Job- og personprofil, Centerleder i Holstebro Kommune Udgangspunktet Pr. 1. oktober 2016 justerer vi organiseringen af Sundhedsafdelingen i Kultur- og Sundhedsforvaltningen i Holstebro Kommune. Vi etablerer en ny centerstruktur under Sundhedschefen, med henblik på dels at styrke den faglige udvikling og kvalitetssikring i centerområderne, dels at styrke den tværgående opgaveløsning i Sundhedsafdelingen. I den forbindelse opslås en stilling som centerleder for plejecentre i sundhedsafdelingen i Holstebro Kommune. Holstebro Kommune arbejder målrettet med omlægning og udvikling på sundheds- og ældreområdet. Blandt flere overordnede indsatsområder er: Et nyt Center for Sundhed forventes at åbne i starten af 2018. I dette samles en række kommunale og regionale sundhedsfunktioner. Der er fokus på at få videreudviklet samspillet om det nære sundhedsvæsen såvel internt i Kultur og Sundhed, som mellem hospital og kommune. Der er et godt samspil med de praktiserende læger og den øvrige praksissektor, men også hér er det væsentligt at sætte nye ambitiøse mål. I en forvaltning med en kombination mellem Kultur og Sundhed er der et uudnyttet potentiale i et sundhedsmæssigt perspektiv og i at få udfoldet, hvordan de to områder kan spille tæt sammen. Der arbejdes med nye strategier både i bredden (fx sundhedsstrategi for Holstebro Kommune) og i dybden (fx demensstrategi i Kultur og Sundhed). Indsatsen på ældre- og sundhedsområdet er meget velfungerende, og der arbejdes med en rehabiliterende tænkning i alt, vi gør. En strategisk tilgang til den rehabiliterende tænkning er et væsentligt videreudviklingsspor og fokus. Konkret har der på plejecenterområdet været arbejdet med et større udviklingsprojekt benævnt Fremtidens plejeboliger. Dette har haft til formål at udvikle Holstebro Kommunes plejeboligindsats ind i det næste årti. Desuden er en større analyse om den fremtidige plejeboligkapacitet, behov og flow set i lyset af de betydelige demografiske forskydninger der forventes i Holstebro Kommune for nyligt afsluttet. Endeligt er en ny plejeboligstruktur netop besluttet og indfaset. Fundamentet for at sætte en udviklingsdagsorden på plejecenterområdet er således på plads. Center for plejecentre har i alt 9 plejecentre fordelt over hele kommunen. Dertil kommer at der er indgået driftsoverenskomster med to diakonhjem. Centerledere får det overordnede ledelsesansvar for 7 teamledere, 350 medarbejdere og et budget på ca. 135 mio. kr. Side 1
Centerlederens særlige fokus og succeskriterier: Som centerleder skal der være god forståelse for forskelligheden i kommunens plejecentre og samtidig en sikker hånd i forhold til, hvilke fælles forventninger og praksis alle skal leve op til, for at understøtte en ramme for det gode liv for borgere på kommunens plejecentre. Centerlederen skal, indenfor de første 2 år, fokusere særlig på følgende: Arbejde videre med fastlæggelse af mål og perspektiver på plejecenterområdet og på sundhedsområdet generelt som skal være svar på de udfordringer, Holstebro Kommune løbende præges af. Styrke det tværgående perspektiv og samspil med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere om nye og effektfulde løsninger. Videreudvikle og forankre den rehabiliterende tænkning og tilgang i kommunens plejecentre med henblik på størst mulig selvstændighed og selvhjulpenhed hos borgerne. Sikre implementering af intentioner bag, og tiltag i, kommunens nye værdighedspolitik, samt i kommunens kommende sundhedspolitik. Etablere en tæt og tillidsfuld relation til plejecenterlederne, samt udvikle en ledergruppe med kurs, koordinering og commitment på såvel eget centerområde som i centerlederregi. Holde fokus på trivsel, arbejdsmiljø og social kapital for områdets medarbejdere, samt på potentialerne ved det aktive medborgerskab herunder i venneforeninger og i de omgivende lokalsamfund. Fortsat stram økonomistyring og optimering af arbejdsgange med henblik på prioritering af de samlede ressourcer til kerneopgaven. Understøtte og udvikle en stærk faglighed såvel som god tværfaglig opgaveløsning i henhold til vedtagne mål og standarder. Arbejde målrettet og vedholdende med dokumentations- og kvalitetsindsatsen på plejecenterområdet herunder opsøge og indgå i netværk som bidrager til dette. Personprofilen Vi ønsker en centerleder, som er troværdig, rolig og ordentlig i sin ledelsesstil og kan skabe tillid omkring sig. Det er afgørende, at centerlederen er lydhør og interesseret i strømninger og holdninger hos borgere og pårørende samt hos samarbejdspartnere, ledere og medarbejdere og gør brug af denne viden. Vi ønsker kort sagt en brobygger, som både kender sit område og kan sætte det i spil i relation til andre. Side 2
