Medlems Orientering. Nu kommer der gang i Ørestad Syd. Nr. 2 2005. AMAGER Erhvervsråd



Relaterede dokumenter
Københavnertunnelen og Købehavns City Terminal, 16. juni 2006 Københavns nye City Terminal & Metrostation Operaen (Cityringen) 16.

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

Nyt Bynet på Amager - Fra Cityringens åbning i 2019

Notat vedr. trafikale konsekvenser af et scenarium for byudviklingen på Nordøstamager


ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

LØBERUTER TIL MELLEMHOLDET. Løberuterne kan ses på: søg Motionsklubben Amager Mellemholdet

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Til lokaludvalgene, Ældrerådet, Handicaprådet og Ungeråd KBH 5. januar 2018

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Havnetunnel i København?

Ørestadens arkitektur

Udbygning af den kollektive trafik i København

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat vedr. trafikale konsekvenser af et scenarium for byudviklingen på Nordøstamager

Det medfører et samlet krav om at etablere 207 parkeringspladser på området.

Strategiske valg for ringforbindelserne omkring hovedstaden. Transportens dag, 2. maj 2011 Statuskonference for de strategiske analyser

LØBERUTER TIL MELLEMHOLDET. Løberuterne (46) kan ses på Søg Motionsklubben Amager Mellemholdet

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring?

Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret. - Opsummering -

Lokaludvalget havde den 21. januar et borgermøde om sagen. Ca. 60 borgere deltog. En opsummering af synspunkterne:

Det vil i den forbindelse være relevant at vurdere de trafikale aspekter af en eventuel etapeopdeling af en østlig ringsvejsforbindelse.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Opsamling på dialogproces Generelt har holdningen til den nye cykel- og gangbro ved Vester Voldgade været positiv.

Udbygning af den kollektive trafik i København

Orientering om forudgående høring om udvikling af Bella Center

Medlems Orientering. Af Svend Pedersen, ADhoc Foto: Michael Paldam

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

INDSTILLING OG BESLUTNING

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

Cityringen binder byen sammen

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen

indkaldelse af idéer og forslag

NY BYDEL I VORDINGBORG

KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Nyt Bynet i Indre By og Christianshavn

NY BYDEL I VORDINGBORG

Medlems Orientering. med en god infrastruktur i alle henseender.

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-redegørelse - Den Blå Planet (det nye Danmarks akvarium)

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november Center for Byudvikling, 12. december 2013.

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Nyt Bynet på Vesterbro/ Kgs. Enghave

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.

Applebys plads Karréen

By og Havn ønsker til rammeændringer i Kommuneplan november 2018

Byudvikling og trafik 18. juni Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Teknik- og Miljøforvaltningen

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

Københavnertunnelen. OPP-Pilotprojekt: INDHOLD: S P O T L I G H T. Prospekt

Indstilling i pkt. 5 på dagsorden TMU forslag 1-5 er vedtaget.

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

Til Teknik- og Miljøudvalget. Bilag til udvalgsindstilling. Inderhavn, cykel-, gang- og løbesti. 28. februar Sagsnr.

Fastsættelse af parkeringsdækning for biler i forslag til lokalplan for Skolen ved Sundet.

I forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes:

RAMBØLL DANMARK. Viden der bringer mennesker videre. Local partner Global knowledge

Regionplantillæg. TV-byens fremtidige anvendelse. Retningslinier og redegørelse

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikplan / Jeppe Grønholt-Pedersen. Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D

NIELS BOHR SCIENCE PARK

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

Københavns Kommune. Notat. 1 Baggrund

Louise Johannsen. Kære Torben og Søren

Faktaark om trængselsudfordringen

Nyt Bynet i Tårnby Kommune

Lokalisering af P-Anlæg

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen

Byplanlægning. Indhold

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

Strategi for byernes erhverv

Københavnertunnelen. OPP-Pilotprojekt: INDHOLD: S P O T L I G H T Prospekt Motorring 2 Øst: City Terminal med Metrocityring Station Operaen

