Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk bog 2004, Danmarks Statistik Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik Opgave 1 (A) Forsyningsbalancen De enkelte komponenter af er næste alle mere eller mindre påvirket af de generelle konjunktursvingninger. Som det ses af Figur 1 så er der over perioden en klar stigning i de viste komponenter. Der ses en stigning på 52 % i BNP, og reelt også i Indenlandsk endelig anvendelse i alt, altså gennemsnitligt 2,2 % p.a. uden væsentlige konjunkturpåvirkninger. Det samme billede tegner sig for offentligt såvel som privat forbrug, med stigninger over perioden på henholdsvis 43 % og 39 %. For bruttoinvesteringernes vedkommende ses det dog her klart at der er væsentlige konjunkturpåvirkninger, men igen er der over perioden en klar stigning på næsten 100 %. 210 190 170 Index, 1980 = 100 150 130 110 90 70 BNP Endelig anvendelse i alt, Indenlandsk Bruttoinvesteringer Offentlig forbrug Privat forbrug Figur 1 Komponenter i forsyningsbalancen, Kilde: SB, NAT02-1 -
Af Figur 2 ses det tydeligt bruttoinvesteringernes konjunktursvingninger, og i hvor høj grad denne post påvirkes. For BNP s og Indenlandsk endelig anvendelse i alt er påvirkninger ikke nær så markante. I perioden 1982 til 1993 er der en gennemsnitlig stigning i BNP på 3,3 %, som afløses af nær ingen ændring, med 0,3 %, i perioden frem til 1994 som igen afløses af en højvækstperiode frem til 2001 hvorefter der igen ses en stagnation afløst af vækst i periodens afslutning i 2004. 15% 10% 5% Ændring 0% -5% -10% -15% BNP Endelig anvendelse i alt, Indenlandsk Bruttoinvesteringer Figur 2 Ændringer i komponenter af forsyningsbalancen, Kilde: SB, NAT02 Endvidere ses det af Figur 3 at det offentlige forbrug umiddelbart ikke er konjunkturfølsomt, eller i alle tilfælde kun i en relativ lille grad, hvorimod det private forbrug derimod pænere tegner de generelle konjunktursvingninger. 7% 6% 5% 4% 3% Ændring 2% 1% 0% -1% -2% -3% Privat forbrug Offentlig forbrug Figur 3 Ændringer i komponenter af forsyningsbalancen, Kilde: SB, NAT02-2 -
Eftersom posten lagerændringer er en relativ lille post er der reelt intet interessant at sige om denne, men det ses dog umiddelbart at der ingen klar tendens er gennem perioden. Af væsentlige træk i udviklingen i forsyningsbalancen kan nævnes 1981 1982, med en reduktion i BNP på 2 % til en stigning på 2,8 %. I 1981 ses et klart fald i bruttoinvesteringerne på godt 20 %, som med bidrager med hele -3,9 pct. point til den samlede ændring, men opvejes lidt at en stigende nettoeksport med bidrag på godt 2 pct. point. Dette efterfølges da med et 1982 med en stigning på 7,1 % i bruttoinvesteringer, 2,8 % for offentligt forbrug og 1,9 % for privat forbrug disse bidrager med henholdsvis 1,1 pct. point, 1,0 pct. point og 0,8 pct. point af den samlede stigning på 2,8 %. Billedet fra 1982, med stadig stigende privatforbrug og bruttoinvesteringer, holder frem til 1987, hvor nettoeksporten dog lægger en dæmper på stigningen med hele -2,3 pct. point. 