Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Nye supersygehuse med større afstand for patienterne, stadig kortere indlæggelser, endagskirurgi og mere og bedre ambulant behandling, stadig flere nye behandlingsmuligheder Flere og nye opgaver i kommunerne
Kommunernes sundhedsopgaver Tidlig indsats kronisk sygdom Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse S y g e h u s k o n t a k t e r Genoptræning og rehabilitering Opfølgning efter udskrivelse Aflastning af sygehusene Palliation
Det nære sundhedsvæsen handler om: Nærhed for borgerne Samling af nære sundhedstilbud (tryghed for borgerne, faglig synergi i tilbud, bedre udnyttelse af ressourcer) Samarbejde med regionale tilbud (sammenhæng i forløb på tværs af sektorer, samfundsøkonomisk gevinst) Samarbejde og sammenhæng på tværs af kommunale forvaltningsområder Relationen mellem borgerne og kommunen
Kommunernes første fælles sundhedspolitik Med udspillet melder kommunernes sig for alvor ind i sundhedsvæsenet Udspillet forpligter: Bedre samarbejde på tværs i kommunen, mellem kommuner og mellem kommune og det regionale sundhedsvæsen Mere ensartede ydelser vi skal dokumentere, hvad vi laver og vise, hvad vi har på hylderne Fokus på kvalitet
Fokus i udspillene den brede dagsorden Forebyggelse og tidlig indsats Styrket inddragelse og deltagelse af borgerne Styrket sammenhæng på tværs i kommunen og, mellem kommuner, og mellem kommuner og regioner, frivillige, erhvervsliv osv. Fokus på kvalitet og evidensbaserede indsatser
Borgere med kronisk sygdom 1,3 millioner danskere lider af én af de fem mest udbredte kroniske sygdomme 71 pct. af de ældre over 67 år har mindst en kronisk sygdom Sygehusenes udgifter til indlæggelse og ambulante besøg af borgere med kronisk sygdom stiger; store udgifter til ældre borgere med flere kroniske sygdomme Kommunerne har betydelig merudgift til kronisk sygdom i form af medfinansiering af sygehusydelser, overførselsindkomster, kommunale sundheds- og omsorgsydelser m.v.
Kronisk syge og potentiale i de kommunale kasser 32% 10% 58% Kommunale serviceydelser Medfinansiering af regionale ydelser Overførselsindkomster Serviceydelser: Plejehjem Genoptræning Hjemmehjælp og hjemmesygepleje Hjælpemidler Overførselsindkomster: Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp
Snart har alle kommuner tilbud til borgere med kronisk sygdom Andel af kommuner med tilbud. Kilder: Patientrettet forebyggelse i kommunerne 2011, Center for Interventionsforskning (2010 og 2011) samt KLs sundhedsundersøgelse, september 2012 (2012) og december 2012 (2013, inkl. konkrete planer.
Behov for styrket samarbejdet med almen praksis i forhold til borgere med kronisk sygdom Opsporing af borgere i særlig risiko for udvikling af sygdom Henvisning til kommunale tilbud til borgere med kronisk sygdom Varetagelse af kontrol i primærsektoren, så borgeren undgår at skulle på sygehuset Nye sundheds- og akuthuse kan skabe bedre sammenhæng for borgere med behov for både den regionale specialiserede indsats og det kommunale rehabiliteringstilbud 16-09-2013
Fokus i kommunen på den ældre medicinske patient Kommunerne skal i højere grad kunne forebygge indlæggelser: uhensigtsmæssige indlæggelser, genindlæggelser og korte indlæggelser Kommunerne skal kunne håndtere omfattende pleje ved hurtig udskrivning døgnet rundt
Forebyggelse af (gen)indlæggelser? Tidlig opsporing i ældreplejen, herunder sikring af handlemuligheder Systematisk faldforebyggelse Generel kompetenceudvikling af medarbejderne Tæt dialog og samarbejde mellem hjemmepleje og hjemmesygepleje
Forebyggelse af (gen)indlæggelser fortsat Opfølgende hjemmebesøg efter indlæggelse i et samarbejde mellem kommune, sygehus og almen praksis God medicinhåndtering i samarbejde med almen praksis og sygehus Tilbud i alle kommuner til borgere med de store kroniske folkesygdomme Hensigtsmæssig brug af akutte/subakutte kommunale tilbud
