Skabelon til handleplan for implementering af digitale læringsmiljøer
|
|
|
- Kristen Østergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skabelon til handleplan for implementering af digitale læringsmiljøer Side 1
2 Figur 1 Mindmap over væsentlige elementer i en implementeringsstrategi Handleplanen skal forbinde skolernes værdier, målsætninger og tiltag med byrådets intentioner i forhold til at indføre digitale læringsmiljøer på skolerne. Handleplanen skal overordnet indeholde overvejelser om følgende temaer: - Skolens værdisæt og kommunale strategier - Elevernes læring og roller - Forældresamarbejde - Personalets læring - Organisation - Kommunikation Temaerne er søgt integreret i de indsatsområder, som byrådet har vedtaget i forbindelse med implementering af ipads. Enkelte temaer søges redegjort for separat. Skabelonen er opbygget i to sektioner: 1) redegørelse for organisering af projekt 2) kommunale målsætninger Der er deadline for indlevering af skolernes handleplaner er den 24. oktober Der er oprettet en sagsmappe til alle handleplanerne. Skolerne sørger selv for at lægge handleplanerne heri. Mappen hedder skolernes handleplaner for implementering af digitale læringsmiljøer og har sagsnummer Husk at gemme dokumentet i skolens navn, når i påbegynder processen. Ellers går det galt Når handleplanen er lagt i mappen, sendes en mail herom til Gerda Pedersen og Lise Gammelby. Side 2
3 1. Redegørelse for organisering af projekt Lav en kort redegørelse for, hvor ledelsen har organiseret implementering af digitale læringsmiljøer (styregrupper, arbejdsgrupper, kurser, vidensdeling, tekniske udfordringer, anvendelse af it-vejledere og icoach mm.). Redegørelse gælder for undervisning og SFO. Til redegørelsen vedlægges et organisationsdiagram. Nedenstående illustration er et eksempel på et diagram, som ledelsens organisering af vidensdeling i etablerede netværk og arbejdsgrupper (LP, fagudvalg, årgangsteams, afdelinger). Modellen kan ændres og tilpasses den enkelte skole i programmet Word. I Falkenberg erfarede ledelserne, at den enkelte skole, skal sikre bestemte vidensdelingsplatforme, hvor der drøftes digitale læringsmiljøer. Ledelsen skal vurdere, i hvilket regi det bedst understøttes. Ledelse Styregruppe Arbejdsgruppe Vidensdelingsplatform Vidensdelingsplatform Vidensdelingsplatform Organisering af projekt På vores skole har vi organiseret os på følgende vis: Ledelse Styregruppe Skoleleder, viceskoleleder, læringsvejledere PLC-teamet læringsvejled ere Ældste Yngste C-klassen SFO Tunø PLC-timer Leadusere Side 3
4 2. Kommunale målsætninger I forbindelse med skolestrategien er der lavet en overordnet handleplan for arbejdet med digitale læringsmiljøer handleplan for implementering af ipads. I handleplanen såvel som i skolestrategien er formuleret mål, som er centrale styringsredskaber for projektet om digitale læringsmiljøer. Målene er kategoriseret i 6 temaer: A. Fagene, B. undervisningsdifferentiering og inklusion via digitale læringsmiljøer C. Læringslaboratorier D. Internationalisering E. Elevperspektivet F. Forældresamarbejde Forvaltningen har I nedenstående skemaer indenfor hvert tema redegjort for de tiltag, som er iværksættes fra centralt hold. ene fra centralt hold er ikke tilstrækkelige til at nå målene. I bedes derfor redegøre for, hvorledes i vil arbejde med målene på de enkelte skoler. Skabelonen er lavet på basis af en klassisk kvalitetsmodel. Det er ikke intentionen, at I for hver status og tiltag skal lave en længere detaljeret udredning for initiativer. Det har ingen glæde af. Det er dog vigtigt, at I på de enkelte skoler for drøftet og kort beskrevet, hvorledes i arbejder med målene. Der er jeres vurdering, hvor mange tiltag I ønsker at beskrive inden for hvert tema. Handleplanen er ikke kun et kommunalt styringsredskab, men styringsredskab for den enkelte skole. Forvaltningen ønsker kun en redegørelse for evaluering i tema A, B og E. Side 4
5 A. Fagene - At eleverne i fagene tilegner sig IT og mediekompetencer inden for de fire temaer fra Fælles Mål (Informationssøgning og indsamling, Produktion og formidling, Analyse, Kommunikation, videndeling og samarbejde) - At elevernes faglige kundskaber øges Forvaltningens tiltag i Forvaltningen indgår aftaler med forlag og udviklere med henblik på, at tabletten indeholder undervisningsmaterialer til alle aldersgrupper i de fleste forlag - Forvaltningen afholder kurser i anvendelse af tabletten som multimodalt redskab. Kurserne er tilrettelagt i et produktorienteret perspektiv og vil være af såvel praktisk som teoretisk karakter - Forvaltningen afholder fagdidaktiske kurser i dansk, naturfag, matematik, sprog og billedkunst med en IT-dimension - Forvaltningen uddanner en række mentorer, der får til opgave at facilitere den produktorienterede undervisning på den enkelte skole - Forvaltningen følger løbende resultaterne fra læseprøver samt nationale test 2014/15 - Der iværksættes en kommunal evaluering, som undersøger elevernes faglige kompetencer inden ipads Inddragelse af it i undervisningen har været begrænset af tekniske udfordringer (herunder dårlig netforbindelse) og manglende hardware. Viljen har længe været til stede i lærergruppen, og it blev inddraget i så vid udstrækning som det lod sig gøre, men de tekniske udfordringer har begrænset læringsudbyttet bl.a. på grund af tidsspilde. 