsesområde: - TSI erne gælder kun på TEN

Eksisterende køretøjer og infrastruktur Trafikstyrelsens erfaring: - Når der ikke foretages fornyelser eller opgradering i eksisterende køretøjer eller infrastruktur, skal TSI erne ikke anvendes. - Dvs. don t touch, don t TSI - Eksempel: Køretøjer, der påbegynder kørsel på en ny strækning, skal ikke følge TSI er (eller have ny ibrugtagningstilladelse) To TSI er skiller sig ud: TSI CCS (togkontrol og signaler) TSI INF (infrastruktur) Krav om implementeringsplan

TSI CCS og TSI INF - Implementeringsplaner TSI CCS: - Danmark skal udarbejde plan for implementering af TSI CCS (Signalprogrammet): - Udrustning af infrastruktur og køretøjer med ERTMS TSI INF: - Danmark skal udarbejde plan for implementering af TSI INF-krav på den danske infrastruktur: - Hvilke dele af infrastrukturen på TEN er nødvendig for interoperabilitet (stationer, hovedspor, sidespor, rangerområder osv.)? - Hvornår opgraderes de enkelte TEN-strækninger i DK til TSI-niveau?

Hvad betyder en implementeringsplan for anvendelsen af TSI INF? Trafikstyrelsens udgangspunkt: - Samme facon som TSI CCS, dvs. TSI ens krav skal alene opfyldes i takt med implementeringsplanen, ikke før denne foreligger. Men: - Det er ikke klart beskrevet i TSI INF. Trafikstyrelsen anbefaler derfor, at TSI en følges ved infrastrukturprojekter. - Trafikstyrelsen vil søge at afklare problemstillingen med Kommissionen.

TSI erne hvornår skal de følges? Eksisterende køretøjer og eksisterende infrastruktur: - Intet krav om opfyldelse af TSI-krav Nye køretøjer og ny infrastruktur: - Relevante TSI-krav skal altid følges Fornyede/opgraderede køretøjer og ditto infrastruktur: - Relevante TSI-krav skal som udgangspunkt følges Geografisk anvendelsesområde: - TSI erne gælder kun på TEN

Ny infrastruktur Alle TSI ernes udgangspunkt: Nye projekter skal altid overholde alle relevante TSI-krav Eksempel: København-Ringsted - Den nye bane fra København til Ringsted anlægges som en ny TENstrækning. - Banen bygges efter TSI-krav. - Ingen umiddelbare undtagelsesmuligheder. - Erfaring: Forventning om besparelse ved anvendelse af TSI-krav

Nye køretøjer Alle TSI ernes udgangspunkt: Nye projekter skal altid overholde alle relevante TSI-krav Undtagelser: TSI NOI, PRM, SRT (og LOC & PAS): Nye køretøjer af en eksisterende konstruktionstype kan undtages fra TSI-krav i en begrænset periode - Og hvad er så en eksisterende konstruktionstype? - Ingen kriterier i TSI erne => op til medlemsstaterne at vurdere

Hvordan har vi vurderet i Trafikstyrelsen? Eksisterende konstruktionstype er fortolket nogenlunde som type i dansk terminologi, dvs.: hvor meget må en type ændres? - Inspiration i HS TSI RST-kriterier for fornyelse/opgradering, fx: - Ændring af driftsydeevnen - Montering af nye fjedre, koblinger, styringsmekanismer til vogn/vognkasse osv. - Forøgelse af max-hastighed - Ændring af køretøjets vægt - Forøgelse af akseltryk - Ændring af nødudgange, brandsikring, kontrol- og styringssystemer - Konklusion: Mindre ændringer er tilladt, hvis de ikke influerer på sikkerheden - Eksempel: Flere godkendelser af køretøjer med mindre ændringer fx ny placering af sæder i tog

TSI erne hvornår skal de følges? Eksisterende køretøjer og eksisterende infrastruktur: - Intet krav om opfyldelse af TSI-krav Nye køretøjer og ny infrastruktur: - Relevante TSI-krav skal altid følges Fornyede/opgraderede køretøjer og ditto infrastruktur: - Relevante TSI-krav skal som udgangspunkt følges Geografisk anvendelsesområde: - TSI erne gælder kun på TEN

Opgraderinger og fornyelser IO-direktivet Hvad er en opgradering? - større arbejder, som går ud på at ændre et delsystem eller en del af et delsystem, og som forbedrer delsystemets samlede ydeevne Hvad er en fornyelse? - større arbejder, som går ud på at udskifte et delsystem eller en del af et delsystem uden at ændre delsystemets samlede ydeevne - Hvad er et større arbejde? - Ikke defineret i IO-direktivet => op til medlemsstaterne at vurdere

