Musik og ergoterapi: En kvalitativ undersøgelse af musikalske aktiviteter som interventions middel Udarbejdet af - Frederik Berner og Mads Due Egeslund Gruppe - 12 Antal anslag - 73.109 Uddannelsessted - Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Via UC, Campus Nord Fag og Modul - Bachelorprojekt modul 14 Vejleder - Jeanette Lindholm Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter.
Indhold Resume... Abstract... Læsevejledning... 1. Problembaggrund... 1 1.1. Samfundsmæssig relevans... 1 1.2. Ergoterapeutisk relevans... 2 1.3. Afgrænsning og formål... 4 2. Problemstilling... 5 2.1. Begrebsafklaring... 5 3. Metode... 5 3.1 Design... 6 3.2 Videnskabsteori... 7 3.2.1. Fænomenologi... 7 3.2.2. Forforståelse... 7 3.3 Strategisk udvælgelse... 8 3.4 Tilrettelæggelse... 11 3.4.1. Overvejelser om interviewer... 11 3.5 Dataindsamlingsmetode... 13 3.5.1. Semistruktureret interviews af enkeltpersoner... 13 3.5.2. Overvejelser i forhold til spørgsmålstyper der indgik i interviewet... 13 3.5.3. Udgangspunkt i Induktiv fænomenologisk empiriindsamling... 14 3.6 Databearbejdningsmetode... 14 3.6.1. Analyse... 14 3.6.2. Malteruds systematiske tekstkondensering, gennem fire trin... 15 3.7 Litteratursøgningsproces... 17 3.8 Forskningsetiske overvejelser... 18 4. Resultater... 19 4.1 Præsentation... 19 4.1.1 præsentation af informanter... 19 4.1.2 Præsentation af Værestedet Fuglehøjen... 20 4.2. Resultater af analysen... 22
4.2.1 Informanternes Identitet i forhold til det at spille musik... 22 4.2.2 Hvordan startede musikken for informanterne og hvordan anvendes den... 23 4.2.3 Musik og trivsel i informanternes hverdags ramme... 24 4.2.4 Informanternes følelser igennem musikken... 26 4.2.5 Hvordan bidrager musikken til informanternes livskvalitet... 27 4.2.6 Informanternes mulighed for udøvelse af musik på værestedet... 28 5. Ergoterapeutiske perspektiver og teori... 31 6. Diskussion... 34 6.1. Resultat diskussion... 34 6.1.1. Informanternes Identitet i forhold til det at spille musik... 34 6.1.2. Hvordan startede musikken for informanterne og hvordan anvendes den... 36 6.1.3. Musik og trivsel i informanternes hverdags ramme... 38 6.1.4. Informanternes følelser igennem musikken... 39 6.1.5. Hvordan bidrager musikken til informanternes livskvalitet... 40 6.1.6. Informanternes mulighed for udøvelse af musik på værestedet... 41 6.1.7 Overførselsværdi... 41 6.2. Metodediskussion... 43 6.2.1. Reliabilitet og validitet og begrundelse for symptombaseret fokus... 43 6.2.2. Interview, forforståelse og forståelsesniveau... 44 7. Konklusion... 46 8. Perspektivering... 48 Litteraturliste... 49 Bilagsfortegnelse... 51
Resume Titel: Musik og ergoterapi: En kvalitativ undersøgelse af musikalske aktiviteter som interventions middel. Problembaggrund: Her afdækkes behovet for ydelser og samfundsmæssig støtte i relation til psykiske sygdomme, da det, ifølge relevante opgørelser, viser sig, at psykiske sygdomme er den største sygdomsbyrde i Danmark. Der beskrives, hvorledes psykiske sygdomme har store konsekvenser for den enkeltes liv, og at musikalske aktiviteter og ergoterapi kan vise sig at have mulighed for at afhjælpe problematikker, som psykiske sygdomme medføre. Formål: Formålet er, at undersøge hvordan dét at spille et instrument gavner udviklingen af egenskaber. I projektet undersøges der, hvordan et lokalt værested anvender musikalske aktiviteter, og hvordan dette afhjælper aktivitetsproblemer. Desuden vil projektet belyse, i hvilken grad musikken kan anvendes i en recovery orienteret tilgang, samt undersøge aktivitetsudøvelsen hos borgere tilknyttet et kommunalt værested. Problemstilling: Hvordan oplever borgere på et kommunalt værested, at musikalsk udøvelse påvirker deres aktivitetsudøvelse? Design, materiale og metode: Projektet blev baseret på et kvalitativt forskningsdesign. Empiri blev indhentet ved brug af interviews med enkelte borgere på Værested Fuglehøjen med fokus på at indhente empiri om borgernes oplevelse af musikalsk udøvelse. Dette blev gjort med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide (se bilag 1), hvorefter empirien blev systematik analyseret ud fra Malteruds systematiske tekstkondensering.
Resultater: Resultaterne viser, at musikalsk udøvelse har potentiale i psykiatrisk praksis, da det bidrager til forståelsesrammen omkring borgernes trivsel, livskvalitet, aktivitetsmæssige identitet, aktivitetsmæssig potentiale og aktivitetsmæssig borgerskab. Resultaterne viser, at musikalsk udøvelse, værestedets recovery orienterede tilgang og omgivelserne spiller en altafgørende rolle, når det kommer til muliggørelse af en hensigtsmæssig aktivitetsudøvelse. Konklusion Undersøgelsen viste, at det kommunale værested havde stor indflydelse på, hvorledes informanternes aktivitetsudøvelse påvirkes. Dette vurderes igennem mange sammenhængende aspekter af, hvorledes informanternes udtalelser forholdte sig, samt relevant teori, der understøtter dette. Informanterne oplever tilfredshed med, hvordan det kommunale værested bidrager til vedligeholdelse af roller, samt hvordan værestedet sørger for at muliggøre musikalsk udøvelse. Informanternes positive oplevelser konkluderer, at musikalsk udøvelse på det givne værested udvikler borgeres aktivitetsudøvelse i en positiv retning. Søgeord Occupational therapy and music, Music and benefit, Collins, Anita [author], How music affects the brain, [TX AL text]. Anslag: 2391
Abstract Title Music and Occupational Therapy: A Qualitative Investigation of Musical Practices as a Model of Intervention. Motivation Mental illnesses are the largest burden regarding the general health in Denmark. Therefore, an apparent increase in public, and government funded help, in relation to the treatment of mental illnesses, is needed. These illnesses have consequences for the life of the individual, as well as their family and environment. Treatment in the form of musical activities and occupational therapy may diminish the patients problems that are caused by the mental illnesses. Aim The project aims to determine how, and to what extent, playing an instrument benefits the development of skills and attributes. Additionally, it is investigated how the citizens experience musical activities and how it influences their occupational performance. It explores how a local community centre employs musical exercises and how it diminishes occupational problems. This is used as a foundation to display how music is used in a recovery oriented approach. Research Question How do regular visitors to a community centre experience musical practice and its effects on occupational performance? Method The project is based on a qualitative research design. Empirical evidence was gathered through individual interviews with visitors of the community centre, Fuglehøjen. The framework was based on a semi-structured interview guide. The data was hereafter analysed in accordance with Malteruds systematic text-condensation.
Results The results show that musical practice have potential in psychiatric praxis as it contributes to the levels of understanding of the individual s occupational identity, occupational potential, occupational citizenship, well-being and quality of life. Furthermore, it is shown that musical practice, the recovery oriented approach employed by the community centre, and the environment, play a crucial role when it comes to the availability of appropriate occupational performance. Conclusion The research shows that the communal centre had great influence on how the participants occupational performance is affected. This was assessed through the related aspects of the accounts given by the participants, as well as being supported by relevant theory. The participants experienced satisfaction with the approach of the communal centre, and how this approach contributed to maintaining meaningful roles in relation to their occupational identity. The participants positive experiences concludes that musical practice, at the community centre, develops the their occupational performance in a positive way. Key Words: Occupational therapy and music, Music and benefit, Collins, Anita[author], How music affects the brain, [TX AL text]. Anslag: 2383
Læsevejledning I projektet vil følgende navne være forkortet. Frederik Berner = FB Mads Due Egeslund = MDE
1. Problembaggrund 1.1. Samfundsmæssig relevans Behovet for ydelser og samfundsmæssig støtte er stigende, når det kommer til psykiske sygdomme. Behandlingen/rehabiliteringsprocessen kan strække sig over mange år, og de samlede direkte og indirekte omkostninger for samfundet i forbindelse med psykiske sygdomme er beregnet til omkring 55 mia. kr. årligt i Danmark (1). De direkte omkostninger til behandling udgør kun omkring 10% af tilfældene. Hovedparten af omkostningerne skyldes førtidspension, langvarigt sygefravær og nedsat arbejdsevne. De psykiske sygdomme er årsag til at omkring 50% af langtidssygemeldingerne. Den psykiske sygdom, som fylder mest, er depression, der udgør 40%. Som de næststørste i rækken udgør angst 15% og misbrug omkring 10%. Man kunne mellem 1990 og 2010 se et stigende antal i den psykiatriske sygdomsbyrde med omkring 38% vækst (2). Ifølge opgørelser over psykiske sygdomme I Danmark viser det sig, at psykiske sygdomme er den største sygdomsbyrde. Samlet set udgør voksenpsykiatrien 25% af det samlede sundhedsbudget og koster op mod 5,4 mia. kr. om året. Dette svarer til 93.500 kr. pr. person. Voksenpsykiatrien viser sig som den mest omfattende kategori indenfor psykiatriområdet (1). Med den stigende vækst i den psykiske sygdomsbyrde medfølger en stigende samfundsomkostning. Der bliver et større behov for behandling af borgere med psykiske sygdomme, hvis der skal ske et fald i samfundsomkostningerne. Dette kræver, at der skal undersøges, hvorvidt det er muligt at forbedre behandlingsområdet inden for voksenpsykiatrien, og om musik kombineret med ergoterapi har potentiale til fremtidige og igangværende behandlingsforløb. 1
1.2. Ergoterapeutisk relevans Psykiske sygdomme har store konsekvenser for den enkeltes liv både i forhold til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhed, sociale relationer og i forhold til basale færdigheder, som f.eks. egenomsorg (3). Musik har en stor betydning for nogle mennesker og kan betragtes som en betydningsfuld aktivitet. Mulighederne for at anvende musik i forskellige aktiviteter er omfattende, især på socialpsykiatriske væresteder som har musik som aktivitetstilbud. Det er essentielt for ergoterapeuter at arbejde med menneskers betydningsfulde aktiviteter og hjælpe med at muliggøre de aktiviteter, som støtter op om menneskers aktivitetsmæssige identitet (4). Alt dette sker med et klientcentreret fokus på person, aktivitet og omgivelser, i centrum (5). Ergoterapi og musik bliver allerede brugt som behandling i nogen omfang, og der er mange som støtter op om brugen af musik i ergoterapeutiske behandlinger. Ergoterapeut Ellen Thomasen har arbejdet i psykiatrien i mange år og har gjort en del erfaring med at anvende musik og musikaktiviteter på forskellige niveauer (6). Hun beskriver, at musik er sundt, og at der opfordres til, at både sundhedsstyrelsen og WHO burde skrive flere recepter på musik. Ellen Thomasen stiller spørgsmål til, om hvorfor musik ikke indgår yderligere i det ergoterapeutiske arbejde, da musik er sundt og givende (6). Musikken har en evne til at mobilisere kræfter i os, til at forandre en sindstilstand og udløse handling (7). Sådan citerer den norske musikterapeut Even Ruud. En ergoterapeutisk kernefaglighed er måden, hvorpå aktiviteter analyseres og opdeles. Dette giver særdeles gode muligheder for at tilpasse eller graduere aktiviteter efter borgerens behov (8). 2
Ergoterapeuten er også kvalificeret til at arbejde med mennesker med psykiske sygdomme på baggrund af den viden, ergoterapeuten har omkring psykiatrien(9). Ergoterapeuten har gode forudsætninger for at bidrage til at muliggøre aktiviteter for psykisk syge voksne mænd og kvinder, som kan have vanskeligheder med at tilpasse sig. Ergoterapeuten arbejder klientcentreret og rettet mod berigelse af borgens aktivitetsvæsen og identitet gennem betydningsfulde aktiviteter (4). Ergoterapeuten har desuden andre fokusområder, som kan anvendes i denne sammenhæng. Ergoterapeuten arbejder bl.a. med menneskers sociale retfærdighed [occupational justice], som er ret til betydningsfulde aktiviteter og derigennem en forøgelse af livskvaliteten (4). Den nyeste forskning inden for neurovidenskaben viser, at rigtig mange dele af hjernen bliver aktiveret, når man spiller på et instrument. Dr. Anita Collins har lavet et studie om musikkens påvirkning af hjernen, hvilket påviser, hvordan musik kan have indflydelse på udviklingen af de kognitive processer i hjernen. I dette studie beskriver Anita Collins, hvordan musikken har positiv indflydelse på hjernens udvikling (10). I ergoterapien stræbes der efter at skabe rammer for borgere, hvor den enkelte borger har mulighed for at udvikle sine kompetencer og aktivitetsmæssige identitet, samt at skabe mulighed for flow igennem betydningsfulde aktiviteter. Når der opstår flow igennem en betydningsfuld aktivitet, taber vi bevidstheden om selvet, som kan føre til selvoverskridelse og følelsen af grænser, der bliver flyttet. Borgere har derigennem mulighed for at udvide opfattelsen af, hvem de er, når der ikke beskæftiges med dem selv, men med en aktivitet som fokus (11). 3
