Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17

Relaterede dokumenter
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard

Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12

4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier

Årsplan for Idræt, kost og ernæring for 1. klasse 2012/2013.

Årsplan motion, kost og bevægelse for 1. klasse 2016/17

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Jeg glæder mig til endnu et sjovt, udfordrende, aktivt og svedigt år sammen med 2. klasse til idræt.

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle

HG Idrætsfritidsklub

ÅRSPLAN IDRÆT. 9. klasse 2019/20. Undervisningsmateriale. Årsplan

Årsplan idræt 8. klasse Solhverv Sted Ansvarlig Teori/Tema

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt i 0. klasse

Årsplan idræt 2. årg

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse

Årsplan Idræt Årgang

RANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger!

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

IDRÆT 2. KLASSE. Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen. Forord til idræt i 2. Klasse:

RANTZAUSMINDE SKOLE Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole

Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse

Årsplan for idræt i 4. klasse

Årsplan for skoleåret 2018/19

Idræt. Indledning 3. Folkeskolens formål 4. Fælles Mål 5. Læseplan 25. Undervisningsvejledning 55

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

Årsplan for pigeidræt i 5.klasse

!!! Undervisningsplan med slut- og delmål for gymnastik. Formål. Undervisningsplan for gymnastik

Udtalelser og elevplaner i idræt

Bilag 6 - Idræt Kompetencemål

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette:

Idræt på Langmarkskolen

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Læseplan for faget idræt

Årsplan for idræt klasse

Fælles Mål Idræt. Faghæfte 6

Håndbold i skolen - alle børn i spil

9 SJOVE. Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse

Undervisningsbeskrivelse

Gymnastik Fagplan for 6. Klasse Skoleåret august

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1

Undervisningsbeskrivelse

Læseplan for faget idræt

2. Boldleg for begyndere

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Årsplan for idræt 2. Årgang

HØJBO FRISKOLE ÅRSPLANER

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

Årsplan for idræt i 4. klasse

Forord. Den røde tråd idræt

Årsplan for idræt i kl.

Idræt klasse Grindsted Privatskole 2017 / Alsidig idrætsudøvelse Løb, spring og kast Natur og udeliv

Transkript:

Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret og således må holde os til udendørs aktiviteter eller aktiviteter i klassen i sensommeren og om foråret Periode Aktiviteter Formål Øvrige mål Uge 33-38 Løb, stafetløb, Opnå en god afspændingsøvelser, kondition. Atletik Opstart til Skole-OL Boldspil Løb/spring/kast handlebane Spille Atletikspillet Hoppe, hinke, vende, dreje Kaste, gribe, sparke med forskellige bolde/materialer afspænding Fokus på opvarmning. Lære eleverne, at det er vigtigt at strække ud efter løbeture, løbesko bedst Lære eleverne forskel på sprint og langdistanceløb Allerede her give eleverne det input, der hedder Tab og vind med samme sind. Fairplay. med andre. Kender og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre. Få indsigt i kroppens funktioner med fokus på hjerte/puls, lunger og muskler Boldspil af forskellig art (fodbold, håndbold,høvdingebold, rundbold, stopbold, Stik- M-bold m.m.) Alternative lege (dodgeball m.m.) Fokus på kropssprog Krop og sanser Viden om kost og motion. Sociale relationers betydning for den enkeltes sundhedstilstand Lære at følge fælles instruktion Eleverne lærer samspillets Eleverne skal finde ud af, hvilken OLdisciplin de er bedst til og vil øve sig mest på. 1

regler Uge 39-41 Natur og udeliv Testsamfundet Rulleskøjteløb, løbehjul, cykle, løbe og sjippe. Særligt fokus på sjipning (kryds, dobbelthop, sjippefittness, synkronserie) Pulstagning og hvad er god kondition? Fokus på sundhed. Forcere forhindringsbane. Lave Bip-test og Anderson Test Følge enkle regler for adfærd i naturen. grundtræningselementer. Kender og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre. Fortælle om oplevelser eller situationer, hvori der indgår bevægelser Kende til lokalområdets muligheder for fysisk bevægelse, leg og aktivitet. Uge 42 Efterårsferie Uge 44 47 Floorball Badminton Udføre gymnastiske færdigheder som afsæt, svæv, forflytning, vægt på armene. Udføre simple krydsfunktioner. Udføre aflevering og modtagning af bolde med stav.. Erkende egen fysisk formåen og yde optimalt i forhold hertil med både med- og modspillere. Overholde enkle spilleregler Vurdering af om børnene kan bruge den lærte teknik og kan spille sammen Uge 48-50 Musik og bevægelse Anvende rytmiske bevægelser til musik. Dramatisere ud fra musikkens stemning og om at lave sammensatte bevægelser om at lave fælles produkt 2

Uge 52 Uge 1 6 Håndbold Fodbold Uge 7 Uge 8 11 Akrobatik Behændighed tema færdigheder så som gå, løbe, hoppe, vende, dreje, vægtoverføring og forflytning. Juleferie handlinger som kaste, gribe, aflevere og modtage forskellige boldtyper. Deltage i enkle småspil med få regler og bruge den opnåede indsigt i det store spil. bevægelser som løb, hop, hink, vende og dreje. Vise fortrolighed med forskellige boldtyper. Udføre former for løb, afsæt, landing og kast. Vinterferie bevægelser. Vise fortrolighed med forskellige redskaber. Udføre gymnastiske færdigheder som afsæt, svæv, landing, spring, vægt på armene. Eksperimentere med akrobatik. til musikkens rytme med en eller flere om aktiviteter. Overholde enkle spilleregler Akrobatik, håndstand, hovedstand, kraftspring Teknik og taktik i håndbold. Småspil og spil på stor bane Fælles instruktion Gruppearbejde Makkerøvelser Det legende og det sociale i centrum. Kønsopdelt på tværs af klasser Fællesinstruktion. Gruppearbejde Arbejde med at bruge kroppen på nye måder. Det eksperimenter -ende og sociale perspektiv i et konstruktivt samspil 3