Hvad er et større arbejde i Danmark? Trafikstyrelsen: - Et større arbejde vurderes efter økonomi, geografi og/eller kompleksitet ingen endelig definition - Den enkleste definition: hvad er et større arbejde ikke? - Almindelig vedligeholdelse, fx udskiftning af en skinne efter skinnebrud - Fejlretning, fx hvor et signal ikke virker, og repareres - Opsætning af enkeltgenstande, fx bænke, billetautomater etc. - Ændringer i brugen af køretøjet/infrastrukturen, hvor intet fysisk ændres, fx tilladelse af højere hastighed på strækning - Én til én -udskiftninger i mindre omfang - NB: Det gode råd er stadig: kontakt Trafikstyrelsen, når projektet er på TEN

Fornyelser og opgraderinger Hvad så, når et projekt er en fornyelse eller en opgradering? TSI erne skal som oftest følges, fx: -TSI NOI: Eksempel: Sager om arbejdskøretøjer under transport -TSI PRM: Eksempel: Sag om informationssystemer i tog Ofte muligheder for undtagelse fra TSI-krav, fx: - TSI SRT: Eksempel: Sag om brandsikkerhed i tunneler -TSI PRM: Eksempel: Sag om perronbredde - Bemærk dog: Ét TSI-krav kan godt udløse flere andre TSI-krav. Eks.: Anlæg af dobbeltspor => begge spor skal opfylde TSI-krav

TSI erne hvornår skal de følges? Eksisterende køretøjer og eksisterende infrastruktur: - Intet krav om opfyldelse af TSI-krav Nye køretøjer og ny infrastruktur: - Relevante TSI-krav skal altid følges Fornyede/opgraderede køretøjer og ditto infrastruktur: - Relevante TSI-krav skal som udgangspunkt følges Geografisk anvendelsesområde: - TSI erne gælder kun på TEN

TSI er gælder kun på TEN? - Udgangspunktet: Ja, TSI erne skal kun benyttes på TEN - Men TSI CCS bruges også uden for TEN i Danmark (Signalprogrammet) - TSI TAP kommer til at gælde for hele nettet - De fleste køretøjer kører både på og uden for TEN - TSI-udvidelsen er gået i gang - Trafikstyrelsen arbejder p.t. med, hvordan TSI erne hensigtsmæssigt kan udrulles på hele det danske net

Samlet vurdering TSI-kravene - De første erfaringer med TSI erne indikerer, at kravene først og fremmest rammer nye projekter. - Der er i TSI erne skabt varierende muligheder for at fritage opgraderinger og fornyelser fra opfyldelse af TSI-krav. - TSI ENE er fx meget fleksibel, mens TSI SRT ikke er. - De fleste tidsbegrænsede undtagelser retter sig mod køretøjer. - De fleste permanente undtagelser retter sig mod infrastruktur. - Ét TSI-krav kan udløse et andet TSI-krav ( TSI-lavinen ).

Sagsbehandlingen: NoBo og EF-verifikation Hvad gælder? - Trafikstyrelsen tager stilling til, om TSI-krav skal finde anvendelse på et projekt (er det på TEN, fornyelse/opgradering, undtagelser) - Ansøger aftaler med bemyndiget organ (NoBo), hvad NoBo skal verificere (systemdefinition og relevante TSI-krav) - Bemyndiget organ (NoBo) tager stilling til, om TSI-krav er opfyldt og udfærdiger EF-verifikationsattest - Trafikstyrelsen udsteder ibrugtagningstilladelse, hvis alle krav (herunder TSI-krav) er opfyldt

Sagsbehandlingen i praksis Hvad virker? - God og stadigt bedre dialog om TSI-krav med virksomhederne Hvad skal virke bedre? - Udfordring: mangel på viden om TSI er i branchen TSI-skolen - Udfordring: samspillet mellem TSI er og virksomhedsregler Virker ikke endnu? - Sager med TSI-indhold savner generelt EF-verifikationsattester - NoBo kontaktes ikke eller sent i sagsforløbet - Uenighed om hvad NoBo skal verificere - Uenighed om NoBo s fortolkning af TSI-krav

Hvis vi skuer fremad - De første TSI-erfaringer har været præget af undtagelser fra TSIanvendelse. - Overgangsreglerne for køretøjer er ved at løbe ud. - Infrastrukturen vil få en plan for opgradering til TSI-niveau - TSI-udvidelsen bliver en realitet inden for få år - => TSI erne bliver hver-mands-eje - Næste gang: mere om TSI-anvendelse end TSI-undtagelse

Tak for jeres opmærksomhed!