Tilsynsrapport Lejre Kommune Bramsnæsvig Anmeldt tilsyn Marts 2010
Indhold 1 FORMÅL MED TILSYNET... 2 2 TILSYNETS VURDERING... 3 2.1 TILSYNETS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER... 4 3 DATAGRUNDLAG... 5 3.1 OPLYSNINGER OM TILSYNET... 5 3.2 OPLYSNINGER OM TILBUDDET... 5 3.3 OPFØLGNING... 5 3.4 FYSISKE RAMMER OG RUNDVISNING... 6 3.5 DEN PÆDAGOGISKE, OMSORGS- OG PLEJEMÆSSIGE PRAKSIS... 7 3.6 SÆRLIGT FOKUSOMRÅDE... 12 3.7 ORGANISATORISKE OG PERSONALEMÆSSIGE FORHOLD... 13 4 METODE... 16 4.1 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE... 17 4.2 OVERORDNET MATERIALE SOM HAR INDGÅET I TILSYNET... 17 4.3 TILSYNETS VARSLING... 17 4.4 DEFINITIONER... 17 BDO KR 1
1 2 Formål Lejre Kommune med tilsynet I henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres fra hvert enkelt tilbud. Formålet med tilsynet er: - At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. - At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde. - At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO KR s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personalemæssige og pædagogiske forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til såvel det observerede som personalets og beboere/brugeres heraf indgår ligeledes i tilsynet. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Lejre Kommune ikke i BDO KR s tilsyn. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på institutionen til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelses forventninger. BDO KR 2
3 T Lejre Kommune ilsynets Det overordnede indtryk af Bramsnæsvig er, at der er tale om et godt tilbud, der er midt i en pædagogisk og organisatorisk udviklingsproces. Der er tale om en god ledelse af personale, pædagogik og kvalitetsudvikling. Det er tilsynets, at de fysiske rammer er særdeles velegnede til målgruppen. Husene og servicebygningen fremstår velholdte og meget hyggelige, og med en god rengøringsstandard. vurderer, at der er god overensstemmelse mellem beboernes behov og den overordnede pædagogiske ramme, og at den pædagogiske referenceramme og de pædagogiske metoder fortløbende udvikles og suppleres, afhængig af beboernes sammensætning og behov. Beboerne tilbydes en velstruktureret hverdag med relevante dagtilbud og fritidsaktiviteter, og et personale, der fokuserer på beboernes sundhed, tryghed og trivsel. Det er tilsynets, at personalet desuden er optagede af at sikre nogle gode og behagelige omgangsformer og en kommunikation, som beboerne forstår og trives med. Der er et godt fokus på at sikre beboerne bedst mulig indflydelse på egen hverdag og eget liv, og det bemærkes i denne sammenhæng, at det er en overordnet målsætning, at der skal afholdes beboermøder i alle husene. De beboere, som tilsynet taler med giver udtryk for glæde over at bo på Bramsnæsvig, og fortæller, at de trives. De pårørende beskriver, at de generelt set er tilfredse med personalet, og de forhold og tilbud, som beboerne tilbydes på Bramsnæsvig, og at de opfatter Bramsnæsvig som rammen om et godt hjem for deres pårørende. Tilsynet vurderer desuden, at der er et godt eksternt samarbejde med sagsbehandlerne. Det er tilsynets, at der er igangsat en velorganiseret udviklingsproces i organisationen med stor vægt på kvalitets- og kompetenceudvikling. Der afholdes faglige temadage, udvalgte medarbejdere uddannes som ressourcepersoner, der er etableret intern supervision, ligesom der er taget mange gode tiltag til at optimere og bruge de mange kompetencer, som medarbejderne allerede besidder. Tilsynet vurderer, at der i personalegruppen er stor tilfredshed med den nye ledelse og de mange initiativer, som ledelsen har igangsat. Det er i denne forbindelse tilsynets, at personalet fortsat vil have gavn af nye initiativer i relation til kompetenceudvikling, bl.a. om dobbeltdiagnoser, fortsat fokus på implementering af den nye interne struktur samt i relation til kommunikation og samarbejde i personalegruppen. Det er tilsynets, at refleksion over beboernes ønsker og behov er et fokuspunkt, der også er i rivende udvikling, og at der med den nye mødestruktur og kompetenceudvikling er skabt basis for, at refleksionen i endnu højere grad kan udfolde sig. BDO KR 3
