Nyt. Nomeco. Et stærkt hold PRÆSENTERER ET STÆRKT ONLINE- UNIVERS. Over. nye vine. i Nomecos sortiment INSPIRATION OVERBLIK VIDEN

Relaterede dokumenter
Nyt. Nomeco VMI. entusiastiske deltagere. Hej, jeg skal bruge et badeovertræk til min gipsforbinding, er det noget, du kan hjælpe med?

Tips & ideer om kommunikation

Quick Guide til bedre online markedsføring MERSALG. med b2b webshop. Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing

NomecoNyt TEMA: NOVEMBER Serviceløsninger på nettet. Foto: Niels Jensen

%ved ikke, om GUIDE % 56 % MESTER VI HAR SPURGT OVER MESTRE. Sådan gør de bedste i byggebranchen. vælger at fakturere hver uge

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Giv mig 5 minutter til at forklare...

RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING. Overblik - Tryghed - Sikkerhed

Kom i gang med Adwords

NomecoNyt. TEMA: Restordrer - en kamp mod uret JANUAR 2007

BPW THE QUALITY FACTOR TT ONLINE. Nemt Hurtigt Sikkert.

15 måneders strategi/plan for Slipsefyr.dk

IT-løsning til trælaster NAV. Timber

BLACK FRIDAY Årets største handelsdag

BLACK FRIDAY Årets største handelsdag

Du skal ikke sælge sand i Sahara. Du skal sælge den støvsuger der suger det op.

Velkommen som ung i Nykredit

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker

Øget konkurrence, korteste ventetid, længste åbningstid og bedste tilgængelighed til apotek

10 trin til en succesfuld Facebook side

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

FÅ SVAR PÅ DINE PC-SPØRGSMÅL:

Nordenta Webshop. - online-bestilling har aldrig været lettere

QUICK GUIDE BORGERE For borgere med bevilling. Sådan bestiller du hurtigt og nemt dine hjælpemidler på webshoppen. Committed to your care

Myter og fakta om de danske apoteker

Nyt JUL PÅ APOTEKET. Nomeco - HVIS DU VIL HAVE FULDT TILSKUD TIL DIN MEDICIN NOVEMBER 2008 EN DUFT AF. Se med bagom kulissen KOM IGEN I MORGEN

Du har det sikkert på samme måde. Online marketing er en jungle og uigennemskueligt og du har helt ret.

400 DKK * Ring gratis Værdikupon: Udløbsdato: 50% rabat på licens*

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Alt du behøver at vide som Maker på Crate

Internettet. Tema. på ipad Opdateret d Ældresagens datastue Aktivitetscentret Bavnehøj. Nørre Snede Tema: Internettet på ipad

APOTEKERE 4- forskellige erfaringer

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side?

Danhost. Hjemmesideløsning

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress.

F.A.Q. - Mobile Pay Online

5, 10 eller 15 år til pension: Det skal du overveje

Blodtryksmåling på Korsør Apotek

Lager & indkøb. Henrik Kraup Leth

DET ER DA SMART. Nyt. Nomeco HOT OR NOT. Elektroniske hyldeforkanter: Fremtidens stregkoder gør det nemt og sikkert.

Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke

Velkommen til den nye GooSe 5

Ingen kender byen som os

Markedsføring og e-handel

50 % flere apoteker øger konkurrencen og giver længere åbningstider og korte ventetider

Ultrakort om Kop&Kande

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

Myter og fakta om de danske apoteker

SocialTime. Du kan gøre opmærksom på din nye Facebook-side eller app uden at bruge penge på reklamer. Gratis markedsføring START I DAG

Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress.

Oftede Stillede Spørgsmål

Nemt og enkelt udlejningsprogram! Tilgængeligt hvor som helst, når som helst gennem din browser!

Vejledning og kommentarer til ny version

Dropshipping. Dennis Wormark Larsen

45 % flere apoteker, længere åbningstider og rekordlav ventetid giver bedre tilgængelighed

BDO s digitale produkter

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE

Ledertræf på tværs. Indlæg vedr. sponsorbearbejdning

Eye tracking analyser din kommunikation, og sælg mere

Du har fået en fin ny hjemmeside. Alt er perfekt. Teksten er finpudset. Billederne spiller. Vennerne siger tillykke. Og lige om lidt, så sker der

Guide til brug af Iversen Emballage Webshop v.1.0

FREDAG D. 25. NOVEMBER BLACK FRIDAY FORVENTET DANSK OMSÆTNINGSREKORD

NomecoNyt TEMA: VMI SEPTEMBER 2006

BESKO ONLINE det helt rigtige valg

Problemstilling: Ordrestørrelsen bliver mindre men der kommer flere ordrer, der skal tastes

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

LinkedIn Vejledning. Formålet med LinkedIn. Den grundlæggende opbygning af din profil

Konditor- og Bagerbranchen CBP MARKEDSFØRINGSPORTAL - QUICKGUIDE KOM GODT I GANG

Få din egen hjemmeside

Den nemme vej til den rigtige løsning

Nyhedsbreve, der sælger

Faglig indsigt menneskeligt fokus. Guide til. e-bevillingssystemet

Velkommen hos Mediq Danmark

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen

Integration mellem OpenBizBox og E conomic

Få mere ud af det du allerede har. Sammen kan vi blomstre

Kom godt i gang med DanaShop

BDmobil. Brugermanual. - Altid lige ved hånden. BDmobil er dit bd.dk i lommeformat du har derfor altid dit bd.dk med på farten.

