Læsning til mellemtrinnet

Relaterede dokumenter
Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

LæseUdviklingsSkema. til forældre

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, klasse

LæseUdviklingsSkema. til forældre

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

Læsning på Højvangskolen i klasse

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Læsning og skrivning i klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsefolder til forældrene i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i klasse

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

At lære at læse er et fælles ansvar!

Læsning og skrivning i klasse

Læsepolitik Ådum Skole

Læsehandleplan 2011 / 2012

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra klasse

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Når dit barn skal lære at læse

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

LUS LæseUdviklingsSkema

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Mørke skole. Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Fag, fællesskab og frisk luft

Handleplan for læsning

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsebånd Friskolen Østerlund

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Læseudviklingens 12 trin

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Råd til læsningen hjemme

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Læsehandlingsplan. Formål

Kompetencecenter for Læsning i Århus. Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6.

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

Handleplan for læsning

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Årsplan for dansk, 1.x ved Josefine Eiby

SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

LÆSETOGET 0.-3.årgang

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Faglig læsning og skrivning

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Grundlæggende færdigheder, mål, indhold og metode på det skolefaglige område. Fag: Dansk Grundlæggende færdighed:

Styrk forældresamarbejdet om børns læsning

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D Lise Vogt og Birgitte Therkildsen

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside:

Hvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen

Klar, parat, læsestart...

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Handleplan for læsning på Stilling Skole

STATUS 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker. Har et meget stort/stort/rimeligt/mindre alment og fagligt ordforråd og talemåder

Stillelæsning er ikke

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Læsning på Løgumkloster Friskole

Transkript:

Læsning til mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge

Kære forældre At læse er ikke kun et spørgsmål om at kunne afkode en tekst. Man skal også kunne forstå den og læse den tilpas hurtigt. Selvom du mener, at dit barn nu kan læse, kan du stadig hjælpe med læsningen. Måske tænker du: Nu kan mit barn læse, så behøver vi ikke bekymre os mere om det. Men læsning er ikke kun et spørgsmål om at afkode en tekst, man skal også forstå den og kunne handle på den. Læse forståelse er at sammenholde det man ved og forstår i forvejen, med det nye man møder i teksten. Derfor er det vigtigt, at barnet ved en masse, og at barnet er klar over at læsningen kan bruges til at få en større viden om omverdenen med. Hjælp barnet med at få viden om mange ting ved at: Tale meget med barnet Udfordre det til at tænke og formulere sig gennem debat/diskussion Lave ting sammen med barnet Lade barnet læse meget Læse op for barnet Oplæsning giver større ordforråd giver gode fælles oplevelser giver større viden er hyggeligt Og det er aldrig for sent at starte!... men altid for tidligt at stoppe! Gode råd når barnet læser skønlitteratur Før læsning: Se forsiden Se bagsiden Læs overskrifter Se illustrationer Snak derefter om, hvad teksten mon handler om Under læsning: Stil spørgsmål til teksten. Lad barnet stille spørgsmål til teksten. Del teksten i mindre afsnit (sammen med barnet) Lad barnet gætte på, hvad der mon videre sker Afbryd ikke, hvis barnet læser fejl. Kun hvis det ødelægger forståelsen. Snak hellere om svære ord bagefter. Afpas kravene til barnet efter situationen

