Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni, 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf(2) Dansk A-niveau Eskild Dohn, Tina Wrede Hold 2.a Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Forløb 1 Forløb 2 Genre mellem fakta og fiktion Tekstanalyse Forløb 3 Værklæsning (værk 1) Forløb 4 Forløb 5 Retorik og argumentation Yahya Hassan litteratur til debat Forløb 6 Holberg og oplysningstiden (værk 2) Forløb 7 Folkeviser Forløb 8 Eventyrgenren i udvikling (værk 3) Forløb 9 Litteraturhistoriske nedslag fra barokken til romantikken Forløb 10 Fædrelandssange før og nu Forløb 11 Realismen i det moderne og det folkelige gennembrud (værk 4) Forløb 12 Litteraturen i mellemkrigstiden (værk 5) Forløb 13 Modernismeformer Forløb 14 Medieanalyse Forløb 15 Dobbeltgængermotivet i litteratur og film (medieværk) Side 1 af 17
Forløb 1 Genre mellem fakta og fiktion (litteratur, sprog og medier) ED Benny Andersen: Widescreen (1960) Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden (2007) (uddrag) Egne modeller og powerpoints. Model (faktion) fra Vejledning til Hf-bekendtgørelsen 6 timer Ud over en introduktion til danskfaget og læreplanens hovedpunkter er fokus på genre og genreforventninger. Målsætningen er at skærpe kursisternes evne til at skelne mellem forskellige typer tekster under inddragelse af bl.a. fakta- og fiktionskoder. Klasseundervisning, klassediskussion, par- og gruppearbejde. Side 2 af 17
Forløb 2 Tekstanalyse (litteratur, sprog og medier) ED Naja Marie Aidt: Bulbjerg (2006) Naja Marie Aidt: Som englene flyver (1993) H.C. Andersen: Fyrtøiet (1835) H.C. Andersen: Springfyrene (1845) Camilla Deleuran: Knogler og lys og dig (1994) Camilla Deleuran: Stilleben med smidt tøj på stol (1996) Tove Ditlevsen: Taarer (1944) Tom Kristensen: Lirekassen (1922) Jan Sonnergaard: Kimono mit hus (1997) Michael Strunge: Drøn (1982) Jeppe Aakjær: Jens Vejmand (1905) Frederik Bjerre Andersen: Aarhus København (2012) Silas Bay Nielsen: Biip-bip-biip-bip: Du har modtaget en litteratur-sms (2011) Sofie Kragh-Müller: De der frygter natten (2011) Interview med Bertel Harder (youtube.com) Leder i Jyllands-Posten (23/12 2010) Leder i 180 Grader (20/12 2010) Leder i Ekstra Bladet (22/12 2010) Aktantmodellen, s. 451-452 i Litteraturhåndbogen (1981) Berettermodellen, s. 140 i Faglige forbindelser i dansk (2005) Egne powerpoints om tekstanalyse 48 timer Fokus for forløbet er det systematiske arbejde med at opbygge fælles læsestrategier, så tekstlæsningen kvalificeres. Målsætningen er at udstyre kursisterne med en værktøjskasse med analytiske begreber og modeller (bl.a. genre, personkarakteristik, miljø, komposition, plot, berettermodel, synsvinkel, fortællertyper, fortællemåder, replikformer, kommunikatonsmodel, aktantmodel, stilleje, syntaks, billedsprog, motiv og tema). Kernen i forløbet er tekstanalyse på tekstens egne præmisser (i nykritisk forstand), men også andre vinkler introduceres undervejs (bl.a. biografiske, receptionsæstetiske og historiske læsninger). Kursisterne præsenteres således for en kommunikationsmodel, der tydeliggør teksternes funktionelle aspekt med inddragelse af afsender, modtager og kontekst. Klasseundervisning, klassediskussion, skriftlige opgaver, pararbejde, gruppearbejde med mundtlig fremlæggelse. Side 3 af 17
Træningen af den skriftlige dimension indledes i dette forløb; dels med kursisternes egne metoder til optimering af læse- og notatstrategier (bl.a. med inddragelse af læsehastighedstest); dels med mindre skriftlige opgaver. Kursisterne prøver under forløbet individuelt kræfter med genrer som resumé, referat og redegørelse. Herefter integreres den skriftlige dimension løbende i det mundtlige arbejdet med teksterne. Side 4 af 17
