UEA-orienteringen er vejen frem

UEA-orienteringen er vejen frem UEA-Orientering 2013-14

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side 01 Indledning Side 02 Fase 1 (0. til 3. klasse) Side 6 Fase 2 (4. til 6. klasse) Side 9 Fase 3 (7. til 9. klasse) Side 13 10. klassetrin Uddannelsesvalget Side 17 Materialeliste Pædagogisk Center Side 18 Online materialer Side 19 1 UEA-orientering Indholdsfortegnelse

Indledning Indledning UU-Haderslev har udarbejdet et inspirationskatalog til de lærere, der skal undervise i UEA (Uddannelses- erhvervs og arbejdsmarkedsorientering) Vi håber, at vi med dette katalog, kan inspirere og hjælpe med at få ideer til UEAundervisningen. Kataloget er delt op på den måde, at de enkelte klassetrin bliver beskrevet, og dernæst er der en materialeliste, der ligeledes er opdelt i klassetrin. Der er udarbejdet en særskilt invitation til temaeftermiddag om uddannelsesparathed. God fornøjelse Vejledningsprocessen omhandler tre temaer: Status, målsætning og handling UU-Haderslev Status hvor og hvem er jeg? I første fase tages afsæt i den livssituation, som eleven er i netop nu. Eleven har brug for vejledning til at afdække sine drømme samt stærke og svage sider for at opnå et øget kendskab til sig selv og sin nuværende situation. På denne måde bliver eleven bevidst om sine faglige, almene, personlige og sociale kompetencer og potentialer og får dermed mulighed for at kunne præsentere sig selv. Målsætning hvor vil jeg hen? I anden fase skal eleven bevæge sig fra drømme og ønsker hen mod realistiske og klare mål. I denne fase har eleven brug for vejledning i at kunne opstille mål og delmål samt undersøge alternativer. Handling hvordan kommer jeg derhen? I tredje og sidste fase skal eleven omsætte målene til konkrete aktiviteter og opstille tidsplan. Vejlederen er sparringspartner, når den unge har brug for vejledning til at komme videre i sine overvejelser samt til at sætte fokus på de konsekvenser, som planerne kan have. 2

Indledning Uddannelsesplaner: Elevens arbejde med uddannelsesplaner foregår i 8.-9. og/eller 10. klasse. På 8. klassetrin udarbejder eleven en foreløbig uddannelsesplan. På 9./10. klassetrin udarbejder eleven en uddannelsesplan på baggrund af uddannelsesplanen fra 8. klasse. Uddannelsesplanen skal indeholde: - Elevens præsentation af sig selv. - Valg af ungdomsuddannelse samt forældre og UU-vejlederen bemærkninger hertil. - Elevens generelle overvejelser om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. - Forhold der giver anledning til særlig opmærksomhed ved elevens start på ungdomsuddannelse. - Hvilke vejledningsaktiviteter eleven har deltaget i. - Hvis eleven søger en ungdomsuddannelse indeholder planen skolens og UU vejledningens stillingtagen hertil. Vejledningsaktiviteter: Følgende er eksempler på vejledningsaktiviteter: - vejledningssamtaler enkeltvis og i grupper - Forberedelse og udarbejdelse af individuel uddannelsesplan, jf. 5-11 - Introduktionskurser i 8. klasse, jf. bekendtgørelse om brobygning og introduktionskurser til ungdomsuddannelserne - Brobygningsforløb i 9. og 10. klasse, jf. bekendtgørelse om brobygning og introduktionskurser til ungdomsuddannelserne - Særlige initiativer, jf. lov om folkeskolen 9, stk. 4 og 33, stk. 3-7 - Uddannelsesmentorer i 9 og 10.klasse - Praktikforløb, jf. folkeskolelovens 9, stk. 3 og 4, og 33, stk. 5 3 - Informationsmøder for elever og forældre - Åbent hus arrangementer og - Virksomhedsbesøg, jf. folkeskolelovens 7. Ydelsens omfang: UU vejlederen orienterer skolernes ledelse og klasselærer/lærerteam: - Om indhold og brug af Inspirationskataloget til UEA undervisningen. - Om indhold og brug af vejledningsportalen www.ug.dk - Om kontakt til samarbejdsparter. Uddannelsesplaner: (Den laves online på www-minuddannelse.net) - Vejlederen tilrettelægger og gennemfører kollektive og/eller individuelle samtaler med alle elever. - Vejlederen deltager i vurdering af elevens uddannelsesparathed ved valg af ungdomsuddannelse, således at valget bliver truffet på et realistisk grundlag. Den obligatoriske selvvalgte opgave: - Vejlederen kan bistå i processen omkring den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse (OSO). Vejledningsaktiviteter: - Vejlederen forestår orientering og registrering af elevens deltagelse i vejledningsaktiviteter. - Vejlederen bistår klasselæreren i forbindelse med tilmelding til vejledningsaktiviteter. - Vejlederen bistår ved og i nødvendigt omfang deltager i forældrearrangementer. 8., 9. og 10. årgang skal prioriteres. - Vejlederen rådgiver eleven om indhold og brug af www.ug.dk. - Vejlederen foretager på baggrund af skoleudtalelse den endelige parathedsvurdering i forhold til ungdomsuddannelserne. - Tilmelding til ungdomsuddannelse foretages på www.optagelse.dk

