NOTAT Redegørelse for det generelle tilsyn med opholdssteder og døgninstitution 2011/2012 Notatet indeholder Indledning Lovgrundlag Indhold i tilsynet metoder - procedure Konklusion Forundersøgelse af ansøgninger Indledning Standard for det generelle tilsyn med døgninstitution og private opholdssteder for anbragte børn og unge med særlige behov Det generelle tilsyn varetages under iagttagelse af Frederikssund kommunes standarder, godkendt af Opvækst og Uddannelsesudvalget november 2008, ajourført i forhold til Barnets Reform af Familieafdelingen juni 2011. Standarderne beskriver mål, indhold og udmøntning af dette tilsyn. Det er vigtigt at være opmærksom på, at et tilsyn alene giver et øjebliksbillede af situationen af det pågældende tilbud på det givne tidspunkt. Tilsynet baseres på tre overordnede aspekter: Kontrolaspektet, der skal sikre, at gældende lovgivning overholdes, og at anbringelsesstedet virker i overensstemmelse med gældende aftaler. Kvalitetsaspektet hvor fokus er på fastholdelse og udvikling af gode standar-
der i anbringelsesstedets ydelser og opgaveløsninger samt at fastholde basiskvalitet. Udviklingsaspektet, der har fokus på, at anbringelsesstedets rammer og ydelser løbende udvikles i overensstemmelse med børnenes/de unges behov, herunder metodeudvikling, personaleudvikling og organisationsudvikling. Tilsynets indhold Der føres generelt driftsmæssigt tilsyn med døgninstitutionen Danners Børn samt med fire private opholdssteder beliggende i Frederikssund Kommune. Danners Børn har driftsaftale med Frederikssund Kommune, mens opholdsstederne er organiseret som selvejende institutioner med kommunal godkendelse. Antal tilsyn Der har i perioden siden sidste redegørelse været foretaget anmeldt/uanmeldt tilsynsbesøg på alle opholdssteder og Danners Børn. P. gr. af langtidsfravær i forbindelse med sygdom hos en medarbejder i det generelle/driftsorienterede tilsyn er der sket en vis tilpasning af antallet af tilsynsbesøg, men det forudsættes, at alle opholdssteder og Danners Børn i kalenderåret 2012 vil modtage både det lovpligtige uanmeldte tilsyn og et anmeldt tilsyn, jf. Frederikssund kommunes standarder. Lovgrundlag Lov om social service 148 a, stk. 1 Den stedlige kommunalbestyrelse fører det generelle driftsorienterede tilsyn med tilbuddets personale, bygninger og økonomi. Lov om retssikkerhed 16 16 Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne løses på. Kernen i tilsynsforpligtelsen er, at kommunen har pligt til løbende at sikre sig, at betingelserne for godkendelse stadig er opfyldt, herunder føre tilsyn med det pædagogiske indhold. Der skal alene føres tilsyn med, at det enkelte anbringelsessted fortsat er generelt egnet Vejledning nr. 3 til Serviceloven & Bek. nr. 1580 om Tilbudsportalen samt om godkendelse og tilsyn med visse private tilbud. Indhold i tilsynet metoder procedure De anmeldte tilsyn er tilrettelagt som dialogbaserede møder med udgangspunkt i de driftsmæssige forhold og det pædagogiske arbejde og på baggrund af standarderne, der refererer til bekendtgørelse og vejledning. Tilsynet er gennemført under anvendelsen af en standard-manual, udarbejdet på baggrund af kommunens standard for det generelle tilsyn. Tilsynene har været varslet 5 uger før ved brev indeholdende dagsorden med fokuspunkter og deltagere samt indkaldelse af relevant skriftligt materiale. Forinden er datoerne aftalt pr. telefon med opholdsstedets/institutionens leder. For at kunne indgå forberedt og velorienteret i samtalerne med opholdssted- erne/institutionen har myndigheden forinden besøget gennemgået det rekvirerede materiale tillige med materiale, der allerede fo- 2/6
religger i forvaltningen såvel som Tilbudsportalen, tilbuddets godkendelse samt hjemmeside. Der er ved besøgene foretaget en besigtigelse af de fysiske rammer, hvorunder de anbragte børn/unge bor. Ved besigtigelsen er særligt iagttaget lokalernes vedligeholdelsesmæssige stand, samt hvilke faciliteter, der stilles til rådighed for børnene/de unge. Der er gennemført samtaler med leder/ledelse og personale hver for sig. Der har været samtaler med så mange børn og unge, der har været til stede og som har ønsket at tale med tilsynet. Tilsynet har i forbindelse med børnesamtalerne været opmærksom på ikke at påvirke hverken dagligdag eller behandlingsarbejde. Det har imidlertid været magtpåliggende for tilsynet så vidt muligt at tale med børnegruppen uden personale til stede men børnene er i situationen blevet tilbudt selv at tage stilling til om de ønskede personale til stede under samtalen. Tilsynene har haft et omfang af 1-2 dage. Den efterfølgende rapportskrivning har været omfattet af samme prioritering med hensyn til grundighed ud fra det perspektiv, at rapporterne skal afspejle tilsynsbesøgenes omfang. Efterfølgende sendes rapporterne til opholdsstederne til kommentering for faktuelle fejl og senere i høring hos de deltagende. Endeligt afholdes der opfølgningsmøder, hvor rapporten, vurderinger og anbefalinger samt høringssvarene drøftes. Standardens mulighed for at etablere et øget tilsyn anvendes pt. for et enkelt opholdssteds vedkommende. Fokus ved tilsynene har været standardernes fokuspunkter. Det driftsmæssige tilsyn har fokus på De fysiske rammer Økonomien er der fokus på sideløbende, idet der er regler for indsendelse af budget og regnskaber i løbet af året, hvor disse behandles. Budgetter godkendes med fastsættelse af en månedlig opholdsbetaling på baggrund af relevant belægningsprocent (95-97 %). Årsrapporten gennemgås for at konstatere, at den har tilfredsstillende revisorpåtegning og tages derefter til efterretning. Der er i årets løb ikke konstateret uregelmæssigheder, som har givet anledning til bemærkninger. Styring og ledelse er et fokuspunkt især med henblik på ledelsesværdier, organisering og uddelegering af ansvar Personaleforhold har haft fokus på medarbejdernes personlige og faglige kvalifikationer i sammenhæng med det enkelte anbringelsessteds godkendte målgruppe. Endvidere har fokus været på medarbejderudskiftning, sygdom m.v. Arbejdsmiljø, der oftest er drøftet med personalet, har haft fokus på kommunikation og samarbejde med ledelsen, medindflydelse, sikkerhedsarbejdet, personalepolitikker og medarbejdertilfredshed. Hygiejne, sundhed, motion m. m. herunder hvilke standarder, opholdsstedet/institutionen har på dette område, bl. a. sat i relation til Servicelovens 46 om formålet med at yde støtte til børn og unge med særlige behov. Anbringelsesstedernes samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Det har været undersøgt i hvilket omfang og med hvem, der samarbejdes samt ikke mindst, hvorledes dette samarbejde fungerer. Det pædagogiske tilsyn har været højt prioriteret og har med henblik på Servicelovens 46 haft fokus på Pædagogiske principper og metoder, som anbringelsesstedet lægger til grund for behandlingsarbejdet. 3/6
Pædagogikkens omsættelighed. I hvilket omfang principper og metoder har kunnet omsættes til daglig praksis, herunder hvorledes anbringelsesstederne inddrager Servicelovens fokus på kontinuitet i opvæksten, mulighed for personlig udvikling og opbygning af sociale kompetencer til at indgå i sociale relationer, understøttelse af barnets/den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse samt forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Visitation og indskrivning med fokus på sammenhæng mellem den godkendte målgruppe og børnenes/de unges behov og vanskeligheder samt visitations- procedurer og praksis. Udskrivning og udslusning herunder planlagte og ikke planlagte udskrivninger, samt i hvilket omfang, børnene/de unge kan fastholdes til behandlingen er fuldført/færdiggjort. Behandlingsplaner/pædagogiske planer. Hvorledes der planlægges og evalueres på behandlingsindsatsen, samt i hvilken grad behandlingsmålene opfyldes. Faglig udvikling på stedet generelt og i forhold til den enkelte medarbejder. Den brugeroplevede kvalitet har fokus på hvordan børnene/de unge oplever at bo på stedet og hvordan de inddrages i beslutninger, der vedrører dem og deres hverdag. Desuden har tilsynet fokus på, om børnenes udsagn giver anledning til bekymring på særlige områder. Samarbejdet med forældre har fokus på i hvilket omfang forældrene inddrages herunder på hvorledes, der samarbejdes med forældrene, samt hvordan samvær/kontakt organiseres. Udviklingsaktiviteter og medarbejderudvikling har fokus på, hvordan opholdsstedet arbejder med at sikre kvalitet af den pædagogiske behandlingsindsats. Magtanvendelser drøftes ved tilsynsbesøgene uanset i hvilket omfang, der har været anvendt magt. De uanmeldte tilsyn er tilrettelagt med særligt fokus på den pædagogiske behandlingsindsats og dokumentation af denne. Tilsynsbesøgene er tilrettelagt i overensstemmelse med kommunens standarder og har som det anmeldte tre faser: forberedelse, gennemførelse og tilbagemelding/afrapportering. Hvert enkelt tilsyn forberedes i forhold til tidligere tilsynsrapporter, med hensyntagen til oplysninger, vurderinger og anbefalinger. Da anbringelsesstederne ikke er forberedte på tilsynsbesøget, lægger tilsynskonsulenterne vægt på at melde deres ankomst til ledelsen, ligesom de ved besøgets afslutning bestræber sig på, at give en kort orientering om besøgets forløb. Tilsynet forelægges relevante dokumenter i forhold til det pædagogiske arbejde. Tilsynet har bevæget sig rundt i opholdsstederne og har talt med medarbejdere, der var på arbejde på det valgte tidspunkt. Tilsynet har gennemført samtaler med børnene/de unge, hvor det har skønnedes relevant for det valgte fokus ved det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn har varet ca. 3 timer. Den efterfølgende afrapportering har afspejlet varigheden af besøget samt det komprimerede fokus. Konklusion Tilsynsmyndigheden har (med en enkelt undtagelse) ved tilsynsbesøgene mødt positive reaktioner fra såvel ledere som medarbejdere og børn/unge. Besøgene er for størstedelen foregået i en imødekommende dialog og der har på tværs af de forskellige tilbud været en generel forståelse af tilsyn som en udviklingsmu- 4/6
lighed. Også ved de uanmeldte tilsyn er myndigheden blevet taget velvilligt imod og har fået forelagt al ønsket dokumentation, såfremt denne fandtes. I det pædagogiske tilsyn er der lagt vægt på, i hvilket omfang personalets personlige og faglige kvalifikationer matcher målgruppen og behandlingstilbuddet. Det har som tidligere vist sig vanskeligt at opnå denne indsigt. Dels fordi disse områder er bløde værdier, som især opholdsstederne kan have vanskeligt ved at dokumentere, dels fordi opholdsstederne, med deres ret til selv at ansætte/afskedige personale og til at visitere børn, ikke alle er lige omhyggelige med eller interesserede i at oplyse tilsynsmyndigheden om relevante forhold. Det er dog tilsynets vurdering, at såvel opholdsstederne som Danners Børn generelt udfører et behandlingsarbejde, der lever op til, hvad de enkelte tilbud beskriver på Tilbudsportalen, men at der stadig er mulighed for forbedringer. Arbejdet med at dokumentere det pædagogiske (behandlings)arbejde, udarbejdelses af kvalitetsstandarder i arbejdet mv. er fortsat et område der bør optimeres og systematiseres. Dette gælder særligt for opholdsstederne. Der ses store variationer i forhold til kvaliteten og omfanget af dokumentation. Det gælder fx statusrapporter og barnets/den unges udviklingsplan. Der kan dog ses en tendens til, at dette arbejde er under udvikling, men det går langsomt. Der ses en tilsvarende variation af, i hvilken grad stederne opfatter de handleplaner, anbringende kommuner udarbejder for det enkelte barn, som brugbare arbejdsredskaber/guidelines i forhold til den pædagogiske indsats. Når dette område særligt har tilsynets bevågenhed, skyldes det, at der kan anses at være en direkte sammenhæng mellem omfanget af og kvaliteten af dokumentationen og udviklingen af den pædagogiske praksis på anbringelsesstedet. Endvidere anses en optimering af dokumentationen at være i anbringelsesstedets egen interesse, set i lyset af det dokumentationskrav, der påhviler anbringende myndigheder og som disse viderebringer til anbringelsesstederne. Noget tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem leders/medarbejderes uddannelses- og efteruddannelses niveau og kvaliteten af den skriftlige dokumentation, ligesom tilsynets vedvarende fokus på dette område synes at have fremmet udviklingen på dette område. Ved de