Skriftlige opgaver i Historie Indhold

Skriftlige opgaver i Historie Indhold Skriftlige opgaver i Historie... 2 Dansk/Historieopgave... 3 Problemformulering... 4 Elementer i en Historieopgave... 6 Struktur i en historieopgave... 8 Metode... 10 Huskeliste til kildekritik... 16 Eksempel på en god historieopgave.... 17

Skriftlige opgaver i Historie Historiefaget i gymnasiet er et mundtligt fag med en mundtlig eksamen. Du kommer til at arbejde skriftligt med historie i gymnasiet i forbindelse med Dansk-historieopgaven i 2g (DHO) og i forbindelse med både Almen studeforberedelse (AT) samt Studieretningsprojektet (SRP). Det er derfor vigtigt at vide hvordan du kan bruge faget og dets metode når du skal arbejde med det i dine opgaver. Historien indgår i din hverdag, og de ting som du er omgivet af, er udviklet, skabt og produceret en gang i fortiden. Alle fysiske ting, der omgiver dig, fortæller derfor en historie om, hvordan tiden har ændret sig. Hvis vi ikke har viden om, hvordan disse ting er blevet skabt, bliver det svært at orientere sig og finde ud af, hvordan verden hænger sammen, og hvem vi selv er. Derfor skal man lære om fortiden, for at kunne forholde sig til nutiden. Men historie handler ikke kun om forholdet mellem fortid og nutid. Vi bruger også historien, når vi prøver at forestille os, hvordan fremtiden vil se ud, og hvordan udviklingen vil forme sig. Fortiden (hvad enten det er politiske beslutninger i 1900-tallets Italien eller børneopdragelse i Danmark i 1500-tallet) kan vi imidlertid aldrig rekonstruere præcis som den var. Vores beskrivelser af fortiden vil altid kun være en konstruktion, i det vores spørgsmål til de historiske rester (kilder) vi har til rådighed afgør, hvilke svar vi får. Historie er derfor ikke en objektiv videnskab, hvor der kun findes ét rigtigt svar. Det er dog ikke ensbetydende med at alle svar er rigtige! For kan man ikke dokumentere sit svar ved hjælp af kilder er der tale om en påstand og udokumenterede påstande hører ikke hjemme i historie. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan man arbejder med historiske kilder! Denne vejledning vil introducere dig til de forskellige opgaver i gymnasiet, hvor du skal arbejde skriftligt med faget historie samt til det at arbejde skriftligt med faget. God læselyst fra Historielærerne på Virum Gymnasium! Januar 2014

Dansk/Historieopgave Opgaven er en vigtig del af det skriftlige arbejde i gymnasiet. Den udgør første led i forberedelsen til de større opgaver senere i gymnasieforløbet, herunder ikke mindst studieretningsprojektet i 3.g. Opgaven skal udarbejdes individuelt. Formålet med opgaven er: fordybelse i et centralt fagligt emne inddragelse af faglig teori og metode træning i problemformulering træning i opgaveformalia (f.eks. hvordan man laver noter og litteraturliste) I skal kort altså prøve at arbejde med metoder og problemstillinger inden for et historisk emne og I skal oparbejde en erfaring i at skrive en selvstændig opgave FAGVALG Først skal du tage stilling til, om du vil skrive din opgave i historie, i dansk eller i begge fag. Når du har valgt fag, skal du derefter vælge emne for opgaven EMNEVALG: Historieopgaven i 2g skal behandle et problemfelt/emne, der er gennemgået i historieundervisningen i 1g eller 2g. Ideen med det er, at du skal skrive om noget, hvor du har en grundlæggende viden på forhånd. Tag udgangspunkt i, hvad du synes, det kunne være spændende at arbejde med. Er der noget af det, du har arbejdet med indtil videre i historieundervisningen, som har været særligt interessant? Du har dog allerede stiftet bekendtskab med mange emner i din undervisning, og kravet om forankring kan tolkes mere eller mindre firkantet, så der er gode muligheder for, at du kan komme til at skrive om noget, du interesserer dig for. Men der er altså ikke frit valg på alle hylder. Tal med din lærer og spørg, om det emne, du overvejer, er egnet til en opgave. Hvad gør du, hvis du har svært ved at vælge emne? Er du helt blank, så skim de historietekster og - bøger, du har fået indtil videre, hurtigt igennem og se, om det giver dig nogle ideer. Prøv også at kigge på historiehylderne på biblioteket. Måske er der bøger om historiske emner, der ser spændende ud. Og tving så dig selv til at træffe et valg, så du kan komme i gang med det egentlige arbejde. Så brug ikke for lang tid på at vælge emne.

Husk at der er sat en sidste dato for, hvornår du skal have valgt fag og emne, jf. tidsplanen Men det må meget gerne ske før. Problemformulering Jeg vil skrive om den kolde krig, kommer du måske til din lærer og siger. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare skrive et eller andet om dit emne. Der skal være et fokus, nogle bestemte ting du vil undersøge. Hvad det er, skriver du i en kort problemformulering. Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Normalt er problemformuleringen lavet som en række underopgaver i stigende taksonomisk orden (redegørelse analyse/undersøgelse diskussion/vurdering): Redegør for begivenhederne op til den kolde krigs start. Undersøg forskellige forklaringer på, hvorfor den kolde krig brød ud. Diskutér den kolde krigs betydning for det 20. århundredes historie. Men problemformuleringen kan også være formuleret som en række almindelige hv-spørgsmål: Hvilke begivenheder førte op til udbruddet af den kolde krig? Hvorfor brød den kolde krig ud? Hvilken betydning har den kolde krig haft for det 20. århundredes historie? Et godt sted at starte arbejdet med at lave en problemformulering er at tage udgangspunkt i et eller andet historisk forhold, som du undrer dig over; noget som du godt kunne tænke dig at få en forklaring på: Hvordan kan det egentlig være at...? Mange gange udspringer en god undren af et paradoks, dvs. af at noget ikke er, som man umiddelbart skulle tro, det var, men det kan også bare være et vigtigt historisk spørgsmål, som du gerne vil have svar på. Her er nogle enkelte eksempler: Hvorfor var det Europa, der fra 1400-tallet og frem opdagede resten af verden og ikke f.eks. Kina, datidens højest udviklede land, der opdagede Europa?

