Tilbud om livsstilsændringer for psykisk sårbare personer i Herning kommune



Relaterede dokumenter
Tilbud om livsstilsændringer for psykisk sårbare personer i Herning kommune

Spredningskonference Sundere liv i socialpsykiatrien.

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.

Livsstilsværkstedet Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære

ET SAMARBEJDE MELLEM:

ET SAMARBEJDE MELLEM:

HVAD ER SKOLE PÅ TVÆRS?

Mentalt velvære fremmer recovery

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

Skejby - trivsel i verdensklasse

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

Hvorfor er det vigtigt?

Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune

Energi-tjek til din virksomhed

Oversigt over borgerkurser i Syddjurs Kommune

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Ungdomskursus KOST, MOTION OG TRIVSEL

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Lev dit liv med glæde

Nyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen.

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

Valgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse. Titel: Kost og motion til udsatte grupper

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Kursuskatalog 2. semester Undervisningscenter Frederikssund

R E C O V E R Y KURSUS KATALOG C O L L E G E VINTER FORÅR V E J L E FOTO: HELLE FISKER

Skejby trivsel i verdensklasse

Gør tanke til handling VIA University College. Skejby trivsel i verdensklasse

BilagSSU_141201_pkt Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin

Lær at udfordre din angst

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

IDRÆT OG NETVÆRK EFTERÅR 2015

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Kort fortalt om Projekt Krop & LæringL

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

IDRÆT OG NETVÆRK EFTERÅR 2015

Livsstilskursus for jeres medarbejdere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted

Livstilskursus for jeres medarbejdere. Kompetencefonden. Kompetenceudvikling Vægttab Personlig udvikling Stresshåndtering

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt?

ABONNEMENTER - DER BETALER SIG

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade Struer

Livsstilskursus for dig, som er afskediget fra en Kommune

Udviklings og Læringscenteret. Socialpsykiatrisk Center Nord

Min diabetesdagbog. Livsstilsændring skridt for skridt. Få overblik over hverdagen. Din egen diabetesdagbog

Skejby trivsel i verdensklasse

Kursuskatalog April Juni 2012

Nyhedsbrev. Vægttabstilbud. Sundhedstilbud. 2/2015 August

Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd

asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion

Forord. Borgmester Torben Hansen

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Årets sundeste virksomhed 2009

Kvindedaghøjskolen. Kursuskatalog

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013

Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år

Træning Teknik Motion Sjov Samvær

Forældre Undervisning

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan forår 2014

SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE

Livsstilskursus til dig som medarbejder

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

Kursuskatalog. For frivillige og peer-støtter i Rudersdal. - Peer-støtte og recovery. - Konflikthåndtering og samtaleteknik. - Fra idé til praksis

Fremtidskompas. ungehus CPH. Udviklingsmål: For. Fremtidsfabrikken

Succes med kuren? Tab dig sammen med andre

Borger- og Socialservice

Faste aktiviteter for Efterårs- og forårssæsonen

Kurser 2012 / Synsrådgivningen. Undervisningstilbud til voksne med synshandicap. Center for Specialundervisning.

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

SOCIAL- OG AKTIVITETSCENTER HOLSTEDGAARD. Et anderledes social- og samværtilbud

Kursusoversigt Book på telefon eller Uge 1 og 2 Nytårskursus. Uge 3 og 4 Vinterkursus 1

Tilbudskatalog til borgere i ressourceforløb. Kompetencecentret

Livsstilskursus. Jobrotation. Vægttab Livsstil Personlig udvikling Stresshåndtering

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

FYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS. Familie og voksenstøttes. Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser

RYLA 2011 i Svendborg og 8. maj Lederrollen. Teori og praksis

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

Odder Kommunes sundhedspolitik

Mindfulness gennem mental træning

Transkript:

Tilbud om livsstilsændringer for psykisk sårbare personer i Herning kommune AUGUST - DECEMBER 2015