1.3. Afgrænsning og formål Formålet med projektet er at undersøge, hvordan dét at spille et instrument gavner de fysiske, mentale, kognitive, sansemæssige og sociale egenskaber hos psykisk udsatte borgere. Ydermere er formålet at undersøge, hvordan det at spille musik kan bidrage til at forbedre det fysiske funktionsniveau og de sociale færdigheder hos borgere, som er tilknyttet et kommunalt værested. Vi prøver derudover at anskueliggøre, hvordan man kan arbejde med musik og socialpsykiatri fra et ergoterapeutisk teoretisk perspektiv. Derigennem kan vi være med til at belyse i hvilket omfang, man som ergoterapeut kan bruge musikalske aktiviteter i en behandlingsproces. Projektet undersøger også, hvordan et kommunalt værested anvender musikalske aktiviteter til at skabe aktivitetsbalance (4) hos borgerne, som har en psykisk sygdom og deraf nogle funktionsnedsættelser, som gør det problematisk at få hverdagen til at hænge sammen uden støtte. Ydermere diskuterer vi, hvorfor den ergoterapeutiske indsats vil være relevant i denne sammenhæng. Gennem projektet forsøger vi at skabe en forståelse for, hvorfor, dét at spille et instrument, har stor indvirke på borgere, som er tilknyttet et lokalt værested i en større kommune, og hvordan dét at spille et instrument bidrager til borgernes hverdag, trivsel [well-being], aktivitetsmæssige udvikling og borgerskab (4). Vi vil i denne sammenhæng perspektivere til, hvorfor ergoterapeutens arbejde med musik som aktivitet kan være essentielt i behandling med borgere tilknyttet et værested. 4
2. Problemstilling Hvordan oplever borgere på et kommunalt værested, at musikalsk udøvelse påvirker deres aktivitetsudøvelse? 2.1. Begrebsafklaring Borgere: Deltagerne er psykisk sårbare og udsatte voksne mænd og kvinder i aldersgruppen 18-65 år Kommunalt værested: Værestedet hører under kommunens regi og dets reglement og arbejder ud fra paragraf 104 i sundhedsloven; Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitetsog samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene (12) Musikalsk udøvelse At spille på et instrument. Aktivitetsudøvelse [Occupational performance] resultatet af en dynamisk, sammenflettet forbindelse mellem person, omgivelser og betydningsfulde aktiviteter igennem en persons levnedsløb; evnen til at vælge, organisere og på tilfredsstillende måde udøve meningsfulde, kulturelt definerede og aldersrelevante betydningsfulde aktiviteter mht. til at pleje sig selv, nyde livet og bidrage til et samfunds sociale og økonomiske struktur" (4). 3. Metode I følgende afsnit beskrives bachelorprojektets videnskabelige fremgangsmåde, herunder projektets design. Vi beskriver den videnskabelige tilgang for den specifikke metode, der bruges til at danne ramme. Vi beskriver tilrettelæggelsen, samt den strategiske udvælgelse i forbindelse med informantkriterier og arbejdsmåde. Ydermere forklarer vi dataindsamlingsog databearbejdningsmetode. Vi redegør i dette omfang for den valgte metodes relevans i forbindelse med bachelorprojektets formål. Derudover beskriver vi litteratursøgningsprocessen, samt refleksioner over etiske forskningsrelaterede overvejelser. 5
3.1 Design Bachelorprojektet er baseret på et kvalitativt forskningsdesign. Metoden udforsker menneskelige erfaringer og fortolkninger (13), og det har sin ontologi i henholdsvis hermeneutikken og fænomenologien. Via tre enkeltpersonsinterviews på et lokalt værested i en større kommune indhentede vi vores data, og igennem interviewene undersøgte vi, hvilken sammenhæng der er mellem musikalske aktiviteter og borgerens aktivitetsudøvelse. Interviewdeltagerne er tilknyttet Værestedet Fuglehøjen, som vi har valgt at kalde værestedet. Værestedet befinder sig i en større by i en kommune i Danmark. Interviewdeltagerne er psykisk sårbare og udsatte voksne. Værestedet Fuglehøjen ligger under kommunens afdeling for Sociale Forhold og Beskæftigelse, som beskæftiger sig med socialpsykiatrien og udsatte voksne med borgeren i centrum. Dette sker med en recovery orienteret tilgang som intervention (14). Det indsamlede empiri blev bearbejdet i forhold til Malteruds systematiske tekstkondensering, som tager udgangspunkt i Giorgis tekstanalyse. Giorgi: "Fænomenologi er studiet af strukturen og strukturvariationerne i den bevidsthed, som en ting, en hændelse eller en person fremtræder for" (15). Vi relaterede senere hen de subjektive data til udvalgte relevante teorier som fortolkningsinstrumenter (13). Derved kan man sige, at vi bevægede os over i det deduktive. Yderligere blev informanternes data perspektiveret til relevante videnskabelige artikler og andet relevant materiale. 6
3.2 Videnskabsteori 3.2.1. Fænomenologi I projektet har vi valgt en fænomenologisk videnskabsteoretisk tilgang. Både i dataindsamlingen, såvel som i meningskondenseringen. Det valgte vi, fordi vi vil intenderede til den fænomenologiske induktive metode, da problemformuleringen undersøger essensen af et fænomen. Dette bestræbes ved tage udgangspunkt i informantens livsverden og informantens erfaringsverden i forbindelse med det givne fænomen (13). Selvom det ud fra fænomenologisk metode er informanternes oplevelse, som bliver undersøgt, har vi en tvunget forforståelse. Forforståelsen er grundlagt af værdier, antagelser og teoretisk referencer, som i en finere grad kan komme til at påvirke data fra informanternes livsverden. 3.2.2. Forforståelse Vi tilstræber den fænomenologiske induktive tilgang i opbygningen af interviewguiden for at være datastyret. Dermed tages der udgangspunkt i informanternes livsverden, og derfor vil vi ikke være styret af vores respektive teorier. Vores forforståelse bygger på musik og musikkens påvirkning. Dette bliver skubbet til side, men det vil stadig være en relevant faktor i vores undersøgelse. Ydermere påvirkes vi af vores kendskab til socialpsykiatrien og dertilhørende forforståelse af borgere på et socialpsykiatrisk værested, samt recoveryprocessen. Forforståelse er ifølge Malterud, erfaringer og viden, som beskrives i projektet i forhold til antagelser, faglige perspektiver, samt teoretiske referencer (13). 7