Indledning Vejledningsprocessen omhandler tre temaer: Status, målsætning og handling Status hvor og hvem er jeg? I første fase tages afsæt i den livssituation, som eleven er i netop nu. Eleven har brug for vejledning til at afdække sine drømme samt stærke og svage sider for at opnå et øget kendskab til sig selv og sin nuværende situation. På denne måde bliver eleven bevidst om sine faglige, almene, personlige og sociale kompetencer og potentialer og får dermed mulighed for at kunne præsentere sig selv. Målsætning hvor vil jeg hen? I anden fase skal eleven bevæge sig fra drømme og ønsker hen mod realistiske og klare mål. I denne fase har eleven brug for vejledning i at kunne opstille mål og delmål samt undersøge alternativer. Handling hvordan kommer jeg derhen? I tredje og sidste fase skal eleven omsætte målene til konkrete aktiviteter og opstille tidsplan. Vejlederen er sparringspartner, når den unge har brug for vejledning til at komme videre i sine overvejelser samt til at sætte fokus på de konsekvenser, som planerne kan have. 4

Vejledningsaktiviteter Oversigt over vejledningsaktiviteter 6.-9. Klassetrin Klasse Målgruppe Aktivitet 8. og 9. kl. Elever med risiko for ikke at påbegynde eller ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse 9.4-forløb jf. folkeskoleloven 8. kl. Alle Introduktionskurser på ungdomsuddannelserne. Varighed 5 dage, hvor eleven præsenteres for flere uddannelsesmuligheder, der kunne være relevante for den enkelte. For- og efterbehandlingen sker på elevens skole i forbindelse med UEA-undervisningen med inddragelse af UU. For elever, som deltager i 9.4 kan introduktionskurset forlænges til i alt 4 uger. 8. kl. Alle Introduktion af elev- og uddannelsesplanen. Eleven tilkendegiver inden udgangen af 8. kl. sit foreløbige uddannelsesvalg. 9. kl. Elever i 9. klasse Praktik jf. 9.3 i folkeskoleloven 9. kl. Elever med behov for yderligere afklaring i forhold til uddannelsesvalg 9. og 10.kl. Elever med behov for støtte i overgangen til ungdomsuddannelse Brobygning til ungdomsuddannelser. Varighed mellem 2 og 10 dage. For elever, som deltager i 9.4 kan brobygning forlænges til 4 uger. Uddannelsesmentor*). Mentorstøtten startes op i april og afsluttes senest i oktober. Omfang 10-15 timer pr. mentee. 9. kl. Alle Elev- og uddannelsesplan med endeligt valg af ungdomsuddannelse. 10. kl.. Alle Obligatorisk brobygning, Selvvalgt Opgave og mulighed for praktik 10. kl. Elever med behov for yderlig afklaring i forhold til udd. Valget. Ekstra brobygning (op til 5 uger). Praktik *) Uddannelsesmentorordingen er et supplement til den vejledning, unge ellers får gennem UU-centrene. Uddannelsesmentoren kan rådgive og motivere sin mentee i forhold til selve uddannelsesforløbet, fx ved at støtte den unge i at møde op på uddannelsen, støtte den unge i forhold til de spørgsmål, der vil være ved start på en ungdomsuddannelse. Uddannelsesmentoren skal støtte den unge, så den enkelte unge bliver tryg i overgangen til ungdomsuddannelse og kan fastholde fokus på den valgte ungdomsuddannelse. 5

