gerlev legepark BevægelsesBørnehave Sæt fokus på bevægelse, motorik og udvikling i børnehaven med fysisk aktiv leg. gerlev Legepark, Skælskør Landevej 28, 4200 Slagelse, tlf. 5858 4065, gerlev@gerlev.dk
Bevægelsesbørnehaver UDVIKLINGSFORLØB FOR PÆDAGOGER OG BØRN Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget enhver dagsinstitution bør være bevidst om. Det er de fleste også, men af og til kan det være frugtbart, at få hjælp og inspiration udefra. Det er et sjovt og der er masser af praktiske øvelser! Formålet med dette udviklingsforløb er at hjælpe institutioner med at skabe en bevægelseskultur, der understøtter fysisk aktiv leg og bevægelse, som en naturlig del af det daglige pædagogiske arbejde. Målet er, at de institutioner, som ønsker at være Bevægelsesbørnehave, bliver bevidste om deres bevægelseskultur - som den er, og som man ønsker den skal være - og at man efter endt udviklingsforløb har konkret viden om en lang række lege og bevægelsesformer, der kan bruges aktivt i hverdagen. Udviklingsforløbet tager afsæt i den praksis, som deltagerne står i til dagligt. Undervisningen afholdes ude på institutionerne, hvor børnene deltager i den praktiske del af kurserne. Indholdet tilpasses altid børnenes alder og de fysiske rammer. De praktiske elementer bygger på gamle idrætslege og nyere former for fysisk aktiv leg. Fysisk aktiv leg virker ind på en række forskellige udviklingsområder, der ligger inden for dagtilbuddenes fokusområder: De fremmer sundheden; de udvikler børnenes sociale kompetencer; og de understøtter børnenes motoriske udvikling. Deltagerne vil gennem legen også skulle forholde sig til den daglige pædagogiske praksis. Vi reflekterer over den nuværende bevægelseskultur og arbejder med nye måder at gøre tingene på. Dette niveau af udviklingsforløbet har karakter af aktionslæring, styret af spørgsmål som: Hvorfor gør vi egentlig tingene på denne måde? og Skulle vi ikke forsøge at gøre sådan her i stedet for? GREJ TIL LEG Alle redskaber som bliver brugt i kurset er samlet i en Legetrækvogn, der er specielt skabt til målgruppen. Trækvognen indeholder redskaber til de fysisk aktive lege, som bliver gennemgået på kurset. Med trækvognen er alle redskaberne samlet et sted, og de er lette at tage med på legepladsen, i parken, i skoven eller indenfor. Med til vognen følger også kompediet Lege for Mindre Børn, som indeholder forklaringer af de lege, som passer rigtig godt til børn i alderen 1-6 år. Her kan pædagogerne hente inspiration eller genopfriske lege, der er gået i glemmebogen. 2 af 13
Overblik over udviklingsforløbet Forløbet varer typisk 7-8 måneder og består af to faser. Fase 1 har en fastlagt rækkefølge og fase 2 er fleksibel i forhold til institutionens ønsker. Indhold Indledende interview med legen i fokus Udforskning af institutionens bevægelseskultur med deltagerne Fase 1 Grundkursus i fysisk aktiv leg Introduktion til fysisk aktive lege handlingsorienterede reflektioner over lege- og bevægelseskulturen i institutionen Opfølgende samtale med coaching Det pædagogiske personale står selv for en række bevægelsesaktiviteter for deres børn, under vejledning og supervision af underviseren Fase 2 - valgfri rækkefølge af moduler Motorik og Leg Familieaktiviteter Legepladsudvikling Grundmotorisk træning af børn på 1-6 år Arbejdes med primærsanser: Den taktile, kinæstetiske og vestibulære sans Styrker kroppen og stimulerer hjernens modning Legedag med børnenes familier Pædagoger og børn viser forældrene deres nye legekultur Foredrag for forældrene om leg Gennemgang af de fysiske faciliteter - inde og ude Vejledning om enkle og billige forandringer af bevægelsesområder, for at fremme leg og bevægelse 3 af 13