Den rette kandidat er nysgerrig og ambitiøs i forhold til at få sat nye dagsordner og i stand til at kommunikere dem, holde fast, og skabe følgeskab. Evnen til at få omsat visioner og idéer til handling er afgørende. Derfor søges en dygtig og effektiv beslutningstager, der kan holde fokus på effekter og effektuering, og som kender sagsgangene i en politisk styret organisation. Den rette kandidat er uhøjtidelig og udrustet med en positiv livsindstilling i alle sammenhænge. Det er naturligt at indgå i relationer og netværk og kandidaten besidder gode evner til at finde balancen mellem at gå tæt på i en sparring om realieringen af fælles mål og til at give plads i veldefinerede ledelsesrum for plejecenterlederne. Formelle kompetencer Der kræves ledelseserfaring fra én eller flere organisationer, samt en formel lederuddannelse. Derudover forventer vi en sundhedsfaglig uddannelse samt en solid viden og indsigt i ældreområdet på et strategisk niveau. De faglige kvalifikationer skal være knyttet sammen med en god eksekveringsevne du kan få ting til at ske i et samspil med din organisation/med andre. Der skal være godt styr på evnen til den økonomiske styring, og de analytiske evner skal være veludviklede i forhold til at vurdere og afveje såvel risici som udviklingsmuligheder. Om os Visionen for Holstebro Kommune er at sætte den kulturelle dagsorden lokalt, nationalt og internationalt. For at leve op til visionen, bruger vi kultur: Som drivkraft for udvikling og vækst især inden for erhverv, uddannelse og sundhed Som den røde tråd i vores driftsopgaver og serviceydelser der er en dråbe af kultur i alt, vi foretager os Til at skabe fælles identitet og til at profilere og markedsføre Holstebro i forlængelse af vores vision har vi særlig fokus på 3 indsatsområder: o Kultur og fritid o Uddannelse, erhverv og bosætning o Sundhed og velvære Holstebro er også klimakommune, hvor vi arbejder for en bæredygtig udvikling og bakker op om muligheden for ny teknologi og grønne investeringer. Side 3
Kultur & Sundhed består af 4 chefområder: Sekretariats- og Myndighedsafdelingen Kunst- og Kulturafdelingen Sundhedsafdelingen Biblioteks- og Fritidsafdelingen. Forvaltningen har ca. 1.100 medarbejdere Sundhedsafdelingen består i den nye organisation af fem centerområder, nemlig: Et Center for Plejecentre Et Center for Hjemmepleje/hjemmesygepleje Et Center for Nære Sundhedstilbud Et Center for Træning og Et Center for Sundhed Side 4
Side 5
Arbejdsdeling og samarbejde mellem de nye centerområder vil have et stærkt fokus i centerledergruppen i den første tid. Tidsplan for ansættelsen Søg stillingen online på Holstebro Kommunes hjemmeside senest den 15. august 2016 kl. 12.00 Den 16. august 2016 træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til 1. samtalerunde. De udvalgte ansøgere får besked samme dag. 1. samtalerunde afholdes med op til 5 ansøgere den 18. august 2016 om formiddagen. Der udvælges 2-3 kandidater til en anden samtalerunde. Disse kandidater forventes at udarbejde en person- og kompetenceprofil i Holstebro Kommunes HR-afdeling. 2. samtalerunde afvikles den 30. august 2016 om formiddagen. Der vil evt. blive indhentet reference for den kandidat, der påtænkes ansat. Dette sker først efter et OK fra ansøgeren. Tiltrædelse forventes senest den 1. oktober 2016. Ansættelse på overenskomstvilkår. Kontakt: Du er velkommen til at kontakte Sundhedschef Rasmus Byskov-Nielsen, telefon 9611 4121 for yderligere oplysninger om jobbet. Side 6