Den Tværsektorielle Grundaftale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Tværsektorielle Grundaftale"

Transkript

1 Den Tværsektorielle Grundaftale Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Diabetes Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision

2 Sygdomsspecifik sundhedsaftale for type 2 diabetes Udarbejdet af Forum for Type 2 Diabetes 2011 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Den tværsektorielle indsats for type 2 diabetes Stratificeringskriterier Opsporing/diagnoser Behandling Rehabilitering Arbejdsdeling ud fra stratificeringskriterier Opgaver i almen praksis Opgaver på Sygehus niveau Kommunale opgaver (Sundhedscentrene)

3 1 Indledning Den sygdomsspecifikke Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes skal sikre sammenhæng og kvalitet i de tværsektorielle tilbud og forløb. Aftalen er en revision af den tidligere gældende udfyldningsaftale og er udarbejdet af Tværsektorielt Forum for Type 2 Diabetes, hvor sygehuse, kommuner, patientforeningen og almen praksis er repræsenteret. Formålet med revisionen er at sikre en mere dynamisk aftale med klare overordnede retningslinjer for arbejds- og ansvarsdeling samt henvisningsveje. Det er Forum for Type 2 Diabetes vurdering, at arbejdsdelingen i den tidligere aftale ikke har været hensigtsmæssig. Den har ikke i en tilstrækkelig grad sikret, de rigtige opgaver i de rette hænder med udgangspunkt i rehabilitering. Det er derfor vurderingen, at der er behov for sikre, at den tværsektorielle rehabiliteringsindsats fremadrettet vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med den kliniske virkelighed og ansvarsstruktur. I den reviderede aftale foretages derfor et opgør med den tidligere arbejdsdeling. Derved skal dels sikres et kvalitetsløft for diabetespatienterne specielt omhandlende rehabiliteringen og dels skal opnås en mere fornuftig brug af både sundhedsfaglige og økonomiske ressourcer. 2 Den tværsektorielle indsats for type 2 diabetes I Danmark tilkommer hvert år mere end nye tilfælde af type 2 diabetes svarende til en årlig stigning på 5 %. Når diabetesdiagnosen stilles, har 50 % allerede udviklet tegn på følgesygdomme for hjerte, store blodkar, nyrer, nerver og øjne. Behandlingsindsatsen overfor mennesker med type 2 diabetes er baseret på et tværsektorielt samarbejde, hvor det overordnede formål er, at sikre sammenhængende patientforløb. Den reviderede aftale har skærpet fokus på hurtig opsporing og udbredelse af rehabilitering. 3 Stratificeringskriterier Patienter med type 2 diabetes kan stratificeres i almen praksis eller på sygehusene med udgangspunkt i nedenstående niveauinddeling, som tager hensyn til sygdommens sværhedsgrad. Stratificeringen skal bidrage til, at den enkelte person med diabetes løbende sikres det bedste og mest hensigtsmæssige niveau for behandling. Stratificeringen bør være dynamisk, da patientens tilstand kan forbedres, stabiliseres eller forværres. Stratificeringskriterierne i denne aftale svarer til Sundhedsstyrelsens stratificeringskriterier i Forløbsprogram for diabetes (Sundhedsstyrelsen, april 2008). Tabel 1. Stratificeringskriterier for Type 2 Diabetes Kriterium Niveau 1 Velreguleret diabetes uden komplikationer Niveau 2 Høj risiko for / begyndende komplikationer Glykæmisk kontrol efter intervention Niveau 3 Kompleks diabetes / flere komplicerede kroniske sygdomme HbAlc < 7 % (0,07) HbAlc > 9 % (0,09) trods forsøg på optimeret behandling i max. 6 mdr. Blodtryk mmhg < 130/80 > 160/90 trods forsøg på optimeret behandling i max 6 mdr. Metaboliske problemer i forbindelse med behandling Nej Svær insulinresistens Tendens til alvorlige eller uventede hypoglykæmitilfælde. Stærkt svingende blodsukker. Hjertekarsygdom/stor Ingen tilstedeværende Tilstedeværende hjerte- 2