Hvorfor tabte Tyskland 2. verdenskrig? Hvorfor lavede Sovjetunionen, England og Frankrig ikke en alliance før 2. verdenskrig, så de lettere kunne have slået Hitler? Var den sorte død i 1300-tallet forårsaget af pest, eller var det i virkeligheden en anden sygdom? Hvorfor kom kvindernes frigørelse først for alvor i løbet af 1960 erne i de højtudviklede vestlige lande? Hvorfor brød Romerriget sammen? På baggrund af din indledende undren kan du derefter formulere en stribe underspørgsmål, der kan hjælpe dig til at finde et svar. Det kræver viden at lave en god problemformulering Problemformuleringen er som regel ikke særlig lang, som det fremgår af de viste eksempler. Men det kan alligevel godt være svært at lave en problemformulering, især hvis man ikke har prøvet det så mange gange før. Noget af det, der kan gøre det svært, er, når nogen tror, de kan lave en god problemformulering uden at yde en indsats for det, dvs. uden at læse om emnet. Du er nødt til at sætte dig ind i dit emne for at lave en ordentlig problemformulering. Hvis du ikke ved noget om dit emne, er det svært for dig at se, hvad der kunne være interessant at undersøge, og du vil heller ikke være i stand til at formulere dine spørgsmål på en præcis måde. Når du skal orientere dig om emnet, kan du f.eks. starte med at læse de relevante afsnit i dine historiebøger. Når problemformuleringen er lavet og endeligt godkendt af din lærer, er det bare med at komme i gang med det videre arbejde.

Elementer i en Historieopgave En akademisk opgave har en bestemt form, som følges, lige meget hvilket fag man skriver i. Den består af dele, som hver har en vigtig funktion for både dig som skriver og for din læser. Denne form skal sikre gennemskuelighed, overskuelighed, grundighed og mulighed for efterprøvelse. Du vil opleve, at du ved at følge denne form vil opnå en sikkerhed for, at alle spørgsmål er besvaret, og at du kommer helskindet i mål med alle formalia. Elementerne er: Forside Her kommer du med titlen på din opgave, dit fulde navn, skole og klasse, det eller de aktuelle fag, niveau og din vejleders navn. Du kan vælge at indsætte et billede. Det har ingen betydning for din bedømmelse. Indholdsfortegnelse En del der er vigtigere, end du sikkert tror. Denne fungerer både som din disposition for opgaven og skal hjælpe din læser med at gennemskue strukturen i opgaven. Det er en rigtig god ide at lave indholdsfortegnelsen som det første. Det hjælper med at skabe struktur, og du kan jo bare ændre den undervejs. Læs mere om disponering af opgaveskrivning her. Du kan med fordel dele din opgave op i fem hovedkapitler som start. 1. indledning; 2. redegørelse; 3. analyse; 4. diskussion og 5. konklusion. Herunder kan du så lave underafsnit. Det vil sige, at hvis din redegørelse har tre underafsnit, kalder du den 2.1, 2.2 og 2.3. Decimalerne hjælper med at tydeliggøre for din læser, hvilket hovedkapitel man læser om. En velstruktureret indholdsfortegnelse giver altid et godt first impression. Indledning Dette afsnit har som funktion at introducere din opgave for din læser, og man skal her få en klar fornemmelse af, hvad din opgave kommer til at handle om. Det er derfor her, at du skriver din opgaveformulering om til prosa. Dvs. ingen opstilling af spørgsmål som bullets. Tværtimod må du meget gerne uddybe de enkelte dele kort i dette afsnit og introducere, hvilke kilder du har tænkt dig at bruge til dit analyserende spørgsmål.

Ofte har du måttet skære en del i dit emne for at få plads til at skrive det på forholdsvis kort plads. Det er også i indledningen at du afgrænser dit emne og evt. skriver lidt om, hvorfor du har valgt netop denne vinkel og ikke alle mulige andre. På denne måde dækker du din ryg af for pertentlige spørgsmål om, hvorfor du dog ikke har skrevet en anden opgave. Det er dog særdeles vigtigt, at dine fravalg er velargumenterede. I dette afsnit må der også meget gerne være en motivation for opgaven. Det betyder IKKE, at du skal skrive, hvorfor du syntes, dette er en interessant opgave. Det er vi som læsere temmelig ligeglade med. Nej, det vigtige er netop at beskrive, hvorfor det er interessant for OS som læsere at blade videre til de næste sider. Redegørelse, analyse og diskussion Dette er selve rygraden i din opgave, og disse tre niveauer har derfor fået sin egen side. Læs om opgavestrukturen i pkt?. Det er i denne del af opgaven, at dine observationer skal dokumenteres med fodnoter. Læs mere om fodnoter i pkt.?. Konklusion Dette er det vigtigste afsnit, og vær opmærksom på, at det sikkert adskiller sig en del fra konklusioner, du har skrevet før. Konklusionen fungerer som en spejling af indledningen. Hvor du i indledningen stillede din opgave op og beskrev, hvordan du ville løse den, er konklusionen en opsamling på opgaveformuleringen. Den dovne opgavebedømmer (som naturligvis ikke findes) skal kunne nøjes med at læse indledningen og konklusionen: Hvad var spørgsmålet? Og hvad var svaret? Dette skal stå lysende klart.det er i dette afsnit, du samler alle dine delkonklusioner sammen til en samlet beskrivelse af, hvad du har gjort, og hvad du har fundet ud af. Der må IKKE komme nye informationer i konklusionen. Det er ikke et sted, hvor du diskuterer videre. Din opgave handler om og bliver bedømt på, hvorvidt du besvarer din opgaveformulering - ikke din evne til at reflektere videre omkring emnet. Det er heller ikke her, du fortæller om din oplevelse med skriveprocessen. Den vil vi gerne høre om - mundtligt...

Litteraturliste Da dette er et lidt teknisk punkt, har det også fået sin egen side. Læs mere om litteraturlisten under pkt.?. Bilag Væsentligt kildemateriale, billedmateriale, statistisk materiale e.l., som du anvender i opgaven, men som er for omfattende til at indgå direkte i opgaven, kan vedlægges som bilag. Bilag skal have litteraturhenvisning, de skal nummereres og bør ikke omfatte mere end 4-5 sider. En opgave kan selvfølgelig skrives helt uden bilag. Struktur i en historieopgave Taksonomi i skriftlige opgaver i historie. I både DHO og SRP skal du arbejde på de tre taksonomiske niveauer (abstraktionsniveauer). Det dur ikke, at du stiller spørgsmål, som er så simple, at de uden videre kan besvares med en kort opremsning af fakta. Et spørgsmål som Hvornår døde Christian den Fjerde? kan derfor ikke bruges i en problemformulering. Spørgsmålene skal være mere komplekse, mere indviklede, så det kræver omtanke og arbejde at besvare dem. Når du arbejder med at finde og udvælge spørgsmål, skal du først og fremmest tænke over, hvad der er det vigtigste at finde ud af om dit emne. Men du skal også have de taksonomiske niveauer i baghovedet, for din problemformulering skal give dig mulighed for at arbejde på forskellige taksonomiske niveauer. Man skelner som regel mellem spørgsmål på tre taksonomiske niveauer (en taksonomi betyder en rangorden, i dette tilfælde en rangorden af forskellige typer af viden): (1) redegørelse, (2) analyse/undersøgelse og (3) diskussion/vurdering. Herunder kan du læse om de taksonomiske niveauer i forbindelse med skriftlige opgaver i historie, og hvad du skal på de forskellige niveauer. Redegørelsen: Den forklarende fremstilling. (Præsentere, Beskrive, redegøre/gør rede for) Kort fortalt skal du referere den viden du har tilegnet dig om emnet, udvalgt i forhold til problemformuleringens spørgsmål. Du skal ikke vurdere eller komme med egne holdninger til den viden du formidler i redegørelsen. Redegørelsen skal derimod referere den viden der er nødvendig for at man kan besvare opgavens problemformulering, og dermed skal den være baggrundsviden

for opgavens øvrige dele. En god redegørelse er ikke blot en gengivelse, men en struktureret fremstilling af et begivenhedsforløb eksempelvis i underafsnit, faser, emner. Som udgangspunkt vil et Hvad -spørgsmål lægge op til en redegørelse. Analysen/undersøgelsen: Den (kilde)kritiske bearbejdning af dit materiale (Analyse, undersøge, sammenligne) I nogle tilfælde kan det være analytisk at sammenligne forskellige fremstillinger af en begivenhed. Her skal du bruge den viden du har fra opgavens redegørelse til at åbne din analysedel. Ofte vil en analyse i historie nemlig være funderet på en eller flere kilder, og det er i analysen, at kilderne skal bearbejdes på baggrund af redegørelsen. Det er dine spørgsmål til kilderne der bestemmer analysens indhold, men ofte vil en analyse skulle fokusere på kildens tendens, argumentation og ophavssituation, eller andre spørgsmål der er centrale for lige netop dine kilder. Det kan også være en sammenlignende (komparativ) analyse, hvor du sammenligner to eller flere teksters argumentation, ophavssituation osv. Fremstillinger (f.eks. grundbøger) kan også analyseres med henblik på at afdække deres præsentation af et givent emne. Som udgangspunkt vil et Hvordan -spørgsmål lægge op til en undersøgelse Vurderingen/diskussionen: Den velbegrundede stillingtagen til og bedømmelse af dit materiale (Vurdere, diskutere, perspektivere, tage stilling til, forklare) konsekvenser og resultat og vurderinger af dette En vurdering er en selvstændig og velargumenteret stillingtagen til det emne din opgave handler om, og som først din redegørelse og siden din analyse nu har dannet baggrund for. En vurdering kan (lidt forenklet) hverken være sand eller falsk, men den kan til gengæld være mere eller mindre velbegrundet. Der skal være logik og sammenhæng i de begrundelser, som man bruger. Den logik og den sammenhæng henter du i de foregående afsnit. Hvis man fx har redegjort for de centrale synspunkter i forhold til en historisk begivenhed, vil det typisk være i vurderingen, at man nu tager stilling til disse synspunkter ved at stille dem op i forhold til det, man selv er kommet frem til i sin undersøgelse og analyse. Det vil også være i vurderingen, at man tager stilling til konsekvenserne af en given begivenhed eller handling, f.eks. ved at sætte begivenhederne ind i en større tidsmæssig sammenhæng. Som udgangspunkt vil et Hvorfor -spørgsmål lægge op til en vurdering