Indledende interview: med legen i fokus FORMÅL Afklaring af hvor og hvordan den fysisk aktive leg kommer til udtryk i institutionens dagligdag. Målet er en kvalitativ vurdering af grundlaget for at videreudvikle bevægelseskulturen i institutionen. INDHOLD Repræsentanter for ledelsen og medarbejdere deltager i et indledende fokusgruppeinterview, hvor vi kommer rundt om spørgsmål som: Hvordan bruger I legen nu? Hvordan fremmer I leg og bevægelse i dag? Hvad er I gode til i forhold til leg Hvordan forankres nye bevægelsesaktiviteter? Hvordan ser jeres bevægelseskultur ud? Hvad er jeres succeskriterier for et forløb? Hvad ønsker I jer af et forløb? Hvordan videndeler I omkring leg og bevægelse Som Kirkegaard siger....når det i Sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt Sted, må man først og fremmest passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der! RESULTAT Fælles forståelse for den nuværende bevægelseskultur og udviklingsforløbet MÅLGRUPPE Pædagogisk perosnale i dagtilbud VARIGHED 2 timer 4 af 13
KURSUSDAG MED BØRN: GRUNDKURSUS I FYSISK AKTIV LEG FORMÅL Uddannelse af det pædagogiske personale i at arbejde med fysisk aktiv leg som pædagogisk redskab i dagligdagen. INDHOLD Kurset introducerer en række idrætslege, der fremmer fysisk aktivitet, børnenes sociale kompetencer samt den grundmotoriske udvikling. Kurset har en praktisk del, hvor der vises eksempler på, hvilke lege man kan lege, og hvordan de sættes i gang. Børnene deltager sammen med det pædagogiske personale, og instruktøren fra Gerlev Legepark instruerer i legene. I den teoretiske del, der kun er for de voksne, gennemgår vi de lege, der er blevet leget. Der tages afsæt i kompendiet Lege for mindre børn, som er udviklet af Gerlev Legepark specielt til denne type kurser. Der medfølger ét kompendium pr. institution ved afholdelse af kursus. Målet er, at idrætslege med støtte fra de voksne kan blive en del af børnenes egen legekultur og med tiden blive selvbærende. RESULTAT Kendskab til et udvalg af fysisk aktive lege til brug i børnehavens hverdag. Forståelse for hvordan lege sættes igang. MÅLGRUPPE Pædagogisk perosnale i dagtilbud VARIGHED 6 timer inkl. pauser PRAKTISKE FORHOLD Der kan deltage op til 25 børn i kurset. Teoridelen kan afvikles i to hold så der også er voksne til at passe børnene. Den praktiske del foregår udendørs, i det omfang vejret tillader det. 5 af 13
Praktikdag: Opfølgning med coaching FORMÅL Med afsæt i praksislæring arbejdes der med det pædagogiske personales egen formidling af de fysisk aktive lege. INDHOLD Kurset tager afsæt i de færdigheder, der blev grundlagt på grundkurset. Denne gang står det pædagogiske personale selv for at formidle legene til børnene, mens underviseren fra Gerlev vejleder og giver feedback. Der arbejdes både i forhold til den rent praktiske afvikling af legene samt den pædagogiske formidlingsform. I sin vejledning indlægger underviseren teoretiske refleksioner over de enkelte lege og pædagogikken. RESULTAT Det pædagogiske personale bliver fortrolige med en række fysisk aktive lege og begynder at beherske legepædagogikken nok til at arbejde videre med aktiviteterne på egen hånd. MÅLGRUPPE Pædagogisk perosnale i dagtilbud VARIGHED 6 timer inkl. pauser PRAKTISKE FORHOLD Der kan deltage op til 25 børn i kurset. Teoridelen kan afvikles i to hold så der også er voksne til at passe børnene. Den praktiske del foregår udendørs, i det omfang vejret tillader det. 6 af 13
