På spring for fremtiden

På spring for fremtiden Boligsocial Helhedsplan Skælskør 2014-2017

1

2 Indhold 1 Forord... 3 2 Resumé... 4 3 Baggrund Boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde... 6 4 Vision... 10 5 Overordnede mål... 11 6 Indsatserne... 12 6.1 Indsatsområde: Børn, unge og familie... 13 6.1.1 Aktivitet 1: Mandagsklub for børn og unge... 14 6.1.2 Aktivitet 2: Drop In... 17 6.1.3 Aktivitet 3: Streetsport og GAME... 19 6.2 Indsatsområde: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv... 21 6.2.1 Aktivitet 1: Lektiecafé... 23 6.2.2 Aktivitet 2: FRITIDSJOB... 24 6.2.3 Aktivitet 3: Next step... 26 6.2.4 Aktivitet 4: Håb for fremtiden... 28 6.3 Indsatsområde: Beboernetværk, inddragelse og demokrati... 31 6.3.1 Aktivitet 1: Ungeråd... 32 6.3.2 Aktivitet 2: PC på tværs - Unge lærer ældre... 34 6.3.3 Aktivitet 3: Giv en hånd støtte til udvikling af frivillige kræfter... 35 6.4 Indsatsområde: Sundhed... 37 6.4.1 Aktivitet 1: Sundhedsforløb i Præstevangen og på Parkvej... 38 6.4.2 Aktivitet 2: Sundhedskampagner i samarbejde med Folkesundhed Slagelse... 39 6.5 Indsatsområde: Image og kommunikation... 41 6.5.1 Aktivitet 1: Beboerkommunikation... 42 6.5.2 Aktivitet 2: Det gode boligområde imagestrategi... 43 7 Organisering og evaluering... 45 7.1 Organisering... 45 7.1.1 Projektorganisationen... 45 7.1.2 Fællessekretariatet Sekstanten... 45 7.1.3 Organisering... 46 7.2 Evaluering... 48 8 Overordnet tidsplan... 49

3 1 Forord Den boligsociale helhedsplan På spring for fremtiden er udarbejdet af Skælskør Boligselskab i samarbejde med fællessekretariat, Sekstanten. Planen omfatter 7 af Skælskør Boligselskabs 23 afdelinger, og er en helhedsplan, der lægger stor vægt på en forebyggende indsats. Intensionen er, at Parkvejsområdet (afd.12, 13 og 18) og afdelingerne omkring Præstevangen (afd. 9, 10, 11 og 22) skal tilbyde socialt attraktive boliger for en bred beboergruppe. I Skælskør Boligselskab er vi derfor glade for at kunne fortsætte den positive udvikling, som det tidligere boligsociale projekt har skabt grobund for. Planen På spring for fremtiden har et godt afsæt i Parkvejsområdet, hvor vi afsluttede en gennemgribende fysisk renovering i 2012. Skælskør Boligselskab er et boligselskab i udvikling, og vi er derfor stolte af, at vi med denne plan kan præsentere et nyt og stærkere samarbejde, hvor flere boligafdelinger er med i ansøgningen og tager ansvar for drift og udvikling af fælles aktiviteter gennem det helt nye aktivitetsudvalg, som skal skabe beboeraktiviteter og kulturelle arrangementer på tværs af afdelinger, alder, etnicitet og geografiske skel. På spring for fremtiden indgår i en samarbejdsaftale med de øvrige boligsociale projekter i Slagelse kommune. Her er Slagelse Kommune og fem boligorganisationer gået sammen om at etablere et Boligsocialt Fællessekretariat Sekstanten, der skal sikre en koordineret målbar indsats i helhedsplanerne inden for følgende områder: Børn, unge og familie Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Beboernetværk, inddragelse og demokrati Sundhed Image og kommunikation Helhedsplanen På spring for fremtiden er bygget på et bredt samarbejde med Slagelse Kommune, der sammen med boligafdelingerne og Skælskør Boligselskab medfinansierer den boligsociale indsats. Vi ser frem til det tætte samarbejde med den lokale klub Oliemøllen, SSP, Folkesundhed Slagelse og Slagelse Kommunes Jobenhed og UU-Ungdommens Uddannelsesvejledning. Med denne helhedsplan har vi lagt rammerne for en målrettet og forebyggende indsats, som skal medvirke til at give bedre livsbetingelser for beboerne i ansøgningsområdet - først og fremmest ved at fokusere på fremtidsmulighederne for områdets mange børn, unge og deres familier. Vi ser frem til, at engagerede beboere, medarbejdere og samarbejdspartnere giver planen liv. På spring for fremtiden byder velkommen i samarbejdet. Herfra lyder opfordringen SPRING PÅ og støt op om projektet! Jan Kjærgaard Pedersen Formand for Skælskør Boligselskab

4 2 Resumé Med denne boligsociale helhedsplan udtrykkes et ønske om at skabe et mere ressourcestærkt boligområde, hvor bl.a. uddannelse og beskæftigelse er normen. Ligeledes er denne helhedsplan udtryk for en intension om at gøre Parkvejsområdet (afd.12, 13 og 18) og boligafdelingerne omkring Præstvangen (afd. 9, 10, 11 og 22) til socialt attraktive lejemål. Helhedsplanen omfatter syv af Skælskør Boligselskabs 23 afdelinger. Vision og overordnede mål De overordnede mål med den samlede indsats er: - at øge trygheden o at mindske kriminaliteten - at højne indtægts- og dermed beskæftigelsesniveauet - at øge uddannelsesniveauet Visionen er at styrke ansøgningsområdets ressourcer og samspil med lokalsamfundet. Beboernes personlige ressourcer, økonomiske såvel som socioøkonomiske, skal styrkes via uddannelse og beskæftigelsesindsatser. Samtidig skal området i bred forstand have et ressourceløft primært i form af koordineret samarbejde, så sammenholdet blandt beboerne styrkes, og områdets børn og unge oplever muligheder og støtte fra deres område i deres dagligdag. Ansøgningsområdet huser 954 af Skælskørs i alt 6418 indbyggere. Det vil sige, at selvom ansøgningsområdet i et boligsocialt perspektiv kan virke lille, fylder dets problematikker og udfordringer meget i lokalmiljøet. Ligeledes bor knapt 50 % af Skælskør Boligselskabs beboere i ansøgningsområdet. Områdets udfordringer De socioøkonomiske nøgletal, primært baseret på KÅS-tal fra Danmarks Statistik, tegner et billede af et område med udfordringer på både beskæftigelsesniveau og uddannelsesniveau. De offentligt forsørgede beboere kan omregnes til 264 fuldtidspersoner 1. I alt bor der 689 personer mellem 16 og 64 år i ansøgningsområdet. 454 af disse opgiver grundskole som uddannelsesniveau. Statistikken vise ligeledes, at en procentvis større gruppe, end i kommunens øvrige boligområder med boligsociale projekter, hverken er i ordinært arbejde, under uddannelse eller på offentlige ydelser. Statistikkerne på disse områder adskiller sig fra resten af kommunen i negativ retning. Ud af ansøgningsområdets 954 beboere er 231 i aldersgruppen 7 24 år 2. Af denne gruppe udgør børn og unge med en anden etnisk baggrund end dansk 30,7 %, mens det tilsvarende tal for Slagelse kommune som helhed er 11,8 %. Det er en generel udfordring for området at give børnene og de unge mulighed for en stærktilknytning til det omkringliggende samfund. Nogle har svært ved at passe deres skole, imens andre mangler fagligt kompetente udfordringer efter skole. I denne mangel mødes de unge i selvorganiserede grupper. 1 Tabellen i KÅS er opgjort for fuldtidspersoner, hvilket ikke er det samme som antallet af personer. Eksempelvis tæller en person, som har modtaget en given ydelse i 26 uger, kun som en halv person i optællingen. 2 Gruppen er defineret ud fra den samlede målgruppe for aktiviteter rettet mod børn og unge.

5 Indsatser og aktiviteter Oversigt over indsatsområder og aktiviteter fastsat ud fra områdets udfordringer Indsatsområde Børn, unge og familie Formål: At fremme tryghedsfølelsen i ansøgningsområdet, at sænke hærværk og kriminalitet samt at støtte unge i skolegang og uddannelse, hvis de ikke får den hjemmefra. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Formål: At støtte og vejlede unge mennesker i uddannelse, samt øge beskæftigelsesniveau gennem forløb for kontanthjælpsmodtagere. At få flere unge i fritidsjob. Aktiviteter Mandagsklub i Parkvejshuset Drop In Streetsport og GAME Lektiecafé Fritidsjob Next Step Håb for fremtiden Beboernetværk inddragelse og demokrati Formål: At fremme trygheden via kendskab + styrke det interne sammenhold Sundhed Formål: At fremme sundheden særligt blandt beboere uden for arbejdsmarkedet Image og kommunikation Formål: At fremme trygheden via den gode historie og de gode oplevelser samt at styrke områdets image ud ad til, og dermed potentielt øge indtægtsniveauet. Ungeråd PC på tværs Giv en hånd Kostvejledningsforløb Sundhedskampanger i samarbejde med Folkesundhed Slagelse Beboerkommunikation Det gode boligområde - Imagestrategi Samarbejdspartnere Helhedsplanen gennemføres i et bredt samarbejde med Slagelse Kommune. I flere aktiviteter indgår medarbejderressourcer fra SSP og den lokale klub, Oliemøllen. Desuden arbejder helhedsplanen sammen med Slagelse Kommunes Jobenhed og UU om en styrket beskæftigelses- og uddannelsesindsats. Helhedsplanen har etableret et samarbejde med UCSJ, Ankerhus og Folkesundhed Slagelse i forbindelse med sundhedsindsatsen.

6 3 Baggrund Boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde Ansøgningsområdet Denne boligsociale helhedsplan omfatter syv af Skælskør Boligselskabs i alt 23 afdelinger. Ansøgningsområdet fordeler sig på to fysiske områder. Afdeling 18, som huser en række ungdomsboliger, ligger i umiddelbar nærhed af afdeling 12 og 13, som med sin kombination af familieboliger og seniorboliger udgør Parkvejsområdet. Ungdomsboligerne i afdeling 22 grænser lige op til projektets andet område, nemlig Præstevangen, hvor afdeling 9, 10 og 11 ligger. Afdeling 9,10 og 11 er udelukkende familieboliger. Den fysiske helhedsplan på Parkvej har gjort bebyggelsen mere attraktiv, og med de nye elevatorer har afdeling 12 og 13 fået mulighed for at tiltrække nye målgrupper, hvis områdets image styrkes. Afdelingerne i Præstevangen har generelt vigende ansøgertal. Her er afdeling 9 mest sårbar, og der er fortsat problemer med tomgang, bl.a. fordi huslejen er på niveau med de nyrenoverede boliger på Parkvej, men afdeling 9 har mindre attraktive facader og udearealer. Den samme problematik gør sig gældende for afdeling 10 og 11. En trivselsundersøgelse foretaget af NIRAS i november 2012 viser, at der særligt i afdeling 11 bor mange, der er interesserede i at flytte internt i boligselskabet. Ansøgningsområdet huser 954 af Skælskørs i alt 6418 indbyggere. Det vil sige, at selvom ansøgningsområdet med dets 589 boliger kan virke lille i et bredt boligsocialt perspektiv, fylder dets problematikker og udfordringer meget i lokalmiljøet. Ligeledes bor knapt 50 % af Skælskør Boligselskabs beboere i ansøgningsområdet. Skælskør Skælskør er en lille købstad, der indtil kommunesammenlægningen var hovedby i Skælskør/Hashøj Kommune. Skælskør er kendt som en gammel og smuk by med et rigt sommerliv. Ligeledes huser byen en række kunsthåndværkere. Skælskør er også en by, hvor mange har boet i generationer, og hvor det personlige kendskab har stor betydning. Skælskørs arbejdsmarked er domineret af de store industrier omkring Harboe bryggerierne, Harboe fjerkræproduktion og slagteri samt Skælskør frugtplantager. Disse industrier har en forholdsvis stor andel af østeuropæisk arbejdskraft. Der er færre serviceerhverv end i andre købstæder, og efter kommunesammenlægningen er væsentlige dele af den kommunale administration flyttet til Slagelse. Skælskør har væsentligt færre arbejdspladser end beboere i arbejdsstyrken og har derfor tradition for pendling. Ligeledes er der ingen uddannelsestilbud efter folkeskolen.

7 Den manglende nærhed til oplagte arbejdspladser og uddannelsessteder gør, at de unge er ekstra udfordrede, når de skal finde fritidsjobs og uddannelsespladser. Beboersammensætning og områdets udfordringer De socioøkonomiske nøgletal, primært baseret på KÅS-tal fra Danmarks Statistik, tegner et billede af et område med et beskæftigelsesniveau og uddannelsesniveau, der er markant lavere end i resten af Slagelse Kommune. De offentligt forsørgede beboere kan omregnes til 264 fuldtidspersoner 3. I alt bor der 689 personer mellem 16 og 64 år i ansøgningsområdet. 454 af disse opgiver grundskole som uddannelsesniveau. Statistikken viser ligeledes, at en procentvis større gruppe, end i kommunens øvrige boligområder med boligsociale projekter, hverken er i ordinært arbejde, under uddannelse eller på offentlige ydelser. Statistikkerne på disse områder adskiller sig fra resten af kommunen i negativ retning. Skælskør Boligselskab har i alt 20 ungdomsboliger, fordelt i afdeling 18 og 22. Mange af ungdomsboligerne er beboet af unge, der ikke er under uddannelse. Det er opfattelsen, at de fleste, der flytter hjemmefra, mens de er under uddannelse, forlader byen for at flytte til Slagelse, Odense eller hovedstadsområdet for at komme tættere på deres uddannelsessted. Afdeling 18 og 22 er samtidig under særlig bevågenhed fra SSP og politi, da der særligt i ungdomsboligerne er problemer med stoffer. Der har i den forbindelse været razziaer i udvalgte ungdomsboliger. Den tydelige politiindsats har været med til at give området et blakket ry og en oplevelse af utryghed, hvilket specielt har gjort sig gældende i Degnevænget/Præstevangen. Mange børn og unge Ud af ansøgningsområdets 954 beboere er 231 børn og unge. Af denne gruppe udgør børn og unge med en anden etnisk baggrund end dansk 30,7 %, mens det tilsvarende tal for Slagelse kommune som helhed er 11,8 %. Andelen af børn og unge med anden etnisk baggrund en dansk er specielt høj i det nuværende boligsociale projektområde Parkvej afdeling 12 og 13. Her udgør de 7-24 årige med anden etnisk baggrund end dansk 46,6 % af børneungegruppen. Det er både projektets og den lokale skoles erfaring, at et antal børn og unge i forhold til deres skolegang og videre uddannelse ikke får den støtte, de har brug for på hjemmefronten. Gennemsnittet ved 9.kl. afgangseksamen 2013 for Parkvejsområdets unge lå 3,2 karakterer under landsgennemsnittet. 3 Tabellen i KÅS er opgjort for fuldtidspersoner, hvilket ikke er det samme som antallet af personer. Eksempelvis tæller en person, som har modtaget en given ydelse i 26 uger, kun som en halv person i optællingen.