4 karsygdom hjertekarsygdom karsygdom Den diabetiske fod Nej Tegn på neuropati eller arteriel insufficiens Fodsår /-gangræn /Charcotfod og amputation Nefropati Normal Mikroalbuminuri Makroalbuminuri / nefropati Retinopati Normal eller stabil simplex retinopati Enhver progression af retinopatigrad Maculaødem eller proliferativ retinopati Ved stratificering til: Niveau 1: Skal alle kriterierne for niveau 1 være opfyldt Niveau 2: Skal kriterierne for hverken niveau 1 eller niveau 3 være opfyldt. Niveau 3: Skal blot ét kriterium være opfyldt Arbejds- og ansvarsfordeling Indsatsen for patienten med type 2 diabetes, kan overordnet inddeles i 3 overordnede tiltag: 1. Opsporing/diagnose 2. Behandling 3. Rehabilitering 4.1 Opsporing/diagnoser Almen praksis og sygehusene har ansvaret for opsporing og diagnose af Type 2 Diabetes og samt opsporing af begyndende tegn til komplikationer ved type 2 diabetes. Endvidere bør kommunerne (hjemmepleje og sundhedscentre) altid være opmærksomme på de mennesker der er i risikogrupper for at udvikle diabetes type 2. Risikofaktorer er: Overvægt Hyppig tørst, kløe og øget vandladning Medicinbrugere mod hjertesygdom, højt blodtryk eller forhøjet kolesterol I tilfælde af mistanke bør opfordres til kontakt til egen læge. 4.2 Behandling Medicinsk behandling udføres i almen praksis og i sygehusregi. Almen praksis har ansvaret for behandlingen og kontrol af patienter stratificeret til niveau 1 og 2. Sygehus- ambulatorierne har ansvaret for behandlingen af patienter stratificeret til niveau 3, hvis ikke andet er aftalt. Der kan være faktorer, der gør, at almen praksis vil henvise en niveau 1 eller 2 patient til vurdering på sygehusniveau. Det kan omhandle tvivlspørgsmål - eksempelvis nye lægemidler eller for patienten manglende opfyldelse af individuelt satte behandlingsmål (fx for HbA1c, blodtryk eller kolesterolniveau). Ligeledes kan niveau 3 patienter, der ikke vurderes at profitere af yderligere behandling i sygehus regi, tilbagehenvises til kontrol i almen praksis. Dette meddeles i epikrisen. De kommunale sundhedscentre bør være særligt opmærksomme på effekten af et givet rehabiliteringsforløb, og endvidere om dette kræver justering af den medicinske behandling (fx ved tendens til øget hypoglykæmi). I disse situationer kontaktes den henvisende læge - almen praksis eller diabetesambulatorium. 4.3 Rehabilitering Dele af rehabiliteringen kan tilbydes under behandling. Dette ville ofte omhandle den lægelige indsats. Ellers tilbydes rehabilitering efter et afsluttet behandlingsforløb. Rehabilitering defineres af WHO som: Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række instanser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansmæssige, intektuelle, 3

5 psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. (WHO s defination; - oversat af sundhedsstyrelsen) Rehabilitering er en vigtig del af den samlede sundhedsindsats. Udgangspunktet at opnå en forbedret sygdomssituation, hvor omdrejningspunktet er, at patienten lærer sygdomsmestring. Det er en medvirkende forudsætning for øget livskvalitet og god compliance. Endvidere kan risikoen for komplikationer eller forværring af eksisterende komplikationer derved reduceres. Arbejdsfordelingen for rehabiliteringen har jf. tidligere aftale været opdelt ud fra stratificeringen af patienten. Det har betydet, at al rehabilitering vedrørende niveau 3 patienter automatisk er et sygehusansvar. Med udgangspunkt i LEON princippet og med udgangspunkt i at udnytte de sundhedsfaglige ressourcer mest optimalt, ændres dette med denne aftale. Det betyder, at rehabilitering i kommunalt regi skal være et tilbud for patienter på alle stratificeringsniveauer. Rehabilitering i sygehusregi skal fokuseres på den del af patientundervisningen og patientvejledningen, der er nødvendigt for gennemførsel af succesfuld behandling. I aftalen skelnes mellem specialiseret rehabilitering og almen rehabilitering. Specialiseret rehabilitering Den specialiserede rehabilitering kan modtages i sygehusregi. Den tilbydes i tilknytning til behandlingsstart og behandlingsjustering. Den omfatter kun den del af rehabilitering der er nødvendigt for gennemførsel af succesfuld behandling. Rehabiliteringen omfatter (både individ og gruppe niveau) introduktion til, undervisning og vejledning i, at leve med Type 2 Diabetes med udgangspunkt i KRAM. Den individuelle vejledning har primært fokus på kosten med udgangspunkt i medicinjustering/medicinstart. Patientundervisningen foregår typisk i hold og er primært målrettet niveau 3 patienter. Undervisningen er rettet mod vejledning og information af at få en bedre forståelse af sin sygdom samt hvorledes man bedst muligt kan mestre egen sygdom. Almen Rehabilitering Den almene rehabilitering omhandler både individuel og gruppeorienteret patientundervisning og vejledning. Den kan tilbydes alle niveauer af patienter, hvor der vurderes et behov. Den almene rehabilitering foregår i en længere periode (typisk 8-12 uger), og der forventes dermed en bedre fastholdelse af patienten. Patientundervisningen skal sikre, at patienten får en bedre forståelse af sygdommen og opnår redsskaber der kan styrke evnen til at mestre egen sygdom. Der tilbydes rygestopkurser, motionstræning, kost- og alkoholrådgivning, i de tilfælde hvor der vurderes et behov. Almen rehabilitering udbydes af kommunerne. 4

6 Almen praksis kan som tovholder løfte dele af rehabiliteringsindsatsen. Derved vil de kunne tilbyde dele af den specialiserede rehabilitering i behandlingsstart/medcinjustering for niveau 1 og 2 patienter. Lige som de vil have mulighed for at kunne tilbyde dele af almen rehabilitering, såfremt der vurderes et behov. 5 Arbejdsdeling ud fra stratificeringskriterier Den indledende stratificering vil typisk foregå i almen praksis. I de nedenstående tabeller fremgår ansvarsfordelingen med udgangspunkt i stratificeringsniveau. Stratificeringen er dynamisk, idet patienternes tilstand kan være stabil, under forbedring eller under forværring. Stratificeringen kan foretages løbende i såvel almen praksis som i sygehusregi. Type 2 Diabetes Niveau 1. Velreguleret og Stabil Aktiviteter Nødvendige kompetencer Ansvarlig for at udføre Opsporing/diagnose Praktiserende læge Almen praksis Medicinsk behandling Praktiserende læge Almen praksis Indledende samtale, herunder KRAM rådgivning vejledning og kontrol Almen rehabilitering Praktiserende læge/sygeplejerske Almen praksis Kommunen Herunder: Sundhedssamtale Sundhedsfaglig medarbejder Kommune Kostvejledning Klinisk diætist/sygeplejerske Kommune Rygestop Rygestopinstruktør Kommune Alkohol Sundhedsfaglig medarbejder. Kommune Motion Sundhedsfaglig medarbejder Kommune (fysioterapeut) Type 2 Diabetes Niveau 2. Høj risiko for/begyndende komplikationer Aktiviteter Nødvendige kompetencer Ansvarlig for at udføre Opsporing/diagnose Praktiserende læger Almen praksis Medicinsk behandling Praktiserende læge Almen praksis Indledende samtale, herunder KRAM rådgivning vejledning og kontrol Praktiserende læge eller sygeplejerske Almen praksis Almen rehabilitering Kommunen Herunder: Sundhedssamtale Sundhedsfaglig medarbejder Kommunen Kostvejledning Klinisk diætist/sygeplejerske Kommunen Rygestop Rygestopinstruktør Kommunen Alkohol Sundhedsfaglig medarbejder kommunen Motion Sundhedsfaglig medarbejder kommunen (fysioterapeut) 5

7 Type 2 Diabetes Niveau 3 kompleks diabetes/flere komplicerede kroniske sygdomme Aktiviteter Nødvendige kompetencer Ansvarlig for at udføre Opsporing/diagnostik Medicinsk behandling, vejledning, kontrol Specialiseret rehabilitering Almen rehabilitering Praktiserende læge eller speciallæge Sygehuslæge Almen Praksis eller sygehus Sygehus Sygehus Kommunen Herunder: Sundhedssamtale Sundhedsfaglig medarbejder Kommunen Kostvejledning Klinisk diætist Sygehus (og kommune) Rygestop Rygestopinstruktør Kommunen Alkohol Praktiserende læge / sygehus Sygehus (og kommune) Motion Sundhedsfaglig medarbejder (fysioterapeut) Kommunen 6

8 6 Opgaver i almen praksis Almen praksis som tovholder Patienter på alle niveauer følges som udgangspunkt af den praktiserende læge. Dermed har den praktiserende læge ansvaret for at sikre en koordinering af den sundhedsfaglige indsats og vurdere patientens helbred løbende. Forebyggelse og opsporing Almen praksis sikrer forebyggelse, opsporing og behandling. Forebyggelsesindsatsen målrettes tidlig opsporing af højrisiko patienter for udvikling af diabetes, samt forebyggelse af komplikationer. Den praktiserende læge og stratificering Almen praksis har ansvar for den indledende stratificering, mens den løbende stratificering kan ske i almen praksis eller på sygehuse afhængigt af, hvor behandlingen / kontrollen udføres. Endvidere vurderer den praktiserende læge løbende behovet for behandling og vejledning på specialiseret niveau (sygehus tilbud). Såfremt en patient, der har bevæget sig til stratificeringsniveau 3, ikke kan behandles til stratificeringsniveau 2 inden for 3-6 måneder bør patienten henvises til sygehuset. Individuelle patientbehov gør, at der kan være tilfælde, hvor den praktiserende læge vil henvise niveau 1 eller niveau 2 patienter til vurdering på sygehuset - fx på baggrund af nye lægemidler eller når patienten ikke har nået et individuelt satte behandlingsmål (fx for HbA1c, blodtryk eller kolesterolniveau). Rehabilitering/Patientundervisning Den praktiserende læge vurderer behovet for rehabilitering. Der er mulighed for almen praksis at tilbyde dele af rehabilitering. Den praktiserende læge vurderer derudover behovet for almen rehabilitering og kan foretage henvisning. I særlige tilfælde er det muligt, at foretage henvisning til specialiseret rehabilitering. Når en patient henvises til almen rehabilitering bør den praktiserende læge være opmærksom på, at de kommunale tilbud ikke omfatter medicinsk behandling eller behandlingsjustering. Særlig opmærksomhed bør derfor rettes mod: 1) om den medicinske behandling vurderes som maksimal (dette bør noteres på henvisningen) og 2) om der er behov for medicinjustering under det kommunale rehabiliteringsforløb. Den henvisende læge vil i givet fald blive kontaktet af sundhedscentret. 7