Vil du have en bedre bundlinje?

dit værktøj til vores værktøj

Josephine Ahm Til id på de sociale medier for B2B virksomheder 1 Inspirationsaften v/ Lasse Ahm Consult 16/03/2017

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

KASSER. Nyt. Nomeco. én gang om dagen giver bedre flow på apoteket. Vinkataloget er nu på nettet. - nemt og altid til at finde MARTS 2009

Fordele og faldgruber ved brug af sociale medier Google On Tour. Tåstrup 18/ Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

High Five 10 - Australien

Herning Vin Center. Vi fokuserer udelukkende på kvalitet og service ærlige reelle produkter til reelle priser.

SuperOffice. Europas ledende CRM software leverandør

Guide til webshop 2. JEG HAR ALLEREDE EN KONTO - HVORDAN FÅR JEG ADGANG, OG HVAD ER FORDELENE?... 2

Alt du behøver at vide som Maker på Crate

Aaby Advice Online Strategi, konceptet.

Problemstilling: Ordrestørrelsen bliver mindre men der kommer flere ordrer, der skal tastes

Det, du lige mangler siden Køb, når og hvordan det passer dig

My Shop. Funktioner, oversigt: Kom i gang: Online shop system

Salgsmål % 24% 39% 14% Hvor tæt kommer I på jeres salgsmål i 2016 / antal sælgere i salgsafdeling

Grafisk produktion & workflow: Alt til forfesten

Transkript:

Nomeco Nyt 40 nye vine Over i Nomecos sortiment Nr. 1 - februar 2017 Et stærkt hold NOMECOS MÆRKEVAREUNIVERS PRÆSENTERER ET STÆRKT ONLINE- UNIVERS INSPIRATION OVERBLIK VIDEN 1

6 Bioderma Et godt salgstip til håndcreme 2017 HANDLER OM RETTIDIG OMHU OG FULD FART PÅ SALGET Henrik Kaastrup - adm. direktør Leder 2 E-handel 3 Har du fået øje på Nomecos nye MærkevareUnivers? 6 Tidlig indsats mod dårlig økonomi nytter 8 Branchens bedste IT: Højteknologi bygget på en solid kerne 9 Jagten på skyldnere har givet bonus 10 KORT NYT 11 Nye, spændende vine i Nomecos sortiment 12 8 Først og fremmest velkommen til årets første nummer af Nomeco- Nyt. 2017 bliver et spændende og måske også udfordrende år for apoteksbranchen, der jo vil være præget af en ret markant nedsættelse af apoteksavancen. Dette har - sammenholdt med de historisk mange åbninger af nye filialer og dermed store investeringer - gjort, at vi i Nomeco har lavet vores egne analyser og fremskrivninger for 2017. De viser i korte træk, at den gennemsnitlige indtjening per apotek vil falde. Det er jo i sig selv hverken særlig nyt eller bekymrende. Men analyserne viser desværre også, at spredningen i apotekernes indtjening øges, og at antallet af apoteker, hvor indtjeningen ligger lavt eller direkte viser røde tal, stiger. At flage, at branchen står over for nogle udfordrende år, er jo normalt ikke noget, som Nomeco begiver sig ud i bl.a. fordi vi alle ved, at pendulet svinger tilbage igen, når gælden til det offentlige er betalt med forbedret indtjening til følge. Ikke desto mindre har vi i dette blad valgt at bringe en artikel, hvor vi opfordrer apotekerne til at forholde sig realistisk til apotekets økonomi og gå i dialog med os så tidligt som muligt, hvis der er problemer i sigte. Det er en svær balance for os. På den ene side ønsker vi for alt i verden ikke at male Fanden på væggen. På den anden side mener vi, at det er udtryk for rettidig omhu, at vi deler vores bekymring. Det er i lyset af det sidste, at vi har valgt at tage problemstillingen op. Heldigvis oplever vi også, at rigtig mange apotekere for længst har taget bestik af situationen og har fået trimmet forretningen. Det er sammen med et øget fokus på salg oftest det bedste, man kan gøre for sin bundlinje. I Nomeco vil vi gerne bakke yderligere op om apotekernes salg af mærkevarer. Derfor fortsætter vi vores fokus på at lancere nye værktøjer og løsninger, som støtter apotekets salgsaktiviteter. Og mens du læser dette blad, er vores salgs- og markedschefer på landevejen for at udrulle vores nyeste tiltag Nomecos MærkevareUnivers en ny hjemmeside, som du også kan læse mere om her i bladet. 12 Det er vores klare forventning, at MærkevareUniverset vil kunne bidrage til at booste apotekets salgsarbejde med ny inspiration, energi og viden - og ikke mindst nye værktøjer designet til at give kundeekspeditionen i skranken endnu et løft. Jeg håber, at I både tager godt imod vores bekymring for apotekets økonomi og vores hjælp til øget salgsfokus. På den måde bliver 2017 måske ikke helt så dystopisk, som vores analyser forudser. 2 NomecoNyt nr. 1 - februar 2017

