Skabelsen og syndefaldet

Relaterede dokumenter
Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Udlever opgaverne og lad eleverne læse teksten og svare på opgaverne. Gennemgå derefter svarene.

#2 Hvorfor du behøver en frelser

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Starten på menneskets nedtur

Børnebiblen præsenterer. Starten på menneskets nedtur

Tilbed Skaberen. Ugens vers. Introduktion

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Hvad er det, du siger -3

Starten på menneskets nedtur

Epistel 2 Kor 6,1-2; 2 Kor 6,10

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme)

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

Jeg ser ham, dog ikke nu. kasperbergholt.dk/jesus

Hvad er det, du siger? -3

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen

Skabelsen og evangeliet

Pinsedag 4. juni 2017

Johannes første brev

Gudstjeneste Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Helligåndens personlighed

Lærdomme fra Jobs Bog

Gud er missionær af natur

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Det er vel ikke uden grund, at Job er gudfrygtig

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

Kristi rige og loven. Ugens vers. Introduktion

Den kosmiske strid. Ugens vers

Helligåndens arbejde. Ugens vers. Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft! (Rom 15,13).

Hvordan giver Moseloven mening? kasperbergholt.dk/jesus. Hvordan giver Moseloven mening?

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion

Alle tings genoprettelse

Gud skabte. Ugens vers. Den, der undertrykker den svage, håner hans skaber, den, der forbarmer sig over den fattige, ærer hans skaber (Ordsp 14,31).

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

Guds lov og Kristi lov

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Krise i Edens have. Ugens vers

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Hvordan Gud frelser os

Skabelsen, et bibelsk tema

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Adam og Jesus. Ugens vers

Jobs løser. Ugens vers

OVERSIGT OVER JEHOVAS VIDNERS LÆRE- OG TROSGRUNDLAG

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

HVORFOR VI BEHØVER JESUS

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Efterligninger af håb

Kristus, enden på loven

OM TROEN PÅ FRELSE SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY AARHUS UNIVERSITY ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN 26 MAY 2018 PROFESSOR WITH SPECIAL RESPONSIBILITIES

Fredag 3. til søndag 5. november Rosborg Gymnasium, Vejle Smågruppeleder på Event (+20 år): 175 kr.

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

Bedrag i de sidste tider

3. søndag efter påske

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Grindsted Kirke Søndag d. 5. marts 2017 kl Steen Frøjk Søvndal. Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt 4, tekstrække.

Skabelse, på ny. Ugens vers. Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Skabelsen og moral. Ugens vers

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Prædiken til 2. pinsedag

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Gud og menneskelige lidelser

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.

Den sidste aften nogle vigtige budskaber

Ingen fordømmelse. Ugens vers. Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus (Rom 8,1).

Hvad er det nu lige at fortællingen indtil videre går ud på?

#17 Hvorfor Gud tillader lidelse

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra

Hvem er mennesket i Rom 7?

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

21. søndag efter trinitatis

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

kasperbergholt.dk/jesus Kom og gi mig alle dine peng

Forvaltere efter Edens have

Reformation villighed til vækst og forandring

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

Det evige evangelium. Ugens vers

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Transkript:

6 TIL SABBATTEN 9. FEBRUAR 2013 Skabelsen og syndefaldet Ugens vers Introduktion Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen. (1 Mos 3,15). En komiker plejede at spille en rolle som en kvinde ved navn Geraldine. I en af monologerne var hun en præstekone, som var kommet hjem med en meget dyr kjole. Hendes mand (spillet af den samme komiker) blev vred. Geraldine svarede ved at råbe: Djævelen fik mig til at købe den! Jeg ønskede ikke at købe den. Men djævelen blev ved med at plage mig. Det var meningen, at det skulle være morsomt. Men vores verden og al dens ondskab viser, at Satan ikke er til at le ad. For mange er tanken om en djævel en forældet overtro, som ikke skal tages alvorligt. Men Bibelen er ganske tydelig: selv om Satan er en besejret fjende (Åb 12,12; 1 Joh 3,8), befinder han sig her på jorden, og han er fast besluttet på at forårsage så meget skade på og ødelæggelse af Guds skaberværk som muligt. I denne uges studium vil vi se på Satans oprindelige angreb, og hvad vi kan lære af det, så vi på trods af, at vi stadigvæk er udsat for hans angreb, kan påberåbe os den sejr, som er vores gennem Jesus Kristus. Ugens tekster 1 Mos 3,1-15 Matt 4,3-10 Kol 2,20-23 Joh 3,17 Åb 14,6-7. 60

SØNDAG 3. FEBRUAR 2013 Slangen var den snedigste 1 Mos 3,1 Hvordan beskrives Satan i dette vers? Hvad viser det om hans karakter, at han optræder som en slange? Slangens snedighed ses i den måde, hvorpå han præsenterer sin fristelse. Han kommer ikke med et direkte angreb, men forsøger at få en samtale i gang med kvinden. Læg mærke til, at der er mindst to problematiske sider ved slangens ord. For det første spørger han, om Gud virkelig var kommet med en bestemt udtalelse. Samtidigt formulerer han sit spørgsmål på en måde, som skal så tvivl om Guds gavmildhed. I virkeligheden spørger han: Er det rigtigt, at Gud holder noget tilbage fra jer? Gav han jer ikke lov til at spise af alle træer i haven? Ved bevidst at fejlcitere Guds instruktioner lokker slangen kvinden til at rette på hans udtalelse, og får hende derved trukket ind i en samtale. Slangens strategi er i sandhed snedig. Dette bør ikke komme som en overraskelse for os. Jesus kaldte djævelen en løgner og fader til løgnen (Joh 8,44). Åb 12,9 siger, at djævelen forfører hele verden. Det betyder, at ingen af os, heller ikke syvendedagsadventister, er trygge. Satan har åbenbart ikke mistet noget af sin snedighed eller sine forføreriske evner. Han benytter stadigvæk den strategi, som lykkedes så godt med Eva. Han sætter spørgsmålstegn ved Guds ord og Guds hensigter og håber at kunne så tvivl og engagere os i en samtale. Vi må være på vagt (1 Pet 5,8) for at kunne modstå djævelens snarer. Til at tænke over Sammenlign Matt 4,3-10 med 1 Mos 3,1. Hvilken tilsvarende snedig strategi benyttede Satan over for Jesus, og hvorfor lykkedes den ikke? Hvilken lærdom kan vi udlede af den måde, hvorpå Jesus besvarede Satans angreb i ørkenen? Hvordan forsøger Satan de samme angreb på os i dag? 61

MANDAG 4. FEBRUAR 2013 Kvinden og slangen 1 Mos 3,2-3 Hvordan svarede kvinden slangen? Hvilke fejl begik hun? Det er tydeligt, at Eva kendte Guds befaling og derved var strafskyldig. Hun kommer også med en udtalelse, der går ud over det, Gud havde sagt, i hvert fald sådan som det er gengivet i Bibelen. Gud havde klart og tydeligt forbudt Adam og Eva at spise af frugten fra træet. Der siges intet om at røre ved den. Da vi ikke ved, hvad der fik hende til at sige det, er det bedst ikke at komme med spekulationer omkring oprindelsen til denne udtalelse. Men der er ingen tvivl om, at ved at mene, at hun ikke skulle røre ved frugten, ville hun have været mindre tilbøjelig til at spise den. Hun kunne ikke spise det, hun ikke rørte ved. Hvor ofte møder vi ikke det samme i dag: nogen fremsætter læresætninger, som for det meste, men ikke helt, er i harmoni med Guds ord. Det er de få punkter, som ikke er sandhed, der kan ødelægge resten. Vildfarelse er stadigvæk vildfarelse, selv om den er blandet med sandhed. Matt 15,7-9 Hvilken irettesættelse gav Jesus de skriftkloge og farisæerne med hensyn til at tilføje mennesketanker til Guds ord? Sammenlign dette med Åb 22,18 og Kol 2,20-23. Hvilken fare er der i at opstille regler, som vi tror, vil beskytte os mod synd? Se vers 23. Problemet med synd er ikke manglen på regler, men et forhærdet hjerte. Selv i et verdsligt samfund oplever vi krav om flere love imod kriminalitet, selv om der allerede er nok. Vi har ikke brug for nye love, men et nyt hjerte. Til at tænke over På hvilke måder kan vi stå i fare for at følge de ting, vi bliver advaret om her? Normer, der er grundlagt på bibelske principper, er vigtige. Spørgsmålet er, hvordan vi kan være sikre på, at den standard og de regler, vi benytter, ikke kommer til at føre os på afveje? Del dine overvejelser med klassen på sabbatten. 62

