Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.
|
|
|
- Silje Groth
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital og kommunalt tilbud. Samarbejdsprojekt mellem: Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune 1
2 1. Baggrund Hjerteafdelingen, Bispebjerg Hospital og kommunale forebyggelsescentre på Østerbro og Nørrebro har gennem de seneste år udbygget et godt tværsektorielt samarbejde. Som et led i dette samarbejde er der udført tværsektorielle journalaudits, som har afdækket nedenstående problemstillinger. Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital behandlede i 2009 ca patienter, som blev indlagt til observation for en hjertesygdom Diagnosen blev efterfølgende afkræftet og patienterne udskrevet uden yderligere behandling. Alene det at blive indlagt til observation for hjertesygdom udgør en risiko for senere udvikling af hjertesygdom (1). For disse højrisikopatienter eksisterer der for nærværende ikke et pakkeforløb, hvorfor denne gruppe ikke indgår i den lokale udmøntning af regionens forløbsprogrammer for hjerte-kar sygdomme. Det drejer sig primært om patienter med hypertension, hyperkolesterolæmi og overvægt/fedme. Den positive effekt af fysisk træning til disse diagnoser er veldokumenteret (3, 4,5 ). Der er international konsensus om, at træning sammen med kostomlægning, livsstilssamtaler og rygestopvejledning er vigtig i behandlingen af ovennævnte sygdomme.(3,4,5). Ændret livsstil er en velkendt faktor i forebyggelsen af udvikling af hjertesygdom (3). Skønsmæssigt vurderes, at ca. 2/3 af patientgruppen kan profitere af en systematisk intervention. Da Hjerteafdelingen, Bispebjerg Hospital imidlertid ikke har et behandlingstilbud til denne patientgruppe, opfordres patienterne til via egen læge at få en henvisning til kommunal borgerrettet forebyggelses i Københavns kommunes forebyggelsescentre. Der eksisterer tilbud såvel patientrettede, som borgerrettede i kommunalregi (6.) Empirisk viser det sig, at mange patienter ikke følger hospitalets råd om henvendelse til egen læge mhp. henvisning til et kommunalt forebyggelsesforløb. Ved overgange mellem sektorer( Hospital, kommune, praktiserende læge) (patientovergange) mistes information om patienten. Der er manglende viden, sektorerne imellem, om hvad der foregår med patienten fra sygdomsstart til færdig behandling og genoptræning. (7, 8). Der er sikkerhedsrisci for patienten forbundet disse patientovergange (7). Tiltag, hvor hjertepatienter kontaktes direkte i forbindelse med indlæggelse, betyder øget deltagelse i opfølgende behandling (9.10.) 1.1. Formål Formålet med projektet er, at udvikle et forløbs- og forebyggelsestilbud til patienter, der bliver indlagt til observation for Akut Koronar Syndrom (AKS), hvor diagnosen afkræftes. Tilbuddet skal gælde patienter, der tilhører gruppen af patienter med høj risiko for udvikling af Koronarsygdom. 1) Undersøge om logistikken med direkte henvisning fra Akut koronarafsnit på hospital til et kommunalt forebyggelsestilbud er effektiv. 2) Undersøge om direkte motivering af patienterne ved indlæggelsen, samt direkte henvisning til et kommunalt forebyggelsesforløb får patienterne til at gennemføre forebyggelsestilbuddet. 2
3 3) Undersøge, hvor stor en andel af patienterne, der fuldfører et individuelt tilrettelagt forebyggelsesforløb i Københavns Kommunes forebyggelsescentre. 4) Undersøge om nedenstående risikofaktorer/effektmål ændres med forebyggelsesforløbet. Vægttab Rygestop Motionsvaner 5) Undersøge om antallet af indlæggelser for koronarsygdom på længere sigt i Region Hovedstaden påvirkes inden for 1 år /3 år? 1.2. Målgruppe Patienter indlagt til observation for AKS i et koronarafsnit (Y-21), som har fået diagnosen afkræftet enten ved basale kliniske data (EKG, koronareenzymer) eller ved invasiv undersøgelse (KAG; koronarangiografi), og som har en høj risiko for senere at udvikle fatalt/nonfatal kardiovaskulær event. Inklusionskriterier: Alder: > 18 år Patienterne skal være bosiddende i Bispebjergs Aktuel hjertesygdom afkræftet ved indlæggelse. Ingen tidligere kendt hjertesygdom Markant forhøjelse af en eller flere af nedenstående risikofaktorer: o (total kolesterol > 6mmol/l; LDL > 6 mmol/l ; Ldl > 4,5 mmol/l, triglycerid>3 mmol/l o BT > 160/95 mmhg o Alle med kendt DM inkluderes. Alle med Hp1Ac> 7,5 o Svær overvægt: BMI> 30. Eksklusionskriterier: Kendt hjertekarsygdom (tidligere apopleksi, tidligere AMI, tidligere invasiv behandling (ballonudvidelse, CABG) Aktuelt anden sygdom (apoplexi, lungeemboli, hjerteklapsygdom,hjertesvigt, mavesår, muskelinfiltrationer. Svær kronisk sygdom (nyreinsufficiens, svær lungesygdom,cancer) almen fysisk svækkelse i en såddan grad, at patienten ikke skønnes at kunne deltage i den fysiske del af genoptræningen. 2. Metode Screening af alle indlagte patienter på Y-21. Som hovedregel indlægges alle med brystsmerter og mistanke om Akut Koronar Syndrom i Y-21. Der søges på diagnosen DZ035: Observation på grund af mistanke om hjerte-karlidelse. Konsekutiv screening i 1 år. eller til inklusion af 400 patienter. 3
4 Ved udskrivelsen afholdes udskrivelsessamtale med alle patienterne, og der udeles en pjece fra kommunens forebyggelsescenter om forebyggelsesforløbet. Der sendes en elektronisk henvisning til det aktuelle forebyggelsescenter (ref01 henvisning). Der indhentes informeret samtykke, der indsamles under ansvar af DH (Dorte Husum). Tilbuddet givet og accepteret /ikke accepteret skal dikteres i journalen/ epikrisen Kommunal Intervention Se flowchartet sidste side, samt vedhæftede beskrivelse af det Kommunale forebyggelsestilbud Evaluering Effekten af forebyggelsesindsatsen måles før og efter den kommunale intervention. Kliniske data: Fysiske tests: Selvrapportering: BMI, taljemål, vægt, højde, blodprøver Borg 15/gangtest under afklaring. sundhedsadfærd og fysisk aktivitets niveau 3. Organisering Projektet udgår fra Kardiologisk afdeling Y i samarbejde med Københavns Kommunes forebyggelsescentre. Der nedsættes en styregruppe bestående af en repræsentant fra kardiologisk afdeling, Bispebjerg Hospital og Københavns Kommunes forebyggelsescentre. Den daglige projektledelse varetages af overlæge Dorte Husum, Kardiologisk afdeling Y bispebjerg Hospital og projektkoordinator Mette Ryle, Københavns Kommune. På Kardiologisk afdeling Y deltager i øvrigt Leder af rehabiliteringen overlæge Marianne Frederiksen og på sigt projektansat personale Tidshorisont Indledende møder og undervisning på Bispebjerg kardiologisk afdeling Y og kommunens forebyggelsescentre: Juni- september Start patientinklusion september/oktober Slut patientinklusion oktober Slut intervention april Dataopsamling slut august 2014 Evaluering slut december
5 4. Økonomi Det samlede budget i detaljer er vedhæftet. Budget Aktiviteter på forebyggelsescentre: kr. Aktiviteter på Kardiologisk afdeling Y kr. Ialt: kr kr/person. 5
6 Referencer: 1) Frederiksen M. Kvinder og iskæmisk hjertesygdom; et prospektivt langtidsfollow-up studie af kvinder indlagt på mistanke om Akut myokardieinfarkt i København.Disputats. Monografi. Eget forlag ) Launbjerg J. the longterm prognosis of patients with acute chestpain, but without myocardialinfarction. Thesis. Lægeforeningens forlag ) Wood D. et al: Nursecoordinated multidisciplinary family-based cardiovascular disease progamme (EUROACTION) for patients with coronary heart disease and asymptomatic individuals, at high risk of cardiovascular disease: a paired luster-randomized trial. Lancet 2008; 371; ) European Guidelines on CVD prevention; Eur.J.card. Prevent and Rehab, 2007; 14; ) Zwisler,AD et al. Hospital-based comprehensive cardiac rehabilitation versus usual care among patients with congestive heart falure, ischemic heart disease, or high risk of ischemic heart disease: 12- months results of randomized clinical trial. Am heart J.200;.155.6: ) Tilbud om borger -og patient-rettede optræning i kommunerne (pjece?) 7) Siemsen IMD et al. Der er mange sikkerhedsriscici ved patientovergange.ugeskr.læger /20; ) Husum D. et al. Hejerterehabilitering i de danske regioner efter struturreformen. En spørgeskemaundersøgelse.cardiologisk Forum.oktober ) Husum D et al: model Slagelse en patienforløbsmodel. Poster ved DCS møde. Odense (egne data).- 8B: hjerterehabilitering efter Model Slagelse Neyhedsbrev Sygehus Syd ) Rasmusen H et al: Forløbs-program for hjertekar sygdomme. Hospitaler, almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Oktober
7 Flowchart: Tværsektorielt forebyggelsesforløb Målgruppe hospital Afkræftet AKS (400 patienter) Hospital Patienterne henvises til forebyggelsescenter og får udleveret pjece ved udskrivelsessamtale på kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital. Kommune Indledendesamtale (incl. test) Fysisk træning (inkl. Motionsvejledning samt prøvetimer i lokalt tilbud). kostvejledning rygestopvejledning (for rygere) Afsluttende samtale (incl. test) Hospital Opfølgende samtale på Bispebjerg Hospital efter ½ år. PROJEKTGRUPPE: Dorte Husum, Overlæge, PhD, Kardiologisk afdeling Y Bispebjerg Hospital Mette Ryle, Projektkoordinator, PhD, Københanvs Kommunes forebyggelsescentre Marianne Frederiksen, Afdelingenslæge, dr med, leder af rehabiliteringsenheden afd Y. Henrik Nielsen, Ledende overlæge, dr.med, Kardiologisk afdeling Y Bispebjerg Hospital. 7
8 8
Projekt Højrisiko på Tværs
Evalueringsrapport udarbejdet efter Region Hovedstadens Prince H model Projekt Højrisiko på Tværs Afrapportering: 28.01.2015 Projektleder og projektejer: Dorte Husum, Overlæge Ph.d., Hjerteafdelingen,
SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER
SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
ustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Den Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014
Halvårsrapport 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 3 RESUME 4 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISK OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark
Hjertemedicinsk klinik Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark Hjertestarterkonference 2017 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 1 Disposition Hvad mener