Metode Når vi taler om metode, har vi fokus på, hvordan man bearbejder de data, man har indsamlet. I historiefaget er disse data kilder, som kan have meget forskellige former, men spørgsmålet er, hvordan vi får trukket pålidelige svar ud af disse. Historiefaget er, som andre humanistiske fag, ikke en disciplin, hvor vi kan trække 100% sikker viden ud. I vejen for dette står netop historikeren - i dette tilfælde jer som analytikere. Alle læsere oplever verden gennem et individuelt filter, som har betydning for, hvordan man tolker sine data. Skrækscenariet er derfor, at vi ikke kan sige noget om nogetsomhelst, da al viden jo i denne optik blot er en subjektiv bearbejdning. Vejen til at overkomme denne totale relativisme er at arbejde efter en systematik, som er anerkendt og pålidelig. Det vil sige, at hvis en anden analytiker gik til samme data med samme spørgsmål og metode, ville vedkommende få samme resultat. Metodens efterprøvelighed er således en mulighed for andre til kritisk at gå jeres analyse efter samme systematik, og målet er at komme bort spontan tilegnelse af viden. Med andre ord er metode den måde, hvorpå man begrunder viden. En metode skal altså være: 1. klart formuleret i sin fremgangsmåde og derved gennemskuelig 2. systematisk og struktureret 3. begrundet og dokumenteret Metoden bliver altså en sikkerhedsventil for, at man ikke bare kan påstå hvad som helst, men gennem en bestemt orden og præcision forpligtiger sig på et objektivt grundlag. Kildekritikken Kildekritikken er den grundlæggende metode i faget og handler om at stille kritiske spørgsmål til den kilde, man sidder overfor. Metoden har flere elementer, som er beskrevet nedenfor. Der kan være en stor styrke i at støtte sig til skemaer, når man skal i gang med analyser af forskellig art. De hjælper en til at huske at komme omkring alle sider af metoden, men er ikke uden problemer. Det er nemlig sjældent, at alle elementer af en metode som fx kildekritikken skal benyttes. Det afhænger af, hvilken type kilde vi vil analysere, hvilke spørgsmål vi stiller til kilden, og hvad vi vil bruge den

til. Når man arbejder kildekritisk, er der forskellige greb, man kan anvende. Det er naturligvis afhængigt af typen af kilder og den aktuelle problemstilling. Her er nogle af dem præsenteret: Kilder og fremstillinger Når du har fundet dit materiale, skal du beslutte dig for, hvordan du vil behandle det. Vil du bruge det som baggrundsmateriale (fremstilling), eller er det materiale fra den relevant periode, som du vil trække primær viden ud af og problematisere? I historiefaget skelner vi mellem kilder og fremstillinger. I gymnasiet arbejder vi med forskelligt grundbogsstof, som siger noget om fortiden. Det er det stof, vi går til, hvis vi vil vide noget om perioden. Vi forudsætter derfor, at disse fremstillinger er troværdige, og vi bruger oplysningerne som udgangspunkt for arbejdet i timerne og i vores opgaver. Der er ofte tale om nyere udgivelser, og historielæreren har sagt god for materialets pålidelighed. Derudover arbejder vi med historiske kilder. Det er forskellige produktioner (tekst, billeder, arkitektur mmm.), som er produceret i en fjernere fortid. Vores tilgang til kilder er typisk præget af kritik. Vi læser kilden med henblik på at finde ud af, hvem dens afsender er, og hvad hans interesser er. Vi fokuserer på kildens ophavssituation (fx forfatterens biografi og de historiske omstændigheder på nedskrivningstidspunktet. Fremstillinger som kilder Nogle kilder bliver betegnet som andenhånds kilder. Det er kilder, som siger noget om en begivenhed, hvor forfatteren ikke var tilstede. Det kunne fx være fremstillinger i historiebøger. Enhver fremstilling er dog præget af den tid, den er skrevet i, og den person der har skrevet den ned (se Historie som fortælling) og kan derfor underlægges et kritisk syn. Man bør derfor beslutte sig for, om man vælger at læse en tekst som kilde eller som fremstilling. Finder man fx en historiebog fra 1942, der omhandler krigen i 1864, skal man overveje, om dette er den bedste fremstilling om krigen, man kan få fat på. Vælger man at se på den som kilde, er det således ikke med henblik på at blive meget klogere på 1864, men snarere at finde ud af, hvordan

man tolkede 1800-tallets stridigheder med tyskerne i 1942. Ser man en tekst som fremstilling, tager man dens oplysninger for gode varer, og ser man den som kilde underlægges den kritik og interessen fokuseres omkring nedskrivningstidspunktet. Kildens ophavssituation Med et spørgsmål til kildens ophavssituation er du så godt som halvvejs i din analyse. I forhold til hvilken opgave, du står over for, vil du stille en række spørgsmål til kilden, for at trække relevant viden ud af den. Når vi skal prøve at komme bag om en kilde, stiller vi en række spørgsmål til den. Dette gør vi ud fra en forestilling om, at kilde ikke indeholder nogle bestemte svar, men at dens betydning er afhængig af det, vi vil bruge den til. Vi undersøger således kildens form og kontekst ved at angribe den med en række hv-spørgsmål. Bemærk, at mange af disse spørgsmål ofte allerede vil kunne besvares ud fra den indledende note på kilden: Kildens hvad Hvad er det for et type kilde? Det er herunder, at man bestemmer genren på kilden. Det er særdeles vigtigt ALTID at forholde sig til, hvilken type kilde, der er tale om. Er det et personligt brev, et læserbrev, et uddrag af en udgivet bog, en tale, en lovtekst, en inskription eller en fysisk kilde, som fx et billede, en genstand eller en bygning? Nogle genrer er åbne (mange har kunne læse dem, fx læserbreve), mens andre har været lukkede (fx personlige breve). Nogle genrer har fokus på at stille afsenderen i et godt lys (fx gravindskrifter), mens andre har mere fokus på en sag (fx politiske programmer). Hver genre har sit særlige sprogbrug, som man skal tage højde for, når man læser kilden. Man taler ikke på samme måde i sin dagbog som i en tale 1. maj. Se på, hvordan kildens genre og indhold hænger sammen. Kildens hvornår Hvornår er kilden skrevet? Dette handler om at sætte kilden i forhold til, hvad der sker i samtiden. - Er der store begivenheder, der har indtruffet umiddelbart før, der kan have betydning?

