Udviklingsaftale Læring og uddannelse skoleområdet



Relaterede dokumenter
Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Hornbæk Skole Randers Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Greve Kommunes skolepolitik

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade Odder Tlf

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Digitale kompetencer til undervisere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Indledning. Mål. Målgruppe

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Strategi for Folkeskole

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Læringsprojekt/ ipads Evaluering 1(før kompetenceløft)

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

IT og digitalisering i folkeskolen

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

Holdningsnotat - Folkeskolen

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Den Digitale Døttreskole

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

IT- og mediestrategi på skoleområdet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Forord. og fritidstilbud.

Skabelon til handleplan for implementering af digitale læringsmiljøer

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Allerslev Skole uddannelsesplan

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE Kære forældre

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Lær det er din fremtid

Forord. Læsevejledning

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august Fem hovedindsatser

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Skolestrategi juni 2014

Børne- og familiepolitikken

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Bilag 1 - Sammenfatning. Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune

Velfærd gennem digitalisering

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Transkript:

Fagcenter Skole & Daginstitution Udviklingsaftale Læring og uddannelse skoleområdet Det digitale læringsprojekt at udvikle tilgangen til læring, undervisning og samarbejde ved implementering af den vedtagne skole-it-strategi. Formål Det overordnede formål med implementeringen af 1:1 strategien er, 1) at der sikres grundlag for, at it anvendes pædagogisk i hele skoleforløbet på en måde, der naturligt understøtter læring og samarbejde, 2) at der gennem hele skoleforløbet arbejdes bredt med it som et aktivt pædagogisk værktøj og 3) at der fokuseres på udvikling af elevernes digitale kompetencer. Fundamentet er fortsat kvalitet og kontinuitet i undervisningen. Relationer og samarbejde er fortsat bærende og vil blive udvidet, både når det gælder elev-lærer, elev-elev og lærer-lærer imellem. IT-strategien funderes på den brede pædagogiske og didaktiske erfaring, den solide faglige og sociale viden og de professionelle kompetencer, der kendetegner kommunens pædagogiske personale. Det er skolernes personale i samarbejde med ledelsen, der skal bære den ønskede udvikling. For at skabe det nødvendige grundlag for at opfylde målene skal der bl.a. fokus på ledelse, organisering af undervisning, pædagogik, didaktik, lærer-elevrelationer, samarbejdsrelationer og videndeling. På skolerne skal nyt land erobres de kommende år, og mange ting skal afprøves i en nytænkende og udfordrende innovationsperiode. Derfor handler målene i udviklingsaftalen også om at afsøge didaktiske og pædagogiske muligheder, gøre sig erfaringer og dele dem med hinanden. 1:1-strategien påvirker klasserummet og læringsmiljøet med undervisningsteknologi og digitale læremidler, der er umiddelbart tilgængelige døgnet rundt. Med de digitale læreprocesser og en kreativ og kritisk anvendelse af teknologien i den daglige undervisning videreudvikles medarbejdernes pædagogiske praksis og samarbejdsformer. For den enkelte elev betyder det et mere mobilt og fleksibelt læringsmiljø med fokus på det nødvendige fællesskab, der også skal præge folkeskolen i Sorø. Ledelse Organisering Praksis Relationer Målet er, at eleverne skal blive mere aktive og vidensproducerende i læringsprocesserne (både individuelt og i læringsfællesskaber). 1:1- strategien vil motivere flere elever og give bedre mulighed for at lære på den måde, i det tempo og på det niveau, der passer den enkelte bedst. Således medvirker udviklingen af læringsrummet og elevrollen til øget inklusion. 1