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Teglholmen og Sluseholmen svigtes af Sydhavnsmetroen

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

By & Havn. By & Havns arealer

Trafik- og Miljøplan Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter

Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr Betalingsring i København. Dokumentnr

Transkript:

AMAGER Erhvervsråd Medlems Orientering Nr. 2 2005 Nu kommer der gang i Ørestad Syd Den vedtagne lokalplan omfatter det ca. 75 ha store areal af Ørestad, der er beliggende syd for Øresunds-forbindelsen samt vest for Ørestads Boulevard. Desuden indgår den projekterede Otto Baches Allé. Endelig bliver stenene fjernet på Otto Baches Allé Amager Erhvervsråd har i mange år haft vejforbindelsen fra Kongelundsvej til Ørestads Boulevard højt prioriteret. Nu kommer denne vejforbindelse, der også vil aflaste Englandsvej og give god adgang til Metroens sydligste station, Vestamager, hvor der er planlagt en større parkeringsplads. Lokalplanen for Ørestad Syd skal muliggøre etablering af en moderne bydel med ligelig fordeling af boligarealer og andre byfunktioner, herunder arbejdspladser og servicetilbud og et samlet etageareal på 1,2 mio. m 2. Med lokalplanen sikres et fortsat boligudbud i Ørestad, hvilket er væsentligt på baggrund af de begrænsede muligheder for yderligere boligbyggeri i de allerede lokalplanlagte dele af Ørestad. Masser af P-plads Ni P-huse til i alt ca. 7.000 biler vil sammen med en begrænset overfladeparkering dække parkeringsbehovet.

INDHOLD Nu kommer der gang i Ørestad Syd... 2 Miljøgevinster og hurtigere og mere sikker afvikling af trafikken 3 Amager Strand indviet... 3 Københavnertunnelens linieføring... 4 CENTER BOULEVARD HANNEMANNS ALLÈ ØRESTADS BOULEVARD M M Amager Erhvervsråd støtter integrationsbestræbelserne i Østersøregionen... 6 M OTTO BACHES ALLÉ Kommende arrangementer 7 AMAGER Erhvervsråd Medlems Orientering Udgives 2-4 gange årligt Udgiver: AE MedlemsOrientering c/o Amager Erhvervsråd International House Center Boulevard 5 2300 København S Tlf.: +45 32 50 44 01 Fax: +45 32 50 44 31 e-mail: amagererhverv@vip.cybercity.dk Web-adr.: www.amagererhvervsraad.dk Redaktion: Lars Albrecht Jensen (ansv.) Hugo Andersen Svend Pedersen Tilrettelæggelse: ADhoc tegnestuen Tryk: Jørn Thomsen Offset Oplag: 1200 Annoncering og indlæg Evt. indlæg og materiale til annoncer, som ønskes bragt i næste udgave af Amager Erhvervsråds Medlems Orientering bedes venligst sendt til ovenstående adresse. Et byliv af mangfoldighed Det er byens liv i byens rum, der er i fokus. Byens fælles ude-rum er udformet og udstyret til at tilgodese alle former for byliv, både det stille, rekreerende, det kulturelle, leg og ophold, idræt og bevægelse i en skøn forening. Et byliv af mangfoldighed, boliger, arbejdspladser, kultur og idræt skal kunne optræde samlet og hver for sig i byens rum. Langs Hovedstrøget kan der indrettes 6.000 m 2 butikker. I det øvrige lokalplanområde kan der desuden indrettes mindre butikker, som betjener lokalområdet Der forventes at blive behov for en skole og 6-7 daginstitutioner. Desuden overvejes det at etablere et plejecenter og et sundhedscenter, og sandsynligvis vil der også blive opført en kirke og et kirke-center. Læs mere på www.planogarkitektur.kk.dk Nu kommer der gang i Ørestad Syd... Ørestad Syd vejbetjenes fra den overordnede vejforbindelse Center Boulevard, Hannemanns Allé, Ørestads Boulevard og Otto Baches Allé. Fra Hannemanns Allé betjener tre adgangsveje det nordlige område samt en eventuel bebyggelse i Byfælleden, og fra Ørestads Boulevard betjener to adgangsveje det sydlige område med de tre nord-sydgående lokalgader. Størstedelen af bebyggelsen vil ligge inden for en gangafstand fra eksisterende metro-stationer på 600 m, og vil dermed få en højklasset kollektiv trafikbetjening til størstedelen af kommunen og regionen. Cykeltrafikken og størstedelen af fodgængertrafikken vil foregå sammen med biltrafikken i de overordnede byrum - bl.a. med henblik på at sikre større aktivitet og tryghed i disse. 2

Miljøgevinster og hurtigere og mere sikker afvikling af trafikken En god trafikal infrastruktur er stadig en væsentlig forudsætning for en velfungerende erhvervssektor. I det større integrationsperspektiv i Øresundsregionen ser vi frem til at Fehmarn-forbindelsen vil kunne tages i brug i 2015 (måske lidt senere) I vort nærområde ser vi frem til at Metroen på Østamager åbner om et par år. Den netop vedtagne Metro Cityring vil sammen med Københavnertunnelen medvirke til, at de mange bilister, der hver morgen skal på arbejde i København, kan komme til Københavnertunnelens parkering i City-terminalen eller tage den kommende Metroring videre til en af øvrige Metrostationer. Københavnertunnelgruppen forudsætter i denne forbindelse, at Metrocityringens station som er tænkt placeret ved Marmorkirken flyttes tættere på havnen, hvor passagergrundlaget er klart større. Det er glædeligt at de mange års megen snak om en Københavnertunnel blandt politikerne i Københavns Borgerrepræsentation og i Folketinget nu er blevet til konkret tale om nødvendigheden af at få løst det stadigt stigende problem med unødvendig lastog personvognskørsel gennem City - et problem som Københavnertunnelen vil bidrage til at reducere betydeligt med ca. 25.000 gennemkørsler pr. dag, Udover reduktionen af trafikken igennem Københavns City med de deraf følgende miljøgevinster og en langt hurtigere og sikrere afvikling af trafikken vil mange mennesker også kunne glæde sig over den sparede transporttid morgen og aften. Turismen - et erhverv i fremgang Turismen som erhverv er også afhængig af en god trafikal infrastruktur. Generelt vil det betyde at turister, som kommer til København med fly, i bil eller med tog vil kunne få større udbytte af deres besøg i København, når det bliver lettere at komme rundt i byen. Ikke mindst krydstogt-turismen vil have betydelig glæde af udbygningen af den trafikale infrastruktur. Antallet af anløb af krydstogtsskibe til Københavns Havn stiger år for år. I 2005 vil antallet af anløb udgøre ca. 300 med ca. 350.000 velbeslåede turister, som med kort afstand til en af Metro Cityringens stationer, vil have gode muligheder for at komme rundt i København til glæde for vores detailhandelsforretninger - museer - restaurationer osv.. Bred politisk opbakning. Det er Amager Erhvervsråds forventning, at der med den store interesse for og opbakning om Københavnertunnelen, specielt fra socialdemokraterne, men også fra De Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre i nær fremtid vil være et flertal i Folketinget for at vedtage og iværksætte Københavnertunnelprojektet. I Københavns Kommunes Ny trafik- og Miljøplan, som blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 28. april 2005 ifølge hvilken hele planlægningsgrundlaget bliver ændret, er der skabt muligheder for etablering af Københavnertunnelen. Københavnertunnelen vil til sin tid medvirke til at en stor del af de bilister, som i dag stort set er tvunget til at benytte sig af Motorring 3 for fra Nord at komme ind til København fra især Helsingørmotorvejen vil få et attraktivt alternativ til at komme til København. Arbejdet med at udbygge Motorring 3 vil i flg. vejdirektoratet vare ca. 3 år og vil altså efter planerne være afsluttet i 2008 - hvilket antageligt er et par år tidligere end Københavnertunnelen vil kunne indvies. Mere om Københavnertunnelen på næste side Amager Strand indviet Endelig er en af AEs mærkesager blevet til virkelighed. For 26 år siden tog en gruppe erhvervsfolk initiativ til en strandpark langs Amagers østkyst fra Helgoland badeanstalt i nord til Hedegårdsvej i syd. Først for et par år siden påbegyndtes arbejdet og nu er det allerede en realitet. En ny Helgoland-badeanstalt snart klar Parkbrugerrådet for Amager Strandpark er enige om, at der omgående skal udarbejdes planer til en ny Helgoland-badeanstalt. Det er planen, at den ny Helgoland skal placeres længere mod nord, således at der kan være særskilt adgang til badeanstalten. Byggeriet forventes allerede sat i gang til foråret, således at en indvielse kan finde sted i august 2006. Amager Strand blev indviet den 18. august i strålende solskin. Det var en gravid kronprinsesse Mary, der klippede det røde bånd over, som bevis på at Amager nu har fået en ny strand. 3

Københavnertunnelen Motorringvej 2 Øst Tunnelen tænkes udført med sænketunnelelementer. Tunnelrøret får 6 spor, foruden nødudgangstunnel i midten, som også fungerer som teknikrør. Under loftet er der udsugning samt tilførsel af frisk luft. Af- og tilkørslerne (undtaget P-arealerne) lægges oven på tunnelrørene ude i vandet. Af- og tilkørslerne placeres i nødsporene og går ad en rampe op til en dobbelt rundkørsel, hvorefter trafikken føres»i land«på de pågældende steder, hvor behovet er størst for at få trafikken ledt væk fra de enkelte byområder. Afkørslerne kan, hvis ønskes, bruges til anløbsbroer for den sejlende trafik i Havnen. I syd tilsluttes tunneler, til det eksisterende motorvejsnet E45/ E55 syd, samt E20. I nord tilsluttes tunnelen Lyngbyvejen E45/ E55 nord. Københavnertunnelens lin City-terminalen: I terminalen vil der være plads til 4.600 personbiler samt 300 busser. Op- og nedkørslerne i P-arealet udføres som snegle. Det vil være muligt for biler op til en højde af 4,25 m at krydse havnen i P-kælderens nederste plan. Cykler og gående vil kunne komme fra den ene side af havnen til den anden i P-kælderen ad cykelsti rullende fortove, rulletrapper og elevatorer. I midten af øverste plan, hvor de rullende fortove er, er der et caféområde med glastag over vandet med træer rundt i cirklen. Kørestolebrugere vil kunne komme niveaufrit rundt samt op og ned i hele terminalen. Der vil være mulighed for 2 busterminaler á 150 busser (Operaen og Skuespilhuset) i øverste plan. Der vil være mulighed for placering af en Metrostation i den nye Metro Cityring i direkte tilslutning til busterminalerne og P-anlæget Finansiering: Københavnertunnelen foreslås organiseret som et Offentligt-Privat-Partnerskab (BOT, Build-OperateTransfer) over 40 år. Byggetid 7 år Cowi A/S, Juni 2005 6 min, fra City Terminal/P-kælder til Motorvej Nord/ Syd Fuldt nedgravet/sænketunnel 6-spors motortrafikvej fra Lyngbyvej til Sjællandsbroen 1,5 mia. kr. besparelser på miljø og transporttid pr. år Læs mere om Københavnertunnelen på www.københavnertunnelen.dk Ring Metro Station i City Terminal/Bus P-kælder. Under Kvæsthusbroen med rullende fortov til Operaen/Skuespilhuset Express Pendul Tunnel Bus City Terminal Refshaleøen Forlandet Nordhavn Nord Svanemølle Station 145.000 færre køretøjs-km i Indre By pr. døgn Tetra Plan A/S, Havnetunnel, 3 august 2005, 18% færre køretøjs-km gennem Indre By pr. hverdagsdøgn 2045 4

ieføring Undervejs er der op- og nedkørsler ved: Svanemøllen Kalkbrænderihavnsgade Nordhavn (Sjællandssiden) Refshaleøen (Amagersiden) City (Sjællands- og Amagersiden) Holmen (Amagersiden) Langebro (Amagersiden) Bernstorffsgade (Sjællandssiden) Islands Brygge (Amagersiden) 54,2% færre køretøjs-km på Knippelsbro pr. døgn Tetra Plan A/S, Havnetunnel, 3 august 2005, 54,2 % færre køretøjs-km pr. hverdagsdøgn 2045 33,9 % færre køretøjs-km ved Fredens Bro pr. døgn Tetra Plan A/S, Havnetunnel, 3 august 2005: 33,9 % færre køretøjs-km pr. hverdagsdøgn 2045 700.000 køretøjs-km pr. hverdagsdøgn i tunnelen 2045 Tetra Plan A/S, Havnetunnel, 3 august 2005 70.000 Biler i tunnelen pr. døgn udenom Amager og City samt Islands Brygge, Østerbro, Kalvebod Brygge og Teglholmen pr. hverdagsdøgn Miljø: Rensning af partikler/luft i Tunnelen med 95-98 % derfor miljøneutral for støj, røg og møg! Det løser Københavnertunnelen A. Der sikres en rigtig Motorringvej 2 mellem Syd-motorvejen og Lyngbyvejen. Trafikbelastning mindskes således markant i København City (over 25.000 gennemkørende biler pr. døgn). B. Det er muligt at komme til og fra City, uden at belaste de tætte byområder med trafik, støj og luftforurening. C. Indre by kan fredeliggøres for trafik. D. Det løser P-problemer i City. E. Det sikrer adgangen til den nye Opera og det nye skuespilhus med en undervands City-Terminal med Metro Station, Express Pendul Busterminal og pendler P-anlæg mellem disse, så Nord-Amager og Indre by ikke skal belastes af denne trafik. F. Der skabes en traflkforbindelse til Forlandet, Refshaleøen, Nordhavn Nord, så der kan bygges boliger og Kontorer i disse områder. G. Det sikrer en løsning på Holmens og Christianshavns trafikproblemer. H. Holmen/Christianshavn får en direkte forbindelse for gående og cyklister og tæt adgang til en kommende Metrocityring. I. Torvegade og Prinsessegade kan aflastes. J. Amager Strandvej kan fredeliggøres. K. Den nye, tunge trafik fra Københavns Havns nye bulkhavn på benzinøen kan afvikles uden belastning af lokalområdet. L. Sydhavnen og Kalvebod Brygge kan aflastes. M. Det aflaster trafikken på Langebro og Knippelsbro. N. Det vil mindske trafikken i voldgaderne, så der kan skabes en løsning for overfladetrafikken på Nørrebro Station. 0. Boligområder og handelsgader kan fredeliggøres for gennemkørende trafik. R København sikres et stort P-anlæg for busser. Q. Undervands Pendler P-anlægget mellem Operaen og Skuespilhuset bliver en ny trafikterminal for alle transportformer, med Metrostation for Cityringen under Kvæsthusbroen som led i anlægget. R. Bustrafik til/fra Krydstogtskibene i Nordhavnen til Lufthavnen kører direkte til Lufthavnen gennem Københavnertunnelen (Motorringvej 2 øst). 5