Uge 12 13 O-løb enkle bevægelser som gang og løb. Opnå fornemmelse for rum og retning. Følge enkle regler for adfærd i naturen Uge 14 Påskeferie Uge 15-16 Som uge 12-13 Evt. teori om svømning - bjærgning/livredning Udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast. bevægelser. Bruge spænding og Grundtræningselementer Aflæse kort og følge angivelser. Stjerne- og Ruteløb. med en eller flere. Kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre. Uge 17-18 Fodbold Slagboldspil Deltage i lege og legelignende opvarmningsformer. grundtræningselementer Spille enkle boldspil med få regler. handlinger som sparke, aflevere, modtage. Afspænding. bevægelser. handlinger som kaste, gribe og aflevere med små bolde. Spille med udvidet antal Regler. Arbejde med rum, retning, overblik. med en eller flere. Overholde simple spilleregler Grundlæggende teknik- og taktikøvelser M-bold 4

Uge 19-25 Atletik Skole-OL Udføre forskellige enkle former for løb (sprint/langdistance/hækk e-løb), spring (længdespring) og kast (hylerkast). bevægelser. Bruge spænding og grundtræningselementer Atletikkens Discipliner Træne og Perfektionere. Gruppearbejde Få kendskab til atletikkens verden i et større perspektiv. Grundlag for idrætsfaget: Eleverne skal lære om bevægelse og igennem bevægelse. Dette skal de lære gennem idrættens forskellige perspektiver, f.eks. via leg eller med et konkurrencepræget islæt, hvor der henholdsvis bliver arbejdet med samspil og udvikling af forskellige aktiviteter eller egne kropslige formåen. Derudover bliver der arbejdet med de æstetiske aspekter af idrætten, så eleverne lærer at kunne udtrykke sig kropsligt inden for idrættens rammer. Dermed har vi en holistisk tilgang til selve undervisningen af eleverne, så eleverne får en så bred forståelse for faget, som muligt. Derudover vil der så vidt muligt tages højde for elevernes egne interesseområder inden for idrætsfaget, så de via deres interesser får en større motivation for at ville lære om andre områder af idrætsfaget. Fagets 3 kompetenceområder Kompetenceområderne i idræt omfatter: alsidig idrætsudøvelse, idrætskultur og relationer og krop, træning og trivsel, hvilket er grundlaget for undervisningen i idræt. Disse opgraderes fagligt i sværhedsgrad, så delmålene for de forskellige klassetrin i idræt sikkert opbygger de kompetencer, som eleverne har brug for som basis for FSA i 9. klasse. Her er så disse i forhold til 5. klassetrin: Alsidig idrætsudøvelse Herunder er de 6 videns- og færdighedsområder inden for dette kompetenceområde: 5

1. Redskabsaktiviteter: Eleven har viden om modtagningsteknikker og greb og kan deltage i enkle modtagninger. 2. Boldbasis og boldspil: Eleven har viden om spiludvikling og forsk. boldspils regler kan spille på hold og justere boldspil ved at ændre forudsætninger og regler. 3. Dans og udtryk: Eleven har viden om tempo, puls, takt samt brug af rum, relation og bevægelsernes dynamik og kan udføre rytmiske bevægelsessekvenser til musik 4. Kropsbasis: Eleven har viden om sving, afsæt, svæv og landing og kan klatre, hænge, svinge og springe. 5. Løb, spring og kast: Eleven har viden om metoder til måling af resultater herunder digitale værktøjer og kan udvikle lege og konkurrencer inden for løb, spring og kast. 6. Vandaktiviteter: Eleven har viden om bjærgnings- og livredningsteknikker og kan udføre disse. Idrætskultur og relationer (4 videns- og færdighedsområder) 1. og ansvar: Eleven har viden om ansvar og hensyn i idrætsfællesskaber og kan udvise samarbejdsevne i idrætslige aktiviteter kan 2. Idrætten i samfundet: Eleven har viden om lokalområdets muligheder for organiseret og selvorganiseret idræt og kan beskrive lokalområdets idrætsmuligheder. 3. Ordkendskab: Eleven har viden om centrale fagord og begreber og kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber. Krop, træning og trivsel (2 videns- og færdighedsområder) 1. Sundhed og trivsel: Eleven har viden om fysisk aktivitets betydning for en sund livsstil og kan samtale om fysisk aktivitets betydning for en sund livsstil 2. Fysisk træning: Eleven har viden om grundtræningselementer og udføre basal grundtræning Sociale kompetencer: Vi vil igennem skoleåret fokusere meget på, at gøre eleverne selvbevidste om, hvad de kan klare og respektere hinandens 6

forskelligheder/følelser. De skal samtidig også lære spillets regler, og at det kræver en vis selvdisciplin for at begå sig godt med deres klassekammerater også når blodet kommer i kog, hvad det i den grad også gør i idræt. Det vil således ikke blive tolereret, at nogen bliver holdt udenfor e.a. Disse kompetencer er også grundlag for elevernes videre gebærden sig i samfundet som demokratiske medborgere. Inkluderende læring: Der vil således være fokus på inkluderende læring, hvor det er muligt at understøtte elevernes sociale kompetencer, motoriske udvikling, motivation og trivsel. Mulige ture ud-af-huset: Forudsat at der er ressourcer til det vil der blive taget på enkelte ture til skøjtehal og rideskole evt. svømmehal. M.v.h. Amina Poulsen og Derya Akgül, lærere. 7