ARBEJDSMARKEDET I THISTED KOMMUNE - ET INDLEDENDE VISITKORT BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND

ARBEJDSMARKEDET I THISTED KOMMUNE - ET INDLEDENDE VISITKORT BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND AALBORG, JUNI 2006

Indledning. Dette notat indeholder en beskrivelse af nogle få, overordnede arbejdsmarkedspolitiske data for Thisted Kommune. Det er beregnet til at give et hurtigt overblik og til en vurdering af kommunen i forhold til gennemsnittet for regionen. Notatet bygger primært på oplysninger fra Danmarks Statistik, hvor man i www.statistikbanken.dk kan hente en lang række detaljerede tal dog endnu kun i begrænset omfang for de nye kommuner. Det betyder, at hovedparten af dataene i dette notat er egne beregninger på baggrund af tal for de nuværende kommuner. Offentliggørelsen af de nye beskæftigelsestal m.v. er forsinket i Danmarks Statistik og forventes først at være tilgængelige i forsommeren. Derfor er de seneste tal fra 1. januar 2004. Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelser på www.jobindsats.dk er også brugt i nogle tilfælde. Denne hjemmeside er under udvikling og vil efterhånden rumme en lang række data også om jobcentrenes produktion. En række statistiske opgørelser, hvor opdelingen er den kommende kommunestruktur i regionen, kan i øvrigt findes på www.jobnordjylland.dk. På Arbejdsmarkedsrådets hjemmeside: www.amr14.af.dk kan man endvidere finde månedlige og årlige ledighedstal, årlige beskæftigelsestal, prognoser for udviklingen i beskæftigelse og ledighed, en flaskehalsredegørelse, statistik for tilmeldte ledige stillinger til AF, oversigt over antal aktiverede, et notat om erhvervspendling m.v. Det er Beskæftigelsesregionens håb, at kommuner, jobcentre, uddannelsesinstitutioner, lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, m.fl. med dette notat får nyttig viden om de lokale arbejdsmarkedsforhold. Der vil senere blive udarbejdet mere detaljerede beskrivelser af kommunen. Indholdet her vil være afhængig af de lokale ønsker. Eksemplarer af notatet kan gratis rekvireres i beskæftigelsesregionen tlf. 72223600 - eller hentes på Beskæftigelsesregion Nordjyllands hjemmeside www.brnordjylland.dk. Denne hjemmeside udbygges løbende, og man kan allerede nu finde informationer om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesrådet. Er der behov for yderligere data om kommunen, medvirker Beskæftigelsesregionen gerne med at fremskaffe dem. Aalborg Juni 2006 Med venlig hilsen Direktør Karsten Simensen Beskæftigelsesregion Nordjylland

Det nye beskæftigelsessystem fra 1. januar 2007 Beskæftigelsessystemet ændres pr.1. januar 2007. Ressourcerne fra Arbejdsformidlingen og fra kommunerne lægges nu sammen, så jobcentrene fremover varetager servicen over for både de forsikrede ledige og de ikke-forsikrede ledige. Alle ledige serviceres fra et jobcenter, som oprettes i alle kommuner. Her løfter stat og kommune i fællesskab opgaverne for forsikrede og ikke-forsikrede ledige og giver service til virksomhederne. 14 kommuner på landsplan etablerer de såkaldte pilotjobcentre. I Nordjylland bliver det Thisted, Rebild og Brønderslev-Dronninglund kommuner. I pilotjobcentrene er kommunen ansættelsesmyndighed for alle medarbejdere, og det får ansvaret for indsatsen over for alle ledige. I punktform lyder hovedopgaverne således for det nye beskæftigelsessystem: At de ledige skal have job hurtigst muligt. At virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger. At sygemeldte kan vende tilbage til jobbet så hurtigt som muligt. At der er rummelighed på arbejdsmarkedet. At fremtidens velfærd sikres - med den størst mulige arbejdsstyrke og et effektivt arbejdsudbud. Overordnet ser det nye beskæftigelsessystem således ud: Beskæftigelsessystemet opdeles i 3 niveauer. På alle tre niveauer suppleres det administrative system med et beskæftigelsesråd. 3