Forforståelsen i dette bachelorprojekt er præget af en forståelse om, at dét at spille et instrument bidrager til aktivitetsudøvelsen hos borgere tilknyttet et social psykiatrisk værested. Derfor fremgik dette som en del af forståelsesperspektivet. Vores forforståelse var derudover tonet af de erfaringer, vi havde gjort os i klinisk undervisning i psykiatrien, frivilligt arbejde på værestedet, samt en teoretisk forståelse, som vi har modtaget på uddannelsen, herunder musikarrangementer tidligere afholdt i psykiatrien. I denne sammenhæng vælger vi naturligvis at forholde os aktivt reflekterende i forbindelse med vores forforståelse gennem projektets proces. Refleksionerne ses på måden, vi udarbejdede interviewguiden, i forhold til spørgsmålstyperne vi valgte at benytte, som er rettet mod at indhente informanternes livsverden omkring musikkens påvirkning. Overvejelserne indebar også tanker omkring, hvem der afholdt interviewet, og hvem der blev interviewet. MDE har tidligere haft kontakt til stedet og de tilknyttede borgere. Derfor gjorde vi os vigtige overvejelser omkring valg af interviewer. Overvejelser gik på at MDE tidligere har haft kendskab til mange af de borgere, som er tilknyttet værestedet, og derfor kunne forståelsen af det fænomen, vi undersøgte, blive påvirket af subjektive antagelser om, hvordan borgerne påvirkes af musik. 3.3 Strategisk udvælgelse I følgende afsnit beskriver vi udvælgelseskriterierne for informanter, som indgik i projektet. Projektets deltagere er tilknyttet et værested, som vi har valgt at anonymisere som Værestedet Fuglehøjen. Værestedet befinder sig i en større by i Danmark. Deltagerne er psykisk sårbare og udsatte voksne mænd og kvinder i aldersgruppen 18-65 år. Behandling af psykisk sårbare og udsatte voksne hører under kommunens afdeling for Sociale Forhold og Beskæftigelse, som beskæftiger sig med socialpsykiatrien og udsatte voksne med borgeren i centrum. Dette sker med en recovery orienteret tilgang som intervention. Værestedet høre under kommunens regi og dets reglement og arbejder ud fra paragraf 104 i Sundhedsloven; 8
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene (12) Inklusionskriterier Inklusionskriterierne for interviewdeltagerne er, at de er mænd og kvinder, som er brugere af Værestedet Fuglehøjen. Derudover er det et kriterie, at de deltager i musikalsk udøvelse i form af at spille et instrument, når de er på værestedet, samt at de deltager i musikalske sammenspil og musikundervisning på værestedet. Mænd og kvinder som er mellem 18-65 år. Mænd og kvinder som taler og forstår dansk. Eksklusionskriterier Eksklusionskriterierne for interviewdeltagerne er mænd og kvinder på værestedet, som ikke deltager i nogen former for musikalske aktiviteter. Ydermere de mænd og kvinder på værestedet som deltager i musikalske aktiviteter, men som kun synger og ikke udøver musik på et instrument. Planlægning og accept Vi tog kontakt til Værestedet Fuglehøjen, hvor der dagligt gennemføres musikalske aktiviteter. Vi fik kontakt til lederen og andre ansatte og igangsatte et samarbejde. Det første, vi gjorde, var at få en samtykkeerklæring fra lederen (se bilag 2). Dette gjorde vi med henblik på at få tilladelse til at afholde interviews på stedet med de tilknyttede borgere. Efterfølgende snakkede vi med en af de ansatte på værestedet for at sætte os i nærmere kontakt med mulige informanter. Dette var med henblik på at invitere borgerne til et informationsmøde om retningslinjer for at deltage i interviewet. Personalet på værestedet kom med ideer til, hvem vi selvstændigt kunne kontakte fra værestedet om mulig deltagelse i interview. De kom med gode råd til, hvem der ville være at foretrække, og hvem der ville være en udfordring. Men ud over dette var personalet meget 9
åbne overfor, at vi henvendte os til dem, vi syntes kunne være interessante at undersøge. Personalet tilbød, at de eventuelt kunne tillægge deres mening om vores valg af informanter. Efter samtale med flere borgere på Værestedet Fuglehøjen fandt vi frem til mulige deltagere, som havde lyst til at deltage i interviewet. De tre udvalgte informanter valgte vi på baggrund af opfyldte kriterier. Gruppen bestod af to mænd og en kvinde. 10
3.4 Tilrettelæggelse Vi udarbejdede en semistruktureret interviewguide (se bilag 1). Dette gjorde vi med udgangspunkt i at have en overordnet struktur, og at dette har til formål at give en gennemsigtighed i forbindelse med bachelorprojektet. Fordelen ved at anvende en semistruktureret interviewguide er, at vi ikke var fastlåste i vores spørgsmål, men at vi kunne forholde os refleksivt og derfor kunne ændre spørgsmålene løbende med udgangspunkt i at finde frem til det, som giver bedst muligt svar på problemstillingen. Dette gjorde vi for at tilpasse forståelsen af spørgsmålene til hvert interview. Malterud beskriver, at interviewguiden bør revideres, eftersom forskeren lærer mere om, hvor fokus bør være og koncentreres. Derfor bør interviewguiden tilpasses mødet med den enkelte deltager (13). Vi henvendte os personligt til informanterne og gav dem information omkring deltagelsen. Heri var tidsramme og formål med interviewet beskrevet (se bilag 3 og 4). Forinden var omfanget af deltagerinformation i invitationen overvejet, da mængden af information kunne påvirke informanternes udsagn og dermed datamateriales reliabilitet. I forhold til hvor meget de måtte vide til essensen af det hele (16). Dette var tilmed en overvejelse, som også indgik i udarbejdelsen af interviewguiden. Vi havde forskellige overvejelser inden interviewet i forhold til, hvordan vi skulle stille spørgsmål. Stinne Glasdam opstiller to gyldne regler til, når interviewet skal gennemføres. Den ene regel er, at man aldrig må spørge Hvorfor?, da man ofte ikke ved hvorfor, og at det derfor bliver et tvunget svar. Anden regel er, at man aldrig spørge direkte om problemstillingen (17). Under interviewene sørgede vi for en briefing og debriefing i henhold til samtykkeerklæringens opstillede retningslinjer (se bilag 3 og 4). 3.4.1. Overvejelser om interviewer Vi gjorde os overvejelser i henhold til, hvem der skulle afholde interviewet, og hvem der skulle transskribere. FB var hovedinterviewer i to af interviewene, mens MDE var interviewer i et interview. Dette var med baggrund i, at MDE havde kendskab til de to af informanterne 11
