Demens i Furesø Kommune

Ældrepleje og aktiviteter Demens i Furesø Kommune - Politik - Kortlægning - Indsatsområder 2009-2016

INDHOLDSFORTEGNELSE Demenspolitik 3 Baggrund 3 Vejen mod en demenspolitik 4 Vision 5 Mission 5 Målsætning 6 Kortlægning af demensområdet 7 Økonomi 7 Antal personer med demens i Furesø Kommune 7 Fordeling af personer med demens Geografisk 8 Hjemmeboende 9 Magtanvendelse efter serviceloven 10 Indsatsområder 11 1. Koordinering af den kommunale indsats på demensområdet 11 2. Særlig støtte til personer med demens 12 3. Indsats for pårørende 15 4. Personale ansat på ældreområdet 16 Fremtiden 19 Demensindsatsen anno 2008 19 Fremtiden 20 Bilag 1. Vejledning kortlægning af personer med demens 21 2. Organisering af demensindsatsen i Furesø Kommune 25 3. Sammenhæng i demensindsatsen 27 4. Opsporing af personer med demens 28 5. Kompetenceniveau på demensområdet 29 6. Funktionsbeskrivelse ressourcepersoner demens 31 2

DEMENSPOLITIK Baggrund I Ældrepolitik Furesø kommune 2007-2017 er der som mål i forhold til kvalitet i ældreplejen at: Der udvikles tilbud, der understøtter ældre med komplekse behov, herunder inddragelse af nyeste viden og metoder om omsorg og pleje indenfor områder som kost, demens, træning, forebyggelse mm. Det følges op af den overordnede strategi på ældreområdet Furesø kommune, hvor det er beskrevet som handling, at: Det kommunale tilbud til demente borgere analyseres og tilpasses behov. Inden kommunesammenlægningen var der i de to kommuner, to forskellige måder og standarder for tilbud til borgere med demens. Farum indgik i samarbejdsmodellen for Frederiksborg amt, hvor der blev stillet krav til kommunerne om bl.a. organisering og ansættelse af demenskoordinator, hvorimod Værløse som en del af Københavns amt ikke havde disse krav. Som følge af kommunesammenlægningen er der behov for at tage stilling til den fremtidige indsats på demensområdet. For at skaffe et overblik over, hvor mange personer der i Furesø kommune har demens blev der i perioden 1. februar - 31 marts 2008 lavet en kortlægning over antallet af personer med demens, som kommunen har kontakt til. Data blev bearbejdet og holdt sammen med statistiske data for Furesø og forekomsten af demens i Danmark fordelt på befolkningsgrupper. Der er i Furesø kommune kontakt til 229 personer med demens i aldersgruppen over 65 år svarende til 3,6 % af borgerne i denne aldersgruppe i Furesø kommune. Statistisk er 7 % af alle over 65år demente varierende fra let til svær demens (443 personer i Furesø). Der er i Furesø kendskab til ca. halvdelen af personerne med demens. Antallet af borgere i gruppen over 65 år stiger de nærmeste år i Furesø Kommune, dette har stor betydning for antallet af borgere med demens, da forekomst af demens er stigende med alderen. Fremskrevet betyder det, at der i 2016 statistisk vil være 765 borgere med demens - en øgning på 73 % af antallet af borgere med demens i forhold til 2008. 3

Demens, er en sygdom, der påvirker personens hukommelse og som sygdommen udvikler sig, opstår der yderligere problemer i forhold til at håndtere egen dagligdag, tage initiativer, orientere sig og sygdommen er ofte præget af manglende erkendelse af egen situation og problemer. Som sygdommen udvikler sig, bliver personen afhængig af hjælp fra andre Det er ikke kun den enkelte person, der har en demenssygdom, der er påvirket, men hele familien og netværket. Vejen mod en demenspolitik Udarbejdelsen af demenspolitikken er sket i 2008, og har taget udgangspunkt i en nedsat arbejdsgruppe - Demensnetværk Furesø. Netværket består af medarbejderrepræsentanter med særlig viden om og interesse for demensområdet. Alle kommunens institutioner på ældreområdet har været repræsenteret samt Genoptræningscenter Furesø Borgere der er berørt af demens og øvrige repræsentanter for området, har været inddraget på forskellige måder. - Demenskonsulenten har lavet personlige interviews af personer, der selv har sygdommen om deres behov og ønsker for fremtiden. - Der er indsamlet viden fra de eksisterende pårørendegrupper og undervisningstilbud for pårørende. - Der har været afholdt to fokusgruppeinterviews med deltagelse af pårørende, repræsentanter fra ældresagen, ældrerådet og bruger- pårørenderåd på plejehjemmene. Informationerne og deres prioritering af, hvad der er vigtigst for dem (borgeren selv og deres pårørende) indgår i det samlede oplæg. 4

Vision: Ledestjernen Hvad drømmer vi om at opnå? Mission: Hvad vil vi gerne være kendt for i vores arbejde på demensområdet? Målsætninger: Det vi vil leve op til Vision: - Personen, der har demens eller demenslignende symptomer sættes i centrum. Hjælp og støtte gives med udgangspunkt i personens ressourcer, problemer og behov uafhængig af diagnose. - Der ydes tidlig støtte med henblik på at forebygge eller mindske problemer for personen selv og dennes pårørende - Pårørende aflastes med støtte og vejledning - Støtte til personer med demens bygger på ny anerkendt viden. Mission: - Der er fokus på tidlig opsporing og udredning for demens. - Personer med demens tilbydes aktiviteter, social stimulation, træning så problemer i forhold til demenssygdommen mindskes - Pårørende skal have forskellige muligheder for støtte så belastningen mindskes. - Sammenhæng og kontinuitet mellem de forskellige tilbud og muligheder for støtte. - Kendskab til demens blandt kommunens borgere - En bred vifte af forskellige botilbud, når behovet opstår. - Specielle botilbud for personer med demens, der har særlige behov. Samtidig med at der også er mulighed for at sætte ind med særlig støtte ved andre boformer. - Ansatte i kommunen skal have et bredt kendskab til demensområdet og der skal være personale med specialviden 5