Praktik og teori: Motorik og leg FORMÅL Deltagerne får gennemgået den grundlæggende viden om børns motoriske udvikling - på en legende let måde. INDHOLD Forløbet har fokus på leg som redskab for grundmotorisk træning af børn på 1-6 år. I legene arbejdes der med primærsanserne: Den taktile, kinæstetiske og vestibulære sans. Vi bruger lege, der vægter øjenkontakt, verbalisering og krydsbevægelser, hvilket stimulerer børns opmærksomhed og motiverer dem til at indgå i fællesskaber. Vi leger lege, der styrker benenes funktion, så bevægelse kan afvikles rigtigt over hofteleddet, som er det stærkeste fundament i forhold til bevægelse. Yderligere vil vi gennemgå lege, der stimulerer hjernen til yderligere modning og giver barnet mulighed for at passe på sig selv og undgå overbelastninger og skader. RESULTAT Kendskab til et udvalg af fysisk aktive lege til brug i træning af børnenes motorik. MÅLGRUPPE Pædagogisk perosnale i dagtilbud VARIGHED 3-4 timer inkl. pauser PRAKTISKE FORHOLD Der skal være plads nok til at alle kursisterne kan ligge ned. Den praktiske del foregår udendørs, i det omfang vejret tillader det. Børn deltager ikke, da teorien gennemgås under den praktiske del af kurset og teorien er ikke omsættelig for børn. 7 af 13
Legearrangement for familier: Familieaktiviteter FORMÅL Forankring af leg i institutionens sociale omgivelser. Pædagoger og børn med deres familier, forældre, søskende leger og har det sjovt sammen. INDHOLD Underviseren vil, støttet af børnene og deres pædagoger, sætte gang i fysisk aktivt leg på tværs af generationer. Efter legearrangementet deler Gerlev instruktøren de voksne i 2 hold, som på skift får det samme oplæg om leg. Det andet hold er samtidigt sammen med børnene. Slutteligt er der mulighed for at diskutere med underviseren om emner som børn/unge, leg, bevægelse og sundhed. RESULTAT En sjov oplevelse for institutionens pædagoger samt børnene og deres familier. MÅLGRUPPE Pædagogisk perosnale samt børn med deres familier. VARIGHED 3 timer PRAKTISKE FORHOLD Arrangementet kan med fordel afholdes i forbindelse med begivenheder, hvor børnenes familier alligevel er samlet, f.eks. sommerfesten, høstfesten eller en pædagogisk dag. 8 af 13
Vejledning: De fysiske rammer - Legepladsen og Udeområderne FORMÅL Udforskning og afklaring af hvordan legepladsen og udeområderne bliver bedre rum for leg og bevægelse. INDHOLD Instruktøreren fra Gerlev Legepark udforsker sammen med pædagogerne institutionens område og vejleder om enkle og billige forandringer, så fysisk aktiv leg og idræt lettere bliver en del af hverdagen. Vejlederen kombinerer sin viden om idrætslege, fysisk aktivitet og legepladssikkerhed med institutionens erfaringer, behov og økonomi. Hensigten er, at legepladser forsat er et rum for fri leg, men nu også et rum for læring, socialisering og kultur. RESULTAT En sjov oplevelse for institutionens pædagoger samt børnene og deres familier. MÅLGRUPPE Det pædagogiske personale, ledelsen, praktisk personale, evt. en arbejdsgruppe af forældre VARIGHED 3 timer PRAKTISKE FORHOLD Det vil være en fordel, hvis vi forud for et besøg modtager et oversigtskort over legepladsen samt billeder. 9 af 13
GERLEV LEGEPARK Vi vækker lysten til det legende og glæden ved bevægelse Fysisk aktivitet har stor betydning for børn og unges udvikling og indlæring. Leg udvikler vores motorik og kondition, men også vores sociale kompetencer, som er vigtige i både skolen og senere hen i livet. Lege er båret af fællesskab, hvor man skal nå til enighed og legens regler skal overholdes, for at legen kan være sjov og spændende. Gerlev er en Legepark hvor 20.000 børn og voksne hver sommer, siden 1999 har mødt legen. Legeparken er med i projekter over hele landet året rundt, hvor legen bruges som fysisk aktivitet hos en bred målgruppe. Klassiske