Tang dyrkning og forskning i DK



Relaterede dokumenter
Tang muligheder i Lemvig. Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark

FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE

Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

Referat af Tangnetværksmøde d. 9. februar 2011

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Irini Angelidaki. Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU.

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

Lidt om AgroTech og om fremtiden

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen?

Foto: Gert Hansen, KU

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland ( ) April 2010 april Kontraktens parter

Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi

Tangs antibakterielle mekanismer

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

Dyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon

Bioprocessering af proteinafgrøder

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013

Endelave, den 11. januar Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Innovativ smagsforstærker baseret på rejeskaller - Forbehandlingens betydning for rejeskallers anvendelsesmuligheder

Inbicon Demonstrationsanlæg

Nye råvarer og fysisk kvalitet af fiskefoder. Valg af råvarer og procesparametre i foderproduktionen for bedre vandmiljø

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

Velkommen til DTU og Center for BioProcess Engineering. Seniorforsker Henning Jørgensen

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere

Perspektiver i tang. i Region Midtjylland

Det Biobaserede Samfund

Lokal bioøkonomi-satsning: Nye højværdiprodukter af relevans for både Klima, Miljø og Sundhed; Udvikling & Jobskabelse

Vedr. Energirigtig produktion af mikroalger ved brug af LED-teknologi

ALGER. l Biogas i Region Midtjylland. projek dé l et 3-årigt udviklings- og demonstra onsprojekt

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Vækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan?

Regler for dyrkning og anvendelse af tang. 30. Oktober 2013

Afsluttende rapportering Resultatkontrakt

Proteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet

Bioøkonomi: en spændende option hvor udkanten kan komme i centrum. Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør Aalborg Universitet, Danmark

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG

EFTERPOLERING AF SPILDEVAND

GUDP projekt: Sortmund. Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande

AGROTECH. Afsætning af lokale fødevarer UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH

INFORMATIONSMØDE Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion

2. Tilskudsordninger, der er i gang

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Maritimt Knudepunkt Storebælt "Sunde fødevarer fra Storebælt"

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

DanSeed Symposium 20. marts Muligheder for den danske frøbranche. v/henrik Høegh viceformand i Dansk Landbrug

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019

Ny viden fra Bio-Value

GM-MADEN ER GIVET FRI - MEN HVOR BLIVER KUNDERNE AF?

Piller af landbrugsafgrøder og anden biomasse Fremstilling, egenskaber, økonomi

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Bedre mad i stor skala: Fødevarekvalitet og teknologi i samspil

GreenLand. Projekt grønt landdistrikt. Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Version

Det Nationale Bioøkonomipanel

Perspektiver for fødevareerhvervet i Region Midtjylland Djursland Udviklingsråd, 13. maj 2016

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge. Projektchef, Kitt Bell Andersen

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.

Proteinudnyttelse i græs

Hvad er grøn vækst og hvilke potentialer rummer det? Lene Lange Professor, dr.scient. Forskningsdirektør, Aalborg Universitet

Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Hvad er GeoPark Odsherred?

Transkript:

Tang dyrkning og forskning i DK Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark Tangnetværksmøde 9. februar 2011 hos Danisco

Dansk stateof the art indenfor tang Hvad kan vi i DK være en del af/innovative Oplæg til Tangkonference i DK 2016

Den danske tanghistorie CPKelco, startede som Pektinfabrikken Danisco Phycologer/tangspecialister på Universiteterne Nye tangprojekter

Universiteter (nuværende projekter) Industrien og andet erhverv Universiteter (interesse) Industri (interesse) Holdt 2011 Van Deur 2009

Nuværende og fremtidige projekter Entreprenører Finansierede Fødevare- og foderanvendelse (hel tang) Funktionelle fødevarer (ekstraktion) Bioraffinaderier Bioenergi Dyrkning

Havets spisekammer Anvendelse i fødevarer Frisk fangst og kok : 300.000 kr(lag) Tang anvendes i brød, krydderier, pasta osv. eller sælges frisk-frosset! Bestilles via internettet www.friskfangst.dk Planer om at høste dansk tang og sælge frossen. (Tonny Kristensen and Jesper Pedersen) https://picasaweb.google.com/thorkil.johansson/, Johansson 2011 LAG: Local Action Groups

Anvendelse i fødevarer OPUS: Blæretang og savoykål testes i verdensstørstemad eksperiment. Nye nordiske fødevarer testes påskoler og hos familier. Claus Meyer (kok), Arne Astrup (KU-LIFE), inkl. NOMA: 100 mill kr(nordeafonden) NOMA og Nordic Food Lab Arbejder allerede med tang i deres videnskabelige køkken - Skaber opmærksomhed

Anvendelse i foder og fødevarer Tang til pattegrise (Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og AlphaSign A/S) -mælk til fast føde -diarre og infektioner- penicillin -tang viste gode egenskaber overfor E. coli -økologisk svineproduktion Fremtidig projekt: Funktionelle fødevarer (Jan Stagsted og Trine Huusfeldt)

Anvendelse i fødevarer (ekstrakter) Undersøge algers indhold af nye fødevareingredienser Mikro and makroalger Højteknologifonden (4 mill. kr.)(3 år) KU-LIFE (William Willats) og Danisco Antioxidanter fra marine organismer Inklusiv tang, polyphenoler Undersøgt 16 arter fra i DK for antioxidant aktivitet Forsker Sabeena Farvin, DTU Fødevareinstituttet

Bioraffinaderi High rate algal biomass production for food, feed, biochemicals and biofuels Dansk Indisk projekt (7,5 mill. kr, 4 år) Indiske Universiteter og Industri, DTU Miljø, KU, Lemvig Biogas

Bioraffinaderi Cluster Biofuels Denmark (CBD) er et klyngeinitiativ indenfor 2 Generations teknologier på bioraffinering (2G). CBD skal således fungere som facilitator, katalysator og ikke mindst inkubator for dannelsen af partnerskaber, der skaber innovation i form af etableringen af nye virksomheder og nye produktionsområder indenfor afledte 2G teknologier i forlængelse af Inbicon s demonstrationsanlæg i Kalundborg. Lige nu undersøges potentialet i: Algedyrkning i Kalundborg Mikroalger som biofilter ved industrispildevand DONGs oilimulsion kar til makroalgedyrkning Partner i Cluster Biofuels Denmark er Inbicon, Dong Energy, Roskilde Universitetscenter og Kalundborg kommune. http://www.cbd-denmark.dk/

Bioraffinaderi Fremtidige MAVP: Macroalgal value added products: Indsamlet tang (dyrkn. potentialle), ektraktion af bioaktive indholdsstoffer, protein og lipider til fiskefoder forsøg, kulhydrater testes for bioaktivitet Involverer: DTU Fødevareinstituttet, DTU Miljø, KU-LIFE, DTU Aqua, Risø DTU, Grønt Center, osv MAB: Macroalgal Biorefinery: Dyrkning af tang i spildevand, ekstraktion af biokemikalier til bygge sten til f.eks. materialer, proteiner til fiskfoder, kulhydrater til bioenergi Involverer: Risø DTU, Teknologisk Institut, DMU, Biomar osv

Bioenergi Tangopskyld til biogas anvendelse Potientialet i at anvende tangopskyld i Køge bugt til biogas sammen med pektinrester fra CPKelco Partnere: Solrød kommune. Finansieret af Region Sjælland BioWalk4Biofuel Dyrkning af alger i Middelhavet: EU-FP7 projekt Partnere: DMU, Teknologisk Institut, Italien, Indien, Sverige, Spanien, Estland, Jordan Alger til Biogas i den jyske region Region Midtjyllands Vækstforum, DMU, Teknologisk Institut, Havets Hus, DJF, DONG Renescience, Kattegatcentret Energi produktion fra marin bomasse (søsalat, Ulva lactuca) Energinet.dk DMU, Teknologisk Institut, Risøe DTU, DONG Energy

Dyrkning af tang Tanke (gennemstrømning, beluftning) til dyrkning af tangbiomasse DMU, Havets Hus, Kattegatcentret, Teknologisk Institut osv. Beliggende i Grenaa Finansieret: Brd. Hartmanns Fond (600.000 kr), DMU, Teknologisk Institut og EU Tangdyrkning på de danske småøer Udrede potentialet (rapport er færdig) Produktionen er igangsat: Finansieret af LAG og andre fonde (1.2 mill. kr.) Partnere: Småøernes Aktionsgruppe, Bornholm / Ertholmene, Det sydfynske øhav, Bornholms LAG Blå Revolution Udrede potentialet for en HavteknologiskPlatform i DK med integreret dyrkning af fisk, muslinger og tang Dansk Akvakultur, DHI, DTU Aqua, DTU

