Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering



Relaterede dokumenter
Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Møde i DI ITEK den 6. maj 2009

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi

Aftale om udmøntning af midler fra ABT-fonden

Bilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder

#BREVFLET# Click here to enter text. Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE

Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Lars Hulbæk

Nanna Skovgaard, kontorchef, Sundheds- og Ældreministeriet. - Konference om telemedicinsk sårvurdering, 30. oktober 2015.

Status på telemedicin i Danmark

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Telemedicin / digital velfærd

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

FÆLLES UDBUD AF TELEMEDICIN EN PIXIBOG OM FUT

>Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

National implementering af telemedicinsk sårvurdering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Erfaringer med at måle og dokumentere effekterne ved OPI

Resume af business case for ABT-projekt om forflytning

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VelfærdsInnovation Sjælland

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Telemedicin. - Behandling over afstand.

Årskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter)

Digitaliseringspagt En ny retning for det fællesoffentlige samarbejde

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune

Forbedret Livskvalitet

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Digitaliseringsstrategi

TeleCare Nord Resultater og erfaringer

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi April 2012

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv

Give mulighed for, at børn kan lære mere lystbetonet med afsæt i hver sine særlige interesser. Det kan ske via nye digitale læringsmidler.

Aktstykke nr. 92 Folketinget Afgjort den 23. marts Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011.

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Region Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

ÅRSRAPPORT 2010 ABT-FONDEN ANVENDT BORGERNÆR TEKNOLOGI REDAKTION MINNA MAJOR WRIGHT

Kommunal telemedicin/telecare strategi - hvordan opnås bedst mulig understøttelse af Det Nære Sundhedsvæsen

Den 2. oktober Telemedicin og velfærdsteknologi

Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6.

Notat vedrørende erfaringer fra Baltic ehealth projektet med henblik på rationel udnyttelse af sparsomme specialistressourcer

Horsens på Forkant med Sundhed

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Business case for National udbredelse af tolkning via videokonference udstyr

+ Hvorfor Smart sundhed

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

AUTOMATISERING AF MANUELLE PROCESSER

Kvalitet i regionerne

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

Region Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.

Strategi for Hjemmesygeplejen

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Ian Røpke

Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Det nationale teletolkeprojekt Fremtidens tolkede samtale v/ Susanne Noesgaard

Disposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011

EVALUERING OG BUSINESS CASES

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering. Jan Petersen MedCom Informationsmøde om FKD 27/2-2012

Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015

Internationale projekter Involvering af kommuner og regioner

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi

Ansøgningsskema for Erhvervs- og Byggestyrelsens projektmodningspulje til ABT-fonden Anvendt Borgernær Teknologi

Integreret pleje - ændring i servicenivau SSU : Anbefales til prioritering.

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Transkript:

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1

Baggrund for ABT-fonden >Demografisk udvikling En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+ og flere kronisk syge) >Rekrutteringsvanskeligheder 25 pct. af medarbejderne på store offentlige serviceområder går på pension de næste 5-10 år (og bliver de nye brugere af offentlige ydelser) >Stigende forventninger til det offentlige serviceniveau Dobbelt demografisk udfordring Vi må gentænke måden vores samfund yder service på! 2

Kort om ABT-fonden - Anvendt Borgernær Teknologi > Investerer i velfærdsteknologi og IKT for at fremme effektivitet, produktivitet og innovation i den offentlige sektor (dvs. frigør tid og penge) > 3 mia. kr. fra 2009-2016 til medfinansiering af projekter, der afprøver og udbreder ny teknologi og nye samarbejds- og organisationsformer > Tester og udbreder velfærdsteknologier, IKT og nye arbejdsmåder i den offentlige sektor til gavn for borgere og medarbejdere. 3

Forudsætninger for medfinansiering Vi finansierer projekter, der gør det muligt for offentlige institutioner at møde stigende forventninger til service med færre ressourcer Kriterier: > Produktivitets- og serviceforbedrende potentiale - Demonstrere hvordan der frigøres arbejdstid for offentligt ansatte (Dvs. potentiale for positiv business case: gøre den offentlige sektor mere effektiv) > Potentiale for udbredelse - afprøvning af en generisk løsning, der kan kopieres og udbredes > Innovation - afprøver teknologi og nye arbejdsformer på nye måder - afprøver nye samarbejdsformer (fx offentlig-privat samarbejde) - bidrager til at realisere et erhvervsmæssigt potentiale 4

Andre formalia -Hovedansøger skal være en offentlig institution og skal realisere hovedparten af arbejdskraftsbesparelsen -Gerne med private samarbejdspartnere -Fonden medfinansierer op til 75 pct. af projektudgiften -Medfinansierer ikke udviklingsprojekter market ready løsninger, der er parate til at blive demonstreret i drift -Medfinansierer ikke forskning (men evidens kan naturligvis være en forudsætning for at realisere et arbejdskraftbesparende potentiale) -Private leverandører skal altså team e up med offentlige parter 5