Kommunernes implementering af hverdagsrehabilitering Ikke kun Fredericia, der har set ideen! Når noget viser sig at virke, rykker kommunerne Andel, der har indført hverdagsrehabilitering (september 2012)
Akutpladser og akutteams Midlertidige sengepladser med døgnbemanding og adgang til specialiseret sygepleje (evt. døgnrehabilitering) Specialiseret sygepleje organiseret i hurtigt udrykkende teams Formålet er både hurtig hjemtagning af færdigbehandlede patienter og forebyggelse af indlæggelser blandt sårbare ældre Lægedækningen er central/udfordring
Forebyggelse af indlæggelser er nødvendigt men borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse er fundamentet og løsningen Fordi sundhed giver bedre muligheder for et godt og aktivt liv For at forebygge at stadig flere får kronisk sygdom
Forebyggelse af indlæggelser er nødvendigt men borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse er fundamentet og løsningen Fordi sundhed giver bedre muligheder for et godt og aktivt liv For at forebygge at stadig flere får kronisk sygdom Kommunen kan bidrage betydeligt til at fremme befolkningens sundhed ved at: 1) skabe sunde rammer for borgernes hverdag 2) arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter med borgerne 3) etablere forebyggelsestilbud til borgere med særlige behov
Vi ved meget om årsager til sygdom Usunde vaner: KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Dårlig mental sundhed Muskel-skelet lidelser Ulighed i sundhed
Forebyggelsespakker med bedste viden om indsatser i forhold til: 2012 Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed Solbeskyttelse Mad og måltider Indeklima i skoler Hygiejne 2013 Overvægt Stoffer
Forebyggelsespakkernes anbefalingerne involverer hele kommunen, f.eks.: Målrettet arbejde med børns trivsel, motorik, solbeskyttelse og håndhygiejne Bevægelse og idræt i skolen, undervisning i sundhed, røgfri miljøer Systematisk tidlig alkoholindsats ved frontpersonale i socialforvaltningen, jobcentre, sundhedspleje, tandplejen, daginstitutioner, skoler, fritidshjem, hjemmeplejen mv. Aktiviteter i plejecentre og hjemmeplejen mhp at fremme trivsel, sociale relationer, fysisk aktivitet, forebyggelse af ensomhed og funktionstab hos ældre
Indsatser rettet mod fysisk inaktivitet i alle fagområder Gode idrætsfaciliteter og let adgang til dem Tilbud til ældre i foreninger, aktivitetscentre, ældrecentre Gode rammer for idræt og bevægelse i skoler og børneinstitutioner Fysisk aktivitet og motion på bosteder og motion for sindslidende Bevægelsestilbud til overvægtige Trafik- og byplanlægning, der sikrer aktiv transport, grønne områder mv.
Mange anbefalinger opfordrer til samarbejde med eksterne, f.eks.: Frivillige foreninger og private om tilbud til fysisk inaktive borgere; tilbud mhp socialt samvær fx besøgstjenester Politi, restauratører, uddannelsesinstitutioner, foreninger, sportshaller m.fl. om ansvarlig udskænkning af alkohol Patientforeninger om tilbud til borgere med kronisk sygdom Praktiserende læge og jordemoder om rådgivning af gravide og barslende om rygning
Det nære sundhedsvæsen i et sundhedshus? En mulig løsning, der kan se meget forskellig ud 1. Borgerrettet og patientrettet forebyggelse, forebyggende hjemmebesøg 2. Genoptræning og hverdagsrehabilitering, sygepleje, hjemmepleje, sundhedspleje, socialpsykiatri 3. Midlertidige akutpladser og døgndækket specialiserede sygeplejekompetencer, akutteams mv. 4. Regionale funktioner (jordemoder, røntgen, ambulatorier, ambulant behandlingspsykiatri mv.), almen praksis 5. Jobcenter, idræt og kultur, frivillighedscenter mv.
Kvalitet i det nære sundhedsvæsen Kommunerne skal forebygge indlæggelser og aflaste sygehusene Kommunerne skal samarbejde med almen praksis og sygehus Kommunerne skal levere sammenhængende forebyggelsesog sundhedsindsatser på tværs af forvaltningsområder Kommunerne skal arbejde mere sammen med frivillige foreninger, patientforeninger, erhvervsliv mv. Kommunerne skal levere mere ensartede ydelser og arbejde mere systematisk med at dokumentere indsatserne (og effekterne)
Tak for opmærksomheden