På landsplan oprettes der fire nye beskæftigelsesregioner, hvoraf den ene er Region Nordjylland. Beskæftigelsesregionen er sekretariat for det regionale beskæftigelsesråd og udfører alle opgaver i et tæt samspil med det regionale beskæftigelsesråd. Beskæftigelsesregionerne får følgende hovedopgaver: Regionerne overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked. Regionerne stiller viden om udviklingen på arbejdsmarkedet til rådighed for jobcentrene, andre aktører, a-kasser mv. Regionerne overvåger og følger op på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene og har mulighed for at reagere, hvis enkelte jobcentre har alvorlige resultatproblemer. Regionerne gennemfører rammeudbud af indsatsen for målgrupper, som har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats. Regionerne skal - efter det regionale beskæftigelsesråds beslutninger - administrere en statslig bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalse). Regionerne skal - efter det regionale beskæftigelsesråds beslutninger - administrere en statslig bevilling til en aktiv indsats ved større virksomhedslukninger eller større afskedigelser. Med denne struktur og med opgaverne for beskæftigelsesregionen er der lagt op til et tæt samarbejde imellem beskæftigelsesregionen og jobcentrene. Der er fælles interesse i at nå de arbejdsmarkedspolitiske mål, og beskæftigelsesregionen vil med sin analyser af arbejdsmarkedet medvirke til, at jobcentrene får en nyttig viden til den praktiske gennemførelse af aktiviteterne. 4

1. Befolkningsudviklingen Befolkningen i Thisted Kommune er pr. 1. januar 2005 på 46.158 personer. Det er et fald på ca. 2.250 fra 1995, hvilket illustreres af søjlerne under i alt. Der forventes yderligere et fald fra 2005 til 2015. Der er en anderledes udvikling end for hele regionen, idet kommunen mister betydeligt flere borgere i aldersgrupperne 25-44 år end regionen, men forventes at få en betydelig større stigning end i regionen for personer i aldersgruppen 55-66 år. Samlet falder befolkningen væsentligt mere i Thisted end i hele regionen. Index 1995=100 160 140 120 Befolkningsudvikling og -fremskrivning fordelt på aldersgrupper 1995, 2005 og 2015, Thisted år 1995 år 2005 år 2015 100 80 60 40 20 0 0-15 16-24 25-34 35-44 45-54 55-66 over 66 I alt Ser man på aldersgrupperne, er det forventede fald i antal personer særlig stort for de 25-34 årige, mens stigningen er særlig høj for de 55 66 årige. 5

2. Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Er det en god idé at tage en uddannelse, hvis man gerne vil have gode chancer for at være i beskæftigelse? Ja, det viser statistikken, idet man i diagrammet kan se, at de personer, der ikke har nogen uddannelse ud over folkeskolen, udgør knap 30% af de beskæftigede, men de udgør mere end 40% af de ledige. Det er alene blandt personer uden anden baggrund end grundskolen, at der er denne stærke overrepræsentation af ledige. I modsætning til hele regionen er der også en overrepræsentation af ledige blandt personer med en kort videregående uddannelse. Grafen omfatter godt 20.000 beskæftigede og godt 750 ledige. Andel af alle i procent Uddannelsesniveau i Thisted, højest fuldførte uddannelse for beskæftigede og ledige, 1. jan. 2004. 60 Beskæftigede 50 Ledige 40 30 20 10 0 Grundskole Alment gym. Erhvervsgym. Erhvervsudd. Bachelor I Thisted udgør personer med en erhvervsuddannelse den største gruppe blandt de beskæftigede, men blandt ledige udgør personer uden anden baggrund end grundskolen den største gruppe. Sammenlignet med hele Nordjylland er der i Thisted en mindre andel med en videregående uddannelse blandt de beskæftigede, mens uddannelsesbaggrunden blandt de ledige svarer til uddannelsesbaggrunden blandt de ledige i regionen. 6