8 Ansøgningsområdet har også en gruppe børn og unge med ringe tilknytning til det omkringliggende samfund. Nogle har svært ved at passe deres skole, imens andre mangler fagligt kompetente udfordringer efter skole. I denne mangel mødes de unge i selvorganiserede grupper. Der ligger en udfordring i at motivere denne gruppe unge til at deltage i pædagogisk styrede aktiviteter, da de i højere grad har en mere gadeorienteret adfærd. Ansøgningsområdet er altså præget af en række løse unge, der ikke har, og i mange tilfælde ikke ønsker, særlig stor tilknytning til samfundet uden for Parkvej. I en mindre og lokal undersøgelse kan man se, at 10 ud af 20 adspurgte børn og unge i alderen 9-16 år ikke går i den lokale klub, og blot 4 ud af 20 benytter sig af lokalområdets fritidstilbud så som idrætsforeninger og musikskole. 4 Den ringe tilknytning til det øvrige lokalområde gør, at børnene og de unge opholder sig en del i boligafdelingen, hvor de i høj grad dominerer udearealerne. Udearealerne er på mange måder indrettet til at rumme mange børn og unge, men området er dog også plaget af en del hærværk og graffiti. Ejendomsfunktionen bruger således en del ressourcer på at rydde op efter de unge. Der vil i forbindelse med projektets start blive foretaget en nulpunktmåling af Center for Dagtilbud i forhold til, hvor mange børn og unge der benytter sig af dags- og fritidstilbud. Det er dog langt fra alle områdets børn og unge, der laver hærværk og ikke passer deres skole. Derfor rummer denne helhedsplan også aktiviteter, der kan være med til at give områdets øvrige beboere et andet billede af de unge. Lavt uddannelses-, indtægts- og beskæftigelsesniveau Uddannelsesniveauet i ansøgningsområdet er markant lavere end i resten af kommunen. Hvor 40 % af befolkningen i hele Slagelse Kommune opgiver grundskole som uddannelse, opgiver 73 % på Parkvej grundskole som uddannelse. I afdelingerne i Præstevangen er tallet 60,3 %. Ligeledes er indtægtsniveauet lavere i ansøgningsområdet end i resten af Slagelse Kommune. Hvor 17,2 % af indbyggerne i Slagelse Kommune er lønmodtagere på højt eller mellem niveau, ligger blot 6 % af ansøgningsområdets beboere i denne kategori. Forskellen kommer også til udtryk i gennemsnitlig årlig indkomst pr. beboer. Hvor beboerne i ansøgningsområdet i gennemsnit har en personlig indkomst på 202.435 kr. p.a. ligger den gennemsnitlige personlige indkomst på 263.521 kr. p.a. i Slagelse Kommune samlet set. 31,2 % af ansøgningsområdets indvandrere eller efterkommere over 15 år figurerer under øvrige i forhold til socioøkonomisk status i de statiske nøgletal, hvilket betyder, at denne procentdel hverken har ordinært arbejde, er under uddannelse eller på anden offentlig forsørgelse. For Parkvej isoleret figurerer 35,6 % af alle 4 Undersøgelsen er foretaget via spørgeskema under en børne/ungeaktivitet i Parkvejshuset under den nuværende helhedsplan. Undersøgelsen er ikke nødvendigvis repræsentativ for hele ansøgningsområdets børne/ungegruppe, men fortæller dog noget om den faste gruppe børn og unge, som netop denne aktivitet har fat i.

9 personer over 15 år med anden etnisk baggrund end dansk under øvrige. I tilsvarende boligområder så som Sydbyen og Ringparken i Slagelse ligger øvrige på henholdsvis 31 % og 24 %, imens Slagelse Kommune samlet har 21 % i kategorien øvrige af personer over 15 år med anden etnisk baggrund end dansk. Erfaringer fra projektet under helhedsplanen 2009-2013 viser, at alle disse faktorer i samspil forstærker hinanden. Det bliver fx ikke nemmere at få et arbejde, hvis din nabo heller ikke har et. For det første går den enkelte glip af netværksmuligheder, hvis ens lokale netværk også står uden for arbejdsmarkedet. Ca. halvdelen af alle ledige stillinger bliver besat uden om traditionelle jobopslag 5, og netværk spiller derfor en stor rolle, når man er jobsøgende. For det andet kommer de yngre generationer til at mangle forbilleder, når uddannelse og arbejde for mange familier i ansøgningsområdet ikke er normen. For den kommende helhedsplan ligger der derfor også en udfordring i at få ændret selve indstillingen til uddannelse, erhverv og sidst men ikke mindst indstillingen til det kommunale system. Den kommende helhedsplan vil derfor indeholde aktiviteter omkring uddannelse og beskæftigelse, hvor der etableres et samarbejde med jobcenter og UU-vejledning. Områdets nuværende potentialer og ressourcer Det boligsociale arbejde i Parkvejsområdet har allerede stået på i fire år, og der er i den forbindelse oparbejdet en masse både gode og dårlige erfaringer, som er en stor ressource at kunne trække på i arbejdet med nærværende helhedsplan. En af de vigtigste erfaringer er, at der både inden for indsatser vedrørende børn, unge og familie og inden for indsatser vedrørende uddannelse, beskæftigelse og erhverv lægges en linje, der distancerer sig fra at servicere husets brugere med løsninger og gulerødder. I stedet vil indsatserne have fokus på det personlige ansvar, følelsen af medejerskab og medbestemmelse over egen situation. De grundlæggende relationer er skabt, og der kan nu tænkes i mere konkrete og målbare mål, der i mange tilfælde med fordel kan suppleres af en konsekvent og systematiseret opfølgning. En anden stærk ressource skabt af den nuværende helhedsplan er Ungerådet, der bl.a. fungerer som et stærkt brand for Parkvejshuset. Ungerådet skaber en masse positiv presse. De fungerer således både som rollemodeller for områdets børn og unge, og samtidig viser de også omverdenen på tværs af generationer, at de unge mennesker i Parkvejsområdet kan andet end at lave ballade. Rådet har fire medlemmer, hvor af to er over 18 år, og der skal derfor inden længe både nye og flere kræfter til. 5 I 2012 blev der slået ca. 300.000 stillinger op på landsplan. Ifølge Danmarks Statistik startede ca.600.000 danskere i nyt job i 2012.

10 Udbyttet af den fysiske helhedsplan på Parkvej, der blev afsluttet i 2012, er også en stor ressource for området. Parkvej har nu udendørsarealer, der opfordrer til aktivitet - bl.a. en basket bane og legepladser/udfordringsbaner, der henvender sig til både børn og unge. Med den fysiske helhedsplan blev Parkvejshuset, hvor store dele af de boligsociale indsatser udføres, også udvidet. Projektet har allerede på nuværende tidspunkt et tæt samarbejde med områdets ejendomsdrift. Det lader sig bl.a. gøre, fordi ejendomsdriften og projektet deler fysiske faciliteter. Projekt og ejendomsdrift er derfor i daglig dialog om både stort og småt. Det har vist sig at være en stor force, da det boligsociale område og ejendomsdriftens daglige opgaver ofte krydser hinanden. Sidst men ikke mindst skal projektets samarbejde med de lokale kommunale aktører nævnes som en ressource. Projektet har de sidste to år haft stort udbytte af en tæt dialog med skole, SSP, klub og politi. Det har således været muligt at lave meget koordinerede indsatser over for områdets børn og unge, der har haft behov for ekstra støtte i hverdagen for ikke at begå kriminalitet, for ikke at komme i forkert selskab eller blot for at komme i skole. Dette samarbejde er særligt stærkt mellem projekt og klub, og i denne helhedsplan vil dette samarbejde blive udbygget med en tværgående medarbejder. 4 Vision Visionen for den boligsociale helhedsplan er at gøre ansøgningsområdet til et trygt og mere attraktivt sted at bo ved at styrke ansøgningsområdets ressourcer og samspil med lokalsamfundet. Beboernes personlige ressourcer, økonomiske såvel som socioøkonomiske, skal styrkes via uddannelse og beskæftigelsesindsatser. Samtidig skal området i bred forstand have et ressourceløft primært i form af et styrket sammenhold blandt beboerne, så trygheden øges, og områdets børn og unge oplever velvilje og støtte fra deres omverden i deres dagligdag. Ved at fokusere på at styrke områdets ressourcer og sammenhængskraft er forankringen af projektets indsatser prioriteret fra begyndelsen. Vi ved, at en række beboere, der opnår nye ressourcer, vil fraflytte området. Derfor vægter vi, ud over de individuelle ressourcer, de fællesskabsorienterede ressourcer, der knyttes til boligområdets organisering og samspillet med de lokale institutioner, så en række indsatser efter helhedsplanens ophør har mulighed for at forsætte og fortsat styrke området.

11 5 Overordnede mål De overordnede mål med den samlede indsats er: at øge trygheden o herunder bl.a. at mindske kriminaliteten og forekomsten af hærværk at øge indtægts- og dermed beskæftigelsesniveauet at øge uddannelsesniveauet Disse mål er vedtaget af Slagelse Kommune og kommunens boligorganisationer som fælles mål for de fire boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune. Opfyldelse af disse mål er centrale i det boligsociale samarbejde mellem Skælskør Boligselskab og Slagelse Kommune, hvor vi har valgt at arbejde under hovedoverskriften På spring for fremtiden. Målene hænger helt overordnet sammen og forstærker hinanden. Trygheden øges blandt andet ved at kriminalitet og hærværk i boligområdet mindskes. Kriminalitet og hærværk i området mindskes blandet andet ved, at områdets børn og unge holdes til ilden i forhold til skolegang og uddannelse, og derved øges uddannelsesniveauet. Et øget uddannelsesniveau resulterer typisk også i et øget beskæftigelses- og indtægtsniveau. Det er på den baggrund opfattelsen, at der opnås stærk synergi målene imellem. 6 Succeskriterier for overordnede mål Den boligsociale indsats skal bl.a. øge trygheden ved at nedbringe forekomsten af hærværkssager med 40 %. Ejendomsfunktionen laver årlig optælling. Udgangspunkt for måling er august 2013 til august 2014. Ejendomsfunktionen etablerede i sommeren 2013 en registreringsmetode til hærværk, og konsekvent registrering er altså først påbegyndt her fra. Målemetode: Bogføringer i EG-bolig / ny målemetode. Ligeledes skal indsatsen øge følelsen af tryghed hos særligt de ældre beboere primært via kendskab. I samspil med Slagelse Kommune gennemfører Fællessekretariatet Sekstanten en nulpunktsanalyse. Herefter fastsættes specifikke succeskriterier. Målet med uddannelsesindsatsen er i samarbejde med Slagelse Kommune/UU at flere unge tilknyttes og gennemfører en uddannelse. 65,9 % af alle beboere over 15 år opgiver grundskole eller uoplyst som uddannelsesniveau. Samtidig opgiver kun 39 beboere, at de er under uddannelse. Der bor 154 unge mellem 16 og 29 år i ansøgningsområdet. Specifikke succeskriterier fastsættes i fællesskab med UU. Måling foretages via statistiske nøgletal fra Danmarks Statistik samt oplysninger fra UU. Målet med beskæftigelsesindsatsen er at nedbringe ansøgningsområdets andel af kontanthjælpsmodtagere, og de nuværende 22 % af alle offentligt forsørgede fuldtidspersoner skal nærme sig Slagelse Kommunes 12 %. Målinger foretages via statiske nøgletal fra Danmarks Statistik Boligområdets indtægtsniveau skal nærmere sig kommunens gennemsnit. I 2011 udgjorde den gennemsnitlige indkomst i ansøgningsområdet 202.435 pr. beboer over 15 år svarende til 77 % af 6 Det er svært at måle på kriminaliteten, da ansøgningsområdet ikke betegnes som et SUB-område, der får ekstraordinær politiindsats. I denne helhedsplan er kriminalitet derfor underordnet målet om at øge trygheden. Der er af samme grund sat meget få konkrete succeskriterier, der handler om at mindske kriminaliteten.

12 den gennemsnitlige indkomst i Slagelse Kommune pr. beboer. Ved projektets afslutning skal andelen være hævet til minimum 82 %. Målinger foretages via statiske nøgletal fra Danmarks Statistik. 6 Indsatserne Introduktion til indsatserne Når målet med indsatserne bl.a. er at øge uddannelsesniveau og indtægtsniveau, skal der indsatsmæssigt være et stort fokus på uddannelse og beskæftigelse. Store dele af opgaven med at få flere i beskæftigelse og få unge til at tage en ungdomsuddannelse ligger hos kommunen, og den boligsociale helhedsplan gennemføres derfor i et tæt samarbejde med Slagelse Kommune om at få løftet netop ansøgningsområdet. I dette samarbejde kan de boligsociale medarbejdere bidrage med et omfattende relationsarbejde, som for kommunen kan være svært at etablere. Således kan samarbejdet mellem boligorganisation, boligsocial projekt og jobenhed være med til at lette samspillet mellem myndighed og beboer. Ligeledes er målet for den kommende boligsociale helhedsplan, at trygheden øges og kriminaliteten mindskes, hvilket langt hen ad vejen går hånd i hånd. Det skal dog nævnes, at utrygheden i udsatte boligområder ifølge Center for Boligsocial Udvikling typisk er betinget af meget andet end egentlig kriminalitet. 7 Bl.a. viser CFBU s undersøgelse, at normbrydende adfærd, fx en gruppe højtråbende unge, der dominerer de fælles udearealer, spiller en stor rolle i den enkelte beboeres opfattelse af tryghed i området også selvom de unge ikke laver noget kriminelt. Således vægtes indsatsområdet børn, unge og familie højt, da det typisk er i gruppen af børn og unge, man ser den normbrydende adfærd. De fem overordnede indsatsområder er: Børn, unge og familie Uddannelse beskæftigelse og erhverv Beboernetværk, inddragelse og demokrati Sundhed Image og kommunikation Heraf vil der være størst fokus på de to førstnævnte indsatsområder. I det kommende afsnit er der under hvert indsatsområde beskrevet en række aktiviteter. I praksis vil der være en del overlap mellem aktiviteter og indsatsområder. Fx vil mange af helhedsplanens aktiviteter generere gode historier, der kan styrke ansøgningsområdets image. Alle succeskriterier er gældende for hele projektperioden med mindre andet er anført. 7 Undersøgelsen findes på http://www.cfbu.dk/projekter/cfbus-undersoegelser/tryghed-i-udsatte-boligomraader/

13 6.1 Indsatsområde: Børn, unge og familie Problemkompleks Børn, unge og familie er et af helhedsplanens to primære fokus-områder, da ansøgningsområdet har en stor børne- og ungegruppe. Den lokale skole, Skælskør skole, støtter, at der er behov for en lektiecafé i boligområdet, og udtaler: Mange af vore tosprogede elever er Romaer af anden generation, hvilket betyder, at deres forældre ikke kan hjælpe dem, men også at den kulturforskel, der er, viser sig ved, at skolen tillægges mindre betydning end den traditionelt gør i etnisk danske familier. Vi oplever, at det ændrer sig i løbet af generationerne, sådan at forældrene til de Romaelever vi har af tredje generation, generelt tillægger skolen større betydning, men der er langt endnu 8 Ydermere udtaler skolen, at der - ikke kun for de tosprogede elever, men også for de etniske danske elevers vedkommende - også er behov for tættere kontakt til hjemmene, således at man vil kunne snakke med forældrene om navnlig drengenes skolegang. Det står samtidig klart, at det er svært at vende tilbage til skolen, hvis man gennem længere tid ikke har været der kontinuerligt. Det påvirker både den unge her og nu, men det påvirker også den unge på sigt, hvis vedkomne ikke har den faglige selvtillid i orden og derfor får svært ved at finde en uddannelse, han eller hun føler sig fagligt godt tilpas i. Den typiske beboer i ungdomsboligerne er ikke under uddannelse. Det kommer blandt andet også til udtryk ved, at flere af beboerne i ungdomsboligerne har problemer med stoffer, og i enkelte tilfælde også sælger stoffer selv. Det har givet en del uro, hvor politiet bl.a. også har været meget involverede. Alt i alt har det resulteret i en større følelse af utryghed hos områdets øvrige beboere. Specielt har det påvirket de ældre generationers syn på de yngre generationer i en negativ retning. Overordnet mål med indsatsen At mindske hærværk i området bl.a. ved at skabe relationer med boligområdets ansatte At børn og unge i ansøgningsområdet holdes på skolesporet At fremme trygheden i området At arbejde forebyggende Succeskriterier At flere børn fra ansøgningsområdet begynder at bruge kommunens fritidstilbud som et alternativ til at hænge ud i boligområdet. Måling foretages af Center for Dagtilbud primo april 2014 og herefter én gang årligt. 8 Udtalelse i en mailkorrespondance mellem den boligsociale koordinator og Skoleleder Finn Hansen. Finn Hansen har givet tilladelse til at bruge udtalelserne.