Forløb 3 Værklæsning (litteratur, sprog og medier) ED C.V. Jørgensen: Sjælland (1994) 6 timer Fokus for forløbet er dels kursisternes anvendelse af tekstanalytiske begreber i selvstændige analyser, dels en integrering af disse analyser til en samlet tematisk læsning, der betoner albummets karakter af værk. I samme forbindelse inddrages også værkets øvrige mediemæssige kvaliteter (visuelle og auditive). Klasseundervisning, klassediskussion, gruppearbejde med selvstændige gruppefremlæggelser. Side 5 af 17
Forløb 4 Retorik og argumentation (sprog og medier) Bjørn Lomborg: En klimaløsning der virker, tak!, kronik (2009) Lars Henrik Aagaard: Ud af videnskabet, blog om Lomborgs kronik (2009) Ulla Dahlerup: Tale til Dansk Folkepartis årsmøde (uddrag) (2003) Anders Fogh Rasmussen: Nytårstale (2008) Helle Thorning-Schmidt: Nytårstale (2012) Dronning Margrethe II: Nytårstale (2013) Johanne Schmidt-Nielsen: Tale til demonstration for kirkeasyl (2009) TV-debat mellem Karen Jespersen og Abdul Wahid Pedersen (2009) Christian Koch: Fogh den stærke, kønsløse statsmand (uddrag) (2008) Lars Løkke Rasmussen: Tale, grundlovsdag (2010) (læst som repetition) Egen powerpoint og test om retorik og argumentation 20 timer Fokus i forløbet er formidlingsbevidsthed i forbindelse med argumenterende taler og tekster. Målsætningen er at skærpe kursisternes forståelse og anvendelse af retoriske virkemidler. Kursisterne arbejder analytisk med det retoriske pentagram, Toulmins udvidede argumentmodel samt appelformerne logos, etos og patos. Første del af forløbet udgøres af et aktuelt emne. Her præsenteres kursisterne for modsatrettede synspunkter i klimadebatten, som fremsættes i argumenterende tekster af både videnskabelig og politisk karakter. Kursisterne arbejder først analytisk som modtagere, hvorefter de som afsendere producerer læserbreve med udgangspunkt i klimadebatten med indlagt metarefleksion over egen retorik og argumentation. Anden del af forløbet udgøres af en mere klassisk retorisk analyse, hvor både argumentationskneb (bl.a. ordvalgskneb og karakterkneb) og stilistiske virkemidler inddrages (bl.a. gentagelsesfigurer, billedsprog, ironi og retoriske spørgsmål). Målsætningen for forløbet er at fremme kursisternes mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed, dels gennem mundtlige oplæg med fokus på talegenre, argumentation og appelform, dels gennem skriftlige produkter indenfor genrerne anmeldelse, læserbrev og kronik. Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, cooperative learning, skriftlige øvelser (med brug af appelformer og Toulmins argumentmodel), læserbreve, anmeldelser, mundtlige øvelser i argumentation. Side 6 af 17
Forløb 5 Yahya Hassan litteratur til debat (litteratur, sprog, medier) ED Yahya Hassan: Yahya Hassan (uddrag) (2013) Anmeldelser: Jacob Ørsted: En rod taler ud, Ekstra Bladet (2013) Tue Andersen Nexø: Et forfærdeligt stærkt ærinde, Information (2013) Lars Skinnebach: Poesien er den nye dagsorden, Jyllands-Posten (2013) Lillian Munk Rösing: Hvad så Gyldendal er du blevet pusher, Politiken (2013) Debat: Tarek Omar: Digter: jeg er fucking vred på mine forældres generation (2013) Pablo Henrik Llambías: År Y (2013) Mads Petersen: På linje med Glistrup (2013) Eske Holm: Teenagedigteren er selv en hykler (2013) TV-indslag: Indslag om Yahya Hassan i DR-nyhederne (2013) Interview i Deadline med Yahya Hassan (2013) Performance i Politikens Hus (2013) Egen powerpoint om ytringsfrihed 10 timer Fokus i