1. fase 0. - 3. klasse Fra Fælles Mål 2009 Livsformer og de fem liv Familien Temaer og aktiviteter: Forskellige måder at leve på En god dag i familien Et forældrearrangement på skolen Familiedag på skolen. Trinmål efter 3. klasse: Det personlige valg Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke egne drømme og forventninger give eksempler på forskellige menneskers hverdag gengive enkle informationer kende til enkle faglige begreber om uddannelse og erhverv, som har relation til elevernes hverdag træffe enkle valg. Fra UU-Haderslev Forslag til emner i undervisningen: Min egen familie og de andres Mit stamtræ - Hvad laver min familie i arbejds-/ skoletiden og i fritiden, sammen og hver for sig. - Forskellige familiemønstre - Kønsroller - De forskellige aldre, hvor og hvordan bor man, hvem passer hvem? Hverdagsliv - En god dag i familien - Praktiske gøremål, hvem laver hvad - Ligestilling Mulige besøg/gæstelærere/ aktiviteter: - Forældre og bedsteforældre som gæstelærere - En repræsentant fra en fritidsorganisation som gæstelærer - Gruppe/klassebesøg hos familie, museum, plejehjem, social institution etc. - Forældreaften på skolen - Bedsteforældrearrangement på skolen - Story-line - Udarbejde klassens eget jobkartotek Fritidsliv - Fritidsinteresser muligheder, valg og konsekvenser - Ferier forskel på ferie og hverdag Da mine forældre og bedsteforældre var børn - Barndom, opvækst og skole i gamle dage - Fritid, lege og legetøj i gamle dage - Bolig husholdning, mad kønsroller og arbejde i gamle dage 6

1. fase 0. - 3. klasse Fra Fælles Mål 2009 Fra erhverv til uddannelse Fokus på landbrug Temaer og aktiviteter: Gårdens dyr og afgrøder og deres anvendelse Årets gang i landbruget Madlavning, hvorunder indgår indkøb, fremstilling og undersøgelse af produkters oprindelse Trinmål efter 3. klasse: Uddannelse og erhverv Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på job og erhverv fra eget nærmiljø give eksempler på ideer give eksempler på forskellige kommunikationsformer. Fra UU-Haderslev Forslag til emner i undervisningen: Gårdens dyr - Forskellige former for dyrehold (køer, grise, får, høns, mink etc.) - Husdyr og kæledyr - Gårdens afgrøder - Kornsorter - Rodfrugter Mulige besøg/gæstelærere/ aktiviteter: - Besøg på en gård, landbrugsskole - Besøg hos en slagter, bager, gårdbutik med egen produktion - Mejeri Fra jord til bord - Anvendelse af korn/kød/mælk - Bagning - Dyrefoder - Produktion - Forarbejdning - Salg Madlavning - Lave selv eller købe Livet på en gård - Hvem laver hvad - Årets gang på gården - Forskellige bo- og livsformer 7

1. fase 0. - 3. klasse Fra Fælles Mål 2009 Arbejdsmarkedet Undervisningsmiljøet i vores klasse Der kan bl.a. arbejdes med: Hvad har betydning for, at børn har det godt i klassen? Hvad har betydning for, at man kan lære? Hvordan behandler jeg andre? Hvordan behandler de voksne os? Forhold, der kan have indflydelse på, om undervisningsmiljøet er godt eller dårligt, kan også tages op, fx: Hvornår er lyd støj? Hvorfor har vi brug for lys, når vi læser? Hvad er passende temperatur? Hvornår er noget for tungt (tunge løft)? Hvordan sidder vi godt (arbejdsstillinger)? Er alt, der lugter godt, sundt? Er alt, der lugter grimt, farligt? Har vi indrettet os pænt i klassen? Trinmål efter 3. klasse: Arbejdsmarkedet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på lønnet og ulønnet arbejde fortælle om enkle produktionsforløb deltage i diskussioner om klassens underviningsmiljø samtale om drenge- og pigeroller og om ligeværd mellem mennesker samtale om forskellige familiemønstre og netværk. På baggrund af de erfaringer, der er opbygget i klasserummet, kan eleverne begive sig ud på den store arbejdsplads, som skolen er. Se fx på faglokaler, skolegården og legeredskaber m.m. Fra UU-Haderslev Skolen som arbejdsplads - Hvem arbejder på skolen - Hvilke jobs er der på skolen - Hvilke andre jobs/erhverv er skolen i berøring med Fysisk arbejdsmiljø på skolen - Arbejdsstillinger - Temperatur og indeklima - Støj - Klasseværelset - Skolegården - Arbejdsulykker og sikkerhed på f.eks. Legepladsen Psykisk arbejdsmiljø på skolen - Samvær i klassen - Sociale lege - Mobning 8 Mulige besøg/gæstelærere/ aktiviteter: - Besøg hos en 2. kl. på en anden skole - Besøg af personer fra skolen, der varetager forskellige jobfunktioner på skolen - Rundvisning på egen skole og snak med de forskellige faggrupper Innovation og iværksætteri De mindste i indskolingen, herunder evt. børnehaveklassen, samler ideer og beslutter sig for et fælles tema, fx: Gøglere. Alle elever kan klædes ud som klovne, cirkusprinsesser, tryllekunstnere, dyr etc. Et optog på markedspladsen afsluttes med et show på fællesscenen med optrin og sang. De større elever i indskolingen laver simple produktionsforløb med fremstilling af småkager og saftevand, der sælges i cirkusboder på pladsen.