14 At der er et stærkt samarbejde med HEL Fritid omkring fritidspas, hvor min. 20 børn og unge fra ansøgningsområdet årligt får lejlighed til at afprøve fritidslivet via fritidspas. Da der i Skælskør er lagt op til en skolereform, hvor fritidsaktiviteter kan blive en del af skoledagen, vil specifikke succeskriterier først kunne fastsættes i efteråret 2015, når skolereformen for alvor er implementeret. Andelen af børn på SSPs drop out-lister reduceres med 40-50 %. Målinger foretages i samarbejde med SSP. At nedbringe forekomsten af hærværkssager med 40 %. Ejendomsfunktionen laver årlig optælling. Udgangspunkt for måling er august 2013 til august 2014. Ejendomsfunktionen etablerede i sommeren 2014 en registreringsform af hærværk. Der er fra august 2013 til februar 2014 registreret 11 hærværkssager i ansøgningsområdet. Til sammenligning er der i alt registeret 2 hærværkssager i resten af Skælskør Boligselskabs afdelinger. Målemetode: Bogføringer i EG-bolig / ny målemetode. Aktiviteter Mandagsklub for børn og unge Drop In Streetsport og GAME 6.1.1 Aktivitet 1: Mandagsklub for børn og unge Problemkompleks Mange løse børn og unge der hænger ud i boligområdet, da de mangler tilknytning til det øvrige lokalsamfund: o Ud af ansøgningsområdets 159 børn og unge, der er i målgruppen for den lokale fritids- og ungdomsklub (7-17årige), går 69 børn og unge i klub. Kun en lille brøkdel går til øvrige fritidsaktiviteter. Børne- og ungegruppen i Præstevangen (afd. 9, 10 og 11) har en lavere deltagelsesprocent end børne- ungegruppen på Parkvej. Det skyldes sandsynligvis, at den lokale klub, Oliemøllen, ligger på Parkvej lige over for afd.12 og 13. Relationsarbejdet i denne aktivitet skønnes vigtigt, også i forhold til andre aktiviteter under helhedsplanen. Mange hærværksepisoder i Parkvejsområdet. 11 sager i 2013 mod 2 i de resterende afdelinger i Skælskør Boligselskab Indhold og praksis Hver mandag eftermiddag og aften er der klub for børn og unge i Parkvejshuset. Den lokale klub, Oliemøllen, holder lukket om mandagen, og der derfor en helt naturlig gruppe af mandagsgæster, som allerede går i klub (ca.50 %). Denne gruppe af børn og unge skal være med til at

15 inspirere de børn og unge, der mangler tilknytning til klubben, og give en slags vi ses i morgen i klubben - effekt. Kl.16-18 er der aktiviteter for de 6-12årige. Her er fokus på uformelle og relationsskabende aktiviteter. Det kan være alt lige fra perleværksted til kagebagning eller PlayStation. Ud over de unge klubmedlemmer, lægger vi vægt på, at de 6 12 årige bygger stærke relationer til rollemodellerne fra fritidsjob og ungeråd. Kl.19-21 er der aktiviteter for de 13-20årige. Her vil de unge med hjælp lave aftensmad med fokus på det sunde måltid, der kan spilles PlayStation, snakkes og der kan laves aktiviteter for specifikke målgrupper. De unge skal være aktivt deltagende i tilrettelæggelsen af aftenens aktiviteter, og det forventes derfor, at de kommer med input til indhold og således engagerer sig i aktiviteterne. Idet de unge i vid udstrækning kommer fra uddannelsessvage miljøer vægtes oplysning om vigtighed af skole og uddannelse også højt. Samtidig vil modulet for de større børn også komme til at tilbyde kurser i ungdomsøkonomi og flytte hjemmefra -kurser. Kursernes udformning og afvikling varetages overordnet af projektlederen, som bl.a. i forbindelse med økonomi-kurset samarbejder med Økonomirådgivningsprojektet. Deltagerne i aktiviteten mødes således af en kvalificeret opbakning omkring livets udfordringer såsom valg af uddannelse, fritidsaktiviteter mv. Repræsentanter for ungerådet deltager i arrangørgruppen. Ungerådet er gode rollemodeller for områdets øvrige børn og unge, og aktiviteten får således også en sammenhæng med indsatser i forbindelse med beboernetværk, inddragelse og demokrati. I begge tidsrum er det faglige personale opmærksomme på at skabe rammen om den uformelle snak, som skal danne grobund for en mere håndholdt indsats over for den enkelte unge i forhold til at få større tilknytning til det omkringliggende samfund om det så er indmeldelse i den lokale klub eller fx tilmelding til ungdomsskole eller sportsforening. Projektets ansatte får her mulighed for at lære områdets yngre beboere at kende. Det er ofte i det uformelle samvær, at de unge mennesker åbner sig lidt op og får fortalt lidt om deres hverdag og problemstillinger. Samtidig kan projektets ansatte holde fingeren på pulsen omkring dynamikken i børne- ungegruppen. Det er bl.a. i denne uformelle relation, at projektets ansatte får et indblik i, hvor der er behov for mere håndholdte indsatser. Aktiviteten skal samtidig give en positiv voksen-relation, der kan opdyrke og understøtte den unges ambitioner for sig selv og sin fremtid. Relationerne til børnene og de unge under denne aktivitet er også bærende i udførelsen af andre aktiviteter så som lektiecafé og beskæftigelsesaktiviteter for unge. Som en del af den kommunale medfinansiering vil en medarbejder fra Oliemøllen deltage i aktiviteten. Der vil i løbet af det første halve år blive arrangeret en dialog-aften i Præstevangen, så beboerne her bliver opmærksomme på aktiviteten, og de boligsociale medarbejdere bliver klogere på beboernes behov. Da aktiviteten er afhængig af faciliteterne i Parkvejshuset, kunne det fx være en mulighed at etablere en mindre gruppe af frivillige voksne, der kan følge børnene fra Præstevangen til Parkvej og tilbage igen. Mandagsklubben bygger på tidligere erfaringer, og klubben er allerede bredt kendt blandt Parkvejsområdets børn og unge. Rekruttering af deltagere foregår via hjemmeside og Facebook.

16 Målgruppe For at ramme målgruppen så bredt som muligt er aktiviteten delt op i to dele. Eftermiddagen er forbeholdt de 6-12årige (ca.100 børn i ansøgningsområdet), imens aftenen er for de 13-20årige (ca. 100 unge i ansøgningsområdet). Alle børn og unge i området er velkomne, men ud fra en boligsocial vinkel vil der være fokus på de børn og unge, der mangler tilknytning til det omkringliggende samfund. Mål Det overordnede mål med aktiviteten er at give ansøgningsområdets børn og unge en stærkere tilknytning til lokalsamfundet. Et sekundært mål er at skabe relationer, som rækker ud over den konkrete aktivitet. Succeskriterier og målemetoder I forhold til Parkvej vil vi opretholde det nuværende niveau af tilmeldinger til klubben på 59 % af alle unge i målgruppen. Målemetode: Data fra Center for Dagtilbud. Aftale om årlig måling/medlemstal fra klub. At flere børn og unge fra Præstevangen (afd.9, 10 og 11) deltager i aktiviteten. 40 % af Præstevangens børn og unge er tilknyttet den kommunale fritidsklub og ungdomsklub. Efter første år skal tallet være steget til 50 %. Måling foretages via informationer om medlemstal fra klubben/data fra Center for dagtilbud. Stærkt samarbejde med HEL Fritid så andelen af unge, der går til fritidsaktiviteter, øges - bl.a. via fritidspas, hvor min. 20 børn og unge årligt får bevilliget fritidspas eller fritidsguide. Målemetode: Optælling i samarbejde med HEL Fritid. Samarbejdsrelationer Oliemøllen: Der vil, fordi størstedelen af målgruppen er under 18 år, være et stort samarbejde med den lokale klub, Oliemøllen. Der vil for kommende medlemmer af klubben være mulighed for at komme på besøg evt. i selskab med en medarbejder fra projektet. HEL Fritid: Medarbejder fra Oliemøllen sikrer samarbejdet med HEL Fritid bl.a. med muligheden for fritidsguide og fritidspas. Medarbejderressourcer Boligsocial medarbejder ca.7 timer om ugen + 3 timer om måneden til brobygning mellem Parkvej og Præstevangen. Medarbejder fra den lokale klub ca. 6 om ugen. Evt. 1-2 unge i fritidsjob ca.5 timer pr. ung om ugen. Forankring Af hensyn til relationsarbejdet ønsker vi at gennemføre denne aktivitet i projektperioden. Aktiviteten skal forankre sig selv i den forstand, at jo flere børn der begynder til fritidsaktiviteter uden for boligområdet, jo

17 mere vil det også smitte af på boligområdets øvrige børn. Det gælder særligt inden for familierne. Hvis storebror går til fodbold eller til trommer, bliver lillesøster måske også inspireret til at finde en fritidsaktivitet. Der er ikke udarbejdet endelig forankringsstrategi, da skolerne med den nye reform også får til opgave at støtte børnene og de unge i deres fritidsaktiviteter. 6.1.2 Aktivitet 2: Drop In Problemkompleks Kun 32 personer mellem 16 og 29 år opgiver et uddannelsesniveau, der ligger over grundskoleniveau. Området har altså en stor andel af unge, som opgiver grundskole eller uoplyst som uddannelsesniveau. Det drejer sig om 122 ud af 154 unge mellem 16 og 29 år. Naturligvis skal en hvis procentdel af disse trækkes fra, da man fx som 16-årig netop har afsluttet folkeskolen, og derfor ikke har nået at uddanne sig videre. Der bor ca. 130 personer mellem 18 og 29 år i ansøgningsområdet. Langt fra alle børn og unge i området får den støtte, de har behov for i forhold til skolegang og fastholdelse på ungdomsuddannelser. 9 Hvilket bl.a. betyder, at der i hjemmet ikke bliver fulgt op på udeblivelse fra skolen eller uddannelsesfrafald. Dette gælder særligt for Parkvejsområdet og giver generelt myndighederne en ekstra stor udfordring i forhold til at støtte disse unge i deres uddannelse. Indhold og praksis De boligsociale medarbejdere og den lokale klub er ofte de første, der opdager, når børnene og de unge ikke passer deres skole eller mistrives. De hænger ud i boligområdet, når de ikke er i skole, og har ofte vanskeligheder i samspil med andre unge, når de er i klub. Projektet har i den forbindelse også daglig kontakt med ejendomsfunktionen. I fællesskab, boligområde og klub, har vi derfor en unik mulighed for at træde hurtigt til, og hjælpe den unge på ret kurs. Herunder hjælp til at få kommunal vejledning i forhold til fastholdelse på den uddannelse, vedkommende er i gang med, eller hjælp til at komme hurtigt videre efter et evt. frafald enten via Ungehus eller via den ugentlige kommunale jobcafé i Parkvejshuset, jf. anden aktivitet under dette indsatsområde. Der er afsat forholdsvis mange medarbejderressourcer til denne aktivitet, da det opsøgende arbejde, den efterfølgende vejledning og rollen som bindeled til relevante myndigheder og kommunale samarbejdspartnere er tidskrævende. I forhold til kriminalitetstruede folkeskoleelever samt elever med høj fraværsprocent etableres et styrket samarbejde mellem projekt og SSP, hvor SSP agerer særlig hurtigt på henvendelser fra Parkvejshuset. I den forbindelse afholdes ad hoc møder i SSP koordinationsgruppen, hvor problemet identificeres og opgaveløsning tilrettelægges. SSP er i den forbindelse også ansvarlig for eventuel opfølgning, og vil være til stede i Parkvejshuset én aften om ugen. Projekt, klub, SSP og politi mødes hver 3. måned til tendensmøder, hvor man kan drøfte, hvad der rør sig blandt børnene og de unge, samt sparre med hinanden i forhold til strategier for nedbringelsen af kriminalitet. Det afgørende er, at dialogen mellem de forskellige parter bibeholdes. Det er vigtigt, at de unge 9 Jf. Udtalelser fra Skælskør Skole, afsnit 6.1

