Om Studieture Torben Jensen Nordjysk Musikkonservatorium 2009
Indledning!... 3 Problemformulering!... 4 Metode!... 4 Analyse af resultater!... 5 Interviews før rejsen!... 5 Min forberedelse til interviews!... 5 Temaer i praksis!... 6 Resultater!... 6 Forbehold!... 10 Interview efter rejsen!... 10 Min forberedelse til interviewet!... 10 Essens-uddrag af resultaterne!... 12 Den generelle stemning!... 14 Faget SDS!... 15 Pædagogik!... 17 Materiale!... 17 Netværk!... 18 Studieturens værdi!... 20 Skepsis eller forbehold!... 22 Konklusion!... 23 Resultater af interviews!... 23 Perspektivering!... 23 Udlicitering!... 24 Økonomi og indhold!... 24 Prioritering af værdier!... 25 1
Delmålet: Min egen læring!... 26 Proces!... 26 Interviewguide!... 26 At spørge!... 26 Brugbarhed!... 27 2
Indledning Jeg er efterhånden en erfaren studieturs-lærer. Gennem de sidste 10 år har jeg fungeret som lærer, arrangør og sparringspartner for konservatorie-studerende, der er draget om på den anden side af kloden for at lære nyt. Turen er oftest gået til Cuba, som jeg har særligt kendskab til, fordi jeg har rejst der gennem de sidste 15 år. Jeg kender kulturen og musikken indgående og taler spansk. Det har altid været fuldstændig indlysende for mig, hvor vigtig en del af de studerendes uddannelse studierejserne har været. Jeg har gang på gang været vidne til de studerendes førstehånds-møder med fremmede kulturer. Jeg har været vidne til, hvordan det rykker dem personligt, musikalsk og pædagogisk. 2009 var ingen undtagelse. Igen drog jeg afsted i selskab med en lille flok studerende med lys i øjnene. I løbet af de år, jeg har været indvolveret i studieture på DJM, er der sket den udvikling, at konservatoriet har sparet på udgifterne til studieture. Jeg har nu udgifter i forbindelse med at rejse, selvom jeg er på arbejde. Det fik mig til at stille spørgsmål som - Er det et udtryk for en generel besparelse? - Skal studieture vige plads for andre bedre tiltag? - Er det et udtryk for manglende kvalitet i og udbytte af studieture? Det førte til flere spørgsmål: - Hvad er en god uddannelse på musikkonservatoriet? - Hvilke kvaliteter og kompetencer skal konservatoriet arbejde med og prioritere? - Hvordan bidrager konservatoriet til at de studerende bliver gode pædagoger og spændende kunstnere? Alt sammen spørgsmål jeg jævnligt stiller mig selv i mit arbejde på konservatoriet. Denne gang besluttede jeg mig for at tage de studerendes perspektiv, spørge dem selv og give dem stemme. For hvad tænker de før en studietur, og hvad tænker de, når de er kommet hjem? 3
Mit FOKU-projekt blev altså skabt ud fra en undren, som sendte mig på en ny rejse - en rejse ind i de studerendes verden. Problemformulering Hvad får studerende, især fra rytmisk linie med hovedfag/ ledelsesfag i SDS/SSB, ud af at tage på studietur i konservatoriets regi? Er det relevant i forhold til uddannelsen? Fagligt, socialt eller personligt. Hvad får konservatoriet ud af at støtte studieture? Metode Hvordan laver jeg et FOKU-projekt, når min baggrund er en 20 år gammel studentereksamen, en konservatorieuddannelse og derudover praktisk erfaring en masse med at undervise, danse, slå på tromme og spille jazzmusik? Mit valg faldt på at tilegne mig viden om interviews og lade det være min primære metode, som jeg håber på efterfølgende at kunne bruge i mit fremtidige arbejde. Umiddelbart før turen, interviewede jeg enkeltvis fire studerende fra RMB-uddannelsen fra DJM. Gruppen udgjorde den RMB-årgang, som konservatoriet støttede i en studietur. Årgangen bestod egentligt af seks studerende, men en var syg og en anden valgte ikke at deltage i studieturen. Ca. 5 måneder efter rejsen lavede jeg et gruppe-interview med de samme studerende. Interviewene blev efterfølgende transskriberet og analyseret (bilag). Ud over den beskrevne undersøgelse, udgjorde dette arbejde også en læring for mig. Jeg valgte at bruge Steiner Kvales bog Interview En Introduktion Til Det Kvalitative Forskningsinterview som min kilde og metode. Desuden søgte jeg viden og sparring hos personer, som havde erfaringer med forskning og interviews. Jeg lavede to forskellige mundtlige interviews. Ét hvor jeg, som udgangspunkt, lavede det samme interview fire gange med fire 4
forskellige personer enkeltvis. Senere et gruppe-interview med de samme fire personer. Jeg havde altså et delmål, som bestod i at få indsigt i interviewbegrebet, som jeg forestillede mig kunne være et brugbart værktøj i mit fremtidige arbejde, både i FOKU-sammenhænge, men også i mit øvrige virke. Analyse af resultater Interviews før rejsen Min forberedelse til interviews Den første interviewguide (skema 1), dannede grundlag for interviewene før rejsen. Spørgsmål/tema Start Umiddelbare forventninger til rejsen? Forventninger på længere sigt? Hvordan er du forberedt? - tak for deltagelse - man behøver ikke have endelig svar, interviewet må godt være en undersøgende samtale - samtykke om brug af interviewet - oplysninger om fortrolighed og anonymitet - faglighed, læring - noget uforudsigeligt, eventyr - noget socialt - netværk - hvor vidt har det her noget at gøre med en god uddannelse? - indflydelse på karakterer - bedre studietid - påvirke jobmuligheder - bedre musiker - bedre underviser - fagligt (sang- musik- og dansekulturen - personligt, f.eks. i form af kontakter etableret hjemmefra - andet 5