2. fase 4. - 6. klasse Fra Fælles Mål 2009 Livsformer og de fem liv familieliv, fritidsliv, uddannelsesliv, arbejdsliv og samfundsliv De fem liv Temaer og aktiviteter: Hvad er arbejde? Sammenhæng mellem uddannelse og arbejde Omskoling, efteruddannelse og jobskifte Læring og kompetenceudvikling i fritiden Et aktivt samfundsliv Netværk i de fem liv. Trinmål efter 6. klasse: Det personlige valg Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere egne styrkesider og interesser give eksempler på forskellige menneskers karriereforløb anvende forskellige former for informationssøgning gøre rede for folkeskolens undervisningstilbud og andre muligheder for at opfylde undervisningspligten samtale om faglige begreber, som har relation til elevernes uddannelsesplanlægning træffe personlige valg og begrunde dem. Fra UU-Haderslev Forslag til emner i undervisningen: Virksomhedsbesøg Virksomhedens opståen Historisk betinget eller moderne, det vil sige nyere teknologi eller nye markeder. Mulige besøg/gæstelærere/ aktiviteter: - Forældre med ansættelse i virksomheden - Lokale virksomhedsejere - Minisamfund i skolen - Folk fra f.eks. DI, LO, 3F, m.fl. Egnsbestemt eller lokalbestemt - Råstoffer efterspørgsel - Teglværk mejeri smedje - Minisamfund - Storyline 9

2. fase 4. - 6. klasse Fra Fælles Mål 2009 Fra erhverv til uddannelse Vores lokalsamfund Fokus på virksomheder, der er tilknyttet landbruget, fx fødevareproducenter og lokale butikker, der forarbejder og sælger landbrugsprodukter. Temaer og aktiviteter: Undersøgelse af erhverv og brancher, der har tilknytning til landbrug, fx fødevareproducenter Gæstelærerbesøg af landmand, dyrlæge og besøg i detailhandelen Nutidens landbrugserhverv (økologi, miljø, dyrehold og jordbrug, planlægning af produktion, arbejdsliv og fritidsliv, dyrevelfærd) Datidens landbrug, bl.a. i forhold til andelsbevægelsen, familielandbrug. Trinmål efter 6. klasse: Uddannelse og erhverv Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive sammenhæng mellem skolegang og senere uddannelse og erhverv beskrive typiske erhverv i lokalområdet give eksempler på job med tilknytning til udlandet omsætte ideer gennem praktiske undervisningsforløb anvende hensigtsmæssige måder at kommunikere på. Fra UU-Haderslev Forslag til emner i undervisningen: Byg et hus Lav en butik - Storyline forløb over temaet En butiksgade - Udvikle en skolebod - Hvordan gør vi den bedre? Mulige besøg/gæstelærere/ aktiviteter: - Forældre med iværksætterbaggrund - Lokale erhvervsdrivende - Iværksættere fra Handelsskolen Den gode Idé - Et projektarbejde over det jeg mangler i min hverdag - Arbejde med personer der har fået den gode ide. 10

2. fase 4. - 6. klasse Fra Fælles Mål 2009 Arbejdsmarkedet Trinmål efter 6. klasse: Arbejdsmarkedet Børns arbejde og skolegang før og nu Temaer og aktiviteter: Regler om undervisningsmiljø og unges arbejde Man kan tage udgangspunkt i børns arbejde og skolegang før og nu. Hvordan bruger børn tiden i dag, og hvordan brugte børn tiden i slutningen af 50 erne? 70 - erne? Hvorfor er der regler for børns og unges arbejde og elevers undervisningsmiljø, og hvordan er reglerne? Se på de særlige regler for unges arbejde og inddrag forældrene, som ofte ikke kender disse regler. På baggrund af de erfaringer, der allerede er indhøstet, vil eleverne nu kunne fortælle om, hvad der er godt/dårligt/farligt ved det arbejde, de udfører i hjemmet, og/eller hvis man skal have et fritidsjob. Hvordan passer man på sig selv, når man arbejder, skriver og læser? Hvad er farligt? Besøg forskellige medarbejdere på skolen og se, om de beskytter sig, når de gør rent, slår græs, kopierer, arbejder med stillesiddende arbejde, fx ved computeren. Find ud af, hvad der er vigtigt for et godt fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø og hvordan det kan fremmes. Eleverne vil forstå det ansvar, alle i skolen har for et godt arbejds- og undervisningsmiljø og den indflydelse, man kan have på det. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på forskellige typer virksomheder og brancher beskrive lokale virksomheder med iværksætterbaggrund give eksempler på det internationale samspil på arbejdsmarkedet kende regelsæt om undervisnings- og arbejdsmiljø diskutere ligheder og uligheder på arbejdsmarkedet, bl.a. i forbindelse med køns- og kulturforskelle diskutere livskvalitet og værdier i forhold til familieliv, fritidsliv, uddannelsesliv, arbejdsliv og samfundsliv. Fra UU-Haderslev Forslag til emner i undervisningen: Kend dig selv - Dig selv og din fremtid en powerpoint - Brev om dig selv til din skolevejleder - Drømmejob og skodjob - Drengejob og pigejob - Kønsroller og ligestilling. - Lige muligheder for uddannelse og arbejde 11