Tema Fokusområde 1. Hvilket tema i UPS, sektorpolitik og/eller Budgetaftale er aftalen en del af? a) Budgetaftale Budgetaftalen 2011 b) Udviklings- og planstrategi Skolernes kommune c) Velfærds- og digitaliseringsstrategi d) Sammenhængende børne- og ungepolitik Målene er at sikre alle børn og unge: Lyst til læring, samt glæde ved og mod på livet En plads i fællesskabet Lige muligheder for uddannelse, arbejde og familieliv e) Skole-it-strategi (Se tekst under formål) Målsætning: 1. Hvad vil vi gerne opnå? 2. Hvorfor vil vi gerne nå det? 3. Hvad skal der komme ud af aftalen? På sigt handler målene om, at alle elever via øget motivation og øget læring opnår et øget fagligt og kompetencemæssigt udbytte af undervisningen herunder også digitale, kommunikative, kritiske, relationelle og samarbejdsmæssige kompetencer. Periode: 1. Hvilken periode løber aftalen for? Aftalen løber i 4 år fra 01.01. 2013. Initiativer/ Handling: 1. Hvordan arbejder vi med at nå målet? 2. Hvordan sikres dialogen i aftalen? 3 spor for at sikre udvikling af ledelse, personale og praksis: 1. 2-årig uddannelsesplan for personale: - Ledere - Frontløbere - Pædagogisk personale 2. Videndeling på tværs af skoler 3. Lokal implementeringsplan, herunder: - Elevinddragelse, bl.a. elevfrontløbere, - Forældreuddannelse og -inddragelse - Udvikling af frontløberes jobfunktioner/ jobbeskrivelser mv. Økonomi: 1. Evt. budgetønske anføres her. Fagcenter Skole & Daginstitution Opfølgning: 1. Hvornår afsluttes aftalen? 2. Hvordan skal aftalen følges op? 3. Hvad er vores succeskriterier? 4. Hvordan måles effekten? - 1. 31.12. 2016. 2. Dialogbaseret erfaringsopsamling med fokus på læring og løbende tilpasning ud fra mål og indsatser. Kvalitative og kvantitative afdækninger af udviklinger og erfaringer ud fra eksisterende evaluerings- metoder, bl.a. APV, trivselsundersøgelser og kvalitetsrapport. Samt ud fra en indledende afdækning af medarbejdernes IT-kompetenceniveau og anvendelse af IT med årlig opfølgning. Opfølgningsstruktur Halvårlig samtale ml. skolens ledelsesteam inkl. SFO, centerchef og projektledelse Halvårlig status til BUU fra fagcenter Årligt dialogmøde mellem aftaleparterne Løbende opfølgning på skoleledermøderne Aftaleparter: Seks skoleledere og Børn og Under dervis visningsudvalvalget. 2

Målsætning Initiativer/ Handling Opfølgning MÅL 1 Tablets anvendes af alle elever i alle fag og på alle klassetrin 1:1-strategien giver både lærere og elever umiddelbar adgang til digitale værktøjer og digitalt indhold. Da tablets er mobile, vil de også naturligt kunne inddrages i bl.a. praktisk/musiske fag, hvor anvendelsen af it ikke tidligere har været så udbredt. Undervisningsteknologien skal være et naturligt arbejdsredskab, som anvendes i alle pædagogiske sammenhænge, hvor det didaktisk og pædagogisk giver mening ift. målsætningerne på læringsområdet og gældende lovgivning. I mange år har det været vanskeligt rent praktisk at leve op til krav om IT som fundament, dels når det gælder de måder IT har været organiseret på, dels når det gælder konkret logistik med fysisk håndtering, booking, manglende umiddelbar tilgængelighed for alle. Indsatserne tilrettelægges på den enkelte skole, jf. fælles aftale omkring lokale implementeringsplaner. - Øget elev-anvendelse af tablets og multimodale værktøjer i alle fag. - Medarbejdernes sikkerhed i anvendelse af undervisningsteknologien højnes - Det faglige arbejdsmiljø styrkes, med bedre gennemførelsesmuligheder af planlagte pædagogiske aktiviteter i forhold til uønsket støj og forstyrrende adfærd - Medarbejderne deltager aktivt i øget vidensdeling på egen skole og på tværs af skolerne - Undervisningsteknologien optræder i medarbejdernes planlægningsværktøjer - Undervisningsteknologien anvendes i fagområder, der traditionelt sjældent anvender it - Tilrettelægges lokalt APV, MUS, TUS, spørgeskema, klasserumsobservationer, kursusdeltagelse og årsplaner mv. 3