Målsætning: Koordinering af den kommunale indsats på demensområdet: - Der skal være sammenhæng i indsatsen på demensområdet, så alle involverede oplever kontinuitet imellem de forskellige tilbud. - Der samarbejdes på tværs i kommunen for at forebygge problematikker, der kan følge med en demenssygdom. - Der skal være en medarbejder, der har ansvaret for opfølgning i forhold til den enkelte person med demens. Særlig støtte til personer med demens - Personer med demens, der bor hjemme tilbydes støtte, sociale dagtilbud og aflastningsophold, hvor særlige problemstillinger kan tilgodeses. - Pleje og omsorg ydes ud fra socialpædagogiske principper - Ved særlige problemstillinger, er der tilbud om plejebolig, hvor personalet har speciel viden om demens. Støtte til pårørende - Pårørende er en vigtig samarbejdspartner, der skal inddrages aktivt. - Pårørende skal have forskellige muligheder og tilbud om støtte og vejledning. Dette skal tilbydes aktivt. - Der skal tilbydes aflastning både i dag og døgntilbud, så pårørende aflastes. Personale ansat på ældreområdet. - Personale ansat på Ældreområdet skal have kendskab til demens - Personale skal løbende tilføres viden og have mulighed for at trække på specialviden. - Der skal være ressourcepersoner med øget viden om demens - Personalet arbejder ud fra socialpædagogiske principper i arbejdet med demens. - Personale, der arbejder i specialtilbud, skal have faglig viden svarende til de visitationskriterier, der gælder for tilbuddet. 6

KORTLÆGNING AF DEMENSOMRÅDET. Økonomi I Medicinsk Teknologi Vurdering for demens Sundhedsstyrelsen 2008 (MTV-demens), er der foretaget en vurdering af årlige omkostninger til behandlings- og pleje. Med en forekomst i Danmark på 55.000 personer med demens vurderes de årlige omkostninger for sundhedsvæsenet til 7 Mia (2007 niveau). Der er ingen tilgængelige data, der viser kommunernes udgifter. Kortlægningen af demens i Furesø Kommune I februar og marts 2008 gennemgik personalet indenfor ældreområdet samt genoptræningscentret alle borgere de havde kontakt til, med henblik på om borgeren var dement, hvilken hjælp de modtog i dag og om der var behov for yderligere støtte. Dette skete ud fra faglige kriterier, der var fastlagt i forvejen Da data, der er fremkommet i forbindelse med kortlægningen, skal betragtes som cirkatal. Opfølgningen på skemaerne har vist, at der er variation i hvornår hjemmeplejens personale og plejehjemmenes personale f.eks. vurderer at en person er let, moderat og svært dement. Vejledning til kortlægning samt skema er vedlagt som bilag 1. Antallet af personer med demens i Furesø kommune Kortlægningen viste, at vi aktuelt har kontakt til 229 personer med demens - ca. halvdelen af de personer, der rent statistisk har en demenssygdom. Det betyder, at halvdelen af de personer, der har demens modtager en eller anden form for ydelse fra kommunen. Ydelserne går fra støtte fra demenskonsulent, træning, socialt dagtilbud, aflastningsophold, hjemmepleje og plejebolig. Det forventes ikke, at kommunen har kontakt til eller yder støtte til alle. Mange ældre med let demens klarer sig selv hjemme med støtte fra omgivelserne uden at omgivelserne overvejer evt. begyndende demens. Forekomst af demens stiger med alderen, og samtidig har de, der får en demenssygdom i sen alder andre konkurrerende problemstillinger og behov for hjælp i forhold til dette. I takt med den ændrede alderssammensætning af borgere i Furesø kommune, vil der frem til 2016 ske en stigning i antallet af borgere med demens på 73 % i forhold til 2008 beregnet ud fra prævalens. Behov for støtte til personen og pårørende er afhængig af dels hvor i sygdomsforløbet personen befinder sig, og den samlede sociale situation. Som sygdommen udvikler sig og alderen stiger er der tiltagende behov for kommunale ydelser. 7

Røde markerede tal: Personer med demens, som Furesø Kommune har kontakt til Sorte markerede tal: Antallet af personer med demens ud fra statistiske data. Under 60 år 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90- Total 65+ Borgere i Furesø kommune Jan. 2008 Prævalens demens Furesø Kommune Antal med demens Kortlagt 1. kvartal 2008 Furesø kommune 2.814 2.070 1.729 1.212 742 397 172 6.322 1,4 % 29 5 4 8 0,4% 3,2 % 55 18 1% 5,8 % 70 36 3% 11,6% 86 54 7,3% 19,6% 78 54 13,6% 28,8% * 50 49 28,5 7 % 443 229 3,6% Incident 65+ 2,5 % 158 2016 Borgere i Furesø kommune 2.344 2.549 2.309 1.692 1.139 583 309 10.925 2016 Prævalens Furesø Kommune Antal med demens 36 74 98 132 114 89 765 273 Kilde prævalens og incident: Sundhedsstyrelsen Prævalens = statisk angivelse, hvor mange der har sygdommen, uanset grad Incident = antallet af nye tilfælde pr. år Fordeling af personer med demens Geografisk Kortlægningen viser, at en stor del af beboerne på plejehjem/centre er dement. Tallene kan vise sig at være reelt højere, da plejehjemspersonalet har store vanskeligheder ved at vurdere f.eks. om en person er let dement, eller der er tale om den normale aldring I Februar og marts 2008 viste kortlægningen, at en række personer havde behov for en anden bolig, end den de boede i. Kortlægningen var et øjebliksbillede af behovene. Plejepersonalet i hjemmeplejen vurderede, at ca. 36 personer havde behov for en anden bolig. Heraf boede 28 personer alene. Tallet dækker dels, de personer, der allerede var på venteliste til en plejebolig, men pga. ventetider fortsat var hjemme, men også de personer, der pga. demens havde behov for plejebolig, men ikke selv ønskede det. Ved udgangen af 2008, er der bygget flere plejeboliger, og der er kun ventetid på plejebolig, hvis der er behov for specialtilbud eller personen har ønsker om et bestemt plejehjem. 8