1987 byder herefter på et fald i importen på 2,8 % og en stigning i eksporten på 4,5 %, altså et bidrag fra nettoeksporten på 2 pct. point til den samlede vækst eller mangel på samme på 0,3 %. Bidraget fra nettoeksporten dæmpes af et faldende privatforbrug, med -1,2 pct. point, samt et fald i lagerændringerne som bidrager med -1,5 pct. point. Perioden fra 1987 til 1994 byder på stagnation, på nær bruttoinvesteringerne som har en stødt tilbagegang. I 1994 vender stagnationen da til en vækst i BNP på 5,5 %, heraf bidrager især det offentlige og private forbrug med henholdsvis 3,3 pct. point og 1,3 pct. point, altså stigninger på omkring 7 % på begge poster. Perioden herefter males en reduktion i stigningen i BNP. (B) Prisudviklingen i udvalgte komponenter Dataene i denne delopgave er beregnet på følgende grundlag. Prisudviklingen forklares vha. den procentuelle ændring i prisindekset for det enkelte komponent. Prisindekset findes ved komponentens absolutte værdi i årets priser i forhold til faste priser, i dette tilfælde 1995- priser. Herved fås data som i ST 1. Til at starte med betragtes udviklingen for BNP som en helhed, offentlig forbrugsudgift samt privat forbrugsudgift. Som det ses i Figur 4 følges disse stort set ad over perioden. Fra et, i perioden, maksimum på ca. 12 % til ca. 1,5 % ved periodens afslutning. Fra 1980 til 1986 er der et fald på hele 9 pct. point hvilket er markant i forhold til hele perioden. Fra 1986 til 1987 er der en stigning på ca. 3 pct. point, efterfulgt af et fald på godt 4 pct. point i 1993. Pe- 1 ST, Side 116, Tabel: Prisindeks - 3 -
rioden herefter er umiddelbart kendetegnet ved en relativ stabil udvikling, med en gennemsnitlig stigning på ca. 1,8 % pr. år. 14% 12% 10% lig stigning i procent 8% 6% 4% 2% 0% '81 '82 '83 '84 '85 '86 BNP Privat forbrug Offentlig forbrug Figur 4 lig stigning i pct. i implicit deflator, Kilde: SB, NAT01, NAT02 Som det ses af Figur 5 så følger importen og eksporten af varer og tjenester umiddelbart samme udvikling som BNP, og derved også de offentlige og private forbrugsudgifter, dog blot med kraftigere reaktioner på ændringer. F.eks. kan observeres 1986 hvor der er tale om et fald på 11 % for import og godt 6 % for eksport. 20% 15% 10% Ærlig ændring 5% 0% -5% -10% -15% '81 '82 '83 '84 '85 '86 BNP Import af varer og tjenester Eksport af varer og tjenester Trend (BNP) Trend (Import af varer og tjenester) Figur 5 Prisudvikling, Kilde: SB, NAT01, NAT02 Det kan dog imidlertid nævnes at der over perioden er tale om stort set samme trend for de forskellige konponenter, som det også ses af Figur 5. - 4 -
Overordnet set kan periodens udvikling deles op i tre delperioder med væsentlige ensartede træk. Første delperiode, strækkende sig over 1980 til 1986, viser et markant fald i signingstakten næsten lige så markant som den udvikling der sås i miden af 1970 erne. Perioden derefter, anden delperiode, fra 1986 frem til 1992 / 1993, er kendetegnet ved en svag bakketop. De tre første år med en svag stigning efter fulgt af tre år med tilbagegang for at ende på omtrent samme niveau som i 1986 (på nær for eksporten og importens vedkommende, som i perioden aldrig kommer så langt ned som i 1986). Tredje delperiode, fra 1993 og frem til i dag er kendetegnet ved en stabil udvikling på omtrent 2 % - med enkelte udsving, men intet af åbenlys betydning. Altså delperiode et med klar faldende signingstakst, delperiode to med efterdønninger efter delperiode et, og derefter delperiode tre med stabil vækst frem til i dag. (C) Resultatkommentarer og forklaringer Den generelle udvikling i forsyningsbalancens komponenter, fra delopgave a, er kendetegnet ved mere eller mindre konjunkturfølsome udviklinger. Umiddelbart er den eneste afstikker herfra den offentlige forbrugsudgift som er politisk bestemt (selvfølgelig med påvirkninger fra befolkningens holdninger og den demografiske sammensætning) og derved ikke reagerer så voldsomt på de generelle kojunktursvingninger. Udviklingen i delperiode ét for prisudviklingens vedkommende kan umiddelbart forklares ved