Spørgsmål/tema Hvad tror eller håber du vil ske på rejsen? Konkrete planer? Hvor vigtig er en studierejse (i studietiden, delvist arrangeret af kons., sammen med lønnet lærer)? - undervisning (læring) - skabe personlige kontakter - åben for det uforudsigelige - undervisning, læring - ferie - andre aftaler eller planer - kan man sammenligne med almindelig undervisning, stævneuge eller andre projekter - give point til studierejse sammenlignet med daglig undervisning og den dertil hørende kontinuitet (skema 1) Temaer i praksis Som jeg inden interviewene oplyste de studerende om, arbejdede jeg med en semistruktureret form. Det betød, at min forberedelse, i form af min interviewguide, fungerede som inspiration. Altså som afsæt til interviewene, som på det grundlag også kunne betegnes som samtaler. Resultatet var, at interviewene før rejsen kom til, i praksis, at handle om - faglig dygtiggørelse - social gevinst - at få udvidet sin musikalsk horisont - at opleve SDS på første hånd - studietures værdi - om studieture bidrager til generelt at gøre en uddannelse bedre - jobmuligheder - netværk Resultater De mest håndgribelige resultater synes jeg dog kom frem i gruppeinterviewet, som blev foretaget efter studierejsen. Dem vender jeg tilbage til senere. Interviewene før turen, handlede overvejende om forventninger, forestillinger og gisninger. De fortalte mere om kulturen hos de studerende på DJM, end om kvantitative målbare fakta. Det hang utvivlsomt sammen med, at 6
de studerende havde en gennemsnitsalder på 23 år, og rejseerfaringerne generelt var meget begrænsede. De individuelle interviews blev lavet en til to uger før studierejsen. Jeg havde lavet nogle spørgsmål, med det mål i sigte, at jeg gerne ville have de studerende til at tale, gerne tale frit, fabulere, tænke højt. Prisen for sådanne åbne spørgsmål kan være, at der er langt mellem brugbare svar og klare pointer. tror du du kommer til at lave nogle nye kontakter i Cuba? det ved jeg ikke, det håber jeg selvfølgelig, og jeg har også sådan...øh...jeg har også nogle ting som jeg gerne sådan vil, øh altså, sådan gerne vil derovre, noget, altså, sådan noget med at, en slags undervisning som, som, altså bare sådan noget med bare at prøve at opsøge noget på gaden som...med nogen, hvis man hører nogen spille eller et eller andet, nogen ting...det der, det er fedt, det vil jeg gerne... (Interview af person 1 før rejsen, linie 96-104) Skema 2 giver indtryk af, hvad de studerende var optagede af, og hvilke emner de godt kunne lide at tale om. Der er således store forventninger til faglig dygtiggørelse, at opleve på første hånd og studieturens værdi og vigtighed. Forventninger til noget socialt vil jeg sige generelt var middel, og der var kun ringe forventninger til at studieturen skulle forbedre jobmuligheder eller til at skabe netværk. Tallene i skema 2 henviser til sidetal i bilaget. Forventninger 1. person 2. person 3. person 4.person Faglig dygtiggørelse 11-16 278-290 22-31 75-77 323-335 11-14 200-210 322-341 424-427 105-113 160-169 334-340 Social gevinst, mere samling, bedre stemning 61-63 166-170 82-83 46-49 129-131 Udvidet musikalsk horisont 348-352 10-14 145-147 7
Forventninger 1. person 2. person 3. person 4.person Opleve SDS på første hånd 79-84 148-152 345-348 62-72 435-446 475-483 105-113 145-147 189-192 Studieturs værdi og vigtighed 242-263 448-461 484-487 418-427 461 348-354 392-396 436-445 Studieturen gør uddannelsen bedre forbedrer jobmuligheder 139-141 219-222 334-340 192-196 141-150 176 Skabe netværk 295-313 374-378 141-142 (Skema 2) Jeg havde også et emne som omkredsede noget uforudsigeligt, noget man ikke kunne planlægge, eventyret i en rejse. Det emne var de studerende generelt temmeligt optagede af. Det tolker jeg som et udtryk for positiv åbenhed. Hvis man ikke ved, hvad man skal og kan forvente, er det oplagt at forvente at blive overrasket. har du en forventning om det, om eventyr eller om noget uforudsigeligt? ja, det kan næsten ikke undgås på sådan en rejse, tænker jeg, sådan. Det er vel også et land hvor der er meget magi, sådan guder og sådan, ja, det håber jeg i hvert fald. Men jeg ved ikke hvad specielt det skulle være, man kan ikke rigtigt sige hvad det skulle være... det kunne være nogle man mødte, eller noget der lige skete eller måske får man en eller anden dejlig musikalsk åbenbaring, det kunne virkeligt være rart, så man følte der var noget man kunne, virkeligt tage ind... så det er vel også magien i det, alt det der der sådan følger med. (interview af person 2 før rejsen, linie 167-179) Forberedelse til rejsen Vi havde i de studerendes hovedfag (SDS) i semesteret op til studierejsen, udelukkende arbejdet med Cubanske stilarter, rytmer 8
og spilleteknikker, sange, danse og bevægelsesprincipper. Det var en meget konkret og givtig forberedelse. Desuden havde jeg som lærer arrangeret en uges intensiv gruppekursus i SDS i Matanzas, Cuba. Yderligere individuel forberedelse, som man måske kunne forvente fra de studerendes side, var temmelig moderat. Sprogligt var alle så godt som på bar bund, og ingen havde personlige aftaler med fagligt relevante personer. Det skal siges, at det fra Danmark er usædvanligt besværligt at få kontakt og lave aftaler i Cuba. Det er et land, hvor aftaler laves fra dag til dag, og hvor internet- og telefonforbindelser er utroligt dårlige, hvis de overhovedet eksisterer. De studerende forklarede selv den manglende forberedelse med bl.a. tidsnød pga. eksaminer. Til gengæld ytrede de alle, at de havde forberedt sig mentalt, indstillet sig på at skulle rejse og være åbne og positive. Flere havde også talt med bekendte, som havde rejst samt søgt informationer