SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER



Relaterede dokumenter
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

Region Nordjylland og kommuner

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Forløbsbeskrivelse for rehabilitering ved type 2 diabetes

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Forløbsbeskrivelse for rehabilitering ved hjerte-kar-sygdomme

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Status på forløbsprogrammer 2014

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Projekt Kronikerkoordinator.

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

1. Projektets bagrund

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Den Tværsektorielle Grundaftale

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Sundhedscenter Østerbro. Fra idé til drift

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes

Forløbsbeskrivelse for rehabilitering ved KOL

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

Forløbsbeskrivelse af rehabilitering for borgere med type 2-diabetes i Frederiksberg Kommune

Den Tværsektorielle Grundaftale

. Sundhedsprofil for region og kommuner Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Livsstilsværkstedet Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

GENOPTRÆNING. efter Sundhedsloven 140

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

Koncept for forløbsplaner

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Udviklingen i kroniske sygdomme

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde Workshop den 13. januar

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

FAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Transkript:

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday, January 14, 2011 Sidefod www.kk.dk

SPØRGSMÅL Hvordan arbejdes der på at skabe sammenhæng i rehabiliteringsforløbene mellem forebyggelsescenteret, almen praksis og hospitalet? > Hvad forstås ved sammenhæng i patientforløb? > Fremmende og hæmmende faktorer > Hvordan vurderes graden af sammenhæng?

PROGRAM > Hvad er et forebyggelsescenter i Københavns Kommune? > Vores rehabiliteringsforløb > Hvordan søger vi at skabe sammenhæng i patientforløbene? > Kan man gøre det på andre måder?

FOREBYGGELSESCENTRE I Formål: At øge Københavnernes sundhed og livskvalitet Metode: Hjælp til selvhjælp med fokus på den enkeltes handlekompetence i forhold til: > Motion > Kost > Ryge-ophør > Alkohol > Viden om livet med kronisk sygdom

FOREBYGGELSESCENTRE I KK Fakta Areal: 91,3 km² Indbyggertal 2009: 526.918 10 bydele x x x x x x Forebyggelsescentre FC Østerbro: 2005 Ssundhedscenter for Kræftramte: 2007 FC Nørrebro: 2007 Sundhedshus Vesterbro-Kgs. Enghave: 2009 Sundhedshus Amager: 2010 Sundhedshus Vanløse: 2011 Sundhedshus Nørrebro 2012?

L p Friday, January 14, 2011 FOREBYGGELSESCENTERETS AKTIVITETER

GENERELT FOR TILBUDDENE > Tidsbegrænset > Fokus på handlekompetence og tiden efter forløbet i forebyggelsescenteret > Individuelt tilrettelagt inden for koncepterne > Evidensbaseret

AKTIVITETER Friday, January 14, 2011 Motion og kost i dit forebyggelsescenter (I): Selvhenvisning 1. Inaktive 2. Overvægtige BMI 30-35 Motion og kost i dit forebyggelsescenter (2) (220 i alt): Lægehenvist 3. Forhøjet blodtryk 4. Forstadier til diabetes 5. Forhøjet kolesterol Rehabilitering ved kronisk sygdom (400): Lægehenvist 6. KOL 7. Type 2 diabetes 8. Hjertesygdom Lær at leve med kronisk sygdom (70) Rygestophjælp Kostundervisning (gr.) Motionsvejledning Prøvetimer Rygestophjælp Kostundervisning (gr.) Motionsvejledning Prøvetimer Træning 12 uger Rygestop-hjælp Kostvejledning (indv.) Motionsvejledning Prøvetimer Træning 7-12 uger Sygdomsundervisning Patienter underviser patienter Åbent hus 3-4 gange årligt (400) Rygestopkursus (110) Sundhed på dit sprog (1100) Dialogbaseret sundhedsoplysning 27 Sundhedsformidlere

PERSONALE > I alt 20 personer har deres gang i FCN, heraf 3 projektansatte og en i løntilskudsjob. Fastansatte: 12,5 årsværk > Leder, læge > 3 sygeplejersker > 4 fysioterapeuter (heraf 1 projektansat) > 1 sundhedskonsulent > 1 motionsvejleder 2 klinisk diætist/kostvejleder > 2 etniske sundhedsformidlere > 2 sekretærer > 3 akademisk medarbejdere (heraf 2 projektansatte) > 1 servicemedarbejder (løntilskud)

TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE Patient Rehabilitering på Forebyggelsescente r Nørrebro Øvrige kommunale sundhedstilbud: FC, hjemmepleje, træningscenter mv Bispebjerg Hospital: Rehabilitering og ambulatorium De praktiserende læger på Nørrebro og Bispebjerg