Velkommen til Livsstils Huset! Livsstils Huset er et nystartet tilbud for psykisk sårbare i Herning Kommune, og Livsstils Husets formål er at tilbyde gruppen af psykisk sårbare personer i Herning et målrettet tilbud om livsstilsændringer. Livsstils Huset håber, at vi rammer nogle af de ønsker og behov du har, og vi tilbyder en bred vifte af tilbud, vejledning, undervisning og kursustilbud som alle har det fælles formål at give dig mulighed for at arbejde med din egen sundhed, både fysisk, psykisk og socialt. Specielt omkring idrætslivet har vi et ønske om at indgå et tæt samarbejde med idrætsorganisationerne i Herning Kommune, da idrættens sociale samvær har stor betydning ikke blot for den enkeltes livskvalitet, men også for levetiden. Som bruger af Livsstils Huset skal du vide, at det er et forpligtende samarbejde du indgår i, dvs. at der forventes, at du har et reelt ønske om at arbejde med din egen sundhed. Dit forløb i Livsstils Huset starter derfor med en afklarende samtale om dine forventninger og mål. Der er en mindre brugerbetaling på kursusaktiviteter. Vores omdrejningspunkt for Livsstils Huset er at skabe muligheder for forbedring af den enkeltes sundhedstilstand gennem Trivsel, Relationer, Interesser og Mod.

Trivsel skal forstås som et bredt begreb som både dækker det fysiske, det psykiske og det sociale aspekt det er vigtigt at man oplever trivsel i sin hverdag, så man får sit hverdagsliv til at hænge sammen, og at hverdagen indeholder sunde aktiviteter, der forøger trivsel. Ved at indgå relationer med andre får man muligheden for at udvide sit netværk og finde bæredygtige venskaber, både på kort og langt sigt. Relationer og fællesskaber har betydning for et godt og indholdsrigt hverdagsliv. Relationer mellem mennesker er en væsentlig grundsten i at lave forandringer og sunde valg. Ved at tage udgangspunkt i den enkeltes interesser og tilbyde fællesskab, læringsmuligheder og oplevelser tror vi på udvikling og succes i forandringsarbejdet og hverdagslivet. Det kræver mod at arbejde med livsstilsændringer! Mod til at træde ind i nye, ukendte sammenhænge, mod til at sige: jeg vil gerne.., jeg tror på, jeg tager ansvar for min egen sundhed...

Livsstils Huset har lokaler på Skovvænget 2a, 7400 Herning, og mange af kurserne og den individuelle vejledning foregår her. Herudover vil der være aktiviteter placeret i Herning kommune, fx på skole og i idrætshaller. Alle vores hold har en max holdstørrelse på 6-8 personer, da vi ved, at det er på denne holdstørrelse, at man lærer bedst. Lotte Mortensen er livsstilskoordinator, og kan kontaktes på tlf. 96 28 53 23, eller via mail: slyml@herning.dk. NB: Følg også med i nyheder og aktiviteter på vores hjemmeside www.livsstilshuset-herning.dk

Overalt i Danmark er der fokus på sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag, og det gælder også blandt gruppen af psykisk sårbare. Den nyeste forskning omkring psykisk sygdom og ændringer i livsstil viser, at mennesker med psykiske vanskeligheder har en højere dødelighed og flere livsstilssygdomme - men også en lige så høj motivation for livsstilsændringer som den øvrige befolkning. Med udgangspunkt i denne viden ønsker vi i Livsstils Huset at sætte fokus på tilbuddene til gruppen af psykisk sårbare, og vi har i aktivitetstilbuddene medtænkt begreber som recovery, fællesskaber og inklusion. Derfor vil du også se, at tilbuddene dækker individuelle samtaleog vejledningsforløb, kurser og fællesskaber med andre, der også ønsker livsstilsændringer, undervisningsforløb, højskoleophold, mulighed for deltagelse i idrætsklubber og forløb med idrætsmentorer og motionsvenner.

SUNDHEDSPROFIL OG SUNDHEDSSAMTALE Gør du dig overvejelser om dit fysiske helbred, og mangler du gode forslag til, hvordan du i hverdagen kan passe på dig selv og din sundhed, så er der mulighed for et sundhedstjek med udarbejdelse af en sundhedsprofil og en efterfølgende sundhedssamtale med en farmakonom. Sundhedstjekket består af: Måling af blodtryk, blodsukker og kolesteroltal Vejning og udregning af BMI Måling af lungekapacitet Måling af kroppens fedtindhold og muskelmasse Evt. udregning af Body age Tidspunkt: Sted: Målgruppe: Pris: Instruktør: Aftales med Livsstilskoordinator Lotte Mortensen, tlf. 96285323 Løve Apoteket, i indrettet samtalerum. Psykisk sårbare i Herning Kommune 100 kr Farmakonom fra Løve Apoteket

MEDICINTJEK Gør du dig overvejelser om den medicin du får dens virkninger og bivirkninger? Har du medicin liggende, som du ikke helt ved om du skal tage, er du i tvivl om hvordan, hvornår og hvorfor det skal indtages? Nu får du mulighed for at medbringe din egen medicin til et møde med en uddannet farmaceut fra Løve Apoteket i Herning. Her kan du få råd og vejledning om hvordan du kan benytte medicinen som en hjælp til at blive i stand til at leve den tilværelse, som du ønsker og har mulighed for. Der vil også være mulighed for at få hjælp og vejledning om diverse hjælpemidler i f.m. medicinindtag, fx app til mobiltelefon m.m. Tidspunkt: Aftales med Livsstilskoordinator Lotte Mortensen, tlf. 96285323 Sted: Målgruppe: Løve Apoteket, i indrettet samtalerum. Psykisk sårbare i Herning Kommune Pris: Gratis Instruktør: Farmaceut fra Løve Apoteket

VÆGTSTOPRÅDGIVNING Her kan du få information og vejledning til ændring af kostvaner ud fra Sundhedsstyrelsens principper om De små skridt. Små skridt-metoden går ud på, at du laver små ændringer i dine nuværende spise- drikke og aktivitetsvaner. Ændringerne skal være så tilpas små og realistiske, at du kan fortsætte med dem og gøre dem til nye, sunde vaner i dit liv. Tidspunkt: Aftales med Livsstilskoordinator, Lotte Mortensen, tlf. 96285323. Der vil være mulighed for at aftale et vejledningsforløb over en periode. Sted: Livsstils Huset, Skovvænget 2a, 7400 Herning Målgruppe: Psykisk sårbare i Herning Kommune Pris: Gratis Instruktør: vægtstoprådgiver Marianne Halkjær Jensen

RYGESTOPVEJLEDNING Individuel vejledning og rådgivning ved Livsstilshusets uddannede rygestopvejleder Henrik Sørensen. Her kan du få vejledning omkring rygning, og du kan få hjælp til at nedsætte dit rygeforbrug eller måske endda et helt rygestop? Har du lyst til at deltage i gruppeforløb, samarbejder vi med Herning Kommunes rygestoprådgivere, som tilbyder kurset Kom og kvit et forløb som starter op 4 gange årligt. Tidspunkt: Lotte Sted: Målgruppe: Aftales med Livsstilskoordinator, Mortensen, tlf. 96285323. Der vil være mulighed for at aftale et vejledningsforløb over en periode. Livsstils Huset, Skovvænget 2a, Herning Psykisk sårbare i Herning kommune Pris: Gratis Instruktør: Henrik Sørensen

FIND DIN EGEN MOTIVATION Gruppeforløb med fokus på motivation Når man beslutter sig for ændring af vaner opstår der altid tvivl: ambivalens er det nu klogt, rigtigt osv. Hvis man ikke udforsker og løser denne ambivalens er det svært at opnå varige forandringer. På kurset vil der blive undervisning omkring motivationsteorier og du vil få praktiske og anvendelige metoder og strategier i forhold til at bevare din motivation for livsstilsændringer. Kurset vil tage sit afsæt i metoder fra den motiverende samtale og kognitive teorier. Tidspunkt: Datoer: Sted: 5 fredage fra kl. 10.15 12.15 14. august, 21. august, 4. september, 18. september, 2. oktober 2015. Livsstils Huset, Skovvænget 2a, 7400 Herning Antal: Målgruppe: Pris: Max 8 deltagere Psykisk sårbare i Herning kommune 150 kr Tilmelding: Senest mandag den 10. august 2015, tlf. 96285323 Sundhedskonsulent og coach Gitte Underviser: Schrøder