forløbet er mødet mellem litterære og argumenterende tekster. Med udgangspunkt i Yahya Hassans kontroversielle udgivelse undersøges digtsamlingens litterære kvaliteter sammenholdt med dagbladenes anmeldelser, offentlighedens debat og digterens egne udtalelser. Formålet er at give kursisterne en forståelse af, hvordan litteratur kan påvirke den offentlige debat, hvilket i en videre historisk ramme kan danne resonnansbund for forståelsen af tekster fra andre perioder, fx det moderne gennembrud. Klasseundervisning, gruppearbejde med mundtlige fremlæggelser, skriftlige fremlæggelser i argumenterende form. Side 7 af 17
Forløb 6 Eventyrgenren i udvikling (litteratur og sprog) ED Kong Lindorm (ukendt) Slangen og den lille pige (ukendt) H.C. Andersen: Snemanden (1861) Karen Blixen: Skibsdrengens fortælling (1942) C.S. Lewis: Narnia - løven, heksen og garderobeskabet (uddrag) (1950) Villy Sørensen: De forsvundne breve (1955) Charlotte Weitze: Biller (1996) Individuelt læst værk indenfor eventyr- eller fantasygenren 2. værk Folkeeventyr, i Litteraturens veje, s. 66-71 (2010) H.C. Andersens eventyr, i Litteraturens veje, s. 182-185 (2010) En kejserpingvin i den danske andegård, i Litteraturens veje, s. 301-306 (2010) Villy Sørensen farlige historier, i Litteraturens veje, s. 338-342 (2010) Fantastisk fortælling og Fantasy, i Litteraturens veje, s. 488-489 (2010) Susan Mose (m.fl.): På eventyr i kloakkerne (2005) Bilbo Egelund: Fantasylitteratur, s. 16-19 (2011) Christian Monggaard Christensen: Fantasien flyder frit (2001) Bruno Bettelheim: Frygt for fantasien (1975) Else Marie Nygaard: Pigers fornemmelse for hekse (2004) Christian Lindberg: Virkeligheden står på spil (2005) Egne powerpoints om eventyr og fantasy 15 timer Fokus er på folke- og kunsteventyr samt fantastisk litteratur. Målsætningen er at øge kursisternes kendskab til eventyrlige træk i såvel ældre som nyere litteratur. Tekstanalytisk arbejder der bl.a. med inddragelse af aktantmodellen og Freuds personlighedsmodel. Målsætningen er desuden at øge kursisternes kendskab til den mundtligt overleverede teksts særlige træk samt forskellen på tale- og skriftsprog. Klasseundervisning, gruppearbejde. I forløbet indgår individuel læsning af et værk indenfor eventyr- eller fantasygenren. I den forbindelse afleverer kursisterne en rapport, hvor de øver deres tekstanalytiske færdigheder. Side 8 af 17
Forløb 6 Holberg og oplysningstiden (litteratur, sprog og medier) ED Ludvig Holberg: Den stundesløse (1723) 3. værk Keld B. Jessen (et. al.): Dansk litteratur fra runer til graffiti, s. 40-49 (1985) Oplysning og følsomhed, i Litteraturens veje, s. 108-123 (2010) Immanuel Kant: Hvad er oplysning (uddrag) (1784) Eget arbejdspapir om commedia dell arte 15 timer Fokus er på oplysningstidens tanker først og fremmest eksemplificeret ved Holbergs drama Den Stundesløse. Målsætningen er at øge kursisternes forståelse af oplysningstiden idégrundlag og historiske forudsætninger. Kursisterne præsenteres for Holbergs komedie under inddragelse af forskellige sekundære tekster om bl.a. historiske forudsætninger, commedia dell arte og oplysningstidens tanker, kunst, musik og filosofi. Desuden ser klassen en ældre tv-opsætning af Den stundesløse og overværer efterfølgende en opsætning på Horsens Ny Teater med efterfølgende debat om instruktørens implicitte fortolkning. Klasseundervisning, gruppearbejde, google-søgning. Centralt i forløbet står et skriftligt gruppearbejde på tværs af årgangen med at udforme en fælles online-wiki om Holberg og oplysningstiden med løbende formativ evaluering. Side 9 af 17
