Bilag 1 - Sammenfatning. Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune

Transkript

1 Bilag 1 - Sammenfatning Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune Sammenfatning Børne- og Ungeforvaltningen, den 25. februar

2 Systematik og overblik Folkeskolereformens målsætninger skal føres ud i livet. Det er en stor og spændende opgave. Vi har været i gang siden august 2014, og billedet er blevet tydeligere. Det står klart, at det kræver omfattende forandringer, for at vi skal lykkes med reformens målsætninger og de mange nye indholdselementer. Der skal ske forandringer organisatorisk, pædagogisk, ledelsesmæssigt og mentalt. Det gælder den enkelte skole, det enkelte team, den enkelte lærer og pædagog. Det gælder også forvaltningen og hele vores organisation. Folkeskolereformen kan sammenlignes med en stor elefant, der skal spises i små bidder. Man skal starte fra en ende af og bid for bid nå i mål både med hver enkelt del af reformen og med helheden. Derfor er vi nødt til at prioritere, hvor vi fokuserer vores indsatser hen over en årrække. Vi kan ikke gøre det hele på én gang. Denne strategi er en samlet fælleskommunal plan for, hvordan vi skal implementere reformen i systematiske bidder hen over en fireårig tidshorisont, fra foråret 2015 til foråret Den skal bidrage til klarhed og overblik for skolernes ledelse og personale, for forvaltningen indsatser, for politikerne og for elever, forældre og borgere. Vi vil - med denne strategi som ramme og systematik - invitere til et samarbejde om de enkelte temaer inden for det store overblik. Søren Thorborg Skolechef 2

3 En fælles vej for skoler og forvaltning Formålet med denne strategi er at sætte en tydelig fælles ramme for de næste fire års implementering af folkeskolereformen, som skolerne og forvaltningen kan arbejde efter frem mod foråret Inden for den fælles ramme vil der være et stort råderum for den enkelte skole til at prioritere og sætte ind der, hvor der er mest engagement og motivation lokalt. Ambitionen er, at vi i har nået fuld målopfyldelse på alle Køge Kommunes folkeskoler, både i forhold til folkeskolereformens tre overordnede mål og de ti kommunale mål, som Skoleudvalget vedtog i februar nationale mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. FOTO eller tekst til figurer 10 kommunale mål 1) At gøre alle elever dygtige fagligt 2) At udvikle eleverne som hele mennesker 3) At styrke elevernes trivsel 4) At god klasseledelse er praksis i al undervisning 5) At gøre eleverne innovative og dygtige til entreprenørskab 6) At styrke brobygning ind i skolen og op gennem hele skoleforløbet 7) At styrke udskolingen og brobygningen til ungdomsuddannelserne 8) At styrke naturfagene 9) At styrke motion, sundhed og bevægelse i skolen og SFO en 10) At styrke forældresamarbejde og elevinddragelse 16 implementeringstemaer Strategien er blevet til i et samarbejde mellem forvaltningen og skolelederne. Vi har kogt mål, lovgivning og de kommunale politiske vedtagelser ned til 16 implementeringstemaer, som giver et samlet overblik over de ting, man som skole skal forholde sig til og arbejde hen imod: Implementeringsperiodens start og slut samt vigtige milepæle Resultatmål (fx stigning i karakterniveau) Kvalitative og kvantitative slutmål Andre forventninger og kvalitetskrav Samtidig har vi inden for hvert tema beskrevet skolernes lokale råderum inden for den fælles ramme og den forvaltningsmæssige støtte til skolerne, i form af kompetenceudvikling, udviklingsprojekter, videndeling m.m. samt opfølgning fra skolechefen i kvalitetsrapport, udviklingsplan og tilknyttede dialoger. Systematisk evaluering hvert forår og dynamisk justering af strategien Samtidig med at lægge en fælles vej for handling og målopfyldelse med lokalt råderum - giver strategien os et grundlag for at evaluere og følge status på fremdriften i reformimplementeringen. Ved at inddele implementeringen i 16 temaer med præcise operative mål får vi klare, fælles parametre for at gøre op, hvor langt vi er nået med hensyn til implementeringen af fx den målstyrede undervisning eller den styrkede udskoling. 3