TIRSDAG 5. FEBRUAR 2013 Bedraget af beviset 1 Mos 3,4-6 Hvilke principper førte til Adam og Evas fald? Hvad kan vi lære af deres erfaring, som kan hjælpe os til at modstå de fristelser, vi møder? Det lykkedes for Satan at trække Eva ind i en samtale og at så tvivl om, hvad Gud havde sagt og hvorfor. Nu siger han til Eva, at det, Gud sagde, ikke var sandt og kommer også med en forklaring på Guds motiv for at forbyde dem at spise af frugten. Ifølge Satan tilbageholder Gud noget godt for at begrænse Adams og Evas fulde potentiale. Derved bygger Satan på sit tidligere spørgsmål om, hvorvidt Gud havde tilbageholdt nogle af træerne fra dem. Eva benyttede tre argumenter for at nå den konklusion, at det ville være gavnligt for hende at spise af frugten. For det første ser hun, at træet er godt at spise af. Måske har hun set slangen spise af det. Han kan have udtalt sig om, hvor godt det smagte. Det er interessant, at selv om Adam og Eva havde fået at vide, at de ikke skulle spise af det, lægger hun mærke til, at det er godt at spise. Snak om konflikt mellem sanserne og et tydeligt Så siger Herren! Det andet argument, som overbeviser Eva om, at hun skal spise af frugten er, at den er tiltrækkende at se på. Alle frugterne i haven var utvivlsomt smukke; men af en eller anden grund er Eva specielt tiltrukket af den frugt, Satan tilbyder hende. Frugtens formodede evne til at give indsigt er en tredje begrundelse for, at Eva ønsker at spise frugten. Slangen har forsikret hende om, at ved at spise den vil hendes kundskaber udvides, og hun vil blive lig Gud. Den sørgelige ironi er selvfølgelig, at hun allerede i en forstand er lig Gud (1 Mos 1,27). Vi får at vide, at Eva blev forført; men Adam blev det ikke (1 Tim 2,14). Hvis Adam ikke blev forført, hvorfor spiste han så? Adam var bevidst ulydig imod Gud og valgte at følge Eva frem for Gud. Hvor ofte møder vi en sådan handlemåde i dag? Hvor er det let at blive fristet af, hvad andre siger og gør, uanset hvor meget deres ord og handlinger er i modstrid med Guds ord. Adam lyttede til Eva i stedet for til Gud, og resultatet er det mareridt, som udgør menneskehedens historie (se Rom 5,12-21). 63

