Lighedsplan Hvad er ulighed i sundhed? Social ulighed i sundhed starter allerede før fødslen og nedarves fra én generation til den næste. Lighed i sundhed fremmes gennem tidlig og rettidig indsats i et 0 til 100 års perspektiv. Det handler om at sikre de rigtige indsatser og muligheder til borgerne uanset alder og udfordringer. Den tidlige og rettidige forebyggelsesindsats skal understøtte borgerne, så de har en reel mulighed for at tage ansvar for eget liv, sundhed og trivsel. På den ene side gennem rammer og generelle indsatser, der gør det sunde valg let og attraktivt, og på den anden side gennem målrettede indsatser. 0 år 6 år 18 år 65 år 100 år Side 1 af 7 SUNDHED OG OMSORG Sundhedsudvikling Aarhus Kommune Sundhedsstrategisk Stab Rådhuset 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 51 57 52 12 Eksempel: borger med kort uddannelse Eksempel: Førtidspensionist Eksempel: borger i socialt udfordret boligområde Eksempel: Hjemløs Direkte e-mail: jbs@aarhus.dk www.aarhus.dk Sagsbehandler: Jes Bak Sørensen Eva Dalum Olsen Overordnet er der to måder at se på social ulighed i sundhed: Skævhed og udsathed. På den ene side er der den skævhed i sundhed, der er mellem eksempelvis højt og lavt uddannede. På den anden side ulighed som konsekvens af social udsathed. Det vil sige personer, der lever i samfundets yderkanter, personer, der ofte har et dårligt helbred, der sjældent har en tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke drager nytte af samfundets almindelige tilbud til borgerne. Eller borgere som kæmper med gæld, sociale problemstillinger, arbejdsmarkedet eller andre problemstillinger 1. Ditte Kirkegaard Madsen 1 Fundamentet, De socialt udsattes organisation i Aarhus
Skævhed. Ulighed i sundhed og uddannelse Side 2 af 7 Udsathed. Ulighed i sundhed og særligt socialt udsatte Skævhed/udsathed. Ulighed i sundhed og socialt udfordrede boligområder
I Aarhus kan social ulighed i sundhed også ses geografisk. Nedenstående kort over Aarhus Kommune viser opdeling på sogne i forhold til uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedstilknytning. De socialt stærkeste områder er også der, hvor sundhedstilstanden er bedst. Samtidig er de socialt udsatte boligområder placeret på kortet, her er sundhedstilstanden endnu dårligere end i gruppe 5 områderne generelt. Side 3 af 7 Hvordan kan vi øge lighed i sundhed i Aarhus? Social ulighed i sundhed er et anliggende på tværs af Aarhus Kommune, og der er behov for at inddrage alle magistratsafdelinger og Regionen. Forklaringen er, at løsningerne på social ulighed i sundhed ofte findes i alle fagområder. Det gælder eksempelvis i forhold til børns tidlige udvikling og skolegang (MBU), nærmiljø og byplanlægning (MTM), arbejdsmarked (MSB), særligt socialt udsatte (MSB) samt det behandlende sundhedsvæsen (Region Midtjylland) og almen praksis.