1) Fokus har fra begyndelsen været på produktion og formidling 2) Eleverne udfordres til (guidet) at søge viden gennem de opgaver de stilles overfor 3) Fra dette skoleår bruges PLC-timer på systematisk at vidensdele med lærer og elever, se bilag 4) Læringsmål skal være tydelige og kendte for såvel elever som lærere. Derfor begynder og slutter undervisningsforløb med refleksion over hvad vi ved. 5) Dropboks bruges systematisk til deling af materialer såvel undervisningsmaterialer som elevprodukter. Dropboks anvendes også til lærerrespons. Til deling af viden og produkter anvendes tillige mails, Meebook og andre Apps. 6) Et lokalt PLC-team (læringsvejledere og ledelse) holder jævnlige møder hvor relevante forhold vedr. ipads og læring drøftes Ledelse og lærere Evaluering Udviklingen følges løbende i vores lokale PLC-team. Vigtige fokusområder tages op på personalemøder. Mod slutningen af hvert skoleår gøres status. Side 5
6 B. Undervisningsdifferentiering og inklusion via digitale læringsmiljøer Skolevision: - Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og fordybelse - At Odder Kommune i 2015 kun segregerer 3 pct. af elever i vanskeligheder - At elever i læse-, sprog- og overbliksvanskeligheder mm søges inkluderet i normalundervisningen Forvaltningens tiltag i 2012/13 - Der nedsættes en projektgruppe under skoleit-konsulenten Gruppen undersøger hvilke programmer, som kan understøtte elever med særlige behov indenfor læsning, matematik og opmærksomhed i klassen. Gruppen samarbejder med forlag om at få produceret programmer En del elever havde læse-rygsæk. Dvs. at de havde fået stillet en computer til rådighed med CD-ord. CDord er et oplæsningsprogram der også kan yde skrivestøtte. Vi oplevede at det var vanskeligt at lykkes med at få teknikken til at fungere, samtidig med at nogen af eleverne i nogen udstrækning også var modvilligt indstillet overfor værktøjet. De skilte sig nemlig ud fra de andre når de tog deres (lidt klodsede) computer frem. De sidste år havde vi succes med at bruge specialundervisningsressourcer på ugentlige it-tider hvor disse børn fik vejledning af især teknisk karakter. Lærerne var udfordrede i forhold til at stille opgaverne digitalt. CD-ord blev også anvendt af andre elever på deres hjemmecomputer eller på skolens almindelige computere. 1) Højtlæsningsfunktion og skrivestøtte på ipad anvendes til elever med læsevanskeligheder 2) Websider (f.eks. frilæsning.dk og læsbøgeronline.dk) og Apps med elektroniske bøger anvendes. 3) Det bliver forhåbentlig med tiden muligt at få oplæst forlagenes bøger 4) ipad understøtter stilladsering med lydoptagelser eksempelvis i elevtekster 5) ipads bruges til at understøtte elevernes behov for ro og orden (low arousal, alarm, musik, strukturprogrammer, piktogrammer ) 6) Lærerne stiller i højere grad opgaverne digitalt Ledelse og lærere Evaluering Udviklingen følges løbende i vores lokale PLC-team. Vigtige fokusområder tages op på personalemøder. Mod slutningen af hvert skoleår gøres status. Side 6
7 C. Læringslaboratorier - At skolerne eksperimenterer med læringsmodeller og digitalisering i undervisningen og i organisationen - At skolerne deler viden om læringsmiljøer og digitalisering Forvaltningens tiltag i 2012/13 - Forvaltningen understøtter skolernes bestræbelser på at vidensdele på tværs af skole ved konsulentstøtte, hjælp til workshops i fagene D. Internationalisering - At forbedre elevernes fremmedsproglige kompetencer - At udvikle elevernes interkulturelle kompetencer Forvaltningens tiltag - Forvaltningen nedsætter i skoleåret 2012/13 en arbejdsgruppe, som arbejder med et kommende indsatsområde - Indsatsområde i skoleåret 2013/14 Side 7