en stabiliseringstendens efter blandt andet devaluering af den danske krone i slutningen af 1970 erne samt stigende oliepriser i denne periode. Endvide Opgave 2 Samlede præsterede arbejdstimer samt antal beskæftigede ekskl. orlov Over perioden, fra 1980 til 2004, er der i de tre emner klare udviklinger, som ses af Figur 6. For landbrug, gartneri og skovbrugs (Herefter LGS) samt industriens vedkommende er der tale om en reduktion i både antal præsterede timer og samlet antal beskæftigede. I 2004 ligger antallet af beskæftigede i industrien på 78 % af 1980-niveaut, og for LGS er niveauet i 2004 kun halvdelen af hvad det var i 1980. For samlet antal timer præsteret er der sket en reduktion - 5 -
på 25 % og 57 % for henholdsvis industrien og LGS. Et andet billede tegner sig dog for offentlige og personlige tjenester (herefter blot tjenester). Over perioden er der en forøgelse på 25 % og 20 % for henholdsvis antal beskæftigede og præsterede timer. 130 110 Indeks, 1980 = 100 90 70 50 30 Landbrug, gartneri og skovbrug (Beskæftigede) Offentlige og personlige tjeneste (Beskæftigede) Industri (Timer) Industri (Beskæftigede) Landbrug, gartneri og skovbrug (Timer) Offentlige og personlige tjeneste (Timer) Figur 6 Samlede præsterede arbejdstimer og antal beskæftigede ekskl. orlov, Kilde: SB, NAT18 Som det ses af Tabel 1 så er der tale om væsentlige reduktioner for LGS, relativt mindre væsentlige reduktioner for industrien samt en meget lille stigning for tjenesternes vedkommende. Præsterede timer Beskæftigede Landbrug, gartneri og skovbrug -3,5 % -2,9 % Industri -1,2 % -1,0 % Offentlige og private tjenester 0,7 % 0,9 % Tabel 1 Gennemsnitlige vækstrater, Kilde: SB, NAT18 Den eneste væsentlige afvigelse fra disse vækstrater må siges at være for industriens vedkommende. I perioden fra 1984 til 1987 ses stigninger i antal præsterede timer samt antal beskæftigede på henholdsvis 3,6 % og 3,2 %. Dette kan muligvis ses som svage antydelser af konjunkturpåvirkninger hvilket ligeledes understøttes af forøgelsen omkring 1993 og 1994. Altså stagnation eller forøgelse ved højkonjunktur og omvendt, som det også kan antydes i Figur 7. - 6 -
8% 6% 4% Ændring, Negativ 2% 0% -2% -4% -6% Timer Beskæftigede Timer (Gns.) Beskæftigede (Gns.) Figur 7 Ændringer i præsterede timer samt beskæftigede for industrien, omvendt fortegn, Kilde: SB, NAT18 Dog viser Figur 7 inden åbenlyse konjunkturpåvirkninger eller anden systematisk udvikling, hvilket gør sig gældende for såvel LGS som tjenester. Det kan dog umiddelbart konkluderes at den gennemsnitlige vækstrate for præsterede timer og antal beskæftigede ligger relativt tæt inden for de enkelte emner. Bruttoværditilvæksten i faste priser Der ses i bruttoværditilvæksten reelt ingen interessante udsving i forhold til de generelle trends for udviklingen. Gennemsnitlig tilvækst Landbrug, gartneri og skovbrug 4,0 % Industri 1,0 % Offentlige og private tjenester 1,4 % Tabel 2 Gennemsnitlig tilvækst I bruttoværditilvækst, Kilde: SB, NAT07 Som det ses af Tabel 2 så er der i alle komponenterne tale om en forøgelse af bruttoværditilvæksten, med LGS værende den mest markante stigning på 147,5 % fra kr. 21.723 til kr. 53.764. Industrien og tjenester stiger over perioden henholdsvis 24,3 % og 39 %. Dette værende sig fra kr. 130.410 til kr. 162.046 og fra kr.188.932 til 262.532. - 7 -