- Hvordan placerer kilden sig kronologisk i forhold til dine andre kilder? - Hvilken periode (renæssancen, industrialiseringen, Den Kolde Krig mm.) er kilden skrevet under, og hvilken betydning har dette haft for kildens udformning? - Har kilden haft betydning for efterfølgende begivenheder? Man skal også vurdere kildens afstand til de begivenheder, den skildrer. Er det en samtidig skildring, eller er den først skrevet flere år senere? Hvis kilden er senere, bør man også se på, hvilken kontekst den bliver skrevet i. Forfattere kan have tendens til at være særdeles bagkloge, når de analysere begivenheder, der ligger langt tilbage i tiden. Omvendt kan samtidige kilder mangle det overblik, som vi sidder med i dag. Dette er et punkt, der ALTID skal gennemgås i en historiefaglig analyse. Se på, hvordan kilden afspejler den samtid, den er skrevet i. Det er det, der gør din analyse historisk. Kildens hvem Hvem er afsender af kilden? Find ud af, hvad man kan sige om kildens forfatter, hans/hendes placering i samfundets hierarki, relationer til andre og forhold til de begivenheder, der arbejdes med. Man kan også vurdere, om der er forskel den formelle og den reelle afsender (er underskriveren af kilden den samme som forfatteren, eller står der andre bag?). Dette er et punkt, der ALTID skal gennemgås i en historiefaglig analyse. Se på, hvordan personen bag kilden afspejler sig i teksten. Hvem er modtager af kilden? Er der tale om enkelte personer eller større grupper? Det har meget at sige, da kilder jo ofte har et formål om at oplyse eller overbevise nogen. Måske bliver der lagt vægt på dele, som modtageren vil syntes særligt godt om, og måske er mere ømtålelige emner udeladt for ikke at støde modtagerne. Man kan ofte skelne mellem den formelle og den intenderede modtager (kilden er rette mod en modtagergruppe, men egentlig rettet mod en større eller mindre gruppe af disse). Se på, hvordan modtageren afspejler sig i kilden. Kildens hvor Hvor er kilden skrevet? Det kan være af stor betydning, hvor kilden er skrevet, da det er relevant at se på, hvor kildens forfatter er fysisk placeret i forhold til relevante begivenheder på

nedskrivningstidspunktet. Derudover er det vigtigt at undersøge, om kilden giver udtryk for de herskende synspunkter, eller om de er i opposition til det bestående. Se på, hvordan kilden afspejler det sted, den er skrevet i forhold til, hvor og hvad der skrives om. Kildens hvordan Hvordan er kilden opbygget / hvordan argumenteres? Her ser man på, hvordan forfatteren fører sin sag. Se på, hvordan kildens form og indhold hænger sammen. Sammenhold med den intenderede modtager (se nedenfor). Kildens hvorfor Hvorfor er kilden skrevet? Vi går ud fra, at der ikke er nogen, der blot skriver for sjov, men at der er et formål med at udtrykke sig. Vi forsøger derfor at finde ud, hvilke årsager der er til, at forfatteren er faret i blækhuset, og hvilke hensigter han/hun har haft med det. Se på, hvilke motiver forfatteren har til at skrive, det han gør. Afslutning (obligatorisk) Endelig stiller man sig selv følgende spørgsmål: Hvorfor er kilden interessant for os, og hvad kan vi bruge den til? Her ser vi på, hvilken betydning kilden har for netop vores problemstilling. Kilder er ikke gode eller dårlige i sig selv, men har forskellig værdi, alt efter hvad vi bruger dem til. Når alle disse spørgsmål er afklaret, finder man ud af, hvilke der har relevans for ens fortolkning. Det er nemlig ikke nødvendigvis alle spørgsmålene, der er lige relevante. Målet er at forstå ens overordnede spørgsmål ikke at forstå kilden (da den jo ikke har nogen mening i sig selv). Kilden er et værktøj til at besvare en problemstilling, og den kildekritiske metode er et værktøj til at vriste de svar ud af kilden, som vi skal bruge.

Repræsentivitet Er de oplysninger, du trækker ud af kilden repræsentative, eller der blot tale om en enlig svale? Når man arbejder med historien som fag, er vi ofte i en situation, hvor vi gerne vil sige noget om helheden, men vi er tvunget til at gøre ud dele (induktiv metode), som ikke er repræsentative. Specielt løber vi ind i emner og perioder, som vi gerne vil vide noget om, men hvor der ikke er skrevet noget ned. Vi har fx svært ved at vide, hvordan romerske slaver og danske fæstebønder så på deres eget liv, ligesom vi kan have vanskeligt ved at vide, hvad der er sket ved politiske forhandlinger, hvor der ikke er taget noget tilgængeligt referat. Vi er derfor ofte i en situation, hvor vi må stykke historien sammen ved hjælp af andre kilder, der siger noget om det, vi gerne vil vide. Når vi ser på kildens forfatter, spørger vi derfor, om han/hun er repræsentativ for det, vedkommende påstår. Hvis en slaveejer eller en adelsmand siger noget om, hvad slaver eller fæstebønder tænker, kan vi så stole på det, og hvis en mindre central person siger noget om politiske forhandlinger, kan det så tages for gode varer? For at kunne gøre vores arbejde bedst muligt, må vi altså få fat i de kilder, der er mest repræsentative, men det kan ofte være svært at afgøre. Er en bestemt fæstebonde fx repræsentativ for alle fæstebønder? Her må man ty til sin kildekritik for at afgøre, om ens kilde har den relevans, der gør den repræsentativ. Tendens. Hvordan kan du stole på, at de oplysninger, du finder i kilden, er troværdige? Når vi læser en kilde, vil kilden ofte have en tendens. Det vil sige, at kilden forfølger et bestemt synspunkt; det kan være et ideologisk synspunkt, et personligt synspunkt eller en bestemt måde at beskrive og vurdere en begivenhed på. Kildens forfatter vil således oftest forsøge at opprioritere forhold som støtter hans synspunkt og nedprioritere forhold, som går imod hans synspunkter. Dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kildens forfatter er løgnagtig, men at virkeligheden set gennem hans øjne tager sig ud på en bestemt måde. Vi har alle en forskellig opvækst, traditioner, overbevisning og erfaringer, som har indflydelse på, hvordan vi opfatter virkeligheden. En tendens kan altså både stamme fra bevidst fremstilling af en oplevelse til det mere ubevidste. Når vi læser en tendentiøs kilde, er vi ofte med på, at vi skal være på vagt omkring dens troværdighed, men det er jo ikke ensbetydende med, at kilden lyver. Man kan få en forståelse af kildens tendens ved at lave en sproglig analyse af kilden. Man undersøger her, hvilke ladede begreber der bruges, og hvilket system forfatteren sætter sine betragtninger ind i. Hvis vi så sammenholder kilden med andre