ONSDAG 6. FEBRUAR 2013 Nåde og dom i Edens have 1. del I 1 Mosebog 3, efter syndefaldet, er Guds indledende ord alle sammen spørgsmål: Hvor er du? Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af? Hvad er det, du har gjort? (1 Mos 3,9.11.13). 1 Mos 3,14-45 Som en kontrast kommer derefter den første erklæring fra Gud i kapitel 3 hans første konstatering af fakta - efter disse spørgsmål. Hvad siger Gud til slangen, og hvad betyder hans ord? Tænk over betydningen af det, der sker. Guds første erklæring til en falden verden er faktisk en fordømmelse af Satan, ikke af menneskeheden. Og i denne fordømmelse af Satan giver Gud menneskene evangeliets håb og løfte (vers 15). Idet han udtrykker en dom over Satan, giver han håb for menneskeheden. På trods af deres synd åbenbarer Gud med det samme løftet om frelse for Adam og Eva. Læg også mærke til, at først efter dette løfte og håbet om nåde og frelse i vers 15 (også kendt som det første løfte om evangeliet), udtaler Gud en dom over Adam og Eva: Til kvinden sagde han: Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn Til Adam sagde han: Fordi du lyttede til din kvinde (1 Mos 3,16-17). Det er vigtigt at holde fast i denne kendsgerning: løftet om frelse kommer først, dernæst følger dommen. Kun på baggrund af evangeliet kommer dommen. Hvis det ikke var sådan, ville dommen kun betyde fordømmelse; men Bibelen er tydelig på dette punkt: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. (Joh 3,16). Til at tænke over Hvorfor er det så vigtigt altid at reflektere over det faktum, at Guds hensigt er at frelse, ikke fordømme os? Hvordan kan synden i vores liv få os til at miste denne afgørende sandhed af syne? Med andre ord, hvordan får synden os til at vende os bort fra Gud? 64

TORSDAG 7. FEBRUAR 2013 Nåde og dom i Edens have 2. del I 1 Mosebog 1 og 2 kommer Gud med en række erklæringer eller bud, f.eks. Der skal være lys på himmelhvælvingen Jorden skal frembringe alle slags levende væsener Det er ikke godt, at mennesket er alene. Alle disse bud har at gøre med skabelsen og med menneskets placering i skaberværket. Som vi så i gårsdagens afsnit, finder vi den næste erklæring fra Gud, som er nedskrevet i Bibelen, i 1 Mos 3,14-15. hvor Herren tilbyder menneskene evangeliet. I Bibelen handler Guds oprindelige erklæringer altså om skabelsen og derefter om frelse, og denne frelse sker i sammenhæng med dom. Det var den nødt til. For hvad er formålet med evangeliet, hvad er de gode nyheder, hvis ikke der var en dom, ingen fordømmelse, som vi skulle slippe for? Hele begrebet om et evangelium indebærer i sig selv begrebet fordømmelse, en fordømmelse, som vi ikke behøver at møde. Dette er den gode nyhed! På trods af, at vi har overtrådt Guds lov, og på trods af, at Gud vil dømme disse overtrædelser, er vi i Jesus Kristus sparet for den fordømmelse, som denne dom uvægerligt ville medføre. Åb 14,6-7 Skabelse, evangelium og dom findes ikke kun på de første sider af Guds ord, men også på de sidste. På hvilke måder er disse vers forbundet med de tre første kapitler i 1 Mosebog? Hvilke parallelle tanker finder vi i alle disse vers? I Åb 14,6-7 finder vi en erklæring fra Gud som skaber, et nøgletema i de første sider i 1 Mosebog. Men i Åb 14 kommer det evige evangelium først, dernæst kommer erklæringen om dom, ligesom i 1 Mos 3. Dommen er der, men ikke før evangeliet. Derfor må grundlaget for vores nuværende sandhedsbudskab være nåde, de gode nyheder om, at selv om vi fortjener fordømmelse, kan vi blive tilgivet, renset og retfærdiggjort gennem Jesus Kristus. Uden evangeliet ville vores skæbne være den samme som slangens og hans afkom, ikke som kvindens og hendes afkom. Det er fascinerende, at denne sandhed allerede findes i Edens have, i Guds første erklæring til en falden verden. 65