E-handel Grænseløs handel Stigende konkurrence fra udlandet Konkurrencen om salget af lægemidler og mærkevarer bliver pludselig grænseløs, når man taler e-handel. Og forbrugerne kan ikke altid gennemskue, hvilket land et onlineapotek kommer fra. Derfor frygter den nyudnævnte online-apoteker Trine Løvgren Persson en ulige konkurrencesituation. D et er vigtigt, at de danske apoteker selv sætter sig på online-markedet, før det bliver overtaget af udenlandsk baserede webshops. En tredjedel af danskernes nethandel foregår i dag fra udlandet, og folk ved ofte slet ikke, at de handler med en udenlandsk shop. For det kan være svært at gennemskue, hvis det hele står på dansk, siger apoteker Trine Løvgren Persson, der driver Webapoteket. Hun nævner som eksempel hjemmesiden Mecindo.dk, der er engelsk, men hvor alt står på dansk. Og hun peger på, at vi endnu ikke har set de kæmpestore apoteks-webshops fra Holland og Tyskland, der med et enkelt greb i lommen kan gå ind på det danske marked. Så hvis de nye online-apoteker ikke nu lykkes med at blive kendt i Danmark, så kan markedet være tabt. Problemer med Google Her løber Trines apotek ind i næste problem, for hvis kunderne skal finde hende på nettet, så kræver det stor synlighed i søgeresultaterne. Og det er ikke så let at opnå: Jeg har i fem år nørdet med søgemaskineoptimering, men det store problem er, at jeg ikke kan få lov til at købe mig til en høj placering via de såkaldte Adwords-annoncer. For Google vil ikke have, at apoteker med receptpligtig medicin annoncerer. Skal det være tilladt, skal Google lave en aftale med Lægemiddelstyrelsen. Men Google rykker ikke på opgaven, selvom Styrelsen har taget kontakt og bedt om en aftale. Det er op ad bakke, og det er konkurrenceforvridning i forhold til de udenlandske webshops, når det er så svært for de danske online-apoteker at blive synlige på nettet. For uden denne synlighed får vi ikke kunder, siger Trine. Hun beskriver det som sin største markedsføringsmæssige udfordring: Jeg har en bevilling fra de danske myndigheder, fordi man fra Statens side gerne ser mere e-handel med medicin. Men jeg kan ikke få lov til at annoncere og tiltrække nye kunder. Det holder ikke. Nyt marked i Danmark Trine er glad for, at der er udstedt to bevillinger til online-apoteker, så de er flere om at få myndighederne i tale og lære danskerne, at man også kan købe sin medicin ad den vej. Danmarks anden nyudnævnte online-apoteker, Tine Vestergaard, peger på, at nethandlen med medicin er stigende i Danmark. Det er dog et relativt nyt marked herhjemme, mens Sverige og Tyskland er meget længere fremme. Det skal nok komme her også, men det vil kræve markedsføring, siger hun. TEMA fortsættes FAKTA For at øge danskernes mulighed for e-handel med medicin har myndighederne udstedt to rene online-bevillinger. Det ene er åbnet, og det andet forventes at åbne i løbet af foråret. Konkurrencen fra udlandet er dog hård. Det er lovligt for EU og EØS-lande at sælge medicin i Danmark, så længe webshoppens sortiment af lægemidler er tilladt og har en markedsføringstilladelse herhjemme. De danske online-apoteker skal leve op til den danske lovgivning, mens et udenlandsk apotek skal leve op til sit respektive lands lovgivning. F.eks. kan et engelsk online-apotek sælge lægemidler uden recept til danske privatpersoner, hvis disse lægemidler ikke kræver recept i England - på trods af, at det ville kræve recept i Danmark. 3

E-handel Foto: Jette Schultz Gazelle Online Apotek åbnede midt i december med apoteker TRINE LØVGREN PERSSON ved roret. Trine har en baggrund som leder og klinisk farmaceut på Sygehusapoteket Århus samt flere års erfaring fra lægemiddelindustrien. Her knap to måneder efter åbningen må hun erkende, at det er sjovt, men også benhårdt arbejde at være firstmover på et område med mange ubekendte. Hvad fristede dig ved bevillingen? At det var nyt land og en ny måde at anskue apoteksverdenen på. Det er smaddersjovt at være firstmover, og jeg er sikker på, det kan lade sig gøre at få høj faglighed og godt købmandskab til at gå hånd i hånd. Det mener både jeg og mine ansatte, som alle har et iværksættergen. Jeg har syv farmakonomer ved fuld bemanding, personale på lageret og bruger eksterne samarbejdspartnere. Vi skal sammen opfinde de dybe tallerkener, for her er processerne ikke givet på forhånd. Plejer er død, og der er mange ubekendte. Det er ikke kun mig, der får en god ide om natten det gør mine medarbejdere også. Hvad er forskellen fra et fysisk apotek? Det er en noget anden business-case. Jeg sparer husleje, for det er billigere at leje i et industrikvarter end på torvet, og jeg skal ikke indrette et fysisk apotek. Til gengæld skal jeg bruge helt enormt mange penge på at udvikle en webshop. Hele lagerstyringen og den tekniske adgang til hjemmesiden er helt nyt land, som også koster, og oven i det kommer udgifter til porto og emballage. Det tager også længere tid at lave en varebeskrivelse, som kunden kan forstå, og at lægge en vare i sortiment, men til gengæld kan jeg have mere på hylderne. Hvad med rådgivningen? Jeg har udelukkende uddannet personale til at sidde ved mail, chat og telefon, og vi vægter meget højt at følge op fagligt på bestillinger, som kræver mere information. Ingen ordre undgår en farmakonoms øjne. Får vi en recept, der kræver opfølgning, så ringer vi til kunden. Så essensen i fagligheden her er den samme som på det fysiske apotek. Fordelen er, at vi kan give alle kunder samme information og på den måde kvalitetssikre vores rådgivning. På et fysisk apotek skal du huske at give alle kunder samme information. Vores kunder kan få den automatisk, og vi har en drøm om at automatisere det yderligere. Hvilke kunder kommer i butikken? Vi har kunder fra hele landet og er helt uafhængige af den fysiske placering. Der er mange kvinder blandt vores kunder, og de går typisk på arbejde og har travlt. Og så er andelen af diskretionskunder markant større hos os midler mod eksempelvis fodsvamp og skæl fylder relativt meget. Er der nogle ubekendte? Hele lovgivningen og alle aftaler i sektoren er baseret på fysiske apoteker, så der er mange uafklarede spørgsmål og meget at tage fat på. Hvad betyder forsyningspligt for et online-wapotek? Hvordan beregner jeg ventetid? Hvad med 4-varer? Der opstår løbende nye spørgsmål, da vi som online-forretning jo møder kunderne på en anden måde, end det fysiske apotek gør. Vi søger at løse udfordringerne efterhånden, som de dukker op, og tager et skridt af gangen. 4 NomecoNyt nr. 1 - februar 2017

Iværksætterånd og faglighed er drivkraften Foto: Morten Wøldike TINE VESTERGAARD har en baggrund som apoteksfarmaceut og som kvalitetsansvarlig i lægemiddelindustrien. Hun har lang erfaring som leder, men det her har hun ikke prøvet før: At være en start up-virksomhed med sig selv som eneste ansatte og med en masse ubekendte. Og det er netop den udfordring, hun har søgt. Hun satser på at åbne apoteket i løbet af foråret. Hvad fik dig til at søge bevillingen? Det er helt nyt land. Det at kunne bygge sin egen virksomhed op fra bunden, træde ind på et nyt område og sætte standarden for online-apoteker er rigtigt spændende. Ikke mindst for mig, der altid har haft en drøm om at blive apoteker. Men jeg følte ikke, at et traditionelt apotek helt kunne opfylde mit behov for at lære nyt. Nu får jeg muligheden for at udleve min drøm med at skabe noget nyt og innovativt, og det har altid været min drivkraft. Hvad er din vision for apoteket? Jeg vil skabe den virtuelle skranke, hvor jeg vil overføre alt det bedste fra de fysiske apoteker og gøre det digitalt. Og jeg vil skabe noget, som kunderne ikke kan få på et fysisk apotek. Det handler om at tage det bedste fra de to verdener og kombinere dem. Jeg vil aktivere den viden, der findes i hovedet på farmakonomer og farmaceuter og omsætte det i et online-miljø. For jeg vil være mere end en shop, hvor man målrettet går ind og køber det, man har besluttet sig for. I min virtuelle skranke skal man kunne komme med et problem og få hjælp til at finde det, man har brug for. Det skal som resten af apotekssektoren være sundhedssystemets bindeled til kunden. Hvad er kundens fordel hos dig? Når man får rådgivningen på skrift, så kan man genfinde den og tage den frem, når der er brug for den, og man er lydhør. Et fysisk apotek er måske bedre til dialogen og til at sikre sig, at kunden har forstået beskeden. Men der er ingen garanti for, at man husker det. På et onlineapotek er der større sikkerhed for, at man får rådgivningen præcis, når man har brug for den og ikke lige, når man kommer fra lægen og har tusind andre ting i hovedet. Hvad er din første opgave? Som ny online-apoteker står jeg med helt andre udfordringer end andre nye apotekere: Jeg skal finde et lokale, der passer til den forretning, jeg gerne vil skabe, og jeg skal opbygge min skranke altså websiden, hvor kunderne skal komme ind i min butik. Den skal selvfølgelig markedsføres, så kunderne kan finde mig, og jeg kan få bygget en kundeportefølje op. Jeg starter med en enmandsdrevet virksomhed, men satser på, at vi snart bliver flere. Jeg glæder mig til at ansætte de første og selv skabe en virksomhed med den helt rigtige virksomhedskultur. Tænk at få lov til at skabe noget helt fra bunden med egne hænder! Hvad er fordelen ved at være online? Online-apotekerne er altid tilgængelige - også hvis man bor langt fra et apotek, eller hvis man har en travl hverdag. Jeg kan analysere kundens behov digitalt og derigennem lave en målrettet rådgivning. Den virtuelle apoteksfarmaceut holder aldrig ferie, har en uendelig god hukommelse og kan give en rådgivning, der aldrig er påvirket af eksempelvis antallet af kunder i kø. 5