2. fase 4. - 6. klasse Undervisningspligt og andre skoleformer - Loven vedr. undervisningspligt - Opfindelse af undervisningspligt i andre skoler end folkeskolen Børns og unges arbejde - Fritidsjob - Regelsæt for børns og unges arbejde - Aflønning - Arbejdsmiljø - Arbejdsgiverens forventninger - Arbejdspladskultur - Stress og tidspres i forhold til skole, fritidsjob, interesser, venner og familie Mulige besøg/gæstelærere/ aktiviteter: - Virksomhedsbesøg - Gæster fra forskellige uddannelser og erhverv Innovation, iværksætteri og entreprenørskab Udgangspunktet kan være, at skolen vil markere en begivenhed og/eller samle penge ind til et godgørende formål ved at gennemføre en skolefestival. Projektet kan gennemføres i større eller mindre målestok, for enkelte klasser, årgange eller afdelinger i skolen. Her er det beskrevet som en fælles opgave, der involverer alle skolens elever, hvor de enkelte aktiviteter er delprojekter i et overordnet projekt. Opgaven lyder: Vi skal skabe et produkt eller aktivitet, der kan underholde eller skaffe økonomisk overskud. Spørgsmålet er: Hvad skal vi finde på? Eleverne laver salgs- eller aktivitetsboder efter egne ideer, fx - tombola og lykkehjul - salg af fotos, optaget og trykt på stedet - fotoudstilling af lærerne som små hvem er hvem? - dåsekast og skud på mål - pudekamp på planke - fuglefoderbræt og fuglekasser - smykker - gæt 10 dufte - velduftende cremer og sæber - postkort - lykkesten af slebne natursten - en spøgelsesgang. Produktionerne og aktiviteterne giver anledning til mange overvejelser: valg af materialer, beregning af omkostninger, hvordan tilrettelægges en rationel produktion, hvor meget kan vi tage for produkterne/ aktiviteterne, -kan det give overskud? 12

3. fase 7. - 9. klasse Fra Fælles Mål 2009 Livsformer og de fem liv (familieliv, fritidsliv, uddannelsesliv, arbejdsliv og samfundsliv) Livsformer og værdier Temaer og aktiviteter: Viden om de fem liv integreres i forløbet. De forskellige livsformer kan fx belyses ved interviews, litteratur, film m.m.. Overskrifterne i spørgelisten kan være: Familiesituation Dagscyklus Årscyklus Livscyklus Arbejde/fritid/job/indtægt Gøremål i hjemmet Ferie Anskaffelser, store og små Socialt netværk Fremtiden. Slutmål efter 9. klasse: Det personlige valg Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for egne kompetencer og forstå kompetenceudvikling i sammenhæng med karriere og livslang uddannelse redegøre for ungdomsuddannelsesmulighederne efter grundskolen kende faglige termer og informationsveje, som knytter sig til uddannelse og erhverv forklare valgprocesser og konsekvenser af valg af uddannelse og erhverv forklare baggrunden for livslang uddannelse. Spørgeafsnittet om årscyklus kan fx uddybes med følgende stikord: Hvad laver familien på hverdage, i weekends, i højtiderne, i ferierne (familiebesøg, aftenskole, sportsklub, arbejde, uddannelse, rejser, politik, værtshus, bingo, middagsselskab, teater, video, tv, kolonihave, camping, sommerhus, have, bolig, gør-det-selv, kirkegang m.m.)? Fra UU-Haderslev Forslag til emner i undervisningen: - Arbejdsmiljø - Godt i gang Mulige besøg/gæste lærer/ aktiviteter: - Virksomhedsbesøg - Forældre med iværksætterbaggrund, sundhedsplejerske/skolelæge 13