HVAD ER SAMMENHÆNG? Mål: > At patienten/borgeren oplever at passere sektorovergange uden unødige forhindringer > At den samlende behandling blive bedre, end hvis kun en sektor var involveret Forebyggelsescenterets rolle: At medskabe rammerne for nært og formaliseret samarbejde omkring den enkelte patients rehabiliteringsforløb med de involverede sundhedsaktører > Almen praksis > Hospitalsambulatorium > Forebyggelsescenter > Træningscenter > Hjemmesygeplejen

SAMMENHÆNG OG DIAGNOSE Personer med: > Type 2 diabetes: Henvises primært fra almen praksis. Pt har sjældent kontakt til BBH > KOL: Henvises primært fra almen praksis. Pt har undertiden kontakt til BBH > Iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt: Henvises primært fra hjerterehabiliteringen på BBH og fortsætter rehabiliteringen i forebyggelsescenteret

FORMELLE REDSKABER TIL AT SKABE SAMMENHÆNG Forløbsprogrammer for type 2 diabetes og KOL (og iskæmisk hjertesygdom) > Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerende indsats overfor en specifik sygdom. > Fælles for hele region Hovedstaden > Beskriver minimumsstandard for rehabiliteringens indhold

FORLØBSBESKRIVELSER Forløbsbeskrivelser for type 2 diabetes og KOL > Udmøntning af Region H s forløbsprogram for type 2 diabetes og KOL som ramme for samarbejdet mellem sektorerne > Amager, Bispebjerg, Frederiksberg og Hvidovre Hospitaler, almen praksis og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. > Beskriver stratificering til rehabilitering i hhv. almen praksis, kommunalt regi og hospitalsregi Formålet > at redegøre for den sundhedsfaglige indsats i rehabiliteringsforløb og ansvarsfordeling mellem almen praksis, forebyggelsescentre og hospitaler > sikre koordinationen af rehabiliteringsindsatsen på tværs af sektorer, så den enkelte borger uafhængig af bopæl får et ensartet rehabiliteringstilbud samt ikke tilbydes samme rehabiliteringstilbud i forskellige regier

IMPLEMENTERING AF FORLØBSBESKRIVELSER > Udvikling af personalets rehabiliteringskompetencer (fælles skolebænk) > Tværsektoriel videndeling og samarbejde > Evaluering og monitorering af rehabiliteringsindsatsen > IT-understøttelse > Ansættelse af en kommunal praksiskonsulent > Anvendelse af forebyggelsescentrenes lokaler til aktiviteter > Forløbsbeskrivelsen revideres hvert 4. år svarende til forløbsprogrammets revision.

VIDENDELINGSMØDER > Erfaringerne fra SIKS projektet viser, at videndelingsmøder kan fremme de sundhedsprofessionelles forståelse for hinandens arbejdsområder og fungere som forum for opsamling af konkrete erfaringer i implementeringsfasen. Formålet At vedligeholde de sundhedsprofessionelles faglige kompetencer At udvikle en koordineret og sammenhængende rehabiliteringsindsats At kvalitetssikre rehabiliteringsindsatsen At styrke det lokale tværsektorielle samarbejde og netværk Form: 2 gange/år a 2 timers varighed

KONKRETE REDSKABER: SAMMENHÆNG MED ALMEN PRAKSIS Egen læge er tovholder: > Elektronisk henvisningsblanket med kliniske oplysninger > Elektronisk epikrise: Kortfattet med oplysninger om forløbet (indhold motivation) og fastholdelse af livsstilsændringerne > Kontakt under forløbet ved behov / bekymring > Regelmæssige udsendelser af pjecer, visitationsguide mv. > Nyhedsbreve fra KK > Informationsmøder > Brug af praktiserende læger i undervisningen > Samlokalisering i sundhedshuse > Udlån af lokaler

KONKRETE REDSKABER: SAMMENHÆNG MED BISPEBJERG HOSPITAL > Videndelingsmøder > Kontaktperson > Kontakt i forhold til den enkelte borger ved behov > Fælles aktiviteter (KOL-dagen, KOL-løbehold, foredrag) > Undervisningsforløb med flash backs (hjerterehabiliteing) > Fælles projekter (implementering af forløbsprogrammer)

ANDRE REDSKABER? > Fælles IT-systemer med deling af patientdata? > Fælles metoder: ex Sund Dialog, fælles tests, > Fælles evaluering: Fx samme indikatorsæt for kvalitet, evalueringsmetoder? > Fælles uddannelse? > Delestillinger?

FORUDSÆTNINGER FOR SAMMENHÆNG > Klare aftaler om stratificering > Kvalitet i ydelsen > Højt informationsniveau > Tillid og ligeværd > Personlig kontakt > Tid > Prøve sig frem med forskellige modeller

L p Friday, January 14, 2011 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Mere information: Birgitte Gade Koefoed E-mail: mv93@suf.kk.dk