Fokus på effekter og gevinstrealisering Måling og evaluering af socio-økonomiske effekter og resultater må integreres i projektet kan ikke kun gøres efter projektafslutning! 3-trins raket ABT-fonden: 1. Før: Ansøgningsskema > Forventede effekter (lokale and nationale): arbejdskraftbesparelser, forventet påvirkning af medarbejdere og for slutbrugere (service niveau) > Udgifter og Return on investment 2. Under: Projektforløb > Før den nye løsning testes: tidsmåling af eksisterende arbejdsgange+ nyt estimat for arbejdskraftbesparende effekt > Efter ny løsning er sat i drift: tidsmåling af nye arbejdsgange 3. Efter: Evaluering af projekt > Arbejdskraftbesparende effekter, serviceniveau (ansatte og slutbrugere) > Bredere perspektiv: afledte effekter (fx: forlænge den tid ældre kan bo i foretrukket miljø, færre udgifter til drift ) 6

Fordeling på velfærdsområder - 70 projekter 7

Samlet offentlig investering inkl. reserver 3 reserver: 1. udvikling og udbredelse af det fælles medicinkort 2. national udrulning af videokonference ved domstolene 3. en samlet, større telemedicinsk indsats for patienter med kroniske sygdomsforløb (bl.a. KOL og diabetes). Det blev i foråret 2011 besluttet at frigive reserven på 119,6 mio. kr. til det fælles medicinkort. 8

Sårprojekt arbejde på tværs af sektorer Samarbejde mellem kommunal pleje og regional sundhed (hospitaler) -Teleløsning (webjournal, mobil-telefon, digitale billeder) bringer klinisk ekspert ud til borgeren - Borgeren får bedre behandling (uden transport) - Sygeplejersken opkvalificeres - Lægen ser kun de komplicerede tilfælde Claus Hjort Frederiksen og Neelie Kroes, vicepræsident for EU- kommissionen og ansvarlig for EUs digitale dagsorden. Odense (Sept. 2010) 9

Teletolkning i sundhedsvæsnet (implementeringsprojekt) Tolkeressourcer udnyttes mere optimalt. Ved at blive pilottestet kommunalt! Der kaldes først op til tolken, når patient og sundhedsfagligt personale er klar. Tolken bruger ikke tid på transport, parkering osv. Mere privatliv for patienten ved intime undersøgelser. 10

Forflytning af svage borgere fra to til én medarbejder uden nedslidning - 770 medarbejdere i Odense, Århus og Slagelse kommuner - 75 pct. af alle forflytninger kan sikkert udføres af én medarbejder vha. stationære loftslifte og mobile bækken-/badestole - Bedre arbejdsmiljø, reducerer tunge løft, tilfredse borgere 11

Online Care: Integreret computer, touchscreen og webcam forbundet til borgerens TV Ældre borgere kan nemt og hurtigt komme i kontakt med kommunale hjælpere, familie og venner via internet. Gode råd, informationer og påmindelser om - fx madudbringelse, piller, aktiviteter, godkendt tryghedsovervågning (sikkerhed), køre den den ældre til aftaler etc. - Rehabilitering/genoptræning 12

Online Care monitoreret genoptræning, kontakt med omsorgspersonale mv. 13

Online care information og påmindelser 14

Digital borgerservice i Guldborgsund Kommune Guldborgsund kommune gør det muligt at yde personlig borgerservice fra et borgerservicecenter i en anden by. Borgeren kan se, tale og dele papirer med sagsbehandleren ved en skærm, der er opstillet i byer uden bemandede borgerservicecentre. Skærmene: - brugervenlige - løser teknisk alle nødvendige betjeningsbehov - stiller ikke nye krav til borgerne. Løsningen fundet i tæt dialog mellem kunden og leverandørerne 15

Digital borgerservice i Guldborgsund Kommune 16

Hvorfor går man ikke bare i gang? Barrierer: > Fokus er på service og omsorg, ikke innovation (ROI: 2-4 år) > Stramme økonomiske rammer, mangel på ressourcer > Begrænset kapacitet og incitamenter til at investere i projekter og løbe risici > Silo: fokus, finansiering, manglende kendskab til og viden om nye løsninger > Løsninger går på tværs af sektorer hvem høster gevinsterne? Hvem betaler? > Nye løsninger kræver forandringer i organisationerne og i arbejdsgange (ofte på tværs af sektorer) 17

Tendenser og prioriteringer Fremover bl.a. i medfør af navneændringen: - Mere orientering mod større projekter og videndeling på tværs: Vi skal ikke skabe små øer af ekspertise og silo-løsninger, men støtte op om tværgående løsninger og fælles infrastruktur (også på tværs af sektorer) -Større projekter på modne områder men med mindre fokus på innovation -ABT-fonden vil være med til at kortlægge og identificere områder, hvor vi som samfund kan organisere os smartere - Fokus på tæt offentlig-privat samarbejde 18

For mere information: www.abtfonden.dk 19