8 E. Elevperspektivet - At eleverne er aktive i forhold til at målsætte, planlægge og tilrettelægge deres læringsproces - At elever med særlige kreative, digitale- og netværkskompetencer (lead-users) anvendes som ressourcer i en implementeringsproces Forvaltningens tiltag - Der iværksættes et pilotprojekt, som skal afdække lead-users fra klassetrin på Parkvejens Skole og Skovbakkeskolen - SkoleIt-konsulenten etablerer et elevnetværk på tværs af skolerne - Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de forskellige skoler, som skal arbejde for at tiltag for leaduserne, implementering på skolerne og udvikling af leadusere på 3 5 klassetrin. Af vores undersøgelse af undervisningsmiljøet fra 2011 fremgik det at nogle elever savner indflydelse på undervisningen. 1) Med fokus på elevproduktion og tilgængelighed af det digitale værktøj anser vi det for sandsynligt at oplevelsen af medbestemmelse øges. 2) Vi etablerer en lokal digital patrulje af elever der er ekstra interesserede i at dele viden og hjælpe til med undervisning og løsning af tekniske udfordringer på ipads mm Ledelse og lærere Evaluering Udviklingen følges løbende i vores lokale PLC-team. Resultaterne efter næste trivselsmåling (DCUM s termometerundersøgelse) gøres til genstand for behandling i PLC-teamet netop med henblik på at se på dette specifikke område. Vigtige fokusområder tages op på personalemøder. Mod slutningen af hvert skoleår gøres status. F. Forældresamarbejde Forvaltningen har ikke opstillet mål for forældresamarbejde. Der ønskes en kort redegørelse af skolernes samarbejde med forældrene omkring arbejdet med ipads Side 8
Kompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E [email protected] Dato: 14. april 2015
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau
Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen
Drejebog For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen 1. Værdier Nye aftaler og nytænkning I august 2014 skal skolerne organiseres efter hensigterne i en ny skoleaftale
Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Trivsel handleplan, indsatsområde 2010-12
Elever Overordnet set oplever vi at eleverne trives. Men vi oplever dog ind i mellem at en elev/ familie vælger Hou Skole fra på grund af mistrivsel. At eleverne oplever at de er i trivsel i alle de sammenhænge
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Egebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Strategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune
Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Skolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: [email protected], eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Talentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16
Fælles Mål/ Synlig læring Impactcoaches Læringssamtaler Skolens værdigrundlag Proces igangsat for skolens interessenter Skoledagens organisering Motion og bevægelse Understøttende Undervisning Ny skemastruktur
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Mål De nationale mål for folkeskolereformen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Faglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Leadusere på Parkvejens Skole
1 Leadusere på Parkvejens Skole Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Målet leadusere på Parkvejens Skole... 2 Målet... 2 Gevinst for leaduserne og skolen... 2 Eleven... 2 Skolen... 2 Organisering... 2 Parkvejens
Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Et fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Faktaoplysninger. Pædagogisk leder Sjelborg Børnehave. Navn Mie Rasmussen Lisbeth Klemmensen. Billede
1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder 2015... 4 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016... 5 Eget indsatsområde: Kreative udtryksformer (april 2015 april 2016)... 8 2 Faktaoplysninger
- Teamets forberedelse til teamsamtale med skolens ledelse. Hvilke områder har i særlig grad været i fokus?
- Teamets forberedelse til teamsamtale med skolens ledelse Hvilke områder har i særlig grad været i fokus? Hvilke initiativer vil teamet tage? På hvilke områder kan vi konstatere en positiv udvikling og
Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed
Organisering af DSA- indsatsen på NFS - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til! at udvikle en kultur, hvor man taler om didaktik! at udvikle
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dagtilbud: Påfuglen Daglig leder: Linda Nordam Larsen Dato og tidspunkt:12. oktober (observationer), samt møde med daglig
Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte
Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte Mads-Peter Galtt Konsulent, faglig- og projektleder udi det it-didaktiske og mediepædagogiske virke på 0-18 år. UPS - vi har fået en læringsplatform!!! Djøficeret
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Formandens Årsberetning juni 2012
Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens
