Årsrapport 2002 for Det Jyske Musikkonservatorium
Indholdsfortegnelse 1. Beretning for Det Jyske Musikkonservatorium 1.1 Mission og vision 1.2 Årets overordnede resultater 1.2.1 Finansielt resultat 1.2.2 Faglige resultater 2. Målrapportering 2.1 Kontraktmål 2.2 Udviklingen indenfor væsentlige områder 2.2.1 Arbejdstidens tilrettelæggelse udvikling af styringsredskaber 2.2.2 DJM s efter- og videreuddannelsesprogram 2.2.3 Etablering af seniorordninger 3. Regnskab 3.1 Bevillingsafregning 3.2 Årets regnskabsresultat 3.3 Akkumuleret overskud 3.4 Regnskabspraksis 3.5 Udgifter fordelt på hovedformål 3.6 Personale 4. Påtegning 2
1. Beretning for Det Jyske Musikkonservatorium I henhold til Lov nr. 289 af 27. april 1994 som ændret ved Lov nr. 142 af 17. marts 1999 (http://www.kum.dk/lovliste/) om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er det Det Jyske Musikkonservatoriums (DJM) hovedformål sammen med landets øvrige musikkonservatorier at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. DJM skal endvidere udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden- for konservatoriets fagområder. DJM er placeret på 3 adresser: Fuglesangs Allè 26, Århus V.; Jens Baggesensvej 90b, 8200 Århus N. og Markedsgade 1, 8600 Silkeborg Konservatoriet ledes i henhold til bekendtgørelse nr. 782 af 15. oktober 1997 af rektor. Efter bemyndigelse fra rektor deltager prorektor, klassisk studieleder, rytmisk studieleder, og administrationschef i konservatoriets daglige ledelse. Der er indgået resultatkontrakt mellem konservatoriet og Kulturministeriet for perioden 1/1 1999 31/12 2002. Der er indledt forhandlinger mellem konservatoriet og Kulturministeriet om resultatkontrakt for perioden 1/1 2003 31/12 2006, der forventes færdiggjort i marts måned 2003. Det Jyske Musikkonservatorium er omfattet af finanslovens 21.4, hvilket er hovedområdet "Videregående uddannelse" under Kulturministeriet. Her er konservatoriet optaget som 21.41.22 med følgende underkonti: 10. Almindelig virksomhed, 90. Indtægtsdækket virksomhed 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og 97. Tilskudsfinansierede aktiviteter. 1.1 Mission og vision Missionen Det Jyske Musikkonservatoriums rolle er at - fastholde og udvikle musikuddannelser på højeste kunstneriske niveau, - styrke uddannelsernes musikpædagogiske indhold, - aktivt deltage i og præge udviklingen af musik- og kulturlivet, og - sikre attraktive og udviklende muligheder for ansatte og studerende. Visionen Det Jyske Musikkonservatorium skal løbende udvikle de bestående uddannelser således, at de på det højest mulige kvalitative niveau - afspejler arbejdsmarkedets vilkår, - imødekommer de studerendes ønsker og behov, og - imødekommer institutionens egne og omverdenens krav. 3
Dette indebærer et løbende udviklingsarbejde med de bestående uddannelsers faglige form og indhold. Det indebærer også stillingtagen til, om der skal etableres nye uddannelser, enten til afløsning af eksisterende eller til at supplere det bestående udbud. Men det indebærer også at forskning, kunstnerisk virksomhed samt pædagogisk og kunstnerisk udviklingsarbejde til stadighed er en væsentlig del af undervisernes virksomhed således at selve undervisningen kan drage fordel heraf, både ved at sikre stadig inspiration og nytænkning og ved at markere Det Jyske Musikkonservatorium i regionen og på landsplan. Endelig indebærer visionen, at de såkaldte hjælpefunktioner til stadighed udvikles, således at studerende og undervisere får de bedst mulige vilkår. I forbindelse med udarbejdelsen af ny resultatkontrakt for perioden 2003 2006 har DJM arbejdet med en nyformulering af mission og vision. 1.2 Årets overordnede resultater 1.2.1 Finansielt resultat Som det fremgår af nedenstående tabel så udviser regnskabet for 2002 et mindreforbrug på ca. 135.000 kr. Aktivitetsforudsætningerne for bevillingen er opfyldt, og konservatoriet kan for andet år i træk fremvise et positivt regnskabsresultat. Finansielt resultat, 2002 Tabel 1 1000 kr. Indtægter 1.583 Udgifter 52.848 Resultat, brutto -51.265 Bevilling (nettotal) 51.400 Resultat, netto 135 Til videreførsel 135 Der henvises til afsnit 3, Regnskab, for en nærmere redegørelse for årets regnskabsmæssige resultater. 1.2.2 Faglige resultater 2002 var præget af flere forhold. Først og fremmest var 2002 året hvor DJM kunne fejre 75 års jubilæum og året var desuden præget af en lang række faglige resultater og udviklinger. Også administrativt var året præget af udvikling og omstilling. Antallet af studerende samt antallet af ansøgere, beståede og optagne fremgår af nedenstående tabeller Antal studerende i perioden 1999 2002 (opgjort pr. undervisningsår) Tabel 2 1999 2000 2001 2002 Antal 361 352 352 344 4
Ansøgere, beståede og optagne i perioden 1998-2002 Tabel 3 1999 2000 2001 2002 Udvikling i % - = fald; + = stigninging Ansøgere 254 276 230 205-19,3 Beståede 141 160 132 121-14,2 Optagne 72 99 90 69-4,2 Beståede i % af ansøgere 55,5 58,0 57,4 59,0 + 8,1 Optagne i % af ansøgere 28,3 35,9 39,1 33,7 + 19,1 Studentertallet har udviklet sig tilfredsstillende i perioden. Nedgangen først i perioden skete efter aftale med Kulturministeriet mens nedgangen sidst i perioden modsvares af en forrykning i de studerende mod flere i de dyre uddannelser. Under alle omstændigheder vil studentertallet variere en smule mellem årene, blandt fordi der tages et vist hensyn til den konkrete fordeling af studerende på hovedinstrument ved det årlige optag. Antallet af ansøgere har været faldende over perioden. Faldet har været mest markant på det klassiske område, mens antallet af rytmiske ansøgere har været mere konstant. Det er DJM s vurdering, at talentmassen ikke er faldet i sammen omfang, hvilket blandt andet kan ses af, at antallet af beståede ikke falder i samme omfang som antallet af ansøgere. Et faldende ansøgertal er dog uholdbart på sigt, og en række af DJM s aktiviteter i 2002 har da også blandt andet været båret af et ønske om at styrke fødekæden og DJM s synlighed regionalt og nationalt. Der skal særligt peges på aktiviteterne i forbindelse med DJM s 75 års jubilæum, hvor der blev afholdt 35 koncerter og workshops over en week-end samt udgivet en jubilæums CD og en jubilæums bog. Også opsætningen af operaen Den fiffige lille ræv af Janácek, turneaktiviteter for orkesterskolen, DJM s Big Band, AM-uddannelsen og RMB-uddannelsen samt afholdelsen af et nordisk stævne i Sang, Dans og Spil, der blev afholdt i august med støtte fra Nordisk Ministerråd og Nordpuls netværket skal nævnes i denne sammenhæng. Samlet er det DJM s vurdering, at resultaterne i 2002 har været tilfredsstillende. De har naturligvis været rettet mod de målsætninger for perioden 1999 2002, der er beskrevet i resultatkontrakten for perioden, men særligt i sidste halvår af 2002 har fokus også været rettet mod såvel den nære som den mere langsigtede fremtid for DJM. Det skyldes blandt andet, at der har været ført drøftelser med Kulturministeriet om den kommende kontrakt, hvilket naturligt har involveret overvejelser om både det korte og de lange sigt. Men også en række andre forhold har haft indflydelse på DJM s fremadrettede indsats og her skal særligt nævnes de kulturpolitiske indsatsområder og den politiske flerårsaftale for området foruden den generelle fødekædeproblematik, Uddannelsesrådets rapporter og evalueringen af kvaliteten i de klassiske uddannelser på det danske konservatorier. Hver især har de peget på en række problemstillinger med betydning ikke alene for DJM men for alle danske konservatorier. DJM er sindet at tage udfordringer op, og derfor vil følgende forhold især være i fokus i den kommende periode: 5
Kvalitetsudvikling af uddannelserne Erhvervsretning af uddannelserne herunder videre- og efteruddannelse Styrkelse af IT-kompetencer Øget internationalisering Indsats overfor fødekædeproblematik Fastholdelse og styrkelse af DJM s placering i musikliv og uddannelsessystem Styrkelse af FOKU-indsats og forskeruddannelse 6
2. Målrapportering 2.1 Kontraktmål Nedenstående tabel viser DJM s resultatmål for kontraktperioden 1999 2002. Langt hovedparten af målene er gennemført. Det er DJM s opfattelse, at målopfyldelsesgraden på mange måder må anses som tilfredsstillende. Dette hænger sammen med de omskiftelige vilkår som konservatoriet er underlagt samt ikke mindst konservatoriets økonomiske situation, sætter grænser for muligheden for at opfylde målene. Samtidig skal det også fremhæves, at der er gennemført mange andre projekter udenfor kontrakten. Målrapportering Det Jyske Musikkonservatorium 2002 Tabel 4 Oversigt over samlet målopfyldelse Indsatsområde/ Målopfyldelse Hovedformål Resultatmål Frist Resultat % Uddannelse Gennemførelsesprocent på mindst 85 Hvert år 90 % 100% Beskrivelse af styrket indsats for klassiske solistuddannelser 2000 Gennemført 100% Etablering af rytmisk solistuddannelse 1999 Gennemført 100% Gennemførelse af skolekoncerter, koncertturneer mv. Hvert år Gennemført 100% FOKU Nedsættelse af FOKU udvalg 1999 Gennemført 100% Indgåelse af individuelle aftaler om arbejdstidens anvendelse indenfor FOKU området Vurdere muligheden for etablering af Speech Lab 1) Gennemføre projekt om velumkontrollens betydning i sang uddannelsen 1999 Gennemført 100% 1999 Ikke gennemført 0% 2001 Gennemført 100% Etablering af Ph.D forløb 2001 Gennemført 100% Arrangere koncerter internt og eksternt Hvert år Gennemført 100% Skabe kompositioner af høj kunstnerisk kvalitet Efteruddannelse Udformning af model for kvalitativ evaluering 1) Hvert år Gennemført 100% 2001 Ikke gennemført 0% Andet Afholdelse af lærerseminar 2) Hvert år Gennemført 100% Færdiggørelse af strategi- og handlingsplan 3) 2002 Påbegyndt - færdiggøres i forbindelse med indgåelse af resultatkontrakt for perioden 03-06 75% Reformulering af personalepolitik 2002 Gennemført 100% Etablering af integreret administrativt IT system Styrkelse af det interne samarbejde mellem uddannelserne 1999 Handlingsplan udarbejdet og godkendt - er under implementering 75% Hvert år Gennemført 100% 7
Styrke og udvikle samarbejdsaftalen med DIEM Beskrive mulighederne for tættere samarbejde med Århus Universitet Vurdere muligeheden for etablering af projekter indenfor området mulitikulturel orientering Analysere mulighederne for samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner på Cuba, i England og nordiske lande Udfærdige beholdningsoversigter, værdifastsættelser og afskrivningsprofiler på instrumentarium mv. Hvert år Gennemført 100% Hvert år Gennemført 100% 2001 Gennemført 100% Hvert år Gennemført 100% 1999 Gennemført 100% Retroinddatering af biblotekets samling 2002 Gennemført 100% Ad 1: de nævnte projekter er ikke blevet gennemført af økonomiske årsager Ad 2: i 1999, 2000 og 2001 gennemførtes et årligt internatseminar for samtlige undervisere. I 2002 blev der gennemført en række møder og seminarer for mindre grupper af undervisere, men med et snævre og mere målrette sigte. Ad 3: begge handlingsplaner vil blive er færdigudarbejdet og vil blive implementeret i 2003. 2.2 Udviklingen indenfor væsentlige områder Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af udviklingen i 2002 indenfor 3 udvalgte områder: effektivisering af ressourceforbruget; DJM s efter- og videreuddannelsesprogram og etablering af seniorordninger. På hver deres måde har de 3 områder sat deres præg på DJM i 2002, og der er tale om områder, der er blevet vægtet på grund af deres betydning for DJM. DJM har, i lighed med Kulturministeriets øvrige institutioner, i gennem de seneste år fået reduceret sin bevilling og samtidigt har der forbrugt mere end bevillingen, hvilket har kunnet lade sig gøre da DJM har haft et akkumuleret overskud at tære på. Der har derfor været et behov for at skabe balance mellem forbrug og bevilling. Samtidigt har sikringen af et effektivt ressourceforbrug i almindelighed høj prioritet. En effektiv udnyttelse af ressourcerne er af afgørende betydning for uddannelserne jo bedre ressourceudnyttelse, jo flere og bedre uddannelser for de samme midler. Derfor har der i 2002 været fokus på dette område. Igennem flere år har DJM haft et betydeligt efteruddannelsesprogram og i 2002 fik DJM endvidere godkendt 4 videreuddannelsesforløb. Efteruddannelsesprogrammet har været delvist finansieret af tilskud fra Statens Musikråd, men dette tilskud er blevet væsentligt reduceret. Det har ikke været muligt at reducere efteruddannelsesaktiviteterne i samme tempo som tilskuddet er blevet reduceret og, efter- og videreuddannelsesområdet har derfor præget 2002 i både økonomisk og indholdsmæssig forstand. Som de sidste område for nærmere beskrivelse er udvalgt etableringen af seniorordninger. Etableringen af seniorordninger er sket som en udmøntningen af den generelle personalepolitik. Det er udtryk for et ønske om at fastholde og udbygge DJM som en attraktiv arbejdsplads, og dermed at 8
sikre et godt grundlag for undervisningen og FOKU-aktiviteterne. Derfor har det været i fokus i 2002 og vil være det i årene fremover. 2.2.1 Effektivisering af ressourceforbruget Et væsentligt indsatsområde i 2002 har været effektiviseringen af ressourceforbruget. Udgangspunktet har været, at hovedparten af ressourcerne skal anvendes til hovedformålene undervisning og FOKU, og at der sker en effektivt ressourceudnyttelse indenfor disse hovedformål. Som det fremgår af nedenstående tabel anvendes der i 2002 flere midler til undervisning og FOKU end i 2001, mens udgifterne til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner er faldet. Med til forståelsen af dette hører, at DJM i den samlede periode har reduceret det samlede udgiftsniveau, dels for at imødekomme reduktioner af bevillingen og dels for fjerne det merforbrug, der gennem nogle år var muligt på grund af et akkumuleret overskud. I 2001 skete udgiftsreduktionen primært på det administrative område mens det i 2002 primært skete på undervisningen. På trods af dette er det alligevel lykkedes at øge den relative andel af udgifterne, der anvendes til undervisning og FOKU. Fordeling af udgifter på hovedformål Tabel 5 2002-prisniveau Mio. kr. (brutto) Regnskab 1999 Regnskab 2000 Regnskab 2001 Regnskab 2002 Undervisning 30,2 28,9 24,5 25,0 FOKU 5,4 5,2 5,5 5,4 Generel ledelse og administration 7,6 8,2 7,8 6,9 Hjælpefunktioner 15,9 12,5 15,8 15,7 I alt 59,1 54,8 53,6 53,0 Med henblik på at sikre en effektiv ressourceudnyttelse har DJM i 2002 omlagt og effektiviseret dels den interne økonomistyring (se afsnit 3.2 for en beskrivelse) og dels styringen af arbejdstidens anvendelse for underviserne. Nedenstående tabel viser ressourceforbruget til henholdsvis undervisning og FOKU relativt til antal studerende og antal årsværk, der kan henføres til hovedformålet. Ressourceforbrug, årsværk og studerende Tabel 6 Beløb i 2002-prisniveau Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Beløb i 1000 kr. 1999 2000 2001 2002 Bruttoudgifter pr. årsværk, undervisning 420,1 419,0 377,4 416,6 Bruttoudgifter pr. studerende, undervisning 81,0 79,9 66,0 69,2 Bruttoudgifter pr. årsværk, FOKU 490,6 523,9 611,4 671,1 Bruttoudgifter pr. studerende, FOKU 14,9 14,9 15,6 15,6 Med hensyn til undervisningen, så er såvel bruttoudgifter/årsværk og bruttoudgifter/studerende faldet i perioden. Dette kan ses som en indikation på en mere effektiv ressourceudnyttelse i økonomisk henseende. Omvendt siger udviklingen intet om kvaliteten af undervisningen og det har også betyd- 9
ning, at der er sket reduktioner i omfanget af læste timer pr studerende. Det er forventningen, at der vil ske et yderligere fald i de kommende år, når der er fuld effekt af styringen af arbejdstidens anvendelse. Med hensyn til FOKU-aktiviterne så er der i perioden sket en stigning i bruttoudgifterne/årsværk, mens bruttoudgifterne/studerende er nogenlunde uændret. 2.2.2 DJM s efter- og videreuddannelsesprogram DJM har gennem en årrække haft et efteruddannelsesprogram, der delvist har været finansieret af tilskud fra Statens Musikråd. Tilskuddet er blevet reduceret væsentligt i de seneste år, og det har derfor været nødvendigt dels at omlægge efteruddannelsesprogrammet og dels at forøge DJM s egenfinansiering af samme. Af mange grunde er efter- og videreuddannelsesaktiviteter vigtige for DJM. Videre- og efteruddannelsesindsatsen er afgørende for den fortsatte kompetenceudvikling på det musikalske arbejdsmarked. I erkendelse af, at de hidtidige efteruddannelser ikke har været i stand til at dække behovene og heller ikke i tilstrækkeligt omfang har været erhvervsrettede, har DJM allerede igangsat nogle videreuddannelser i regi af voksenvidereuddannelsesloven. Konservatoriet ønsker, at udbuddet omfatter såvel musikere som musikpædagogiske tilbud indenfor både det klassiske og rytmiske område samt at der løbende udvikles brancherelaterede og mere kommercielt orienterede uddannelsestilbud som f.eks. den nystartede diplom i musikmanagement. Et centralt element for DJM fremover bliver at udvikle og koordinere udbuddet af efter- og videreuddannelse på musikområdet i fællesskab med de øvrige konservatorier. Efteruddannelse deltagere, timer og økonomi Tabel 7 1999 2000 2001 2002 Gennemførte kursustimer 7.421 8.465 8.243 2.823 Antal kursister 278 189 222 94 Antal årselever * 6,2 7,1 6,9 2,4 Bruttoudgifter, 1000 kr. (2002-niveau) 815 808 1.038 463 Nettoudgifter for DJM, 1000 kr. (2002-niveau) 115 125 484 308 * 1 årselev svarer til 30 underviste timer i 40 uger Som det fremgår af ovenstående har der i de seneste år været en omfattende efteruddannelsesvirksomhed ved DJM. I 2002 var det dog nødvendigt med en reduktion af aktivitetsniveauet da tilskuddet fra Statens Musikråd blev mere end halveret. Konkret var der kun efteruddannelsesaktiviteter i 1. halvår og der blev ikke igangsat yderligere flerårige kurser. Det har betydet, at DJM har finansieret en væsentlig del af omkostninger over det ordinære budget. DJM har dog fastholdt sin efteruddannelsesorganisation. Dels for at kunne genstarte efteruddannelsesaktiviteterne i 2003 og dels for arbejde med udvikling og igangsættelse af videreuddannelsesaktiviteter. 10
I 2002 indledte DJM et udviklingsarbejde, der foreløbigt har resulteret i planlægningen af 4 videreuddannelser, der efterfølgende blev godkendt af Kulturministeriet. Foreløbigt er der startet 2 videreuddannelsesforløb Diplom i Music Management og Diplom i Rytmisk Musik og Bevægelse, og det er hensigten af de øvrige Diplom i Børnemusik og Master i Militærmusik (????) opstartes i løbet af 2003. DJM føler sig rustet til at løse de fremtidige opgaver på efter- og videreuddannelsesområdet. DJM har erfaring med området i forhold til indhold, samarbejdspartnere og organisering, og vil kunne bære det med sig i et fremtidigt samarbejde med de øvrige konservatorier. 2.2.3 Etablering af seniorordninger et personalepolitisk tiltag DJM står overfor en betydelig udskiftning af fastansatte undervisere i de kommende år. Gennemsnitsalderen for de fastansatte undervisere er i efteråret 2002 opgjort til ca. 50 år. Da de rytmiske uddannelser, med undtagelse af AM-uddannelsen, er etableret indenfor de seneste 15 år, er der forskel mellem gennemsnitsalderen for de rytmiske undervisere ca. 46 år - og de klassiske ca. 54. år. DJM har derfor arbejdet med etablering af seniorordninger i 2002 indenfor rammerne af den generelle personalepolitik. Det sker primært af hensyn til sikring af viden i organisationen og dermed for at understøtte det høje kvalitative niveau i undervisningen og FOKU-aktiviteterne. Men det sker også for at bevare og udvikle DJM som en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække medarbejdere og sikre en ordentlig afgang fra arbejdsmarkedet for medarbejdere, der er ansat ved DJM. Konkret arbejdes der efter en model, hvor der tilbydes nedsat tid til 90% af det tidligere omfang og samtidigt fastholdes arbejdsgiverbidraget til pensionsordningen i et omfang svarende til en fuldtidsstilling. Desuden tildeles der FOKU-timer til særlige projekter typisk 150 arbejdstimer pr. år. I 2002 er der indgået 4 seniorordninger alle med docenter på sluttrin fra klassisk afdeling, der indtil aftalens indgåelse var på fuld tid. DJM har i denne forbindelse en merudgifter svarende til forskellen på det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag for en fuldtidsstilling og det tilsvarende for en docent på 90% af fuld tid. 11
3. Regnskab 3.1 Bevillingsafregning Bevillingsafregning 2002 Tabel 8 1000 kr. Bevilling Regnskab Årets overskud Disposition, oversk. der bortfalder Akkumuleret oversk. til videreførsel Driftsbevilling Lønsum 37.000 34.072 2.928-202 Øvrig drift 14.400 17.193-2.793 - -1 I alt 51.400 51.265 135 0 201 3.2 Årets regnskabsresultat Driftsregnskab 2002 for Det Jyske Musikkonservatorium fremgår af nedenstående tabel Driftsregnskab, 2002 Tabel 9 Løbende priser 2001 ------------------------ 2002 ------------------------ 2003 1000 kr. Regnskab Budget Regnskab Difference Budget Udgifter 52.360 53.253 52.848 282 0 Indtægter 1.864 1.853 1.583 147 0 Resultat, brutto 50.496 51.400 51.265 136 0 Bevilling (nettotal) 51.700 51.400 51.400 0 0 Resultat, netto 1.204 0 135-135 0 Resultatet har baggrund i flere forhold. I foråret 2002 blev der udarbejdet en betydelig og gennemgribende plan for besparelser, der primært indebar omlægninger af uddannelserne. Besparelsesplanen blev iværksat i forlængelse af en tilsvarende plan fra efteråret 2001, der primært indebar reduktion af de administrative omkostninger. Besparelserne havde effekt fra undervisningsårets start i august 2002 og det lykkedes langt hen af vejen at implementere planen i overensstemmelse med hensigterne. Det var dog nødvendigt at etablere en række overgangsordninger i forhold til uddannelserne ligesom reduktionen af lønudgifterne ikke slog fuldt igennem grundet varslingsregler. I 2003 vil besparelsesplanen have fuld effekt. Desuden fik DJM en tillægsbevilling på 0,4 mill. kr. til sikring af budgetoverholdelse, der modsvares af en tilsvarende negativ tillægsbevilling for 2003. Det er vurderingen, at der i årene fremover vil være balance mellem DJM s udgifter og bevilling. 12
Det skal dog bemærkes, at den endelige bevilling for 2003 og overslagsårene endnu ikke kendes da forhandlingerne om den kommende resultatkontrakt ikke er færdiggjort. Ved starten af regnskabsåret 2002 blev der etableret en struktur for økonomiopfølgningen ved DJM, der var mere formel end tidligere; der involverede flere parter og hvor der skete opfølgning oftere end før. Konkret udarbejdes der økonomirapporter for hver regnskabsperiode, indeholdende det akkumulerede forbrug, forventningen til årets samlede resultat på baggrund af det akkumulerede forbrug samt en beskrivelse af bevægelserne fra foregående periode i forhold til såvel forbrug som forventningen til årets resultat. Økonomirapporten forelægges konservatoriets ledelse ved førstkommende ledelsesmøde, der på den baggrund træffer beslutning om ændringer af aktivitets og udgiftsniveau, der herefter drøftes i samarbejdsudvalget og konservatorierådet afhængigt af ændringernes karakter. Efter ledelsesmødet fremsendes økonomirapporten under alle omstændigheder til samarbejdsudvalget og konservatorierådet, og rapporten drøftes på førstkommende møde i udvalget og rådet. Denne procedure har betydet to ting. For det første tilvejebringes løbende et overblik over den økonomiske udvikling, der gør det muligt for ledelsen at træffe de nødvendige beslutninger på et tidligt tidspunkt. For det andet er der skabt en stor grad af synlighed for konservatoriets medarbejdere og studerende om konservatoriums økonomiske vilkår og den løbende udvikling heri. Samlet kan det siges, at der i 2002 er sket en fortsat udvikling af DJM`s økonomistyring. Det er hensigten at fortsætte dette arbejde i 2003 blandt andet ved en nedbrydning af budget og konteringspraksis, der vil muliggøre dels en intern delegering af økonomisk kompetence og ansvar, og dels en bedre direkte registrering af centrale enhedsomkostninger. Der henvises til afsnit 1.2.1 for en oversigt over det finansielle resultat, 3.3 Akkumuleret overskud Akkumuleret resultat, 2002 Tabel 10 Løbende priser, 1000 kr. Ultimo 1999 Ultimo 2000 Ultimo 2001 Årets resultat Ultimo 2002 Hovedkonto 21.41.22. 2.200-1.100 65 135 200* * Bevillingsafregningen udviser et akkummuleret resultat ultimo 2002 på 201.000. Forskellen skyldes afrundinger. Som det fremgår af ovenstående tabel er det akkumulerede overskud ca. 200.000 kr. ultimo 2002. Det forventes anvendt i 2003 til løbende udvikling og omstilling af administration og uddannelser. I forhold til bevillingen udgør det akkumulerede overskud kun ca. 0,3 %, hvilket er en forbedring af resultatet fra 2001. Det er dog stadigt en for lille sikkerhed i budgetmæssig forstand. Målsætningen er derfor stadigvæk, at der budgetteres med et mindreforbrug på 1,5 2 % af bevillingen, hvilket 13
erfaringsmæssigt er nødvendigt for at kunne imødekomme de uforudsete udgifter samt de behov for omstillinger og udvikling, der vil opstå i løbet af året. 3.4 Regnskabspraksis Det Jyske Musikkonservatorium er omfattet af finanslovens 21.4, hvilket er hovedområdet "Videregående uddannelse" under Kulturministeriet. Her er konservatoriet optaget som 21.41.22 med følgende underkonti: 10. Almindelig virksomhed, 90. Indtægtsdækket virksomhed 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og 97. Tilskudsfinansierede aktiviteter. Den interne økonomistyring sker dels ved timestyring på undervisningsområdet, dels ved at de øvrige driftsudgifter disponeres i et såkaldt delramme-system. Konteringspraksis er blevet ændret i 2002. Formålet med ændringen er at skabe sammenlignelighed mellem Det Jyske Musikkonservatorium og øvrige konservatorier gennem en fælles konteringspraksis. Der har tidligere været en fælles forståelse af konteringspraksis mellem konservatorierne, men der er gennem årene sket en differentiering institutionerne i mellem. Konkret har det for Det Jyske Musikkonservatorium betydet, at yderligere dele af fællesudgifterne er konteret på hovedformålene undervisning og FOKU. Eksempelvis er dele af de indkøb, der tidligere blev konteret under hovedformålet generel ledelse og administration reelt udgifter i forbindelse med undervisning eller FOKU. Det samme gør sig gældende for nogle af de lønudgifter, der indtil nu er konteret under hovedformålet generel ledelse og administration. 3.5 Udgifter fordelt på hovedformål Af nedenstående tabel fremgår udgifternes fordeling mellem hovedformål Oversigt over hovedformål, 2002 Tabel 11 1000 kr. Indtægter Udgifter Resultat Undervisning 1.192 24.997-23.805 FOKU 156 5.246-5.090 Generel ledelse og administration 129 6.867-6.738 Hjælpefunktioner 106 15.738-15.632 I alt 1.583 52.848-51.265 Bevilling (nettotal) 51.400 Resultat, netto 135 Under hovedformålet Undervisning konteres udgifter til løn i forbindelse med undervisningsaktiviteter. Der er primært tale om skemalagt undervisning, men også lønudgifter i forbindelse med eksaminer, optagelsesprøver og studieadministration er medtaget her. Ligeledes er lønudgifter til 14
musikerassistance, mesterklasser o.a. medtaget. Endvidere er driftsudgifter i forbindelse med undervisningen medtaget. Disse udgør dog en mindre del af de samlede udgifter. Under hovedformålet FOKU konteres løn- og driftsudgifter til FOKU-virksomhed, herunder FOKU administration. Under hovedformålet Generel ledelse og administration konteres lønudgifter til ledelse og en række administrative medarbejdere. Endvidere konteres driftsudgifter i forbindelse med administration, eksempelvis administrative indkøb. Under hovedformålet Hjælpefunktioner konteres lønudgifter til biblioteksdrift, lydteknisk service og kantinedrift. Endvidere konteres driftsudgifter til de samme aktiviteter samt til instrumentarium. Endvidere konteres lønudgifter til pedeller og teknisk chef samt drifts- og lejeudgifter i forbindelse med bygninger. Konservatoriets kerneområder er undervisning og FOKU det vil sige forskning, kunstnerisk virksomhed samt udviklingsarbejde. De to kerneområder anvender henholdsvis ca. 47 % og ca. 10 % af de samlede ressourcer i 2002 De resterende ca. 43 % af ressourcerne anvendes til ledelse og administration, bygningsdrift og andre hjælpefunktioner. Det skal bemærkes, at fordelingen af ressourcer mellem disse områder baserer sig på i mange tilfælde vanskelige og arbitrære fordelinger af udgifter og indtægter. Fordelingen af de samlede nettoressourcers anvendelse i perioden 1999-02 fremgår af nedenstående figur. Figur 1: Nettoudgifternes relative fordeling på hovedområder i 1999-02 (procent, 2002-niveau) 60 50 40 30 20 1999 2000 2001 2002 10 0 Undervisning Ledelse og administration 15
De relative udgifter til undervisning og FOKU falder gennem perioden, men er svagt stigende fra 2001 til 2002. De relative udgifter til ledelse og administration er faldet gennem de sidste 3 år, mens de relative udgifter til hjælpefunktioner er faldende over perioden for derefter at stige i 2001. En væsentlig forklaring på stigningen er, at konservatoriet fra og med 2001 er overgået til SEAordningen og derfor betaler husleje for bygningerne på Fuglesangs alle, hvilket ikke er sket før. 3.6 Personale Antal årsværk og deres fordeling på hovedformål fremgår af nedenstående tabel Personale Tabel 12 Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Årsværk 1999 2000 2001 2002 Fagligt personale 83 79 74 68 Teknisk/administrativt personale 25 24 26 25 I alt 108 103 100 93 I perioden er der sket et fald i antal årsværk for det faglige personale. Det er primært sket i gruppen af timelærere og andre uden fast ansættelsesmæssig tilknytning til DJM. Det skyldes den generelle tilpasning af udgiftsniveauet til de ændrede bevillingsmæssige forudsætninger. Med hensyn til det teknisk/administrative personale, så er der over perioden ikke sket ændringer dog er der et fald på 1 årsværk fra 2001 til 2002. Med til dette billede hører, at der i perioden er blevet ansat en række medarbejdere i fleks-job, der er udgiftsneutrale for DJM. Oversigt over tilgang og afgang af personale fremgår af nedenstående tabel Tilgang og afgang af medarbejdere Tabel 13 Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Medarbejdere 1999 2000 2001 2002 Tilgang 4 5 1 0 Afgang 1 10 4 7 Relativt til det samlede antal årsværk, er personaleudskiftningen på DJM på et lavt niveau. 16
4. Påtegning Århus, den april 2003 Det Jyske Musikkonservatorium Henrik Svane Rektor Knud Aarup Administrationschef Kulturministeriet godkender herved Det Jyske Musikkonservatoriums årsrapport for perioden 1. januar til 31. december 2002. Årsrapporten giver et retvisende billede af institutionens økonomiske og faglige resultater, jf. 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 (regnskabsbekendtgørelsen) samt Akt 63 11/12-2002. For så vidt angår de dele af årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab, opfylder årsrapporten kravene i regnskabsbekendtgørelsens 39. København, den april 2003 Karoline Prien Kjeldsen Departementschef 17