via internettet. Er du forberedt, er du klar? hm, altså jeg vil sige, det meste af min sidste tid er gået meget på at forberede mig på min teorieksamen, og da den var overstået, gik der julefrokoster i den, og så har jeg faktisk ikke rigtigt tænkt på så meget andet. Men jeg har været inde og kigge lidt på nettet, se nogle rumba-videoer og bare googlet lidt sådan inde på youtube. Det synes jeg er meget sjovt. Og så har jeg snakket en masse med min kæreste om det, som jo har været dernede for to år siden. er der noget, du har fundet ud af, eller hvad har i snakket om? meget sådan... jeg synes det er meget interessant bare at høre hvordan det er, og hvordan folk er dernede, og at de har hele den der no worries kultur... mañana mañana... og altså sådan at, ja jeg har snakket med nogen der har været dernede før, og jeg synes bare det er helt vildt interessant lige at høre lidt om. Mest sådan noget med hvordan de er... altså de er meget gæstfrie, men man skal jo selvfølgelig heller aldrig gå alene hjem om aftenen når det er mørkt, og at der lige har været tre orkaner og folk sulter, så det er måske også en god ide at have en pengekat med og sådan nogle ting. Det er bare meget rart at være forberedt på, synes jeg. (interview af person 4 før rejsen, linie 275-300) 9
Forbehold Der var meget få forbehold før rejsen. Én forventede ikke konkret at blive dygtigere til at synge, danse eller spille, én havde ret begrænset tiltro til at kunne skabe kontakter og lave netværk i Cuba. Men der var ikke noget tydeligt mønster i forbeholdene. I gennemsnit forventede de studerende at bruge ca. tre dage på ferie, hvilket jeg ikke betragtede som meget, set i lyset af at turens varighed var på tre uger, og at destinationen var Caribien. Interview efter rejsen Gruppeinterviewet blev foretaget ca. 5 måneder efter studierejsen. Min erfaring sagde mig, at man kan være særligt euforisk kort efter en rejse, og hvis det var tilfældet, kunne det påvirke svarene. Derfor ventede jeg en rum tid efter rejsen, med at foretage det sidste interview. Én time før interviewet skulle starte, fik jeg afbud fra en person pga. tandpine. Min forberedelse til interviewet Den anden interviewguide (skema 3) dannede grundlag for interviewet efter rejsen. Umiddelbart inden interviewets start, læste jeg følgende op: 10
Indledning til gruppeinterview Dette er mit FOKU-projekt, som jeg laver, fordi jeg gerne vil have undersøgt hvad man får ud af studieture i konservatorie-regi. Det er frivilligt at deltage, og hvis der er spørgsmål i ikke ønsker at besvare, er der ikke noget problem deri. Interviewet vil vare 30-45 minutter. Interviewet bliver optaget og senere udskrevet, for at blive analyseret. Det er et semi-struktureret interview, hvor jeg vil følge min forberedte interview-guide, men jeg er også interesseret til emner, som jeg ikke spørger ind til. Målet er ikke at skabe enighed, så der er ikke noget i vejen med at være uenige. I interviewet vil jeg spørge ind til faglig relevans, sociale aspekter, studieturens berettigelse samt forbehold og skepsis. Nogle spørgsmål og emner vil overlappe hinanden, hvilket der ikke er noget problematisk i. I vil være anonyme, og interviewet bliver offentligt tilgængeligt, når projektet bliver færdigt. Er disse rammer for interviewet OK for jer? Spørgsmål, tema Underpunkter Start Fagligt udbytte - indledning (bilag) - havde i en god tur? - er det godt at bruge konservatorie-resurser på studieture? - har du fået indblik i den cubanske kultur, og hvad kan du bruge det til? - er du blevet klogere på SDS? - har du fået en dybere forståelse for enkelte discipliner (sang, dans, spil) eller for netop sammenhængen? - har du fået metoder, materiale eller andet med hjem, og har du et anderledes forhold til det, end hvis det var noget du havde lært af din daglige danske lærer? 11
Spørgsmål, tema Socialt udbytte Eventyr og overraskelser Konklusion Afslutning Økonomi Underpunkter - er der en anderledes stemning i klassen? - er der mere tryghed? - er i, som klasse, stærkere musikalsk? - kender i hinanden bedre? - kan det bruges til noget? - skete der noget på rejsen, du ikke kunne have forudset? Hvad? - har du fået nye kontakter, netværk? - fortæl om en rigtig god ting fra turen - sammenlign turen med daglige timer - er du bedre rustet til at rejse? Er det vigtigt? - kan en studietur være afgørende, når man vælger uddannelse? - er der noget du har lyst til at tilføje? - kritik, skepsis eller forbehold? - noget man skulle have gjort anderledes? - hvad betød det, at der var en lærer med? - er det en god ide, at konservatoriet bruger penge på at betale en lærer for at tage med på studierejse? (skema 3) Essens-uddrag af resultaterne I skema 4 har jeg skrevet korte svar og lavet mikro-citater. Altså ord og små sætninger, som er taget fra længere svar. Her kan man få et indtryk af enighed eller uenighed, samt blive præsenteret for en komprimeret essens af de studerendes ytringer. Gruppeinterview efter rejsen god ide at bruge resurser på studieture? 1. person 2. person 3. person ja ja ja 12