på forhånd, og der ville være risiko for meget forforståelse. Dette ville betyde, at MDE kunne komme til at antage nogle svar og komme til at lægge ord i munden på informanten eller lignende. Overvejelserne gik på, at vi gerne ville have informanternes umiddelbare svar, og dette kunne være problematisk. Yderligere spekulationer gik på, at Informanterne kunne tænke, hvorfor MDE ikke allerede vidste de fleste svar på de stillede spørgsmål og derfor måske undlod at svare på noget, som allerede var impliceret i det kendskab, MDE havde på forhånd. 12
3.5 Dataindsamlingsmetode 3.5.1. Semistruktureret interviews af enkeltpersoner Ifølge Glasdam er det fundamentale for en god undersøgelse, at have kendskab til dem man undersøger. Vi skal som udgangspunkt prøve at kende de mennesker, som vi vil undersøge ved at få en historisk forståelse af dem og deres liv. Dette indebærer, hvad der er vigtigt for dem nu, og hvad der har været vigtigt for dem gennem tiden. Vi må gøre os i stand til at kende til dem i en samfundsmæssig sammenhæng og at kende til betydningen af det givne (17). Disse overvejelser brugte vi til at klæde os på til at kunne stille de rigtige spørgsmål med baggrund i det, vi undersøgte. Jo mere vi ved om noget, desto bedre spørgsmål bliver man i stand til at stille med henblik på at udforske fænomenet (17). Dette anvendte vi i forhold til at komme omkring informanternes livsverden og deres oplevelse af musik, som vi undersøgte. 3.5.2. Overvejelser i forhold til spørgsmålstyper der indgik i interviewet Vi overvejede hvilke spørgsmål, der ville være relevante at benytte under interviewene. Kvale og Brinkmann har struktureret en række forskellige tilgange til at spørge ind til det, som skal undersøges. Vores overvejelser gik på, om vi skulle gøre brug af opfølgende spørgsmål, som er opmuntring og interesse i deres fortælling. Dette viser, at vi gerne vil lytte til dem, og at den tid, de bruger på os, er af stor betydning. Dette hænger sammen med sonderende spørgsmål, som er at få dem til at uddybe, f.eks. Kan du sige mere om det?. Ydermere overvejede vi at bruge specifikke spørgsmål, som er dybdegående, f.eks. Kan du give et eksempel på?. Vi overvejede også brugen af direkte og indirekte spørgsmål, der udspørger om Kan du forklare, hvad du mener? og Hvordan tror du andre...?. Som opsummerende spørgsmål var overvejelserne, om vi skulle anvende strukturerede spørgsmål, som går på at få noget informanten til at snakke om noget bestemt, Jeg vil gerne at du taler om dette. Eller fortolkende spørgsmål, som er at spørge ind til, om det er det rigtige, man forstår, når informanten ytrer sig. Disse overvejelser har alle indgået i vores udarbejdelse af vores 13
interviewguide og i vores henvendelse til informanterne (16). Vi valgte hovedsageligt at benytte os af opfølgende og sonderende spørgsmålstyper under interviewene, da vi fandt dem mest dybdegående. Vi vurderede dem derfor til at være de bedste spørgsmålstyper i vores interviews. 3.5.3. Udgangspunkt i Induktiv fænomenologisk empiriindsamling Vi udførte tre semistrukturerede interviews. Disse blev afholdt enkeltvis for at få svar, som var spontane. En samtale mellem to mennesker, der har en struktur og formål dvs. en samtale, som ligger et sted imellem almindelig hverdagssamtale og et struktureret og målrettet spørgeskema (16). For at forsøge at forstå vores informanters livsverden, og hvordan de tolker deres liv, valgte vi at benytte os af det semistrukturerede livsverdensinterview, der er fænomenologisk induktiv. I dette interview søger man efter, hvordan borgerne tilknyttet Værestedet Fuglehøjen oplever forskellige fænomener i deres hverdag og få dem beskrevet igennem hverdagssamtaler. Spørgsmålene i vores interviewguide gør, at svarene ikke bliver konkrete og derved bliver deduktive. Spørgsmålene var hverken åbne eller lukkede. Ydermere fulgte vi også vores interviewguide, der indeholdt emner og forslag til, hvad vi kunne spørge om (16). Fordelene ved den semistrukturerede interviewform var, at det gav en overordnet struktur. Det havde den fordel, at vi kunne bevæge os med informantens besvarelser og derved spørge ind til det, som de udtrykte, var interessant, i forhold til fænomenet vi undersøgte. 3.6 Databearbejdningsmetode 3.6.1. Analyse Den systematiske tekstkondensering, som vi var forankret i gennem bachelorprojektet, udspringer fra Giorgis fænomenologiske analysemetode, som derefter er videreudviklet og redigeret af Malterud. Giorgi siger, at formålet med fænomenologisk analyse er udviklet med 14
henblik på at indhente informantens erfaringer og livsverden inden for et specifikt område. Vi udførte tre enkeltinterviews, hvor vi lavede lydoptagelse. Efterfølgende transskriberede vi lyden fra interviewene til tekst. Vi benyttede nogle bestemte transskriberingsregler til at beskrive lydoptagelserne (se bilag 5). Kvale og Brinkmann forklarer, at den skriftlige form, bestående af den indhentede data, der er blevet udarbejdet via transskription, tilbyder struktur, som er anvendelig for analysedelen (16). Flere siders rådata bearbejdede vi derefter med Malteruds systematiske tekstkondensering. 3.6.2. Malteruds systematiske tekstkondensering, gennem fire trin For at danne os et overblik over vores transskriptioner benyttede vi os af Malteruds systematiske tekstkondenserings fire trin. Disse fire trin udgør strukturen i analysemetodens systematiske tekstkondensering. I det følgende afsnit beskriver vi, hvordan vi fik et overblik over transskriptionerne ved at finde lignende temaer i de tre informanters livsverdner. Ud fra temaerne kunne vi diskutere dem og sætte mere specifikke temaer sammen via farvekoder. Dette gav os et overblik, og efterfølgende kunne vi sammenfatte kodninger til at danne hele meningsbilleder. Første trin var at få et helhedsindtryk fra ustruktur til temaer. Her arbejdede vi på at få et helhedsbillede af fænomenet. Derfor arbejdede vi på at sætte vores forforståelse midlertidigt i parentes. Vi tilstræbte at se tingene oppefra og ikke tillægge vores egne holdninger til subjektet. Først fandt vi frem til foreløbige temaer, og derefter begyndte vi at overveje hovedgrupper igennem sortering. Formålet er ikke konsensus, men derimod at skærpe analysen ved at opdele i flere nuancer efter gennemlæsning fra fugleperspektiv. Og overordnede emner skal diskuteres frem og tilbage og ændres, hvis det er nødvendigt (13). Ud fra gennemlæsningen af de transskriberede tekster fandt vi frem til 18 foreløbige temaer og heraf diskussion i gruppen. 15