18 føler, at de voksne taler sammen og har et fælles udgangspunkt. Som en del af den kommunale medfinansiering er leder af SSP i fællesskab med leder af Parkvejshuset tovholdere på aktiviteten og ansvarlige for afholdelse af tendensmøder. Herunder har SSP specifikt ansvar for at indkalde til tendensmøderne. Parkvejshuset lægger lokaler til tendensmøderne. Den ekstraordinære SSP-indsats er en del af den kommunale medfinansiering. Målgruppe De løse børn og unge særligt i Parkvejsområdet, ca.20-30 børn og unge. Mål Målet er at færre unge frafalder deres ungdomsuddannelse, og at den unge kommer hurtigt videre, hvis frafaldet alligevel sker. Målet er også at færre af områdets folkeskoleelever ender på SSPs dropout-liste. Det er ligeledes et mål at etablere et sammenhængende by- og boligområde, hvor børnene mærker, at de voksne taler samme sprog. Det er her afgørende, at et stærkt samarbejde etableres mellem projekt, klub, politi og SSP, hvor man holder tendensmøder og i fællesskab lægger kriminalitetsforebyggende strategier. Succeskriterier og målemetoder Færre børn fra Parkvej og Præstevangen figurerer på SSPs dropout lister. Nedbringes med 40-50 %. Information via SSP. Målinger foretages årligt. En målbar stigning i tilknytning til uddannelse og færdiggørelse af uddannelser blandt de 18 til 29- årige. Udgangspunktet for målingerne er 2013. Målinger foretages via KÅS-tal fra Danmarks Statistik. Første gang i april 2015. Herefter årligt. Samarbejdsrelationer Projekt, klub, SSP og politi arbejder sammen som beskrevet ovenfor. Medarbejderressourcer En boligsocial medarbejder ca.10 timer om ugen Ejendomsmester: 1,5 timer om ugen SSP-medarbejder: gennemsnitligt 2,5 timer om ugen Medarbejder fra klub: 3 time om ugen samt 2 timer hver 3.måned Lokalpoliti: ad hoc samt 2 timer hver 3. måned

19 Forankring Det tætte samarbejde, der etableres mellem projekt, politi, klub og SSP, kan og vil formentligt fortsætte på egen hånd, efter den boligsociale indsats er ophørt. Tiltag vedr. hurtig ageren i forbindelse med frafaldstruede børn og unge kan efterfølgende foretages af SSP og UU/Ungehuset. 6.1.3 Aktivitet 3: Streetsport og GAME Problemkompleks Forskellige grupper af unge i området dyrker en lidt hård gadekultur, som blandt andet også kommer til udtryk igennem hærværk. Det har i høj grad skabt et negativt billede af ansøgningsområdets unge beboere. Det er dog langt fra alle de unge beboere, der laver ballade og skaber uro. Generelt for ansøgningsområdet gælder, at der mangler rollemodeller, som kan være med til at skabe nogle gode rammer for gadekulturen. Dette gælder særligt for Præstevangen, da man under det nuværende projekt i Parkvejskvarteret er godt i gang med at skabe rollemodeller. Ansøgningsområdet får ofte negativ omtale i pressen, hvilket er med til at styrke fordommene om boligområdet og gør det sværere at tiltrække gæster fra den øvrige by, og afdelingerne kan således let komme til at lukke sig om sig selv. Dette gælder særligt Parkvej, da det ligger i udkanten af byens kerne, og man kommer således ikke naturligt forbi, hvis ikke man har et specifikt ærinde. Indhold og praksis I den varmeste del af udendørsperioden, maj-september, vil der være basket ball-træning på Parkvejs nyetablerede bane. Undervisningen skal varetages af unge fra ansøgningsområdet, som skal fungere som rollemodeller og undervisere. Der vil være særligt fokus på at motivere unge fra Præstevangen og Degnevænget, da undervisningen ikke foregår lige uden for deres vinduer, og de af den grund ikke naturligt bliver opmærksomme på muligheden. En strategi for at nedbringe hærværk og gøre de positive relationer mere synlige er at bringe de unge sammen omkring meningsfyldte aktiviteter, hvor de har mulighed for at danne fællesskaber, der kan være med til at give dem en ny indgangsvinkel til deres boligområde. Erfaringen er, at hvis man har et positivt fællesskab med sine naboer og har delt gode oplevelser på fællesarealerne, kommer boligområdet og fællesarealerne i høj grad til at repræsentere dette fællesskab og bliver således tilført både symbolsk og konkret værdi for den enkelte beboer uanset alder. Der er i den forbindelse større sandsynlighed for, at man er med til at værne om sit boligområde frem for at nedbryde det. Samtidig synliggøres en gruppe unge, der kan være gode eksempler for deres generation hos de øvrige beboere. Organiseret streetsport giver således de unge mulighed for at udnytte boligområdets fællesarealer på en god og konstruktiv måde. Det er projektets ansvar at skabe gode vilkår for etableringen af et fællesskab.

20 Målgruppe Den primære målgruppe for aktiviteten er ansøgningsområdets unge beboere i alderen 10-18 år, ca.125 personer. Som en sekundær målgruppe er den øvrige by, da arrangementerne omkring GAME, formentlig vil lokke en masse gæster til boligområdet. Mål Målet er at skabe rollemodeller for de unge beboere og derigennem styrke de unges fællesskab i en positiv retning, som også kommer til udtryk i en større ansvarsfølelse over for boligområdet og derved nedbringer antallet af hærværkssager. Målet er også hele vejen rundt at skabe gode oplevelser i området, og således generere den gode historie, som skridt for skridt er med til at ændre boligområdets image. Succeskriterier og målemetode I samarbejde med GAME at uddanne 1-2 basket-instruktører hvert år. At unge selv samles og spiller basket på den nye bane evaluering/ interview med deltagerne ved sæsonafslutning. At nedbringe forekomsten af hærværkssager med 40 %. Ejendomsfunktionen laver årlig optælling. Udgangspunkt for måling er august 2013til august 2014. Ejendomsfunktionen etablerede i sommeren 2014 en registreringsform af hærværk. Der er fra august 2013 til februar 2014 registreret 11 hærværkssager i ansøgningsområdet. Til sammenligning er der i alt registeret 2 hærværkssager i resten af Skælskør Boligselskabs afdelinger. Målemetode: Bogføringer i EG-bolig / ny målemetode. At afholde GAME-event hver sommer med inddragelse af den øvrige by/kommune. Samarbejdspartnere I samarbejde med GAME: uddannes unge basket-trænere afholdes træning på Parkvej afholdes GAME-arrangement i sommermånederne Medarbejderressourcer Indledende koordinering, rekruttering samt dialog med GAME: ca.12 timer Styregruppemøder: ca. fem møder på en sæson Evt. konflikthåndtering: Der kan opstå behov for, at en medarbejder deltager ved træningen af og til. Ligeledes er det den boligsociale medarbejder, der fungerer som mægler, hvis der skulle opstå konflikter med øvrige beboere. Erfaringen fra det nuværende projekt viser, at der kan opstå konflikter internt i ungegruppen, men også med øvrige beboere som fx kan synes, at de unge larmer for meget, når de træner. I denne konflikthåndtering ligger en masse læring for de unge, og den boligsociale medarbejder er derfor med for at støtte den konstruktive dialog også på tværs af generationer.

21 Forankring Det vil i slutningen af projektperioden vurderes, om det er relevant at finde en lokal sponsor, der er interesseret i at overtage samarbejdet med GAME. Alternativt søges det at finde en lokal ildsjæl, der vil stå for informationsarbejde i forbindelse med GAMEs arrangementer i Slagelse og Korsør. 6.2 Indsatsområde: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Problemkompleks Uddannelsesniveauet i området er som tidligere nævnt lavt i forhold til i resten af kommunen. 73 % i Parkvejsområdet opgiver grundskole som uddannelse, og i afdelingerne i og omkring Præstevangen er tallet 60,3 %. Det tilsvarende tal for Slagelse Kommune er 40,1 %. Et lavt uddannelsesniveau og en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet har stor betydning for den enkeltes tryghed og trivsel. Ledighed er ofte årsag til isolation og kan medvirke til et negativt selvbillede, som igen forstærker isolationen. For grupper der i forvejen er marginaliserede af den ene eller den anden grund, kan det være en stor udfordring af komme tilbage til arbejdslivet. Særligt problemkompleks i forhold til ungdomsbeskæftigelse Unge, der er ved at færdiggøre folkeskolen, vil være i en særlig fokusgruppe. Mange af ansøgningsområdets unge har ikke et afklaret forhold til uddannelse og beskæftigelse, når de forlader folkeskolen. Det betyder også, at der i ansøgningsområdet på nuværende tidspunkt er for mange unge over 18 år, som ikke er i gang med uddannelsesforløb, dropper ud eller har svært ved at tilpasse sig uddannelsesmiljø og faglige krav. Flere af de unge har en problemfyldt hverdag og har blandt andet brug for ekstra støtte i forbindelse med at finde fritidsjob. Boligområdet kan i den forbindelse være med til at skabe nogle bedre rammer for de unge, så de opnår kompetencer til at komme videre i uddannelsesprocessen eller bliver integrerede på arbejdsmarkedet. Det kræver dog, at der med stor åbenhed spørges ind til aktuelle problemstillinger. Der ligger ofte komplekse sammenhænge bag den unges adfærd, som kan være svære at tage hensyn til, hvis de ikke bliver italesat. Det fordrer derfor en stor nysgerrighed og følsomhed at forstå og indgå i denne proces. Her kan projektets medarbejdere spille ind med det relationsopbyggende arbejde, som i forvejen foregår i Parkvejshuset. At den gode relation til den unge er etableret, kan være en stor ressource både for den unge og for uddannelsesinstitution, arbejdsplads eller jobcenter. Generelt har målgruppen de samme ønsker og drømme som alle andre unge, men ofte mangler de indflydelse på eget liv og fremtid, og dermed har de også mistet initiativet. Derfor er det ekstremt vigtigt at få forældresamarbejdet til at fungere, så forældrene kan understøtte en positiv tilgang til uddannelse og beskæftigelse. De unge i fokusgruppen har overvejende ikke haft ønske om at vende samfundet ryggen, men føler sig stigmatiseret i eget liv. Samtidig ligger de under for samfundets sammenblandede begreber om at være utilpasset, kriminel mv. Det er projektets vurdering, at det kan have afgørende betydning for de unge at have en voksen-relation til medarbejdere i projektet i forbindelse med at ville ændre sin adfærd.

22 Muligheden for at danne grundlag for et tillidsbaseret forhold skabes via aktiviteter, hvor børn og unge oplever medarbejdere som en gennemgående person, der repræsenterer den sammenhæng, som de ellers kan antages at mangle. Således er noget af det grundlæggende relationsarbejde grundlagt i mere bløde aktiviteter, som Mandagsklub for børn og unge. Disse relationer skal være en værdifuld ressource i samarbejdet med Slagelse Kommunes jobcenter og Ungehus. Her vil man via Parkvejshusets relation til de unge og de kommunale kompetencer skabe et rum for vejledning, hvor den unge får en mulighed for at ændre sin opfattelse af det kommunale system fra modstander til medspiller. Relationerne er ligeledes værdifulde i forhold til at udvælge de rette kandidater til aktiviteten Fritidsjob. Overordnet mål med indsatsen Med denne indsats ønsker helhedsplanen at styrke den enkelte beboers kompetencer, og dermed give en bred gruppe beboere et bedre udgangspunkt for at komme tilbage på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse. I forhold til de unge er målet skabe et boligområde, hvor normen er at uddanne sig og være aktiv på arbejdsmarkedet. Målet er at skabe et boligområde, hvor man møder en flok unge mennesker, der tager ansvar for sig selv og deres fremtid. Succeskriterier 7-9 beboere over 30 år kommer årligt i varig beskæftigelse. Målinger foretages i samarbejde med Slagelse Kommunes jobenhed. 15-20 unge over 18 år gennemgår årligt et uddannelsesafklarende rådgivningsforløb i samarbejde med jobenhed og Ungehuset. Måling foretages af jobenheden. Karaktergennemsnittet ved afgangseksamen hæves fra 3,5, så det nærmer sig landsgennemsnittet på 6,7. Dette måles via informationer fra skolerne én gang årligt. Aktiviteter Lektiecafé Fritidsjob Next Step Håb for fremtiden

23 6.2.1 Aktivitet 1: Lektiecafé Problemkompleks Gennemsnittet ved 9.kl. afgangseksamen 2013 for Parkvejsområdets unge lå 3,2 karakterer under landsgennemsnittet En voksende andel af børn og unge der har behov for at blive styrket i deres skolekultur og har en høj fraværsfrekvens, som kontinuerligt hindrer et forventeligt alderssvarende fagspecifikt niveau. Skælskør skole vægter forældresamarbejde højt, men har udfordringer i forhold til en voksende gruppe børn og unge, hvor det er vanskeligt at få et konstruktivt forældresamarbejde. Disse børn kommer hurtigt bagud og bliver fagligt svage. I det lange løb betyder det, at eleverne bliver skoletrætte, og i sidste ende betyder det, at de ikke har lyst til at forsætte deres skolegang efter 9.klasse. Indhold og Praksis Aktiviteten udføres i Parkvejshuset tre gange om ugen. Aktiviteten styres af en fagligt kompetent medarbejder, der skal formå at styre lektiecaféen i en retning, hvor der er et stærkt fokus på den pædagogiske støtte til at få styrket børnenes faglighed. Afhængig af hvor besøgt lektiecaféen bliver, kan det faglige personale få brug for flere hænder. Tanken er her at ansætte et ungt menneske, gerne fra området, der allerede er i gang med en ungdomsuddannelse. Vedkommende vil således både aflaste projektets medarbejder og fungere som rollemodel for lektiecaféens brugere. De lokale skoler kender til lektiecaféen og opfordrer kraftigt elever med faglige vanskeligheder samt deres forældre til at benytte sig af tilbuddet. Projektet ønsker et stærkt forældresamarbejde og anser det for afgørende i forhold til aktivitetens forankring, at forældrene bliver inddraget i aktiviteten på en måde, hvor også de bliver udrustet til at fastholde barnet i den gode vane med at lave lektier. Målgruppe Principielt er aktiviteten et åbent tilbud for alle børn og unge i ansøgningsområdet. Der vil dog etableres samarbejde med de lokale skoler omkring henvisning til lektiecaféen af udsatte elever fra Parkvej og Præstevangen. Det vurderes, at ca. 50 % af ansøgningsområdets 159 børn og unge mellem 7-17 år er i primær målgruppe for denne aktivitet. Mål Målet med indsatsen er at gøre områdets børn fagligt stærkere og styrke den enkeltes skolekultur. Ved at give de fagligt svage elever en ekstra chance for at få stoffet forklaret, og ved at yde voksenstøtte til de elever, der ikke oplever den derhjemme, skal børnene styrkes i deres følelse af, at de kan noget. De skal finde/genfinde den faglige selvtillid ved at få succesoplevelser og med tiden føle lyst og medansvar for egen læring. Børnene skal gennem lektiecaféen få gode forudsætninger for at deltage i undervisningen på samme niveau som andre og i sidste ende ikke have et fagligt behov for at komme i lektiecaféen. Det er ligeledes et mål at få etableret et forældresamarbejde, også med de forældre der for skolen er svære at nå. De boligsociale medarbejdere har et bredt kendskab til området, dets udfordringer og dets beboere. Tidligere erfaring viser, at de boligsociale medarbejdere på den baggrund har ekstra gode forudsætninger for at komme i konstruktiv dialog med områdets beboere.