Gruppeinterview efter rejsen 1. person 2. person 3. person Faget SDS kommet tættere på min personlige mening om sds, har fået mere ro omkring det fået klargjort min holdning til sds, det er mit eget, det giver mening, blevet bedre defineret, er stærkere i min overbevisning Pædagogisk gevinst ikke vildt pædagogisk lærte ikke hvordan man underviser på en god måde havde forventet mindre pædagogik og mere kaos Fået brugbart materiale med hjem Brugt materiale og erfaringer i praksis ja ja ja ja ja ja Skiller læring sig ud fra læring på konservatoriet ja, det er mere ægte ja, det er usammenligneligt, der blev ikke stillet spørgsmålstegn ja, det er vildt at opleve deres energi og lyst Social gevinst en ligestilling, afklaring af styrker og svagheder, bedre samarbejde, føler større tryghed, fælles referencer sammenholdet er ikke blevet bedre, har lært en instrument-fælle bedre at kende Har klassen som helhed fået et løft ja ja ja betydning, at konservatoriet sendte en lærer med det var rigtigt fedt kunne ikke have undværet, faglig og sproglig gevinst, kulturel og erfaringsbaseret fordel ved ikke hvad vi skulle have gjort uden, det var guld 13
Gruppeinterview efter rejsen 1. person 2. person 3. person Noget i nødigt vil glemme højt kunstnerisk niveau hos cubanerne, vildskab og energi, at opleve det ægte på første hånd, gæstfrihed, gavmildhed, fået egen livsstil sat i perspektiv fagligt niveau hos cubanere, overvejelser om kunst og udtryk i forhold til omstændigheder f.eks. materielle ydre rammer kulturchok, overrasket over kulturelle kontraster i Cuba samt Cuba sammenlignet med DK, livsglæde, intensitet, energi Hvad ville du have gjort anderledes mere på landet, mindre storby lært spansk lært spansk, mere på landet og mindre storby Har du skabt netværk i Cuba ja ja (skema 4) Den generelle stemning Den generelle stemning om studieturen var overordentlig positiv. Cuba var ikke noget ukompliceret land at være i, og jeg havde erfaringer med, at man nemt kunne lade sig fælde af de benspænd, man blev udsat for. F.eks. kan det være svært at få noget ordentlig mad, eller at man ofte bliver antastet af mere eller mindre troværdige cubanere, som forsøger at tjene penge. Så jeg var en smule overrasket over den glæde og taknemlighed, alle de studerende udtrykte i gruppeinterviewet. 14
det var mig og min kæreste, vi var en lørdag eftermiddag, hvor i var taget til Varadero på stranden, så tog vi ud og besøgte en af min farmor og farfars gamle gamle gamle venner. Det går helt tilbage i tiden. Han hedder Katamba... kom derud, vidste ikke helt hvor det var, så vi tog en taxa derud, betalte selvfølgelig alt for mange penge, fordi vi troede at fem cuc, det var fint... så blev vi kørt 20 meter eller sådan noget... så ok. Men det var i hvert fald virkeligt stort. Han vidste ikke vi kom, vi gik bare ind og bankede på, og lige så snart han så, der stod sådan to hvide mennesker derude, så råbe og skreg han og slog armene ud og synes det var det fedeste og sådan velkommen og straks er vi en del af hans familie. Så gik der et stykke tid, og så, jamen hvem er i egentligt? Det var bare sådan helt... han var meget, selvom han var virkelig, altså virkelig virkelig den fattige del af Matanzas, ude i Pueblo Nuevo, hed det... han havde ingenting. Meget meget lille værelse, sådan en helt lille smadret lejlighed, som han prøvede at holde så fint som han nu kunne, men den var helt... fugtskader over det hele og sådan noget. Nå men så ville han selvfølgelig byde os på noget øl, han selv havde brygget sammen med nogle af hans venner. Det, tænkte vi, må vi hellere sige ja til, selv om nu får vi dårlig mave og det hele. Jamen det vil vi gerne. Og så kom han med sådan to flasker, jamen vi skulle også have glas og sådan noget, og så fandt han to gamle plastikkrus inde fra skabet, som sikkert har stået der inde i fem år eller sådan noget, og var blevet brugt et utal af gange, var helt sorte ned af kanten og sådan noget. Så skyllede han det lige i noget af det cubanske vand der, som bare var helt gråt da det kom ud af den vandhane der. Så fik vi drukket det, og sad og snakkede med ham i næsten fire timer eller sådan noget, og der var ingen, hverken mig eller min kæreste som kunne forstå, ja nu havde vi selvfølgelig været i Cuba et stykke tid nu, så vi kunne forstå en lille bitte smule, men det var ikke særligt meget. Så det var med fagter og tegninger og ting og sager. Det var virkeligt stort at opleve sådan en mand der. Og så fulgte han os hjem og var bare helt vildt glad. (gruppe, linie 582-615) Faget SDS To ud af tre havde fået dybde og personlighed ind i definitionen på faget SDS. Det bed jeg mærke i, fordi man kan bruge SDS på vidt forskellige måder, og indholdsmæssigt er det et meget rummeligt fag. Så en personlig definition og et solidt erkendelsesmæssigt grundlag er temmelig afgørende for en SDS er såvel som for en musiker. 15
jeg oplever jævnligt, at SDS er et fag, som er svært at sætte i bås og svært at definere. Har i fået, er i blevet klogere på det fag, på det her felt? 2 ikke ud fra studieturen, sådan decideret. Altså jeg har det lidt sådan med SDS, at jeg tænker tit om det er sådan, den ramme som det er i timen, er det verdens-musik-fag eller er det musik og bevægelse, altså hvad er det der er fokus. Og det er jeg stadigvæk lidt i tvivl om. 1 altså jeg synes at sds, alle de steder jeg har været, der har det været noget vidt forskelligt. Jeg tror, at alle folk har en forskellig ide om hvad det er, fordi der er jo mange elementer i det, når der både er sang og dans og spil, og man har måske sådan nogle, nogen har måske sådan bedre, er måske bedre i perkussion, og nogen er bedre til dans og sådan noget, også sådan rent lærer-mæssigt. F.eks. nogle lærere man har haft, er bedre i den rent pædagogiske vinkel på det, sådan at det legende element er det vigtigste, nogen synes det er færdighederne der er det vigtigste. Det er jo meget forskelligt, men jeg synes, på den her tur, så er man måske på en eller anden måde kommet tættere på, synes jeg i hvert fald, hvad min helt personlige mening om sds er. Hvis jeg skal ud og lave noget, når jeg spiller noget eller når jeg skal undervise i noget, det er jo to forskellige ting. Er det i mødet med en stærk kultur, eller siger du, at du kan genkende noget i dig selv...forstår du hvad jeg mener med det? 1 jeg tror det er lidt begge dele, nok mest mødet med en stærk kultur, man ligesom har oplevet nogle meget stærke ting, eller jeg har oplevet nogle meget stærke ting, som ligger i ens underbevidsthed. 