Dyrkning af tang Projektet AlgeInnovation harfokuspåklimatilpasning, kystbeskyttelse, udviklingafgrønteknologi, renere havmiljø samt algeproduktion til biomasse. Projektets første fase har været etablering af Onsevig Klimapark i forbindelse med tre diger ved Onsevig på Nordlollands kyst Grønt Center Lolland: Fornyelsesfonden De Lokale Dyder Dyrkning af nye arter, heriblandt tang og med markedsanalyse Dansk Skalddyrscenter: Fornyelsesfonden

Dyrkning af tang Maritimt Knudepunkt Storebælt (MKS) Finansieret af: Slagelse kommune og LAG Fødevareerhverv Partnere: Slagelse, GEMBA Seafood Consulting, Bisserup Fisk, DTU Fødevareinstituttet, fiskere fra Omø Kommerciel udnyttelse af økologisk dyrket tang til konsum DFFE: Bælternes Fiskeriforening, GEMBA, DTU Biofilter ved havbrug Havbrugere er startet med tang som biofilter, men stor efterspørgsel på såliner

Opsummering Vi har ikke biomassen, men kan den skaffes til alle vores formål?. Og kontinuerligt Mange projekter i gang med dyrkning Tangfarm: 1 (Marifood), flere prøver sig Mangel på spore/spire liner Spiser ikke tang! Men får opmærksomhed: Sushi bølgen, tangkogebøger, tangsalat ved fiskeudsalg Ingen dansk tang på det danske marked! Forespørgsel fra især restauranter; NOMA, Kødbyens Fiskebar, Havets spisekammer Branchekode: Fødevaresikkerhed, udnyttelse af råstoffer, dyrkning, nylig EU-forordning om dyrkning af økologisk tang. Fødevareministeriet har meldt ud: Egenkontrol, hygiejneforordningen, ikke novel-food for EU

Masser om tang indeni Potentiel tangbiomasse Havet: en uudnyttet ressource (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) Konluderer at tang er en uudnyttet ressource Eksempler på anvendelse, nuværende og fremtidig Medføre samfundsmæssige økonomiske gevinster

Hvis vi får råvaren hvad vil vi såmed den Skjånes et al 2007 Skjånes et al 2007

Tangnetværket i Danmark Måleterat fremmeproduktion, anvendelse, formidling og viden samt styrke det nationale samarbejde Skal vi være med til at styre udviklingen? Hvid bog eller grøn bog (En hvidbog er en art dybdegående rapport udgivet af en regering med det formål at oplyse parlament eller offentligheden omkring et givent emne eller sag. Begrebet står i modsætning til grønbogsom har til formål at rejse debat om et givent emne eller sag) Wikipedia, 2011. Anbefalinger og holdninger Hvordygtigeervi oghvadmanglerder? Har vi hvad der skal til men skal hullerne blot udfyldes? Biomasse -> forretninger/restauranter Forskning -> forretning

Dagens oplæg Emne / område: Energi - Medicin & Kosmetik Konsum - Fødevare- og foderingredienser Nonfood - Biomasse Forslag til diskussionen: Status : Internationalt I Danmark Formål med en videreudvikling af området: (Potentiale? eller grundforskning?) Risici Hvad mangler der for at komme videre: Forskning Danmark Internationalt samarbejde Innovation Ceramium tenuicome Logistik Lobbyarbejde i forhold til politikere og øvrigt samfund Led i forsynings/produktionskæden fra råvarer til forbruger Andet?.. Tidshorisont Er det biologiske materiale til stede (i Danmark og/eller udlandet) -eller skal de genetiske muligheder udnyttes ved dyrkning af andre organismer?

The XXIth (Twenty-first) symposium-bali in 2013 CopISS-16 The International Seaweed Symposium in Copenhagen 2016 Konferenceoplæg Interessetilkendegivelse til industri og uni Mexico delegationen 2010

Tak! Tangnetværket www.akvakultur.dk under tangnettet susan@akvakultur.dk