3. fase 7. - 9. klasse Fra fælles Mål 2009 Slutmål efter 9. klasse: Arbejdsmarkedet Undervisnings- og arbejdsmiljø i samfundet Temaer og aktiviteter: Klassen tager udgangspunkt i et aktuelt undervisnings og/eller arbejdsmiljøproblem fra dagspressen og kan evt. se på samarbejde, medbestemmelse, sikkerhed på arbejdspladsen, løn og gode arbejdskammerater. Hvad betyder det, at uddannelsesinstitutionerne har et godt undervisningsmiljø og hvordan skal det være? Hvad betyder det, at der er gode uddannelses - og udviklingsmuligheder på jobbet? Hvad er stress og hvordan forebygger man stress? Hvad kan man gøre, hvis man ikke er tilfreds med sine uddannelses- eller arbejdsforhold? Hvad er tillidsrepræsentantens og sikkerhedsrepræsentantens rolle på arbejdspladsen? Hvad er Arbejdstilsynets rolle? Arbejdsmarkedet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for arbejdsmarkedsforhold, herunder vilkår for medarbejdere og selvstændige diskutere muligheder for at etablere og drive egen virksomhed forstå betydningen af det globale arbejdsmarked forholde sig til regler om undervisnings- og arbejdsmiljø beskrive problemstillinger om ligestilling og ligeværd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet diskutere de forskellige livsformers værdier og prioriteringer. Fra UU-Haderslev Forslag til emner i undervisningen: - Uddannelsesmuligheder efter folkeskolen - Informationssøgning. - Faktorer der påvirker et uddannelsesvalg- og et erhvervsvalg. - Uddannelsesplanlægning. - Livslang uddannelse. - Køns- og kulturforskelle i uddannelsessystemet. - Uddannelsernes tilbud og opbygning. - Uddannelsernes jobperspektiv. - Internationale uddannelsesmuligheder. - Erhvervsmuligheder regionalt, nationalt og internationalt - At tage beslutninger og træffe valg. - Livsformer og de værdier, vilkår og holdninger, der er karakteristiske for dem. Viden om de fem liv integreres i forløbet. De forskellige livsformer kan fx belyses ved interviews, litteratur, film m.m. 14 Mulige besøg/gæstelærere/ aktiviteter: - Præsentationsbesøg på ungdomsuddannelserne. - Virksomhedsbesøg. - Introduktionskurser på ungdomsuddannelserne. - Gæsteundervisere - Åbent Hus arrangementer. - Praktik

3. fase 7. - 9. klasse Fra Fælles Mål 2009 Uddannelse og erhverv Uddannelser, fremtidsperspektiver og bæredygtighed i landbruget Temaer og aktiviteter: Uddannelser i landbruget, i beslægtede erhverv og i tilknyttede brancher, fx inden for mad og ernæring, fødevareindustrien, teknologi, salg og marketing, transport, økonomi, forskning Videre- og efteruddannelse Landbruget som produktionsvirksomhed Landbrugets selvstændighedskultur før og nu Internationaliseringen i landbruget, fx eksport og samhandel, og de jobfunktioner og uddannelser, der er tilknyttet Job og erhverv i et globalt perspektiv Besøg på en dansk produktionsvirksomhed med henblik på undersøgelse af dens samhandel med udlandet. Eleverne forbereder interviews. Ideer til temaer, der i øvrigt kan indgå i undervisningsforløb om arbejdslivet: Virksomhedernes kvalifikationsvurderinger Uddannelsesprofiler på arbejdspladsen Virksomhedsprofiler Offentlige og private virksomheder Ligestilling og ligeværd på arbejdsmarkedet Videns- og servicesamfundet Projektarbejdsformen, frie agenter og netværksdannelse Det fleksible arbejdsmarked nationalt og internationalt Globaliseringens betydning for erhvervslivet Fremtidens arbejdsplads og arbejdsformer. Slutmål efter 9. klasse: Uddannelse og erhverv Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå sammenhængen mellem uddannelse og erhvervs- og jobmuligheder foretage en kontinuerlig opdatering af udviklingstendenser på uddannelses- og erhvervsområdet give eksempler på den internationale dimension i uddannelse og erhverv diskutere innovation og iværksætterkultur give eksempler på forskellige former for uddannelses- og jobsøgning. Temaer: Udenlandske forgreninger i produktionen, fx råmaterialers oprindelse og forarbejdning Uddannelser og efteruddannelser med internationalt tilsnit Implicerede sprog Salgsleddets samarbejde med udlandet. I grupper udvælges erhverv i virksomheden og beslægtede erhverv samt tilknyttede uddannelser. Produkt: Foredrag. Udstilling. Indtegning af samhandel på verdenskortet. 15