Andet trin var at identificere meningsdannende enheder fra temaer til koder. Her organiserede vi den del at materialet, som vi skulle studere nærmere. Vi måtte derfor skille relevant indhold fra irrelevant indhold. Vi påbegyndte sortering af teksten, som skulle bruges til at belyse vores problemstilling. Det er en systematisk gennemgang linje for linje. Vi udvalgte her meningsbærende tekst (13) Her startede systematiseringen af teksten, som kan kaldes kodning (13). Koderne er udviklet og justeret med udgangspunkt i de temaer, som vi fandt i første trin (13). Tredje trin var at abstrahere indholdet i de enkelte meningsdannende enheder. Her påbegyndte vi analysedelen fra kode til mening. Her identificerede og kodede vi meningsbærende enheder. Vi måtte systematisk hente meninger ud og kondensere indholdet i meningsbærende enheder. Her fandt vi frem til seks kodegrupper. Vi kom frem til en reduktion af vores empiriske data til et dekontekstualiseret udvalg af sorterede meningsbærende enheder (13). Vi læste og tolkede faglige perspektiver sammen for at få en bredere forståelse. Det kan være nyttigt at arbejde sammen for at etablere indholdsrige subgrupper, som kan præsentere nyttige nuancer i forhold til det fænomen, man undersøger (13). Vi identificerede seks konkrete meningsbærende enheder, som vi vagte at analysere informanternes livsverdner ud fra. Fjerde trin bestod i at sammenfatte betydningen af koderne fra kondensering til beskrivelse og begreber. Her valgte vi at rekontekstualisere for at sammenfatte og genfortælle det, som kan lægge grundlag for nye beskrivelser (13). Vi anvendte de seks specifikke meningsbærende enheder til at danne ramme for vores beskrivelser og begreber, som vi videre i resultatafsnittet valgte at analysere ud fra (se bilag 6). 16
3.7 Litteratursøgningsproces Vores mål om at finde forskning omkring musik og ergoterapi, som kunne relateres til vores problemstilling, påbegyndte vi allerede ca. en måned forud for vores bachelorprojektets påbegyndelse. Vi lavede søgninger i internationale databaser f.eks. Pubmed og Cinahl, og derudover lavede vi søgninger på VIA s biblioteker og Dokk1. I søgningen brugte vi relevante søgeord samt kombinationer af dem. Vi valgte desuden af bruge OR og AND som bindeled mellem søgeordene (se bilag 7). Vi valgte derudover også at kigge i referencelister fra tidligere, som viste sig relevante. Dette indebar fagbøger, artikler og tidsskrifter, som tidligere har været benyttet. Vi brugte vores netværk til at søge relevant litteratur, hvilket gav os mulighed for at søge efter forskningsartikler på internationale databaser som Wiley online Library og Utrecht University Library. Kildekritiske fremgangsmåde I vores systematiske gennemlæsning af det udvalgte videnskabelige materiale, som vi fandt til vores opgave, var vi først og fremmest opmærksomme på kildetypen. Vi har udelukkende anvendt humanvidenskabelige forskningsudskrifter, som gør, at den eksterne validitet bliver forhøjet. Det relevante materiale er også blevet udvalgt på baggrund af, hvem udgiveren var. Udgiveren skulle være relevant sundhedsfagligt personale, der til dagligt beskæftiger sig med humanvidenskab, musikterapeuter, ergoterapeuter osv. De videnskabelige udgivelser vi valgte, var førstehåndskilder. Udgivelserne blev gennemlæst for at finde ud af, om indholdet var relevant i forhold til vores problemstilling. Målet med litteraturen var at sætte det i relation til vores opgave (16). 17
3.8 Forskningsetiske overvejelser Som nævnt i tilrettelæggelsen gives der information før og efter interviewet, altså briefing og debriefing. Her gør vi opmærksom på, at deltagerne skal have tillid til os. Dette er i henhold til tavshedspligten, som er en forudsætning for interviewene. Det fremgår i samtykkerklæringen (se bilag 4), at informanterne er tilknyttet projektet frivilligt, og at informanterne indenfor 14 dage kan trække sig fra projektet (13). I databearbejdningsmetoden og i samtykkerklæringen beskrives det, at deltagerne er anonyme. Vi tager udgangspunkt i Helsinki-deklarationen, som anbefaler og vejleder i forskning med mennesker som forsøgspersoner. Her vejledes der til at værne om personens liv, helbred, privatliv og ikke mindst værdighed. De regler, som indgår i deklarationen, anvendte vi for at sikre informanternes rettigheder og sikkerhed. Dette skildrede vi Igennem den samtykkeerklæring, som informanterne fik udleveret, samt en mundtlig samtale med informanterne hvor vi gennemgik deres rettigheder (se bilag 3 og 4). Inden vores undersøgelsen af Værestedet Fuglehøjen, fik vi lederens underskrift på, at vi gerne måtte lave interviews med borgere tilknyttet Værestedet Fuglehøjen. Samtykkerklæringens sammenhæng med de etiske retningslinjer beskriver, at deltagelsen er frivillig, og at det er uden konsekvenser at sige nej. Oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt. Ydermere vil oplysninger, der indgår i projektet, blive opbevaret sikkert, indtil projektet afsluttes. Herefter slettes persongenkendelige oplysninger. 18