2 jeg har også oplevet, at man ikke længere, jo det synes jeg man fik derovrefra, man stiller ikke længere spørgsmålstegn ved det. Nu er jeg heller ikke vokset op med sds, men man stiller ikke længere spørgsmålstegn ved om det er fedt eller godt eller spændende, fordi man var bare i det der forum, hvor det bare var en kæmpe selvfølgelighed. Og det synes jeg, at den ro omkring det, ja selvfølgelig, den fik jeg med derfra. Og den kan du godt fremkalde igen? 2 ja, den har sat sig, godt og grundigt, i forhold til det fag. 3 altså i forhold til sds, der har jeg det også sådan at, det der med definitionen af, hvad er det egentligt vi laver i sds, er det stomp, er det...altså hvor jeg også har det sådan, at netop efter turen og efter praktikken, fået det gjort klart, hvad er min holdning til sds, og det er sådan afro-cubansk. Det er sådan mit eget, primært, synes jeg, at det giver bare mening, at det er det man laver. Man kan selvfølgelig blive kørt i forskellige retninger, men altså sådan som base, at det er det. (Gruppe, linie 45-94) 16
Pædagogik Der kom i interviewet en rigtigt spændende snak i gang om pædagogik. Der var en overvejende kritisk, men også overbærende stemning om den pædagogik, de var blevet udsat for i Cuba. Men vigtige var de observationer de havde gjort, og de overvejelser de efterfølgende havde haft. Jeg så det som et fantastisk supplement til de pædagogiske vinkler uddannelsen på konservatoriet har. Materiale Alle havde fået brugbare materialer med hjem, som kunstner såvel som underviser, og alle havde allerede, da gruppeinterviewet fandt sted, brugt disse i undervisningssituationer. altså som undervisere, så synes jeg det har været helt vildt nyttigt at tage til Cuba. Det synes jeg næsten, det er det der givet mest. Man bliver meget mere stærk i sin overbevisning om hvad det er det går ud på. Og det tror jeg skinner igennem når man går ud og underviser. Det synes jeg det gjorde ude på Mellerup. Hvad skete der? Altså hvordan...? altså vi lavede Iyesa med dem i lavede simpelthen noget materiale som i havde lært på turen, ja. 3 og det gik bare så skide godt, synes jeg. Der var knald på. 1 ja. Det synes jeg også har været virkeligt fedt, men det var også fordi det er lige præcist noget materiale som vi har lært der ovre. 3 ja, og vi viste noget film derovrefra, og sådan noget. Bare for at de også fik det lidt tættere på. Det tror jeg også har gjort et eller andet. Det er ikke til at sige, men det tror jeg. (gruppe, linie 118-136) 17
3 - man får så meget ud af det, synes jeg, så det kan kun betale sig. Jeg ved ikke hvor mange måneders studie, vi kunne gøre lige så godt som sådan en studietur. Jeg synes man virkeligt får blod på tanden, og man lærer en helt masse. Man ville kunne bruge et år på at lære så meget som vi lærte på Cuba, næsten, i SDS f.eks. Jeg synes det var helt vildt godt. 1 ja, der er også, jeg synes virkeligt de ting, som vi har lært der nede, som vi har, f.eks. som vi tre har haft med ude i efterskole-praktik, at det synes jeg var, det synes jeg var vildt fedt at undervise i de ting, fordi man følte sig så meget hjemme i det, fordi man har lært det, virkeligt hvor det kommer fra. 3 det er også bare fedt, når man skal videregive noget, at man har fået det fra mere eller mindre kilden, ikke? (gruppe, linie 23-35) Netværk På spørgsmålet, om de havde skabt netværk i Cuba, svarer to ud af tre ja. netværk. Synes i, i kender én eller nogle personer i Cuba, som i kunne komme tilbage til? Du snakkede om, at du havde sådan lidt sendt din mor derover, og hun havde mødt dem. 3 ja, altså der synes jeg jo at netværket er godt nok, når man ved hvor de bor, og de kan kende én, altså så må netværket være en succes. Så kan man godt tage derover igen og tage flere timer eller få arrangeret et eller andet derovre. Det er jeg ret sikker på at man kan. Hvis man er i stand til at kommunikere med dem, og det er jo så lige det spanske man skal have styr på. 1 det synes jeg sgu også. Specielt det der i Matanzas, også når de nu kommer til Danmark og sådan noget... glæder i jer til at se dem? 3 Meget! 1 Ja, for fanden mand. Men også at finde ud af, nu kommer jeg lige tilbage til ham manden der, som vi var ude at besøge, altså han var jo nærmest, altså han opfatter jo sig selv som om han er i familie med mig. Altså at man har sådan en i Cuba, det er jo bare vildt dejligt. Så ham vil du gerne møde igen og sende et brev over til eller et eller andet? 1 ja for fanden. Ja, han skal inviteres til mit bryllup en gang. (gruppe linie 765-793) 18