3. Indvandrere/efterkommeres andel af antal personer med dansk oprindelse Indvandrere og deres efterkommere har det generelt sværere på det danske arbejdsmarked især hvis de kommer fra ikke-europæiske lande. Denne tabel viser det samlede antal indvandrere og efterkommere, uanset hvor de kommer fra, som en andel af antal personer med dansk oprindelse. Indvandrere og deres efterkommere udgør knap 4% af personer med dansk oprindelse i Thisted Kommune, hvilket er noget under gennemsnittet på knap 5%. Det er tydeligt, at Aalborg har den største andel. I Thisted drejer det sig om ca. 1.450 indvandrere og ca. 200 efterkommere. For hele regionen er de tilsvarende tal knap 22.500 og ca. 4.600. Pct. 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Indvandrere/efterkommeres andel af antal personer med dansk oprindelse Thisted Rebild Vesthimmerland Frederikshavn Aalborg Jammerbugt Mariagerfjord Region NJ. 7

4. Antal beskæftigede En kommunes udviklingsmuligheder er meget afhængig af, hvordan erhvervsstrukturen er sammensat. Tabellen viser den overordnede beskæftigelse. Thisted har fulgt den generelle udvikling, hvor der bliver færre arbejdspladser i landbrug/fiskeri, men har i modsætning til regionen oplevet en stigning i industribeskæftigelsen. Til gengæld har Thisted ikke fået den samme positive udvikling inden for privat handel og service. Samlet betyder udviklingen i Thisted, at der fra 1994 til 2004 har været en nettovækst på ca. 400 beskæftigede, svarende til et stigning på 1,5%. Der har dog været et fald i beskæftigelsen fra 1999 til 2004 på ca. 700 beskæftigede. Det er en knap så positiv udvikling som for regionen som helhed, idet beskæftigelsen fra 1994 til 2004 steg med 3,6%. Den samlede beskæftigelse er gået fra ca. 23.400 i 1994 via 24.500 i 1999 til 23.800 i 2004. Antal beskæftigede i Thisted kommune, 1994, 1999 og 2004 (m. arbejdssted) 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Landbrug m.v. Industri Bygge- og anlæg Privat handel og service Off. service 1994 1999 2004 8

Energi- og vandforsyning Uoplyst aktivitet Udlejning og ejendomsformidling Post og tele Undervisning Foreninger, kultur og renovation Landbrug, gartneri og skovbrug Finansiering og forsikring Offentlig administration Transport Fiskeri Sociale institutioner Forretningsservice Sten-, ler- og glasindustri Engroshandel Jern- og metalindustri Detailhandel Autohandel, service og tankstationer Kemisk og plastindustri Hoteller og restauranter 5. Andel af beskæftigede over 50 år Det er interessant at se på andelen af beskæftigede over 50 år, fordi det siger noget om behovet for arbejdskraft i de kommende år. En stor andel ældre i en branche vil hvis branchen ikke går tilbage i beskæftigelse betyde, at der vil være et stort behov for nyansættelser inden for de nærmeste år. Grafen viser klare forskelle imellem brancherne. Andelen af 50 årige er lavest i to store brancher som hotel- og restauration og detailhandel, men også i flere betydende industribrancher som nærings- og nydelsesmiddelindustri og jern- og metalindustri. Her er mindre end eller lige over 20% over 50 år. I den anden ende af skalaen ligger brancher som landbrug, fiskeri og undervisning med en andel af beskæftigede over 50 år på mere end 40%. Nogle af brancherne i denne ende af skalaen er så små, at der ikke er udsigt til store ansættelser i de kommende år, selv om andelen af over 50 årige er stor, men det udgør næppe et stort arbejdsmarkedspolitisk problem. I den offentlige sektor er der generelt udsigt til behov for rekruttering af nye medarbejdere i de kommende år. I undervisning, offentlig administration, sundhedsvæsen og sociale institutioner er der således knap 2.300 beskæftigede over 50 år. Procent 70 Andelen af 50 årige og derover i Thisted 1.1. 2004 i pct. af det samlede antal beskæftigede fordelt på brancher 60 50 40 30 20 10 0 Kilde. Danmarks Statistik 9