MÅL 2 Læringsmiljøerne udvikles med fokus på fleksibilitet og mobilitet 1) Indholdsmæssigt, for bedre at sikre at pædagogisk aktivitet giver mening for den enkelte elev. For bedre at spejle samfundsudviklingen og for bedre at møde kravene, forventningerne og mulighederne i en globaliseret verden. 2) Praksismæssigt, så de kompetencer, der efterspørges i samfundet bedre tilgodeses og samtidig for at opbygge de kompetencer hos eleverne, som vurderes værdifulde for at kunne gribe sit eget liv med succes i en digital fremtid; det drejer sig især om samarbejds-, innovations- og læringskompetencer. Medarbejderne står på et fundament af stærke kompetencer og faglig viden. 1:1-strategien giver nye muligheder læringsmæssigt for at sætte fokus på indhold, digitale kompetencer og øget medieanvendelse. Det udfordrer samtidigt læringsrummet didaktisk, organisatorisk og pædagogisk. Der er umiddelbar adgang til motiverende og distraherende aktiviteter. Medarbejderne skal derfor være dygtige didaktikere og stille klare mål for undervisningen. De skal være dygtige til at organisere og lede børnenes læring, for teknologi alene løfter ikke opgaven. Læringsprocesserne skal rammesættes, så de er både meningsfyldte og autentiske for eleverne. Dette vil også sætte yderligere skub i udviklingen af medarbejdernes rolle som vejleder, sparringspartner og rammesætter for elevernes læringsprocesser. På indholdssiden sættes rammen af indkøbte digitale læ- - Der afholdes kurser i anvendelse af tabletten som multimodalt redskab. Kurserne er tilrettelagt i et produktorienteret perspektiv og vil være af såvel praktisk, som teoretisk karakter. - Der afholdes fagdidaktiske kurser i dansk, naturfag, matematik, sprog og billedkunst med en IT dimension. - Der uddannes en række frontløbere på den enkelte skole, der får til opgave at facilitere undervisning med udgangspunkt i eleven som den producerende - Der laves centrale aftaler med forlag om digitale lærermidler og tjenester, så der i videst muligt omfang er materiale tilgængeligt for alle fag og klasser. Der laves centrale aftaler omkring programmel/apps, så det sikres, at gode digitale værktøjer er tilgængelige for alle aldersgrupper i de fleste fag. - Der udarbejdes i samarbejde mellem skolerne og projektledelsen en plan for rammesætning af videndeling mellem kommunens skoler - Undervisning og anden pædagogisk virksomhed er didaktisk og organisatorisk karakteriseret ved en høj grad af mobilitet og fleksibilitet - Medarbejderne deltager i højere omfang i faglige netværk i kommunen - Praksisudviklingen afspejler sig i medarbejdernes planlægningsværktøjer didaktisk og pædagogisk - Elevernes digitale færdigheder inddrages tydeligt - Pædagogisk virksomhed har et øget fokus på projektorganiserede arbejdsformer, tværgående og problemorienterede læringsformer og en undersøgende tilgang til vidensproduktion - Personalet samarbejder med hinanden og med ledelsen om at udvikle praksis gennem formel og uformel videndeling, kompetenceudvikling og løbende egen faglig ajourføring Tilrettelægges lokalt APV, MUS, TUS, spørgeskema, klasserumsobservationer, kursusdeltagelse og årsplaner mv. 4