3.1 bemærkninger og anbefalinger 1 Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at oplysningerne vedrørende beboernes egenbetaling på Tilbudsportalen ikke er korrekte, og at leder vil bringe dette i orden. 2. Det bemærkes, at det er en overordnet målsætning, at der skal afholdes beboermøder i alle husene, og at det er en fælles pædagogisk udfordring at nå dette mål. 3. Det er tilsynets, at ledelsen har taget nogle gode initiativer i relation til nedbringelse af sygefraværet, og bemærker, at Bramsnæsvig er ved at formulere en omsorgs- og helbredspolitik. 4. Tilsynet bemærker, at der er udarbejdet en voldspolitik, som står overfor at blive implementeret. 5. Derudover bemærker tilsynet, at der er igangsat en trivselsundersøgelse, som forventes færdig i marts 2010. 1. Anbefalinger 1. Tilsynet vurderer, at der er godt fokus på de pædagogiske planer, og vil anbefale, at de interne procedurer og retningslinjer for udarbejdelse, evaluering og justering af de pædagogiske planer præciseres og beskrives. 2. Det er tilsynets, at der et godt og relevant fokus på sundhed, kost og motion, og anbefaler, med afsæt i den eksisterende kostpolitik, at udarbejde en samlet kost- og motionspolitik for Bramsnæsvig. 3. Tilsynet anbefaler, at personalet igangsætter en fælles drøftelse og vidensindsamling om emnet seksualitet i relation til stedets beboere, for herigennem at få formuleret en fælles pædagogisk tilgang til emnet. 4. Tilsynet vurderer, at der er igangsat mange og gode tiltag for at sikre et forbedret internt samarbejde og kommunikation. Tilsynet vil dog anbefale, at ledelsen overvejer, hvordan teamstrukturen og - funktionen i endnu højere grad kan præciseres og beskrives med henblik på implementering i organisationen. 5. Tilsynet anbefaler, at der som opfølgning på den nuværende kompetenceafklaring tages yderligere initiativer til at kompetenceudvikle medarbejderne med hensyn til dobbeltdiagnoser, så de føler sig bedst muligt rustet til at forstå og arbejde med tilbuddets beboere. Pålæg Ingen. 1 Definition af begreberne findes i afsnit 4.4 BDO KR 4
4 Datagrundlag Lejre Kommune 4.1 Oplysninger om tilsynet Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 3. marts 2010 Rundvisning Tilsynet blev vist rundt af leder, Michael Jørgensen Deltagere ved dialogmøder Ledelse: Leder, stedfortræder og afdelingsleder. Medarbejdere: Tre pædagoger fra hver sit hus, hvoraf den ene er tillidsrepræsentant. Beboere: Under rundvisningen talte tilsynet med flere beboere, hvoraf den ene fremviste sin lejlighed. Tilsynsførende Helen Hilario Jønsson (Cand. Pæd., PD og socialpædagog) og Lene Thorius (Cand. Pæd., PD og socialpædagog) 4.2 Oplysninger om tilbuddet Adresse Tjørnevangen 11, 4070 Kr. Hyllinge, Lejre Kommune Leder Michael Jørgensen Juridisk grundlag SEL 108 Antal pladser 27 pladser Målgruppe Personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Målgruppen består i øjeblikket af 9 middelaldrende og 9 ældre psykisk udviklingshæmmede med aldersbetinget funktionsforringelse og 9 yngre udviklingshæmmede med omfattende behov for støtte, omsorg og pleje. 4.3 Opfølgning 3.3.1 Opfølgning fra sidste tilsyn Data Ved sidste tilsyn blev der givet anbefaling om at iværksætte tiltag med henblik på at indføre beboermøde i den afdeling (med de unge) der aktuelt ikke afholder beboermøder. Leder oplyser, at der som opfølgning på sidste tilsyn, er indført beboermøder i afdelingen med de unge. Medarbejderne fortæller, at der siden november 2009 er afholdt 3 beboermøder i denne afdeling. De beskriver, at det er en stor pædagogisk udfordring at finde frem til en tilfredsstillende form for mødeafholdelse med denne beboergruppe. Der eksperimenteres således fortsat med forskellige møde- og kom- BDO KR 5
munikationsformer. Medarbejderen i hus B fortæller under dialogmødet, at der ikke afholdes beboermøde med husets beboere, som alle er mellem 60 80 år. Medarbejderen beskriver, at man i hverdagen taler med beboerne om deres ønsker og behov i en-til-en samtaler, og at det umiddelbart synes at være en umulig opgave at indføre beboermøder med denne beboergruppe. Leder tilkendegiver efterfølgende, at der fortsat vil være fokus på indførelse og afholdelse af beboermøder i alle afdelinger, og at man pædagogisk vil arbejde med denne udfordring. Det er fortsat tilsynets generelle opfattelse, at den enkelte beboers oplevelse af formel indflydelse kan være gavnlig for såvel bofællesskabets demokratiske spilleregler som den enkeltes oplevelse af indflydelse og demokrati, og understøtter derfor den pædagogiske udviklingsproces omkring indførelse og afholdelse af beboermøder i samtlige huse. 3.3.2 Opfølgning fra andre tilsyn Data Fødevaretilsynet har februar 2010 givet køkkenet i Bramsnæsvig en Elite smiley. Der har været brandtilsyn, som havde en kommentar om, at man af hensyn til flugtvejene skulle flytte et rullebord. Ingen kommentarer. 