6. Erhvervspendling Et dynamisk og velfungerende arbejdsmarked forudsætter, at den kvalificerede arbejdskraft er der, hvor der er brug for den eller at personerne er villige til dagligt at transportere sig kortere eller længere for at nå frem til arbejdspladsen. Mange personer rejser også relativt langt inden for egen kommune, men erhvervspendling handler om de personer, der kører ud over deres egen kommune for at komme på arbejde. Tallene findes for øjeblikket kun for de nuværende kommuner, men i det følgende er der foretaget beregninger, som om den nye kommunestruktur allerede var gennemført. Grafen stammer fra en analyse, som Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland gennemførte i 2005. Samlet ind- og udpendling i Thisted Kommune, 1994-2002 Antal personer 2500 2000 1500 1994 2002 1000 500 0 Indpendling Udpendling Grafen viser bl.a., at der er sket en kraftig stigning i både ind- og udpendlingen i Thisted fra 1994 til 2002. Det skal ses dels på baggrund af den positive udvikling i beskæftigelsen i Thisted, dels den positive udvikling i beskæftigelsen i de kommuner, som er attraktive pendlingskommuner for indbyggere i Thisted. Tabellen viser, at for indbyggerne i Thisted er Morsø, Skive og Struer de kommuner, som flest pendler til. Thisted er naturligt et attraktivt område for personer, der bor i Morsø og Struer, men der er også overraskende mange 162 personer, som pendler til Thisted fra Aalborg for at arbejde. Thisted Top 5 indpendlingskommuner Top 5 udpendlingskommuner 1. Morsø 827 1. Morsø 605 2. Struer 251 2. Skive 198 3. Jammerbugt 212 3. Struer 168 4. Aalborg 162 4. Jammerbugt 125 5. Skive 151 5. Holstebro 118 10

7. Ledighedsudviklingen fra 2000 til 2005 sammenlignet med Nordjylland Ledigheden i Nordjylland har været kraftigt stigende fra 2002 til 2004, mens der har været et fald i ledigheden fra 2004 til 2005. Samlet er ledigheden i 2005 godt 2.000 højere end i 2000. I Thisted har der været en tilsvarende udvikling, men dog knap så kraftig en stigning i ledigheden fra 2002 til 2004. I modsætning til Nordjylland er ledigheden i alle årene med undtagelse af 2004 under ledighedsniveauet i 2000. I 2000 var der 1.032 fuldtidsledige i Thisted. I 2002 var der 880 ledige, mens der i 2005 var 982. Index 2000=100 Ledighedsudviklingen Thisted og Nordjylland 2000-2005 140 120 100 80 60 40 20 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Thisted Nordjylland 11

8. Ledigheden fordelt på a-kassegrupper procentvis udvikling Det gennemsnitlige antal ledige for året 2005 var 982. Det er et fald på ca. 50 personer, svarende til ca. 5% i forhold til 2000. For Nordjylland er der i samme periode tale om en stigning i ledigheden. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at 2000 er et år med en ret lav ledighed, hvilket kan få år 2005 til at fremstå som mindre positivt, end det faktisk er. De største procentvise stigninger fra 2000 til 2005 har AC erne, Nærings- og nydelsesmiddelarbejderne og ikke-forsikrede haft. Stigningen i ledigheden for de ikkeforsikrede kan skyldes ændret registreringspraksis. De store ledighedsfald findes i Offentlig Ansatte, Metal, 3F og i HK. Ledighedsudvikling Thisted og Nordjylland 2000-2005. A-kassegrupper Index 2000=100 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Tekn.Funkt. HK FTF AC Selvst. Metal Offentlig I alt Ikke-fors.mv. Thisted Nordjylland 12

9. Ledigheden fordelt på alder og køn procentvis udvikling Grafen viser, at der fra 2000 til 2005 har været et ens fald i ledigheden for begge køn på ca. 5%. For kvinder har der været fald i aldersgrupperne til og med 59 år, dog med undtagelse af de 30 39 årige, som har haft en lille stigning. For mænd har der været et fald for de 20 39 årige, men stigning for alle andre aldersgrupper. For begge køn er der en klar stigning i ledigheden for personer på 60 og derover. Det samlede fald er så beskedent som ca. 50 personer i perioden. Index 2000=100 Udvikling i ledigheden i Thisted 2000-2005, fordelt på aldersgrupper og køn 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-66 I alt Mænd kvinder I alt 13