kilders oplevelse af samme situation, kan tendensen komme til at stå tydeligt frem.er, kan det så tages for gode varer? Huskeliste til kildekritik Når du læser historiske kildetekster, er det altid klogt at stille følgende spørgsmål til teksten, dog ikke nødvendigvis i den anførte rækkefølge: 1. Hvad er det for en kildetype (lovtekst, retsdokument, brev, tale, historieskrivning etc.)? 2. Hvem er kildens afsender? 3. Hvad er forfatterens forudsætninger? Forfatterens viden, egenskaber, holdninger, interesser, osv. er af interesse, når vi skal afgøre om forfatteren havde vilje til og mulighed for at give en troværdige skildring af en begivenhed. 4. Hvornår er kilden nedskrevet/fra? (er den samtidig med de begivenheder, den beskriver, Hvis der er gået lang tid mellem en begivenhed og beskrivelsen af begivenheden, er der risiko for, at detaljer glemmes, eller at beskrivelsen bliver farvet af eftertidens syn på begivenheden. 5. Er det en første- eller andenhåndskilde? 6. Hvem er modtageren? 7. Hvad står der i kilden (opdel evt. i hovedpunkter og find det væsentlige)? 8. Hvad er forfatterens mål med kilden? 9. Hvad er kildens synsvinkel eller tendens? (Har afsenderen en holdning eller vurdering af det, vedkommende skriver om, eller forsøger han at forholde sig neutral? Har forfatteren et motiv til at fordreje sandheden, fx for at forsvare sine interesser eller udbrede et budskab?) 10. Hvad er den historiske kontekst? Den historiske kontekst refererer til den tid og de forudsætninger, som kilden er blevet til under. Var der censur da en bog eller en avis blev trykt, har forfatteren været forhindret i at skrive visse ting. 11. HVAD KAN VI BRUGE KILDEN TIL?

Eksempel på en god historieopgave. Martin Luther og reformationen

Indholdsfortegnelse 1. Indledning.s. 3 2. Europa i begyndelsen af 1500 tallet s. 3 A) Samfundsforholdene generelt s. 4 B) Den katolske kirke før Reformationen..s. 4 3. Martin Luther.s. 6 A) Biografiske data.s. 6 B) Luthers 95 berømte teser og synet på den katolske kirke s. 7 4. Danmark og reformationen..s. 9 A) Reformationens indførelse i Danmark s. 9 B) Reformationens betydning for den danske kirke s. 10 5. Konklusion.s. 11 6. Litteraturliste..s. 12 1. Indledningen: Den 31 oktober 1517 slog Martin Luther 95 teser/sætninger op på den nye slotskirke i Wittenberg 1. Disse teser fik meget stor betydning for den katolske kirke i Europa og specielt i nordtyskland og i norden. Jeg har derfor ønsket at undersøge baggrunden for reformationen 1 Simon, side 39

ved at se på det europæiske samfund i begyndelsen af 1500 tallet og den katolske kirke i denne periode for dernæst at analysere de vigtigste af Martin Luthers 95 teser og baggrunden for disse, dvs. Luthers syn på den katolske kirke. Til sidst vil jeg prøve at vurdere hvilken betydning reformationens indførelse i Danmark (1536) 2 fik for den danske kirke og det danske samfund. Til besvarelsen af analysen vil jeg inddrage forskellige kilder af forskellig art bl.a. vil jeg lade mig inspirere af filmen Luther fremstilling af reformationen. Ved brug af film skal man selvfølgelig være specielt kritisk, dette bliver gjort ved en sammenligning med de oprindelige kilder og forskellige historiske fremstillinger af Martin Luthers Reformation 2. Europa i begyndelsen af 1500 tallet For at forstå baggrunden af reformationen og hvordan samfundet så ud i begyndelsen af 1500 tallet, er det vigtigt at se på hvad det var for nogen tanker og ideer som renæssancen i 1300 1400 tallet bragte frem. Her kom mennesket i centrum og antikken blev genopdaget. Kirken havde hidtil blokeret for troen på at mennesket selv kunne prøve at forstå verden. Med renæssancen blev kirkens monopol brudt både hvad angår tanker men også i kunst og arkitektur. På denne måde kommer renæssancen til at give en vigtig baggrund for det der komme til at ske for de religiøse bevægelser i 1400 og 1500 tallet som til sidst når sit endeligt med sprængning af den katolske kirke ved reformationen 3 Et andet vigtigt forhold som blev væsentligt for reformationens gennembrud, var bogtrykkerkunstens opfindelse. Hidtil havde man skrevet alt i hånden, men i midten af 1400 tallet fremstilede Johan Gutenberg i Mainz en trykpresse som med løse typer kunne trykke bøger. På denne måde blev det meget billigere og lettere at trykke bøger og billigere at købe dem. Man kunne da også fremstille biblen på diverse sprog som jeg vil uddybe senere. 4 A) Samfundsforholdene generelt At reformationen fik sit gennembrud i nordtyskland har måske noget at gøre med at landet bestod af mange fyrstedømmer. Til fyrstedømmerne hørte der en masse selvstændige byer. Politisk var det kejseren Karl den 5. fra familien Hapsburg, som sad på magten i de 2 Frederiksen, side 73 3 K. Helles, side 92-94 4 K. Helles, side 94