På Lillevang og Ryetbo vurderede man, at der var beboere med svær demens, der havde behov for et andet tilbud pga. adfærdsproblemer. Hvis en person har svære adfærdsproblemer, kan der være meget uro og kaos i boenheden/afdelingen, der kræver en ekstra indsats i form af personale eller flytning til speciel botilbud på Solbjerghaven eller Søndersø. Let demens Moderat demens Svær demens I alt Procentvis af beboere Lillevang 8 23 28 59 67 % Ryetbo 2 7 9 18 33 % Solbjerghaven 1 1 14 16 100 % Søndersø 4 8 7 19 61 % Plejehjem i alt 15 39 58 112 59 % Hjemmeboende Farum Hjemmeboende Værløse Hjemmeboende I alt 17 21 13 51 34 26 6 66 51 47 19 117 Hjemmeboende Kortlægningen viste, at der en række borgere, hvor personalet vurderede, at der er behov for en øget indsats fra kommunens side. bl.a. blev det vurderet at 15 personer havde behov for et socialt tilbud. En række personer havde behov for yderligere hjemmepleje, hvilket er blevet iværksat efterfølgende. Kortlægningen viste også, at der er en gruppe personer med demens, der bor alene, der ikke kan overskue egen situation og ikke er realistisk om egen formåen. Disse personer er blevet tilbudt forskellige former for støtte og hjælp, men de ønsker ikke at modtage tilbuddene. Der er behov for en ekstra indsats i disse situationer antal Modtager ingen praktisk bistand, pleje eller hjemmesygepleje 21 Heraf modtager 16 træning eller dagtilbud. Modtager kun praktisk bistand 10 Modtager personlig pleje 67 Heraf modtager 57 også praktisk bistand. 9

Magtanvendelse serviceloven I lov om social service 125-129 er der indført mulighed for, at der kan anvendes magt i konkrete situationer i forbindelse med pleje af personer med demens. Hovedreglen er, at magtanvendelse ikke må finde sted. Kun i nøje afgrænsede tilfælde kan der gives tilladelse. Der skal i hvert enkelt tilfælde ske en afvejning, hvor personens værdighed skal indgå og der skal samtidig arbejdes ud fra seks retssikkerhedsprincipper. socialpædagogisk bistand går altid forud for magtanvendelse mindsteindgrebsprincippet Individualitetsprincippet Åbenhed Legalitet Særlige krav til beslutningsgrundlag og klageadgang. Der kan kun gives tilladelse til magtanvendelse i følgende situationer: Anvendelse af personlig alarm- eller pejlesystem Anvendelse af særlige døråbnere ved yderdøre Akut fastholdelse Fastholdelse i hygiejnesituationer Tilbageholdelse i boligen eller føren tilbage til boligen Anvendelse af beskyttelsesmidler i form af fastspændinig med stofseler Optagelse i særligt botilbud uden samtykke. Plejepersonalet træffer beslutninger og udfører arbejdsopgaver, der indgår i dilemmaet: selvbestemmelsesret omsorgspligt magtanvendelse, når de skal hjælpe personer med demens, der har behov for hjælp, men som ikke ønsker hjælpen. Den tidligere Styrelse for Social service gennemførte i 2006 en evaluering af reglerne. Heri blev det konkluderet, at det var vanskeligt at fastslå omfanget af magtanvendelse, men at magtanvendelse i praksis fylder væsentlig mere end det indberettede. I 2008 har magtanvendelse været et indsatsområde for ældreområdet. Der er udarbejdet håndbog, hvor regler og procedurer er beskrevet. Informationen er let tilgængelig for plejepersonalet. Der har været afholdt undervisning for ledere Der har været afholdt kursusforløb i socialpædagogisk indsats i demensomsorgen for plejepersonale Ved alle ansøgninger og indberetninger er der giver vejledning fra demenskonsulent. Det øgede fokus på magtanvendelse forventes at medføre flere ansøgninger og indberetninger end i 2007, hvilket betragtes som en kvalitetsforbedring. 10

INDSATSOMRÅDER. Ved udarbejdelse af demenspolitikken er der sammen med borgere, pårørende og personale på ældreområdet opstillet målsætning for fire indsatsområder. 1. Koordinering af den kommunale indsats på demensområdet 2. Særlig støtte til personer med demens 3. Støtte til pårørende 4. Personale ansat på ældreområdet 1. Koordinering af den kommunale indsats på demensområdet Furesø Kommune interne samarbejdsmodel. Demenskonsulenten arbejder med koordinering, udvikling af nye initiativer, støtte til pårørende og personale, samt stabsfunktioner på ældreområdet. For at sikre sammenhæng i indsatsen udarbejdes en beskrivelse af, hvilken rolle og ansvar de forskellige parter indenfor ældreområdet har. Beskrivelsen skal medvirke til at sikre, at der internt i organisationen er kendskab til, hvilke samarbejdsrelationer, der er omkring den enkelte person. Modellen er udarbejdet af Demensnetværk Furesø. Se bilag 2 og 3 Rådgivning og vejledning. Der er forskellige behov for rådgivning og vejledning af personen med demens og pårørende alt efter deres aktuelle situation. Der skal være adgang til kvalificeret råd og vejledning for borger, pårørende og øvrige involverede. Der skal være adgang til råd og vejledning fra tidlig mistanke om evt. demens og gennem hele sygdomsforløbet. Råd og vejledning gives ud fra princippet om nærhed og kendskab. Det betyder, at det som udgangspunkt for personer, der modtager pleje gives af plejepersonalet. For øvrige borgere, er det dagtilbud og demenskonsulent. Alle borgere kan ligeledes kontakte demenskonsulent for støtte. I samarbejdsmodel for Furesø kommune indgår ansvar for råd og vejledning. Se bilag 2 og 3. 11

Opsporing Udredning af patienter, hvor der er mistanke om demens, har til formål at finde frem til diagnose og stillingtagen til mulighed for medicinsk behandling samt sociale interventioner. Der er effekt af medicinsk behandling af Alzheimers i let til moderat grad, hvor der sker en stabilisering og samtidig sker der en mindre fremadskriden af sygdommen. Der er samtidig dokumentation for, at social indsats for personen og pårørende har en positiv effekt. Udredning for demens foregår i sundhedssystemet, hvor personens egen praktiserende læge tager stilling til, og viderehenviser til nærmere undersøgelser. Ifølge nuværende samarbejdsmodeller er kommunens rolle: Støtte til lægekontakt Rådgivning og vejledning af borgere Samarbejde med praktiserende læger og udredningsenheder i konkrete sager. Personale ansat på ældreområdet skal have kendskab til tidlige demenstegn og støtte borgere til lægekontakt. Se bilag 4 vedr. opsporing. 2. Særlig støtte til personer med demens Demens behandles ikke alene med medicin. Det er herudover vigtigt at støtte op om hele familien og tilbyde social stimulation og pleje til personen med demens. Dagtilbud Pårørende yder en stor indsats i forhold til pleje og omsorg og er udsat for en stor belastning. Personer med demens skal tilbydes sociale tilbud også som aflastning af pårørende. Dagtilbud skal tilpasses de problemstillinger, den enkelte person har. Der skal være forskellige tilbud. Kortlægning samt fokusgrupper med pårørende viser, at der er behov, der ikke dækkes i dag: Tilbud til borgere med kun få problemer, der har behov for lettere støtte (tidlig i demensforløbet) Flere pladser til personer med problemstillinger, der har behov for mere støtte i forhold til at være sammen med andre, indgå i aktiviteter mm. Udvidet åbningstid på tilbud, så pårørende har mulighed for aflastning i eftermiddags- og aftentimer samt weekends. Døgntilbud Aflastningspladser Der er i perioder behov for aflastning til personer med demens. Pårørende har i perioder behov for støtte i form af aflastning. Aflatstningsopholdet kan være med til, at den pårørende kan fortsætte med at være primær omsorgsgiver, og tidspunktet for plejebolig udskydes. 12

Kortlægning samt fokusgrupper med pårørende viser, at der i dag er tilbud om aflastning, men der efterspørges yderligere: Aflastningspladser til personer med moderat til svær demens Øget mulighed for akut aflastningsophold i kortere perioder. Midlertidige pladser til personer der har særlige problemstillinger til længerevarende ophold ved vurdering af fremtidig behov. Hjælp i hjemmet Kortlægning viser, at der er en gruppe hjemmeboende personer, der bor alene og hvor nuværende behov ikke dækkes af forskellige årsager. Personer med demens kan have svært ved at erkende egen situation og være helt urealistisk i forhold til hvad de selv foretager sig, og hvilke hjælp de har behov for. For en gruppe af disse personer, er der er behov for yderligere støtte for at forebygge for at motivere til at modtage hjælp. At motivere og arbejde pædagogisk i disse situationer kræver en ekstra målrettet indsats fra personale, der har tæt kontakt. Personer med demens kan som sygdommen skrider frem have behov for hjælp døgnet rundt. Der er etableret døgnpleje, men hos personer, der bor alene opstår der ofte ekstra uro og forvirring, ved korte besøg f.eks. når personen skal motiveres til at spise. Kommunen er forpligtet til at yde omsorg, men borgerne er ikke forpligtet til at modtage omsorgen. Borgere med særlige behov Nogle udvikler en demens med særlige adfærdsproblemer. Der skal tages stilling til, hvordan disse personer kan modtage hjælp både i dagtilbud samt plejebolig. Adfærdsproblemerne kan kun i begrænset omfang behandles medicinsk. Dagtilbud: Der eksisterer i dag to specialtilbud til personer med demens (Solbjerghaven og Fristedet). Det er vanskeligt at tilgodese både personer med særlige behov og personer med demens uden særlige behov i samme tilbud. Specialtilbudene skal udformes, med henblik på personer med demens eller demenslignende tilstande, der har behov for: Samvær i mindre grupper, hvor der opstår adfærdsproblemer hos den enkelte ved samvær med andre eller i større grupper. Særlig støtte til at skabe struktur i dagligdagen. Speciel indretning med henblik på at mindske problemer i forhold til overdreven fysisk aktivitet, trang til at gå mm Speciel pædagogik med henblik på at mindske adfærdsproblemer. Personale med specialviden. 13

Plejebolig. Der eksisterer i dag to specialtilbud, hvor normering er højere end for almindelig plejeboliger. Der er samtidig personer, der bor i almindelig plejebolig, der har behov for bolig i specialafsnit. Alle plejekrævende personer med demens, skal ikke tilbydes specialbolig, da kortlægning viser, at 59 % af plejehjemsbeboere i dag er demente. Tallet kan vise sig reelt at være højere, da det erfaringsmæssigt kan være svært for plejepersonale at vurdere personer med let til middelsvær demens. Almindelig plejebolig: Til personer med normalt forekommende demensproblematikker og uden særlige adfærdsproblemer. Dagligdagen og plejen tilrettelægges ud fra socialpædagogiske principper, og der skabes aktiviteter, der tilgodeser gruppen af borgere med demens. I helt særlige tilfælde, kan flytning til speciel plejebolig komme på tale. Speciel plejebolig: Til personer der pga. demens eller demenslignende tilstande: Har adfærdsproblemer og som evt. er udadreagerende fysisk, verbalt. Pga. adfærdsproblemer har svært ved at indgå i sociale sammenhænge Har særlige behov for overskuelige rammer Har behov for særlige fysiske rammer ude og inde Har behov for speciel pædagogik Visitation til speciel plejebolig sker i samarbejde med demenskonsulent. Personer visiteret til speciel plejebolig, der ikke kan tilbydes plads umiddelbart, skal revisiteres hver 4. måned, med henblik på fortsat behov for specialtilbud. Byggeri af nye plejeboliger. Ved bygning af nye plejeboliger, skal der tages hensyn til, at antallet af borgere med demens stiger kraftigt. Da flere samtidig bliver ældre vil der komme flere borgere, der har behov for plejebolig og som samtidig har en demenssygdom. Der er i dag erfaring for, at når man ved nybyggeri indretter de fysiske rammer med henblik på de problemer personer med demens oplever, mindskes adfærdsproblemer samtidig med at konfrontationer mellem beboere mindskes. Indretning skal ske med inddragelse af demensfaglig viden. Ikke kun personer med demens har glæde af dette, men også øvrige beboere trives bedre. 14

3. Indsats for pårørende Ikke kun personen, der bliver dement rammes af sygdommen. Pårørende både ægtefæller og voksne børn berøres Ifølge Sundhedsstyrelsen kan det konkluderes: at støtte til pårørende har en positiv effekt på deres depressive symptomer og øger de pårørendes viden i forhold til problemer i hverdagen. Tidspunkt for flytning til plejehjem kan udskydes, idet pårørende får mere overskud til at mestre vanskelige situationer i samspillet med den demente i eget hjem. Ud over det rent menneskelige er støtte til pårørende en vigtig indsats, der skal prioriteres. Pårørendes ønsker Ved de afholdte fokusgruppemøder gav de pårørende udtryk for, hvad de ønskede og havde behov for, for fremover at kunne støtte. De pårørende udgjorde både ægtefæller til hjemmeboende samt voksne børn til beboere på plejehjem. Sammenfattende ønsker: Respekt for den pårørendes indsats, og hvor svært det kan være. Hurtigere og mere støtte, så de ikke slides ned Aflastningsmuligheder dag- og døgn, både akutte og planlagte. Mere fleksibilitet både dag og døgntilbud. Vejledning. kontaktperson, der kender situationen og har den faglige viden Viden til hele familien. Mulighed for undervisning, temamøder mm Netværksgrupper for pårørende, mulighed for at tale med andre i samme situation. Større kendskab til demens og de problemer der opstår. Både hos læger og i samfundet generelt. Økonomisk tilskud. Der kan være forøget udgifter, når en person er dement. f.eks. til øget vand/varmeforbrug, behov for øget vask, nødvendig brug af håndværkere mm Råd og vejledning Som en del af Furesø kommunes interne samarbejdsmodel er der beskrevet, hvem der er ansvarlig for vejledning og rådgivning. Rådgivning og vejledning skal som udgangspunkt gives af det personale, der har tæt kontakt til personen. Personalet skal kvalificeres til at varetage denne opgave. Demenskonsulent varetager tidlig vejledning, samarbejder med udredningssteder, og har kontakt til pårørende i situationer, hvor der opstår særlige problemstillinger. Demenskonsulenten er en offentlig tilgængelig person, som alle kan kontakte for råd og vejledning. Der skal sikres kendskab til muligheden for dette og kontaktinfo skal være let tilgængelige. Der udarbejdes materiale til rådgivning og vejledning, der er let tilgængelig, så borgere selv kan søge de informationer, de aktuelt har behov for. 15

Aflastning Ved visitation og kontakt til personer med demens, sættes der aktivt fokus på aflastning af ægtefæller, og hvilken aflastning, der er behov for. Tilbud til pårørende Der er i dag etableret undervisningsforløb og samværsgrupper for pårørende, men ikke alle kender tilbuddene. Tilbuddene skal fortsat udvikles. Der skal hvert år etableres forskellige informations- og undervisningstilbud for pårørende. Tilbuddene skal varieres med hensyn til emner og hvem de målrettes. Pårørende skal aktivt informeres om muligheder. Oplysninger skal være let tilgængeligt. Der etableres samarbejde med frivillige interesseorganisationer med henblik på udvikling af tilbud. Kendskab til demens i samfundet Kendskab til demens i samfundet, gør det lettere for personen, der er dement og pårørende. Viden blandt borgere vil samtidig være medvirkende til, at flere bliver udredte for demens. Være kreative og nytænkende i information, og tænke information ind i hverdagen. Udarbejde materiale, skriftligt, elektronisk mm, så borgere bliver opmærksomme uden selv aktivt at have søgt oplysningerne Deltagelse i informationskampagner Afholdelse af informationsmøder Samarbejde med frivillige interesseorganisationer for at skabe kendskab til området. 4. Personale ansat på ældreområdet Alle ansatte på ældreområdet skal have kendskab til demens, da alle kan møde personer med demens. Alle medarbejdere indgår i kommunens interne samarbejdsmodel med henblik på tidlig opsporing os støtte til personer med demens. Viden om demens inddeles i 4 niveauer. Alle medarbejdere skal som udgangspunkt have Social kompetence, indlevelsesevne og situationsfornemmelse. 1. Orienteret om demenssygdomme - Kan agere indenfor aftalte spilleregler i samværet med borgere med demens. 2. Grundlæggende kendskab og forståelse for demenssygdomme - Kan levere ydelser til borgere i stabile demensforløb 3. Detaljeret viden om demenssygdomme - Kan levere ydelser til borgere i ustabile/komplicerede demensforløb 4. Specialist 1. Supervision, koordinator, konsulent Beskrivelse af kompetenceniveau er vedlagt som bilag 5 16

Fordeling af vidensniveauer i Furesø Kommune Vidensniveau 1: Alle ansatte i ældreplejen skal have opnået vidensniveau 1. For personale med en Social og sundhedsmæssig uddannelse forventes dette opnået via grunduddannelsen. Elever i praktik i Furesø kommune skal modtage undervisning, der sikrer at vidensniveau nås. Personale ansat i Furesø kommune, der har kontakt til borgere modtager tilbud om viden svarende til niveau 1. Der afholdes intern undervisning. Vidensniveau 2: Alle ansatte i ældreplejen, der møder personer med demens, skal have viden svarende til niveau 2. Viden er ikke en forudsætning for ansættelse, men skal erhverves under ansættelsen. Der skal i alle hjemmeplejegrupper, være flere personaler med dette vidensniveau. På plejehjem, skal flertallet af personaler have dette vidensniveau. Personale på visiterede dagtilbud har som minimum dette vidensniveau Personale ansat med visiterende funktion, skal som minimum besidde dette vidensniveau Der afholdes intern undervisning Personale tilbydes aktivt deltagelse i AMU-kurser Vidensniveau 3: Der skal i organisationen være personale med dette vidensniveau, og der skal etableres mulighed for, at de kan støtte personale med andet vidensniveau. Der er mindst én personale med denne viden i hver hjemmeplejegruppe samt i sygeplejegruppen. I alle plejehjemsafdelinger, er der mindst 1 på dette vidensniveau På Specialtilbud dag- og døgn har flertallet af personaler dette vidensniveau. I gruppen af personale med visiterende funktion, er der mindst en med dette vidensniveau Medarbejdere, med funktion som ressourceperson i demens, har dette vidensniveau Personale tilbydes aktivt AMU-kurser og anden ekstern undervisning i demens. Undervisning skal tillige indeholde viden om pædagogik, vejledning mm Vidensniveau 4: Personale med specialistfunktion har tværgående opgaver. Demenskonsulent ansat i stabsfunktion har som udgangspunkt viden svarende til diplomniveau. Personale med specialistviden er ansat spredt i organisationen. Specialistviden bruges dels i forbindelse med egen arbejdsplads, men også i forhold til tværgående opgaver i Furesø kommune. Plejehjem med specieltilbud har mindst en medarbejder med dette vidensniveau. Vidensniveau nås gennem diplomuddannelse, uddannelse til demenskoordinator med ekstra viden, samt flere års erfaring. 17

Uddannelse af ressourcepersoner Personalet vil fremover møde flere personer med demens. Ansvaret for udførslen af støtte og pleje ligger i udfører-delen. Rådgivning og vejledning skal gives ud fra nærhedsprincippet. Der er behov for, at personalet har let adgang til personer på et højere vidensniveau og personalet kan få støtte i hverdagen i forhold til de situationer, de møder. Der etableres Ressourcepersoner i demens, der dels har viden svarende til minimum niveau 3 og som har særlig funktion i forhold til pårørende og kolleger. Se bilag 6. funktionsbeskrivelse ressourcepersoner i demens. Udpegning af, og opstart af uddannelse af ressourcepersoner er startet i efteråret 2008 Støtte ved særlige problemstillinger Personale møder personer med særlige problemstillinger, der kan være svære at støtte og hjælpe grundet adfærdsproblematikker, udadreagerende adfærd eller særlige komplekse problemstillinger. I disse situationer, kommer personalet ofte til kort med deres faglige viden og erfaring, og der er behov for støtte til personalegruppen med henblik på at løse situationen. Personalet sikres mulighed for støtte i disse situationer i form af vejledning, supervision, undervisning mm. Demenskonsulent tilbyder aktivt støtte til personalet. Indsatsen styrkes for at modvirke personalet får stress, bliver udbrændte, og skal tillige indgå som en del af aktivitet for fastholdelse af medarbejdere 18

FREMTIDEN. Demensindsatsen anno 2008 Allerede i 2008 er der i Furesø Kommune mange initiativer og støtte til personer med demens, men den demografiske udvikling betyder, at flere personer får demens, og behovet for indsats ændres, Hvad gør vi i dag: Koordinering af demensindsatsen i Furesø Kommune. Der arbejdes sammen med de praktiserende læger og udredningshospitaler, og borgere tilbydes rådgivning af demenskonsulenten Særlig støtte til personer med demens. Personer med demens visiteres til dagcenter Lillevang og personer med særlige problemstillinger visiteres til daghjem på Solbjerghaven og Lillevang. Personer med demens kan tilbydes midlertidig aflastningsophold på Solbjerghaven. Der eksisterer to tilbud ved behov for plejebolig, der er målrettet personer med særlige behov pga. adfærdsproblematikker. Indsats for pårørende. Pårørende tilbydes rådgivning af demenskonsulent. Der er etableret pårørendegruppe samt undervisningstilbud for pårørende. Der er udarbejdet informationsmateriale, og der deltages i f.eks. sundhedsdag og andre arrangementer. Personale ansat på ældreområdet. Der er afholdt undervisning i socialpædagogisk praksis i demensomsorgen for plejepersonalet. Der er udpeget ressourcepersoner i demens i alle hjemmehjælpsgrupper og plejehjemsafdelinger og de har allerede modtaget første del af undervisningsforløb. Der afholdes intern undervisning i demens og alle elver, der er i praktik modtager undervisning i demens. Personalet tilbydes supervision og vejledning af demenskonsulent ved komplekse plejeforløb. Demenskonsulenten, Hjemmeplejen, Genoptræningscenter Furesø og tre af plejehjemmene har personale med kvalifikationer svarende til vidensniveau 4. 19

Fremtiden Antallet af personer med demens vil stige de kommende år og stille fornyede krav til hele socialområdet. Med en stigning på 73 % frem til 2016 i forhold til antallet i 2008 er det nødvendigt at forholde sig til området, og de menneskelige og økonomiske udfordringer det giver Furesø kommune. Demensområdet, er et område der er i udvikling. Der er i samfundet større fokus på tidlig opsporing. Samtidig er der kommet medicin, der kan forsinke udviklingen af demens grundet Alzheimers. Der forskes intensivt i medicin, der kan standse sygdomsudviklingen, også af den grund vil flere borgere blive diagnosticeret tidligere end de bliver i dag. Jo tidligere folk diagnosticeret jo mere behov og krav er der om rådgivning, sociale tilbud, træning mm. Gennem de seneste år, er der sket en holdningsændring i forbindelse med pleje af personer med demens og ny viden understøtter vigtigheden af socialpædagogisk indsats i plejen. Adfærdsforstyrrelser behandles i mindre grad med medicin men erstattes af socialpædagogiske tiltag. Samtidig er personen selvbestemmelsesret sat i fokus og sammen med regler for magtanvendelse stiller det ændrede krav til pleje, normering, økonomi mm. Bilag 1. Vejledning, kortlægning af personer med demens i Furesø Kommune 2. Organisering af demensindsatsen, Furesø kommune 3. Sammenhæng i demensindsatsen 4. Opsporing af personer med demens, Furesø kommune 5. Oversigt Kompetenceniveau demens 6. Funktionsbeskrivelse ressourceperson demens 20

Bilag 1: Kortlægning af borgere med demens i Furesø kommune feb./marts 2008 1. Navn 2. Adresse 3. Fødselsdato Bor alene 4. Er der stillet en demensdiagnose ja nej udredning igangsat Samboende ønsker ikke 5. Hvem har stillet diagnosen Egen læge Gero.team/geriatrisk team/speciallæge 6. Demensgrad Let demens Moderat demens Svær demens 7. Bolig (se vedlagte gradinddeling) Hjemmeboende Visiteret ældrebolig Plejebolig Er nuværende boform velegnet? plejebolig i demensafsnit Ja Nej (se vedlagte vejledning) Hvis nej Hvad skal der til? 8. Hvilke tilbud modtager borgeren? (udfyldes kun hos hjemmeboende) Praktisk bistand Træning Daghjem Lillevang Aflastningsophold Personlig hygiejne Sociale tilbud Skovgården/Gedevasevang Daghjem Solbjerghaven Hjemmesygepleje Visiteret dagcenter Lillevang Fristedet Andet Dækker de anvendte tilbud behovet? Ja Nej (Se vedlagte vejledning) Hvis nej Hvad skal der til? 9. Dato Udfyldt af: (Navn, gruppe/ afd evt. tlf) 21

Hjemmeboende Borgere på plejecentre Spørgsmål 1+3 Navn og fødselsdato bruges kun til at undgå dobbelt registrering, derefter gøres oplysningerne anonyme. Spørgsmål 2 Spørgsmål 4 Adressen bruges ved tilknytning til hjemmeplejedistrikt. og gøres efterfølgende anonym. Der skrives plejecentrets navn For at der kan svares ja på dette spørgsmål, skal der være stillet en diagnose af en læge. Spørgsmål 5 Skal kun besvares, hvis der er besvaret ja, i spørgsmål 4 Spørgsmål 6 Se vedlagte gradinddeling af demens. Hvis det ikke er helt klart hvilken grad af demens der er tale om, vælges den grad, der stemmer bedst overens med din oplevelse af borgeren. Spørgsmål 7 Sæt kryds ved nuværende boform. Der svares ja eller nej til, om du mener at nuværende boform er velegnet. Med velegnet menes, om borgerens behov som følge af demens dækkes. Dvs. at borgeren føler sig veltilpas og at boligen giver borgeren den bedst mulige hverdag på trods af de begrænsninger demenstilstanden giver. Hvis nej, skriver du hvad du mener, der skal til. Se på borgerens adfærd og velbefindende. Brug dine observationer, din faglige viden til at angive, hvad der skal til. Spørgsmål 8 Eksempler hvor der svares ja Borgeren virker tilfreds, er rolig/tryg, får tilstrækkelig mad og drikke, men mangler stimulation eller kontakt og dette behov vil kunne dækkes i et dagtilbud eller andet tilbud som hjemmeboende. Eksempler hvor der svares nej: Borgeren er meget dement og bor alene, får ikke tilstrækkelig mad og drikke. Borgeren kan være bange, utryg eller have svært ved at være alene. Hvis der er risiko for hændelser, borgeren ikke kan reagere hensigtsmæssigt på. Borger, der er socialt isoleret og ikke er tilstrækkelig stimuleret, og hvis det behov ikke kan dækkes i et evt. dagtilbud. Sæt kryds ved de tilbud som borgeren anvender i øjeblikket. Der svares ja eller nej til, om du mener at det nuværende tilbud dækker borgerens behov. Eksempler hvor der svares nej: Hvis borgeren ikke trives og har behov for andre fysiske rammer og mere struktureret dagligdag, hvor personalet er uddannet til at imødekomme de behov. Dvs. aktiviteter, der er målrettet, mere skærmet miljø/lille enhed. Borgere der lider mange nederlag med sin adfærd eller er passiv og ikke får opfyldt sine behov. Besvares ikke for borgere i plejebolig 22

Hvis nej skriver du, hvilke tilbud, der skal til for at du synes borgeren får det bedst mulige ud af hverdagen på trods af de begrænsninger demenstilstanden giver, og at borgeren føler sig veltilpas. Se på borgerens adfærd og velbefindende. Brug dine observationer og din faglige viden til at angive, hvad der skal til. Eksempler hvor der svares ja: Hvis borgeren er tilfreds Hvis borgerens hygiejne ikke er helt i top, men borgeren trives. Hvis borgeren trives i sin trummerum, på trods af, at du måske mener, at det ikke er optimalt. Eksempler hvor der svares nej: Hvis borgeren er meget alene og har det dårligt med det. Hvis ægtefællen ikke aflastes nok på de rigtige tider. 23

Grader af demens - Alle symptomer skal ikke være til stede, men anvend den grad, der beskriver borgerens funktionsniveau bedst. - Let demens Begyndende hukommelsessvigt, der kan forstyrre dagligdags aktiviteter. Lettere uro, angst, irritabilitet, - følelse af usikkerhed på omverdenen eller sig selv. Passivitet, manglende initiativ i forhold til tidligere Kan have manglende indsigt i egen situation. Er skrøbelig ved belastninger eks. flytninger, indlæggelse, ægtefælles død. Har behov for støtte eks. ved uforudsete hændelser eller indviklede opgaver (oliefyret går i stykker, ny vaskemaskine). Får hjælp til f.eks. rengøring og tøjvask, måske medicindossering og et ugentlig bad. Moderat demens: Er tydelig hukommelsessvækket, især korttidshukommelsen. Virker personlighedsændret, eks. mere stille, passiv, usikker, mistroisk, vredladen, aggressiv, bange for at være alene, ligegyldig overfor de nærmeste. Talevanskeligheder Små forandringer kan give forvirring og uro. Kan have svært ved at finde vej. Kan have urinincontinens eller dårlig gangfunktion. Ægtefællen vil ofte bede om hjælp fra professionelle. Får hjælp til strukturering af dagen, f.eks. hjemmehjælp x 3 dgl. til måltider Svært demens: Udtalt hukommelsessvækket, kan ikke huske tid, sted og navne på børnene. Har svært ved at forstå, hvad der bliver sagt og gjort. Er ofte ordfattig, kan gentage de samme sætninger. Indbildninger kan blive til virkelighed Har svært ved at fastholde kontakt til omverdenen. Kan have svært ved at genkende familien. Behøver hjælp til at få mad, medicin, drikke, personlig pleje. Bliver inkontinent, får dårligere gangfunktion. Kan blive meget passiv, meget urolig, meget vred eller tavs. Får hjælp til alt, bor ofte i en plejebolig eller i eget hjem med rask ægtefælle. 24

Bilag 2. Organisering af demensindsatsen, Furesø Kommune Opsporing Let Moderat Svær Kompleks Forebyggende Hjemmebesøg Henvise til egen læge Obs. behov dagtilbud mm Vejledning og rådgivning Aktivitetscentre % visiteret Henvise til egen læge Vejledning og rådgivning Socialt dagtilbud Genoptræningsc Furesø Henvise til egen læge Vedligeholdelsestræning / Genoptræning Vurdering kognitive problemstillinger. Visiteres af visitation/demenskonsulent Aktivitetscenter Visiteret Henvise til egen læge Vejledning og rådgivning Socialt dagtilbud / Aflastning dag Specialtilbud dag Solbjerghaven Fristedet Socialt dagtilbud Aflastning dag 25

Hjemmehjælp Henvise til egen læge Udføre visiteret hjælp f.eks. Praktisk bistand Tiltagende behov for hjælp Råd og vejledning Samarbejde dagtilbud. Ressourcepersoner personlig pleje + praktisk bistand Støtte fra Demenskonsulent Samarbejde med læge/speciallæger Ressourcepersoner vejleder / pædagogisk støtte Hjemmesygepleje Henvise til egen læge Udføre visiteret hjælp Døgnaflastning/ Midlertidig bolig Plejehjem Råd og vejledning Samarbejde med dagtilbud Ryetbo, Lillevang Alm. plejebolig. % særlige behov ved indflytning Visitationskriterier Tovholder sammen med ressourcepersoner Støtte fra Demenskonsulent Samarbejde med læge/speciallæger Solbjerghaven Støtte fra Demenskonsulent Samarbejde med læge/speciallæger Speciel - Bolig Solbjerghaven Søndersø Borgere med særlige behov. -visitationskriterier for specialtilbud Demenskonsulent Visitationen Råd og Vejledning Henvise til/ samarbejde med egen læge Henvise til egen læge Demenskonsulent ved særlige problemstillinger Råd og vejledning Tidligt hjemmebesøg Evt. vurdering af behov for støtte Visitering til dagtilbud Visitering til praktisk bistand og pleje Støtte i forhold til komplekse situationer Samarbejde med speciallæger Vurdering af behov for specialtilbud Visitering til bolig / specialtilbud samarbejde med demenskonsulent 26

Ansavarlig for: Rådgivning og vejledning Sammenhæng i indsatsen Forebyggende hj. Besøg Rådgivning og vejledning Bilag 3 Sammenhæng i demensindsatsen Sociale dagtilbud Borgere, der ikke modtager hjælp. Rådgivning og vejledning Hjemmehjælp og sygepleje Udføre visiterede ydelser Rådgivning og vejledning Observation af behov Kontakt til læger mm Koordinere og samarbejde med dagtilbud og aflastning Observation af behov Specialtilbud dag Samarbejde med hj. Pleje Aflastning dag Rådgivning og vejledning Vurdering særlige behov Visitationen: Visitere tilbud. Sikre sammenhæn g Plejebolig Rådgivning og vejledning Specialtilbud bolig Rådgivning og vejledning Aflastning Døgn Sikre sammenhæng med hjemmepleje Kontakt til læger mm. Observation / vurdering i forhold til fremtid fremtid Rådgivning og vejledning Komplekse situationer Komplekse situationer Komplekse situationer Demenskonsulent Vejledning specielle situationer Støtte personalegrp 27

Bilag 4 Opsporing af personer med demens Furesø kommune Involverede Borgeren Familie Omgivelser Metoder til opsporing Opstart af udredning Frivillige Forebyggende hjemmebesøg borgere 75 Aktivitetscentre Genoptræningsc. Furesø Hukommelses problemer Mistanke om demens Undersøgelse for demens Borgerens egen praktiserende læge Dennes opgave: Undersøgelse og Evt.henvisning til udredning for demens på hospital Visitationen særlige situationer Hjemmehjælp De 10 demenstegn Demens-konsulent. Hjemme- Sygepleje Rådgivning og vejledning Evt. MMSE Demenskonsulent 28

BILAG 5 KOMPETENCENIVEAU PÅ DEMENSOMRÅDET Niveau 4 Niveau 1 Orienteret om demenssygdomme Kan agere indenfor aftalte spilleregler i samværet med borgere med demens Niveau 2 Grundlæggende kendskab og forståelse for demens Kan levere ydelser til borgere i stabile demensforløb Niveau 3 Kan levere ydelser til borgere i ustabile/komplicerede demensforløb Detaljeret viden om demenssygdomme Specialistviden kernekompetencei demenssygdomme supervision koordinator konsulent Social Kompetence Indlevelsesevne og situationsfornemmelse Figur 1: Kompetenceniveauer i forhold til demensindsatsen Social kompetence (Niveau 0) Niveau 1 Indlevelsesevne. Sætte borgeren, der er dement og dennes pårørende i centrum. Bevidst om egne og borgeres/pårørendes grænser. Gode samarbejdsevner. Imødekommenhed, tolerance, tålmod og rummelighed. Orienteret om demenssygdomme Viden om demens. Genkender demenstegn hos borgere med demens. Opmærksom og reagere på demenslignende symptomer i deres kontakt med borgere. Kendskab til offentlige og frivillige tilbud til borgere med demens. Opmærksom på egen måde at være på og kommunikere på. 29

Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Grundlæggende kendskab og forståelse for demenssygdomme Faglig viden om demenssygdomme og den adfærd der knytter sig til sygdommen. Genkende almindelige forekommende symptomer på demenssygdomme og arbejde ud fra en forståelse af, hvilke belastninger de kan medføre for hverdagslivet for borgeren med demens. Kommunikative færdigheder til at afdække demensramtes familiers belastninger. Støtte og vejlede pårørende til borgere med demens. Varetage de individuelle behov, som opstår i hverdagen hos borgere med demens og disses pårørende. Tilrettelægge samarbejdet med borgere med demens ud fra borgerens livshistorie og livsværdier og på baggrund af kommunale målsætninger. Dokumentere og videregive relevante observationer til relevante samarbejdspartnere. Detaljeret viden om demenssygdomme Faglig viden demenssygdomme og den adfærd der knytter sig til sygdommen. Genkende symptomer på demens og observere målrettet i forhold til borgerens adfærdsmønster. Samarbejde m.h.p. at sikre diagnosticering, behandling og retssikkerhed for borgeren med demens. Planlægge og strukturere og udføre omsorgsydelser for borgere med demens. Iværksætte aktiviteter, med afsæt i borgerens livshistorie, livsværdier og personlighed. Iværksætte individuelle hverdagsaktiviteter og gruppeaktiviteter. Anvende forskellige kommunikationsformer i samvær med borgeren med demens og dennes pårørende. Bevidst om egen rolle og funktioner. Grundlæggende pædagogisk viden, og kan anvende den i samvær med borgeren med demens. Sammensætte og udføre gruppeaktiviteter for brugere med demens med forskellig personlig og sygdomsmæssig baggrund. Specialist Faglig pædagogisk-, sygdomsmæssig og psykologisk viden mhp. at analysere, planlægge, udføre og evaluere et kompleks demensforløb. Koordinere og videreformidle demensviden Specialistviden i demenssygdomme. Konsulent for samarbejdspartnere og pårørende. 30

Bilag 6 Funktionsbeskrivelse Ressourceperson Demens Arbejdssted: Furesø kommune, Ældrepleje og aktiviteter, Udfører-nivau. Uddannelse: Have en uddannelse inden for et af områderne: - sundhedsfaglig - socialfaglig - pædagogisk Faglige kvalifikationer: Viden om demens svarende til AMU demens 1 (1 uge) og AMU demensvejleder (3 uger er ikke afklaret pga. strejke) samt viden om socialpædagogisk praksis i demensomsorgen og magtanvendelse (svarende til SPIDO) Hvis man ikke har viden svarende til dette ved start som ressourceperson, skal den tilegnes efterfølgende. Personlige kompetencer: Som ressourceperson er det vigtigt at: Være interesseret og engageret i demensområdet Have gode samarbejdsevner Kunne kommunikere med andre Kunne arbejde selvstændigt og være opsøgende Opgaver: Være opsøgende og indgå som ressourceperson i forhold til borgere hvor der er behov for ekstra støtte i egen organisation. Kan indgå pædagogisk i svære plejesituationer i forhold til borgere i egen afdeling og organisation. Rådgive og vejlede borgere og pårørende med tilknytning til egen arbejdsplads Være kontaktperson for borgere med demens, med behov for særlig støtte. Være med til at sætte fokus på demensområdet og problematikker tilknyttet hertil på egen arbejdsplads Fremme refleksion og tage problemstillinger op. Undervise egne kolleger Kende til regler om magtanvendelse, og medvirke ved indberetning og ansøgninger Indgå i demensfagligt netværk og samarbejde med andre ressourcepersoner i Furesø kommune Samarbejde med demenskonsulent ved svære plejesituationer 31

[overskrift] [Tekst] Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.furesoe.dk Oplag: [Antal] Udgivet: [Dato] Redaktion: [Navn] Foto: [Navn] 32