HAR DU FÅET ØJE PÅ NOMECOS NYE MÆRKEVAREUNIVERS? INSPIRATION OVERBLIK VIDEN Det er nøgleordet for Nomecos helt nye hjemmeside, som apoteket kan bruge som hjælp til at sælge flere mærkevarer. Mærkevarernes betydning for apotekernes økonomi stiger markant i disse år. Og nu har apotekets mærkevareansvarlige og andre med interesse for området fået et helt nyt værktøj til arbejdet med at øge mærkevaresalget: En hjemmeside, der har fået navnet 'Nomecos MærkevareUnivers', og som giver inspiration, overblik og viden om de over 7.000 produkter i Nomecos mærkevaresortiment. "MærkevareUniverset er et fantastisk værktøj, når apoteket vil sætte aktivt ind på at tiltrække kunder. Mange af produkterne i vores sortiment er kædevarer, og de har selvfølgelig altid førsteret til apotekets hylder - og der er masser af information at hente om disse varer. Men apoteket har ofte også et vist råderum til selv at vælge produkter, der passer til kunderne, fortæller Dorte Taunø, der er chef for Nomecos mærkevareafdeling. Opdateret på nyhederne Hun peger på, at den skærpede konkurrence kræver et sortiment, der er interessant og relevant for kunderne. Det er alfa og omega at tilpasse vareudbuddet, så det passer til apotekets placering, kundeunderlag og de omkringliggende butikker. Med MærkevareUniverset bliver det hele mere overskueligt, og eksempelvis bliver det nemmere at følge med i nye produkter og serier, vi løbende introducerer. Man kan også vælge en tidsperiode og eksempelvis tjekke, hvad der kom af nyheder i sidste måned. Det er en mulighed, som flere apoteker har efterlyst. Præcise søgemuligheder MærkevareUniverset byder også på nye, smarte søgemuligheder. Eksempelvis kan man kombinere søgninger i brands, kategorier og mærkninger, så det bliver meget præcist. Der er lagt vægt på mere produktinformation, og produktbillederne er store og skarpe, så man kan læse produktinformationen på emballagen. Al vores viden om mærkevarer er nu samlet ét sted. Her finder man eksempelvis den faglige information og alle de regler og krav, man skal overholde. Eksempelvis sektorkrav og leverandørernes underskrift på, at de bliver overholdt. Det er noget, apotekerne bl.a. skal bruge i forbindelse med akkreditering. Men her er også den aktuelle liste over Nomecos udvalgsvarer og de tilhørende skilte, apoteket kan printe, lyder det fra Dorte. Hun opfordrer alle til selv at gå ind og tjekke og til at bruge MærkevareUniverset som en genvej og inspiration i en travl hverdag. Foto: Morten Wøldike Holdet bag Sortimentschef Dorte Taunø samt kategoricheferne Kim Zornig, Tina Skou og Rikke Jensen har sammen udviklet og vil løbende opdatere Nomecos MærkevareUnivers. De vurderer, at der på apotekerne er stor interesse i og behov for mere viden om mærkevarer. Dels har flere apoteker opfordret til at skabe et bedre overblik over det store sortiment, dels får Nomecos Kundeservice ca. 2.500 produktforespørgsler om måneden, hvoraf omkring halvdelen vedrører mærkevarer. 6 NomecoNyt nr. 1 - februar 2017

Al viden om mærkevarer samlet ét sted INSPIRATION GODE RÅD, TIPS OG TENDENSER Her kan du lade dig inspirere via små artikler om tendenser i markedet, sæsonrelaterede emner, gode råd om produkter og tips til salg. PRÆCIS OG VISUEL VARESØGNING Nomecos MærkevareUnivers giver dig mulighed for en mere præcis og skarp varesøgning. Nu kan du kombinere din søgning på fx leverandør, brand, kategori og forskellige mærkninger. Nyt! Visuel, overskuelig og inspirerende billedvisning, som gør det nemt at overskue indholdet i din søgning. NYE PRODUKTER INFO OM NYE PRODUKTER OG SERIER Bliv opdateret løbende og vær på forkant med nye produkter og nye produktserier i Nomecos mærkevaresortiment. Du får også mulighed for at læse den gode historie bag en produktserie. SØG PÅ PERIODE En helt ny periodesøgning giver dig mulighed for løbende at følge med i de nye produkter i Nomecos sortiment. GEM DINE FAVORITTER Når du bevæger dig rundt i 1 universet, kan du løbende gemme dine favoritter inden for både produkter, nyheder og tips. Efterfølgende har du mulighed for at printe dine favoritter og eventuelt dele dem med dine kolleger. Nomecos MærkevareUnivers er tilgængeligt fra både Serviceløsningerne og ipad. Bioderma Apoteket logger på med samme brugernavn og adgangskode som til Serviceløsningerne. Bioderma Et godt salgstip til håndcreme FAGLIG INFO OG VAREINFO Under faglig info kan du nemt og hurtigt få et overblik over relevante emner, så som Positiv/Negativ-listen, sektorkrav, leverandørgarantier m.v. Under Vareinfo finder du den velkendte varesøgning (som du kender fra Serviceløsningerne), men nu med alle relevante produktoplysninger samlet i en overskuelig visning med stort produktfoto. Har du fået bladet Nomecos Mærkevarer? Det er sendt ud til alle apoteksenheder sammen med en lille gave. Bladet er fyldt med inspiration og gode ideer både til dig og til apotekets hylder. 7 7