Inspiration I sidste halvdel af interviewet bad jeg de studerende komme i tanke om en oplevelse, en situation, en hændelse eller noget andet fra turen, som de nødigt ville glemme. En særlig god eller tankevækkende erindring. De fik nogle minutters tænketid, og fortalte så hver deres historie. Tendensen var, at de i deres historier alle lagde vægt på noget fagligt og noget kunstnerisk. Der var altså tale om, at de studerende fem måneder efter endt rejse, stadigt var berørte, imponerede og inspirerede. Vi er, hvad er vi af sted, 10-15 publikummer, der sad sådan helt klæbet op ad væggen, og så forvandlede det der lille bitte rum sig bare til sådan en... de havde fundet alle deres flotte kostymer, som de virkeligt gør, når de tager ud og laver turné, og de fyrede den bare af, og man... grunden til at jeg synes det var sådan en fantastisk oplevelse var bare fordi at de ligesom, de gav showet for os, det var ikke mindre specielt end hvis det havde været for 150 publikummer eller sådan. Og så at de virkeligt sådan lukkede en ind i det der show-rum, så man kunne forstå, sådan rent mimisk og teater-mæssigt hvordan skulle det fortælles. Det synes jeg var en rigtig fed oplevelse. Og så bare sådan helt, wow hvor er i dygtige. (...) grunden til at jeg husker det, det er fordi, at det var bare... det der lille rum, det var hele formen, at gud, man kan jo lave en koncert lige her! Man behøver ikke en kæmpe koncert-sal, eller det der lys eller de der fine kostymer. Hele den der, det der med at de gjorde det bare. Det skinnede igennem, synes jeg. Jeg synes nogle gange godt man kan have nogle ideer om hvordan det skal være, herhjemme, eller sådan... det behøves det ikke. Det var sådan den oplevelse, det gav mig. Og så var det også bare skide fedt. (gruppe linie 534-561) Socialt Socialt kunne man ikke konkludere noget klart. Men turen havde for de studerende haft en effekt, som var lidt kompleks og besværlig at beskrive med ord. Der blev dog sagt nogle konstruktive ting om, at den sociale gevinst udløste en faglig sidegevinst. Der var enighed om, at klassen havde fået et musikalsk løft. 19
men jeg synes det har givet en god oplevelse, at vi har lavet det sammen, vi har været derovre, vi har ligesom et fælles minde nu. Vi har fælles referencer og fælles personligheder, som, ah, kan i huske Michaél, og jeg ved at rm-klassen, som tog til New York, at de var meget forskellige om hvad de tog ud og så og hvad de lavede. Altså vi lavede i hvert fald den her fælles ting sammen, som vi af en eller anden grund alle sammen synes var fedt, på en eller anden måde. (gruppe linie 375-382) Er der sket noget musikalsk, altså hvis man nu ser på jeres klasse som en helhed, er i blevet løftet? Du snakkede om nogle fælles minder, fælles referencer, er i blevet bedre musikalsk? 2 det er skide svært at se udefra, men vores café var jo super-fed. Den har vi endda optaget og filmet, og det var det materiale vi lærte... så hvis man skulle måle på den, så ville du sige, at... 2 ja, det synes jeg, lige på det område, det cubanske og afrikanske, men altså... 3 jeg synes vi er løftede. 1 det synes jeg også, det synes jeg faktisk godt man kan mærke. (gruppe, linie 393-406) Studieturens værdi De studerende var generelt meget glade og tilfredse med at have været på studietur. De synes enstemmigt, at det er en god ide, at konservatoriet bruger resurser på studieture. Faktisk sagde flere, delvist i sjov, at de mente, at man burde tage på flere studieture i løbet af uddannelsen. 20
2 - i forhold til studietur, så er det da bare super-godt at tage af sted, altså. At få en anden vinkel på den der faglighed, man går rundt og tusser med i det daglige. Det er jeg i hvert fald rigtig glad for, at jeg tog af sted, selv om ikke lige var så billigt. 3 jo, én ting i forhold til konservatoriet. Det var, at der måske godt kunne være mere fokus på... altså den er lidt sat op som om man tager på studietur på andet år, man gør det ikke på første år. Det er den opfattelse jeg har fået, at det gør man normalt ikke på første år også. Hvor jeg synes, at det kunne man godt opfordre til. Tag på studietur, tag på studietur, det er for fedt det her altså, gør det! 2 det er faktisk en god ide. 1 ja, men jeg tror også det er en god ide, for man kan bruge det som et eller andet ryst-sammen på en eller anden måde. For vi kendte jo hinanden sådan rimeligt godt sådan, før vi tog af sted, på en eller anden måde, men så får man ligesom i starten fået skudt nogle inputs i SDS. 3 man får totalt et energi-boost og lyst når man kommer hjem fra sådan et sted. Så lever man stadigvæk i det. Det synes jeg man skulle gøre, altså hvis man har penge til det, gøre det hver eneste vinter. (gruppe, linie 736-760) Konservatoriets resurser Ligeså blev der sagt, at det var godt, men også nødvendigt, at konservatoriet sendte en lærer med på studieturen. Det handlede om praktiske ting som lærerens sprogkundskaber, kendskab til rejsedestinationen og kulturen samt lærerens personlige kontakter. Det handlede også om forberedelsen i timerne op til rejsen, og det arrangerede kursus i Cuba. Det var vigtigt, efter rejsen, at bruge tid, i de daglige timer på konservatoriet, på at få efterbehandlet, arrangeret, dokumenteret og brugt det lærte materiale. Det handlede om, at der var en lærer, som via observation, videooptagelser, nedskrivning og uddybende samtale, dokumenterede rejsen og indholdet. 21