3. fase 7. - 9. klasse Fra UU-Haderslev Forslag til emner i undervisningen: - Fritidsjob - Det lokale erhvervsliv - Informationssøgning - Min vej Mulige besøg/gæstelærere/ aktiviteter: - Præsentationsbesøg på ungdomsuddannelser - Virksomhedsbesøg - Introduktionskurser på ungdomsuddannelserne - Ung til ung information - Gæsteundervisere - Åbent hus arrangementer Innovation, iværksætteri og entreprenørskab Udgangspunktet kan være, at skolen vil markere en begivenhed og/eller samle penge ind til et godgørende formål ved at gennemføre en skolefestival. Projektet kan gennemføres i større eller mindre målestok, for enkelte klasser, årgange eller afdelinger i skolen. Her er det beskrevet som en fælles opgave, der involverer alle skolens elever, hvor de enkelte aktiviteter er delprojekter i et overordnet projekt. Opgaven lyder: Vi skal skabe et produkt eller aktivitet, der kan underholde eller skaffe økonomisk overskud. Spørgsmålet er. Hvad skal vi finde på? Projekt Edison kun for kommunens 7. klasser sætte op og tage ned, og som kan genbruges. Skal det være genbrugsmaterialer? Kan der skaffes sponsorer? Kan boderne holde til blæst og regn? Spørgsmålene kræver involvering og samarbejde med mange mennesker i nærmiljøet. 9. klasserne får en anden bunden opgave: At stå for markedspladsens serveringsrestaurant: En virksomhed skal bygges op fra bunden, og et koncept skal idéudvikles. Den lokale handelsskole involveres og der samarbejdes om forhold omkring økonomi, markedsføring virksomhedsorganisation og jobsøgning. Myndighederne kontaktes omkring regler for hygiejne, moms mv. Det hele udmøntes i et færdigt koncept for restaurationen, men inden virksomheden kan starte, skal der bl.a. skaffes startkapital eller sikres kredit opslås stillinger, der besættes via ansættelsessamtaler gives instruktioner til tjenere og kokke i samarbejde med professionelle kokke/ tjenere i nærmiljøet eller i forældrekredsen fastlægges et menukort hvor mange retter til hvilken pris osv. skaffes (billige) råvarer af høj kvalitet DM i Skills for 9.klasser, arrangeres af erhvervsskolerne. 8. klasserne får en bunden opgave: At skabe ideer til design og fremstilling af boder, der er billige i materialeindkøb, lette at 16

Uddannelsesvalget 10. klasse og uddannelsesvalget 10. klasse er et frivilligt tilbud til alle unge, der har færdiggjort folkeskolen. Der er ikke formelle krav i forhold til Fælles Mål og derfor ikke nogle præciserede slutmål, der skal opfyldes i 10. klasse. UU-Haderslev vælger på trods af dette at komme med bud på, hvordan UEAorienteringen kan forsætte igennem 10. klasse. I 10. klasse skal eleverne fortsat arbejde med deres uddannelsesplan. Ofte er der tale om unge, der er meget i tvivl om uddannelsesvalget. Derfor kan UEAorienteringen betragtes som værende højaktuel for den gruppe af unge, der har valgt at gå i 10. klasse. Derfor vælger vi fortsat at præsentere slutmålene for UEAorienteringen, men må nødvendigvis også gøre opmærksom på, at UEA-orienteringen i stigende grad vil være for større eller mindre elevgrupper.10. klasse udbydes forskellige steder i kommunen under forskellige former. Derfor bliver dette forslag primært en præsentation af materialer. Erhvervsaktiviteter: Tema om pelsdyr Matematik i Landbruget ErhvervsTagfat Skole@industri Wauw det er plast Kommunikation mellem datamaskiner Friske fyre og seje sild Virksomhedsbesøg Arbejdsmarkedsaktiviteter: Samfundsfagligt: Skat Vi drømmer om Freds- og konfliktspil Chekpoint One Gæsteundervisere Fagforeninger: - Jobpatruljen - Dit Job - LO-skolekontakt Forslag til emner i undervisningen/ materialer: Uddannelsesaktiviteter: Åbent hus arrangementer o. li UI-Kurser Obligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO) Lærlingebesøg 17