Tidlig indsats mod dårlig økonomi nytter Af Ken Rasmussen, Finansdirektør i Nomeco Bruttoavancen på apotekerne er med indgangen til 2017 blevet reduceret, og samtidig stiger udgifterne til de mange nye filialer. Resultatet kan blive flere økonomisk trængte apoteker. Heldigvis kan en tidlig indsats ofte afværge, at problemerne vokser, hvorfor en rettidig og åben dialog med Nomeco altid er en fordel. Man behøver ikke være den store økonom for at se, at apoteksbranchen går nogle økonomisk strammere år i møde. Ifølge vores beregninger vil der i 2017 være 220 mio. kr. mindre at gøre godt med på apotekernes samlede bundlinje sammenlignet med 2014. Og puljen af apoteker, der potentielt kan blive økonomisk trængte, vokser. Den nye reduktion af avancen er markant og vil alene i år trække et trecifret millionbeløb ud af sektoren, som skal betales tilbage til Staten. Dertil kommer udgiften til de mange nye apoteksenheder, der ifølge vores beregninger betyder en ekstraudgift på ca. 130 mio. kr. i 2017. Her er der indregnet øget løn, som er den største enkeltstående udgift, husleje, lagerbinding, varme m.m. De mange nye enheder betyder dog også øget mærkevaresalg, og vi anslår, at det vil stige med omkring 110 mio. kr. Trods det vil den samlede indtjening blandt apotekerne ifølge vores analyse tage et ordentligt dyk. Vi forudser et fald i gennemsnitsindtægten pr. apotek på mellem 800.000 og 900.000 kr. i 2017 sammenlignet med 2014. Der er selvfølgelig en vis usikkerhed forbundet med sådanne beregninger og analyser, men andre i branchen har nikket til dette, så det er nok ikke helt skævt. Ulighed er problemet Faldet i den gennemsnitlige indtjening skal selvfølgelig ses i lyset af de forudgående års gode indtjening. Så det, der virkelig giver anledning til bekymring, er den ulige fordeling apotekerne imellem. Tal fra Lægemiddelstyrelsen viser nemlig, at 18 apoteker i 2014 var økonomisk nødlidende i varierende grad. En teoretisk fremskrivning af tallene fra 2014 viser, at op imod 40 apoteker vil løbe ind i økonomiske udfordringer i 2017. Af disse må halvdelen imødese en årsindtægt på under 100.000 kr. Vores bedste råd til en økonomisk trængt apoteker er at henvende sig til Nomeco i god tid, før det går galt og jo før jo bedre. Ud fra en samlet gennemgang af apotekets økonomi, udfordringer og muligheder kan vi sammen lave en handlingsplan, der ofte kan få økonomien på fode igen. Dette er jo selvfølgelig en teoretisk funderet beregning, hvor flere forskellige faktorer kan ændre på konklusionerne. Og formodentligt rammer den faldende indtjening ikke helt så hårdt for de apoteker, der i tide har tilpasset deres forretning til de fremtidige økonomiske rammer og realiteter. Men vi kan under alle omstændigheder se, at den faldende avance vil være hård for flere, og det er baggrunden for vores bekymring. I værste 8 NomecoNyt nr. 1 - februar 2017