Produktivitet I det følgende vil produktiviteten blive beregnet som bruttoværditilvæksten i forhold til antal præsterede arbejdstimer (grå kurver) og antal beskæftigede (sorte kurver). Landbrug, gartneri og skovbrug Ligesom, det følgende vil vise, gælder det at der for LGS, såvel som industrien og tjenester, er en forøgelse af produktiviteten over perioden både i henhold til produktivitet i forhold til præsterede arbejdstimer 2 og i henhold til produktivitet i forhold til antal beskæftigede 3. 550 450 Index, 1980 = 100 350 250 150 50 Landbrug, gartneri og skovbrug (Beskæftigede) Trend (Timer) Landbrug, gartneri og skovbrug (Timer) Trend (Beskæftigede) Figur 8 Produktivitet, Landbrug, gartneri og skovbrug, Kilde: SB, NAT18, NAT07 Som det ses af Figur 8 ligger produktiviteten for LGS for såvel PROD A som PROD B mange gange højere end niveauet for 1980. Der er tale om en forøgelse på 5,7 gange for PROD A og 5 gange for PROD B. Endvidere ses det at trenden viser at PROD A vokser en anelse hurtigere end PROD B, altså at der er en højere forøgelse i produktiviteten pr. præsterede time i forhold til forøgelsen produktiviteten pr. antal beskæftigede. Det bør imidlertid også nævnes at udviklingen over perioden antyder en fordobling i produktiviteten for begge måleforhold, over en periode på 9 år, altså fra indeks 100 til 200 fra 1980 til 1989 og fra indeks 200 til 400 fra 1989 til 1998 denne udvikling lader dog ikke til at holde stik mod slutningen af perioden. 2 Herefter PROD A 3 Herefter PROD B - 8 -
Industri Der er, ligesom for LGS vedkommende, tale om en stigning i produktiviteten for industrien over perioden, om end ikke så markant. Der er her tale om en stigning på 64,7 % og 58,5 % for henholdsvis PROD A og PROD B. Trenden viser en gennemsnitlig årlig stigning på 1,8 % for PROD B og 1,9 % for PROD A med den største afvigelse herfra i 1994 hvor der var stigninger på over 10 % for begge mål. Offentlige og private tjenester Mht. produktiviteten for de offentlige og private tjenester er der over perioden tale om en gennemsnitlig årlig vækstrate på 0,4 % og 0,6 % for henholdsvis PRODB og PRODA dette er altså en stigning på i alt 11 % for PRODB og godt 16 % for PRODA. 126 121 116 Index, 1980 = 100 111 106 101 96 Offentlige og personlige tjeneste (Beskæftigede) Trend (Timer) Offentlige og personlige tjeneste (Timer) Trend (Beskæftigede) Figur 9 Produktivitet, Private og offentlige tjenester, Kilde: SB, NAT18, NAT07 Som det ses af Figur 9 så er der i perioden 1993-1995 tale om en væsentligt højre vækstrate end over hele perioden. I denne delperiode er der en gennemsnitlig vækstrate på 2,7 % for PRODA og 2,8 % for PRODB. Sammenhænge og væsentlige træk Den mest åbenlyse sammenhæng i de brugte begreber må være sammenhængen mellem antal præsterede arbejdstimer og antal beskæftigede. Som det tydeligt ses af Figur 6 og Figur 7 så følges disse to begreber ad altså flere beskæftigede i det givne erhverv medfører alt andet lige et forøget antal præsterede timer. Bruttonationalproduktet (BVT), som betegner produkti- - 9 -
onen i basispriser minus forbrug i produktionen i købspriser, udtrykker, når det benyttes som deflator for antal præsterede arbejdstimer og antal beskæftigede, hvorledes produktiviteten inden for det enkelte erhverv udvikler sig. Altså kun i fald at der er forskel mellem væksten i BVT og den måleenhed den sættes i forhold til, da vil man se en forskel i produktiviteten. Dette er lige netop hvad der kan observeres for de tre beskrevne erhverv. Mest markant må siges at være for LGS vedkommende. Der er her tale om mere end en femdobling af PRODA og næsten en femdobling af PRODB. Som det ses i Figur 6 er der over perioden godt en halvering i både antal beskæftigede og mere end