4.4 Fysiske rammer og rundvisning 3.4.1 Fysiske rammer og observation Data Bramsnæsvig består af 3 beboerhuse samt en servicebygning opført i 2005. Boligerne er indrettet specielt til handicappede. Hvert hus består af 9 boliger på 42 m2 med eget badeværelse, og i 2 af husene også eget køkken. I det sidste hus er der indsat køleskab i alle lejligheder, og leder oplyser, at der derudover er et ønske om, at der installeres et komplet køkken i alle lejligheder. Husene består derudover af en fælles opholdsstue, køkken, bryggers med vaskemaskine og tørretumbler samt et mindre serviceareal, som anvendes som kontor og møderum for personalet. Fra både lejlighederne og de fælles opholdsstuer er der udgang til terrasser. Et af beboerhusene er opdelt i 2 bogrupper med henholdsvis 4 og 5 beboere, således at det fremover vil være muligt at etablere en skærmet enhed for demente beboere. Servicebygningen indeholder administrationskontorer, mødelokaler, centralkøkken, internt aktivitetscenter ( Toppen ), pedalværksted og personalegarderober. De 4 bygninger omkranser en fælles gårdsplads med terrasser, pergola og blomsterbede. Bygningerne opgives af grønne arealer og et stisystem. Det er tilsynets, at de fysiske rammer er særdeles velegnede til målgruppen. Husene og servicebygningen fremstår velholdte og meget hyggelige, og med en god rengøringsstandard. BDO KR 6
4.5 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis 3.5.1 Rammer for arbejdet Data Sammen med Lejre Kommune er der udarbejdet en årsaftale med lederen, hvorfor der p.t. ikke skal udarbejdes virksomhedsplan. Årsaftalen har fokus på konkrete mål for tilbuddet. Målene handler bl.a. om ledelse og økonomi, og Bramsnæsvig arbejder nu med at omsætte og implementere disse mål i den pædagogiske praksis. I løbet af efteråret 2009 har Bramsnæsvig udarbejdet værdigrundlag, vision og mission for stedet, ligesom der er udarbejdet en ny intern struktur, hvor man har udskiftet kontaktpædagogordningen med en teamstruktur. Dette indebærer, at hvert hus med dets 9 beboere er opdelt i 3 grupper med et tilknyttet pædagogisk team. Det er det enkelte teams opgave at være velorienterede om og arbejde med alle tre beboere i hverdagen. Derudover er det enkelte team ansvarlig for udarbejdelse og fælles drøftelse af oplæg og pædagogiske planer vedr. den enkelte beboer. Dette sker på husmøderne som afholdes hver 14. dag. Den 24. marts 2010 drøftes kompetence- og udviklingsplan for personalet, som afslutning på processen omkring udarbejdelsen af mål og vision. Det er tilsynets, at der er igangsat en velorganiseret udviklingsproces i organisationen, og at der et godt fokus på kvalitets- og kompetenceudvik- ling. 3.5.2 Belægning Data Leder oplyser, at der er 100 % belægning. Ingen kommentarer. 3.5.3 Pædagogisk metode/referenceramme Data Bramsnæsvig arbejder ikke ud fra én pædagogisk referenceramme, hvilket begrundes med beboergruppens sammensætning og beboernes forskellige problemstillinger og behov. Da der, ifølge leder, ikke er nogen pædagogisk metode eller referenceramme der kan stå alene i det pædagogiske arbejde med Bramsnæsvigs beboere, er målet, at principperne i kan det nytte suppleres med psykiatrisk viden, og kobles til neuropædagogiske metoder og redskaber. Derudover arbejdes der med en anerkendende tilgang, hvor beboerne i det omfang den enkelte formår det, støttes i at indgå i bogruppens husholdning og praktiske funktioner omkring egen bolig og person. Medarbejderne redegør for, hvordan de arbejder med Det kan nytte pædagogik, og at de ser frem til den aftalte kompetenceudvikling indenfor neuropædagogik og psykiatri, hvilket er nødvendigt i relation til en konkret beboer. Medarbejderne beskriver desuden, at de i kommunikationen med beboerne anvender tegn-til-tale, billeder, fotos, konkreter og kropssprog bredt forstået. Der er forskel på, hvor udbredt og kontinuerligt de forskellige metoder anvendes, men der er blandt medarbejderne en intention om at fastholde og videreudvikle kompetencerne bl.a. omkring brug af tegn-til-tale. BDO KR 7
Det er tilsynets, at der god overensstemmelse mellem beboernes behov og den overordnede pædagogiske ramme. Derudover er det tilsynets, at den pædagogiske referenceramme og pædagogiske metoder fortløbende udvikles og suppleres afhængig af beboernes sammensætning og behov. 