Amager Erhvervsråd støtter integrationsbestræbelserne i Østersøregionen Amager Erhvervsråd har tidligere været behjælpelig med at arrangere besøg for udenlandske delegationer fra Rusland, Litauen og andre lande i Østersøregionen, med henblik på at formidle gensidigt kendskab til erhvervsmuligheder, uddannelsesmuligheder, turisme m.m. I juni var en delegation fra Karelen på besøg. Af Peter Veltzé PV-Consultancy ApS En delegation bestående af højtstående repræsentanter for erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i den russiske republik Karelen besøgte Danmark fra den 20. til den 24. juni i år. De fleste danskere kender til Karelens eksistens, men vel nok de færreste har en præcis viden om republikkens beliggenhed, historie og politiske status. Geografisk grænser Karelen op til Finland. Karelen en del af Den russiske Føderation, men der er mange lighedspunkter med finsk og nordisk tradition. Karelen har et areal på 180.000 km2, altså mere end fire gange Danmarks størrelse. Indbyggertallet er på 0,8 mio. Hovedstaden hedder Petrozavodsk med 285.000 indbyggere. En af Karelens rigdomme består i landets storslåede og uberørte natur. Landets hovederhverv er skovbrug samt træ- og papirindustri. Der er en række mineralforekomster, og i Petrozavodsk er der flere større industrivirksomheder. Men hermed er ikke alting fortalt. Petrozavodsk blev grundlagt af Peter den Store for lidt over 300 år siden; samme år som han grundlagde St. Petersborg. De fleste véd, at St. Petersborg blev til for at forsvare rigets grænse mod vest, men de færreste er klar over, at Petrozavodsk fik tildelt rollen som tidlig industriby med udgangspunkt i undersøiske forekomster af jernmalm, man var i stand til at udnytte allerede dengang. Danmark har en lang tradition for handel med Rusland, bl. a. med udgangspunkt i begge landes beliggenhed ved Østersøen. Karelen ligger ikke ved Østersøen, men via floder og søer når man ubesværet til hovedstaden Petrozavodsk. Også med andre moderne trafikmidler er adgangen dertil let. Inden for det seneste årti er kommunikationen mellem de nordiske lande og Karelen forstærket betydeligt. For Danmarks vedkommende har der bl. a. været tale om EU-projekter inden for management og infrastruktur. Men en egentlig udbygning af handelsmæssige, undervisningsmæssige og kulturelle relationer mellem Danmark og Karelen er endnu kun i sin opstartsfase - i modsætning til Karelens relationer til de øvrige nordiske lande. Det var for at stimulere disse muligheder, at Roskilde Handelsskole, Amager Erhvervsråd og PV-Consultancy tog initiativet til at invitere gæster fra Karelen til Danmark. Vore partnere i Karelen, som kender os fra tidligere samarbejde, tog med interesse mod invitationen. Gæsterne repræsenterede det karelske ministerium for økonomisk udvikling, det karelske handelskammer, det karelske pædagogiske universitet og det karelske management-institut. Sammensætningen af besøgsdelegationen afspejler en vis bredde inden for erhverv og uddannelse. Formålet var at studere sammenhængen mellem det danske uddannelsessystem og erhvervslivet i Danmark med særlig vægt på små og mellemstore virksomheder; med andre ord at studere en udvikling af den art, regeringen har sat i gang i Danmark, og som er af stor interesse for Karelen. Formålet var selvsagt også at knytte kontakter inden for de områder, vore gæster repræsenterede. Besøget omfattede inden for undervisning forhandlinger med undervisningsministeriet, Danmarks pædagogiske Universitet, Handelshøjskolen og Roskilde Handelsskole. På det erhvervsmæssige område blev delegationen orienteret af Den russiske Handelsrepræsentation i Danmark, af Handelskammeret (HTS), og af Håndværksrådet. Formanden for Amager Erhvervsråd, Hugo Andersen, deltog i de fleste af møderne og førte samtaler med alle delegationens medlemmer. Der var også tale om en række arrangementer af generel interesse, heriblandt et besøg i Grønlands Hjemmestyres Repræsentation og i Roskilde Turistråd. Delegationen blev mødt med stor velvilje og åbenhed, og vore gæster viste stor interesse for den inspiration og de oplysninger, de danske værter fremlagde. Karelens åbenhed over for de nordiske lande og Karelens interesse i at knytte tættere handelsmæssige og kulturelle bånd til vor del af verden gør landet til en interessant samhandelspartner for os. Finland, Norge og Sverige er opmærksomme herpå og udnytter i langt højere grad end Danmark de potentialer, Karelen byder på. Karelen er som nabo og leverandør til Norden og EU-lande villig til at tilpasse sig vesteuropæiske normer og standarder. Samtidig er man energi- og miljøbevidst og ønsker at værne om den karelske natur. For danske virksomheder synes der derfor at være al mulig grund til at undersøge det karelske marked, der gerne ser produkter af den art, Danmark har specialiseret sig i på de nævnte områder samt inden for eksempelvis fødevareindustrien, medicinalområdet og handicapområdet. 6