en halvering i antal præsterede arbejdstimer dette sat i forhold til en halvandendobling af BVT over perioden giver os netop det billede som Figur 8 viser. Altså der er halvt så mange beskæftigede, de arbejder mindre end halvt så meget, men alligevel er bruttoværditilvæksten mangedoblet. At vi for alle erhvervenes vedkommende har en øget produktivitet i forhold til antal præsterede arbejdstimer i forhold til antal beskæftigede er et udtryk for at de beskæftigede i sektoren kan yde mere pr. mand end ved f.eks. niveauet i 1980. - 10 -
Bilag Opgave 1 (A) Forsyningsbalancen Forsyningsbalancen, 1995-priser, Milliarder kroner BNP 794,7 778,6 800,4 815,8 845,8 879,2 915,4 Import af varer og tjenester 181,4 181,1 189,6 191,5 202,3 222,0 243,5 Endelig anvendelse i alt 976,2 959,7 990,0 1007,4 1048,1 1101,2 1158,9 Eksport af varer og tjenester 197,6 213,6 218,7 229,6 238,2 250,5 251,8 Endelig anvendelse i alt, Indenlandsk 778,5 746,1 771,3 777,8 809,9 850,7 907,1 Lagerændringer -1,2-1,9 1,0 0,9 10,0 8,0 8,3 Offentlig forbrug 215,0 219,2 225,3 225,4 225,1 230,0 232,0 Privat forbrug 417,4 410,0 417,8 422,0 431,0 448,3 475,0 Bruttoinvesteringer 147,4 118,8 127,2 129,4 143,8 164,4 191,8 BNP 912,5 905,8 907,2 915,9 926,1 931,8 931,8 Import af varer og tjenester 236,8 249,3 259,4 262,6 270,5 269,4 262,2 Endelig anvendelse i alt 1149,3 1155,1 1166,6 1178,5 1196,6 1201,2 1194,0 Eksport af varer og tjenester 263,2 283,2 295,2 313,4 332,6 329,6 324,8 Endelig anvendelse i alt, Indenlandsk 886,1 871,9 871,4 865,1 864,0 871,6 869,2 Lagerændringer -5,4 2,3 5,6 3,3-0,8-0,5-8,5 Offentlig forbrug 237,1 236,8 234,9 234,4 235,8 237,7 247,6 Privat forbrug 464,3 454,5 454,0 454,3 461,6 470,4 472,7 Bruttoinvesteringer 190,1 178,2 176,8 173,1 167,4 164,0 157,5 BNP 982,7 1009,8 1035,2 1065,9 1092,2 1121,0 1152,8 Import af varer og tjenester 294,5 316,1 327,4 360,1 392,0 413,6 469,5 Endelig anvendelse i alt 1277,2 1325,9 1362,5 1426,0 1484,3 1534,6 1622,2 Eksport af varer og tjenester 347,4 357,5 372,9 388,3 404,9 454,5 515,7 Endelig anvendelse i alt, Indenlandsk 929,8 968,4 989,6 1037,7 1079,4 1080,1 1106,5 Lagerændringer 2,1 9,3 1,6 10,9 10,0-2,1 8,9 Offentlig forbrug 254,9 260,3 269,1 271,3 279,8 285,3 287,9 Privat forbrug 503,4 509,6 522,2 537,2 549,3 553,0 549,0 Bruttoinvesteringer 169,5 189,3 196,8 218,2 240,3 243,9 260,7 BNP 1167,8 1173,7 1181,9 1210,2 Import af varer og tjenester 485,7 521,0 513,6 551,7 Endelig anvendelse i alt 1653,5 1694,7 1695,5 1761,9 Eksport af varer og tjenester 538,3 563,9 554,9 577,0 Endelig anvendelse i alt, Indenlandsk 1115,2 1130,8 1140,7 1184,9 Lagerændringer 1,2 0,9-1,1 3,6 Offentlig forbrug 295,6 301,9 305,1 307,3 Privat forbrug 548,0 551,4 556,1 580,1 Bruttoinvesteringer 270,4 276,6 280,6 293,9-11 -
Forsyningsbalancen, 1995-priser, Indeks, 1980 = 100 '87 '88 '89 BNP 100 98 101 103 106 111 115 115 114 114 Import af varer og tjenester 100 100 105 106 111 122 134 131 137 143 Endelig anvendelse i alt 100 98 101 103 107 113 119 118 118 120 Eksport af varer og tjenester 100 108 111 116 121 127 127 133 143 149 Endelig anv. i alt, Indenlandsk 100 96 99 100 104 109 117 114 112 112 Lagerændringer 100 158-83 -78-818 -655-680 442-186 -461 Offentlig forbrug 100 102 105 105 105 107 108 110 110 109 Privat forbrug 100 98 100 101 103 107 114 111 109 109 Bruttoinvesteringer 100 81 86 88 98 112 130 129 121 120 '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 BNP 115 117 117 117 124 127 130 134 137 141 Import af varer og tjenester 145 149 148 145 162 174 180 199 216 228 Endelig