4 Evalueringen er planlagt til at finde sted hvert forår indtil På den måde vil vi få et solidt data- og erfaringsgrundlag, vi kan bruge som dialogredskab til at beslutte og prioritere kommende skoleårs indsatser ud fra, både mellem forvaltning og skoleledelser og mellem skoleledelser og medarbejdere. Med det fælles formål at højne vores elevers læring og trivsel mest muligt. Det er tanken, at strategien skal fornys hvert år, så den hele tiden tager højde for resultaterne af den årlige reformevaluering. Arbejdet med design af den første evaluering forventes at ske i marts 2015 med henblik på gennemførelse i april. Overblik og begrundelse af de 16 temaer På de næste to sider følger en oversigt over strategiens 16 implementeringstemaer med en kort begrundelse af hvert tema. 12 temaer er direkte rettet mod elevernes faglige udvikling og trivsel. Fire temaer omhandler områder af organisatorisk udvikling, der i løbet af det første reformår har vist sig som afgørende for en succesfuld reformimplementering. Temaer, der omhandler elevernes faglige udvikling og trivsel 1) Målstyret undervisning og klasseledelse (A) 2) Udskoling og brobygning til ungdomsuddannelserne (A) Temaet er hovedsøjlen i skolernes fortsatte udvikling mod høje elevresultater og høj elevtrivsel. Det sigter mod opfyldelse af alle 3 nationale mål samt flere af de 10 kommunale mål, herunder målet om, at God klasseledelse er praksis i al undervisning. Temaet skal sikre opfyldelsen af det kommunale mål om At styrke udskolingen. Resultatmål, øvrige mål og indsatser under dette tema operationaliserer den politiske vedtagelse om En styrket udskoling med lokalt præg. 3) Styrkelse af naturfagene (A) Temaet operationaliserer det kommunale mål om At styrke naturfagene. Mål og indsatser under dette tema er hentet fra det 3- årige A. P. Møller støttede projekt Naturligvis, som Køge Kommune deltager i sammen med Stevns og Faxe Kommuner. 4) Trivsel og livskompetencer (B) Temaet sigter mod opfyldelse af det nationale mål om øget trivsel samt de to kommunale mål om At udvikle eleverne som hele mennesker og At styrke elevernes trivsel. 5) Understøttende undervisning / lektiehjælp og faglig fordybelse (B) 6) Motion, sundhed og bevægelse (C) 7) Innovation og entreprenørskab (C) Temaet giver en fælles ramme for implementering af et af de nye indholdselementer i reformen, der har stor forældrebevågenhed og samtidig stiller nye krav til skolerne, både organisatorisk, indholdsmæssigt og ressourcemæssigt. Et reformelement, der kræver fælles udvikling og rammesætning som støtte for skolernes lokale implementering. De operative mål under dette tema sigter mod opfyldelse af det kommunale mål om At styrke motion, sundhed og bevægelse samt de tilknyttede lovgivningsmæssige krav. Temaet skal sikre opfyldelsen af det kommunale mål om At gøre eleverne innovative og dygtige til entreprenørskab samt udbredelsen af undervisning i innovation og entreprenørskab til fagene jf. kravet i de nye Fælles Mål. 4

5 8) Fysiske læringsmiljøer (C) Temaet sigter mod, at der udarbejdes en fælleskommunal plan (inklusive økonomiske anbefalinger) for tilpasning af de fysiske rammer på skolerne til den nye, længere skoledag og folkeskolereformens krav om varierede læringsformer. 9) Brobygning ind i skolen og mellem faserne (C) 10) Forældresamarbejde og elevinddragelse (D) Temaet skal sikre virkeliggørelsen af det kommunale mål om At styrke brobygning ind i skolen og op gennem hele skoleforløbet. Mål, milepæle og indsatser vil blive defineret i et fælleskommunalt projekt om brobygning, der organiseres af BUF på tværs af Skoler og Dagtilbud. Temaet operationaliserer det kommunale mål om At styrke forældresamarbejde og elevinddragelse. 11) Den åbne skole (D) Temaet beskriver tidsplan og indsatser samt kvalitative og kvantitative mål jf. Principper for udviklingen af den åbne skole. 12) En spændende og varieret skoledag (D) Dette tema beskriver en fælles forventning og tidshorisont for implementeringen af den længere og mere varierede skoledag, som folkeskolereformen har indført. Temaet indebærer ikke selvstændige indsatser. Temaer, der omhandler organisatorisk udvikling 13) Elevcentreret ledelse (A) Temaet beskriver fælles mål og indsatser for udvikling af den pædagogiske og organisatoriske ledelse på skolerne mhp. størst mulig understøttelse af elevernes læring og trivsel. 14) Medarbejdertrivsel og ledertrivsel (B) 15) Teamsamarbejde indhold og organisering (B) 16) Videndeling og fælles udvikling mellem skolerne (B) Både medarbejder- og ledertrivsel er udfordret af de store forandringer, som folkeskolereformen indebærer. Temaet opstiller en fælles ramme for arbejdet med at sikre høj trivsel hos medarbejdere og ledere hvilket ikke mindst er vigtigt i forhold til fremtidig fastholdelse og rekruttering. Reformen kræver nye samarbejdsformer og nye måder at organisere samarbejde på, som skal passe ind i de givne aftaler om arbejdstid. Dette tema lægger rammen for fælles udvikling (med lokalt råderum). Temaet beskriver mål og rammer for en systematisk udvikling hen mod større videndeling og fælles udvikling mellem skolerne. Formålet er at styrke den lokale evidensindsamling og sammenhængen mellem det, vi gør, og det vi ved, der virker. Den nødvendige prioritering Der er ingen af de 16 reformtemaer, som ikke er vigtige. De er alle trædesten på vejen til at virkeliggøre reformens målsætninger og de lokale politiske vedtagelser. Alligevel hviler denne strategi på en prioritering af de 16 temaer i fire kategorier: A, B, C og D, som bestemmer, hvornår i implementeringsperioden , temaet får fuldt fokus. Den samlede implementeringsopgave er så stor, at vi er nødt til at dele den op i bidder for at lykkes i den sidste ende. 5