9 7 Opgaver på Sygehus niveau Behandling, vejledning og kontrol Sygehusene har ansvaret for den specialiserede behandling, vejledning og kontrol af niveau 3 patienter, med mindre andet er aftalt. Sygehuset tilbyder behandling (justering og intensivering), samt den dertil knyttede vejledning/uddannelse i sygdomsmestring. Afslutning af patienten Sygehuset har ansvaret for at færdigbehandle patienten i henhold til de opstillede mål for den enkelte patient. Efter max. 6 måneder gøres status. Såfremt de opstillede mål ikke er opnået, eller at det ikke vurderes realistisk at opnå målene med den tilgængelige behandling, kan patienten afsluttes og henvises til forsat kontrol i almen praksis. Graden af målopfyldelse Sygehuset er ansvarlig for i afslutningsnotatet til almen praksis at beskrive graden af målopfyldelse, og om dette vurderes som det maksimalt opnåelige. Desuden vurderes det, om patienten kan have andre behov herunder almen rehabilitering. Rehabilitering/Patientundervisning Niveau 3 patienter tilbydes kostvejledning samt rådgivning om alkohol, såfremt det er relevant i forbindelse med. behandlingsjustering/intensivering på sygehusene. Vejledning om motion. Den almene rehabilitering tilbydes ikke. Når en patient er afsluttet i sygehusregi, henvises patienten til almen praksis med anbefalinger om rehabiliteringsindsats i kommunalt regi i de tilfælde, hvor der vurderes et behov. Patienter med behov for længerevarende tilknytning til sygehuset kan henvises direkte til almen rehabilitering i kommunen. Dermed foregår behandlingsindsatsen og den kommunale patientundervisning sideløbende. Diabetesambulatoriet kan forvente at blive kontaktet af det kommunale sundhedscenter under et rehabiliteringsforløb ved behov for justering af den medicinske behandling (fx øget tendens til hypoglykæmi). Gravide og børn Behandling og patientundervisning af børn samt gravide med type 2 diabetes eller nyopstået diabetes under graviditet er en sygehusopgave. 8

10 8 Kommunale opgaver (Sundhedscentrene) Forebyggelse og tidlig opsporing Kommunen kan bidrage til opsporing og forebyggelse af Type 2 Diabetes ved at være særlige opmærksom på risikogrupper. I tilfælde af mistanke om uopdaget Type 2 Diabetes, skal kommunen opfordre til, at der tages kontakt til egen læge. Screening for diabetes og tidlige tegn til diabetes senfølger foregår i almen praksis eller på sygehuset. Den almene patientundervisning Kommunen har ansvaret for at tilbyde den almene rehabilitering til patienter på alle niveauer. Den kommunale rehabilitering har fokus på at styrke egenomsorgsevnen og derved sikre øget livskvalitet og minimere risikoen for følgesygdomme. Kommunen er ansvarlig for at sikre, at opgaven med rehabilitering og patientundervisning udøves af sundhedsfaglige medarbejdere. Niveau 3 patienter vil typisk modtage en del af rehabiliteringen på sygehuset, idet den er en del af behandlingen. Almen praksis og sygehuset vurderer behovet for almen rehabilitering og kan henvise til kommunalt tilbud. Orientering af almen praksis og/eller sygehus Kommunen orienterer den praktiserende læge ellers sygehuset (afhængigt af patientens tilknytningsforhold ), når patienten afslutter sit rehabiliteringsforløb eller i tilfælde af, at patienten frafalder rehabiliteringsforløbet. Såfremt der opstår sygdomsspecifikke problemer, der kræver justering af den medicinske behandling under rehabilitering (for eksempel faldende blodsukkerniveau ud over det ønskelige), kontaktes relevant læge i almen praksis eller diabetesambulatorium. 9

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes fff Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 2.0 Den tværsektorielle indsats for type 2 diabetes... 3 3.0 Stratificeringskriterier... 3 4.0 Arbejds-

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes Indholdsfortegnelse

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes Indholdsfortegnelse Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Målgruppe og Stratificeringskriterier...2 2.3 Stratificeringskriterier for Type 2 Diabetes...2 2.4 Henvisning/Konference...3

