Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland August 2016
Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt, at både RAR-medlemmer og andre aktører i forhold til den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til RAR Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR. Oversigtsnotat giver et opdateret billede af arbejdsmarkedet i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR). Notatet sætter fokus på bl.a. beskæftigelse- og ledighedsudviklingen og rekrutteringsudfordringer. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i RAR området, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcenterets målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indleder med at vise udviklingen i lønmodtager beskæftigelsen samlet og fordelt på jobcentre og branche Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af, hvor mange jobåbninger der er i området Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen, hvor der først vises udvalgte tal fra rekrutteringssurveyen, samt den seneste udvikling i ledigheden. Til sidst vises de seneste forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder ledighedsudviklingen, beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal der præsenteres, og hvad det er for konklusioner, der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af Star til alle faste møder i RAR. Opsamling o Udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede er steget med 1,0% i Nordjylland, til sammenligning er antallet af fuldtidsbeskæftigede steget med 1,2% på landsplan. o I Nordjylland er antallet af forgæves rekrutteringer steget fra 953 i 1. halvår 2015 til 1.308 i 1. halvår 2016 (opregnet mangel jf. afsnit om begreber og definitioner). o Brancherne med flest forgæves rekrutteringer er hotel og restauration, bygge og anlæg og handel o Ledigheden har været faldende i Nordjylland siden marts 2010. 2
Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008 1. kvartal 2016 Et resultat af finanskrisen var et drastisk faldt i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Fra 1. kvartal 2008 til 1. kvartal 2016 er beskæftigelsen faldet med 13.914 fuldtidspersoner, hvilket svarer til et fald på 6,3%. Det er værd at bemærke, at faldet i antallet af beskæftigede ikke har resulteret i en tilsvarende øget arbejdsløshed. Det skyldes, at en del at de personer, der ikke længere var i beskæftigelse, er trådt ud af arbejdsstyrken og ex. har valgt at tage en uddannelse eller helt træde ud af arbejdsmarkedet på pension eller efterløn. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 4. kvartal 2014-1. kvartal 2016 Figur 2 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i det seneste år (fra 1. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016) fordelt på RAR-områder. I Nordjylland er der i perioden blevet 2.039 flere fultidsbeskæftigede, hvilket svarer til en stigning på 1,0%. På landsplan er beskæftigelsen gennemsnitligt steget med 1,3%, men stigningen dækker over relativt store stigninger i Hovedstadsområdet og Østjylland, hvor beskæftigelsen er steget med henholdsvis 2,2% og 1,3%, hvilket trækker landsgennemsnittet op. Figur 2 indikerer, at væksten først får fat omkring de største byer, og er ved at sprede sig til resten af landet. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere opgjort på branche (arbejdssted), 1. kartal 2015-1. kvartal 2016 Branche DB010 1. kvartal 2015 1. kvartal 2016 Udvikling i antal Udvikling i procent Alle erhverv 204.291 206.330 2.039 1,0% Bygge og anlæg 12.243 13.083 840 6,9% Ejendomshandl mm. 2.425 2.479 54 2,2% Erhvervsservice 15.168 16.010 842 5,6% Finansiering og forsikring 4.923 4.733 190 3,9% Handel og transport mv. 39.011 39.342 331 0,8% Industri mm. 35.105 35.820 715 2,0% Information og komm. 5.658 5.860 202 3,6% Kultur og anden service 5.916 5.933 17 0,3% Landbrug mm. 5.510 5.487 23 0,4% Offentlige erhverv 78.294 77.530 764 1,0% Uoplyst 40 54 14 