Forløb 7 Folkeviser (litteratur og sprog) ED Mordet i Finderup lade (ca. 1286) Marsk Stig og hans hustru (ca. 1286) Torbens datter (ukendt) Ebbe Skammelsøn (ukendt) Germand Gladensvend (ukendt) Nøkkens svig (ukendt) Elverhøj (ukendt) Ridderens runeslag (ukendt) (læst som repetition) Kirstin, i bearbejdning af Sorten Muld (1997) De to søstre, i bearbejdning af Sorten Muld (1997) Dennis, kortfilm (2009) Folkeviserne, i Litteraturens veje s. 58-66 (2010) Psykoanalyse, i Litteraturens veje s. 514-515 (2010) Aktant-modellen, s. 451-452 i Litteraturhåndbogen (1981) Ebbe Skammelsøn (som rap) Ebbe Skammelsøn (som tegneserie) Egen powerpoint om folkeviser 14 timer Fokus i forløbet er folkeviserne som genre. Målsætningen er at skærpe kursisternes kendskab til folkevisernes særlige sprog og historie. Folkeviserne placeres i sammenhæng med den historiske kontekst med fokus på konflikten mellem slægt og individ samt natur og kultur. Som en del af det tekstanalytiske arbejde præsenteres kursisterne desuden for den psykoanalytiske læsestrategi (i forbindelse med German Gladensvend og kortfilmen Dennis ). Klasseundervisning, gruppearbejde med både skriftlige og mundtlige fremlæggelser. For at skærpe den sproglige bevidsthed om folkevisernes særlige sprog og historiske kontekst udarbejdes en skriveøvelse, hvor Ebbe Skammelsøn gendigtes til nutidigt dansk og gentænkes i relation til moderne samfundsforhold. Side 10 af 17
Forløb 9 Litteraturhistoriske nedslag fra barokken til romantikken (litteratur og sprog) ED Kernestof : Thomas Kingo: Keed af Verden, og kier ad Himlen (1681) Johan Wolfgang von Goethe: Wanderers Nachtlied (1780) Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1803) Schack von Staffeldt: Indvielsen (1804) St. St. Blicher: Sildig Opvågnen (1828) Emil Aarestrup: Angst (1838) Emil Aarestrup: Nordexpeditionen (1838) H.C. Andersen: Den grimme Ælling (1844)(som tegnefilm) H.C. Andersen: Hyrdinden og skorstensfejeren (1845) Egne powerpoints om barokkens vanitas-symboler og romantikken Romantikken, i Litteraturens veje, s. 137-144 (2010) Nyplatonisme, i Litteraturens veje, s. 144-146 (2010) Anne-Marie Mai: Billedsproget (uddrag), i At læse digte (1991) Thomas Bredsdorff: De talende billeder (uddrag) (2002) Benny Andersen: Ordet fred (1985) Lars Hendel: Miraklet (2008) 16 timer Fokus er på litterær analyse af tekster fra barokken og romantikken. Målsætningen er at øge kursisternes kendskab til de litterære perioders særlige stiltræk og idégrundlag. I tekstanalytisk sammenhæng arbejdes bl.a. med vanitassymboler, semantiske skemaer, troper og figurer. Klasseundervisning, gruppearbejde med fremlæggelser, skriftlige øvelser. Side 11 af 17
Forløb 10 Fædrelandssange før og nu (litteratur, sprog og medier) ED Johannes Ewald: Kong Christjan stoed ved høien Mast (1779) Adam Oehlenschläger: Fædrelands-Sang (1819) N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst (1820) H.C. Andersen: Jylland (1859) Johannes V. Jensen: Danmarkssangen (1925) Shubidua: Danmark (1978) C.V. Jørgensen: Costa del Sol (1980) Gnags: Danmark (1986) TV-2: Det er samfundets skyld (1994) Per Vers: Verdensborger.dk (2006) Nationalromantikken, i Litteraturens veje, s. 146-150 (2010) 6 timer Tematisk fokuseres der på romantikkens nationale selvforståelse ved komparativ læsning af fædrelandssange fra forskellige perioder. Målsætningen er at skærpe kursisternes forståelse af de respektive perioders særlige stiltræk og idégrundlag. Gruppearbejde med fremlæggelser (komparative analyser af fædrelandssange). Klasseundervisning med fælles opsamling. Side 12 af 17