4. Resultater Igennem vores interviews fik vi en masse anvendelig data, som vi kunne benytte til besvarelsen af vores problemstilling. Det følgende resultatafsnit indleder vi med at fremhæve og beskrive informanternes livsverdner, samt hvad Værestedet Fuglehøjen er for et værested. I det efterfølgende afsnit vil vi beskrive de forskellige temaer og resultatet af dem i forhold til de meningsbærende enheder og baggrunden for, at de kan blive anvendt. 4.1 Præsentation I det følgende afsnit præsenteres de informanter, som vi har interviewet. Afsnittet vil indeholde en gennemgang af informanternes baggrund, og hvorfor de har været relevante at interviewe i forhold til vores problemstilling. 4.1.1 præsentation af informanter Fælles for informanterne er, at de er psykiske udsatte borgere i en større kommune. De er alle brugere af Værestedet Fuglehøjen, hvor de alle er deltagende i de musikalske aktiviteter, som tilbydes. Informanterne er valgt på baggrund af inklusionskriterierne. Informanterne deltager i forskellige musikalske aktiviteter, og musikalsk udøvelse fylder meget i deres hverdag, hvilket er relevant i forhold til besvarelse af vores problemstilling. Informanterne kategoriseres som homogene, da de kan beskrives som en gruppe af mennesker med samme specifikke sammenligninger. Dette muliggjorde, at vi kunne lave en tværgående analyse af informanternes livsverden i forhold til at komme med svar på problemstillingen. Ole Ole er en 56-årig mand. Han har familie, kone og børn og har været bruger af Værestedet Fuglehøjen i længere tid. Ole har en psykisk diagnose og symptomer deraf, som ligger til grund for brugen af værestedet. Ole spiller meget musik og deltager i teater, og han beskriver det som en stor del af hans liv. Ole var igennem interviewet meget positiv og svarede på alle spørgsmål. 19
Birgitte Birgitte er en 59-årig kvinde, som har familie, børn og mand. Birgitte har været bruger af Værestedet Fuglehøjen i en del år og spiller musik. Hun har en psykisk diagnose. Birgitte beskriver musikken som noget, hun har praktiseret gennem hele sit liv, og at det er en stor del af hendes identitet. Birgitte var meget glad igennem interviewet, men hun skulle bruge lidt tid på at finde svar på nogle af spørgsmålene. Men efter overvejelse kunne hun give relevante svar på alle spørgsmål og var meget interesseret i at deltage i undersøgelsen. Per Per er 43 år. Per bor sammen med sin kæreste uden børn. Per har været ramt af en hjerneblødning efter et fald og har derfor haft kognitive funktionsnedsættelser, især problemer med hukommelsen. Før Værestedet Fuglehøjen var Per igennem et somatisk genoptræningsforløb. Per har været bruger af Værestedet Fuglehøjen i en del år, hvor han hovedsageligt bruger stedet til musik. Per har spillet musik siden han var barn. Han var svær at interviewe og havde problemer med at forstå og formulere sig. Han brugte meget kropssprog og viste mange tegn, fagter og trommerytmer. Per var glad for at deltage, og han virkede meget positiv igennem interviewet, trods hans udfordringer med hukommelsen. 4.1.2 Præsentation af Værestedet Fuglehøjen På værestedet er det muligt at benytte sig af kreative aktiviteter, som håndværk, billedkunst, sport, drama og især musik. Værestedets personale består af pædagoger, en læreruddannet og teaterinstruktør, en ergoterapeut, og en musikterapeut. Der er opstillet fire grundværdier, som der arbejdes ud fra, hvor alle støtter op om borgerens behov. Som det første skal de være aktive participanter i deres eget liv, så de kan komme fremad i livet. Dette bidrager værestedet med igennem aktivitetstilbud. For det andet er borgerens livssyn udgangspunktet for behandlinger. Derfor finder man flere variationer og niveauer af aktiviteterne på 20
Værestedet Fuglehøjen. For det tredje skal borgerne selv træffe beslutningerne og være medbestemmende i deres eget liv. Og som sidste punkt er det vigtigt, at borgerne føler sig trygge i værestedets miljø. 21
4.2. Resultater af analysen I undersøgelsen valgte vi at lave lydoptagelser af hvert interview. Lydoptagelserne blev transskriberet og kategoriseret. Vi lavede efterfølgende en systematisk tekstkondensering ud fra transskriberingen, hvor vi fremhævede de relevante data. Vi valgte specifikt at anvende Malteruds systematiske tekstkondensering (13) for derefter at tillægge vores teoretiske viden. Vi vælger også at lade os inspirere af andre, som tager udgangspunkt i Giorgi. De meningsbærende enheder, som vi har inddelt informanternes citater under, har vi navngivet som følgende. 1. Identitet i forhold til at spille musik, 2. Hvordan startede musikken og hvordan anvendes den. 3. Musik og trivsel i hverdags rammerne, 4. Følelser igennem musikken. 5.Hvordan bidrager musik til livskvaliteten. Og, 6. Muligheden for udøvelse af musik i dertilhørende omgivelser. 4.2.1 Informanternes Identitet i forhold til det at spille musik For informanterne er musik en betydningsfuld aktivitet, både i deres liv og som hverdagsbeskæftigelse. Informanterne beskriver musikken som en del af deres identitet. Da vi bad informanterne om at fortælle om dem selv, fremhævede de typisk deres identitet i forbindelse med musikken. Mit navn er Ole, jeg er 56 år gammel, jeg er musiker, jeg spiller bas, guitar, jeg spiller trommer og jeg spiller percussion... (L. 11-12. Ole.) Sådan lyder udsagnet fra en af informanterne, hvori man ser ham præsentere musikken som en del af sig selv. Ydermere beskriver informanterne, hvordan musikken har været en del af deres liv siden opvæksten og beskriver, hvordan det bl.a. har haft, og stadigvæk har, stor betydning for deres liv, både socialt og privat. Der er stor lighed mellem informanternes udsagn omkring musik og identitet. Musikken har dybe rødder i informanternes familieliv, og det beskrives som en meget naturlig ting at beskæftige sig med musikken til dagligt og igennem hele deres liv. Musik har jeg lavet og spillet hele mit liv stort set, ( ) det ligger lidt i min familien, så 22
det falder mig meget naturligt at beskæftige mig meget med musik og er en naturlig del af mig. (L. 9-10-11. Birgitte.) Informanternes beskriver musikken som noget, de altid har lavet, og derfor udgør det en kæmpe del af dem. Der beskrives ligeledes, hvordan det sociale aspekt og musikken har bidraget til deres identitet ved at give dem mulighed for at udtrykke sig over for andre og derved give dem et bedre selvbillede. Sammenfatning Informanterne er enige om, at musikalsk udøvelse er betydningsfuldt som beskæftigelse i deres hverdag, og at det giver hverdagen struktur. Ydermere er informanterne enige om, at det har indflydelse på deres sociale omgangskreds samt familieliv. 4.2.2 Hvordan startede musikken for informanterne og hvordan anvendes den Musikken har oprindelse tidligt i informanternes liv. Informanterne beskriver musik som en del af deres opvækst og familieliv. Informanterne fortæller om det potentiale, som musikken bragte med sig, og hvordan musikken var en kultur eller en livsstil, hvor man f.eks. brugte kendte musikere som forbilleder, eller fik én til at se ud på en bestemt måde.... Altså det var dengang hvor vi havde langt hår her omme bag ved (peger) det havde alle, ja det var rigtigt godt det år (L.57-58. Per.) I samme omfang beskrives det, hvordan de som børn legede med andre. Her spillede de musik og efterlignede rockstjerner, samt lyttede meget til gamle plader og øvede sig i at synge. Informanterne giver også udtryk for, at musikken udspringer fra andet end bare familien. Interessen for musik tager også udgangspunkt i de sociale begivenheder, hvor Informanterne beskriver, hvordan sammenspil med andre får dem til at føle sig godt tilpas og som en del af en fælles enhed. Musikken beskrives altså som at have potentiale til at give psykisk sårbare mulighed for at udvikle sociale egenskaber og positive oplevelser af dem selv. 23