35,0% Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere.da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats. Den positive udvikling i beskæftigelsen er i sig selv interessant, men det er særligt interessant at kaste et blik på, hvordan udviklingen er fordelt på brancher hvilket vises i tabel 1. Brancherne, hvor der antalsmæssigt er kommet flest nye beskæftigede i Nordjylland, er erhvervsservice, bygge og anlæg, samt industri. I de tre brancher er der kommet henholdsvis 842, 840 og 715 flere fuldtidsbeskæftigede. I den anden ende af spektret findes offentlige erhverv. I denne branche er beskæftigelsen faldet med 1,0%, hvilket svarer til 764 fuldtidsbeskæftigede. 3
Jobomsætning Fig 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år (2009-2015) Figur 3 viser jobomsætningen i RAR Nordjylland. I Nordjylland er jobomsætningen steget ganske betydeligt. Sammenlignes 1. kvartal i 2009 med 1. kvartal i 2016 er antallet af nybesatte jobs steget med 23,2%. Udviklingen i jobomsætningen er steget i to omgange: Stigningen ses dels fra 2009 til 2010, hvor der kom 7.135 nye jobs, og fra 2013 og frem steg antallet af nybesatte jobs igen. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner fra marts 2015 marts 2016 I samtlige nordjyske kommuner er jobomsætningen steget i perioden februar 2015 til marts 2016. For RAR Nordjylland som helhed steg jobomsætningen med 7,5%, hvilket svarer til en stigning jobomsætningen på 5.290. Kommunerne, hvor jobomsætningen er steget mest, er Jammerbugt, Brønderslev og Hjørring hvor jobomsætningen steg med henholdsvis 12,4%, 12,0% og 10,8%. Ser man på antallet af nybesatte jobs har hovedparten af de nordjyske kommuner fra 0 til 500 flere nybesatte stillinger. I kraft af sin størrelse skiller Aalborg sig ud, her er der i perioden en stigning i jobomsætningen på 1.725, efterfulgt af Hjørring med en stigning i jobomsætningen på 853. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig 5: Jobomsætningen fordelt på brancher, marts 2015 marts 2016, sammenlignet med 12 måneder inden Figur 5 viser jobomsætningen fordelt på brancher fra marts 2015 til marts 2016, samt udviklingen de senest 12 måneder forud for denne periode. Sundhed og socialvæsen er branchen, hvor jobomsætningen er steget mest sammenholdt med de forgående 12 måneder, efterfulgt af brancherne Handel, Industri, Anden service, samt Bygge og anlæg. Jobomsætningen er stort set steget på tværs af alle brancher. Der er dog sket fald i jobomsætningen inden for Energiforsyning og kultur og fritid. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) 4
Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1. halvår 2007-1. halvår 2016, RAR Nordjylland Figur 6 viser antallet af forgæves rekrutteringer fra 1. halvår 2007 til 1. halvår 2016 i Nordjylland. Det fremgår af figuren, at antallet af forgæves rekrutteringer 1 er steget fra 1. halvår 2016 sammenlignet med samme periode i 2015. I 1. halvår 2016 er der et opregnet antal forgæves rekrutteringer på 1.308, hvilket er 355 mere end det opregnede antal i 1. halvår 2015. Niveauet er stadig langt fra de alvorlige rekrutteringsproblemer, der opstod i 2007, hvor det opregnede antal af forgæves rekrutteringer af arbejdskraft var på 6.206. Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2006-2016 Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, forår 2016 Branche i RAR Nordjylland Antal Pct. ift. beskæftigede Hotel og restauration 462 4,5 Bygge og anlæg 171 1,1 Handel 168 0,4 Industri 113 0,3 Transport 88 0,8 Landbrug, skovbrug og fiskeri 72 0,5 Videnservice 46 0,8 Undervisning 40 0,2 Sundhed og socialvæsen 38 0,1 Andre serviceydelser mv. 33 0,5 Offentlig administration, forsvar og politi 23 0,2 Information og kommunikation 22 0,4 Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 16 0,1 Energiforsyning 10 0,1 Kultur og fritid 5 0,1 Finansiering og forsikring 1 0 Samlet 1308 0,5 Kilde: Star rekrutteringssurvey, forår 2016 Fig 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2016 Ikke desto mindre tegner