FREDAG 8. FEBRUAR 2013 Til videre studium Gud gav vores første forældre den mad, han havde designet til den menneskelige race. Det var imod hans plan at tage livet af nogen skabning. Der skulle ikke være nogen død i Edens have. (Ellen White, Counsels for the Church, s. 228). Satan fremstiller Guds lov som en selviskhedens lov. Han erklærer, at det er umuligt for os at adlyde dens forskrifter. Han lægger skylden for vores første forfædres fald med al den smerte, som det havde til følge, over på Skaberen og får mennesker til at betragte Gud som ophavet til al synd, lidelse og død. Jesus skulle afsløre dette bedrag. (Ellen White, The Desire of Ages, s. 24). Men mennesket blev ikke overladt til følgerne af det onde, som det havde valgt. Den dom, der blev afsagt over Satan, rummede en antydning om frelse Denne dom, der blev afsagt i vores første forældres påhør, var et løfte til dem. Før de hørte om torne og tidsler, om den møje og sorg, som skulle blive deres lod, eller om det støv, som de skulle vende tilbage til, lyttede de til ord, som ikke kunne undlade at give dem håb. Alt, hvad der var gået tabt ved at give efter for Satan, kunne atter genvindes ved Kristus. (Ellen White, Education, s. 27). Spørgsmål til drøftelse 1. Hvilke former for regler risikerer vi at opstille, som ville gøre os til netop den slags mennesker, som Jesus fordømte? (Se mandagsafsnittet.) Hvordan kan vi tage beslutninger, som kan hjælpe os til bedre at følge de sandhedsprincipper, som er åbenbaret i Bibelen? 2. Eva stolede på sine sanser frem for et meget klart forbud fra Gud. Hvorfor er det så let for os at gøre det samme? 3. Tænk over den tydelige kontrast mellem skabelsesberetningen og de forskellige udviklingsteorier, som fremstiller naturens ondskab som en del af Guds oprindelige skabelsesproces. Hvorfor er det umuligt at få sådanne modstridende synspunkter med hensyn til vores begyndelse til at stemme overens, uden at vi derved ødelægger Bibelens klare lære? Hvorfor er en rigtig forståelse af skabelsen vigtig for at kunne have den korrekte forståelse af syndefaldet? 66

DIALOG TIL SABBATTEN 9. FEBRUAR 2013 Aktiviteter og dialog Forstå det bedre Nyt grundlæggende trospunkt: Ved generalkonferensen i St. Louis i 2005 vedtog Adventistkirken et nyt trospunkt. Det kan findes som nummer 11 blandt de 28. I en vis forstand er det ikke nyt. Kirken har sikkert altid troet det. Men den tredje verden havde udtrykt et specifikt behov for et punkt, der understregede Jesu sejr over Satan og de onde ånder. I mange kulturer i dag er denne side af evangeliet af stor betydning for vores mission. Løftet i Edens have: Guds straf over slangen i Edens have i 1 Mosebog 3,15 indeholder også det første store løfte til faldne syndere. På hebraisk er det enestående, at Evas sæd individuelt fremhæves: Han skal knuse slangens hoved. Siden da så de troende ned gennem tiden med længsel frem til, at denne frelser skulle fødes, en frelser, som endeligt og afgørende kunne vende syndens forbandelser til velsignelser. Hele 1 Mosebog gennemsyres af dette håb, og som generation fulgte generation, blev det stadigt mere indkredset, i hvilken slægt frelseren ville komme: Sem, Abraham, Isak, Jakob, Juda og sidenhen i Skriften, David. Guds Ord Læs selv eller bed en anden i klassen om at forberede en kort præsentation af dette nye trospunkt. Find to eller tre bibeltekster, som afgørende viser, at Jesus har vundet sejr over ondskabens åndemagter. Mødet med dagligdagen Kan du finde eksempler i vores kultur, hvor Satan eller djævle eller onde ånder omtales? - Hvis det er tilfældet, hvad er forskellen mellem Bibelens beskrivelse og den, du har fundet i dagens Danmark? Hvorfor tror du, at andre kulturkredse oplever og har oplevet Satans og onde ånders nærvær så meget anderledes? - Er det bare overtro? Eller er der en virkelighed bag? Personligt kristenliv Til at tænke over Hvordan kan du i dit liv være på vagt over for Satan og onde ånder uden at blive så besat af tanken om dem, at du mister tilliden til Jesus og hans sejr over den Onde? Bibelen lærer, at du og jeg er moralsk ansvarlige for vores valg. Hvordan kan vi undgå som Eva at give Satan skylden for vores 67