10. Ledighedsanciennitet for ledige tilmeldt marts 2006 Mange personer berøres af ledighed i løbet af et år. De kan være registreret som ledige fra nogle få dage op til hele året. I Thisted var det således 1.679 personer såvel dagpengeberettigede ledige som ikke-forsikrede, der var registreret som ledige i marts 2006. Langt de fleste tilmeldte ledige kommer dog hurtigt i arbejde igen. Grafen giver et billede af, hvor længe de ledige, der var tilmeldt AF i marts 2006, har været uafbrudt ledige målt over en periode op til 36 måneder. Grafen viser kun uafbrudt ledighed. Det betyder, at den samme person kan have været ledig flere gange i løbet af denne 36 måneders periode, men grafen viser kun varigheden af den seneste ledighedsperiode. Andel 100% 80% 60% Ledighedsanciennitet for ledige tilmeldt marts 2006. Thisted og regionen Thisted Total=1.679 Region Total=36.436 40% 20% 0% 0 2 4 6 8 1012141618202224262830323436 Måneder Det fremgår, at ledighedsancienniteten i Thisted er lavere end i Nordjylland. Der kan ses to forhold ud af kurven. For det første er faldet på Thisted-kurven stejlere end på Nordjyllands-kurven. Det betyder, at de ledige generelt har kortere ledighed end i Nordjylland. For det andet er Thisted-kurven efter 36 måneder lavere end Nordjylland. Det betyder, at der er færre med en lang ledighed i Thisted end i Nordjylland. 14

11. Kontanthjælpsmodtagere og alder De ledige kontanthjælpsmodtagere har en anden aldersfordeling end ledige dagpengemodtagere. Kontanthjælpsmodtagerne er langt yngre, og i gruppen af ledige kontanthjælpsmodtagere det vil sige dem, der er registreret som arbejdsmarkedsparate udgør de 20-24 årige omkring én fjerdedel af det samlede tal på 162. Figuren viser aldersfordelingen af ledige kontanthjælpsmodtagere omregnet til fuldtidsledige i Thisted. Billedet svarer i store træk til den fordeling på alder, man ser i hele regionen, dog er der en tendens til, at andelen af unge er lavere i Thisted end i resten af Nordjylland, og at der er en lidt større andel af kontanthjælpsmodtagere mellem 30 og 39 i Thisted end i resten af regionen. Andel fuldtidsledige kontanthjælpsmodtagere i Thisted i 3. kvartal (rul. år) opdelt på aldersgrupper Andel af alle i procent 30,0% Regionen Total=3.160 25,0% Thisted Total=162 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 16-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-15

12. Varighed af sygedagpengeforløb Udgifterne til sygedagpenge er steget betydeligt de seneste år. Indsatsen for sygedagpengemodtagere drejer sig bl.a. om en hurtig opfølgning for at forebygge længerevarende fravær fra arbejdsmarkedet. Figuren viser den relative fordeling af sygedagpengemodtagere opgjort på, hvor længe forløbet varer. Der sammenlignes med hele Nordjylland. Som i hele Nordjylland varer ca. 25% af alle sygedagpengeforløb 14-16 uger. Her har Thisted dog en lidt større andel forløb, end man har i hele regionen. Derimod ser det ud til, at relativt færre af sygedagpengeforløbene i Thisted har en varighed på mere end 26 uger. I Thisted gælder det, at kun 7,2% af forløbene varer mere end 65 uger, mens det gælder 12,1% af forløbene i hele Nordjylland. Andel af alle i procent Andel sygedagpengemodtagere i Thisted fordelt på antal uger med sygedagpenge, ultimo 2005. 30,0% 25,0% 20,0% Thisted 483 Regionen 5.925 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 0-4 uger 5-8 uger 9-13 uger 14-26 uger 27-39 uger 40-52 uger 53-65 uger mere end 65 uger 16