der sig et billede af, at der er brancher, der oplever problemer med at rekruttere de rette medarbejdere, hvilket er illustreret i tabel 2. Ser man på rekrutteringsproblemer fordelt på brancher, springer hotel og restauration i øjnene med en opregnet andel på 462 forgæves rekrutteringer, svarende til 4,5% af de beskæftigede. Bygge og anlæg samt handel er ligeledes brancher der har oplevet en del rekrutteringsproblemer, med andele på 171 og 168. Figur 7 viser, hvordan de enkelte stillingskategorier er fordelt i den seneste arbejdsmarkedsbalance opgjort på RAR-områder og hele landet. Sammenholdes fordelingen af stillingskategorier i Nordjylland med hele landet, ses det, at der er lidt færre paradoksproblemer i Nordjylland dvs. stillinger med rekrutteringsproblemer og høj ledighed. Her er en forskel på 0,3% i forhold til landsgennemsnittet. For stillingskategorien mangel, er niveauet i Nordjylland ligeledes lidt under landsgennemsnittet, hvorimod at kategorien med mindre gode beskæftigelsesmuligheder er højere. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssurvey, forår 2016 1 Der er en mindre statistik usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. 5
Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, januar 2007 juni 2016 I Nordjylland har ledigheden været faldende siden marts 2010. I juni 2016 var der 11.424 fuldtidsledige. Det er et fald på 1.565 fuldtidsledige på et år og det svarer til et fald på 12,0% Antal fuldtidsledige toppede i februar 2010 med 22.669. Sammenlignes ledigheden i juni 2016 med niveauet i 2010 er ledighedskøen næsten halveret, men er fortsat højere end det ekstremt lave niveau i 2008. Sæsonkorrigeret topplede ledigheden i marts 2010 med 18.929. I marts 2016 var den faldet til 12.495 og det svarer til et fald på 6.434 eller 34,0% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig 9: Udvikling i ledighed, juni 2015 juni 2016 I samtlige kommuner er ledigheden faldet, men der ses betydelig variation i, hvor store faldene er. De procentvise største fald ses på Morsø, Læsø og Thisted, hvor ledigheden i perioden er faldet med henholdsvis 36,2%, 22,6% og 20,6%. Antalsmæssigt er bruttoledigheden faldet mest i Aalborg, hvor der er 457 færre ledige - efterfulgt af Hjørring, hvor der er 180 færre ledige i perioden. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, juni 2015 juni 2016 Figur 10 viser udviklingen i ledighed fordelt på a-kasser i perioden juni 2015 til juni 2016. Der har været fald i ledigheden i hovedparten af de 26 a-kasser med enkelte undtagelser. Antalsmæssigt er ledigheden faldet mest i 3F, hvor der i perioden er 1.348 færre ledige, hvilket svarer til et fald på 26,7%. I Kristelig a-kasse, HK og FOA er ledigheden er faldet med henholdsvis 425, 385 og 260 fuldtidspersoner. Ser man omvendt på, hvor der har været den største antalsmæssige stigning, er det hos de ikke-forsikrede, hvor der er kommet 356 flere ledige i perioden, svarende til en stigning på 8,1% Det procentvise største fald er i El-fagets a- kasse på 54,2%. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 6
Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, 2015-2017 Beskæftigelsen forventes at stige med 4.271 (1,6% )i Nordjylland frem mod 2017. Der forventes stigende beskæftigelse inden for bygge og anlæg, privat service og industri, samtidigt forventes beskæftigelsen at falde indenfor landbrug samt offentlig service Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger I bygge og anlæg forventes beskæftigelsen at stige med 5,1% - svarende til 884 fuldtidspersoner. I privat service forventes beskæftigelsen at stige med 2,8%. Denne sektor dækker over den største antalsmæssige stigning på hele 2.838 fuldtidspersoner. Den sidste sektor hvor beskæftigelsen forventes at stige er industrien, hvor fremskrivningen viser, at der forventes en vækst i beskæftigelsen på 2,2%, svarende til 888 fuldtidspersoner. Fig 12: Udvikling i ledigheden for RAR-området, fremskrivning fra 4. kvartal 2015 4. kvartal 2017 Indenfor Landbrug og Offentlig service forventes små fald i beskæftigelsen. Ifølge fremskrivningen vil de to sektorer til sammen bidrage med et fald i beskæftigelsen på 336 fuldtidspersoner. Figur 12 illustrerer den forventede ledighed frem til 4. kvartal 2017. Fremskrivningen viser, at den positive tendens i ledighedsudviklingen ser ud til at fortsætte. Fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017 forventes ledigheden at falde med 710 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 5,2%. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser i Nordjylland 2015K4 2017K4 Udvikling Selvstændige 580 550 30 5,2% Akademikere 1.100 1.020 80 7,3% Funktionærer og tjenestemænd 1.210 1.150 60 5,0% Handels og Kontorfunkt. (HK) 1.150 1.060 90 7,8% Tekniske funktionærer 680 640 40 5,9% Byggefag 280 280 0 0,0% Metalarbejdere 570 550 20 3,5% Faglig Fælles A kasse (3F) 3.020 2.900 120 4,0% Nærings og nydelsesmiddel 240 230 10 4,2% Fag og Arbejde 970 900 70 7,2% Øvrige A kasser 1.830 1.730 100 5,5% Ikke forsikrede 1.980 1.880 100 5,1% I alt 13.610 12.900 710 5,2% Fremskrives ledigheden på a-kasseniveau, forventes det største relative fald hos HK med et fald på 7,8% og hos Akademikerne med et fald på 7,3% Antalsmæssigt forventes ledigheden at falde mest hos 3F, de ikke-forsikrede, og øvrige a-kasser med fald på hhv. 120 og 100 I alt forventes ledigheden at falde med 710 fuldtidspersoner svarende til 5,2%. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 7
Arbejdsstyrke og beskæftigelse Fig 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, fremskrivning fra 2015 2017 (16-64 år) Arbejdsstyrken (i aldersgruppen 16-64 år) er faldet markant fra 2008-14 med i alt 18.135. Den faldende arbejdsstyrke er et resultat af, at beskæftigelsen faldt markant, mens ledigheden ikke steg tilsvarende. Udbuddet af arbejdskraft faldt derfor. Fra 2008 til 2014 faldt beskæftigelsen (16-64 år) med ca. 22.620, og ledigheden steg med omkring 4.500. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, 2015-2017 Frem mod 2017 forventes både arbejdsstyrke og beskæftigelse at stige. Det er bl.a. en række vedtagne reformer på arbejdsmarkedet, der trækker arbejdsstyrken op fremadrettet. Beskæftigelsen forventes at stige med ca. 4.000 frem mod 2017. I Nordjylland forventes arbejdsstyrken samlet set at stige med 2.808 fuldtidspersoner fra 2015-17 og det svarer til 1,0%. Aalborg og Rebild kommuner trækker mest op i arbejdsstyrken med en forventes vækst på 2,3% og 1,4%. Der forventes fald i arbejdsstyrken på Morsø (1,2%), Frederikshavn (0,4%) og Hjørring (0,2%). Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 8
Uddannelsesniveau for ledige og beskæftigede Figur 15: Beskæftigede fordelt på uddannelser Fra 2008 til 2014 faldt beskæftigelsen markant i Nordjylland med i alt 18.823 personer. Det svarer til et fald på 6,5%. Opdelt på uddannelsesbaggrund er der ligeledes store forskelle i udviklingstrækkene. De kortuddannede har været hårdest ramt af eftervirkningerne af finanskrisen med et fald i beskæftigelsen på i alt 17.744. De faglærte har ligeledes haft en faldende beskæftigelse på 8.397. Kilde: Danmarks Statistik, RAS300 Figur 16: Ledige fordelt på uddannelser Antallet af fuldtidsledige steg mærkbart fra 2008 2014 med 5.129 fuldtidspersoner. Antalsmæssige har den største stigning været på det faglærte område med en vækst på 2.669. Kilde: Danmarks Statistik, AUL07 Tabel 4: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, 2008 2014 Hoveduddannelser Ledige: Udvikling i antal 2008-2014 Ledige: Procentvise udvikling 2008-2014 Beskæftigede: Udvikling i antal 2008-2014 Ufaglærte 330 8,4% -17.795-18,5% Faglærte 2.669 81,4% -8.406-7,3% KVU 290 84,6% 615 5,2% MVU 734 98,0% 392 1,0% LVU 764 145,9% 3.917 21,2% Uoplyst 342 168,1% 2.522 49,6% Beskæftigede: Procentvise udvikling 2008-2014 Når man sammenholder udviklingen i ledighed og beskæftigelse 2008-14, er der en række markante træk. De ufaglærtes beskæftigelse faldt med knap 18.000, men deres ledighed steg kun med omkring 300. Arbejdsstyrken blev m.a.o. betydeligt mindre. For de faglærte faldt beskæftigelsen med mere end 8.000, mens ledigheden steg med knap 2.700. Her blev arbejdsstyrken også mindre. Både ledighed og beskæftigelse steg derimod for de videregående uddannede. Her steg arbejdsstyrken således fra 2008 til 2014. Kilde: Danmarks Statistik, AUL07og RAS300 9
Forsørgelsesstatus efter ledighed Tabel 5: Fordelingen af ledige i Nordjylland, som står til rådighed for arbejdsmarkedet i januar 2015 og deres status efter 26 og 53 uger (N=17.233) Forsørgelsesgrundlag Januar 2015 Efter 26 uger Efter 53 uger Dagpenge 75,5% 25,9% 25,0% Kontanthjælp 12,6% 10,6% 10,9% Arbejdsmarkedsydelse 7,2% 4,9% 3,9% Uddannelseshjælp 2,4% 1,1% 0,6% Øvrige ledige 2,2% 2,3% 2,7% Beskæftigelse 0,0% 42,2% 33,4% Uddannelse 0,0% 3,7% 6,6% Feriedagpenge 0,0% 0,8% 5,2% Sygedagpenge 0,0% 4,0% 4,9% Selvforsørgende uden lønmodtager indkomst 0,0% 3,8% 4,1% Efterløn 0,0% 0,5% 1,8% Jobafklaring 0,0% 0,0% 0,5% Pension 0,0% 0,2% 0,4% Revalidering 0,0% 0,0% 0,1% Ressourceforløb 0,0% 0,0% 0,0% Førtidspension 0,0% 0,0% 0,0% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Egne beregninger pba. DREAM Tabel 5 viser procentfordelingen af de ledige i Nordjylland, som stod til rådighed for arbejdsmarkedet i januar 2015 (17.233 personer), og deres forsørgelsesstatus efter 26 og 53 uger. I gruppen af ledige, som stod til rådighed for arbejdsmarkedet, var tre ud af fire modtagere af dagpenge, og 19,8% var modtagere af enten kontant- eller uddannelseshjælp. Status efter 53 uger er, at antallet af personer på dagpenge er faldet fra 75,5% til 25,0%, mens andelen på kontanthjælp er faldet fra 12,6% til 10,9%. Fra januar 2015 til januar 2016 er 33,4% overgået til beskæftigelse, og 6,6% er startet på en uddannelse. Derudover er 4,9% kommet på sygedagpenge og 3,9% på arbejdsmarkedsydelse. Tabel 6 Fordelingen af ledige i Nordjylland, som står til rådighed for arbejdsmarkedet i januar 2015 og deres status efter 26 og 53 uger (N=17.233) Forsørgelsesgrundlag Januar 2015 Efter 26 uger Efter 53 uger Dagpenge 13.013 4.461 4.301 Kontanthjælp 2.178 1.835 1.871 Arbejdsmarkedsydelse 1.248 837 673 Uddannelseshjælp 417 189 112 Øvrige ledige 377 391 470 Beskæftigelse. 7.277 5.751 Uddannelse. 641 1.130 Feriedagpenge. 137 902 Sygedagpenge. 687 836 Selvforsørgende uden lønmodtager indkomst. 652 709 Efterløn. 80 304 Jobafklaring. 6 84 Pension. 37 70 Revalidering. 3 11 Ressourceforløb. 0 5 Førtidspension. 0 4 I alt 17.233 17.233 17.233 Tabel 6 viser antallet af ledige i Nordjylland, som stod til rådighed for arbejdsmarkedet i januar 2015 (17.233 personer), og deres forsørgelsesstatus efter 26 og 53 uger, og grunddata er således de samme som tabel 5 ovenfor. Efter 53 uger er en tredjedel i beskæftigelse og ca. en tredjedel fortsat på dagpenge eller kontanthjælp.. Lidt under 2% er gået på efterløn eller pension. 4,1% svarende til 709 personer er selvforsørgende og uden lønmodtagerindkomst. De er altså ikke modtagere af en offentlig ydelse, og der er samtidigt ikke indbetalt arbejdsmarkedsbidrag det vil sige der har ikke været en lønindtægt i den pågældende uge. Kilde: Egne beregninger pba. DREAM 10
Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende Jobomsætningen. Data er hentet fra Jobindsats. Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Der er der således både tale om forgæves rekruttering, hvis: 1. Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder, med en anden profil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskalering af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger indenfor de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2016, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balance status er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, hvor der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2016, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik. 11