Hapsburgske lande. Karl den 5. lå imidlertid i strid med Frans den 1. af Frankrig. Nogle af de tyske fyrster var i opposition til kejser magten. Kejseren ønskede en stærk samlet kirke og man mente at det var nødvendigt for at forsvare sig mod de indtrængende tyrkere, som havde en anden tro nemlig islam. I 1300 tallet, havde pesten hærget og befolkningstallet var faldet voldsomt, men i begyndelsen af 1500 tallet steg befolkningstallet, markedsøkonomien blev bedre og der blev færre epidemier. Pga. befolkningsvæksten var der flere bønder der måtte finde andre veje bl.a. var der flere der tog til byerne. Pga. bøndernes dårligere vilkår var der også mange bondeoprør og mange af disse gik bl.a. udover præster og munke og ødelæggelser af helgen billeder. En ting alle dog havde tilfælles var troen på eksistensen af en Gud. 5 Dette gjaldt både for de høje og lavere klasser. Spørgsmålet var bare: hvordan ville det gå dem efter døden i Skærsilden? Dette havde de også tilfælles. 6 B)Den katolske kirke før reformationen Den katolske kirkes overhovedet var paven og kanonisk var forfatningsgrundlaget. Kirken var med til at begynde krige afslutte traktater og indkræve skatter. En af den katolske kirkes største indtægter var afladsbrevene, som var et brev hvor man betalte for en annullering af den straf man i skærsilden ellers ville få for de synder man havde begået. Guds tilgivelse var betinget af tro anger og soning eller bod. 7 I begyndelsen af 1500 tallet gik der inflation i afladshandlen. Den kristne skulle ud fra kirkens bestemmelse overvære bestemte gudstjenester, foretage pilgrimsrejser til hellige steder f.eks. Rom og tilbede forskellige relikvier 8. I filmen Luther ser vi hvordan kurfyrsten Frederik i Wittenberg havde en samling på mere end 17 000 relikvier, dette passer godt med Edith Simons fremstilling, hvor der også står at Kurfyrsten Frederik ustillede disse relikvier så de kristne kunne få aflad for deres sønner, ved at se på relikvierne. På denne måde fik Wittenberg mange indtægtskilder ved de mange pilgrimme. 9 I begyndelsen af 1500 tallet kom der en stærk kritik af den katolske kirkes pavemagt og gejstlighed. Det var især i Erasmus af Rotterdam(1466 1560), han mente at det 5 Gade, side 140-143 6 Gade, side 140-146 7 Simon, Side 35 8 Et relikvie er en hellig genstand fra enten martyrer, helgener eller apostle 9 Simon, side 16

enkelte menneske selv var herre over hvorvidt de kom i himlen eller ej, hvis de blot levede et godt og moralsk liv. Det enkelte menneskes personlige moral mente Erasmus af Rotterdam var vigtigere end de mange religiøse dogmer i den katolske kirke. Erasmus af Rotterdam var hvad man kaldte en stor humanist og gik derfor ind for en hvis religiøs tolerance. Det vigtigste for humanisterne var at man med en reformation af den katolske kirke kunne få en gennemgribende moralsk forbedring af gejstligheden så den kunne være et forbillede for mennesket. Netop spørgsmålet om gejstlighedens opførsel og kirkens misbrug af afladsbrevene blev afgørende for reformationen 10. I filmen Luther ser vi også hvordan Martin Luther finder afsky for den måde gejstligheden opfører sig i Rom, ved prostitution, misbrug af afladshandel, salg af relikvier som kan give frelse for hvem som helst. Hvordan Martin Luther fik sit syn på den katolske kirke ved at blive munk og arbejde med gejstligheden vil jeg se på i næste afsnit. 3. Martin Luther A) Biografiske data Martin Luther blev født den 10. november i året 1483 i byen Eisleben. Byen ligger ca 200 km sydvest for Berlin, i delstaten Sachsen-Anhalt. Luther fik navnet Martin fordi dagens helgen var Martin af tours. Dengang var det skik og bro at give børn navn efter dagens helgen. Martin Luthers forældre var oprindelige bønder, men hans far Hans Luther beskæftigede sig med udviklingen af kobber. Familien blev efterhånden så velhavende at faderen blev byrådsmedlem. Martin Luther tog i sin grundskole uddannelse og bagefter var han 3 år på latin 10 Gade, side 147-148