Forløb 11 Realismen i det moderne og det folkelige gennembrud (litteratur og sprog) ED Tyendeloven (uddrag)(1854) Eugène Pottier: Internationale (1871) Herman Bang: Foran Alteret (1880) Herman Bang: Fortællinger fra Skumringen, I (1880) Herman Bang: Fattigliv (1880) Amalie Skram: Karens jul (1885)(læst som repetition) Individuelt valgt værk fra det moderne gennembrud Henrik Pontoppidan: Isbjørnen (1887) 4. værk Georg Brandes: Aristokratisk Radikalisme (uddrag) (1889) Henrik Pontoppidan: Ørneflugt (1894) Henrik Pontoppidan: En stor dag (1891) Johannes V. Jensen: Ane og koen (1898) Martin Andsersen Nexø: Lønningsdag (1900) Jeppe Aakjær: Bondens tyende (uddrag af tale) (1904) Jeppe Aakjær: Jens Vejmand (genlæst fra introforløb) (1905) Dansk litteratur fra runer til graffiti, s. 157-159 (1988) Det moderne gennembrud, i Litteraturens veje, s. 194-200 (2010) Herman Bang, i Litteraturens veje, s. 210-216 (2010) Henrik Pontoppidan, i Litteraturens veje, s. 218-221 (2010) Lise Ammitzbøl (m.fl.): Det moderne gennembrud (2009) Henrik Ibsen: Et dukkehjem (uddrag) (1879) Egne powerpoints om det moderne og det folkelige gennembrud Diverse anmeldelser af Henrik Pontoppidans Isbjørnen: Anonym: Uden synderlig Interesse (1887) Edvard Brandes: Den Enkelte mod de tusind betalte (1887) Erik Skram: Et glimrende Intet (1888) C.E. Jensen: Næppe dybtgaaende og omfattende nok (uddrag) (1888) 24 timer Fokus er på litterær analyse af tekster fra det moderne og det folkelige gennembrud. Målsætningen er at øge kursisternes kendskab til periodernes stiltræk og idégrundlag samt at skærpe kursisternes evne til selv at formulere spørgsmål til teksterne. Ved læsningen af Henrik Pontoppidans Isbjørnen betones receptionshistorien ved fokus på forskellige anmeldelser, og den historiske kontekst belyses bl.a. af Georg Brandes introduktion til F. Nietsche. Klasseundervisning, gruppearbejde med mundtlige og skriftlige fremlæggelser, individuelle skriftlige øvelser. Side 13 af 17
Forløb Litteraturen i mellemkrigstiden (litteratur, sprog og medier) ED & TW Edith Södergran: Jag (1916) Emil Bønnelycke: Dynamoen (1919) Emil Bønnelycke: Vesterbrogade Tom Kristensen: Satan sejrer (1920) Katrine Marie Guldager: En skilsmissehistorie (2000) Hans Scherfig: Den forsvundne fuldmægtig (1938) 5. værk Emil Bønnelycke: Raadhuspladsen (1918) Tom Kristensen: Hærværk (uddrag)(1930) Tom Kristensen: En Kavaler i Spanien (uddrag)(1926) Tom Kristensen: Det skabende øje (uddrag)(1956) Dansk litteratur fra runer til graffiti, s. 172-176; 194-197 (1988) Den forsvundne fuldmægtig (film)(1971) Søren Ulrik Thomsen: Søndagsby eller Storstad (uddrag)(2006) Nikolaj Frydensberg Elf: Det værste og det bedste (2002) Jokeren: København, København (2001) Birgitte Tindbæk: Storbyen i litteraturen (2009) Per Stounbjerg: At skrive storbyen (1987) Lars Werge: Begrebet angst (2002) Kanonudvalget: Tom Kristensen (2004) Poul Henningsen: Byens lys (1937) 14 timer Fokus i forløbet er på litterær og sproglig analyse af futuristiske, ekspressionistiske og socialrealistiske tekster. Målsætningen er at træne kursisterne tekstanalytiske kompetencer og bevidsthed om forskellige litterære perioders stiltræk og idégrundlag. Undervejs inddrages sproglige øvelser med fokus på bl.a. syntaks, troper og figurer. Klasseundervisning, skriftligt arbejde, gruppearbejde med mundtlige fremlæggelser. Side 14 af 17