lege og historiske spil er beskrevet af idrætsforsker ph.d. Jørn Møller i værket Gamle Idrætslege bind 1-4, som danner det forskningsmæssige grundlag for Gerlev Legepark. Gennem disse år har Gerlev Legepark samlet erfaringer om, hvordan man underviser i leg uden at ødelægge netop legens ustyrlige kerne, og hvilken slags læring, der kommer ud af legen. PÆDAGOGIK De ledende principper i vores pædagogik er aktivering og samskabelse. Gennem aktivering af vores deltagere formidles kendskabet til fysisk aktiv leg. Gennem at lege sammen lærer deltagerne hinanden at kende på en ny måde, som skaber sammenhold og grobund for udvikling. På samme tid får deltagerne inspiration til, hvordan de kan bruge principper fra legen i forhold til daglige praksis. Forløbet er baseret på at skabe viden, leg og samskabelse blandt deltagerne. Viden om legen opdyrkes, når deltagerne prøver forskelige lege og finder ud af, hvad der gør legen interessant på en arbejdsplads, i klasselokalet eller institutionen. Deltagerne leger med legen og eksperimenterer med at tilpasse kendte lege til deres situation og behov. Målet er at deltagerne i Gerlev Legeparks forløb får en god oplevelse, at de får inspiration til at bruge leg til at skabe trivsel, udvikling og masser af sjov og glæde. 10 af 13
Produktoversigt for Gerlev Legeparks øvrige produkter til institutioner med børn Seriøst Legende Undervisning Kvartersleg SKAB TRIVSEL, UDVIKLING OG LÆRING I KLASSEN Skab flow mellem undervisning og fysisk aktivitet LÆREREN ER FACILITATOR OG UDVIKLER AF LEGENDE UNDERVISNING Start og afslut fysisk aktiv leg på 15 minutter BEVÆGELSE OG LEG I DEN FAGLIGE OG UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Lær lege fra Gerlev legepark og afprøv dem straks med eleverne Til lærere og pædagoger i grundskolen Til lærere og pædagoger i grundskolen Legeagenter Bevægelsesbørnehaver UDDANNELSE AF ELEVER SOM LEGEAGENTER SKAB BEVÆGELSE I FRIKVARTERET LÆR FYSISK AKTIV LEG MED BØRN SKAB LEGENDE BEVÆGELSESKULTUR I OG OMKRING BØRNEHAVEN FORANKRING I LÆRERGRUPPEN CERTIFICERING SOM BEVÆGELSESBØRNEHAVE Til elever i 4-6 kl. samt koordinerende lærer på skolen Til børnehavers pædagoger, ledere samt børn og deres forældre 11 af 13
REFERENCER Nedenstående afsnit repræsenterer et udvalg af udtalelser fra tidligere samarbejdspartnere i offentlige og private institutioner. Sofiendal skole Jeg vil lige evaluere vores pædagogiske dag i forhold til besøget fra jer torsdag den 8 august. Vi fik 5 unge mennesker på besøg. Lærerne var opsatte på at møde jer efter at have siddet og lyttet i lang tid. Forventningerne var meget høje. Vi fik indfriet alle vores forventninger og mere til. 5 fantastiske unge mennesker kunne jeg havde jeg ansat dem med det samme. Positive, ihærdige, effektive, glade, livlige. Jeg kan kun på anbefale jer på den bedste måde. Det var fantastisk og det siger ALLE. Selv de lidt småskadede ældre damer nød de unge mænd og søde piger. Mange tak, fordi I gjorde vores dag super god! Afdelingsskoleleder, Sofiendal Skole, Kim Laursen SPAR DANMARK A/S Jeg vil bare sige tak for en super god og meget morsom dag. Vi fik alle grinet og rørt os på en rigtig god og sjov måde. Jeg tror de fleste af os kunne mærke dagen i kroppen også nogle dage efter. Mine kolleger er alle meget positive og vi har snakket meget om legene og de redskaber, vi fik af dig. Der er også mange roser til dig og din måde at få os alle sammen med i legen og efterfølgende sætte de forskellige lege ind i en arbejdsrelateret virkelighed. Alt i alt en rigtig god dag med mange dejlige oplevelser i nogle skønne omgivelser. En sådan dag SPAR Danmark varmt kan anbefale til