24 Succeskriterier og målemetoder 60 % af de udpegede deltager regelmæssigt. Der måles via logbog med deltagerliste. Karaktergennemsnittet ved afgangseksamen hæves, så det nærmer sig landsgennemsnittet på 6,7. Målemetode: Gennemsnittet for afgangseksamen i 2013 og 2014 for Skælskør Skoles elever fra Parkvej udregnes og bruges som nulpunkt. Måling i forhold til opnåelse af succeskriterier måles via informationer fra skolerne én gang årligt, første gang i sommeren 2015. Projektet tager kontakt til forældrene til samtlige børn, der er anvist af skolerne. Der etableres forældresamarbejde med min. 50 % af disse. Projektets medarbejdere står selv for registrering og optælling via logbog. Samarbejdsrelationer De to lokale skoler: Opfordrer relevante elever samt forældre til at deltage i aktiviteten og er i dialog med projektet i forhold til opsøgende arbejde og faglig sparring med projektets medarbejdere. Evt. Røde kors: Evt. samarbejde afklares i første kvartal af projektperioden. Det vil ligeledes i løbet af første halv år blive afklaret, om der er andre frivillige kræfter at trække på i området. Det kunne fx være lokale gymnasieelever. Medarbejderressourcer En medarbejder ca. 9 timer om ugen. Forankring Forankring kan bl.a. ske via Røde Kors. Ligeledes er intentionen at skabe en bedre skolekultur hos aktivitetens deltagere, så de på sigt ikke har behov for at komme i lektiecafé. 6.2.2 Aktivitet 2: FRITIDSJOB Problemkompleks En række unge i området har brug for ekstra støtte til at komme i ordinært fritidsjob, hvilket er en hindring for fremtidig beskæftigelse samt uddannelsesforløb. Det er opfattelsen hos mange af de øvrige beboere, måske særligt hos de ældre, at de unge i området skaber uro og utryghed. Denne opfattelse bunder i, at de unge ikke i så høj grad er positivt synlige i området. Indholdet og praksis Arbejdsområder bestemmes i samarbejde med den enkelte unge, der således får mulighed for at sætte ord på egne kompetencer. Samarbejde med ejendomsfunktionen forventes at være det bærende element i fritidsjob-ordningen, men mere selvdefinerede opgaver, så som serviceopgaver for øvrige beboere (hundeluftning, indkøb, vinduespudsning mm.), skal også være en mulighed, idet netop denne form for opgaver skaber kontakt på tværs af beboergrupper.

25 Opgaverne kan fx være: Piccoloopgaver i administrationen Uddeling af beboerbreve og opsætning af opslag Renholdelse fx fjerne affald i området i weekenden Større projekter Give PC-kursus til ældre, jf. aktivitet under indsatsområde 3 Medhjælp i Parkvejshuset bl.a. under arrangementer Medhjælp ved lektiecafé Medhjælp ved børne- og ungeaktiviteter Instruktør ved street-aktiviteter Ansvarlig for opdatering af Parkvejshuset kalender Et fritidsjob i Parkvejshuset er tidsbegrænset og løber et halv år ad gangen. Der sigtes således efter at have to runder om året. Under forløbet vil der være et stort fokus på vejleding af den unge både i forhold til adfærd på en arbejdsplads og i forhold til videre forløb efter ansættelsens udløb. Efterfølgende vil den unge få en officiel udtalelse, som kan bruges i den videre jobsøgning. Den boligsociale medarbejder har ansvar for: at opbygge og vedligeholde jobåbninger internt - herunder uddanne mentorer og sparre med de ansættelsesansvarlige internt i boligorganisation og boligområde at skabe jobåbninger i det lokale erhvervsliv en understøttende funktion i forhold til de unge, så de afdækker og udvikler kompetencer, passer jobs og får dokumenteret deres erfaring Målgruppe Unge mellem 13 og 18 år der har brug for ekstra støtte i forhold til at komme i ordinært fritidsjob, herunder også markante unge i området. Der bor ca. 70 i denne aldersgruppe i ansøgningsområdet. Omkring 30 unge er i målgruppen. En sekundær målgruppe er ansatte i boligorganisationen, der skal have støtte til mentorfunktion. Mål Det primære mål med aktiviteten er at vække en ansvarsfølelse for egen hverdag hos de unge, herunder indføring i samfundets normer samt give en bredere forståelse af vigtigheden af uddannelse og senere hen aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet. Et positivt biprodukt af aktiviteten vil være øget tryghed i området, da deltagerne i aktiviteten vil være med til at give de øvrige beboere et nyt billede af områdets unge. De vil komme positivt til syne. Måske gør det ikke så meget, at der står en gruppe unge forsamlet ude foran ens trappeopgang, hvis man kender bare én af dem fra ejendomsfunktionen og kan hilse på vedkommende.

26 Succeskriterier 15 personer gennemfører aktiviteten i projektperioden. Intern optælling. 80 % af deltagerne får et fritidsjob eller fortsætter i aktiviteten Next Step. Projektet følger op og tæller op. 2 medarbejdere i boligselskabet gennemgår kort mentorforløb. Intern optælling. Større tryghed i området de unge gør sig positivt synlige. Tryghedsmåling før og efter blandt Parkvejshusets brugere (bankoklubber, seniorklub, håndarbejdsklub, stolemotionister). Samarbejdsrelationer Ejendomsfunktionen Administrationen I den første del af projektperioden vil projektmedarbejderne afklare mulighederne for at oprette fritidsjob i administrationen og i ejendomsdriften. Medarbejderressourcer En medarbejder: ca. 80 timer om året Ejendomsfunktion: 5 timer om ugen Forankring Strategien for forankring i lokalområdet er at skabe en god portion rollemodeller, som har fritidsjobs, og derigennem inspirerer andre til at gøre det samme. Der stiles altså efter en så kaldt norm-vending, sådan at ansøgningsområdet er et sted, hvor normen er at arbejde også under sin uddannelse. 6.2.3 Aktivitet 3: Next step Problemkompleks Se ovenstående Aktiviteten ligger i naturlig forlængelse af aktiviteten Fritidsjob. Ideen med Fritidsjob er netop at hjælpe unge, der ikke har naturlig tilknytning til arbejdsmarkedet, og give dem bedre forudsætninger for at finde fritidsjob. Derfor er denne aktivitet tænkt som en opfølgning på Fritidsjob. Problemkomplekset er altså det samme. Dog er det ikke nogen forudsætning for deltagelse, at man har haft fritidsjob i Parkvejshuset. Indhold og praksis Aktiviteten er tænkt som et supplerende forløb til Fritidsjob og er primært af vejledende karakter. Unge, der har haft fritidsjob i projektet, kan efterfølgende blive fulgt yderligere på vej mod et ordinært fritidsjob. Gennem mini-kurser i udarbejdelse af CV og ansøgninger, og via kontinuerlig opfølgning (herunder små gangtil-gang aftaler), skal den unge blive bedre rustet til at tage hånd om sin egen jobsituation. Forløbet vil indeholde 1-2 mini-kurser med varierende indhold. Hver deltager modtager individuel vejledning i det omfang han/hun har brug for (ca.1-2 gange månedligt).

27 Mini-kurserne skaber et fællesskab mellem de unge, der skal fungere som et netværk, hvor de unge tænker hinanden ind, hvis de fx hører om et fritidsjob, de ikke selv har mulighed for at bestride. Samtidig giver den individuelle vejledning mulighed for, at den enkelte bliver fulgt på vej i det omfang, lige netop han/hun har brug for. Det er bl.a. via gang-til-gang aftaler, som projektets medarbejdere nemt kan følge op på, og som giver den unge en ansvarsfølelse for egen situation. (Eks på en gang-til-gang aftale: Den unge skal inden næste møde have været nede i den lokale bager og præsenteret sig som arbejdstager. I den forbindelse har projektet også mulighed for at kontakte de mulige arbejdsgivere og forberede dem på, at den unge kommer ned og hilser på). Som en del af den kommunale medfinansiering deltageren medarbejder fra Oliemøllen i aktiviteten som vejleder. Aktiviteten ligger i forlængelse af hver fritidsjobperiode og strækker sig over 3 måneder. I forlængelse af aktiviteten vil projektets medarbejdere medvirke til fastholdelse af den unge på arbejdspladsen, bl.a. ved at bistå den unge i forbindelse med eventuelle konflikter/udfordringer. Målgruppe De deltagere fra aktiviteten Fritidsjob, der fortsat har brug for støtte, for ikke at gå i stå i jagten på et fritidsjob, samt øvrige beboere mellem 13-18 år med lignende behov. Mål Flere unge i ansøgningsområdet kommer i ordinært fritidsjob, samt at flere unge tager ansvar for egen jobsituation. Succeskriterier og målemetode At 80 % af alle de unge, der fortsat har brug for en hjælpende hånd efter at have deltaget i aktiviteten Fritidsjob, fortsætter med Next step. At 60 % af alle deltagere får et ordinært fritidsjob. Projektets medarbejdere følger op og laver optælling. At 50 % af alle deltagere bliver fastholdt i jobbet i min. 4 uger. Projektets medarbejdere har kontakt til arbejdspladsen. Samarbejdsrelationer Samarbejde med Skælskør erhvervsforening og Jobcenteret Medarbejderressourcer En boligsocial medarbejder: 4,5 timer om ugen i aktivitetsperioden til vejledning samt forberedelse. Samt 7 timer til konceptudvikling for mini-kurser. En medarbejder fra Oliemøllen 1/2 timer om ugen. Forankring For den enkelte unge forankres aktiviteten via det ansvar, man vælger at tage for sin egen jobsituation, når man deltager i aktiviteten. For boligområdet skal aktiviteten forankres ved, at området får flere unge, der har

28 fritidsjob og som ved, hvordan man tænker i netværk, og således har en positiv effekt på områdets øvrige børn og unge. Det er hensigten at skabe en god kontakt til Skælskør Erhvervsforening, således at unge fra ansøgningsområdet i dette regi har et godt rygte. Ligeledes drøftes forankringsstrategi med øvrige samarbejdspartnere (jobcenter/uu) til sidst i projektperioden. 6.2.4 Aktivitet 4: Håb for fremtiden Problemkompleks Ansøgningsområdet har en overvægt af unge, der uddannelsesmæssigt er gået i stå / er uafklarede. Der bor ca. 130 personer mellem 18 og 29 år i ansøgningsområdet. Kun 32 personer mellem 16 og 29 år opgiver et uddannelsesniveau, der ligger over grundskoleniveau. Ud af ansøgningsområdets 264 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse er knapt 22 % kontanthjælpsmodtagere. Med mange ledige beboere skabes der nemt en norm i boligområdet, hvor det er okay ikke at være i beskæftigelse eller under uddannelse. I 2013 sendte boligselskabet 297 rykkere ud i ansøgningsområdet. Borgerne i Skælskør har fået længere til en række kommunale services, da borgerservice, ungerådgivning og jobcenter nu ligger i Slagelse. Indhold og praksis Aktiviteten er bygget op om idéen om, at sammen står vi stærkere, og der er tale om et samarbejde mellem kommune og projekt for at styrke beboernes ressourcer både socioøkonomisk og indtægtsmæssigt. Det er dog den enkelte beboer selv, der skal ville forandringen, og aktivitetens overordnede indhold er derfor rådgivning. Samarbejde med jobenheden Gennem rådgivning i Parkvejshuset og evt. i beboerhuset i Præstevangen fra jobcenterets medarbejdere får ansøgningsområdets kontanthjælpsmodtagere en ekstra hånd til at få greb om egen situation. Der er for de 30-64 årige kontanthjælpsmodtagere tale om et specifikt udviklet rådgivningsforløb udført af jobenhedens medarbejdere i Parkvejshuset. Rådgivningsforløbene er individuelle og specifikt udviklet til kontanthjælpsmodtagere med risikofaktorer og behov for afklaring i forhold til fx sygdom. Indsatsen er således helhedsorienteret, og deltageren får både mulighed for at arbejde med personlig indstilling til egen situation samt faglige kvalifikationer. Der kan anvendes såkaldte jobpakker, som er kombinerede sammensatte forløb målrettet en specifik jobfunktion. For de 18-29 årige skal jobenheden lave brobygning mellem Ungehuset og ansøgningsområdet. Der iværksættes besøg i Ungehuset, hvor jobenheden er tilstede og bistår den unge i at finde hjælp til

29 opkvalificering og valg af uddannelse. Der arbejdes i den forbindelse med Uddannelsespakker, som er sammensatte forløb, der skal hjælpe den unge med at finde fodfæste i uddannelsessystemet. For at understøtte den unges uddannelsespakke kan tilknytning af en mentor blive et centralt værktøj. Yderligere samarbejde med UU defineres endeligt efter ny vejledningsreform er trådt i kraft 01.08.14. Samarbejde med borgerservice Borgerservice laver borgerrådgivning af forskellig art i to timer hver anden uge i henholdsvis beboerhuset i Præstevangen og i Parkvejshuset. Borgerservice vil således være til stede i Skælskør i alt to timer om ugen, og har i den forbindelse særligt fokus på økonomisk trængte beboere, som sendes videre til økonomirådgivningen for alle de boligsociale projekter i Slagelse Kommune. Ligeledes kan både borgerservice og økonomirådgivningsprojektet være behjælpelige med fx NemId, oprettelse af digital postkasse samt vedledning i brug af e-boks. Det boligsociale projekt understøtter aktiviteten ved at sætte faciliteter til rådighed samt via dialog med jobenheden ang. udvælgelse af deltagere i aktiviteten samt generel profilering. Ligeledes koordinering og dialog med borgerservice. Målgruppe Den generelle beskæftigelsesindsats varetages af Jobcentret. Målgruppen for den styrkede beskæftigelsesindsats er som konsekvens af den nuværende lovgivning delt i to: 30 64 årige kontanthjælpsmodtagere 30-64 årige kontanthjælpsmodtagere med risikofaktorer og behov for afklaring i forhold til fx sygdom (aktivitetsparate) uanset etnicitet. Borgere, der vurderes at kunne profitere udvælges specifikt til indsatsen. 18-29 årige kontanthjælpsmodtagere Målgruppen er primært nydanske kontanthjælpsmodtagere 18-29 år (evt. også omfattet unge 15-18 år efter LAB 2.9). Samtidig har de boligsociale medarbejdere særligt fokus på at inddrage unge, der står helt uden for systemet, og altså socioøkonomisk figurerer under øvrige. Målgruppen er kendetegnet ved unge, som burde være på vej mod eller i gang med ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, men som enten ikke er det eller hænger lige på kanten. Altså unge på kanten af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Målgruppen er afgrænset til unge, der enten er bosiddende eller typisk indgår i gadebilledet i boligområdet. I 2012 var der 58 kontanthjælpsmodtagere (opgjort på fuldtidsbasis) samt 49 i støttet beskæftigelse/opkvalificering og 108 beboere i gruppen øvrige. Formål At øge indtægtsniveau, bl.a. ved at give en mulighed for gå fra kontanthjælp til varig beskæftigelse. At øge uddannelsesniveauet.