3.5.4 Pædagogiske planer Data Leder oplyser, at han kun har kendskab til, at der p.t. foreligger 141 handleplaner for et mindre antal beboere, og at Lejre Kommune i den forbindelse har taget initiativ til at udarbejde handleplaner for de beboere, der mangler. Der er udarbejdet pædagogiske planer for alle beboere. Medarbejderne er opmærksomme på at få inddraget egne observationer og beboernes udsagn om ønsker og behov i de pædagogiske planer, ligesom der arbejdes på at inddrage beboerne i udarbejdelsen og justeringen af planerne, i det omfang det lader sig gøre. Medarbejderne justerer løbende delmålene, og ændrer dem helt, hvis man skønner, at delmålet er malplaceret. I relation til dette opfatter medarbejderne, at de pædagogiske planer er et vigtigt redskab i deres pædagogiske arbejde. Leder redegør for, at ansvaret for udarbejdelse, evaluering og justering af de pædagogiske planer hviler på de enkelte teams, som også har til opgave at fremlægge planerne med delmål på husmøderne. Her har det øvrige personale i huset mulighed for at give respons på de pædagogiske planer, hvorved der kan tilføjes evt. nye aspekter og observationer. Det er desuden aftalt, at hver beboers plan og delmål fremlægges og diskuteres hver 6. uge. Der er ikke udviklet en egentlig systematik for evaluering og justering af de pædagogiske planer, men personalet har deltaget i undervisningsforløb omkring dokumentation og IT, og næste skridt er at introducere Bosted System, hvor IT og de pædagogiske planer skal spille sammen. Ifølge medarbejderne er proceduren omkring udarbejdelse og opfølgning af de pædagogiske planer ikke ensartet, idet man benytter forskellig praksis fra hus til hus. Det er forskelligt i hvilket omfang man inddrager beboerne, hvem der udarbejder planen, og hvornår og hvordan planen og delmål diskuteres og justeres. Tilsynet vurderer, at der er godt fokus på de pædagogiske planer, og vil anbefale, at de interne procedurer og retningslinjer for udarbejdelse, evaluering og justering af de pædagogiske planer præciseres og beskrives. 3.5.5 Hverdag og aktiviteter Data De ældste beboere deltager i det interne aktivitetstilbud, Toppen. Her tilbydes mange forskellige kreative aktiviteter, fx filtning og maling. De øvrige beboere kan deltage i daghøjskolen ROSA eller gå i skole på ITC. Nogle få beboere benytter Søholm, der er en gård med forskellige værksteder. BDO KR 8
Ledelsen giver udtryk for, at de kunne ønske sig et bredere udvalg af relevante dagtilbud til beboerne. Medarbejderne er opmærksomme på, at beboerne skal have indflydelse på deres hverdag og fritidsaktiviteter, og giver eksempler på, at beboere der ikke trives i deres dagtilbud kan flytte til et andet tilbud. Hverdagen er struktureret med en del faste rutiner. Der er faste fritidsaktiviteter i løbet af ugen, fx musik, massage, svømning, ligesom der arrangeres ture og ferier for beboerne. Bramsnæsvig har tre busser til rådighed for aktiviteter med beboerne. Beboerne har hjemmedag hver 14. dag. Denne dag bruges til hygge, lægebesøg, tøj indkøb etc. Ved rundvisningen taler tilsynet med en beboer, som fortæller, at han har taget sig en ekstra hjemmedag fordi han havde lyst til det. Han beskriver, at han er tilfreds med sin hverdag og sine aktiviteter. Medarbejderne fortæller, at det er deres indtryk, at beboerne har en tilfredsstillende hverdag. Leder fortæller, at oplysningerne vedrørende beboernes egenbetaling på Tilbudsportalen ikke er korrekte, og vil sørge for at ændre disse. Det er tilsynets, at beboerne tilbydes en velstruktureret hverdag med relevante dagtilbud og fritidsaktiviteter, og vurderer, at personalet har et godt fokus på beboernes trivsel og indflydelse i hverdagen. Tilsynet bemærker, at oplysningerne vedrørende beboernes egenbetaling på Tilbudsportalen ikke er korrekte, og at leder vil bringe dette i orden. 3.5.6 Medindflydelse og kommunikation Data Leder oplyser, at det er en overordnet målsætning, at der skal afholdes beboermøder i alle husene, og at det er en fælles pædagogisk udfordring at nå dette mål. I kommunikationen med beboerne anvender personalet flere forskellige former; verbalt sprog, kropssprog, lyde, tegn til tale, konkreter, billeder og fotos. Personalet er opmærksomt på beboernes selv meget små signaler om, hvad de kan lide eller ikke bryder sig om, og disse individuelle tegn, signaler eller lyde drøftes internt i personalegruppen for hele tiden at sikre, at man forstår beboerne så godt som muligt. Dette med henblik på at sikre, at beboerne får så stor en indflydelse på egen hverdag og eget liv, som muligt. Det er tilsynets, at der er et godt fokus på kommunikation med beboerne og på at sikre bedst mulig indflydelse til beboernes hverdag og liv. Det bemærkes, at det er en overordnet målsætning, at der skal afholdes beboermøder i alle husene, og at det er en fælles pædagogisk udfordring at nå dette mål. BDO KR 9
3.5.7 Sundhed, kost og motion Data Maden på Bramsnæsvig tilberedes i et centralkøkken, hvor der er ansat 3 medarbejdere. Der er stort fokus på sund og veltillavet mad, og på at beboerne oplever de gode dufte fra maden. Responsen fra beboerne viser, at de synes mad er rigtig god. Ledelsen oplyser, at der eksisterer en kostpolitik, men af ældre dato. Medarbejderne er opmærksomme på, at nogle af beboerne har behov for støtte for at undgå at blive for overvægtige, og i disse tilfælde laves der særlige tiltag ved at tilbyde sunde mellemmåltider, ekstra motion, og lave regler om portionsstørrelser. En sådan indsats indskrives som mål i de pædagogiske planer. Det er tilsynets, at der et godt og relevant fokus på sundhed, kost og motion, og anbefaler, med afsæt i den eksisterende kostpolitik, at udarbejde en samlet kost- og motionspolitik for Bramsnæsvig. 3.5.8 Tryghed og trivsel Data Beboerne på Bramsnæsvig er meget afhængige af, at der opretholdes en god struktur med faste rutiner og genkendelighed i hverdagen. Medarbejderne redegør for, at beboerne reagerer på forandringer i hverdagen eller udskiftninger i personalegruppen. Pædagogisk arbejdes der derfor med visualisering af hverdagen og afbildning af, hvem der kommer på arbejde. Personalet fortæller, at de med lethed kan registrere, hvis beboerne bliver utrygge, idet der opstår en særlig form for uro, som bl.a. også kan udløse skænderier beboerne imellem. Medarbejderne er meget opmærksomme på at opretholde strukturen, men oplever samtidig, at når beboerne er trygge ved den enkelte medarbejder, så formår de at strukturen brydes i et mindre omfang. Under rundvisningen oplyste de beboere som tilsynet talte med, at de er glade for at bo på Bramsnæsvig, og at de trives. Det er tilsynets, at der er et godt fokus på beboernes tryghed og trivsel, og at beboerne trives. 3.5.9 Seksualitet Data Medarbejderne giver udtryk for, at konkrete oplevelser omkring beboernes seksualitet har givet anledning til drøftelser i flere af husene, uden at der dog er blevet talt om emnet i den samlede personalegruppe. Personalet kan ind imellem opleve en vis usikkerhed på, hvordan de skal håndtere fx at finde pornofilm hos en beboer, og hvordan de skal håndtere lignende emner eller situationer med beboeren for at kunne give den bedst mulige støtte. Gennem dialogen med personalet foreslår én af medarbejderne, at man i de pædagogiske planer kunne have et fast punkt omkring beboernes seksualitet. Dette ville motivere til en mere åben drøftelse og afklaring af en fælles pædagogisk holdning til dette emne. Det oplyses, at der blandt personalet er ansat en medarbejder med særlig viden på området. BDO KR 10
Tilsynet anbefaler, at personalet igangsætter en fælles drøftelse og vidensindsamling om emnet seksualitet i relation til stedets beboere, for herigennem at få formuleret en fælles pædagogisk tilgang til emnet. 3.5.10 Sprogbrug og omgangsformer Data Personalet oplyser, at der generelt er en god omgangsform og kommunikation beboerne indbyrdes, og mellem beboerne og personalet. Der er stor forskel på, hvor meget beboerne kommunikerer sammen, da de typisk er individualister. Adskillige beboere og personaler har kendt hinanden gennem mange år, og mellem dem er der opstået en næsten familiær tone, som indebærer en omsorgsfuld og tæt kommunikationsform. Medarbejderne beskriver, at de i deres omgangsform med beboerne er meget opmærksomme på, hvilken form for kommunikation beboerne kan lide og kan forstå. Man har således fravalgt at benytte sig af sort humor eller ironi fordi beboerne ikke kan forstå og bliver usikre af en sådan kommunikationsform. Personalet er opmærksomme på indbyrdes at tale om de situationer, hvor man har observeret, at kommunikationen mellem medarbejder og beboer ikke har fungeret helt optimalt. Dette sker som baggrund for yderligere refleksion i personalegruppen. Personalet beskriver, at deres indbyrdes kommunikation og omgangsform afhænger af relationen, men at der ofte er en åben og fri omgangstone, hvor især humor spiller en stor rolle. Det er tilsynets, at der på Bramsnæsvig er et godt og relevant fokus på sprogbrug og omgangsformer, hvor respekt for den enkeltes forståelse og formåen er i højsædet. 3.5.11 Medicinhåndtering Data Der er en medicinansvarlig, der står for doseringen af medicin. Vedkommende har et medicinhåndteringskursus. Ingen kommentarer. 3.5.12 Magtanvendelse og konflikthåndtering Data Leder oplyser, at antallet af magtanvendelser er faldet og begrunder dette med, at der er kommet øget fokus på området i hele organisationen. Der er bl.a. blevet indført principper om sikre mindste indgreb over beboerne, ligesom personalet har lært afværgeteknikker. Derudover er der arbejdet med intern opmærksomhed og refleksion i personalegruppen, og rent pædagogisk med at finde frem til nye tilgange til de konkrete beboere. Dette har bl.a. indbefattet refleksion over de situationer, der særligt frustrerer den enkelte medarbejder, med henblik på pædagogisk at imødegå de situationer, hvor magtanvendelser kan opstå. Tilsynet vurderer, at antallet af magtanvendelser er faldet, og at der er et godt fokus på nedbringelse af og refleksion over magtanvendelser. BDO KR 11
3.5.13 Pårørende Data Tilsynet taler med to udvalgte pårørende, der fortæller, at de er meget tilfredse med deres pårørendes lejlighed og fællesarealer, der tilsammen udgør rammen om et godt hjem for beboerne. De oplever, at samarbejdet med personalet er meget velfungerende, og fortæller, at de altid kan kontakte personalet, hvis der opstår problemer. De pårørende oplever desuden, at personalet er meget positive overfor deres pårørende og at de har en respektfuld og anerkendende omgangsform og sprogbrug. De giver udtryk for, at deres pårørende trives på Bramsnæsvig, og at de generelt set er tilfredse med de aktiviteter, som beboerne tilbydes, idet disse er tilpassede beboernes formåen og alder. Den ene pårørende kunne dog ønske sig flere aktiviteter målrettet fysisk træning, fx ridning og svømning. De pårørende oplever generelt set, at beboerne trives og er trygge på Bramsnæsvig, omend den ene pårørende beskriver, at hans søster kan blive utryg, når de øvrige beboere bliver urolige og råbende. Den pårørende oplever dog, at personalet i disse situationer er meget opmærksomme på søsteren og tager relevant hånd om situationen. Samme pårørende beskriver, at søsteren selv må være meget opsøgende for at få dækket sit behov for kommunikation med andre beboere, idet de øvrige beboere i hendes hus ikke har samme kommunikative kompetencer, som hende selv. Han giver dog udtryk for, at personalet også i denne sammenhæng gør hvad de kan for at hjælpe hans søster. Det er tilsynets, at de pårørende generelt set er tilfredse med personalet, og de forhold og tilbud, som beboerne tilbydes på Bramsnæsvig, og at de opfatter Bramsnæsvig som rammen om et godt hjem for deres pårørende. 4.6 Særligt fokusområde 3.6.1 Fokusområde: Refleksion over tilgange, metoder og redskaber, der anvendes i det pædagogiske arbejde til at finde frem til den enkelte beboers ønsker og behov. Data Som supplement til tilsynets overordnede temaer er det aftalt med Lejre Kommune, at ovenstående tema skal udgøre et særligt fokuspunkt for dette tilsyn. Leder oplyser, at personalet samlet set er i en rivende udvikling, hvor refleksion over den pædagogiske praksis fylder stadig mere i hverdagen. Personalet i de respektive huse har forskellige traditioner med refleksion, ligesom de enkelte medarbejdere har forskelligt udgangspunkt for at reflektere over egen praksis. Nogle anvender fx refleksion i hverdagen, mens andre betragter supervision som en sidste udvej på et lidt knirkende internt samarbejde. Refleksion over beboernes pædagogiske planer, og dermed refleksion over beboernes ønsker og behov, er med indførelsen af den nye teamstruktur med faste teammøder og husmøder, blevet et væsentligt omdrejningspunkt. Leder angiver desuden, at den kommende kompetenceudvikling vil kunne BDO KR 12
tilføje ny viden om beboerne, og dermed nye dimensioner i refleksionen over beboernes ønsker og behov. Medarbejderne demonstrerer under dialogmødet, at de reflekterer over egen praksis, kommunikationsformer, holdning til håndtering af beboernes seksualitet etc., og at de er vidende om, at man på personalemøderne kan fremlægge nye punkter til de pædagogiske planer, til fælles refleksion. En respektfuld og nærværende tilgang til beboerne fylder meget hos personalet, idet de er meget opmærksomme på at sikre beboernes medindflydelse og tryghed i hverdagen. Dette indebærer, at der løbende reflekteres over væsentlige elementer i beboernes hverdag, fx struktur, nærvær, kommunikation, humor, medindflydelse. Det er tilsynets, at refleksion over beboernes ønsker og behov er et fokuspunkt, der er i rivende udvikling, og at der med den nye mødestruktur og kompetenceudvikling er skabt basis for, at refleksionen i endnu højere grad kan udfolde sig. 4.7 Organisatoriske og personalemæssige forhold 3.7.1 Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Data Leder oplyser, at personalesituationen generelt set er stabil, men oplyser samtidig, at man har været nødsaget til at foretage nogle fyringer. Personalet beskriver, at der siden sidste tilsyn har været flere ubesatte stillinger, som har været dækket af vikarer. Sygefraværet er nedbragt fra ca. 11 % i 2008 og ca. det samme frem til maj 2009, hvor der er et fravær på 5,9 %, ikke korrigeret for langtidssygdom. Der er fortsat en del langtidssygdom, men det almindelige sygefravær er bragt betragteligt ned. Dette skyldes, ifølge ledelsen, at man har haft fokus på området, at ledelsen har fokuseret på øget faglighed og kompetenceudvikling, og at ledelsen optræder med autencitet og nærvær. Målet er øget trivsel i personalegruppen. Dette indebærer, at der i stedet for en sygefraværspolitik er igangsat en proces omkring formulering af en omsorgs- og helbredspolitik, som netop er ved at blive renskrevet. Ledelsen betragter i denne sammenhæng det nedbragte sygefravær som en indikator på et godt samarbejde i personalegruppen. Det er tilsynets, at ledelsen har taget nogle gode initiativer i relation til nedbringelse af sygefraværet, og bemærker, at Bramsnæsvig er ved at formulere en omsorgs- og helbredspolitik. BDO KR 13