Der skal fokus på de bagvedliggende mekanismer, der påvirker den sociale ulighed i sundhed og gerne også på konkrete mål i samspil på tværs. For eksempel i forhold til børns tidlige udvikling og uddannelse, sammenhængen mellem social position og sygdomsårsager samt konsekvenser af social position i forhold til sygdom, livskvalitet og beskæftigelse. Side 4 af 7 Der findes allerede en lang række indsatser, der har fokus på at øge lighed i sundhed. Vi skal dog i højere grad sikre, at vores indsatser når ud til de rigtige borgere. Vi skal have fokus på, at de indsatser vi iværksætter bidrager til at reducere de bagvedliggende årsager til social ulighed i sundhed. Nedenstående er forslag til fire områder, hvor indsatsen kan øges: 1. Investering i forebyggelse Invester før det sker! 2. Integreret medicin Et stop for symptombehandlingen 3. Borgere i socialt udfordrede boligområder Sundhed i det nære 4. Indsats for kronikere En fælles aarhusiansk kronikerstrategi Invester før det sker Aarhus Kommune investerer cirka 110 kr./år/borger i sundhedsfremme og forebyggelse 2. Udgifterne til sundhedsvæsenet er 18.000 kr./år/borger 3. Udfordringer i befolkningens sundhed og sundhedsvæsnet løses med sundhedsfremme og forebyggelse og behandling, når dette er nødvendigt. Der er ikke tale om et modsætningsforhold, men derimod forskellige værktøjer til at sikre sundheden. Det er nødvendigt at øge investeringen i sundhedsfremme og forebyggelse fra de nuværende 0,6 % af udgifterne til sundhedsvæsnet. Den øgede investering skal ikke alene ligge på det kommunale sundhedsområde, men i høj grad findes gennem et styrket samarbejdet på tværs. Det kan være gennem fælles forpligtelse på at arbejde efter sundhedspolitikkens mål. Det vil have betydning for prioritering inden for alle magistratsafdelinger. Det vil desuden påvirke beslutninger uden for sundhedspolitikkens normale virkefelt, hvor borgernes sundhed og trivsel eksempelvis påvirkes af beslutninger om byplanlægning, idrætsfaciliteter eller sociale indsatser. Der er behov for i endnu højere grad at inddrage og samtænke flere magistratsafdelingers (og sektorers) mål og kerneopgaver i gode løsninger til borgerne særligt dem, der har store (sundheds)udfordringer. Der er blandt andet behov for samfinansierede sammenhængende indsatser, hvor økonomi og finansiering kommer i anden række i forhold til den gode borgerløsning. 2 Oplysning fra Danmarks Statistik link 3 Oplysning fra Danske Regioner link
Integreret medicin Et stop for symptombehandlingen Det danske sundhedsvæsen er tynget af stigende udgifter og en udfordrende demografisk udvikling. Denne udfordring løses ikke ved, at vi symptombehandler for en enkelt lidelse. I USA, Australien og andre vestlige lande er man begyndt at kigge på integreret medicin, dvs., man kigger på hele borgerens totale arbejds-, familie- og omgivelsesmæssige situation (mål, ønsker, værdier, tro, kultur, livsførelse, og relationer til familie). Kigger vi på, hvad dette skift vil betyde for den kommunale sundhedsindsats, vil der være behov for, at vi eksempelvis tør differentiere indsatserne. Dette skal ske for at kunne imødegå forskelle i borgernes udgangspunkt, og at vi i det hele taget inddrager borgerne i løsningerne, og tør inddrage eksempelvis nye kulturelle dimensioner i det kommunale sundhedstilbud, da dette er en del af borgernes totale situation og dermed sundhedsmæssige udgangspunkt. Side 5 af 7 Differentieret indsats Der er behov for en øget screening og stratificering af borgere i forhold til risikoprofil for at sikre, at borgerne får de rigtige tilbud og at ressourcerne bruges efter devisen mere sundhed for pengene. Der er en lang række erfaringer fra projekt Dit Liv Din Sundhed, hvor 45-69-årige borgere, der bor i almennyttige boligområder tilbydes en forebyggende helbredsundersøgelse og efterfølgende en indsats tilpasset deres risikoprofil. Herudover er der erfaringer fra projekt Lige Adgang til Kommunale Sundhedsydelser. Borgerinddragelse og tæt på hverdagen Erfaringer viser, at der er større udbytte og effekt af kommunale sundhedsindsatser, når indsatsen gennemføres i nærområdet. Kommunale sundhedsfremme indsatser skal derfor gennemføres tæt på hverdagslivet, lokale fællesskaber og familien. Med udgangspunkt i erfaringerne fra England om Community Champions har MSO i samarbejde med lokale aktører igangsat et initiativ, hvor der skabes rammer og muligheder for at fremme sundhed og trivsel gennem mobilisering af borgernes egne ressourcer og handlekompetencer i fire socialt udfordrede boligområder i Aarhus. Kernen i indsatsen er at bruge samskabelse og medborgerskab som et middel til at fremme lighed i sundhed. Der er allerede gode erfaringer med projektet, og hvis disse resultater skal bære frugt, er der behov for at afsætte ressourcer til at uddanne borgerne til at blive Fællesskabsagenter, så indsatsen på sigt kan forankres i civilsamfundet. Kultur på recept Kulturen brugt som løftestang kan bidrage til øget robusthed, større deltagelse i frivilligt arbejde samt en øget grad af beskæftigelse grundet kulturens nye fællesskaber, som antages at fremme trivsel, netværk og bidrage positivt til at skabe relationer mellem mennesker. Der vil i samarbejde mellem praktiserende læger, private kulturinstitutioner og beskæftigelsesforvaltningen kunne oprettes mindre gruppebaserede forløb, som skaber et trygt fællesskab.