Materialer Materialer Pædagogisk center/ UU Bestilles via: http://www.pd-center.skoleintra.dk Se også CFU Indskolingen Hvad laver de familien Dit livs kontrollør UEA i indskolingen Ar og Mi trolde og arbejdsmiljø Uddannelse til uddannelse UEA Mælkevejen emneforløb Memo et fiskespil Kartoffelrækken læsning Hvor kommer mælken fra? - dvd Grisestien undervisnings forløb Overbygningen Unge stemmer debaltspil om valgret og demokrati Uddannelsesbogen som portfolio Uddannelse til uddannelse UEA Pyramidespillet Det gode liv Min færden i øernes verden UEA Friske fyre og seje sild Livsfærdigheder emne Dit livs direktør uddannelsesvalget Mellemtrinnet Noget at bygge på iværksætteri Boligens teknik iværksætteri Dit livs chauffør at styre på livets vej PYRA spil tværfagligt undervisningsforløb om byggeri Uddannelse til uddannelse UEA På opdagelse i skolens arbejdsmiljø Storyline Lige om hjørnet UEA 18

Materialer Materialelinks: www.fiskericirklen.dk (Spil med havneby 3. klassetrin) www.skolenoglandbruget.dk (bl. a. Gårdbesøg med undervisningsmateriale 4-6 kl. uv-materialer om landbrug) www.forsvaret.dk Check Point one mobilt skoletjeneste Se under: skoletilbud og udstillinger Sitemap job og uddannelse www.skolekontakt.lo.dk (bl.a. 5 undervisningsforløb omkring job og arbejdsmarked samt politik) www.skole.di.dk (minplan interaktivt karrierespil til overbygningen. Hvordanlavesdet.dk æblefabrikken,produktionsspil mellemtrin. www.emu.dk/gsk/fag/udd/index.html Site med oversigt over forskellige UEA links. www.fremtidenerdin.dk/ Kampagne etableret af ligestillingsministeriet. Mulighed for interessetest. (test dine muligheder) www.gribverden.dk Ideer og praktisk information til unge, der vil til udlandet for at studere eller arbejde. www.danskbyggeri.dk undervisningsmateriale Kan downloades gratis. Uv-materiale til matematik 7. og 8. klasse www.ungmedjob.dk (dilemmaspil om arbejdsmiljø) www.ffe-ye.dk Èt års adgang koster 850 kr. En lang række undervisningsforløb med afsæt i innovation og iværksætteri samt erfaringsnetværk 19

Links Generelle sider til info og med vejledningsrelevans: www.ug.dk www.praktikpladsen.dk www.optagelse.dk www.elevplan.dk www.vejledning.dk www.brugforalleunge.dk www.jobstafetten.dk www.jobnet.dk www.gribverden.dk www.evejledning.dk www.ug/uddannelsesvælgeren dk www.forsvaretsdag.dk www.teamdanmark.dk www.eud-info.dk www.su.dk www.egu.dk www.bygfremtiden.dk www.danskbyggeri.dk/ Materialer til låns: Pædagogisk center CFU For yderligere links henvises til: www.uu-haderslev.dk 20

Egne noter 21

Egne noter 22

UU-vejledere Claus Qvortrup 74347933 / 23103770 clau@haderslev.dk Projektleder Mobication Ungevejleder Særligt forløb, praktik Conja Jensen 74347929 / 23363568 cnja@haderslev.dk 10. ved Kløften Helsehjemmet Ungevejleder Specialvejleder Hans Aage From 73225974 hajf@haderslev.dk Haderslev Realskole 8.-9. kl Jesper Aaskov 74347928 / 30652625 jeaa@haderslev.dk Favrdal - Fjelstrup skole Hoptrup Efterskole Karl Gunner Gregersen 74343307 / 21374434 kagg@haderslev.dk Gram Skole Fole friskole Lagoniskolen Ungevejleder Lars Bo Rasmussen 74347930 / 21374433 lbra@haderslev.dk AU elevator Sdr. Otting Skole, specialklasser Gl. Kvistrup interne skole Vojens Gymnastik og Idrætsefterskole Specialvejleder Ungevejleder STU Leif Hartmann 74347928 / 21374432 leih@haderslev.dk Sønder Otting Skole Ungevejleder Mads Hvelplund 74347932 / 22600131 mahv@haderslev.dk Lagoniskolen specialklasser STU Skole ved Stadion Fjordskolen Specialvejleder Olaf Kluge 74347935 / 30127528 olkl@haderslev.dk Praktikansvarlig Sønder Otting Skole Haderslev Kristne Friskole Favrdal - Fjelstrup skole Peter Rude 74347931 / 30129528 petr@haderslev.dk Haderslev Realskole 10. kl Sommersted Efterskole 10. ved Kløften Ungevejleder Rut von Qualen Tlf. 74347934 / 30313088 rvqu@haderslev.dk Moltrup Skole Dannevirkeskolen Stationen interne skole Lagoniskolen Gram skole, specialklasser Ungevejleder Specialvejleder Ung mor Den Tyske Skole 23