DIALOG TIL SABBATTEN 9. FEBRUAR 2013 valg? Måske bruger vi ikke i vores kultur Satan som vores undskyldning, men en lang række andre faktorer i vores liv anvendes ofte for at flygte fra vores personlige ansvar. Hvordan kan vi opøve et ønske om at modstå syndens fristelser, uanset hvor tiltalende den måtte være? Uddybende spørgsmål 1. Hvordan forsøger Satan at forfalske Guds ord over for dig, for at få dig til at vælge dine egne observationer og analyser frem for Guds ord? Hvad vil du vælge og hvorfor? 2. Hvorfor har det betydning, om jeg vælger mine egne observationer eller Guds ord? Hvad fortæller 1 Mos 3 om pålidelighed? 3. Hvilken forbindelse er der mellem pålidelighed og nåde i 1 Mos 3? Hvad er hensigten med nåde i 1 Mos 3? NOTER 68

MISSIONSBERETNING DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION 9. FEBRUAR 2013 RED SKOLEN Pisik Adventist Primary School havde i generationer tjent befolkningen på en lille bitte ø i det nordlige Papua Ny Guinea. Men da adventister begyndte at flytte væk, faldt elevtallet, og lokalbefolkningen indså, at det var billigere at sende deres børn til en offentlig skole på en nærliggende større ø. Med kun en pensioneret lærer og 15 elever tilbage, besluttede medlemmerne at lukke skolen og bede regeringen om at overtage bygningen og åbne en offentlig skole på øen. Serahs forældre og hendes mand havde været elever på skolen og hendes svigerfar en af de første lærere over 70 år tidligere. Hun boede med sin familie på en nærliggende ø og havde et godt arbejde som engelsklærer i gymnasiet; men hun kunne ikke lade være med at tænke på missionsskolen. Hun bad om Guds vejledning og blev overbevist om, at hun skulle vende tilbage til den lille ø og redde adventisternes skole. Hun sagde til missionen, at hun ville arbejde som frivillig lærer. Familien flyttede til hendes barndoms ø, bosatte sig i en af de tomme lærerboliger og plantede en køkkenhave for at have noget at leve af. Hun gav afkald på sin gode pensionsordning for at påtage sig et arbejde, hun ikke ville få løn for. Men hun kunne ikke sige nej til Guds kald. Hver morgen bad Serah Gud om råd. Skolepengene blev sat ned. Frivillige hjælpere begyndte at reparere skolebygningen. Snart vendte nogle forældre tilbage og indskrev deres børn i skolen. Andre fulgte deres eksempel, da de så forbedringerne. I tre år arbejdede Serah utrætteligt for at forbedre skolens pensum. I offentlige eksamensresultater gik skolen fra at ligge sidst i provinsen til en fjerdeplads. Som engelsklærer forstod Serah betydningen af engelskundervisning. Alle offentlige eksamener foregår på engelsk, og uden engelskkundskaber ville elevernes eksamensresultater være dårlige. Hun benyttede forskellige metoder. Hun lod eleverne læse et stykke fra Bibelen hver dag og skrive yndlingsvers ind i deres skrivehæfter. Elevernes skrivefærdigheder blev markant bedre. Hun er nu selv vendt tilbage til skolebænken. På Pacific Adventist University arbejder hun på en afhandling, som påviser betydningen af, at børn tidligt i deres skoleforløb lærer engelsk, undervisningssproget i Papua Ny Guinea. Hendes forskning vil få stor betydning for hele landets skolesystem. Serah er overbevist om, at elever, som benytter en engelsk bibel som en af deres tekstbøger, lærer engelsk bedre og hurtigere. Hun ved, at det også hjælper eleverne til at vokse åndeligt. En stor gave den 13. sabbat hjælper til at indkøbe 15.000 bibler til børn i det sydlige Stillehav. MISSION I DET SYDLIGE STILLEHAV Mange familier i det sydlige Stillehav har ingen bibel. Forældrene kan ofte hverken læse eller skrive, og Bibelen er ikke tilgængelig på alle dialekter. Et barn, som lærer engelsk i skolen, kan læse bibelen for sine forældre. På denne måde kan en enkelt bibel i hjemmet blive til velsignelse for hele familien. 69