andre. Marketingskoordinator, SPAR Danmark A/S, Helle Clausen INSTITUTION VEDBÆK Vi har i Institution Vedbæk, der består af fem institutioner/huse brugt Gerlev Center for Leg og Bevægelseskultur over et forløb med en intro formiddag og aktiviteter ude i hvert hus. Det har været berigende både, at få teori og praksis i et sammenhængende forløb. Alle husene har nydt at have to pædagogiske medarbejdere fra centret tilstede. De var meget inspirerende og igangsættere med legene på legepladserne. Aktiviteterne var godt planlagt og tilrettelagt alt efter alder, fra 0-6 år. Flere af husene er forsat med at bruge legene og ikke mindst fordi der fulgte en legetrækvogn med til hvert hus. Her er forskellige remedier, som kan tages i brug med det samme. De ældste børn går også selv i gang med, at udføre legene uden de voksne. Dette kan kun betragtes som en succes. Både personaler og børn er blevet inspireret af dette forløb, og det er helt sikkert noget, som der vil bliver fulgt op på i det levede pædagogiske udendørs liv i husene. Institutions leder, Institution Vedbæk, Gitte Berg 12 af 13
DANSK RØDE KORS, DIANALUND På skolen for asylansøgere i Dianalund underviser vi børn af asylansøgere, der endnu ikke er beskyttet af dansk lovgivning. Børnene har ofte været gennem traumatiserende oplevelser i deres hjemlande og på vej til Danmark. Vi bruger lege i vores pædagogik på skolen. Når vi tester eleverne på en traumetest, slår mere end halvdelen markant ud. Det betyder bl.a., at eleverne har rigtig svært ved at tackle konflikter. En af udfordringerne ved at arbejde med traumatiserede elever er at lære dem at håndtere konflikter. På en pædagogisk dag søgte vi inspiration i Gerlev Legepark for vores 40 lærere. Vi ønskede at opleve Playbuilding på egen krop. Det blev en utrolig velstruktureret dag, hvor instruktørerne i den grad lærte fra sig. Vi kom igennem et velafprøvet forløb, hvor der var en stor bevidsthed omkring legene, som vi alle blev involverede i. Det slog mig, at det var gamle lege, som jeg selv legede som barn. Det er vores erfaring, at når asylbørn leger, skal de guides op ad den såkaldte konflikttrappe, og så hjælpes ud af konflikten igen som en del af legen. Dette forløb matcher Playbuilding, så vi fik meget inspiration og viden i løbet af dagen. Flere af vores lærere har efterfølgende integreret Playbuilding i deres undervisning. Konflikter fylder meget hos børnene. Legene tages typisk i brug, når en konflikt er under optrapning. Derfor er legene en del af vores omsorgsarbejde. De skaber struktur og tryghed og får børnene til at slappe af. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med Gerlev Legepark. Skoleleder Paul Karoff, Dansk Røde Kors, Dianalund NORDEA Vi havde samlet 30 HR-professionelle fra Nordea Wealth Managements europæiske HRorganisation på et to-dages-seminar i svenske Ystad. I løbet af dette seminar havde vi brug for et energi-afbræk. Playbuilding fra Gerlev Legepark var supergodt til give os ny energi og sætte nye perspektiver på vores dialog med hinanden. Der er tale om et meget simpelt og meget effektivt koncept, som gav os alle god læring omkring vores kommunikation. Det er sjovt at lege. Det er ikke noget, vi gør ret meget som voksne. Her var det ganske legitimt, og alle kunne være med. Britt Blum var en meget nærværende instruktør, der fik involveret os alle. Ingen følte sig tvunget til at deltage, men alle deltog. Kollegerne har givet meget positiv feedback på legene. Vi taler stadig om dem. Vi fik bl.a. øjnene op for, hvordan vi bør være mere opmærksomme på den nonverbale kommunikation i vores dagligdag. HR Teamleder Lotte Schiffer, Nordea 13 af 13