30 At skabe sammenhæng mellem kommunens tilbud gennem borgerservice og projektets tilbud om økonomirådgivning for de beboere, der af den ene eller den anden grund synes, der er langt til Slagelse. Det er jobenhedens erfaring, at en håndholdt tilgang, der tager hensyn til den enkelte deltager, på sigt giver bedre resultater, end beskæftigelsesindsatser, hvor arbejdsløse som gruppe er i fokus. Under denne aktivitet, der udføres af jobenheden, arbejdes der derfor individorienteret. Succeskriterier På årlig basis deltager 15-20 unge mennesker over 18 år, som ikke er i gang med uddannelsesforløb, i vejledningsforløb foranlediget af jobcenteret. Her får de bl.a. hjælp i forhold til opkvalificering eller valg af uddannelse. Målemetode: Opgørelse fra jobenheden. Yderligere succeskriterier for denne målgruppe defineres i samspil med UU og jobenhed efter 01.08.14. Årligt kommer 7-9 deltagere over 30 år i aktiviteten i varig beskæftigelse. Målemetode: Opgørelse fra jobenheden. Boligområdets indtægtsniveau skal nærmere sig kommunens gennemsnit. I 2011 udgjorde den gennemsnitlige indkomst i ansøgningsområdet 202.435 pr beboer over 15 år svarende til 77 % af den gennemsnitlige indkomst i Slagelse Kommune pr. beboer. Ved projektets afslutning skal tallet være hævet til minimum 82 %. Målemetode: KÅS-tal fra Danmarks Statistik. Antallet af rykkere for manglende huslejebetaling samt udsættelser skal falde med min. 20 %, altså fra 297 til max 237 rykkere om året, ligeledes fra 19 til 15 udsættelser om året. Måling gennemføres i samspil med Skælskør Boligselskab og det fælles økonomirådgivningsprojekt. Samarbejdsrelationer Jobenheden er den primære samarbejdspartner. Aktiviteten er en del af den kommunale medfinansiering, og jobenheden har ansvaret for afvikling af aktiviteten samt opfyldelse af mål. Det boligsociale projekt bidrager ved at stille faciliteter til rådighed. Ydermere har de boligsociale medarbejdere gennem mange år lavet et stort relationsopbyggende arbejde og har blandt andet en god kontakt til områdets unge. Ved at kombinere jobenhedens kompetencer og muligheder med projektets kontakt til målgrupperne er håbet at opnå et nyt niveau af gensidigt engagement. Sammen står vi stærkere. Beskrivelse af samarbejde med UU udarbejdes umiddelbart efter vejledningsreformen 01.08.14. Ligeledes samarbejdes der med borgerservice, som vil være til stede i henholdsvis beboerhuset i Præstevangen og i Parkvejshuset to timer hver anden uge. Det fælles økonomirådgivningsprojekt i Sekstanten. Medarbejderressourcer Koordination med de forskellige samarbejdspartnere: én boligsocial medarbejder 2 timer om ugen Kommunal medfinansiering: Håndholdt beskæftigelsesindsats for 30-64 årige: én medarbejder fra jobenheden 2 timer om ugen

31 Brobygning til Ungehuset for 18-29 årige: én medarbejder fra jobenheden 2 timer om ugen Borgerservice: én medarbejder fra borgerservice 2 timer om ugen Koordination med økonomiprojekt: én medarbejder fra borgerservice 0,5 timer om ugen 6.3 Indsatsområde: Beboernetværk, inddragelse og demokrati Problemkompleks Der er en engageret og aktiv kerne af frivillige i området. De bruger primært Parkvejshuset til banko-spil, stolegymnastik, seniorklub mm. Det er gode initiativer for områdets ældre beboere. Der er dog behov for, at initiativerne åbnes mere op for alle områdets ældre, sådan at det tydeliggøres, at alle interesserede er velkomne. Nogle af de frivillige foreninger kæmper nemlig med et forfejlet ry om, at de er en lukket klub, og foreningerne får derfor ikke så mange nye medlemmer. Samtidig er der generelt behov for at skabe en bredere repræsentation af områdets beboere i beboerdemokratiet. Det vil gavne områdets udvikling i forhold til tryghed og beboernetværk, hvis afdelingsbestyrelserne har en større diversitet i alder, etnicitet og beskæftigelse. I en trivselsrapport udarbejdet af NIRAS i 2012 føler 74 % i høj grad eller i meget høj grad tilknytning til området. Det er dog primært de ældre beboere, der føler sig som en del af et fællesskab i boligområdet, ligesom at det primært er de ældre beboere, der er tilfredse med aktivitetsniveau og udbud. 24 % af de adspurgte beboere beskrev, at de ikke føler, at aktiviteterne i området henvender sig til dem, og rapporten fastslår, at denne gruppe er domineret af unge og husstande med børn. På spørgsmålet, om der er tilstrækkeligt med tilbud til børn og unge, svarer 57 % ja og de resterende 43 % nej. Beboerne i afdeling 13 på Parkvej er generelt mere tilfredse med udbud af aktiviteter, hvilket sandsynligvis skyldes den nuværende helhedsplans indsatser på dette område i Parkvejshuset, der er beliggende i afdeling 12 og 13. Mål Det overordnede mål for indsatsen er at udvikle et boligområde, hvor en større del af beboerne føler sig repræsenteret i beboerdemokratiet, og hvor bl.a. unge mennesker har mulighed for at stifte bekendtskab med demokratiet, som en måde at få indflydelse på. Indsatsen skal øge trygheden i området ved at ved at beboerne i højere grad opdager deres muligheder for at engagere sig i området. Samtidig er målet også at øge trygheden ved at skabe kendskab og fællesskaber på tværs af aldersgrupper, etnicitet og kulturer.

32 Endelig er målet at styrke frivilligheden i området, så de enkelte frivillige initiativer er i dialog med hinanden, er mere eller mindre selvkørende samt kan støtte ny-opstartede initiativer i fremtiden. Succeskriterier Et velfungerende og aktivt ungeråd, der er i dialog med unge, boligområdets ansatte og beboervalgte 2 nye medlemmer om året. Projektets medarbejdere fører logbog. Kortere vej fra en aktiv ungerepræsentant til en aktiv beboerrepræsentant. Min. 2 unge stiller op til valg i afdelingsbestyrelsen. Måles via informationer fra Skælskør Boligselskab. Større følelse af tryghed hos ældre beboere. Målbare succeskriterier fastsættes i forbindelse med indledende spørgeskemaundersøgelse. Forankring af boligområdets frivillige initiativer. 80 % af områdets frivillige initiativer er selvkørende ved projektperiodens ophør. Aktiviteter Ungeråd PC på tværs - Unge lærer ældre Giv en hånd støtte til udvikling af frivillige kræfter 6.3.1 Aktivitet 1: Ungeråd Problemkompleks Rådet er velfungerende, men der skal inden længe findes nye medlemmer, da man ønsker et overlap mellem nye medlemmer og de ældre og meget engagerede medlemmer, ligesom det nye ansøgningsområde skal repræsenteres. De unge er ikke repræsenteret i afdelingsbestyrelserne og har generelt et behov for introduktion til demokratiske principper og ytringsformer. Indhold og praksis Ungerådet mødes både formelt og uformelt. Formelt mødes ungerådet til ordinære møder, hvor mødekultur og demokratiske værdier er i centrum. De unge lærer at diskutere sagligt og uden at blive uvenner. Samtidig vil der være fokus på, hvordan det beboerdemokratiske system fungerer, således at der mellem ungeråd og afdelingsbestyrelser kan etableres et samarbejde bl.a. i forbindelse med arrangering af beboeraktiviteter på tværs af aldersgrupper. Her kunne et oplagt arrangement være en sommerfest, hvor alle beboere inviteres til at fejre årets dimittender og afgangselever. Uformelt er ungerådet en vigtig del af aktiviteten Mandagsklub. Det er her ungerådet kan møde de børn og unge, hvis interesser de varetager, og det er derfor oplagt, at rådet deltager i større eller mindre udstrækning under afviklingen af aktiviteten.

33 Målgruppe Alle unge i ansøgningsområdet fra 13 til 24 år ca. 174 personer. Herunder særligt unge fra Præstevangen og ungdomsboligerne (afd.9,10,11, 18 og 22), da de på nuværende tidspunkt ikke er repræsenteret i Ungerådet. Mål At styrke de involverede unge i en ansvarsfølelse i forhold til deres boligområde. At sikre, at den store gruppe af børn og unge i ansøgningsområdet føler sig hørt og bliver hørt. At etablere et samarbejde mellem afdelingsbestyrelser og ungeråd og således styrke tryghedsfølelsen i boligområdet ved at skabe dialog på tværs af aldersgrupper og etnicitet. At skærpe de unges opmærksomhed på demokratiske udtryksformer. Succeskriterier og målemetode To nye medlemmer om året. Etablering af føl- og suppleantordning. Målemetode: Projektets medarbejdere deltager i ungerådets møder og fører logbog. Udarbejdelse af officielt informationsmateriale til husstandsomdeling. Herunder materiale specielt målrettet ungdomsboligerne. Et årligt beboerarrangement arrangeres i samarbejde med afdelingsbestyrelserne for ansøgningsområdet, fx fejring af sommerens dimittender og afgangselever. Større tryghed i området. Målbare succeskriterier fastsættes efter spørgeskemaundersøgelse blandt Parkvejshusets brugere (bankoklubber, seniorklub, stolemotionister og håndarbejdsklub). Undersøgelsen foretages i begyndelsen af projektperioden. Samarbejdsrelationer Samarbejde etableres med afdelingsbestyrelserne i ansøgningsområdet. Ligeledes etableres samarbejde med Skælskør Lokalråd. I rådet sidder fremtrædende Skælskør-borgere. Et af rådets mærkesager er dialogen med unge, og rådet er derfor en oplagt samarbejdspartner for Ungerådet. Medarbejderressourcer En boligsocial medarbejder: ca. 5 timer om måneden. Herunder deltagelse i møder og hjælp til udarbejdelse af dagsorden mm. Forankring Ungerådet skal forankres via relevant demokratisk organisering evt. i samarbejde med organisationsbestyrelsen. Ønsket er at ansøgningsområdet får en række unge rollemodeller, der vil engagere sig i det beboerdemokratiske liv via opretholdelsen af ungerådet og ved at engagere sig i arbejdsgrupper, afdelingsbestyrelser, beboer- og borgermøder.

34 6.3.2 Aktivitet 2: PC på tværs - Unge lærer ældre Problemkompleks Området har mange ældre og mange unge beboere. Der er dog ikke så stort kendskab generationerne imellem, hvilket giver anledning til en følelse af utryghed for mange af de ældre beboere og en mangel på forståelse fra de yngre generationer. Den stigende grad af digitalisering gør det efterhånden nødvendigt at have et vist kenskab til, hvordan en computer og internet fungerer. Utrygheden er særlig stor i afdeling 18 og 22, hvor ungdomsboligerne skaber uro og dermed utryghed hos den ældre generation. Indhold og praksis Gennem et kursus tilrettelagt over fire undervisningsgange underviser unge mennesker fra ansøgningsområdet ældre mennesker i brug af computer samt grundprincipper for færden på internettet. Det er en del af den unges kompetenceudvikling selvstændigt at udforme undervisningsplanen og finde emner, dog med vejledning fra boligsocial medarbejder. Emner kan fx være: Internetsøgning, Word, computerens ABC og SMS-kursus. De unge undervisere udformer et PC-diplom til den ældre ved kursets afslutning. De unge kan være frivillige, som rekrutteres via aktiviteten Håb for fremtiden og via hjemmeside og Facebook. Ligeledes kan de unge undervisere også findes via aktiviteten Fritidsjob, og der er på den baggrund budgetteret med lønkroner under aktiviteten. Den unge får en udtalelse/diplom fra det boligsociale projekt ved kursets afslutning. De ældre rekrutteres via opslag på infoskærme og opslagstavler. Ligeledes møder de boligsociale medarbejdere også ofte kandidater til aktiviteten, da en del ældre søger hjælp i Parkvejshuset, når den digitale verden driller. Da aktiviteten er funderet i mødet mellem den unge og den ældre, er indholdet af kurserne også fastsat ud fra, at personfølsomme oplysninger, så som NemId og adgang til e-boks, ikke skal være en del af forløbet. Målgruppe Ældre fra 65 år og op. Der bor 188 i ansøgningsområdet. Unge, der er i fritidsjob. Evt. frivillige fra ungdomsboligerne i Degnevænget og på Slagterivej Mål Primært mål er at skabe større kendskab generationerne imellem og derved styrke trygheden i området. Et positivt biprodukt vil være udbredelsen af kendskab til den digitale verden hos de ældre generationer. Udvikling af kompetencer hos de unge undervisere. Succeskriterier To kurser årligt. Otte ældre fra ansøgningsområdet gennemfører PC-kursus årligt.

35 Større følelse af tryghed hos de ældre, der gennemfører kurset. Spørgeskema besvares før kursets start. Endnu et spørgeskema udleves to måneder efter kursets afslutning. I spørgeskema nr.2 vil der bl.a. være fokus på, om den ældre er blevet mere tryg, og om deres tryghed har smittet af på deres øvrige netværk i boligafdelingen. Samarbejdsrelationer Aktiviteten er intern Medarbejderressourcer Boligsocial medarbejder: 12 timer pr. fulde kursus. Timerne er fordelt på 1 time per undervisningsgang til deltagelse i kursus, 2 timer pr. undervisningsgang til forberedelse med de unge. Forankring Ved at skabe større kendskab generationerne imellem forankres trygheden i området, også selvom PCkurserne ikke fortsætter efter helhedsplanens ophør. I slutningen af projektperioden afsøges mulighederne for, at fx Ungdommens Røde Kors overtager aktiviteten. 6.3.3 Aktivitet 3: Giv en hånd støtte til udvikling af frivillige kræfter Problemkompleks Der er allerede en masse frivillige initiativer i og omkring Parkvejshuset. De frivillige er relativt selvkørende og meget aktive, men de boligsociale medarbejdere oplever alligevel, at der er behov for støtte i forbindelse med opstart af nye initiativer, i forbindelse med arrangementer mm samt daglig sparring. Samtidig kan de frivillige være med til at styrke området yderligere ved i samarbejde med projektet at skabe større fokus på inklusionen af en bredere beboerskare. Det er projektets erfaring, at nye initiativer ofte kræver et ekstra engagement fra den boligsociale medarbejders side bl.a. for at komme ordentligt på vingerne. Pt. er to nye initiativer ved at blive etableret, en genbrugsstation og en værkstedsklub. Det er her tydeligt for projektets medarbejdere at se, hvordan de frivillige brænder for deres sag, og at de ofte er ivrige efter at komme godt i gang og gerne vil have den ekstra støtte. Indhold og praksis Projektets medarbejdere korordinerer og afholder workshops/kurser, åbent hus-arrangement og dialogmøde. Ligeledes understøttes de frivilliges initiativer via Parkvejshusets hjemmeside og husstandsomdelt nyhedsbrev. For at sikre dialog på tværs af frivillige initiativer deltager projektlederen i aktivitetsudvalgets møder. Aktivitetsudvalget er nedsat af repræsentanter fra afdelingsbestyrelserne, og er nedsat for at styrke sammenhængskraften i Skælskør Boligselskab. Udvalget har et budget på 100.000 kr., som skal bruges til tværgående frivillige aktiviteter. Budgettet er fastsat og finansieret af samtlige afdelinger i boligselskabet. Der er altså ikke tale om projektets midler.