YOGA KURSUS Undervisningen i yoga tager udgangspunkt i Iyengar Yoga, som er en yoga form, hvor du udvikler krop og sind. Yoga modvirker stress og skaber glæde, balance, stabilitet, velvære, mental sundhed og stilhed. Du bliver guidet ind i de forskellige yoga øvelser, så du forstår og kan mærke dem, og det er på et plan og i et tempo hvor alle kan være med, også selv om du har problemer med udholdenhed og koncentration. Tidspunkt: Datoer: Sted: Antal: Målgruppe: Pris: Tilmelding: Underviser: Mandage fra kl. 13.00 14.00 Kurset er over 5 gange, med start i uge 43, mandag den 19. oktober 2015 Udsigtsstuen, DGI-huset, Herning Max 12 deltagere Psykisk sårbare i Herning kommune 250 kr Senest onsdag den 30. september til Lotte Mortensen, tlf. 96285323 Yoga-instruktør Annemette Linneberg

MADLAVNINGSKURSUS Gruppeaktivitet med fokus på sund og ernæringsrigtig kost og fornuftig økonomi På kurset vil der blive undervisning omkring køkkenregler og hygiejne, du vil få vejledning omkring fedt- og sukkerreduceret kost, og der vil være mulighed for vejledning og praktiske opgaver omkring indkøb af sunde og økonomiske alternativer til den daglige kost. Gruppen fremstiller måltider og spiser sammen, så du får også mulighed for at afprøve dine egne færdigheder i forbindelse med madlavning og samarbejde. Tidspunkt: Datoer: Sted: Antal: Tirsdage fra kl. 16.15 19.15 Start den 11. august 2015. Kurset er over 5 uger, med start i uge 33. Køkkenet, Vestervangsskolen, Herning Max 8 deltagere Målgruppe: Pris: Tilmelding: Psykisk sårbare i Herning kommune 250 kr. for 5 kursusgange Senest tirsdag den 30. juni 2015, tlf. Instruktører: 96285323 Ernærings- og husholdningsøkonom, Kristina Andersson og Lotte Mortensen

GRUPPEFORLØB: STYR LIVET Der tages udgangspunkt i undervisningsbogen: Styr livet og kurset er et tilbud om at arbejde i en mindre gruppe omkring egen udvikling og læring. Fokus er på værktøjer til at finde gode veje i livet ved hjælp af personcentreret planlægning ud fra de forudsætninger, ønsker og drømme man har. Kurset forløber over 10 kursusgange. Tidspunkt: Datoer: Sted: Antal: Målgruppe: Pris: Tilmelding: Instruktør: Tirsdage fra kl. 10.30 12.30 Start den 18. august 2015 Kurset er over 10 uger, med start i uge 34. Sidste undervisningsgang 3. november 2015. ( uge 37 og 41) Livsstils Huset, Skovvænget 2a, Herning Max 8 deltagere Psykisk sårbare i Herning kommune 200 kr. + 150 kr. for bog Senest tirsdag den 30. juni 2015, tlf. 96285323 Lotte Mortensen

MEDICINPÆDAGOGIK OG PSYKOEDUKATION Har du lyst til at blive klogere på din egen medicin, arbejde med at finde gode mestringsstrategier og få et fællesskab med andre? Medicinpædagogik drejer sig om at støtte en proces, hvor brugen af medicin bliver en hjælp til at kunne opnå egne mål for tilværelsen, og anvende medicin på en måde, der giver dig mulighed for at leve et godt hverdagsliv på dine betingelser. Medicinpædagogik er målrettet psykisk sårbare borgeres anvendelse af medicin, og undervisningen tager udgangspunkt i at medicinen kan være et middel til at komme sig, frem for et mål i sig selv. Tidspunkt: Datoer: Sted: Antal: Målgruppe: Pris: Tilmelding: Underviser: Onsdage fra kl. 10.00 12.00 Start den 28. oktober 2015 Kurset er over 10 uger, med start i uge 44. Livsstils Huset, Skovvænget 2a, 7400 Herning Max 8 deltagere Psykisk sårbare i Herning Kommune 150 kr. Senest mandag den 5. oktober 2015 Lotte Mortensen og farmaceut Mette Christoffersen Kursusbevis udstedes.

