87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et mål for markedsforventningerne til den fremtidige udvikling i renter og valutakurser. De pengepolitiske myndigheder anvender bl.a. sådanne mål til at vurdere, hvilke forventninger markedsdeltagerne har til den fremtidige pengepolitik. Ligeledes har investorerne interesse i at kende markedsforventningerne i det omfang, at forskelle mellem disse og egne forventninger anvendes til formulering af handelsstrategier. En hyppigt anvendt metode til at måle investorernes forventninger består i at indsamle skøn for den fremtidige værdi af vigtige finansielle variable, fx den 10-årige rente om 12 måneder, fra et større antal markedsdeltagere og eksperter. Gennemsnittet af disse skøn kan da anvendes som et surveybaseret mål for markedets gennemsnitlige forventning. Fra et teoretisk perspektiv er fordelen ved at anvende surveybaserede forventninger, at de direkte kan fortolkes som panelets bud på fx rentens fremtidige niveau. Dette står i modsætning til implicitte forventninger udledt fra rentekurven, hvis fortolkning vanskeliggøres af bl.a. tidsvarierende risikopræmier. Denne artikel undersøger præcisionen af surveybaserede forecasts af lange renter og valutakurser, som er baseret på et gennemsnit af skøn fra bl.a. internationale investeringsbanker, jf. boks 1. Mere konkret sammenlignes nøjagtigheden af sådanne forudsigelser vedrørende et antal valutakurser samt de 10-årige tyske og amerikanske renter på 3- og 12-måneders sigt med en simpel forudsigelse om, at renter henholdsvis valutakurser forbliver uændrede over forecasthorisonten. Det konkluderes, at de surveybaserede skøn på fremtidige lange renter og valutakurser indeholder meget lidt information om den fremtidige udvikling.
88 KONSTRUKTIONEN AF SURVEYBASEREDE FORUDSIGELSER Boks 1 Consensus Economics Inc. offentliggør månedligt resultater af et survey, hvor et antal respondenter (typisk omkring 30) giver deres bud på den fremtidige værdi af en lang række makroøkonomiske og finansielle variable herunder et antal valutakurser samt 10-årige obligationsrenter for bl.a. USA og Tyskland 1. Gruppen af respondenter udgøres af investeringsbanker, store ikke-finansielle virksomheder, konsulentfirmaer, universitetsøkonomer mfl. Tallet, der rapporteres som "konsensusforventningen", er middelværdien af respondenternes svar. For de renter og valutakurser, som anvendes i denne artikel, findes skøn fra Consensus Economics tilbage til oktober 1989. Udover at forecasts fra Consensus Economics' ekspertpanel er hyppigt citerede, er der også teoretiske grunde til at interessere sig for et gennemsnit af mange individuelle forecasts. En omfattende litteratur 2 konkluderer således, at en kombination af forecasts ofte forbedrer forudsigelsesevnen betydeligt selv i forhold til det individuelle forecast, som historisk har været bedst. 1 2 Grupperne af respondenter for USA og Tyskland er ikke identiske, men inkluderer personer og virksomheder, som antages at have et særligt kendskab til det pågældende marked. De internationale investeringsbanker optræder dog i begge respondentgrupper. Se Timmermann (2005) for en oversigt over fordelene ved at kombinere individuelle forecasts. RESULTATER I dette afsnit sammenlignes præcisionen af rente- og valutakursforecasts fra Consensus Economics med det helt simple skøn, at lange renter og valutakurser forbliver uændrede over forecasthorisonten. Amerikansk 10-årig rente Tabel 1 viser forecastfejl for konsensusforudsigelsen og for det "naive" alternativ, at der ikke vil ske ændringer. Tabellen vedrører forecast af den amerikanske 10-årige rente om henholdsvis 3- og 12-måneder. De laveste forecastfejl er markeret med fed skrift. Det ses, at for forudsigelser på 12-måneders horisont giver konsensusskønnet anledning til en gennemsnitlig absolut forecastfejl på 91 basispoint, mens det naive skøn har en forecastfejl på 82 basispoint som middelværdi. Det naive skøn viser sig således mere præcist i gennemsnit. Det samme billede gælder for skøn på 3-måneders horisont. Resultatet afhænger ikke af, at fore- FORECASTFEJL FOR SKØN PÅ DEN 10-ÅRIGE AMERIKANSKE RENTE Tabel 1 Basispoint 3-måneders horisont 12-måneders horisont Konsensusskøn... 48 91 Ingen renteændring... 41 82 Anm.: Som rente er anvendt den 10-årige amerikanske benchmarkobligation. Der er anvendt 181 månedlige observationer for forecasts på 12-måneders horisont (oktober 1989 til oktober 2004), og 190 observationer for forecasts på 3-måneders horisont (oktober 1989 til juli 2005).