Ja, simpelthen, ( ) Og jeg begyndt også på sangskriver holdet og jeg følte noget meget positivt ved at kunne blive anvendte for noget. (L. 143-145. Birgitte. ) Informanterne fortalte, hvordan og hvilken indflydelse musikken har haft igennem deres liv. Musikken er blevet brugt som strategi for at kunne varetage andre aktiviteter i hverdagsrammerne. Musikken beskrives altså som at have potentiale til at give noget, som muliggør andre aktiviteter.... jeg kan tage nogle simple opgaver i køkkenet og gøre det uden at tænke over det, det hele er bare blevet nemmer (L.164-165. Ole) Musikken er ligeledes blevet brugt af informanterne som en måde at udtrykke sine følelser på. Altså kan det give afløb for følelser, som man har i kroppen, men som man ikke kan komme af med på anden måde. Sammenfatning Interessen for musikken er grundlæggende opstået via opvæksten og knyttes tæt til informanternes familie. Der er enighed omkring, at musikkens opstand også udspringer fra sociale begivenheder, hvor musikalsk samspil med andre er essentielt. Derudover bliver musikken brugt som strategi til at håndtere dagligdagsaktiviteter. 4.2.3 Musik og trivsel i informanternes hverdags ramme Informanterne fortalte om, hvad musikken gav af oplevelser, og hvordan informanter kunne mærke, at musikken gav dem en oplevelse af, at de var i stand til at udrette noget. Musikken bliver beskrevet som noget, der kan muliggøre en god hverdag, og hvor musikken bruges til at abstrahere fra negative følelser. Jeg kunne gennem musikken, opleve en masse. Jeg kunne mærke mig selv og opdagede at jeg kunne meget mere end jeg tror muligt. (L. 24-25. Ole. ) Ja når jeg har nogle symptomer så bruger jeg meget musikken til at få mine tanker på noget andet (L. 86-87. Ole. ) Jeg kommer ud i verden og jeg kan tage mig af andre ting i livet som at få mit liv til at fungere. (L. 117. Ole. ) 24
Informanterne beskrev, at det er, når de udøver musik, at de havde det bedst. De beskrev, at det er en måde at udtrykke sig over for andre og til at blive bedre til andre hverdagsaktiviteter, samt sociale sammenhænge. Jeg kan kommunikerer med andre og det har jeg altid været bange for, men jeg tror at gennem musikken er jeg blevet bedre til at gøre mange hverdagsting, hvis man kan sige det sådan(griner). (L.165-167 Ole.) Informanterne beskriver således hvor betydningsfuldt, det er, at selvom man ikke er en del af samfundet via et fuldtidsarbejde, er det vigtigt at blive betragtet som et menneske, som kan bidrage med noget. Selvom jeg ikke har et fuldtidsarbejde, at jeg bliver set på som et menneske der kan nogle ting og det er med til at drive mig vildt meget fremad, og så kan jeg begynde at drømme om hvad mine næste mål kan være, hvorimod hvis jeg blev set på som en der ikke kunne noget så ville jeg ikke drømme noget ikke. (L: 253-256. Birgitte. ) Sammenfatning Informanterne kommer til enighed i forhold til, at musikken giver dem en følelse af at være noget ud over deres diagnose. De blev noget i kraft af den musikalske udøvelse og deltagelse i musikalske aktiviteter. Informanterne er enige om, at selvom de har det psykisk dårligt, kan de altid ty til musikken. Informanterne bruger det som en måde at koncentrere og udvikle sig på, så de kan trives i samfundet. Informanterne beskriver, hvordan musikken er med til at påvirke deres negative tankemønster. Informanter er enige i betydningen af at blive set som et menneske og ikke en diagnose, samt hvordan andre tænker om dem. Informanterne har en fælles oplevelse af, at musikken gør noget godt for dem. De føler, at de trives i sociale sammenhænge, og at det mindsker følelsen af at blive set dårligt på, fordi de har en psykisk diagnose. 25
4.2.4 Informanternes følelser igennem musikken Da der skulle beskrives hvilke følelser, musikken frembragte hos informanterne, når de udøvede musik, var det meget positivt. De vigtige kriterier var, hvordan de kunne mærke musikken i kroppen, når de udøvede musik, både alene men især sammen med andre. Jamen altså det bare den måde det mærkes. Altså sammen med andre. Jeg synes bare det. Altså nu må vi jo ikke sige det, men altså det lyder godt (griner) (L. 214-215. Per.) Informanterne beskrev, hvordan det er en varm følelse i kroppen af lykke, og hvordan musikken giver dem et stort overskud. De beskrev, hvordan dét at spille musik sammen med andre var en positiv oplevelse, og at musikken ofte frembragte en god dynamik gennem musikalsk sammenspil. Derudover beskrev informanterne, hvordan dét at spille sammen andre ydermere gav en masse positive oplevelser og samvær. Jeg kunne bare mærke at jeg blev helt varm i kroppen (...) jeg blev lykkelig og hvordan det bare gave en fantastisk energi det med musikken. (L. 15-16. Ole.) Måden, hvorpå musikken bliver brugt, skaber nogle særlige følelser hos informanterne. Dét, at man i en enhed kan gøre nytte og bidrage til noget større, har stor betydning for informanternes liv. Musikken bliver også brugt til at tæmme negative følelser ved at bruge musikalsk udøvelse som noget, der skaber glæde. Jeg bruger det jo til terapi, jeg bruger det jo som. Jeg bruger det som, jeg producere nogle endorfiner, jeg for noget sammenspil med andre mennesker, jeg er jo her fordi jeg har nogle psykiske defekter, jeg har skizofreni og høre ofte stemmer og har svært ved at koncentrer mig jeg har nogle vrangforestillinger og bliver ofte bange. (L. 75-78. Ole.) For at komme igennem de forskellige perioder i informanternes liv, hvor de havde det dårligt, har de anvendt musik og gennem musikken styret deres følelser og flyttet deres fokus. Sammenfatning 26