36 Det er afgørende at projektet ikke overtager de frivillige initiativer, men understøtter og kompetenceudvikler de frivillige. Aktiviteten kan ses som en forankrende proces både for de initiativer, der allerede er meget selvkørende, og for de nystartede initiativer, hvor læringsprocessen omkring at stå på egne ben, netop er gået i gang. Målgruppe Frivillige bag aktiviteter som: håndarbejdsklubben, stolegymnasterne, kaffemøllen, seniorklubben, genbrugsstationen, værkstedsklubben og banko (der er tre banko-klubber i Parkvejshuset). I alt ca. 25 beboere. Potentielle frivillige Mål At styrke de frivillige initiativer således, at de har et godt fundament at arbejde selvstændigt videre på. At styrke diversiteten på deltagerniveau på tværs af etnicitet, alder og socioøkonomisk status, og derved fremme trygheden via kendskab i ansøgningsområdet blandet deltagerne i de frivillige aktiviteter. Intern Spørgeskemaundersøgelse. Via forankring af frivillige initiativer at sikre et styrket beboernetværk i boligområdet og således give trygheden gode vilkår for at vokse. At støtte nye frivillige aktiviteter. Succeskriterier 5-10 frivillige deltager årligt i kompetenceudviklende kursus/workshop: Fx budget-kursus, workshop i fundraising, samarbejdsworkshop eller kursus i hvordan man laver en forening. Intern optælling. Et årligt åbent hus-arrangement med fokus på at tiltrække nye kræfter til det frivillige miljø. Koordinering og afholdelse af et årligt dialogmøde med de frivillige med henblik på at styrke samarbejdet mellem de frivillige. Samarbejdsrelationer Samarbejde med de frivillige initiativer i boligområdet. De øvrige boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune: Muligheden for at trække på kompetencer hos boligsociale kolleger i forhold til kurser og workshops. Fællessekretariatet: Underviser i foreningsdannelse og evt. andre kurser/workshops Medarbejderressourcer Tre timer ugentligt til understøttelse af det frivillige liv. Koordinering og deltagelse ved åbent hus, workshop/kursus og dialogmøde ca. 3 x 9 timer om året. Leder af fællessekretariat: min. 9 timer om året til div. undervisningsforløb

37 Forankring Aktiviteten lægger op til, at de frivillige initiativer i området er stærke og selvkørende ved aktivitetens afslutning. Der er således tale om en forankrende aktivitet, der skal sikre, at de mange gode frivillige aktiviteter fortsætter efter projektperiodens ophør 6.4 Indsatsområde: Sundhed Problemkompleks Sundhedsprofilen for ansøgningsområdet 10 adskiller sig fra resten af kommunen, idet antallet af tilfælde af kroniske lidelser er markant højere i ansøgningsområdet end i resten af kommunen. Ansøgningsområdet har 314 kroniske hændelser pr. 4794 indbyggere, mod 290 i resten af Slagelse Kommune. Denne forskel beskriver Center for Sundhed og Omsorg som en betydelig forskel. En årsag kan være, at der bor flere førtidspensionister i området. I sundhedsprofilen kan man tydeligt se, hvordan hjertekarsygdomme, diabetes og psykiske sygdomme er de tre hyppigste typer henvendelser. Hjertekarsygdomme og diabetes er ofte livsstilsbetingede sygdomme, og helhedsplanen vil derfor arbejde aktivt for at forbedre sundhedsprofilen i området. Da området har mange beboere uden for arbejdsmarkedet, er målgruppen for denne indsats netop disse, da denne gruppe ikke får de samme sundhedsfremmende tilbud, som man gør på en arbejdsplads (fx rygestop-kurser og vi cykler på arbejde -kampagnen). Helhedsplanen vil bl.a. arbejde sammen med Slagelse Kommune om at få de allerede eksisterende kommunale sundhedstilbud helt ud til de borgere, der kan være lidt svære at nå via traditionelle kommunikationsplatforme. Overordnet mål med indsatsen At øge beboernes mulighed for at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter. Succeskriterier Deltagelse i 2 årlige sundheds-kampanger i samarbejde med Folkesundhed i Slagelse Kommune. Mål for deltagelse sættes i forbindelse med de enkelte kampagner og måles i samspil med Folkesundhed. 1-2 årlige sundhedsforløb i samarbejde med UCSJ, Ankerhus. Hvert forløb med individuelt fokus fx på hjertekarsygdomme, diabetes eller sundhed for beboere uden for arbejdsmarkedet. 10 Sundhedsprofilen er udarbejdet af Slagelse Kommune. Tallene refererer til hele skoledistriktet, Skælskør skole, som både Parkvejskvarteret, Præstevangen og Degnevænget tilhører. Det er ikke muligt at trække specifikke tal for ansøgningsområdet. Det er dog meget sandsynligt, mener Center for Sundhed og Omsorg i Slagelse Kommune, at tallene ser ud som de gør, netop fordi Parkvejskvarteret, Præstevangen og Degnevænget er inde under dette skoledistrikt. Der bor i alt 4794 mennesker i distriktet, 1087 af disse bor i ansøgningsområdet.

38 Sunde alternativer til sodavand og kage ved fællesarrangementer. Aktiviteter Kostvejledningsforløb i samarbejde med Ankerhus Sundhedskampanger i samarbejde med Folkesundhed 6.4.1 Aktivitet 1: Sundhedsforløb i Præstevangen og på Parkvej Problemkompleks Erfaringen viser, at brede sundhedskampagner har svært ved at nå borgere, der ikke har et højt uddannelsesniveau. En meget høj andel af beboerne i helhedsplanens område har svag tilknytning til arbejdsmarkedet kombineret med ingen eller kort uddannelse ud over folkeskolen. Ligeledes går personer uden for arbejdsmarkedet glip af sundhedstilbud, der er rettet mod eller tilbudt af arbejdspladsen. Indhold og praksis 1-2 gange om året er projektet praktiksted for studerende fra Ernærings- og sundhedsuddannelsen på Ankerhus. Der er tale om en professionsbacheloruddannelse, hvor andet og tredje praktikforløb (som samarbejdet kommer til at dreje sig om) ligger i den sidste del af de studerendes uddannelsesforløb. Den boligsociale medarbejder fungerer som praktikvejleder for den studerende og hjælper med at definere fokus for praktikforløbet samt finde deltagere inden for den konkrete målgruppe. Som udgangspunkt står den studerende for et sundhedsforløb for en specifik målgruppe. Det kan fx være kostvejledning for diabetikere eller motionshold for jobsøgende uden for arbejdsmarkedet. Praktikken varer typisk 7 uger, og den studerende indgår i projektets dagligdag 37 timer om ugen. Hvert forløb vil typisk have 10-20 deltagere, men mere målrettede og intensive forløb kan også have færre deltagere. Ordningen evalueres internt og med samarbejdspartner medio 2015. Målgruppe Der er tale om flere forskellige sundhedsforløb, der tilrettelægges fra gang til gang. Den overordnede målgruppe er beboere uden for arbejdsmarkedet. Ud af ansøgningsområdets 589 beboere over 15 år er 405 beboere uden for arbejdsmarkedet. Under-målgrupper som aktiviteten med al sandsynlighed vil beskæftige sig med: Ældre Unge Kronisk syge med hjertekar sygdomme og diabetes Jobsøgende uden for arbejdsmarkedet generelt

39 Mål Målet med aktiviteten er at fremme sundheden hos den gruppe af beboere, som står uden for arbejdsmarkedet, og som derfor ikke får de sundhedstilbud, som en arbejdsplads typisk vil tilbyde/deltage i, fx Vi cykler på arbejde -kampagnen og rygestopkurser. I den forbindelse kan sundhed også forstås i meget bred forstand, hvor der bl.a. også kan arbejdes med psykisk sundhed. Succeskriterier 1-2 sundhedsforløb årligt i samarbejde med Ernærings- og sundhedsuddannelsen på UCSJ Ankerhus. 60 % af deltagerne oplever en positiv forandring i forhold til deres almene sundhedstilstand. Der foretages i samarbejde med den enkelte studerende målinger efter hvert forløb. Der kan både være tale om målinger på mental sundhed via spørgeskemaer, samt fysiske tests af de deltagende. Medarbejderressourcer Under praktikforløbet vil en boligsocial medarbejder ca. bruge 2 timer ugentligt på vejledning og opfølgning. Op til praktikforløbet vil medarbejderen bruge ca. 3 timer på møde med praktikanten samt opsøgende arbejde hos målgruppen. Forankring Aktiviteten er naturligt forankret i Folkesundhed i Slagelse Kommune, der arbejder målrettet på at sundhedskampagner når de udsatte boligområder. Folkesundhed har erfaring med at fungere som praktiksted for Ankerhus og kostvejledningsforløb kan derfor forankres her. 6.4.2 Aktivitet 2: Sundhedskampagner i samarbejde med Folkesundhed Slagelse Problemkompleks Erfaringen viser, at brede sundhedskampagner har svært ved at nå borgere, der ikke har et højt uddannelsesniveau. En meget høj andel af beboerne i helhedsplanens område har svag tilknytning til arbejdsmarkedet kombineret med ingen eller kort uddannelse ud over folkeskolen. Ligeledes går personer uden for arbejdsmarkedet glip af sundhedstilbud, der er rettet mod eller tilbudt af arbejdspladsen. Indhold og praksis De fire boligsociale helhedsplaner samarbejder med Folkesundhed Slagelse om at gøre sundhedskampagner nærværende i boligområderne. Folkesundhed Slagelse gennemfører hvert år en række af Sundhedsstyrelsens kampagner og lægger op til et tæt samarbejde med de boligsociale helhedsplaner. Sammen med projektleder Britta Clemmensen fra Oasen, der koordinerer sundhedsindsatsen på de fire helhedsplaners vegne, udarbejder Folkesundhed Slagelse oplæg til 2 kampagner, der ønskes gennemført i samarbejde med helhedsplanerne. Fx rygestopkampagne, uge 40 eller tæl skridt. Helhedsplanerne har gode relationer til mange beboere og kan være med til at sikre, at kampagner, der bygger på holddannelse primært via arbejdspladsen, kan gennemføres blandt beboere uden for arbejdsmarkedet. Folkesundhed udvikler og finansierer kampagnen og stiller med relevant oplægsholder eller instruktør. Den boligsociale helhedsplan medvirker til at målrette kampagnen lokalt og ved at markedsføre kampagnen. Helhedsplanen er vært for

40 eventuelle lokale arrangementer i boligområdet og medvirker til at engagere beboere fx på hold til tæl skridt. Ordningen drøftes årligt på et møde mellem Folkesundhed og de fire projektledere i Slagelse Kommune med henblik på evaluering og planlægning af det kommende års kampagner. Målgruppe Der er tale om meget forskelligrettede kampagner, og målgruppen fastlægges derfor fra gang til gang. Den overordnede målgruppe er beboere uden for arbejdsmarkedet. Under-målgrupper som aktiviteten med al sandsynlighed vil beskæftige sig med: Stillesiddende Kronikere Rygere Unge Mål Målet med aktiviteten er at fremme sundheden hos den gruppe af beboere, som står uden for arbejdsmarkedet, og som derfor ikke får de sundhedstilbud, som en arbejdsplads typisk vil tilbyde/deltage i, fx Vi cykler på arbejde -kampagnen og rygestopkurser. I den forbindelse kan sundhed også forstås i meget bred forstand, hvor der bl.a. også kan arbejdes med mental sundhed. Succeskriterier og målemetode At der gennemføres 2 kampanger årligt. Målemetode: Intern optælling. I samarbejde med Folkesundhed Slagelse aftales succeskriterier for deltagelse og evt. effekt af de enkelte kampanger. Målemetode: Informationer fra Folkesundhed Slagelse. Medarbejderressourcer Fastlægges fra gang til gang. I de kampagner, hvor helhedsplanen har roller ud over markedsføring og værtsfunktion, indgår en boligsocial medarbejder i forbindelse med planlægning og afvikling af kampagnen forventet ca. 10 20 timer pr kampagne. Forankring Aktiviteten er naturligt forankret i Folkesundhed i Slagelse Kommune, der arbejder målrettet på, at sundheds kampagner når de udsatte boligområder.

41 6.5 Indsatsområde: Image og kommunikation Problemkompleks I en trivselsundersøgelse, som NIRAS foretog for Skælskør Boligselskab i november 2012, fremgår det, at en overvejende del af boligselskabets beboere søger deres informationer om aktiviteter i boligselskabet via husstandsomdelte beboerblade (39 %), nyhedsbreve (49 %) og breve der omdeles (35 %). Det er altså information i papir-form, beboerne primært får deres informationer fra. Denne husstandsomdelte form for kommunikation er derfor en unik mulighed for at gøre ansøgningsområdets beboere opmærksomme på helhedsplanens tilbud og aktiviteter. Samtidig er det også en mulighed for at gøre opmærksom på andre kommunikationsplatforme. Det er fx ikke sikkert, at alle beboere er opmærksomme på, at Parkvejshuset har en hjemmeside, som kan holde dem opdateret ang. tilbud til dem som bebeboere. Specielt Parkvejsområdet har gennem en årrække været ramt af negativ omtale i lokalområdet. En del af det skyldes, at der tidligere har været problemer med boligområdets vedligeholdelse og udseende. Ligeledes har Parkvejsområdet, som byens største planbebyggelse, mange beboere, der ikke indgår i byens sammenhænge i øvrigt. Endelig er der en tradition for, at de lokale aviser rapporterer fra bl.a. politirapporter og på denne måde kommer den negative omtale af sig selv, mens der skal arbejdes for den positive. Afdelingerne i ansøgningsområdet har korte ventelister, og det hænder jævnligt, atingen på ventelisten er interesserede, når de får tilbudt en ledig bolig. Der er derfor behov for at arbejde med at tiltrække beboere fx 50+ til den almene boligform generelt og til ansøgningsområdet specifikt. Det betyder derfor meget, hvordan området italesættes i lokalområdet, og her er et positivt samspil med lokalområdets håndværkere, handlende, foreninger, politikere og medier væsentligt. Forudsætningen for at tiltrække nye beboere er dog, at området er et trygt sted at bo og leve både for de nuværende beboere, naboer, besøgende og ansatte. Mål Det overordnede mål med image- og kommunikationsindsatsen er at styrkeområdets selvbevidsthed og omdømme og øge det interne kendskab til områdets muligheder. Det langsigtede mål er at forbedre områdets attraktivitet og udlejning og dermed på sigt den gennemsnitlige indkomst i området Succeskriterier At forbedre områdets image indadtil blandt nuværende beboere og ansatte. Konkrete mål fastsættes efter nulpunktsundersøgelse. Målemetode: intern nulpunktsundersøgelse samt opfølgning ved fællessekretariatet. At øge kendskabet til områdets muligheder gennem intern kommunikation herunder en fordobling af besøgende på