89 FORECASTFEJL FOR SKØN PÅ DEN 10-ÅRIGE TYSKE RENTE Tabel 2 Basispoint 3-måneders horisont 12-måneders horisont Konsensusskøn... 41 90 Ingen renteændring... 33 73 Anm.: Som rente er anvendt den 10-årige tyske benchmarkobligationsrente. Der er anvendt 181 månedlige observationer for forecasts på 12-måneders horisont (oktober 1989 til oktober 2004), og 190 observationer for forecasts på 3-måneders horisont (oktober 1989 til juli 2005). castpræcisionen måles ved den gennemsnitlige absolutte forecastfejl. Anvendes der i stedet gennemsnitlige kvadrerede forecastfejl, som i højere grad "straffer" store forecastfejl, er konklusionen uændret. En del af årsagen til dette bemærkelsesværdige resultat er, at renteniveauet er faldet betydeligt over den observerede periode (i gennemsnit et fald i den 10-årige rente på 26 basispoint pr. år). Dette rentefald har systematisk overrasket ekspertpanelet. Konsensusskønnet indebar en forventning om en stigning i den 10-årige rente på 12-måneders sigt i 140 ud af 181 tilfælde (77 pct.), hvilket står i kontrast til, at renterne i den observerede periode faktisk faldt i 65 pct. af tilfældene. Eksperterne fastholdt med andre ord en forventning om stigende renter gennem en periode karakteriseret ved vedvarende rentefald. Tysk 10-årig rente Tabel 2 viser de tilsvarende resultater for den 10-årige tyske rente. Billedet er det samme som for USA, dvs. det naive skøn viser sig mere præcist end konsensusskønnet på både 3- og 12-måneders horisont. For Tyskland pegede konsensusskønnet på stigende renter på 12-måneders sigt i 132 ud af 181 måneder, mens renten i praksis kun steg i 47 ud af disse måneder. Figur 1 illustrerer dette mønster. Valutakurser Sammenligningen af konsensusskønnet med det naive forecast gentages nu for valutakurser. I analysen indgår forudsigelser for amerikanske dollar over for henholdsvis euro 1, japanske yen og britiske pund. Tabel 3 viser den procentvise forskel i forecastfejl mellem konsensusskønnet og det naive forecast. Det ses eksempelvis, at for euro over for dollar giver konsensusskønnet i gennemsnit 14 pct. større gennemsnitlig absolut forecastfejl på 12-måneders horisont, end hvis det havde været skønnet, at valutakursen var forblevet uændret. Det ses, at konsensus- 1 I perioden før 1. januar 1999 anvendes D-mark over for dollar i stedet for euro over for dollar. Omregning er sket ved anvendelse af den officielle overgangskurs på 1,95583 D-mark pr. euro.
90 FAKTISK 10-ÅRIG TYSK RENTE SAMT KONSENSUS PÅ 12-MÅNEDERS SIGT Figur 1 Pct. 10 9 8 7 6 5 4 3 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 Faktisk 10-årig tysk rente Konsensusskøn 12 måneder frem Anm.: Som rente er anvendt den 10-årige tyske benchmarkobligationsrente. Skønnene vedrører oktober de angivne år. skønnet kun i tilfældet pund over for dollar på 12-måneders sigt har været en anelse mere præcist end det naive forecast. I lighed med resultaterne for skøn på de 10-årige renter er konklusionen for valutakurser ikke afhængig af det specifikke valg af kriterie til måling af forecastfejl. Tabellen viser desuden, at forskellen mellem præcisionen af konsensusskønnet og det naive skøn indsnævres, når forecasthorisonten øges. Dette er konsistent med, at paneldeltagerne i deres skøn inddrager viden om langsigtede fundamentale forhold, fx makroøkonomiske ubalancer. De finansielle markeders tilpasning hertil vil ofte manifestere sig over længere horisonter, mens udviklingen på det korte sigt i højere grad er uforudsigelig. PROCENTVIS FORSKEL I FORECASTFEJL FOR KONSENSUSSKØN OG NAIVT SKØN PÅ VALUTAKURSER Tabel 3 Pct. 3-måneders horisont 12-måneders horisont Dollar pr. euro... 27 14 Dollar pr. yen... 14 8 Dollar pr. pund... 6 0 Anm.: Positive værdier angiver, at konsensusskønnet i gennemsnit giver større forecastfejl end det naive skøn. Der er anvendt 181 månedlige observationer for forecasts på 12-måneders horisont (oktober 1989 til oktober 2004), og 190 observationer for forecasts på 3-måneders horisont (oktober 1989 til juli 2005).
91 KONKLUSION Analysen viser, at for 10-årige tyske og amerikanske renter har de surveybaserede skøn været mere upræcise end det "naive" skøn gående ud på, at renteniveauet i fremtiden forbliver uændret. Resultatet viser sig robust i den forstand, at det gælder for både tyske og amerikanske renter og på både 3- og 12-måneders horisont. Resultaterne er tilsvarende for de tre valutakurser på 3-måneders horisont, mens ekspertpanelets skøn i et enkelt tilfælde på 12-måneders sigt (dollar over for pund) var mere præcist end det naive skøn. Det må derfor samlet konkluderes, at informationsindholdet i de hyppigt citerede konsensusforventninger for amerikanske og tyske renter og tre vigtige valutakurser er begrænset. Det skal dog samtidig understreges, at denne konklusion ikke udelukker, at surveybaserede ekspertskøn på andre finansielle eller makroøkonomiske størrelser, fx økonomisk aktivitet eller inflation, kan indeholde nyttig information om den fremtidige udvikling. De finansielle markeder beskrives ofte som efficiente. I sin stærkeste form indebærer dette begreb, at al tilgængelig information er afspejlet i priserne på finansielle instrumenter. Dette udelukker dog ikke, at forudsigelighed i pengepolitikken eller systematiske risikopræmier kunne give anledning til en vis grad af forudsigelighed af renter og valutakurser. Eksempelvis er delvis forudsigelighed af obligationsrenter en teoretisk implikation af den såkaldte forventningshypotese for rentestrukturen. Analysen ovenfor understøtter imidlertid ikke eksistensen af en sådan forudsigelighed på horisonter op til 12 måneder. LITTERATUR Allan Timmermann (2005), "Forecast Combinations", i Handbook of Economic Forecasting (udkommer 2006).