Forløb Modernismeformer (litteratur og sprog) TW & ED Martin A. Hansen: Agerhønen (1947) Peter Seeberg: Patienten (1959) Klaus Rifbjerg: Solsort (1962) Ivan Malinovski: Benzinhjertet (1963) Dan Turell: Til storbyens pris (1977) Dan Turell: Vangede billeder (1975) (uddrag) Michael Strunge: Natmaskinen (1981) Michael Strunge: Plasticsolen (1981) Michael Strunge: Cancercola (1981) Helle Helle: En stol for lidt (1996) Helle Helle: To kilometer (1996) Jan Sonnergaard: Polterabend (1997) Jan Sonnergaard: Sex (1997) Katrine Marie Guldager: Trafikulykke (2005) Mikael Niemi: Manden der døde som en laks (uddrag) (2007) En karma cowboy, i Litteraturens veje, s. 371-372 (2010) Et forkomment englebarn, i Litteraturens veje, s. 396-401 (2010) Verden og den danske provins, i Litteraturens veje, s. 421-423 (2010) Dansk litteratur fra runer til graffiti, s. 205-210; 218-226 (1988) Michael Hansson m.fl.: Bagom realismen (2004) 26 timer Fokus i forløbet er på litterær og sproglig analyse af forskellige modernistiske tekster. Målsætningen er at øge kursisternes formbevidsthed i forbindelse med læsningen af modernistiske tekster. I forlængelse heraf arbejdes bl.a. med stilistisk analyse (ordvalg, ordklasser, syntaks, troper og figurer). Klasseundervisning, skriftligt arbejde, gruppearbejde, fremlæggelser i grupper. Side 15 af 17
Forløb 8 Medieanalyse (medier og sprog) ED & TW Herman Bang: Forfærdende Ulykke paa Nordbanen (1897) Ritzaus Bureau: 300 mennesker er kvæstet i sydafrikansk togulykke (2013) Anders Jerichow: Under de vrede bjerge (2009) Henrik Vesterberg: Stanken af død og lort er uudholdelig (2011) Birgitte Darger m.fl.: Sportsjournalistik, i Begreb om dansk (2009) Kurt Thyboe: Slam-bang-Faxe (1992) Kurt Thyboe: The big bang dynamite gang (2009) Berit Riis Langdal m.fl.: Fortællende journalistik (2010) Morten Sabroe: Manden der var et billede (1992) Morten Sabroe: Den anden Nyrup (1999) Stefan Iversen (m.fl.): Jegfortælling (2003) Anders Thomas Jensen: Valgaften (kortfilm) (1998) Henrik Vejen: Valgaften, i EKKO (2004) Radikale Venstre: valgfilm (2007) Dansk Folkeparti: valgfilm, Herfra min verden går (2011) Enhedslisten: valgfilm (2007) Sonofon-reklame: Polle fra Snave (1) (2001) Pfizer-reklame: Be Brave (2008) Guiness-reklame: Share One With a Friend (2009) Budweiser-reklame: Brotherhood (2013) Søren Flott m.fl.: Som om Solen kom for tæt på (2004) Egen powerpoint om medier og medieanalyse Eget papir om Aida- og Minerva-modellen 14 timer Fokus er på forskellige typer medietekster. Målsætningen er at skærpe kursisternes evne til at aflæse teksternes hensigt; herunder at skelne mellem tekster, der vil informere, overtale eller underholde. Undervejs inddrages det retoriske pentagram for at skærpe kursisternes opmærksomhed på medieteksternes kommunikative funktion. I analysen af de forskellige medietekster arbejdes bl.a. med nyhedstrekanten, nyhedskriterier, Aida-, Minerva- og berettermodellen. Også medieteksternes litterære stil inddrages for at demonstrere, at danskfagets tre dimensioner sprog, litteratur og medier er forbundne og med fordel kan integreres i en samlet analyse. Klasseundervisning, internetsøgning, gruppearbejde med fremlæggelser, skriftlige afleveringer. Side 16 af 17
Forløb Dobbeltgængermotivet (litteratur, sprog og medier) ED & TW H.C. Andersen: Skyggen (1847) David Fincher: Fight Club (1999) medieværk Dobbeltgangermotivet i Litteraturens veje, s. 185-186 (2010) Psykoanalyse, i Litteraturens veje, s. 514-515 (2010) 6 timer Fokus er på dobbeltgængermotivet, som kommer til udtryk i litteratur og film. Centralt står David Finchers film Fight Club, der udgør forløbets medieværk. Målsætningen er at skærpe kursisternes opmærksomhed på filmiske virkemidler samt at fremme deres forståelse af tematiske problemstillinger på tværs af perioder og medietyper. Klasseundervisning med fælles opsamling. Side 17 af 17