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

PLO-aftale Diabetes2Syd projekt

PLO-aftale Diabetes2Syd projekt PLO-aftale 2018 Praksis skal gradvist (2018-20) varetage behandlingen af en større andel af KOL og type 2 diabetespatienterne De mest komplicerede skal forblive i eller uændret visiteres til hospitalssektoren

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

APO-internat. 2008 ICPC og Datafangst. 8. Marts 2008. Henrik Schroll

APO-internat. 2008 ICPC og Datafangst. 8. Marts 2008. Henrik Schroll APO-internat 2008 ICPC og Datafangst 8. Marts 2008 Henrik Schroll ICPC -kodenetværket ICPC kodning er nøglen n til: Kvalitetsudvikling Informationer (Linkportalen) Forskning (Ny viden i faget) ICPC -kodenetværket

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

MedComs kronikerprojekt

MedComs kronikerprojekt MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version

Læs mere

Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning

Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning Udgiver Region Hovedstaden > Center for Sundhed & Sundhedsfaglig råd - Endokrinologi Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Rammeaftale for kronikerområdet Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Godkendt december 2015 Rammeaftale for Kronikerområdet 1. Rammeaftalens generelle

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet

Læs mere

Der er tale om initiativer, der samlet set lever op til alle fem kriterier opstillet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Der er tale om initiativer, der samlet set lever op til alle fem kriterier opstillet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Ansøgning fra Hjørring Kommune om økonomisk tilskud fra pulje vedr. forløbsprogrammer til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. Hjørring Kommune ansøger hermed om økonomisk

Læs mere

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom. VEJLEDNING version oktober 2008 Stratificering af hjertepatienter Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne?

Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne? Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne? v/ Jens Bejer Damgaard, Kontorchef, Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Forløbsprogrammer Formålet er at rammesætte

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

HØRINGSSVAR REVIDERET FORLØBSPROGRAM FOR KOL

HØRINGSSVAR REVIDERET FORLØBSPROGRAM FOR KOL NOTAT 29. MARTS 2016 JOURNALNUMMER SKREVET AF POULINE GRINGER HØRINGSSVAR REVIDERET FORLØBSPROGRAM FOR KOL Forløbsprogrammet for KOL har mere tekst og dybere faglighed i forhold de øvrige programmer, men

Læs mere

Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune

Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune Thomas Lund Sørensen Afdelingschef, Sundhed Speciallæge i samfundsmedicin Opgaven Definitioner Loven Sundhedsaftalen Organisering Kommunikation

Læs mere

Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard

Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½

Læs mere

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb

Læs mere

Genoptræningsplaner til kræftpatienter

Genoptræningsplaner til kræftpatienter Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde

Læs mere

Reumatologisk rehabilitering

Reumatologisk rehabilitering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

1. Projektets bagrund

1. Projektets bagrund Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Kliniske ekspertsygeplejersker

Kliniske ekspertsygeplejersker Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,

Læs mere

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Frederikshavn den 29/10-2007 Hjertekarsygdomme / hjertekar-rehabilitering. Der afsættes 500.000 kroner til udvikling og igangsætning

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Til deltagerne i Randersklyngen* UDKAST

Til deltagerne i Randersklyngen* UDKAST Regionshospitalet Randers Afdelingbetegnelse Skovlyvej 1 DK-8900 Randers Tel. +45 8910 2000 Til deltagerne i Randersklyngen* UDKAST Der er møde i Randersklyngen d. 26. januar 2009 kl. 14.00 16.00 i mødelokalet

Læs mere

DEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR

DEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR DEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR 2013 Faglig visitationsretningslinje for personer med diabetiske fodsår Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning

Læs mere

Opbygning af sundhedsaftalen

Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen

Læs mere

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge

Læs mere

Forløbsbeskrivelse af rehabilitering for borgere med type 2-diabetes i Frederiksberg Kommune

Forløbsbeskrivelse af rehabilitering for borgere med type 2-diabetes i Frederiksberg Kommune Forløbsbeskrivelse af rehabilitering for borgere med type 2-diabetes i Frederiksberg Kommune Gældende for almen praksis, Frederiksberg Hospital samt Frederiksberg Kommune Juni 2011 INDHOLD Indledning...