13. Forsørgelsestyper Udviklingen i antallet af personer på overførselsindkomster har en stor samfundsmæssig bevågenhed. Figuren herunder viser antal af modtagere af udvalgte overførselsindkomster i 2004 sammenlignet med 1999. Opgørelsen er på helårspersoner. På de store områder dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge - har der alle steder været en stigning i perioden, mens antallet på aktiveringsydelse er faldet. Formentlig er en del af disse at finde blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Antallet på efterløn er også steget. Denne stigning kan hænge sammen med befolkningsudviklingen i Thisted, hvor antallet af 55 66 årige har været kraftigt stigende i de seneste år. Siden 1999 er endnu en overførselsindkomst kommet til, som ikke er vist her, nemlig ledighedsydelsen for personer, der venter på et fleksjob. I Thisted var 91 på ledighedsydelse i 2004. Antal 1800 Modtagere af udvalgte forsørgelsestyper i Thisted 1999 og 2004 1600 1400 1999 2004 1200 1000 800 600 400 200 0 Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Efterløn Aktivering m.v. 17

14. Aktivering Aktivering af ledige fylder meget i beskæftigelsesindsatsen både i stat og kommune. Der er en række redskaber til rådighed i aktiveringen, og et element i de nye jobcentre er at etablere aktiveringstilbud på tværs af forsørgelsesgrundlag. Figuren viser, hvilke aktiveringsredskaber AF og kommunerne brugte i Thisted i 3. kvartal 2005 til henholdsvis dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Aktivering i ordinære uddannelsesforløb benyttes udelukkende til dagpengemodtagere. Således var 46% af de aktiverede, der blev forsørget med dagpenge, i ordinære uddannelsesforløb, mens redskabet slet ikke var i brug til kontanthjælpsmodtagerne. For de aktiverede kontanthjælpsmodtagere var det valgte redskab for det meste virksomhedspraktik (47%) og de særligt tilrettelagte forløb (38%). Aktivering med løntilskud fylder relativt meget i aktiveringen af dagpengemodtagere til 47% i gruppen blev dette redskab benyttet. Andel af alle i procent 50 Aktivering i Thisted, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, 3. kvartal 2005 Dagpenge Kontanthjælp 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Løntilskud Virksomhedspraktik Ordinær uddannelse Særl. tilrettelagte forløb Vejl.- og afklaringsforløb 18

Beskæftigelsespolitiske problemstillinger Notatet peger blandt andet på følgende beskæftigelsespolitiske problemstillinger i Thisted Kommune: Frem til 2015 vil andelen af yngre personer falde, og andelen af ældre vil stige. Det kan medføre vanskeligheder ved at fastholde en arbejdsstyrke på den nuværende størrelse fremover Risikoen for ledighed er større, jo mindre uddannelse man har. Det stiller krav om fokus på både at sikre unge en uddannelse og at opkvalificere dem, der allerede er på arbejdsmarkedet Der er relativt få med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. For at tiltrække og fastholde arbejdspladser er det vigtigt at have en varieret og velkvalificeret arbejdsstyrke Erhvervsstrukturen er generelt under forandring fra de primære og sekundære erhverv til de tertiære erhverv. I Thisted er der stadig en stor og voksende beskæftigelse i industrien. Det stiller krav om en bevidst forholden sig til kommunens erhvervsstruktur og om en tilsvarende udvikling af arbejdsstyrkens kompetencer Aldersgennemsnittet i den offentlige sektor er højt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kan blive vanskeligt at rekruttere nye medarbejdere til offentlige arbejdspladser i løbet af bare få år Der er en betydelig ind- og udpendling især til Morsø. Det vil sige, at Thisted er afhængig af arbejdspladser i andre kommuner, og andre kommuner er afhængige af arbejdspladser i Thisted. Arbejdsmarkedet er ikke sammenfaldende med kommunegrænserne, og det bør beskæftigelsespolitikken tage højde for Ledigheden har udviklet sig positivt i Thisted, men der er en kraftig stigning for akademikere. Det er vigtigt at være opmærksom på de områder, hvor ledigheden udvikler sig specielt og tage initiativer, som modvirker marginaliseringsproblemer Ledigheden har udviklet sig negativt for de ældre (især mænd), og der er mange på efterløn. Blandt de ledige ældre er der både kompetencer og erfaring, som må kunne anvendes aktivt, specielt i en situation hvor der er ved at være knaphed på arbejdskraft Thisted har forholdsvis korte sygedagpengeforløb. Det må fortsat være en udfordring så hurtigt som muligt at få sygedagpengemodtagere i beskæftigelse igen Der er en forskellig aktiveringspraksis i kommunen og Arbejdsformidlingen. I et fælles jobcenter vil aktiveringspolitikken blive et centralt omdrejningspunkt 19

