Ollerup den 7. juni 2016 Ollerup Efterskole, Afrapportering på Udviklingsprojekt i Efterskoleforeningen. Del 1. Baggrunden, for at Ollerup Efterskole gik ind i projektet, var vores deltagelse i Damvad undersøgelsen, som viste, at vi var atypiske i forhold til undersøgelsens udfald. Vores 9. klasse var en klasse med fagligt dygtige elever, som klarede sig godt både fagligt og i forhold til gennemførelse af ungdomsuddannelse. Alligevel var det interessant at følge op på de udfordringer, som vores elever i 9. klasse så i forhold til det at gå i 10. klasse på efterskole. En af udfordringerne lyder på det betydelige prøvepensum fordelt på 11 fag - i 9. klasse, så alt hvad 9. klasseelever foretager sig i de boglige fag er prøverettet. I 10. klasse er der kun krav om prøvepensum i 3 fag. Noget andet var, hvordan vi kunne gøre eleverne i 9. klasse gladere for det, de lærer i 9. klasse, så de føler sig bedre rustet til at klare en ungdomsuddannelse? 1. Hvilke udfordringer ville man løse - og hvorfor? Herunder pejlemærke og målgruppe Vores pejlemærke er: Nr. 1. retten til at være en fri skole, herunder udvikling af prøver og undervisning. Vores målgruppe er alle elever i 9. kl. på efterskolen. (Vi har én 9. klasse med 25 elever) Formål med at udvikle NY9 - (NY9 er navnet for vores projektklasse) 1. at flere elever i 9. klasse gennemfører en ungdomsuddannelse, med en ambition om et godt resultat 2. at de prøver vi har, skal afspejle den daglige undervisning, tage afsæt i virkeligheden og rette sig mod ungdomsuddannelserne 3. at vores 9. klasse skal være semesterlæst og have samlæsning af fagene: historie, kristendom og samfundsfag samt geografi, biologi og til dels matematik. 4. at skærpe elevernes bevidsthed om læring og resurser 5. at styrke elevernes samarbejdsevne 2. Hvilke tiltag valgtes - og lidt om antagelser bag valg Ad 2. Vi valgte at skolen ikke tilbyder FP9, men i stedet egne prøver. Intentionen var, at vores eksamener skulle være mere lig de eksamener, eleverne møder senere i et uddannelsesforløb. De skulle være mere virkelighedsnære, og de skulle kombinere nogle af fagene samt forenkle nogle af prøverne (f.eks. de mange elementer i sprogeksamenerne). 1
Ad 3. Vi valgte at bevare dansk, matematik, tysk/fransk som helårsfag. Engelsk og Fysik blev læst i efteråret med afsluttende prøve til jul. Samfundsfag, kristendom, historie, geografi og biologi var forårsfag med prøve i maj-juni. Ad 4. Vi valgte at arbejde med faglige profiler, som giver eleverne opmærksomhed på deres udgangspunkt og udvikling. Vi arbejdede med bevidstgørelse af afsmitning fra fag til fag mht. redskaber og værktøjer. Ad 5. Vi valgte at arbejde med studiegrupper, hvor eleverne er indbyrdes forpligtede på forberedelse og læring. De har bl.a. arbejdet med notatteknik og deling af noter. 3. Hvordan udførtes eksperiment? Hvad gjorde man? Hvilke betingelser/vilkår/ aftaler/ strukturer lå desuden til grund? Strukturen er: 4 lærere dækker klassens boglige fag. Det var desuden af stor betydning, at vi var et enigt team bestående af 4 lærere og 2 ledere. Hvis vi skal udvikle et projekt optimalt, skal alle have ejerskab. Lærergruppen var et selvstyrende team med ansvar for skema og arbejdsfordeling samt timetælling. Lærerteamet har haft en ugentlig mødetime til at etablere, justere og optimere projektet. Det har haft stor værdi for projektet, at lærerteamet har haft det overordnede ansvar for skema, timer og gruppedannelser. Ad 2. Undervisningen tager stadig afsæt i forenklede fælles mål. Overvejelsen var, at eleverne som minimum var lige så godt fagligt stillet som andre 9.kl. elever. Engelsk: Skriftlig prøve med udgangspunkt i årets pensum, fri skriftlig opgave 500-600 ord. Herefter mundtlig prøve i grupper, som tager afsæt i den skriftlige opgave. Karakter såvel skriftlig som mundtlig. Tysk: Afvikles som engelsk dog kun 200-300 ord og med større sammenfald mellem den skriftlige opgave og det mundtlige udtryk. Fysik: Afviklet som FP9 Historie, Kristendom og Samfundsfag: afviklet som tværfaglig projektopgave i maj. Vurderes både med udtalelse og karakter. Dansk: Skriftlig dansk: Prøveformen ligger tæt op af den, eleverne møder i gymnasiale uddannelser, men tager afsæt i årets pensum. Den mundtlige prøve er næsten identisk med Synopseprøven i FP9, dog er oplæsning udeladt, og der er flere små projekter. Matematik, geografi og biologi: Afvikles som 24 timers prøve, hvor en gruppe trækker emne inden for fagene. Ad 4. Faglig profil er et arbejdspapir udviklet indenfor de enkelte fag, hvor eleven kan beskrive sin egen formåen inden for fagets discipliner, der på forhånd er defineret af faglæreren. Profilen beskrives i skoleårets start og revurderes løbende med en afsluttende vurdering. Eleven kan på denne måde tydeligt se sin egen læring og formåen. Ad 5.- Studiegruppegrupper. Vi har i årets løb haft eleverne opdelt i grupper af 3 omgange. Først lavede lærerne grupper, som virkede i 8 uger. Dernæst havde eleverne mulighed for at byde ind på, hvordan de arbejder bedst i grupper, disse grupper blev de første prøvegrupper. Efter jul var 2
eleverne en endnu større del af udvikling af nye grupper. Disse grupper fungerede hele foråret og er brugt til prøvegrupper. 4. Hvilke resultater har tiltagene skabt for eleverne? Både leder-, lærer- og elevperspektiv ønskes Elevperspektiv: Det har givet et mere overskueligt skema med færre fag. Eleverne har fået mulighed for flere valg-/ musikfag Eleverne er blevet super gode til at arbejde i grupper, deres samarbejdsevner er i høj grad blevet optimeret. Klassen begyndte som helhed med stor frustration over gruppearbejde i almindelighed. Lærerperspektiv: Studiegrupperne gør, at lærere og elever arbejder betydelig mere ligeværdigt sammen og med en betydelig enklere kommunikationsform. Gennem det tætte samarbejde om fælles forståelse i gruppen opnår vi et enklere samarbejde og en mere åben dialog. Eleverne er blevet langt bedre til at være konstruktivt kritiske. Eleverne har udtrykt stor tilfredshed med vores egne prøver. De er gået konstruktivt ind i udviklingen af dem. Forhåbningen er, at de nye prøveformer klæder eleverne bedre på til den skoleverden, de skal videre i, og den arbejdsverden de senere skal ud i efter Ollerup Efterskole. Der er desuden en god sidegevinst, da lærerne er kommet til at arbejde tættere sammen. 5. Hvordan udformedes proces, gennemførelse, opfølgning og justering i væsentlige træk? Arbejdet med studiegrupperne har været en udviklingsproces, som har givet udfordringer, som vi endnu ikke er færdige med. Det er dog en positiv udvikling, som har givet os mange gode ideer at fortsætte med, derfor er vi fortrøstningsfulde over for den næste nye start. Ligeledes skal arbejdet med faglige profiler udvikles til at rumme alle fag og til at være et endnu bedre værktøj i elevernes hverdag. Forældrene har været inddraget gennem hele processen. Først var de med til at godkende vores tiltag, dernæst har de været indkaldt til samtaler om, hvordan arbejdet og udviklingen af projektet har forløbet. Denne del er væsentlig at huske ved så store forandringer. Forældrene inddrages også i evalueringsprocessen. 6. Hvordan vil man fremover arbejde videre med dette? Evt. bud på justeringer fremover a) NY9 fortsætter som OE9, som en del af de skoletilbud, der er på Ollerup Efterskole. b) Vi vil mødes med UVM omkring en godkendelse af vores OE-prøveformer. c) Vi vil forsat udvikle på de enkelte dele af OE9. Studiegrupper, faglige profiler, prøver mm. d) Vi vil fortsat søge sparring med ungdomsuddannelserne angående undervisning og prøver. Eleven skal føle det som et flow at gå fra den ene skole til den næste. e) Vi vil fortsat evaluere NY9-årgangen for at følge deres fortsatte udbytte af NY9. f) Vi skal have et større og bedre fokus på hjemmesiden og branding. 3
7. Hvis man skal anbefale andre skoler noget lignende - hvad er så vigtige opmærksomheder ift. forberedelse, aktiviteter, vilkår og proces? spring ud i det tro på det lav et ordentligt forarbejde mærk efter, er der ejerskab nok i klassens personalegruppe og på skolen som helhed (det er essentielt) sørg for at være moden til udviklingsarbejde ting tager tid ha tålmodighed Afrapportering, del 2 "Fællesskaber - Ollerup Efterskole 1. Hvilke udfordringer ville man løse - og hvorfor? Herunder pejlemærke og målgruppe! Målgruppen er primært de socialt svage, sekundært også de socialt stærke elevers fokus på fællesskaber At alle har mulighed for at være med i et fællesskab, og føle sig som en del af et eller flere fællesskaber. At skabe bevidsthed om personlig udvikling og dannelse gennem forskellige fællesskaber 2. Hvilke tiltag valgtes - og lidt om antagelser bag valg Vi har prøvet at klarlægge hvilke fællesskaber, der er på skolen, både lærerskabte og elevskabte. Vi arbejder på at lave opholdsrum med indretning efter elevønsker - som, også er skabt af elever Vi italesætter nu flere forskellige former for fællesskaber, hvor vi tidligere mest havde fokus på store fællesskaber, såsom hele årgangen, klassen osv. Vi har øget vores bevidsthed om værdien af de små fællesskaber, helt ned til tosomheden. 