Kommende arrangementer Repræsentantskabsmøde på Radisson SAS Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S Tirsdag den 14. februar 2006 Repræsentantskabsmødet, som kun er for medlemmer af repræsentantskabet begynder kl. 17.00 og varer til 17.45 Herefter er der pause til 18.00, hvorefter generalforsamlingen begynder. Indkaldelse vil blive udsendt ultimo januar 2006. Generalforsamling Amager Erhvervsråds årlige ordinære generalforsamling Tirsdag den 14. februar 2006 kl. 18.00 til kl. 19.00 finder sted på Radisson SAS Scandinavia Hotel,, Amager Boulevard 70, 2300 København S Indkaldelse vil blive udsendt ultimo januar 2006. Generalforsamlingen er for Amager Erhvervsråds medlemmer samt særligt indbudte gæster. Umiddelbart efter generalforsamlingen er der overrækkelse af Amager Erhvervsråds Årspris 2005. Karelen grænser op til Finland og er en del af Den russiske Føderation, men der er mange lighedspunkter med finsk og nordisk tradition. Indbyggertallet er på 0,8 mio. Hovedstaden hedder Petrozavodsk med 285.000 indbyggere. Herefter Middag ca. kl.19:30 for Amager Erhvervsråds medlemmer med ledsagere og gæster. Kontakterne på erhvervsområdet går hånd i hånd med kontakter inden for forskning, teknologiudvikling og undervisning. Petrozavodsk har to universiteter og et meget kendt musikakademi. Det ene af universiteterne Statsuniversitetet - har et institut for nordiske sprog, hvor der undervises i dansk. Endnu er det for tidligt at måle effekten af besøget. Men allerede den omstændighed, at der er etableret kontakt på højt plan mellem repræsentanter for erhvervsliv og undervisning i Karelen og Danmark medfører, at effekten af besøget ikke ebber ud i almindelig stilfærdighed. Der er taget initiativ til at etablere en platform for samarbejde mellem Danmark og Karelen. En platform i form af et Karelsk-Dansk Center vil kunne tilskynde til yderligere kontakter og forhåbentligvis vise sin bærekraft på den lange række af potentielle samhandels- og samarbejdsområder, der ligger foran os. Yderligere information og kontakt vil kunne fås gennem nedennævnte hjemmesider: Karelens officielle hjemmeside www.gov.karelia.ru Amager Erhvervsråd www.amagererhvervsraad.dk Roskilde Handelsskole www.rhs.dk PV-Consultancy www.pv-consultancy.dk Amager Erhvervsråds bestyrelse ønsker alle Erhvervsrådets medlemmer og øvrige erhvervsdrivende på Amager en Glædelig Jul og et godt Nytår 7

Gratis adgang! Kom og se Københavns bedste udvalg i eksklusivt mærketøj til kvinder og mænd. WOMEN Nørre Voldgade 25 MEN Amagerbrogade 19 DETAIL Amagerbrogade 19 2300 København S Tlf. 32 50 52 00 WOMEN DAME-DETAIL Nørre Voldgade 25 1358 København K Tlf. 33 13 62 87 ERHVERV KASTRUP Kirstinehøj 5 2770 Kastrup Tlf. 32 50 52 00 UNIFORMSAFDELING Stavangergade 6 2100 København Ø Tlf. 35 26 62 87 www. bacher.dk 8