rermidler og af medarbejdernes egne didaktisering af øvrige materialer i en solid videndelingsplatform Læringsrummet skal i højere grad inddrage elevernes digitale virkelighed, der er præget af brugen af mange medier, af navigering i sociale medier, af elektronisk kommunikation, som betyder, at eleverne bredt set gør sig mange erfaringer og opbygger færdigheder. Læringsrummet skal matche samfundets teknologiske og kompetencemæssige udvikling. MÅL 3 Elevrollen udvikles med øget fokus på eleven som aktiv og producerende 1:1 strategien underbygger læringsmæssigt en elevidentitet, der bedre tilgodeser samfundsudviklingen, hvor videndeling, selvstyring og samarbejde er helt centralt. Den valgte læringsteknologi understøtter således netop læreprocesser, der drejer sig om samarbejde, kommunikation og læringsfællesskaber. Læringssynet i strategien styrker grundlæggende elevernes motivation, nysgerrighed og glæde ved at lære. Indsatserne tilrettelægges på den enkelte skole jf. fælles aftaler omkring implementeringsplaner indeholdende bl.a. uddannelse af elevfrontløbere - Elevernes faglige udbytte øges - Elevernes digitale kompetencer styrkes generelt og at eleverne i fagene tilegner sig IT og mediekompetencer jf. fælles mål (faghæfte 48) - Eleverne er aktive i forhold til at målsætte, planlægge og tilrettelægge deres egne læreprocesser - Elever med særlige digitale kompetencer anvendes som ressourcer - Tydelig øget elevaktivitet i det faglige bredt set - Øget anvendelse af mange medier i undervisningen - Eleverne opleves mere motiverede i de faglige processer - Eleverne opleves mere ansvarlige i egne læreprocesser 5

- Der planlægges tydeligt med eleverne som vidensproducenter MÅL 4 - Klasserumsobservationer - Eksisterende dokumentationsformer; nationale og lokale - Teamsamtaler, MUS, APV Inklusion og undervisningsdifferentiering øges I Sorø Kommune er inklusion det at være en del af et fællesskab, som man er accepteret og anerkendt i. Vi skal sikre børns og unges lige muligheder for at indgå som deltagere i anerkendende og udviklende fællesskaber inden for almenområdet eller så tæt på som muligt. 1:1-strategien giver gode muligheder for at lære på den måde, i det tempo og på det niveau, der passer den enkelte bedst. Lærer-/pædagogrollen i strategien giver mulighed for at styrke relationsdannelsen mellem børn og voksne i skolerne og styrke brobygningen mellem special- og almenundervisning. 1:1 strategien tilbyder med sine muligheder for at arbejde uhindret på tværs af formater en god adgang til at arbejde med de faglige kompetencer, der hører til en multimodal skriftlighed præget af mange medier, som eleverne skal navigere i. Disse nyere vilkår betyder særlige udfordringer for elever, der er i faglige vanskeligheder, men vil også kunne give rum for at deres øvrige kompetencer bedre kan finde anvendelse. - Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af medarbejdere og ledelse til afsøgning af strategiens muligheder i forhold til det specialpædagogiske område mhp. at styrke indsatsen i forhold til at udvikle undervisningens form og indhold. - Samarbejdet med inklusionsteamet formaliseres for at sikre at indsatserne koordineres og optimeres. - Elever i faglige og sociale vanskeligheder inkluderes i øget omfang i normalundervisningen. - Elever i vanskeligheder inden for almenundervisningen oplever sig fagligt inkluderet - Alle elevers faglige kompetencer og læringsudbytte uanset oprindeligt niveau højnes - Medarbejdernes kompetenceudvikling i forhold til anvendelse af IT som redskab til inklusion højnes - Deltagelsesniveauet for alle elever højnes - Alle elevers grad af selvhjulpenhed læringsmæssigt og kompetencemæssigt højnes - Skellet mellem almen- og specialundervisning mindskes - Medarbejderne udvikler arbejdsformer, der 6