6 I oversigten på de foregående sider er temaets prioritering markeret i parentes, og på side 7 er vist et samlet overblik over, hvornår i perioden , de 16 temaer får fuldt implementeringsfokus. Prioriteringen er foretaget i tæt dialog mellem forvaltningen og skolelederne, på baggrund af en række gennemgående parametre: Temaets betydning for opfyldelsen af de 3 nationale mål og de 10 kommunale mål Temaets betydning for gennemførelsen af de 3 store forandringsparadigmer i reformen: læring, inklusion og evidens (se den grønne ramme) Politiske beslutninger eller lovgivning, der stiller specifikke krav Pres fra forældre eller andre interessenter Her-og-nu behov på skolerne Tre nye paradigmer Bag folkeskolereformens mange nye tiltag ligger tre grundlæggende ændringer eller paradigmeskift i forhold til dansk skoletradition og praksis: Læringsparadigmet På baggrund af international forskning (anført af John Hattie) er det blevet klart, at skolerne skal bevæge sig fra et fokus på aktiviteter til et fokus på elevernes læring. Planer, skemaer, undervisningsforløb og evaluering skal tilrettelægges ud fra tydelige og tilpassede læringsmål, og lærerne skal være i løbende dialog med eleverne om deres læring. Inklusionsparadigmet Danmark var i 2012 Europamestre i eksklusion. Ingen lande udelukkede forholdsmæssigt flere elever fra almenundervisningen end os. Dette har ændret sig de senere år, og Køge Kommune er allerede langt med et nyt inklusions-paradigme, hvor vi lægger flere ressourcer og mere ekspertise ud i klasserne. Evidensparadigmet Der er tradition for i Danmark, at den enkelte lærer og det enkelte team har stort råderum mht. metoder og fremgangsmåder. Det skaber megen god undervisning, men indebærer en risiko for, at undervisningen bygger på fornemmelser frem for viden. På skolerne og i forvaltningen skal vi opbygge en praksis og en organisation, der kvalificerer undervisningen gennem systematisk erfaringsopsamling og videndeling. Skolernes lokale råderum På landsplan viser det første halve år med folkeskolereformen, at det er nødvendigt med fælleskommunale rammer for at skabe et vist niveau af ensartethed i skoletilbuddet for kommunens skoleelever: Uanset hvilken skole man går på, skal man kunne opleve, at motion og bevægelse og innovation og entreprenørskab bliver en tydelig del af skoledagen inden for de næste fire år og lever op til lovgivningens krav og de Fælles Mål. Samtidig giver råderum og lokal tilpasning et øget engagement og en afstemning af, hvad der lokalt er det rigtige. Derfor er det et bærende element i denne strategi, at skolerne og deres ledelser skal have råderum til at være forskellige og udnytte de lokale kvaliteter og ressourcer i implementeringen af skolereformen. For hvert af de 16 temaer er det beskrevet, hvad skolerne selv definerer og beslutter inden for den fælles ramme. Derudover gælder det på tværs af temaerne, at skoler, som ønsker at stile 6

7 højere resultatmæssigt eller sætte ind tidligere med en implementeringsindsats, er frie til at gøre det. Skolerne kan ligeledes, hvis de ønsker det, beskrive egne mål inden for et implementeringstema, så længe disse mål er i overensstemmelse med de mål, der er beskrevet i den fælleskommunale ramme. Det samlede billede Her kommer et GANT-diagram, der viser det samlede billede af, hvornår der er højt implementeringsfokus på de 16 temaer i perioden Billedet viser en foreløbig udgave. Baggrund: strategiens grundlag og tilblivelsesproces Bag ved strategiens 16 temaer ligger den samlede mængde af lovgivning og politiske vedtagelser omkring folkeskolereformen, som fortsat vil være gældende og skal efterleves: Folkeskoleloven med tilknyttede bekendtgørelser De nye Fælles Mål for folkeskolens fag og tværfaglige emner Kommunale vedtagelser: 10 væsentlige mål for Køge Kommunes folkeskoler efter 2014 Principper for tilrettelæggelse af en fleksibel og pædagogisk optimeret skoledag En styrket udskoling med lokalt præg Principper for udviklingen af den åbne skole Strategien er blevet til i samarbejde mellem forvaltning og skoleledere: Den egentlige strategiudvikling er foregået i en arbejdsgruppe med deltagelse af skolechefen, en konsulent og fire skoleledere, og strategiens delpunkter har ad flere omgange været lagt ud til drøftelse og respons i den samlede skoleledergruppe. Derudover har strategien været i høring hos FMU den 2. marts

8 I forbindelse med udarbejdelsen af et evalueringsdesign for reformevalueringen vil der blive udviklet et format for inddragelse af relevante interessentgrupper, således at fx medarbejdere og Fælleselevråd i højere grad bliver inddraget i evalueringen af reformen og den fremadrettede justering af implementeringsstrategien. 8