3.7.2 Eksternt samarbejde Data Leder oplyser, at personalet løbende har kontakt med de pårørende, særligt når beboerne skal på besøg, og at samarbejdet med de pårørende generelt fungerer fint. Kontakten med de pårørende består desuden i løbende telefonisk kontakt, når de pårørende kommer på besøg på Bramsnæsvig, og når der afholdes fællesspisning og andre arrangementer. Endelig afholdes der pårørendemøder for alle pårørende 3 gange om året. Der er ikke oprettet et pårørenderåd. Leder fremhæver, at dialogen med de pårørende bl.a. bruges til at skabe en fælles forståelsesramme omkring de respektive parteres ansvar for, og indflydelse på forskellige områder. Generelt set fungerer det eksterne samarbejde med sagsbehandlerne godt, især ved bevilling af dagtilbud og i særlige tilfælde, hvor beboerne har det svært. Derudover inviteres sagsbehandlerne til at deltage i de årlige statusmøder. Tilsynet vurderer, at Bramsnæsvig har et godt fokus på samarbejdet med pårørende og sagsbehandlere, og at personalet i samarbejdet med de pårørende anvender dialogen som redskab til at finde frem til en fælles forståelsesramme for ansvar og indflydelse på beboernes hverdag og liv. 3.7.3 Internt samarbejde og kommunikation Data Ledelsen fortæller, at generelt fungerer det interne samarbejde fint, men i takt med at der ledelsesmæssigt er sat fokus på øget faglighed og fælles refleksion, bliver eventuelle uenigheder tydeligere. Dialogen i de forskellige teams udgør en ny udfordring, idet ledelsen prioriterer faglig udvikling frem for et problemfrit samarbejde, og forventer at personalet gennem dialog når frem til nogle kompromiser. Hvis dette ikke lykkes anser ledelsen det for deres ansvar at følge op sagen, og få drejet samarbejdet i en mere hensigtsmæssig retning. Medarbejderne fortæller, at de er blevet mere opmærksomme på grænsen mellem det private og det professionelle i arbejdssfæren, og har grebet udfordringen med at give og modtage faglig respons til og fra hinanden. Dette er fortsat et udviklingspunkt for mange. Der er igangsat en trivselsundersøgelse, som afsluttes marts 2010. Undersøgelsens resultater skal, sammen med tilbuddets kompetenceafklaring, danne udgangspunkt for yderligere kompetenceudvikling i personalegruppen. Der er udarbejdet interne retningslinjer for introduktion af nye medarbejdere, hvilket implicerer, at en fra hvert hus er ansvarlig for, at nye medarbejdere får den relevante viden. Herudover foreligger alle oplysninger elektronisk. Medarbejderne er ikke i tvivl om, hvor de skal henvende sig om forskellige spørgsmål, men udtrykker dog en vis usikkerhed omkring den nye teamstruktur, herunder form og indhold på husmøderne og fællesmøderne. BDO KR 14
Tilsynet vurderer, at der er igangsat mange og gode tiltag for at sikre et forbedret internt samarbejde og kommunikation. Tilsynet vil dog anbefale, at ledelsen overvejer, hvordan teamstrukturen og - funktionen i endnu højere grad kan præciseres og beskrives med henblik på implementering i organisationen. 3.7.4 Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Data Leder fortæller, at der for nylig er udarbejdet en voldspolitik, som står overfor at blive implementeret. Derudover er der igangsat en trivselsundersøgelse, som forventes færdig i marts 2010. Medarbejderne beskriver, at der før den nye leder blev ansat, eksisterede flere Berlin-mure i Bramsnæsvig. Dette skal forstås som et udtryk for et mangelfuldt internt samarbejde mellem husene, og internt i husene. Med den nye leder er der taget mange initiativer, som medarbejderne udtrykker stor tilfredshed med, og som de venter sig meget af. Personalet opfatter dog, at arbejdsmiljøet fortsat kan forbedres. Personalet føler sig generelt anerkendt af ledelsen, men kunne, i relation til at medarbejderne ofte bytter vagter internt for at få hverdagen til at fungere, ønske sig en højere grad af anerkendelse (klap på skulderen), i stedet for at blive mødt med kritik over at have ændret i vagtplanen. Tilsynet bemærker, at der er udarbejdet en voldspolitik, som står overfor at blive implementeret. Derudover bemærker tilsynet, at der er igangsat en trivselsundersøgelse, som forventes færdig i marts 2010. Tilsynet vurderer, at der i relation til arbejdsmiljøet således er taget flere