Kan i beskrive, sætte ord på, om det har haft en betydning, hvilken betydning det har haft, at konservatoriet valgte at lade en lærer, i det her tilfælde mig, tage med på den tur? 3 jeg ved ikke hvad vi skulle have gjort uden 2 jamen vi kunne ikke have undværet dig. 3 det havde været helt skidt. 2 både rent fagligt, fordi at det var rart at være forberedt inden man kom derover, du havde gennemgået nogle ting med os inden vi kom derover, og sprogligt, fordi der ikke var særligt mange af os, der kunne spansk. Og fordi det var rart at have en med, som havde været der før. 3 jeg kunne ikke forestille mig hvis du ikke havde været med, eller nogen anden lærer for den sags skyld, jeg synes det var super-fedt at have dig med. Det var virkeligt guld. 1 ja, det var rigtigt fedt. Også sådan rent... 3 også bare det, at du sad og observerede og... (gruppe, linie 431-447) Skepsis eller forbehold På spørgsmålet, om de studerende ville have gjort noget anderledes, hvis de kunne gøre det om, svarede to ud af tre, at de ville have forberedt sig ved at lære spansk. To ud af tre svarer, at de ville have prioriteret anderledes og brugt længere tid i Matanzas, som er en lille by, og mindre tid i Havana, som er en storby. Der er ingen tvivl om, at mængden af kulturelle udbud og muligheder var langt større i Havana sammenlignet med Matanzas. Til gengæld var kurset i Matanzas arrangeret på forhånd og lige til at gå til. Matanzas var mindre urban og havde en mindre stressende atmosfære, sammenlignet med Havana. I Matanzas opstod nære relationer og langvarige kontakter mellem de danske studerende og cubanere. Det kunne virke som om Havanas hurtige metropol-stemning nærmest kunne handlingslamme de danske studerende. Igen skal det nævnes, at formen og måden man gør tingene på i Cuba, og Havana især, ikke ligner noget jeg kender fra andre steder. Sammenlignet med f.eks. Rio de Janeiro eller Buenos Aires, findes der ikke noget så kaotisk og så ad hoc-baseret som Havana. Det er meget specielt, og den kultur kræver i den grad omstilling og tilvænning. Desuden foregår næsten al kommunikation i Cuba på spansk, hvilket de danske studerende ikke havde forberedt sig alt for godt på. 22
Konklusion Resultater af interviews De studerende fik ifølge denne undersøgelse utroligt meget godt ud af at foretage en studietur. Den medførte vigtige og givtige refleksioner af faglig, social, pædagogisk, kunstnerisk og menneskelig karakter. Ydermere fik de studerende lært en masse og fik nyt materiale med hjem. De blev altså rustede og inspirerede på det praktiske såvel som på det teoretiske niveau. Det faglige udbytte vil jeg betegne som overvældende. Der var tale om et niveauløft i de enkelte studerendes personlige forhold til hovedfaget SDS, og i forhold til det at være SDS er, pædagog, kunstner og et lærende menneske i udvikling. Med oplevelser og overvejelser trådte de studerende et stort trin op ad uddannelsesstigen. De oplevede SDS og en levende kultur omkring SDS på første hånd. Det udfordrede dem og stillede nye krav til læring, forståelse og tolkning. Pædagogisk fik de et inputs, som satte deres egen pædagogik i nyt lys, og udløste nuancerede refleksioner, debatter og nye metoder, der blev anvendt, da de kom hjem. Studieturen indbød til nye perspektiver i det sociale liv på uddannelsen, det være sig både mellem studerende såvel som til relationer mellem studerende og læreren. Der var enighed om, at udbyttet af studieturen var uvurderligt stort. Der var enstemmig tilfredshed med, at konservatoriet brugte resurser på at ansætte en lærer til at arrangere og deltage i studieturen. Perspektivering Jeg har i DJM s regi været ansat som lærer på adskillige studieture. Min erfaring er, at udgifterne for konservatoriet er blevet mindre. Min egenbetaling er blevet større. På min sidste tur var rejsens varighed tre uger, hvilket i princippet var mit eget valg. 23
Havde jeg valgt at tilbyde mig i f.eks. én uge, til de samme udgifter for konservatoriet, var det muligt, at konservatoriet ville vælge en anden person til opgaven. Det er dog kun tankespind, som bygger på nedenstående. Udlicitering Før min sidste rejse, var der fra konservatoriet en optakt, en udvælgelsesprocedure, som besad et konkurrence-element. Det gode ved det var, at konservatoriet fik mulighed for at sikre, at det var en kompetent lærer, som tog med. At læreren havde de nødvendige forudsætninger og at det gav mest mulig mening for de studerende og for konservatoriet at det netop var den udvalgte lærer, som fik opgaven. Det havde den uheldige konsekvens, at der opstod en underbuds-stemning, idet konservatoriet tydeligt lagde kortene på bordet: hvem er interesseret i at være lærer på en studietur for én uges løn og 5.000 kr. i rejsetilskud? Med andre ord, hvem kan tilbyde hvilken ydelse for den udbudte økonomiske ramme? Således, er det besnærende at tænke, var en medarbejder, som var villig til at rejse i tre uger, mere attraktiv at sende af sted for konservatoriet, end en medarbejder, som ville rejse i én uge. For, vel at mærke, én uges løn. Jeg kan sagtens følge tankegangen i den beskrevne procedure, og konservatoriet har muligvis umiddelbart fået mest muligt for pengene. Men der er nogle etiske, kulturelle, kollegiale og lønpolitiske aspekter, som jeg mener konservatoriet gør klogt i at tage med i overvejelserne. Økonomi og indhold Nedprioritering af studieture står i skærende kontrast til andre sider af konservatoriernes virkelighed: sammenlægninger, som er lange og komplicerede processer, akkrediteringskrav, forskning, internationalisering osv. Jeg synes konservatorierne arbejder med mange spændende nye tiltag i disse år. Men konservatorierne er blevet skåret ned økonomisk. Og samtidigt er der som nævnt kommet nye opgaver til. Det ser altså ud til, at pengene er blevet færre, og at konservatorierne skal favne bredere og nå mere. Det er en svær øvelse, og det kan måske ikke undre, at man overser hvor lærerigt det på mange planer er at tage på studieture, og hvor 24