anvendelse i alt 121 123 123 122 131 136 140 146 152 157 Eksport af varer og tjenester 159 168 167 164 176 181 189 197 205 230 Endelig anv. i alt, Indenlandsk 111 111 112 112 119 124 127 133 139 139 Lagerændringer -267 65 42 698-170 -760-131 -895-817 172 Offentlig forbrug 109 110 111 115 119 121 125 126 130 133 Privat forbrug 109 111 113 113 121 122 125 129 132 132 Bruttoinvesteringer 117 114 111 107 115 128 134 148 163 165 '00 BNP 145 147 148 149 152 Import af varer og tjenester 259 268 287 283 304 Endelig anvendelse i alt 166 169 174 174 180 Eksport af varer og tjenester 261 272 285 281 292 Endelig anv. i alt, Indenlandsk 142 143 145 147 152 Lagerændringer -731-95 -71 91-295 Offentlig forbrug 134 138 140 142 143 Privat forbrug 132 131 132 133 139 Bruttoinvesteringer 177 183 188 190 199 Forsyningsbalancen, 1995-priser, til år ændringer BNP 0,0% -2,0% 2,8% 1,9% 3,7% 3,9% 4,1% Import af varer og tjenester 0,0% -0,1% 4,7% 1,0% 5,6% 9,7% 9,7% Endelig anvendelse i alt 0,0% -1,7% 3,2% 1,7% 4,0% 5,1% 5,2% Eksport af varer og tjenester 0,0% 8,1% 2,4% 5,0% 3,7% 5,2% 0,5% Endelig anv. i alt, Indenlandsk 0,0% -4,2% 3,4% 0,8% 4,1% 5,0% 6,6% Lagerændringer 0,0% 58,5% -152,7% -7,1% 954,5% -19,9% 3,7% Offentlig forbrug 0,0% 2,0% 2,8% 0,1% -0,1% 2,1% 0,9% Privat forbrug 0,0% -1,8% 1,9% 1,0% 2,1% 4,0% 5,9% Bruttoinvesteringer 0,0% -19,4% 7,1% 1,7% 11,2% 14,3% 16,7% BNP -0,3% -0,7% 0,2% 1,0% 1,1% 0,6% 0,0% Import af varer og tjenester -2,8% 5,3% 4,1% 1,2% 3,0% -0,4% -2,7% Endelig anvendelse i alt -0,8% 0,5% 1,0% 1,0% 1,5% 0,4% -0,6% Eksport af varer og tjenester 4,5% 7,6% 4,2% 6,2% 6,1% -0,9% -1,5% Endelig anv. i alt, Indenlandsk -2,3% -1,6% -0,1% -0,7% -0,1% 0,9% -0,3% - 12 -
Lagerændringer -165,0% -142,1% 148,0% -42,2% -124,5% -36,3% 1573,5% Offentlig forbrug 2,2% -0,1% -0,8% -0,2% 0,6% 0,8% 4,1% Privat forbrug -2,2% -2,1% -0,1% 0,1% 1,6% 1,9% 0,5% Bruttoinvesteringer -0,9% -6,2% -0,8% -2,1% -3,3% -2,0% -4,0% BNP 5,5% 2,8% 2,5% 3,0% 2,5% 2,6% 2,8% Import af varer og tjenester 12,3% 7,3% 3,5% 10,0% 8,9% 5,5% 13,5% Endelig anvendelse i alt 7,0% 3,8% 2,8% 4,7% 4,1% 3,4% 5,7% Eksport af varer og tjenester 7,0% 2,9% 4,3% 4,1% 4,3% 12,3% 13,5% Endelig anv. i alt, Indenlandsk 7,0% 4,2% 2,2% 4,9% 4,0% 0,1% 2,4% Lagerændringer -124,3% 347,9% -82,8% 583,2% -8,7% -121,1% -524,5% Offentlig forbrug 3,0% 2,1% 3,4% 0,8% 3,1% 2,0% 0,9% Privat forbrug 6,5% 1,2% 2,5% 2,9% 2,3% 0,7% -0,7% Bruttoinvesteringer 7,6% 11,6% 4,0% 10,9% 10,1% 1,5% 6,9% BNP 1,3% 0,5% 0,7% 2,4% Import af varer og tjenester 3,5% 7,3% -1,4% 7,4% Endelig anvendelse i alt 1,9% 2,5% 0,1% 3,9% Eksport af varer og tjenester 4,4% 4,8% -1,6% 4,0% Endelig anv. i alt, Indenlandsk 0,8% 1,4% 0,9% 3,9% Lagerændringer -87,0% -25,3% -228,5% - 423,6% Offentlig forbrug 2,7% 2,1% 1,0% 0,7% Privat forbrug -0,2% 0,6% 0,9% 4,3% Bruttoinvesteringer 3,8% 2,3% 1,5% 4,7% Forsyningsbalancen, 1995-priser, Vækstbidrag '81 '82 '83 '84 '85 '86 '87 '88 '89 Nettoexport 0,020-0,004 0,011-0,003-0,009-0,023 0,020 0,008 0,002 Lagerændringer -0,001 0,004 0,000 0,011-0,002 0,000-0,015 0,008 0,004 Offentlig forbrug 0,005 0,008 0,000 0,000 0,006 0,002 0,006 0,000-0,002 Privat forbrug -0,009 0,010 0,005 0,011 0,021 0,030-0,012-0,011-0,001 Bruttoinvesteringer -0,036 0,011 0,003 0,018 0,024 0,031-0,002-0,013-0,002 '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 Nettoexport 0,017 0,012-0,002 0,003-0,010-0,012 0,004-0,017-0,014 Lagerændringer -0,003-0,004 0,000-0,009 0,011 0,007-0,008 0,009-0,001 Offentlig forbrug -0,001 0,002 0,002 0,011 0,008 0,006 0,009 0,002 0,008 Privat forbrug 0,000 0,008 0,009 0,002 0,033 0,006 0,012 0,015 0,011 Bruttoinvesteringer -0,004-0,006-0,004-0,007 0,013 0,020 0,007 0,021 0,021 '99 '00 Nettoexport 0,026 0,005 0,006-0,008-0,001-0,014 Lagerændringer -0,011 0,010-0,007 0,000-0,002 0,004 Offentlig forbrug 0,005 0,002 0,007 0,005 0,003 0,002 Privat forbrug 0,003-0,004-0,001 0,003 0,004 0,020 Bruttoinvesteringer 0,003 0,015 0,008 0,005 0,003 0,011 Opgave 2 Samlet antal beskæftigede, tusinde personer - 13 -