gode initiativer, og at der i personalegruppen er stor tilfredshed med den nye ledelse og de initiativer, som ledelsen har igangsat. Der er dog fortsat behov for fokus på forbedring af arbejdsmiljøet, herunder på kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere. 3.7.5 Kompetenceudvikling og kvalitetssikring Data Leder beskriver, at der er igangsat flere forskellige tiltag i relation til kompetenceudvikling og kvalitetssikring i Bramsnæsvig, ligesom der er udarbejdet en plan for, hvornår der skal afholdes MUS-samtaler med alle medarbejdere. Et af tiltagene er den nye teamstruktur, hvor der fokuseres på opkvalificering og bedst udnyttelse af personalets kompetencer. Personalet arbejder tæt sammen i deres respektive team, og de enkelte huses teams mødes til husmøder hver 2. uge. Her drøftes beboernes trivsel og udvikling, ligesom der er mulighed for at diskutere tværgående temaer. Formålet med denne struktur er at fokusere på den faglige dialog og udvikling, og at fjerne unødig administrative informationer, som i stedet kan findes elektronisk eller noteres i husenes interne kontaktbøger. Et andet initiativ er, at personalet på det interne aktivitetstilbud deltager i et længerevarende uddannelsesforløb omkring kreative fag, og at der er igangsat en afklaring af, hvilke kompetencer, der allerede findes i den samlede persona- BDO KR 15
5 Metode Lejre Kommune legruppe. Dette med henblik på at personalet kan gøre brug af hinandens viden og ressourcer. Derudover arrangeres der interne temadage, fx om faglig viden, organisering og pædagogiske værktøjer. Der fokuseres særligt på kompetenceudvikling i relation til den pædagogiske referenceramme; Det kan nytte, neuropædagogik og psykiatri. Personalet giver hinanden kollegial supervision i tværgående grupper. Disse grupper fungerer ikke alle lige tilfredsstillende, men har dog betydet, at personalet har fået langt større kendskab til hinanden. I dialogen med personalet udtrykkes der ønske om at lære hinanden endnu bedre at kende. Personalet tilkendegiver, at der udover den kollegiale supervision er mulighed for at få supervision af en psykolog udefra. Dette er fx sket i relation til udvikling af det pædagogiske arbejde med konkrete beboere. Det er tilsynets, at der er et godt fokus på kompetenceudvikling og kvalitetssikring på Bramsnæsvig, og at der er taget mange gode tiltag til at optimere og bruge de kompetencer, som medarbejderne allerede besidder. 3.7.6 Sammenhæng mellem kompetencer og behov Data Medarbejderne udtrykker interesse for yderligere kompetenceudvikling, idet beboernes sammensætning og problemstillinger fortsat udgør en kilde til undren, nysgerrighed og frustration. Frustrationerne opstår oftest i relation til beboere med dobbeltdiagnoser, men der ønskes generelt mere viden om neuropædagogik og psykiatri i relation til udviklingshæmmede for at kunne udvide forståelsesrammen for beboerne. Tilsynet anbefaler, at der som opfølgning på den nuværende kompetenceafklaring tages yderligere initiativer til at kompetenceudvikle medarbejderne med hensyn til dobbeltdiagnoser, så de føler sig bedst muligt rustet til at forstå og arbejde med tilbuddets beboere. BDO KR s tilsyn anvender en udviklingsorienteret og dialogbaseret tilgang, der samtidig med at tilsynet, jf. Retssikkerhedslovens 16, skal udøve kontrol med, om tilbuddet følger lovgivningen, danner rammen for tilsynet. Dette indebærer interview, dialog og observ a- tion, som sammen med uddybninger på forskellige områder og punkter, giver et samlet billede af stedet. Tilsynet anvender endvidere en anerkendende tilgang, hvilket bl.a. handler om at se og spørge til det, der virker, for at kunne identificere stedets ressourcer, sty r- ker og gode erfaringer. Rapporten har været fremsendt forstander med henblik på rettelser af faktuelle fejl. BDO KR 16
5.1 tilrettelæggelse Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet undervejs fik mulighed for at tale med nogle af beboerne Dialog med ledelse Dialog med medarbejdere Telefonisk samtale med to pårørende 5.2 Overordnet materiale som har indgået i tilsynet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO KR indhentet materiale fra kommunen, he r- under eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 5.3 varsling Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fem uger før gennemførelse. Endvidere har BDO KR haft telefonisk dialog med leder inden tilsynet, hvor programmet er blevet drøftet og endelig fastlagt således, at dagens møder er tilpasset hverdagen og aktivit e- terne på tilbuddet. 5.4 Definitioner Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt. Påbud Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. BDO KR 17