meget studierejser kan rumme, f.eks. internationalisering, pædagogisk udvikling eller kompetenceudvikling. Uden overhovedet at have noget overblik over et konservatoriums økonomi, synes den besparelse, man opnår ved at spare på studieture, at være småpenge. Prioritering af værdier Akkreditering, handleplaner og arbejdsmarkesbehov er nogle af de parametre konservatorierne skal forholde sig til for tiden. Det er også en moderne politik, at unge mennesker skal så hurtigt ind på uddannelser som muligt, og helst også lidt kvikt ud igen. Det er muligt, at der er uddannelser, hvor den politik er klog, men der er jobs og brancher, hvor det, for mig at se, er temmelig uklogt. På konservatoriet uddannes folk til bl.a. at undervise. Det betyder at være indlevende og empatisk, tage ansvar, skabe tryghed, have overblik og være i stand til at løse konflikter. Det er discipliner, som kræver mere end at være i stand til at spærre sig inde i en øveboks i årevis, for at blive rigtig god til at beherske på et instrument. Det kræver derimod livserfaring, mod og modenhed. Ligeså kræver et kunstnerisk udtryk også mere end et øvelokales kolde vægge. Det er for mig at se det samme: i det lange løb skal inspiration, udvikling og personlighed komme gennem oplevelser, undren, nysgerrighed osv. De studerende, jeg interviewede, investerede sig selv og trådte ud i Verden. De blev gjort mere rejse-robuste, og skabte netværk. De bevægede sig frivilligt ud i tilpas-forstyrrelser, som var til at tage at føle på. De gennemgik nuancerede refleksioner om kunst, kultur og pædagogik. De erkendte, at et stærkt udtryk, energi og livsglæde ikke kommer af materialistiske ydre rammer. De fik nye perspektiver på deres studier og deres liv generelt. De fik udviklet deres personlige historier. De lod sig udfordre på mange planer, og de vil i mange år kunne høste frugten af deres investeringer. 25
Delmålet: Min egen læring Proces At arbejde med interviews var et udpræget forskelligartet arbejde. De forskellige trin i processen bestod f.eks. i: indsamling af faktuel baggrundsviden, udformning af interview-guides, den menneskelige kontakt (og alle de farverige og uforudsigelige drejninger og variationer denne kan medføre), transskription, analyse og afslutning. Der er en nærmest uendelig række af perspektiveringsmuligheder, og min motivation var tydeligt påvirket af, hvad jeg arbejdede med. Jeg kunne i perioder, f.eks. i forbindelse med transskription, miste modet og næsten gå i stå, pga. opgavens for mig uinspirerende karakter. Til gengæld var jeg, med andre discipliner, f.eks. i interview-situationerne, inspireret og fyldt med mod, og arbejdede glad og utrætteligt. Interviewguide Forberedelse af interviews er vigtig, f.eks. overvejelser omkring hvilke spørgsmål man vil stille i hvilken rækkefølge. En god forberedelse munder ofte ud i en god interview-guide, som kan være afgørende for et interviews udfald og kvalitet. En interviewguide er en oversigt over, hvad man vil spørge om. Den kan være opdelt i flere kategorier, som f.eks. overskrifter, temaer eller klart formulerede spørgsmål. Når man har lavet en interview-guide, fremgår det ofte tydeligt, hvad interviewet rummer og hvad det mangler. Man kan også få et overblik over, om måden man spørger på, er ensformig eller varieret. At spørge Meget enkle spørgsmål, som hvad var godt og hvad var skidt, hvad synes du eller spørgsmål som appellerer til ja eller nej som svar, kan indeholde nogle faldgruber. Man starter på den måde så at sige med slutningen. Med konklusionen. Min erfaring er, at det giver mere fyldestgørende og brugbare svar at bruge spørgsmål, som appellerer til den enkelte person. At finde ind til værdifulde oplevelser og hændelser. Udfolde dem og siden undersøge betydningen. Altså ved at søge en start, en persons/informants 26
indgang, man som spørger ikke nødvendigvis kender på forhånd, til et emne. Ligeså kan man i interviews eller i evaluerings-situationer tage en runde, hvor alle siger deres mening. Det kan også have svagheder. F.eks. kan man blive nervøs over at være tvunget til at sige noget. Eller det kan være ubehageligt at skulle sige noget negativt (f.eks. om intervieweren eller dennes kollega). Eller det kan være, at man i store træk mener det samme som en anden og derfor ikke syntes, man har noget at sige. Hvis jeg skal have konstruktive, meningsfyldte og personlige svar, skal jeg søge andre veje. Eksempel: Evaluering kan ende med at en klasse udtrykker, at de gerne vil have lidt mere af dit og lidt mindre dat. For at få lidt mere kød på svarene, kan man f.eks. spørge til en time, et tema, en oplevelse fra semesteret, som var virkeligt godt. Hvad fik du ud af det? Hvordan kan og vil du forfølge det og bruge det? Hvorfor er det godt og vigtigt for dig? Hvad kan vi gøre, for at følge op på det eller gøre noget andet, som giver lige så god mening? Spørgsmålene og svarene kan måske ligne hinanden, men for mig giver det ofte helt andre gode resultater. Desuden kan det styrke kommunikationen og det generelle forhold mellem lærer og studerende. Jeg skal altså være nysgerrig og spørge undersøgende. Jeg skal lytte og lede uden for mange bagtanker og foruddannede meninger. Brugbarhed Jeg har fået en vis indsigt i at arbejde med kvalitative interviews og spørgeteknik. Jeg er godt rustet til at lave og bruge interviews igen. Og så er jeg med dette arbejde blevet mere bevidst om, hvor mange muligheder interviews rummer, og at jeg blot har løftet sløret til brugbarhed og variationsmuligheder i arbejdet med kvalitative interviews. 27