Landbrug, gartneri og skovbrug 188,8 182,7 180,9 178,3 174,3 168,8 163,0 Industri 515,8 492,7 487,3 483,2 503,3 526,2 540,3 Offentlige og personlige tjenester 776,8 804,7 827,2 832,9 827,2 836,6 846,3 Landbrug, gartneri og skovbrug 156,8 152,5 145,0 137,0 133,7 130,9 123,6 Industri 528,1 508,9 503,0 503,1 493,3 480,4 465,2 Offentlige og personlige tjenester 850,6 871,5 871,5 875,7 880,0 881,9 887,0 Landbrug, gartneri og skovbrug 114,6 112,2 107,1 104,6 99,8 99,8 98,1 Industri 460,0 473,8 455,7 446,2 453,8 461,3 454,0 Offentlige og personlige tjenester 885,5 886,3 898,0 919,1 933,4 947,1 948,3 Landbrug, gartneri og skovbrug 96,3 95,8 93,6 93,6 Industri 448,2 433,2 419,9 404,4 Offentlige og personlige tjenester 955,4 966,6 969,2 971,7 Samlet antal præsterede arbejdstimer, hundredetusinde timer Landbrug, gartneri og skovbrug 440,7 420,4 407,2 393,2 381,3 365,0 353,7 Industri 868,2 816,1 815,7 814,3 845,1 863,8 897,5 Offentlige og personlige tjenester 1.147,9 1.170,1 1.207,8 1.214,6 1.202,3 1.209,6 1.222,4 Landbrug, gartneri og skovbrug 339,7 328,1 317,5 302,8 295,9 288,2 274,9 Industri 855,3 820,1 797,8 791,5 769,6 765,9 741,0 Offentlige og personlige tjenester 1.204,6 1.216,0 1.206,6 1.196,5 1.186,7 1.203,1 1.211,2 Landbrug, gartneri og skovbrug 251,4 241,9 228,3 210,5 210,3 210,0 203,8 Industri 729,4 766,5 751,2 752,3 761,3 733,5 737,5 Offentlige og personlige tjenester 1.207,7 1.215,5 1.275,0 1.320,9 1.342,7 1.334,4 1.359,3 Landbrug, gartneri og skovbrug 196,9 194,6 190,1 189,0 Industri 732,0 704,6 679,3 655,0 Offentlige og personlige tjenester 1.374,1 1.378,7 1.375,6 1.380,2 Samlet antal beskæftigede, indeks, 1980 = 100 Landbrug, gartneri og skovbrug 100 97 96 94 92 89 86 Industri 100 96 94 94 98 102 105 Offentlige og personlige tjenester 100 104 106 107 106 108 109 Landbrug, gartneri og skovbrug 83 81 77 73 71 69 65 Industri 102 99 98 98 96 93 90 Offentlige og personlige tjenester 110 112 112 113 113 114 114-14 -
Landbrug, gartneri og skovbrug 61 59 57 55 53 53 52 Industri 89 92 88 87 88 89 88 Offentlige og personlige tjenester 114 114 116 118 120 122 122 Landbrug, gartneri og skovbrug 51 51 50 50 Industri 87 84 81 78 Offentlige og personlige tjenester 123 124 125 125 Samlet antal præsterede arbejdstimer, indeks, 1980 = 100 Landbrug, gartneri og skovbrug 100 95 92 89 87 83 80 Industri 100 94 94 94 97 99 103 Offentlige og personlige tjenester 100 102 105 106 105 105 106 Landbrug, gartneri og skovbrug 77 74 72 69 67 65 62 Industri 99 94 92 91 89 88 85 Offentlige og personlige tjenester 105 106 105 104 103 105 106 Landbrug, gartneri og skovbrug 57 55 52 48 48 48 46 Industri 84 88 87 87 88 84 85 Offentlige og personlige tjenester 105 106 111 115 117 116 118 Landbrug, gartneri og skovbrug 45 44 43 43 Industri 84 81 78 75 Offentlige og personlige tjenester 120 120 120 120 Bruttoværditilvækst (BVT), 1995-priser Landbrug, gartneri og skovbrug 21.723 23.540 26.246 25.229 28.132 27.690 30.265 Industri 130.410 124.875 127.125 135.337 142.237 146.507 147.562 Offentlige og personlige tjenester 188.932 194.915 202.638 204.786 