42 hjemmesiden, der nu i gennem-snit har 70 besøgende om ugen. Målemetode: Statistik fra hjemmesiden. At styrke områdets image udadtil hos naboer, samarbejdspartnere og kommende beboere bl.a. via positiv udvikling på ventelister. Målemetode: optælling af personer på venteliste, samt beboerrådgiverens vurdering af, hvor aktiv ventelisten er. Gennemførelse af imageanalyse samt udarbejdelse af en områdebaseret imagestrategi gennem Fællessekretariatet Sekstanten i efteråret 2014. 6.5.1 Aktivitet 1: Beboerkommunikation Problemkompleks Beboerne mangler en positiv fælles opfattelse af deres boligområde. Parkvejshuset har en velfungerende hjemmeside og bruger Facebook meget aktivt. De fleste ældre beboere orienterer sig dog primært om aktiviteter via opslag og husstandsomdelt nyhedsbreve. Indhold og praksis Aktiviteten adresserer de medarbejdertimer, der bruges på vedligeholdelse og opdatering af hjemmeside, kommunikation via sociale medier samt produktion af husstandsomdelte nyhedsbreve. Alle tre kommunikationsveje bruges aktivt til at styrke beboernes positive fælles opfattelse af deres boligområde via udbredelsen af den gode historie. Ved at have alle tre kommunikationsformer i spil er det håbet at ramme beboere i alle aldersgrupper. Hjemmeside, Facebook og nyhedsbrev er ydermere det boligsociale projekts mulighed for at informere områdets beboere om projektets aktiviteter. Målgruppe Alle ansøgningsområdets beboere Formål At styrke den fælles positive opfattelse af boligområdet. At sikre kommunikationen med beboerne i forhold til helhedsplanens aktiviteter. Succeskriterier og målemetode At forbedre områdets image indadtil blandt nuværende beboere og ansatte. Målemetode: intern nulpunktundersøgelse samt opfølgning ved fællessekretariatet. At øge kendskabet til områdets muligheder gennem intern kommunikation herunder en fordobling af besøgende på hjemmesiden, der nu i gennemsnit har 70 besøgende om ugen. Målemetode: Statistik fra hjemmesiden. At udgive husstandsomdelt nyhedsbrev 4 gange om året. Målemetode: Intern optælling. Samarbejdsrelationer Beboerne i ansøgningsområdet opfordres til at komme med indlæg til hjemmeside og nyhedsbrev. Medarbejderressourcer Én boligsocial medarbejder: ca. 4 timer om ugen

43 Forankring Aktiviteten løber primært i projektperioden, dog kan vedligeholdelsen af hjemmesiden evt. overtages af ejendomsadministrationen efter projektets ophør, da Parkvejshusets hjemmeside er en underside til Skælskør Boligselskabs hjemmeside og dermed administreres samme sted. 6.5.2 Aktivitet 2: Det gode boligområde imagestrategi Problemkompleks Generelt har ansøgningsområdet meget at byde på for både beboere og for resten af lokalområdet. Ansøgningsområdet lider dog under et blakket ry, som forhindrer Skælskørs øvrige beboere i at besøge området og giver udfordringer i forhold til at tiltrække nye lejere. Der er alt for mange af boligområdets unge, der trækker racismekortet og har svært ved at adressere deres vrede og frustrationer rigtigt. I den daglige kommunikation med de unge skaber det udfordringer for boligområdets og lokalsamfundets øvrige beboere. Det er jobenhedens erfaring fra beskæftigelsesindsatser i lignende boligområder, at personer, der før har været offentligt forsørget og som kommer i varig beskæftigelse, flytter væk fra området. Indhold og praksis I forbindelse med udarbejdelsen af en fælles imagestrategi for alle fire boligsociale områder i Slagelse Kommune vil Fællessekretariatet Sekstanten gennemføre og støtte en række image-styrkende tiltag, som skal styrke ansøgningsområdets image internt og ud ad til. Herunder: Inklusion og samspil med lokalområdet, hvor boligområdet bliver en aktiv deltager i lokale arrangementer, og således inviterer Skælskørs øvrige borgere ind i boligområdet. Fx SPIS UDE og Skælskør Folkefest. Retorik for unge: 2 årlige kursusforløb for 6 8 deltagere. Undervejs gennemføres en debat med politikere og debat-battle mellem områderne. Målet er at udvikle et antal rollemodeller, der kan stå op og fungere som positive talspersoner for området. Et godt boligområde : Kursus for ejendomsfunktionærer, hvor alle ejendomsfunktionærer deltager to halve dage pr halvår. Der er et dobbelt fokus på at styrke den gode boligafdeling gennem hurtig opfølgning, hurtig rapportering og udbedring af hærværk og fjernelse af ethvert spor af brand. God og effektiv kommunikation med beboerne og konfliktløsning og så evnen til at se og fortælle den gode historie. Målgruppe Målgruppen for denne aktivitet er meget bred, da der er tale om en samling af tiltag og arrangementer, der henvender sig både internt og eksternt. Alle beboere i ansøgningsområdet Samarbejdspartnere eksempelvis institutioner og foreninger i lokalområdet Øvrige borgere i Skælskør samt Fremtidige lejere

44 Formål At styrke ansøgningsområdets image via inklusion af lokalsamfund og styrke beboernes egen og fælles positive opfattelse af boligområdet. Succeskriterier og målemetode Reduktion i forekomsten af hærværkssager med 40 %. Ejendomsfunktionen laver årlig optælling. Udgangspunkt for måling er august 2013 til august 2014 (jf. succeskriterie under aktivitet 3 under Børn, unge og familie). Målemetode: Bogføringer i EG-bolig / ny målemetode. Etablering af målingsform for antal af hændelser i samspil med ejendomsfunktionen. Minimum fem årlige omtaler i Sjællandske med positivt fokus Positiv udvikling i Skælskør Boligselskabs ventelister. Der er i gennemsnit 16 personer på venteliste til de forskellige boliger i ansøgningsområdet. Gennemsnittet skal hæves til 20, og de 20 skal i højere grad end nu være aktive på ventelisten. Målemetode: Data fra administrationen samt den lokale boligrådgivers vurdering af ventelistens kvalitet 11. De beboere, der via aktiviteten Håb for Fremtiden (afsnit 6.2.4) kommer i varig beskæftigelse, bliver boende i ansøgningsområdet (minimum ét år). Målemetode: Jobenheden følger op på deres deltagere og leverer statistik én gang årligt. Samarbejdsrelationer Aktiviteten varetages af Fællessekretariatet Sekstanten, som har hovedansvaret for udførelsen af imagestrategi og kurser. I samarbejde med projektet styrkes ansøgningsområdets samspil med det øvrige lokalsamfund. Medarbejderressourcer Én boligsocialmedarbejder: 4 timer om ugen Ejendomsfunktionærer: alle ejendomsfunktionærer to halve dage om to gange året (svarende til én ejendomsfunktionær 3,5 timer om ugen) Forankring Det primære ansvar for at sikre at boligområderne er attraktive og nemme at udleje ligger fortsat hos boligorganisationen. 11 Vurdering af, om ventelisterne har udviklet sig positivt i forhold til, hvor mange der reelt er interesserede i de ledige boliger.

45 7 Organisering og evaluering 7.1 Organisering 7.1.1 Projektorganisationen Projektorganisationen varetager opgaver for det samlede projekt og består af projektlederen, der har det overordnede ansvar for drift og udvikling og alt det, der skal til for at få projektet til at fungere i form af lokaler, administration-, møder og kurser. Det er også her udgifter til det mangfoldige samarbejde føres. Ressourcer: Projektleder: gennemsnitligt 10 timer om ugen Projektmedarbejder: deltager i projektteam og lokal projektgruppe samt markarbejdergrp.: 1 time om ugen Klub: 1 time Kommunal medfinansiering: de lokale institutioner og samarbejdspartnere deltager i markarbejdergruppe ca. 3 timer 2 gange årligt, svarende til 1 time om ugen 7.1.2 Fællessekretariatet Sekstanten Den boligsociale helhedsplan for Skælskør indgår sammen med helhedsplanen for Oasen/Nordbyen, Motalavej og Sydbyen i en fælles aftale om det boligsociale samarbejde i Slagelse Kommune. Her er Slagelse Kommune og de fem boligorganisationer gået sammen om at etablere et Boligsocialt Fællessekretariat Sekstanten. Sekstanten er endvidere ramme om det fælles økonomirådgivningsprojekt, som de fem boligorganisationer, der står bag helhedsplanerne, har fået støtte til i 2013 16. Fællessekretariatet får et særskilt ansvar for opbygning af et bolig- og imagepartnerskab med Slagelse Kommune, der etableres i 2014, og for en række tværgående kommunikations- og imageaktiviteter i tilknytning hertil. Indhold og praksis Månedlige projektledermøder Kvartalsvise møder i Erfa-netværk for de boligsociale medarbejdere i projekterne Etablering af tværgående læring og metodeudvikling fx inden for socialøkonomi Tværgående koordinering, hvor de enkelte projektledere varetager opgaver for de samlede helhedsplaner i et eller flere partnerskaber Indgår i uddannelse og seminarer for aktive beboere og samarbejdspartnere i og på tværs af helhedsplanerne Månedlige opfølgningsmøder med hvert enkelt projekt Løbende dokumentation i samspil med projekterne Analyse i forhold til krav fra LBF Udvikling af lokale parametre i samspil med Slagelse Kommune Etablering af tværgående makker/partnerskaber inden for de fælles indsatsområdet Etablering af boligpartnerskab i 2014, der skal arbejde med boligpolitiske initiativer, kommunikation og image herunder Imageanalyse samt image- og kommunikationsstrategi, jf. aktivitet 2 under indsatsområde Kommunikation og image.

46 Medarbejderressourcer 1 projektleder 37 timer, 1 administrativ koordinator 37 timer, 1 projektkoordinator med kommunikationsopgaver 7 timer, evt. studentermedhjælp. Samarbejdsrelationer Fællessekretariatet har kontorfællesskab med økonomirådgivningsprojektet og bor til leje hos Slagelse Boligselskab. Ud over de fire boligsociale helhedsplaner er der et tæt samarbejde med de boligorganisationer, der står bag sekretariatet. Samarbejdet med Slagelse kommune om bl.a. fælles målparametre er forankret i kommunens direktion og sekretariat/hr og Jura. Fællessekretariatet indgår i den landsdækkende Erfa-gruppe for områdesekretariater i regi af Boligsocialnet. 7.1.3 Organisering Organiseringen kan beskrives på to niveauer: Det lokale niveau Styregruppen sikrer, at indsatserne under den boligsociale helhedsplan løbende monitoreres i forhold til de i helhedsplanen angivne succeskriterier. Styregruppen er ansvarlig for, at der i helhedsplanens projektperiode sker de nødvendige drøftelser mellem parterne om evt. tilpasning/justering af indsatser, mål og budget. Styregruppen kan beslutte mindre justeringer inden for indsatsområderne og ligeledes beslutte at indstille væsentlige ændringer i helhedsplanens prioriteringer, mål, indsatser og budget til bevillingsgiverne. Styregruppen sammensættes med repræsentanter for Slagelse Kommunes direktion, pt. Uddannelsesdirektør Vini Lindhardt, administrativ ledelse fra SBS, pt. kontorleder Nadja Wismann, tværgående medarbejder på det almene boligområde i Slagelse Kommune, pt. udviklingskonsulent Mette Bjarnt, og sekretariatsleder for Sekstanten Hanne Thomsen. Projektlederen er sekretær for styregruppen og deltager normalt i møderne. Styregruppen vil efter helhedsplanen er udarbejdet have to årlige møder. Projekt team med projektleder 37 t, der er ansvarlig for projektets daglige ledelse, den boligsociale medarbejder og ad hoc tilknyttede. Projektteamet står for gennemførsel af helhedsplanens lokale aktiviteter, metodeudvikling, samarbejde, økonomistyring, daglig dokumentation og drift. Projektlederen er ansat af Skælskør Boligselskab og refererer hertil. Lokal projektgruppe - Her deltager projektleder, en lokal beboerrepræsentant fra afdeling 12,13 eller 18 udpeget af organisationsbestyrelsen, en lokal beboerrepræsentant for afdeling 9, 10, 11 eller 22 udpeget af organisationsbestyrelsen, en repræsentant fra aktivitetsudvalget udpeget af organisationsbestyrelsen samt en relevant medarbejder fra DAB udpeget af administrationen. Lederen af fællessekretariatet kan deltage efter behov. Den lokale projektgruppe har til formål at sikre dialogen mellem det boligsociale projekt, boligorganisationen og beboerne. Projektlederen er sekretær for den lokale projektgruppe, der mødes 2-4 gange årligt. Parkvejsgruppen (markarbejdergruppe) Projektleder samt projektets lokale medspillere fra ejendomsdrift, institutioner, frivillige organisationer og myndigheder fx politi mv. Formålet med

47 Parkvejsgruppen er at sikre en relevant kontinuerlig udvikling af projektet samt dialog på tværs af faggrupper. Projektleder indkalder til møder. Referat går på tur - mødes ca. 2 gange årligt. Det fælles niveau Styregruppen for fællessekretariatet består af repræsentanter for Slagelse Kommunes direktion, ledelserne for de tilknyttede boligorganisationer samt tværgående medarbejder på det almene boligområde i Slagelse Kommune. Sekretariatslederen er sekretær for styregruppen og deltager normalt i styregruppens møder. Fællessekretariatet Sekstanten har ansvar for opfølgning på mål og projektets målrettethed samt evaluering, analyse, økonomiopfølgning mv. Fællessekretariatet varetager faglig ledelse og sparring, og er ansvarlig for eksterne samarbejdsaftaler, herunder tovholder på de tværgående aftaler med Slagelse Kommune. Organisationsdiagram Lokalt niveau

48 Fælles niveau 7.2 Evaluering Den boligsociale helhedsplan vil føre logbog, hvor der regelmæssigt gennemføres tællinger af samtlige deltagere i konkrete aktiviteter. Efter gennemførte forløb, fx PC på tværs og Next Step, vil projektet afslutte med en proces- og resultatevaluering, som giver mulighed for løbende justering og optimering af indsatsen. Der er fokus på procesevaluering, der skal styrke samarbejdet og hjælpe medarbejdere og samarbejdspartnere med at blive bevidste om, hvad de gør, og hvordan det kan gøres bedre. Der vil ligeledes være fokus på resultatevaluering, der skal indgå i målopfyldelsesskemaerne. Hvert år i november/december foretages en status på den boligsociale helhedsplan. Der følges op på, hvorvidt årets milepæle er nået, og næste års milepæle planlægges og justeres. Endvidere gennemføres der hvert år en mindre lokal evaluering i form af dialogmøder med brugere, frivillige, medarbejdere og samarbejdspartnere. Gennem Fællessekretariatet etableres evaluering af imageindsatsen. Denne tilrettelægges sammen med fastlæggelsen af de tværgående imageinitiativer i 2014. Fællessekretariatet og Slagelse Kommune samarbejder gennem perioden om at udvikle og forfine lokale effektmålinger, som er nemme at indsamle og formidle. Fællessekretariatet gennemfører en intern evaluering i 2016 med henblik på retningspile for et evt. fortsat boligsocialt projekt.