1:1-strategien understøtter, at det pædagogiske personale i sammenhæng med inklusionsarbejdet sætter fokus på egen praksis (jf. udviklingsaftalen omkring inklusion). fremmer inklusion af elever, der er i gråzoner fagligt og kompetencemæssigt MÅL 5 - Undervisningsmiljøundersøgelse - Statistisk materiale omkring eksklusion og fremmøde - Teamsamtaler - Skolehjemsamtaler - MUS-samtaler Styrkelse af det løbende skole-hjem-samarbejde 1-1 strategien med den personlige enhed betyder, at elevernes faglige arbejde i skolen altid vil være tilgængeligt også når man er hjemme. Hermed får forældre bedre mulighed for umiddelbart at følge med i skolehverdagen og i den faglige progression. Især hvis målene om eleven som producerende opnås, vil der også være et større ønske fra elevens side om at inddrage og præsentere sit arbejde. Elevernes produkter vil i højere grad være tilgængelige i de løbende samtaler og vil kunne være med til at kvalificere indholdet af skolehjemsamtaler og andre evalueringssituationer, hvor forældre er inddraget. Indsatserne tilrettelægges på den enkelte skole, jf. fælles aftaler omkring lokale implementeringsplaner, herunder bl.a. forældreuddannelse og -inddragelse. - Den løbende dialog mellem skole og hjem opleves som styrket af alle parter - Den faglige dialog mellem skole og hjem opleves som bedre kvalificeret Tilrettelægges lokalt MÅL 6 IT-anvendelse i SFO styrkes med fokus på både det fritidspædagogiske og det læringsmæssige og på hvordan undervisningsdel og SFO-del i fællesskab kan understøtte den enkelte elevs udvikling. - Udvikle en pædagogisk ramme for arbejdet med sikker og kompetent elev-færden på internettet - Yderligere styrkelse af børnenes - Eleverne anvender i øget omfang IT i kreative, skabende processer - Eleverne færdes sikkert i sociale medier og på internettet 7

1:1 strategien skal i hele skolen understøtte, at den enkelte elevs læringsproces er et fælles anliggende med fokus på, at der i samarbejde de pædagogiske fagligheder imellem udvikles læringsrum med baggrund i de nye teknologiske og læringsmæssige muligheder. Medarbejderne i SFO skal med baggrund i 1:1 strategien styrke udviklingen af elevernes sociale kompetencer, samt deres skabende og kreative kompetencer. Det er også et mål, at strategien i SFO-regi skal styrke elevernes fysiske udfoldelse. Det er SFO ens formål at skabe mulighed for fordybelse, samt at eksperimentere med multimedie & IT. SFO skal understøtte børnenes kritiske og konstruktive brug af multimedie og IT. Det er derudover SFO ens opgave at skabe en mangfoldighed af multimedier, IT-redskaber og udtryksformer. sociale kompetencer gennem målrettet brug af IT - Udvikle nye dimensioner af værkstedsaktiviteter med fokus på større glæde hos børnene ved det skabende - Udvikle og afsøge udendørs aktiviteter, der motiverer til nysgerrighed - Afsøge strategiens muligheder for at øge børnenes fysiske aktivitet generelt - Afsøge hvordan spil kan bruges kompetenceudviklende på ipad og afdække behovet for rammesætning omkring brugen af spil på SFO - Eleverne deltager i planlægningen af undersøgende og eksperimenterende aktiviteter - Elevernes sociale kompetencer styrkes - At der er øget interesse og medindflydelse fra børnenes side, når IT bruges aktivt sammen med fysiske aktiviteter - Spil indgår i udviklingen af sociale kompetencer - Det pædagogiske personale deltager tydeligt i udviklingen af strategiens muligheder gennem videndeling i netværk, lokalt og på tværs af kommunens skoler - Personalemøder - MUS - Forældremøder - Trivselsundersøgelser - Udstillinger, ferniseringer, samt som dokumentation på de valgte formidlings platforme. 8