205.425 209.661 211.508 Landbrug, gartneri og skovbrug 28.829 30.274 34.179 33.674 34.243 34.988 37.759 Industri 140.545 139.386 144.961 141.936 140.206 138.089 131.950 Offentlige og personlige tjenester 211.429 214.318 211.381 217.782 218.259 219.067 229.551 Landbrug, gartneri og skovbrug 38.887 40.183 42.510 44.774 46.012 47.764 51.677 Industri 145.819 154.095 147.401 159.126 159.730 162.560 167.874 Offentlige og personlige tjenester 236.373 240.092 244.698 248.201 252.960 253.678 253.131 Landbrug, gartneri og skovbrug 50.748 49.708 51.247 53.764 Industri 169.130 167.069 167.947 162.046 Offentlige og personlige tjenester 256.435 260.712 262.299 262.532-15 -
Produktivitet (PROD B ), samlet antal beskæftigede / BVT Landbrug, gartneri og skovbrug 115,1 128,8 145,1 141,5 161,4 164,0 185,7 Industri 252,8 253,4 260,9 280,1 282,6 278,4 273,1 Offentlige og personlige tjenester 243,2 242,2 245,0 245,9 248,4 250,6 249,9 Landbrug, gartneri og skovbrug 183,8 198,5 235,7 245,7 256,0 267,4 305,5 Industri 266,1 273,9 288,2 282,1 284,2 287,4 283,6 Offentlige og personlige tjenester 248,6 245,9 242,5 248,7 248,0 248,4 258,8 Landbrug, gartneri og skovbrug 339,4 358,1 396,9 428,1 461,2 478,7 527,0 Industri 317,0 325,2 323,4 356,6 352,0 352,4 369,7 Offentlige og personlige tjenester 266,9 270,9 272,5 270,1 271,0 267,9 266,9 Landbrug, gartneri og skovbrug 526,8 518,9 547,6 574,6 Industri 377,4 385,6 399,9 400,7 Offentlige og personlige tjenester 268,4 269,7 270,6 270,2 Produktivitet (PROD A ), samlet antal præsterede timer / BVT Landbrug, gartneri og skovbrug 49,3 56,0 64,5 64,2 73,8 75,9 85,6 Industri 150,2 153,0 155,8 166,2 168,3 169,6 164,4 Offentlige og personlige tjenester 164,6 166,6 167,8 168,6 170,9 173,3 173,0 Landbrug, gartneri og skovbrug 84,9 92,3 107,6 111,2 115,7 121,4 137,4 Industri 164,3 170,0 181,7 179,3 182,2 180,3 178,1 Offentlige og personlige tjenester 175,5 176,3 175,2 182,0 183,9 182,1 189,5 Landbrug, gartneri og skovbrug 154,7 166,1 186,2 212,7 218,8 227,4 253,6 Industri 199,9 201,0 196,2 211,5 209,8 221,6 227,6 Offentlige og personlige tjenester 195,7 197,5 191,9 187,9 188,4 190,1 186,2 Landbrug, gartneri og skovbrug 257,8 255,5 269,6 284,4 Industri 231,1 237,1 247,2 247,4 Offentlige og personlige tjenester 186,6 189,1 190,7 190,2 PROD B, Indeks, 1980 = 100 Landbrug, gartneri og skovbrug 100 112 126 123 140 143 161 Industri 100 100 103 111 112 110 108 Offentlige og personlige tjenester 100 100 101 101 102 103 103-16 -
Landbrug, gartneri og skovbrug 160 172 205 214 223 232 266 Industri 105 108 114 112 112 114 112 Offentlige og personlige tjenester 102 101 100 102 102 102 106 Landbrug, gartneri og skovbrug 295 311 345 372 401 416 458 Industri 125 129 128 141 139 139 146 Offentlige og personlige tjenester 110 111 112 111 111 110 110 Landbrug, gartneri og skovbrug 458 451 476 499 Industri 149 153 158 158 Offentlige og personlige tjenester 110 111 111 111 PROD A, Indeks, 1980 = 100 Landbrug, gartneri og skovbrug 100 114 131 130 150 154 174 Industri 100 102 104 111 112 113 109 Offentlige og personlige tjenester 100 101 102 102 104 105 105 Landbrug, gartneri og skovbrug 172 187 218 226 235 246 279 Industri 109 113 121 119 121 120 119 Offentlige og personlige tjenester 107 107 106 111 112 111 115 Landbrug, gartneri og skovbrug 314 337 378 432 444 461 514 Industri 133 134 131 141 140 148 152 Offentlige og personlige tjenester 119 120 117 114 114 116 113 Landbrug, gartneri og skovbrug 523 518 547 577 Industri 154 158 165 165 Offentlige og personlige tjenester 113 115 116 116-17 -