PROGRAM Kl. 17.00 Velkomst v/ udviklingschef Peter Donslund Kl. 17.10 Om forsøgsprojektet oplæg til debat v/ arkitekt MAA Christel Ebsen, BNBY, Birk Nielsen Byfornyelse Kl. 17.30 Om landsbyernes rolle i morgen oplæg til debat v/ fremtidsforsker Anne Marie Dahl, Futuria Kl. 17.45 SANDWICH-PAUSE Kl. 18.15 Workshop debat i grupper Kl. 19.00 Opsamling v/ Christel Ebsen & Anne Marie Dahl Kl. 19.30 Om byfornyelsen i morgen - på landet v/ specialkonsulent, arkitekt MAA Helga Madsen, VFM Kl. 19.45 Afrunding: Ny strategi for det videre samarbejde?! v/ Peter Donslund Styregruppen v/ Peter Donslund, Hans Holt Poulsen, Jakob Lorentzen, Ejnar Tylvad, Finn Tarpgård og Christel Ebsen
Det udvidede landsbysamfund. et forsøg på at definere et begreb
1. observation/konklusion: De/t udvidede landsbysamfund er ikke et fast defineret begreb, men bruges som udtryk for en fortsat udvikling af samarbejder på tværs af sogne en fortsat søgen efter den naturlige sammenhængskraft mellem sogne (landsbyer og det mellemliggende åbne land) en fortsat udvikling af fælles temaer for samarbejde
NABOSKAB....NETVÆRK : 2.observation/konklusion
BYGGESTEN I FORSØGET: EKSEMPELPROJEKTERNE UDVIKLING AF IDEER MIDTVEJS...fremtids... ERFARINGSOPSAMLING MÅLET NY METODE/R?? - sammenhæng mellem byer og land
et varieret boligudbud, hvor sognene efter en afdækning af behov, efterspørgsel og muligheder får et GRUNDLAG for at fastlægge type, størrelse, placering og kvalitet. et forsøg på at finde og afprøve en ukompliceret metode på, hvordan man får etableret dette grundlag. BEHOV, EFTERSPØRGSEL og MULIGHEDER
Befolkningsudvikling BEHOV : data, statistikker, alder, boligtyper m.m. 100,0 EFTERSPØRGSEL: 99,0 Ejendomsmæglere: 98,0 97,0 FÅ, MEN GODE, TEMATISKE 96,0 udstykninger med HISTORIE År fx MILJØ OG FÆLLESSKAB omkr. en vindmølle vi er selvforsynende et gadekær et særligt fælleshus golf-, fritidsfacilitet en skov, fælles varme, vi holder os selv med varme særligt landskab, udsigt, sø, naturadgang øer midt i en plantage; fredsskov kan erstattes et andet sted med nyplantning. Indeks 1993 = 100 107,0 106,0 105,0 104,0 103,0 102,0 101,0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 De 6 sogne Landstal
MULIGHEDER bygger på en vision og valg af retning eller scenarier - spå om fremtiden med rødder i fortiden... Astrup er mejeribyen MEJERIET - det nye samlingssted?? Borris er stationsbyen HOTELLET fremtidig anvendelse?? Rækker Mølle er møllebyen MØLLEN med bryghus eller ny anvendelse??
Fra den overordnede vision til de konkrete fysiske placeringer Eksempler ved Stadil-Vedersø Ølstrup Hover Torsted
Vedersø
STADIL
Zone med særlige spilleregler for bosætning i Udbygning mellem byerne Stadil og Vedersø det åbne land
EKSEMPEL på genanvendelse af ledige, nedlagte gårde Udstykning af produktionsarealer til storparceller
OPRYDNING I DEN GAMLE BOLIGMASSE PÅ LANDET - samarbejde mellem Fiskbæk, Troldhede og Egeris ældre enfamiliehuse og stuehuse på landet i landsbyer eller i det åbne land - i forfald vanskeligt omsættelige eller med meget lave handelspriser tomme ejendomme. De skæmmer og skræmmer Målet er at gøre landsbyerne smukkere og dermed højne standarden for de måske færre beboere, der virkeligt ønsker at bo i Ringkøbing-Skjern Kommune Hver enkel ejendom en individuel løsning i tilfælde af behov for oprydning Kommunen kan foretage en registrering, en prioritering af de resurser, der evt. skulle anvendes i forsøget på at rydde op Udarbejdelse af en trangfølgeplan Kommunalt beredskab Oversigt over muligheder og et fælles (dialog) redskab for både kommune og borgere.
FØR før Søndergade 4-10, Gedsted, Vesthimmerland 2007 eksempel på anvendelse af byfornyelsesmidler til bygningsrenovering, nedrivning kombineret med friarealforbedring i landsby
Styregruppens forslag til debat kontaktfladen for den videre udvikling af begrebet Det udvidede landsbysamfund: et udviklings-, iværksætter- og ressourcekontor med generalist som LAG koordinator, konsulenter samt faglige folk, der kan sparre og kvalificere borgernes forslag Eksempelprojekterne illustrerer, hvor langt borgergrupper oplever at kunne komme med kvalificeret bistand til udvikling af egne ideer, professionel hjælp til selvhjælp og ligeledes landsbyer eller sogne i tema netværk, herunder også de mere projektorienterede løsgængerne, dvs. alle der er særligt interesserede i et bestemt tema eller fx givne nye kommunale opgaver, der skal løses, kan bidrage som generatorer for udvikling og nytænkning. Viljen og den meget store arbejdsindsats, der lægges i her eksempelprojekterne - fra lokalsamfundene, inddrages konstruktivt og vil måske være ressourcebesparende for kommunen i sidste ende.
Til debat er... Tegner forsøget et genkendeligt, realistisk billede af samarbejdets virkelighed? Hvordan bæres erfaringerne videre? Hvordan udvikles og udvides landsbysamarbejderne - konkrete bud? gode ideer? TAK