STEMMEHØRERNETVÆRK Mange psykisk sårbare mennesker hører stemmer, og for mange betragtes det som en meget privat og tabubelagt ting. De senere års forskning har imidlertid vist, at stemmehøring ikke må ses som en isoleret, individuel erfaring. Ved at arbejde aktivt med at forstå sine stemmer og indgå en positiv tilgang til stemmehøringen kan der åbnes for en positiv recoveryproces for den enkelte. Ved at deltage i et gruppeforløb og udveksle erfaringer åbnes mulighed for en anderledes, imødekommende tilgang til det at høre stemmer. Du kan indgå i et lokalt stemmehørernetværk med andre stemmehørere, og strukturen i gruppeforløbet er med udgangspunkt i stemmehørernetværket i Danmark. Tidspunkt: Sted: Målgruppe: Pris: Tilmelding: Gruppeleder: Torsdage i ulige uger, med start i uge 35, kl. 14-16. (27. august 2015) Livsstils Huset, Skovvænget 2a, 7400 Herning Stemmehørere i Herning Kommune 30 kr pr. gang Løbende tilmelding - kontakt Lotte Mortensen, tlf. 96285323 Lotte Mortensen

KURSUS OMKRING STRESSHÅNDTERING OG SØVNLØSHED Som psykisk sårbar udsættes man dagligt for flere eller mange stress episoder, og det kan være en del af grunden til søvnproblemer. Hvis man inddrager stresshåndtering i sine daglige rutiner, kan det være en mulighed for at opnå en bedre nattesøvn. Formålet med kursusforløbet er at forstå og ændre dit søvnmønster, så det bliver muligt at få mere energi og indhold i dit hverdagsliv. Kursets udgangspunkt er i teorierne om kognitive teknikker og det vil indeholde praktiske øvelser. Tidspunkt: Datoer: Sted: Antal: Målgruppe: Pris: Tilmelding: Undervisere: Onsdage fra kl. 14.00 15.30 Start den 23. september 2015. Kurset er over 5 uger, med start i uge 39 Livsstils Huset, Skovvænget 2 a, 7400 Herning Max 8 deltagere Psykisk sårbare i Herning Kommune 150 kr Senest mandag den 7. september 2015 Joan Ry og Lotte Mortensen

HØJSKOLEUGE Vil du gerne arbejde med din egen sundhed og har du et ønske om at prøve at deltage i et højskoleophold og de fantastiske muligheder det giver? Livsstils Huset har indgået et samarbejde med Familiehøjskolen Skærbæk om en uges højskoleophold i 2015 med fokus på sundhed, fællesskab og livsstilsforandringer. Indhold: Program og kursusbeskrivelse se næste side Pris: 1475 kr. - inkl. fuld forplejning. Tid: Mandag - fredag i uge 46, 2015. Alle dage fra 11.30 19.15 med fælles transport fra Livsstils Huset. - Senest tilmelding den 9.10.2015 Er du interesseret, nysgerrig, modig? Kontakt Livsstils Huset, Lotte Mortensen tlf. 96285323

HØJSKOLEUGE Undervisningen vil bestå af de fag, man normalt har på højskolen: Kost og sundhed, Idræt (forskellige tilbud, hvor ALLE kan være med) Nærværstræning, Yoga, Samvirke, Trivselsfag, Kreativt værksted, Overvægtspsykologi Det vil være familiehøjskolens undervisere der vil stå for de enkelte undervisningsforløb. På kurset vil der være fælles transport til/fra familiehøjskolen i Skærbæk og Livsstilskoordinator Lotte Mortensen vil være kursusleder og gennemgående person gennem hele ugen. Højskoleugen forudsætter at 10-12 personer tilmelder sig. Er du interesseret, nysgerrig, modig? Kontakt Livsstils Huset, Lotte Mortensen tlf. 96285323

SAMARBEJDE MED IDRÆTSFORENINGER I HERNING Livsstils Huset og FIFS har inviteret forskellige idrætsforeninger i Herning kommune til at indgå i et samarbejde om at uddanne idrætsmentorer og få psykisk sårbare personer til at dyrke idræt i de etablerede foreninger. På nuværende tidspunkt er der lagt op til et samarbejde med Herning Bordtennisklub, Herning Løbeklub, Herning Bokseklub og Herning Floorball Forening. Interesseret? Kontakt Livsstils Huset, Lotte Mortensen, tlf 96285323