Driftsikre og moderne IT-systemer Foto: Katrine Rohrberg BRANCHENS BEDSTE IT: Ken Rasmussen har været Finansdirektør i Nomeco siden 2012 og kom fra en tilsvarende stilling i Novartis. Han har et indgående kendskab til apoteksøkonomi og opfordrer økonomisk trængte apotekere til at kontakte ham og gerne før problemerne bliver alvorlige. fald frygter vi, at enkelte apoteker ikke står til at redde og må lukke. Sig til i tide Vores bedste råd til en økonomisk trængt apoteker er at henvende sig til Nomeco i god tid, før det går galt og jo før jo bedre. Ud fra en samlet gennemgang af apotekets økonomi, udfordringer og muligheder kan vi sammen lave en handlingsplan, der ofte kan få økonomien på fode igen. Som grossist er vi i langt de fleste tilfælde den største enkelstående kreditor. Derfor har vi mindst lige så stor interesse som apotekeren i at få løst problemerne i tide. Foruden vores kendte services har vi kompetencer inden for både apoteksøkonomi og finansiering, så vi har mange strenge at spille på - og vi har erfaring for, at det virker. Jeg er helt klar over, at det for mange er lidt af et tabu at indrømme over for sig selv og omgivelserne, at økonomien i apoteket ikke har det så godt. Men det er en dårlig strategi ikke at se realiteterne i øjnene. For jo tidligere, man griber ind og får lagt en god plan for økonomien, jo større chance er der for at løse problemerne, inden det er for sent. Højteknologi bygget på en solid kerne Hos Nomeco får apoteket en logistik, der er baseret på branchens mest driftssikre og moderne IT-systemer. Nomeco skifter løbende ud og har netop opgraderet VMI-systemet, indført SAP og flyttet serverne til to højteknologiske datacentre. Selve centralnerven i systemet er dog konstant, og den har Nomeco selv ejerskabet over. Det har ifølge Nomecos IT-direktør Preben Nielsen mange fordele: Kernen i vores IT-system bliver opdateret og vedligeholdt af vores egen IT-udviklingsafdeling. Det er et af verdens mest anvendte og driftssikre systemer, som kører på moderne IBM-servere. Det lever altså op til de gamle dyder om, at det kan det, det skal, det er hurtigt at udvikle og har stor driftssikkerhed. Selv om vi fredag den 13. januar oplevede, at serveren var nede på grund af udefrakommende omstændigheder, så var vi lynhurtigt oppe igen. Servernedbrud kan ingen gardere sig 100 % imod, og det sker heldigvis uhyre sjældent. Vores oppetider er generelt astronomisk høje. Uden om den solide kerne i IT-systemet har Nomeco bygget en række moderne frontend-løsninger med høj brugervenlighed. Dem skifter vi løbende ud, når der kommer noget nyt og bedre. Men selve kernen har vi ingen planer om at udskifte, lover Preben. Han tilføjer, at hele IT-setuppet minder om det, man kender fra andre store og førende virksomheder. Eksempelvis Danske Bank, der har bygget moderne services som Netbank og MobilePay oven på et ældre og uhyre driftssikkert ERP-system. Det er klart den bedste og mest solide måde at sikre en stabil og samtidig udviklingsorienteret IT-platform på for en virksomhed. Det er almindeligt kendt i alle brancher. 9

Kort nyt FARLIGT GODS KENDER DU DET HER SYMBOL? Det er det internationale symbol for farligt gods i begrænset mængde og er at finde på de Nomeco-kasser, der indeholder farligt gods såsom hospitalssprit, visse typer cytostatika og acetone. Ifølge loven skal kasserne være mærket på denne måde, så apoteket kan tage sine forholdsregler, når de håndterer varerne. JAGTEN PÅ SKYLDNERE HAR GIVET BONUS Markant færre restordrer og et fåtal af skyldnere, der ikke leveres næste dag. Det er resultatet af en intensiv og konstant klapjagt på at finde og løse problemerne i hele forsyningskæden. Af Tina Doll Christensen Tina Doll Christensen er Service Level manager og Produktchef for Servicegraden i Nomeco. Hendes fokus er at sikre, at Nomeco altid har de rigtige varer på hylden, og at servicegraden over for apoteket er i top. 70% færre lægemiddelpakninger i restordrer pr. apotek på bare tre år. Så positiv har udviklingen været i perioden fra januar 2014 til januar 2017. Det viser en ny analyse fra Nomeco, der har målt på udviklingen af restordrer fra Nomeco til apoteket. Det er et gennemsnit over hele landet, så nogle vil selvfølgelig opleve mindre og andre mere. Vi ser også et udsving hen over ugen. Den positive udvikling i leveringsevnen er ikke kommet af sig selv. Den skyldes en benhård prioritering af alt, der kan mindske antallet af skyldnere på apoteket, og et stærkt fokus på hele forsyningskæden. Vi har set på alle processer såsom leverandørens leveringsevne, Nomecos egen håndtering og leverancerne ud til apotekerne. Din medicin er klar i morgen Der er også sket en forbedring i dag-tildag-leveringen af antallet af skyldnere. I dag er det under en promille af apotekets skyldnere, som kunder skal vente mere end én dag på. Det er typisk særligt dyre lægemidler, ikke-registrerede specialiteter, specielle mærkevarer eller varer, der er født med kort udløb. Det er vigtigt for den gode service, at apoteket kan sige: Din vare er klar i morgen. Forskellige lagerstrategier Den forbedrede servicegrad og dag-tildag-levering af skyldnere er ikke mindst vigtig i en tid, hvor vi oplever, at mange nye enheder vælger et smallere sortiment på lægemidler. Det stiller ekstra krav til grossisten. Derfor er det vigtigt, at vi i Nomeco proaktivt tilpasser vores sortiment af lagervarer og konstant arbejder på at forbedre vores leveringsevne. Når apotekerne skifter lagerstrategi, så tilpasser vi os. Vælger apoteket at have færre på lager af en vare eller at ændre den til en skaffevare, så øger vi vores sikkerhedslager. Så det er en indsats, der hele tiden er i gang. Der er ikke noget med at hvile på laurbærrene, men tværtimod hele tiden være på tæerne for at blive endnu bedre. VISTE DU: Over 70% af apotekernes minusvarer er varer, som apoteket selv har valgt skal være skaffevarer. 10 NomecoNyt nr. 1 - februar 2017