anmeldte tilsyn er der ført samtaler med de anbragte børn/unge. Alle samtaler er sket med børnenes/de unges accept, ligesom de har været nøje forberedte, således at der ikke opstod utilsigtede følgevirkninger, der kunne have indflydelse på dagligdagen og behandlingsarbejdet. Selvom det har været tilsynets ønske at tale alene med børnegruppen, har børnene i situationen fået mulighed for at vælge, om de ønskede deltagelse af en medarbejder fra anbringelsesstedet. Med baggrund i samtalerne med børnene/de unge, er det tilsynets opfattelse, at børnene trives og at de har været relevant forberedte på tilsynets besøg. Fællestræk i møderne med børnene har været børnenes oplevelse af deres anbringelsessted, samspillet med de voksne, i hvilket omfang de inddrages aldersog udviklingsrelevant i beslutninger om dem selv og deres eget liv, hvordan dagligdagen opleves og om der er forhold, de er utilfredse med. Der er ikke inddraget forældre/pårørende direkte i tilsynene, men der har i samtalerne med ledelse/medarbejdere været fokus på hvorledes, stedet inddrager forældrene. Der har ved tilsynene på de socialpædagogiske opholdssteder vist sig en forskellig fokusering og prioritering af udviklingsaktiviteter på opholdsstedet og i forhold til medarbejdernes faglige udvikling. Tendensen peger på, at opholdsste- 5/6
derne primært har fokus på at efteruddanne medarbejderne ved eksterne enkeltdage eller interne forløb, mens kun få etablerer længevarende mere intensive undervisnings- og udviklingsforløb, og der er steder, hvor eksterne kursusog efteruddannelses-muligheder helt er fravalgt. Derfor vil personalets faglige udvikling også fremover være et væsentligt fokus, idet det ses som en forudsætning for udvikling af den pædagogiske praksis. To opholdssteder er pt. i gang med et akkrediteringsforløb, hvilket af tilsynet ses som en positiv udvikling. Som en særlig udfordring for tilsynsmyndigheden står et enkelt opholdssted, med hvem det har vist sig yderst vanskeligt at indgå et samarbejde, ligesom det ikke var muligt for tilsynet at gennemføre et uanmeldt tilsyn. Familieafdelingen har derfor valgt at iværksat et øget tilsyn, varetaget af ekstern leverandør. Der har senest været foretaget uanmeldt tilsyn i opholdsstedet og opfølgning på anbefalinger er iværksat. Forundersøgelser af ansøgere, der ønsker et socialpædagogisk opholdssted godkendt i Frederikssund kommune Der har siden sidste redegørelse været iværksat forundersøgelser af to projektansøgninger om oprettelse af opholdssted for unge jf. Servicelovens 66, nr. 5. I henhold til Servicelovens 142, stk. 7 er Frederikssund Kommune forpligtet til at foretage en vurdering af, om opholdsstedets pædagogiske målsætning og metoder gør opholdsstedet generelt egnet til at opfylde målgruppens behov, herunder behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. En sådan vurdering foretages på baggrund af en temmelig omfattende forundersøgelse, hvor fokus rettes mod følgende områder - Personale, herunder antal medarbejdere, stillingskategorier og ansøgers ledelsesmæssige forudsætninger. - Pædagogisk tilbud, herunder metode, målsætning, målgruppe og antal børn tillige med værdigrundlag, visitation, medbestemmelse og medinddragelse, behandling, undervisning, dagsrytme, kost og motion, samarbejde med forældre, myndigheder og andre eksterne partnere samt supervision og faglig udvikling. - Fysiske rammer, herunder lejeaftale, huslejevurdering, plantegning, fysiske omgivelser, udgifter og godkendelser/tilladelser fra andre myndigheder. - Organisatorisk grundlag. - Økonomi, herunder budgetforslag med hovedgrupperne personale, ejendom, øvrige udgifter og særlige udgifter samt fastsættelse af pladspris. Den ene ansøger trak sin ansøgning efter nogle få drøftelser. Med den anden ansøger afholdtes adskillige drøftelser gennem mere end et halvt år, inden ansøger på grund af vanskeligheder med at erhverve en passende ejendom i Frederikssund Kommune valgte at etablere opholdsstedet i en anden kommune, der efterfølgende godkendte opholdsstedet. Forundersøgelsen blev varetaget af to medarbejdere, der brugte et betydelig antal timer på opgaven. 6/6