NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN - OM UNGE OG ANGST KURSUSCENTER BROGAARDEN 13.-14.04.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK
NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN OM UNGE OG ANGST Alle kender følelsen af angst. Men for nogle tager angsten magten, og de udvikler så svære angstsymptomer, at det forhindrer dem i at leve et normalt liv. Angst er den mest udbredte psykiske lidelse blandt unge. I ungdomsårene kan angsten være svært invaliderende både i forhold til at leve et normalt ungdomsliv med kammeraterne og i forhold til at klare en uddannelse. Angsten har mange forskellige ansigter. Det kan være alt fra at blive nervøs, når man skal læse op eller holde et oplæg til svær panikangst eller sygdomsangst. Angsten kan være svær at få øje på, da den unge ofte prøver at skjule den. Når man opdager, at en ung lider af angst og i den forbindelse skal støtte den unge, er det afgørende, at der etableres en god relation mellem en voksen fagperson og den unge. Men den gode relation er ikke nok i sig selv. Det kræver metodiske færdigheder at gøre samtalerne og samarbejdet med den unge professionelt og konstruktivt. Vejledere, undervisere, mentorer m.fl. skal ikke behandle de angstramte unge men hjælpe dem med at lave positive livsforandringer og ændre uhensigtsmæssige vaner. Til det formål er den kognitive metode meget effektiv. Metoden er let tilgængelig, og den har vist sig at være den mest effektive, når det gælder behandling af lidelser som angst og depression. Kurset er praksisrettet, og der veksles mellem oplæg, praktisk færdighedstræning, diskussioner og videodemonstrationer. Målgruppe Kurset henvender sig til vejledere, undervisere, mentorer, elevcoaches og andre, der arbejder med unge. Formål Formålet med kurset er at få en forståelse for, hvad der sker, når man lider af forskellige grader af angst. Formålet er endvidere at professionalisere og kvalificere den støttende og vejledende indsats over for angstramte unge, så de kan fastholdes i eller tilskyndes til at påbegynde en uddannelse. Underviser Malene Klindt Bohni, cand. psych., er privatpraktiserende psykolog. Hun er specialiseret i udredning og behandling af angst, OCD og traumer og har skrevet flere bøger og artikler om disse emner. Som privatpraktiserende psykolog har Malene klienter i terapi, og hun superviserer og afholder kurser og foredrag.
INDHOLD På kurset behandles følgende områder: Former for angst De mest udbredte former for angst blandt unge herunder socialfobi, separationsangst og OCD. Opdag angsten Hvordan kan man opdage angsten, og hvordan kan man bedst støtte den angstramte? Hvordan kan man via responshindring arbejde med at slippe den sikkerhedsadfærd, der ofte bliver en del af angstens onde cirkel? Træning Du får afprøvet alle de metodiske færdigheder, redskaber og teknikker, som du præsenteres for. Angst og vedligeholdelse af angsten Hvordan opstår angsten, og hvad vedligeholder den? Herunder fokuseres der på forventningsangst, katastrofetanker, undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd. Behandlingsmetoder Centrale metoder i kognitiv behandling af angst. Herunder: Hvordan kan man udfordre negative og bekymrende tanker via kognitiv omstrukturering? Hvordan kan man arbejde med gradvist og struktureret at gøre de ting, man er bange for og dermed bryde undgåelsesadfærden via eksponering?
PRAKTISKE OPLYSNINGER Kursussted Kursuscenter Brogaarden, Abelonelundvej 40, Strib, 5500 Middelfart Kr. 5.495 (enkeltværelse) Priserne er ekskl. moms, men inkl. forplejning. Tid Mandag d. 13.04.2015 kl. 10.00-16.30. Deltagerantal Max. 24 pers. Kl. 20.00 - ca. 21.30 er der et oplæg med Jonas Fryland, som er i starten af 30érne. Han har haft angst og OCD siden barndommen, og han fortæller, hvordan det er at have et ungdomsliv præget af angst. Samtidig giver han et bud på, hvad man kan gøre, når man har med angstramte unge at gøre. Tirsdag d. 14.04.2015 kl. 9.00-15.30. Tilmelding kurserogkonferencer.dk Underviser Cand.psych. Malene Klindt Bohni. Afmelding Eventuel afmelding skal ske skriftligt og inden 13.03.15. Afmelding herefter medfører fuld betaling. Yderligere info Maja Sandberg, e-mail: maja@kurserogkonferencer.dk, tlf. 7262 4200. Priser Kr. 4.695 (Uden overnatning) Kr. 5.095 (dobbeltværelse) Overnatning i delt dobbeltværelse er kun muligt, hvis du deltager i kurset med én, du ønsker at dele værelse med.
KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK