0. REFLEKSIONSFELT Korttidshukommelsen er ofte nedsat. Man husker ikke det der skete for 10 min siden eller hvad man er midt i. Erindringer der ligger år tilbage kan stå helt friske Nogle oplever af personligheden ændres f.eks. i kraft af mistede interesser eller adfærd Svækkelse af sociale færdigheder Pludselige skift i humør: gråd, vrede, glæde Flere har svært ved at afstandsbedømme Underlaget og niveauforskelle kan være svært at se pga. nedsat syn eller fejltolkning Hørelsen er muligvis ikke så god Larm er meget forstyrrende Sorte/blå farver er svære at se og kan fremstå som huller f.eks. en sort måtte på gulvet Nogle for svært ved at genkende mennesker og ting, eller forstå og tolke lyde Man spejler rigitgt meget hvad andre gør Det kan være svært at finde de rigtige ord Lugtesansen bliver ofte ved med at være god, selv om de andre sanser forværres Det bliver svært at tale og forstå, hvad der siges Fornemmelse for tid og sted forsvinder Mange lever i fortiden, ofte deres formative år For nogle skaber berøring tryghed, mens det for andre er forbundet med ubehag Mennesker med demens kan let blive overstimuleret af for mange indtryk og input Mange har svært ved at finde ud af, hvor deres krop befinder sig i rummet og i forhold til andre ting Mange har svært ved at tage initiativ Simple opgaver, som at lave kaffe indeholder mange trin. Det er svært for mange at overskue, hvad næste trin er i selv enkle opgaver Nogle mangler evnen til at beherske og sammensætte muskelbevægelser
1. EKSEMPLER PÅ NUDGING Brug inspirationskortene som afsæt for at diskutere og forstå begrebet nudging. el ing g ud N p em s k e g: rin rd dfo U gt: dsi in rds fæ Ad : ing n Løs
2. VÆLG JERES UDFORDRING Få Hvor mange oplever udfordringen Mange Udfordringerne læses højt og placeres i diagrammet herunder. Udvælg den udfordring, I ønsker at arbejde videre med. Vælg gerne en udfordring, der ligger udenfor den stiplede kasse. Lidt Meget I hvor høj grad er udfordringen skadelig eller til gene for beboerne
3. UDFORDRINGENS KERNE Tal om hvornår, hvorhenne udfordringen opstår, så I finder ind til kernenen af udfordringen. Muligvis er der flere grunde til udfordringen, forsøg at finde dem alle. Hvornår på dagen sker udfordringen? Hvor henne sker udfordringen? I boligen, udenfor, i stuen ect. Hvor ofte sker udfordringen? Hvem er tilstede når udfordringen sker? Hvorfor sker udfordringen?
4. DEN SPIRENDE IDÉ Hvordan kunne en løsning se ud? Gense eksemplerne fra felt nummer 2, og overvej om disse kan bruges i jeres idé. Find først på idéer hver for sig i stilhed, og del dem med hinanden bagefter. Før I går videre til næste felt, skal I udvælge én idé.
5. IDÉUDVIKLING Hvordan tager jeres idé højde for målgruppen, er der noget, der kan tydeliggøres? Hvilken rolle har personalet i løsningen? Træk også gerne på felt nummer 0. Hvordan forholder løsningen sig til beboernes fysiske tilstand? Hvordan gøres løsningen visuelt tydelig og let afkodelig? Hvad gør løsningen intuitiv? Hvordan kan løsningen være gavnlig for flere beboere? Hvorhenne er løsningen optimalt placeret? Hvordan er personalet indtænkt i løsnignen?
6. DEN FÆRDIGE IDÉ Udfyld så præcist som muligt løsningskortet med jeres færdige idé. Planlæg derefter i detaljen hvordan implementeringen af løsningen skal foregå. 1. idé rdige Den fæ ringen: Udford : sindsigt Adfærd : Løsning 2. Kan løsningen implementeres med det samme, eller kan der laves en prototype på løsningen, som let kan testes? Hvilke arbejdsopgaver er forbundet med implementeringen og hvordan vurderes der om nudget virker efter hensigten? Desuden anbefales det at fastlægge, hvem der udfører arbejdet, hvilke materialer der er nødvendige og hvem, der har det overordnede ansvar?
Tegn idéen så godt I kan. Den færdige idé Tegn idéen så godt I kan. Den færdige idé Udfordring: Udfordring: Løsning: Løsning: Adfærdsindsigt: Adfærdsindsigt:
Beskrivelse: Titel: Beskrivelse: Titel: Beskrivelse: Titel: Udfordringskort
INTUITIV KODNING Udfordring: Det er svært for nogle mennesker med demens at huske, hvordan man dækker bord. Løsning: For at hjælpe beboerne udviklede man en dækkeserviet, der havde påtrykt et omrids af den normale placering for en tallerken, glas og bestik. Adfærdsindsigt: Måden hvorpå genstande er udformet, inviterer os til at bruge dem på bestemte måder. Som eksempel vil en kaffekop med hank indbyde til at man tager fat om hanken i stedet for rundt om koppen, og på den måde undgår man at brænde sine fingre. Dette kaldet intuitiv kodning. Begrebet intuitiv kodning dækker over at man udformer en genstand så den skaber en umiddelbar og intuitiv forståelse for hvordan den bør anvendes. Styrken ved denne type af løsninger er, at den ikke i lige så høj grad kræver, at der gøres brug af hukommelsen. MENTALE SKEMAER Udfordring: Plejehjemspersonale oplever, at nogle mennesker med demens forsøger at forlade hjemmet. Løsning: Man har opført falske busstoppesteder inden for plejehjemmets egne arealer. Det får beboerne med udlængsel til at sætte sig og vente på bussen. Adfærdsindsigt: Når vi bevæger os rundt i verden, skaber vi visse forventninger til, hvordan den er indrettet, og hvordan vi bør agere i den. Vi skaber det, man kalder mentale skemaer. Når vi skal på restaurant, bruger vi vores mentale skema for restaurant besøg, der aktiverer bestemte forventninger, der gør, at vi ikke bare tager et tilfældigt bord, men pænt venter ved indgangen på, at en tjener kommer og fører os til vores bord. Det falske busstoppested aktiverer således et mentalt skema, der skaber en forventning om, at hvis vi venter, så kommer bussen før eller siden. Løsning: Nogle steder i Australien maler man beboernes værelsesdør, så den ligner hoveddøren til deres tidligere hjem. Personalet hænger også personlige billeder og genstande op udenfor den enkeltes værelsesdør. Løsning: Ved at lave en større farvekontrast mellem gulv og væg så de fremstår mere kontrastfyldte, bliver beboerne bedre til at navigere rundt på plejehjemmet. Adfærdsindsigt: Det kan være svært for mennesker med demens at huske abstrakte ting såsom tal. Til de personlige genstande og den personlige dør, knytter der sig allerede stærke minder lagret i langtidshukommelsen. Personliggørelse virker ved, at man binder værelsesdøren op på ting, som beboerne allerede har stærke minder om, og som de ved om sig selv, hvilket øger genkendeligheden. Udfordring: På plejehjem har nogle mennesker med demens svært ved at huske deres værelsesnummer. Udfordring: På flere plejehjem oplever personalet, at nogle af beboerne støder ind i væggene. Adfærdsindsigt: Nogle mennesker med demens med nedsat synsevne har en forringet evne til at se farvekontraster, hvilket gør, at objekter med samme farve (f.eks. gulve og vægge) er svære at adskille mentalt fra hinanden. Man kan styrke afgrænsningen af objekter ved at øge kontrasten mellem dem. Princippet gælder også med omvendt fortegn således, at mennesker med demens kan blive forledt til at tro at en exitdør ikke er der, hvis den er malet i samme farve som væggen. PERSONLIGGØRELSE SKAB KONTRAST
Løsning: Brugen af afslappende musik er blevet brugt i vid udstrækning til at stimulere en mere beroligende sindstilstand blandt mennesker med demens. Adfærdsindsigt: Det er ikke altid at folk opfører sig som man forventer. Der kan så at sige være en stemning i et lokale til at gøre noget andet, end dét der var formålet. Stemningen kan ofte overtrumfe formålet. Derfor kan man arbejde med at få stemningen og formålet i overensstemmelse med hinanden, blandt andet ved at bruge musik for at hjælpe mennesker med demens i en bestemt sindstilstand. VISUALISERING Udfordring: Nogle mennesker med demens har svært ved at huske hvordan men bruger toilettet og ender med at lade vandet andre steder. Løsning: Visse steder har man ved hjælp af fotografier visualiseret de enkelte trin i et toiletbesøg. Adfærdsindsigt: Nogle handlinger er af natur ikke intuitive at udføre for os. Det gælder også de handlinger der binder sig til det at gå på toilettet. For mennesker med demens der har glemt hvordan sådanne handlinger udføres, kan det være en hjælp at visualisere de enkelte handlinger trin for trin. Adfærdsindsigt: Når køkkenredskaber er gemt væk bag solide skabslåger kræver det, at mennesker med demens skal rådføre sin hukommelse for at finde frem til det rigtige køkkenredskab. I stedet for dette kan man øge køkkenredskabernes transparens, hvilket betyder, at man gør objekter mere visuelt tilgængelige. På den måde skal brugeren ikke tænke selv, men i højere grad bare se sig omkring. OVERSTIMULERING Udfordring: Nogle mennesker med demens oplever at blive desorienteret og glemme, hvad de var i færd med, når de er udsat for mange stimuli i omgivelserne. Løsning: Forsøg at reducere mængden af unødvendige stimuli i omgivelserne. Fremhæv kun det allervigtigste. Adfærdsindsigt: Alle de forskellige genstande og objekter som vi kan se i omgivelserne stimulerer til mange forskellige former for adfærd. Når der er mange forskellige stimuli i omgivelserne kan mennesker med demens blive fanget af noget andet end det de var i færd med, og dermed miste tråden. Udfordring: På visse plejehjem har de problemer med at få mennesker med demens til at spise, når der en hektisk stemning med megen larm og uro under måltiderne. Udfordring: For mennesker med demens kan det være svært, at huske i hvilke skabe deres køkkenredskaber ligger. Løsning: På flere plejehjem har man skiftet de solide skabslåger ud med glaslåger. Den øgede gennemsigtighed gør det lettere for beboerne at få øje på de redskaber, de har brug for. STEMNING TRANSPARENS
Adfærdsindsigt: Vi mennesker bruger omgivelserne til at huske for os. Det kaldes ekstern hukommelse. Vi lægger eksempeltvis ekstranøglen under dørmåtten og stiller sæben ved håndvasken, og på den måde står genstandene i den kontekst hvor de er relevante for os. Det medfører, at vi ikke skal huske tingenes placering i lige så høj grad. For at hjælpe mennesker med demens til at finde genstande i et nyt hjem (eksempelvis plejehjem) er det nyttigt at tilrettelægge deres nye omgivelser på samme måde som de omgivelser de har været vant til det meste af deres liv. Nudging: Nudging henviser til arbejdet med at skabe adfærdsforandringer hvor fremgangsmetoden er at udvikle og implementere nudges. Det er ikke altid, at vi som mennesker er i stand til at omsætte vores gode intentioner til konkrete handlinger, og her kan nudging være en metode til at hjælpe mennesker med at træffe bedre valg. Nudge: Forsimplet sagt, kan man sige at et nudge er et forsøg på at påvirke menneskers adfærd i en forudsigelig retning. Vi mennesker er begrænset af mentale barrierer, rutiner og vaner, når vi skal træffe beslutninger, og et nudge virker netop ved at gøre brug af vores mentale barrierer. Udfordring: Nogle mennesker med demens har svært ved at finde genstande, når de skal bo et nyt sted. Løsning: Indret de nye omgivelser så de stemmer overens med de gamle omgivelser. NUDGE & NUDGING EKSTERN HUKOMMELSE