Er Dansk markbrug klædt på til år 2023? Nyborg Strand Tirsdag den 11. oktober 2008 Seniorrådgiver Morten Gylling gylling@foi.dk Seniorrådgiver Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Dias 1
Udgangspunkt DK markbrug (I) Dyrket areal ~ 2,6 mio. hektar heraf korn ~ 56 pct. andre salgsafgrøder ~ 14 pct. grovfoder ~ 25 pct. Dias 2
Udgangspunkt DK markbrug (II) ~ 70-75 pct. af landbrugsarealet anvendes til foderproduktion direkte eksportandel fra markbruget er lavt (bortset fra frø) indirekte eksportandel fra markbruget er høj gennem eksport af animalske produkter Dias 3
Dias 4 Liberalisering
Eksportstøtte til dansk landbrug (% af tredielandseksport) 45 Pct. 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Dias 6 Prisstøtten er helt væk om nogle år
Markedsprisstøtte til landbrugsvarer i i-landene (OECD) 1986-2006. 1,7 NPC 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020
Dias 8 Globalisering
Globalisering hvad er det?? Mere handel over grænser Flere investeringer over grænser Arbejdskraft bevæger sig over grænser Alliancer, fusioner, joint-ventures m.m. over grænser Dias 9
Fusioner over lande grænser og ialt 9 Pct. af globalt BNP 8 7 I alt 6 5 4 3 2 1 0 Over grænser 1980 1985 1990 1995 2000 2005
Globalization: Trend in global trade / production 550 Index 1950 = 100 500 450 400 350 300 Industry 250 200 Agriculture 150 100 50 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005
Struktur, bytteforhold og konkurrenceevne Dias 12
Struktur hvad omfatter det?? Størrelse Antal Specialisering Koncentration (få, meget store?) Ejerform Vertikal integration Globalt orienterede Dias 13
De største danske fødevarevirksomheders størrelse (placering i EU efter størrelse) Branche Placering Svineslagterier 1-2 DC Kreaturslagterier 7 DC Mejerier 1-2 Arla Grovvarevirksomheder 4 DLG Sukkerfabrikker 4 Danisco Markfrøvirksomheder 1 DLF-T. Pelshandel 1 Kopen. Fur Bryggerier 3 Carlsberg Dias 14
Fødevareindustriens eksportandele i forskellige lande Danmark New Zealand Nederland Luxembourg Sverige Tyskland Storbritannien Finland Schweiz Norge USA Gns. 0 10 20 30 40 50 60 Pct.
100 Pct. Markedsandel for andelsvirksomheder 90 80 70 60 50 40 30 Grovvarer 20 10 Markfrø 0 1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000
Landbrugets bytteforhold 120 Indeks 1949 = 100 100 80 60 USA 40 DK 20 Australien 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Plantebedrifter skal vokse.. Vækst er ikke noget mål i sig selv Vækst er et middel til at skabe konkurrenceevne og effektive enheder.. både økonomisk og miljømæssigt Dias 18
Stordriftsfordele Omkostninger pr. produceret enhed Optimal størrelse på virksomhed Størrelse Dias 19
Plantebedrifter vokser i størrelse Ikke bare i Danmark men i hele verden Strukturudvikling og vækst er næsten forudsigelig 3.000 fuldtids planteavlsbedrifter år 2023? Dias 20
Dias 21 Nationale forhold
Hjemlige udfordringer/muligheder Klimaændringer Klima og miljøvenligt markbrug Opretholde produktivitetsstigninger GMO-afgrøder Bioenergi Ændringer i forbruger fokus Lokale fødevarer økologi Afkobling mellem husdyrproduktion og jord Nye ejer- og finansieringsformer Dias 22
Klimaændringerne kan betyde: -Flere kraftige storme -Flere oversvømmelser -Sommertørke -Længere vækstsæson Dias 23
Muligheder: -Nye afgrøder Udfordringer: -Øget risiko for længerevarende sommertørke (mere vanding) -Øgede sygdomsangreb -Nye skadedyr -Mere (nyt) ukrudt Mulige løsninger Øget driftsledelse, tilpasning af sædskifte, bioteknologi, Dias 24
Mål for fødevarers klima påvirkning (mærkning) Carbon Foot Print Food Mileage Dias 25
International handel og GHG emissioner Handlens komponenter: Produktion -> transport -> forbrug Flere drivhusgasaspekter i international handel: A: Drivhusgasser indeholdt ( embodied ) i varerne B: Drivhusgasser fra transporten af varerne B vil ofte være større for international end lokal handel A kan være lavere for internationale varer end lokale varer Dias 26
Øget transport vs. potentiel mere GHG effektiv udenlandsk produktion Eksempel: Mere energikrævende og større CO 2 -udledning ved dyrkning af tomater i drivhuse i England uden for sæsonen end ved fragt af spanske tomater med lastbiler til England Engelske tomater Spanske tomater CO2 fra gasforbrug (til opvarmning af drivhuse (kg/t)) 1858 0 CO2 fra elektricitetsforbrug (kg/t) 536 519 CO2 fra ekstra transport (kg/t) 0 111 Samlet CO2 (kg/t) 2394 630 Dias 27
Nye anvendelser og krav til produkter I dag stort fokus på hvad produkter ikke indeholder Fremtiden fokus på produktets anvendelsesmæssige egenskaber (ernæringsværdi, procesmæssige egenskaber, sporbarhed) Dias 28
Dias 29 Global virkelighed
Den nye globale markedsvirkelighed (I) Landbrugsstøtten er snart væk Globale markeder større import og eksport Landmænd må klare sig selv... Meget afhængige af jeres (andels)virksomhed Nye vækstmarkeder opstår Globaliseringen fortsætter landegrænser får mindre betydning Investeringer, produktion og fusioner over grænser kan være nødvendige Dias 30
Den nye globale markedsvirkelighed (II) Landbrugspolitik Erhvervspolitik Fødevarepolitik Sundhedspolitik Miljøpolitik Regionalpolitik U-landspolitik Handelspolitik Dias 31
Den nye globale markedsvirkelighed (III) Før Nu Markedsordninger Intervention Eksportstøtte Importtold Frihandel (næsten) Ustabile markeder Markedsadgang Global arbejdsdeling Liberalisme Global konkurrence Dias 32
Den nye globale markedsvirkelighed (IV) Udfordringer for andelsvirksomheder: Investere i udlandet? Én mand én stemme? Finansiering? Globalisering? Kan landmænd forstå værdien af andelsselskaber? Drivkraften for udvikling og dynamik! Dias 33
Den nye globale markedsvirkelighed (V) Ustabile markeder ustabile priser Nye former for prisstabilisering nødvendig Vækst sker især i udlandet Billig lavkvalitet fra udlandet presser danske landbrug Danske kvalitetsegenskaber skal udnyttes Dias 34
Den nye globale markedsvirkelighed (VI) Verdensmarkedspriser Omkostninger vil stadig være høje... Lønninger, skatter, kontrolomkostninger... Dias 35