3. Hvordan udførtes eksperiment? Hvad gjorde man? Hvilke betingelser/vilkår/ aftaler/ strukturer lå desuden til grund? Vi valgte i lærergruppen at kortlægge fællesskabet/fællesskaberne på Skolen via en snak om hvad fællesskaber kan være, positive, negative, store, små, parallelle, og lærerdefinerede. Derefter undersøgte vi via selvevaluering elevernes oplevelse af rammerne for at danne fællesskaber. Samtaler med elever om betragtninger, ønsker m.m. Selvevaluering i maj/juni 2015 med fokus på fællesskaber http://www.ollemus.dk/wpcontent/uploads/2012/07/selvevaluering-2015.pdf Vi arbejder nu i højere grad med at få elever, der føler sig udenfor fællesskabet, til at se de fællesskaber, som de allerede indgår i, uden selv at vide det. Når vi taler om svage elevers trivsel, er vi blevet bedre til at nævne de fællesskaber de rent faktisk indgår i, og støtte hinanden i arbejdet med dem. Om det har hjulpet de svage elever, kan det være vanskeligt at måle, da der kan være forskel på, hvilke problemer eleverne har, og på hvordan elevholdene fungerer socialt. 4
4. Hvilke resultater har tiltagene skabt for eleverne? Både leder-, lærer- og elevperspektiv ønskes (svært at undersøge) Et centralt opholdsrum mere Øget fokus på de mindre fællesskabers kvalitet og betydning Accept af de mindre fællesskabers kvalitet og betydning 5. Hvordan udformedes proces, gennemførelse, opfølgning og justering i væsentlige træk? Vi tilstræber nu en meget åben proces uden særligt faste rammer, som skal være fleksibel, da elevernes udsagn og ideer er en væsentlig del, og ikke kan forudses. Vi er stadigvæk i gang med at forbedre os 6. Hvordan vil man fremover arbejde videre med dette? Evt. bud på justeringer fremover Fortsat fokus på tiltag der fremmer elevernes deltagelse i såvel små som store fællesskaber. Vi tilstræber hele tiden at blive bedre til at handle hurtigt på elevernes ideer og ønsker 7. Hvis man skal anbefale andre skoler noget lignende - hvad er så vigtige opmærksomhedspunkter ift. forberedelse, aktiviteter, vilkår og proces? Finde en rigtig balance mellem lærerskabte aktiviteter og frihed, hvor eleverne selv kan skabe aktiviteter og fællesskaber Elever rykker mest personligt i grupper, som de ikke selv har defineret (kontaktgrupper, diverse temadagsgrupper osv.) Afrapportering, del 3 Vejledning af skolens tidligere elever på Ollerup Efterskole. På Ollerup Efterskole ligger det os meget på sinde, at hjælpe eleverne bedst muligt videre i deres studieliv efter deres efterskoleophold. Langt størstedelen af vores elever gennemfører i dag en ungdomsuddannelse. Formål Regeringen har som målsætning, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. På Ollerup Efterskole tilstræber vi fremover, at alle elever (100 %) gennemfører en ungdomsuddannelse. Denne markante ambition skal ses i lyset af, at vores elever normalt er yderst velfungerende og at de har et stort ønske om at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi mener, at vi som skole og jeg som vejleder kender de elever, der har tilbragt et efterskoleår hos os, betydeligt bedre end de ungdomsuddannelser, de kommer til - og at vi dermed vil kunne bistå dem i vejledningssammenhænge især når det drejer sig om overvejelser og valg, som er knyttet til deres personligheder. 5
Mål Vi vil gerne udvide vores vejledning af eleverne, så denne i fremtiden også gælder i op til tre år efter endt efterskoleophold. Med dette ekstra tilbud vil vi aktivt arbejde på at støtte og bakke op om både nuværende og tidligere elever så de gennemfører deres ungdomsuddannelse. Det er vores hensigt at tilbyde os som et holdepunkt i deres uddannelsesplan, hvor de føler, at det handler om deres person mere end vejlederpraktiske spørgsmål. Midler/beskrivelse Vi opretter en facebookgruppe, som alle årgangens elever kan blive medlem af. I gruppen lægger skolens vejleder med jævne mellemrum spørgsmål ud, som alle kan reagere på. Der kan være tale om overvejelser om studieretningsskift eller valg af sprog mm. Ved skoleårets afslutning har vejlederen god mulighed for at lave fremadrettede aftaler med enkelte elever, f.eks. elever som ikke er helt uddannelsesparate, elever som er optaget på MGK og derfor står med andre udfordringer. Vi iværksætter derfor en spørgeskemaundersøgelse for at afklare, hvilke elever som kan have brug for ekstra hjælp. Som en del af vores tiltag ved vejledning efter endt efterskoleophold foretages interview og/eller personligt møde med enkelte elever (5-10) med henblik på at være en støtte for dem i deres videre vej. Vi vil føre statisk over de valg eleverne tager efter deres efterskoleophold og videre gennem deres ungdomsuddannelse 6