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Forløb på tværs. Set fra primærsektoren

Forløb på tværs. Set fra primærsektoren Forløb på tværs Set fra primærsektoren Min baggrund Praktiserende læge Korsør siden 2001 Målrettet arbejde med at organisere kronikerkontrollerne. Underviser i teamarbejde og strukturering af diabeteskontroller

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007

Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007 Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007 Godkendt i Styregruppen vedr. grundaftale den 10.05.07 1 Baggrund Specialiseret og

Læs mere

Kolding Kommune søger midler til to indsats områder: i. Forløbskoordinator for borgere med flere kroniske sygdomme eller ringe egenomsorgsevne

Kolding Kommune søger midler til to indsats områder: i. Forløbskoordinator for borgere med flere kroniske sygdomme eller ringe egenomsorgsevne Kontornotits Senior- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsområdet Emne: Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk

Læs mere

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling

Læs mere

Forløbsudvikling for patienter med type 2 diabetes på tværs af sektorer Samarbejde i øjenhøjde

Forløbsudvikling for patienter med type 2 diabetes på tværs af sektorer Samarbejde i øjenhøjde Forløbsudvikling for patienter med type 2 diabetes på tværs af sektorer Samarbejde i øjenhøjde Ved overlæge Hans Gjessing, diabeteskoordinator Ulla Jørgensen og diabetessygeplejerske Charlotte Chrois Møller,

Læs mere

Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer.

Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer. Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 - ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer. Pleje og Omsorg Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001

Læs mere

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget:

Social- og Sundhedsudvalget: Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL

Læs mere

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet

Læs mere

Forløbskoordination Belyst fra et patientperspektiv

Forløbskoordination Belyst fra et patientperspektiv Forløbskoordination Belyst fra et patientperspektiv Thomas Vinther Nielsen, Christian Vejlø og Jakob Klitkou Baggrund I Danmark tilkommer hvert år mere end 20.000 nye tilfælde af type 2 diabetes svarende

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser

Læs mere

Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde

Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde 1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse

Læs mere

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn

Læs mere

Genoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer

Genoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer Genoptræningsplanen - Dens muligheder og udfordringer Hvad har jeg planlagt at sige noget om? Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ved udskrivning fra sygehus.

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

TEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS?

TEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS? . TEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS? Næstved den 5. oktober 2017 Formål med temadagen At drøfte hvordan indsatsen for borgere med kronisk sygdom kan

Læs mere

Notat Regionale overvejelser om opgavefordeling vedr. gruppebaseret patientuddannelsestilbud

Notat Regionale overvejelser om opgavefordeling vedr. gruppebaseret patientuddannelsestilbud Afdelingen for Kommunesamarbejde Udarbejdet af: Anne Bach Stisen Journal nr.: 07/894 E-mail: Anne.B.Stisen@regionsyddanmark.dk Dato: 26. juni 2007 Telefon: 7663 1232 Notat Regionale overvejelser om opgavefordeling

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: 4. Forebyggelse Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Rudersdal Kommune. 2. Projektets titel Forløbsprogrammer

Læs mere

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Kommunens sundhedsfaglige opgaver Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Kort fortalt. Følgesygdomme til diabetes

Kort fortalt. Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes FØLGESYGDOMME TIL DIABETES Både mennesker med type 1-, type 1½- og type 2-diabetes kan udvikle følgesygdomme til diabetes. Fysiske og psykiske. Risikoen stiger med

Læs mere

Implementering af forløbsprogram for KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom)

Implementering af forløbsprogram for KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom) GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses, Sundheds og Handicapudvalget 25 05 2011 NOTAT Bilag 2. Beskrivelse af aktiviteter og tiltag Dato: 10.05.2011 Beskrivelse af aktiviteter og tiltag til handleplan for borgere

Læs mere