Borgere i socialt udfordrede boligområder Sundhed i det nære Erfaringerne fra eksisterende indsatser i Aarhus viser, at borgernes udbytte og effekt af kommunale sundhedsindsatser forbedres, når indsatsen gennemføres i nærområdet. Der er således behov for at afsætte ressourcer til kommunale sundhedsfremmeindsatser, som gennemføres tæt på hverdagslivet, lokale fællesskaber og familien. Ud over de sundhedsmæssige gevinster er det også forventningen, at en sådan indsats vil bidrage til at robustheden i de socialt udfordrede boligområder stiger, således at flere borgere er aktive i fællesskaber og aktiviteter samtidig med at færre er ensomme. Side 6 af 7 Indsats for kronikere En fælles aarhusiansk kronikerstrategi Sundhedsstyrelsens helt nye anbefalinger for kommunernes tilbud til borgere med kronisk sygdom peger på, at borgerne først skal have en afklarende samtale om hvilke tilbud, de kan have gavn af. Der udover kan borgerne få brug for hjælp til at mestre sin sygdom, holde op med at ryge, være fysisk aktive eller andet 4. Forebyggelse af angst og fremme af trivsel Man kender ikke angstens præcise årsager, men der er ofte tale om en kombination af en arvelig sårbarhed, belastninger under opvæksten og belastninger senere i livet. Den generelle indsats udgøres af fokus på trivsel og mental sundhed i alle borgerens møder med kommunen. Det gælder fra 0 til 100 år, fra graviditet over dagtilbud og skole, til UU vejleder, jobcenter, sociale tilbud og over i ældrepleje. Fremme af trivsel gennem indsatser målrettet børn og unge med opmærksomhedskrævende fraværsmønster i skolen samt børn og unge med sociale og mentale problemer. Forebyggelse af angst gennem indsatser målrettet borgere som er langtidssygemeldte, kvinder og unge i aldersgruppen 16-24 år, borgere uden erhvervsuddannelse. Forebyggelse af overvægt og livsstilsrelateret diabetes Udvikling af type 2 diabetes hænger sammen med en række velkendte risikofaktorer, såsom fysisk inaktivitet, svær overvægt, usund kost, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdom. Den generelle indsats udgøres på den ene side af byrumsindretning med fokus på fysisk aktivitet, gode fritids-, idræts- og motionstilbud en hverdag i bevægelse. Og på den anden side af fokus på sund kost blandt andet i alle kommunens institutioner fra dagtilbud til ældrepleje. 4 Oplysning fra Sundhedsstyrelsen link
Forebyggelse af overvægt gennem indsatser rettet mod fysisk inaktive og/eller overvægtige familier, overvægtige gravide og børn i sundhedspleje, dagtilbud og skole. Side 7 af 7 Forebyggelse af diabetes gennem indsatser rettet mod særlige risikogrupper herunder overvægtige, borgere i socialt udfordrede boligområder, borgere med en kort uddannelse, borgere med psykisk sygdom og/eller handicap. Forebyggelse af rygestart, støtte til rygestop og støtte til livet med KOL Rygning er den væsentligste årsag til social ulighed i sundhed. KOL er en af de hyppigst forekommende kroniske sygdomme i Danmark. Rygning den mest udbredte årsag til dødsfald, der kunne være forebygget. Forebyggelse af rygestart og KOL. Den generelle indsats udgøres af forebyggelse af rygestart i samspil med folkeskoler, ungdomsuddannelser, idrætsforeninger, klubber og andre steder, hvor børn og unge kommer. Støtte til rygestop gennem indsatser rettet mod særlige risikogrupper herunder unge på ungdomsuddannelse, borgere i socialt udfordrede boligområder, borgere med en kort uddannelse samt borgere med psykiske lidelser. Støtte til livet med KOL gennem indsatser med fokus på rehabilitering, egenomsorg og rygestop i samspil mellem kommune, hospital og almen praksis.