Begrebs- og ordforklaring (ikke alle brugt i dette notat). Arbejdsmarkedsbalancen: Balance, der viser, hvordan den samlede arbejdsstyrke fordeler sig mellem beskæftigede, ledige samt personer i aktivering og orlov. Arbejdsmarkedspolitik: Betegnelse for politiske tiltag, der direkte tager sigte på at påvirke forholdene på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger: Aktiveringsforløb, uddannelsesforløb, løntilskud eller orlov for ledige personer. Arbejdsstyrken: Antallet af personer, enten i beskæftigelse eller ledige, der tilbyder deres arbejdskraft på arbejdsmarkedet, og er mellem 16 og 66 år. Beskæftigelse: Omfatter alle personer og selvstændige i arbejdsstyrken. Kan være beskæftigede med bopæl i regionen/kommunen eller beskæftigede med arbejdssted i regionen/kommunen. Branche: En del af erhvervslivet, der omfatter virksomheder, som arbejder med den samme type produkter, f.eks. metalindustrien og byggebranchen. Erhvervsfrekvens: Den andel af befolkningen, der i den erhvervsaktive alder (16-66 år) indgår i arbejdsstyrken. Erhvervsstruktur: Opgørelse over fordelingen af arbejdspladser på de enkelte erhverv inden for en bestemt region. Flaskehalsproblem: Situation på arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne i en region over en længere periode efterspørger arbejdskraft med bestemte kvalifikationer, som ikke kan tilfredsstilles med kvalificeret ledig arbejdskraft. Ledighed: Der er to ledighedstyper: Dagpengemodtagere (forsikrede ledige) og kontanthjælpsmodtagere (ikke-forsikrede ledige). For dagpengemodtagerne er den samlede ydelsesperiode på 4 år. Minimumskravet til aktivering betyder, at ledige 30-59-årige har ret til at modtage tilbud efter 12 måneders sammenlagt ledighed. Ledige dagpengemodtagere under 30 år og 60-65-årige har ret til at modtage tilbud efter 6 måneders sammenlagt ledighed. De ledige har desuden ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang de har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder efter afslutning af seneste tilbud. For at kunne indgå i ledighedsstatistikken skal den ledige ikke deltage i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning (aktivering),f.eks. være i løntilskudsjob. Ledighedsberørte: Antallet af personer, der i en given periode, f.eks. et kvartal eller et år, har været tilmeldt arbejdsformidlingen som ledige. Ledighedsgrad: Det antal timer, en person er ledig i forhold til det samlede antal arbejdstimer i perioden, dvs. den andel af et givet år, hvori en person har været ledig. Ledighedsprocent: Antallet af forsikrede ledige i procent af det samlede antal forsikrede A-kassegrupper: Selvstændige: Selvstændige, Selvstændige Erhvervsdrivende Akademikere: Akademikere, Erhvervssproglige, Ingeniører, Journalistik, kommunikation og Sprog, Magistre, Civiløkonomer Funktionærer og Tjenestemænd: Børne- og Ungdomspædagoger, Danske Sundhedsorganisationer, Funktionærer og Tjenestemænd, Danmarks Lærere i Folkeskolen, Socialpædagoger, Statstjenestemænd og Teleforbundet Handels- og Kontorfunktionærer: Handels- og Kontorfunktionærer Tekniske Funktionærer: Danske Sælgere, Funktionærer og Servicefag, IT-faget og Merkonomer, Ledere, Teknikere Byggefag: Blik og Rør, El-faget, Malerfaget og Maritime, Træ-Industri-Byg Metalarbejdere: Metalarbejdere 3 F: Fælles Faglig Forbund Fremstillingsfag: Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere Offentlig Ansatte: Offentlig Ansatte Øvrige: Danske Lønmodtagere, Frie Funktionærer, Kristelig a-kasse, Restaurationsbranchen 20