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Dansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud
Systematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
Resume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH
Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-
Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt
Opgang P5 Afsnit P503 Direktionssekretariatet Enheden for tværsektorielt samarbejde Kettegårds Allé 30 2650 Hvidovre Telefon 3862 3862 Direkte 38621684 Fax 3647 3941 Web www.hvidovrehospital.dk Dato: 27.
1. Projektets bagrund
Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen [email protected] Diabetesforeningen
Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Region Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet [email protected] Forekomsten
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Udviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis
Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge
Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse
Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /
KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER
KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter
Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF)
Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF) Hanne Rasmusen Overlæge, ph.d. Sportskardiologisk klinik Kardiologisk afd. Y Bispebjerg Hospital Dødelighed af iskæmisk
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb
Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.
Tværsektorielt Callcenter Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt. Tværsektorielt Callcenter 1 årigt projekt Formål: Udbrede kendskabet til de
Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008
KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &
1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD
Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida Gustafsson, Region Hovedstaden
Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?
Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere
Præsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering.
Præsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering. Resultater: Samlet set stemmer resultaterne fra projektet overens med resultaterne
Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og
Forløbsbeskrivelse for rehabilitering ved hjerte-kar-sygdomme
Forløbsbeskrivelse for rehabilitering ved hjerte-kar-sygdomme For borgere i Københavns og Frederiksberg kommuner Gældende for: Amager, Bispebjerg, Hvidovre og Frederiksberg hospitaler FOKUS PÅ Rehabilitering
Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter
Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus
Multimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital
Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt
Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet
Fra forskningsresultater til handlinger i klinisk sygeplejepraksis Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet Marianne N. Grum, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. Akut Kardiologisk afsnit 2144,
Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie
Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie Telemedicinsk indsats ved Type 2 Diabetes en metode til fastholdelse efter endt rehabilitering?
Monitorering af strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark
Område: Psykiatri- og Socialstaben Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben Journal nr.: 13/7334 Dato: 15. august 2013 Udarbejdet af: Kirsten Frost Lorenzen E-mail: [email protected] Telefon:
(Sub)akutpladser i kommunen. Tine Poulsen, projektleder Geriatrisk afdeling Roskilde Sygehus
(Sub)akutpladser i kommunen Tine Poulsen, projektleder Geriatrisk afdeling Roskilde Sygehus Baggrund Regeringens satspulje for den ældre medicinske patient: Styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for
Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri
Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg [email protected] Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:
Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed
13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?
12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over
Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser
2015 Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser Michael Thinggaard Juhl Region Hovedstaden 04-11-2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Opdragsholder til audit... 2 1.2 Baggrund for audit...
Status på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha [email protected] Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,
Aktiv Patientstøtte DRG-konference 2017 Projektleder, Annette Lunde Stougaard, [email protected] Baggrunden for indsatsen koncept med gode erfaringer fra Sverige og Region Sjælland Analyse af
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