IDRÆTSFORENINGEN FIFS Livsstils Huset har et tæt samarbejde med Idrætsforeningen FIFS. Foreningen Idræt for Sundhed har tilbud rettet mod gruppen af psykisk sårbare, som ønsker at dyrke idrætsog fritidsaktiviteter på mindre hold og med fast tilknyttet instruktør. På nuværende tidspunkt tilbydes aqua-spinning i varmtvandsbassinet i DGI-huset, cykelhold i omegnen, gåture i Herning og omegn, bodywork og badminton i DGIHuset. Vil du være med, har du forslag, eller lyst til at høre mere, så kontakt FIFS-koordinator Britta Dahl, 21465424. Pris: 400 kr. pr. halve år, betaling i februar og august. For den pris kan du deltage i alle de aktiviteter FIFS udbyder. NB: Tjek hjemmesiden og læs mere om foreningen, aktiviteterne og mødesteder: www.fifs-herning.dk - eller kontakt Idrætskoordinator Britta Dahl, 21465424

IDRÆTSVENNER Vil du gerne dyrke idræt og vil du gerne ind i et fællesskab med andre men kniber det med at komme af sted, eller er det bare for kedeligt at gå alene? I samarbejde med idrætsforeninger og studerende fra uddannelsesinstitutioner, vil det være muligt at få skabt kontakt til en idrætsven, som har samme interesse for din idrætsgren som dig, og hvor I til gensidig glæde kan træne og motionere sammen. Det kan være I mødes i en klub, i et træningslokale, eller I fx løber, går eller cykler en tur sammen. Er du interesseret i at få en idrætsven? eller er du måske interesseret i at være idrætsven? Kontakt Livsstils Huset, Lotte Mortensen tlf. 96285323

IDRÆTSMENTORER Vil du gerne dyrke idræt og vil du gerne ind i et fællesskab med andre men er det også svært for dig? Har du en udfordring i at komme ud af døren, så er her et tilbud om at deltage i et idrætsforløb med en personlig idrætsmentor. En idrætsmentor er en person, som har gennemgået en miniuddannelse gennem Dansk Arbejder Idræt. Uddannelsen har særligt fokus på information og motivation i forhold til gruppen af psykisk sårbare. Det vil være muligt at få skabt en kontakt med en idrætsmentor, som har samme interesse for idræt som dig, og hvor I til gensidig glæde kan træne og motionere sammen. Det kunne være at spille bordtennis, gå til dans, cykle sammen i en cykelklub osv. En idrætsmentor siger ja til at indgå et forpligtende forløb med dig, og du aftaler individuelt med din idrætsmentor hvor meget støtte du har brug for, om du helst vil hentes hjemme, eller I kan aftale at mødes i klubben. Er du interesseret? Kontakt Livsstils Huset, Lotte Mortensen tlf. 96285323

UDDANNELSE SOM IDRÆTSMENTOR Kunne du tænke dig at blive idrætsmentor for en person som er psykisk sårbar? Livsstils Huset og idrætsforeningen FIFS (foreningen idræt for sundhed) tilbyder interesserede at få en mini-uddannelse som idrætsmentor. En idrætsmentor er en person, som har gennemgået en uddannelse, som tilbydes i et samarbejde mellem Livsstils huset, FIFS og Dansk Arbejder Idræt. Uddannelsen har særligt fokus på information og motivation i forhold til gruppen af psykisk sårbare. En idrætsmentor siger ja til at indgå et forpligtende og aktivt forløb med en bruger. Som idrætsmentor påtager man sig et ansvar for at indgå i en positiv relation og understøtte den anden i at komme af sted til idrætsaktiviteten, fx ved at hente vedkommende. Det vil være muligt at få refunderet udgifter i forbindelse med idrætsudøvelsen. Livsstils Huset og FIFS har samarbejde med forskellige idrætsforeninger i Herning kommune og studerende fra uddannelsesinstitutionerne under VIA. Er du interesseret i at blive idrætsmentor? Kontakt Livsstils Huset, Lotte Mortensen tlf. 96285323

www.livsstilshuset-herning.dk Livsstils Huset, Skovvænget 2a, 7400 Herning Livsstilskoordinator: Lotte Mortensen, tlf. 96285323 slyml@herning.dk