Ny, smart søgning på referencenummeret Nu bliver det nemmere at få overblik over de kreditnotaer og fakturaer, apoteket har modtaget fra Nomeco i forbindelse med eksempelvis en returordre. Det nye søgefelt finder du både i Serviceløsningerne og på ipad en. SÅDAN GØR DU: Gå ind i serviceløsningen Faktura/kreditnota og indtast ordrens referencenummer eller den tekst, apoteket har forsynet ordren med. Så får du en liste over alle de dokumenter, der hører til dette nummer/tekst. Søgningen går på tværs af de forskellige ordretyper, og beløbene bliver lagt sammen de vises både med og uden moms. KLARE FORDELE: Slip for at printe og manuelt sortere fakturaer og kreditnotaer Søgning via referencenummer giver hurtigt overblik på tværs af fakturaer og kreditnotaer NYHED i Nomecos udløbsliste Har apoteket fokus på medicinspild? Hvis ja, vil I blive glade for den nye finjustering af Nomecos udløbsliste. Finjusteringen støtter apoteker, som vælger at beholde nogle varer med begrænset udløb på lager så lang tid som muligt - f.eks. pakninger med få tabletter eller mindre tuber. Dette betyder, at lægemidlet kan anvendes helt frem til udløb, hvilket begrænser medicinspild og er godt for miljøet. NY MARKEDSCHEF I KØBENHAVN Anders Norstrand Fra 1. januar 2017 hedder Nomecos nye markedschef i København Anders Norstrand. Anders har været konstitueret i stillingen i nogle måneder. Jeg er glad for at være en del af en så professionel og omstillingsparat virksomhed, der altid har kunden i centrum, og jeg er ydmyg over for den opgave, jeg står over for. Men først og fremmest glæder jeg mig til at komme rundt og besøge de apoteker, der serviceres fra Nomecos Københavner-afdeling og til at fortsætte det gode samarbejde. Afdelingen består ud over Anders som hidtil af salgscheferne Kirsten Hansen og Sune Weilert. 11

Følg Nomeco på Facebook og LinkedIn Udgiver: Ansv. redaktør: Redaktør og skribent: Layout: Oplag: Udkommer: Tryk: Nomeco A/S, Borgmester Christiansens Gade 40, 1790 København V, Telefon 36 45 45 36 - www.nomeco.dk Henrik Kaastrup, adm. direktør, hka@nomeco.dk Merete Wagner Hoffmann, kommunikationschef, mwh@nomeco.dk Christa Job, cjo@nomeco.dk 1800 stk. 5 gange om året Kandrups Bogtrykkeri A/S Vinkatalog på vej NYE, SPÆNDENDE VINE I NOMECOS SORTIMENT I 2017 kan vi præsentere over 40 nyheder, her er et lille udpluk: Vi knokler på højtryk for at få endnu et spændende vinkatalog klar til apoteket. Indtil da kan du se og købe vinene i Nomecos Personaleshop og få et overblik i Priser og årgange, der ligger på Serviceløsningerne under Vinmappe. Zingled Out, American Zinfandel, Californien, 2014 Tommasi Rafael, Valpolicella Classico Superiore, 2014 Varenr. 866224 63,50 Vejl. 129,- SPAR 50% Varenr. 866242 79,- Vejl. 119,- SPAR 33% USA Frankrig En meget indbydende og frugtrig vin med noter af solmodne bær, vanille og chokolade. Fyldig og frugtig smag, hvor smagen af blåbær, blommer og solbær tydeligt kommer frem. En vin med masser af power, frugt og fylde! Clarendelle Blanc, Inspired by Haut-Brion, 2013 Varenr. 866294 87,50 Vejl. 129,- SPAR 32% Clarendelle Blanc har en smuk lysegul farve og en meget meget udtryksfuld duft med aromaer af tropiske frugter, citrus og blomster. Smagen er rund og fyldig med mineralske undertoner. Balancen i vinen er perfekt. Kort sagt en meget elegant vin med skøn finesse. Frankrig Italien Vinen har en kirsebærrød farve og en frugtrig bouquet. Smagen er tør, fyldig, moden og med et strejf af kirsebær kombineret med vanille i eftersmagen. Vigneto Rafael er fyldigere end de fleste Valpolicella-vine. Det skyldes den højere alkoholprocent og at vinen har lagret 2 år på slavonske fade inden aftapningen. Château Piada Barsac-Sauternes, 2013 Varenr. 866276 134,- Vejl. 179,95 SPAR 25% En gylden Sauternes-nektar på højt niveau. Vinen fra Château Piada fremstår tindrende gylden i glasset. Duften byder på indtagende nuancer af honning, blomster og crème brûlée. Smagen er indsmigrende elegant og smyger sig fløjlsagtigt om ganen. Dette er gylden Sauternes-nektar på højt niveau! 12 NomecoNyt nr. 1 - februar 2017