Efter læsning: Hjælp hinanden med at give et referat af teksten Hvis teksten har en klar rækkefølge i hændelsesforløb, list det op i nummerorden eller lav en tidslinje. Snak om svære ord Sammenlign det barnet allerede ved med det nye det møder i teksten Husk altid at rose og opmuntre Det er også vigtigt for læseforståelsen at barnet er i stand til at læse billeder inde i hovedet af det, det læser om. Her kan du også hjælpe. Snak om de billeder, du selv danner og spørg om, hvordan barnets billeder ser ud. Endelig er læsehastigheden vigtig. Man kan faktisk læse så langsomt, at man mister den røde tråd i teksten. Så er det meget svært at forstå, det man læser. Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde, en når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger fra, eller gå på nettet med samme formål. Børn som læser både i skolen og i fritiden bliver ofte gode læsere. Undersøgelser har vist at læsetræning hjemme styrker børnenes evner i mange fag på skolen. Glæden ved læsning smitter af og skaber større glæde og gå-på-mod i matematik, natur/teknik osv. Husk stadig at Opmuntre til læsning og skrivning så ofte som muligt. Bruge biblioteket, tag også til arrangementer der. Bruge computeren evt. til at skrive invitationer, mails opskrifter osv. Spille, scrabble, trivial, krydsord Finde web-steder der har med bøger at gøre Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig læser HUSK Hvis læsestandpunktet skal forbedres, skal man læse mindst 15 minutter hver dag udover lektielæsning og fjernsynsundertekster

LUS - Læseudviklingsskema på Søvind Skole Læseudvikling foregår over hele livet. Det kan ses som en trappe, barnet skal op ad. Trappens trin er nummererede, og de forskellige trappetrin svarer til de læsefærdigheder, barnet behersker. Jo flere færdigheder, des højere op ad trappen. På Søvind skole beskrives dit barns læseudvikling fra 0. 6. klasse ud fra læseudviklingsskemaet. Det bruges som eet af mange redskaber til at se, hvor barnet er læsemæssigt, for at undervisningen kan målrettes den videre læseudvikling. Barnets lærer(e) vurderer, hvilket LUS-trin barnet aktuelt befinder sig på. Det skrives på forårets elevplan, der udfærdiges til det enkelte barn før skole/hjem-samtalen. Vi opfordrer jer til at gemme denne pjece, så I selv kan følge med i jeres barns læseudvikling. På de følgende sider beskrives kortfattet, hvad der kendetegner læseudviklingsskemaets trin i indskolingsfasen.. Er der tvivlsspørgsmål vedrørende LUS, kontakt da barnets lærer.

LUS Den ekspanderende fase, trin 13-19 Eleven bør på mellemtrinnet kunne bruge forskellige Læse-strategier. Derfor udvides læsningen til tykkere bøger, og illustrationer behøves ikke længere til læsning og forståelse af det læste. Der kommer nu tre nye læsemåder ind i billedet. Søgelæsning på trin 14, Instruktionslæsning på trin 16, Dybde - og overblikslæsning på trin 19. Trin 12 Læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden, læsning er endnu ikke flydende, afkodningen kræver fortsat opmærksomhed, læsningen går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende tekst. Trin 13 Læser mere flydende, stopper fortsat en gang imellem.

Trin 14 Søgelæsning Finder hurtigt ønskede oplysninger både i kendt og ukendt tekst Trin 15 Læser flydende med god forståelse - foretrækker stillelæsning Trin 16 Instruktionslæsning Læser en opgave eller opskrift i flere led og viser forståelse Trin 17 Kan læse og forstår indholdet i udenlandske film & andre programmer ved hjælp af underteksterne Trin 18 Bogsluger: Læser meget, læser af lyst

Trin 18a Læser med udbytte bogserier og faglige tekster. Trin 18b Læser især ungdoms-bøger med person-skildringer, miljø-beskrivelser og indre monologer Trin 18c Udvider sin læsning til forskellige genrer med større kompleksitet Trin 19 Dybde- og overbliks-læsning. Kan i en læst tekst hurtigt få fat på nøglerne til tekstens indhold og struktur

At lære at læse er en menneskeret. Læsning er et kulturværktøj og forbedrer mulighederne for at gennemføre en uddannelse og få et arbejde. Uddannelse og arbejde giver selvværd, kulturelle, sociale og demokratiske muligheder. Layout og tryk: Grafisk afd.,marts 2009 Det er derfor meget vigtigt at kunne læse og skrive i et samfund, hvor læse og skrivekravene er stadigt stigende Søvind Skole Ravnebjerget 12 8700 Horsens Tlf. 76291755 soevind-skole@horsens.dk www.soevind-skole.dk Børn og unge