skole i Eisenach. Han blev student i 1501 og tog derefter som 17-årig begyndte han på universitetet i Erfurt. I 1505 afsluttede han universitetet med en magistergrad. Martin Luthers far ville gerne have at Luther tog en juridiskeksamen, så derfor begyndte Martin Luther i maj 1505 på det juridiske fakultet. Det var også i dette år 1505 at Luther fik en oplevelse som gjorde at han indtrådte augustinerordenen i Erfurt. Det skulle have været et frygteligt uvejr ved landsbyen Stotterheim, hvor han blev kastet af sin hest og blev såret. I denne situation skulle Luther have råbt: Hjælp kære SKT. Anna så vil jeg blive munk. Ifølge Jens Winther skulle Luther have aflagt munkeløftet fordi han havde en meget stor uro og angst tilbage fra barndommen. Denne uro blev ikke bedre af at være i klosteret, da augustiner munken havde en meget streng livsførelse. Luther pinte også sig selv i klosteret, hvilket man også ser i filmen Luther. Luther fandt altså ikke den vished om frelsen i klosteret som han havde håbet på at finde. I klosteret fik Luther hjælp af en ordensbror ved navn Johan Von Stauptitz. Han fik den ide at Luther skulle studere teologi i Wittenberg. Dette kom til at få stor betydning for Luther som i 1512 blev doktor i teologi og professor i bibelfortolkning. Ved siden af sit professorat, blev Luther også præst i slotskirken i Wittenberg. Det var især her som præst at Luther oplevede menighedens stræben efter at købe afladsbreve og dette brød han sig ikke om. På en rejse som repræsentant for klosteret, tog Luther til Rom og fik her afsky for afladshandel og den måde som præster og munke opførte sig på. I filmen ser man bl.a. præster og prostituerede ligge i samme lagen, og munke som sælger relikvier for hvad som helst, som kan give frelse til alle slægtninge i skærsilden. 11 I næste afsnit vil jeg se på det der virkelig var afgørende Martin Luthers reformation af den katolske kirke, nemlig hans ophængning af de 95 teser. På klosterkirken i Wittenberg 1517. B)Luthers 95 berømte teser og synet på den katolske kirke I en pavebulle fra 1343 ved navn Unigentius blev afladssystemet indført i den katolske kirke. Dette betød at kirken kunne eftergive straffe til personer der købte afladsbrev og gjorde bod. 12 Selve begrebet af aflad var i den katolske kirke forestillingen om at man gennem betaling til kirken kunne få reduceret den tid man skulle renses og straffes i Skærsilden for de dårlige 11 Dette afsnit bygger hovedsagligt på Winther sp 6 10 og hjemmesiden www.lutherdansk.dk 12 Winther, sp 9-10

gerninger og synder man havde begået. Ved at købe afladsbreve kunne man på denne måde afkorte opholdet i Skærsilden og evt. komme hurtigere til himmels. 13 Baggrunden for de 95 teser skal bl.a. ses i den store mængde af afladsbreve som dominikaner munken Johan Tetzel rejste rundt i Tyskland for at sælge. Dette havde han fået lov til af paven, Leo den 10. som havde fået 10 000 dukater af Albrecht af Hohenzollern som havde fået 2 ærkebiskopater, hvilket ifølge kanonisk ret ikke var lovligt. De 10 000 dukater som paven Leo den 10. havde fået skulle bruges til bygningen af den nye Peters kirke i Rom. Albrecht fik til gengæld for de 10 000 dukater lov til at lade Tetzel sælge afladsbreve i hans område i 8 år. Frederik af Saschen havde ligesom andre fyrster i nordtyskland forbudt afladshandel på deres områder, men Tetzel solgte afladsbrevene lige udenfor Wittenberg, og der var godt gang i salget. Det der især var forkert ved disse afladsbreve var at Tetzel også solgte aflad for afdøde, dette havde ikke været meningen med de oprindelige afladsbreve, som kun kunne give aflad for straffe her i livet eller i Skærsilden. Luther mente at dette var misbrug af afladsbrevene, og det var den egentlige årsag til at han hængte de 95 teser op på klosterkirken i Wittenberg den 31. oktober 1517. 14 I indledningen til de 95 teser skriver Martin Luther: Af kærlighed til og iver efter sandheden vil følgende teser blive drøftet i Wittenberg. Det vil ske under forsæde af den ærværdige fader Martin Luther, magister i filosofi og i den hellige teologi og ordinær professor i teologi samme sted. Derfor bedes de, der ikke kan deltage mundtligt i drøftelserne med os, deltage på skrift, selv om de er fraværende. I vor Herres Jesu Kristi navn. Amen. 15 Dette viser at Martin Luther var meget modig og at han ønskede en åben og ærlig diskussion om afladshandlen. I tese 5 og 6 forklarer Martin Luther om pavens rolle i forhold til afladshandlen. I Tese 5 skriver han: Paven vil ikke og kan ikke eftergive nogen straffe, undtagen dem, som han selv har pålagt, enten efter sin egen eller efter de kirkelige loves afgørelse, ud fra dette prøver Martin Luther at minde paven om hans oprindelige magtbeføjelser. Luther går også imod biskopperne i tese 11: Talen om at forvandle kirkelig bod til straf i Skærsilden er et ukrudtsfrø, der virkelig synes at være sået, mens biskopperne sov. Hvilket er en alvorlig kritik mod biskopperne. Det er især i tese 27 og 28 man ser Luthers kritik af kirkens salg af afladsbreve: De prædiker 13 www.lutherdansk.dk 14 Winther, sp 11 15 www.lutherdansk.dk ved alle citater omkring teserne er det taget fra denne hjemmeside der viser all 95 teser

menneskelære, som hævder, at straks pengene klinger i bøtten, flyver sjælen ud af Skærsilden (27): Det er sandt, at når pengene klinger i bøtten, så kan profitten og havesygen øges. Men kirkens forbønner beror alene på Guds vilje (28). I tese 43 gør Luther opmærksom på at det er bedre at give til den fattige og trængende end at købe aflad og i tese 44 understreger han at det netop er blevet kærlighedsgerningen at mennesket bliver bedre, det gør man ikke ved aflad der slipper man blot for straf. I tese 50 har Luther en stærk kritik af afladsprædikanterne, f.eks. Tetzel: De kristne bør belæres om, at hvis paven kendte afladsprædikanternes måde at drive penge ind på, ville han hellere lade Peters-kirken gå op i luer end lade den bygge på sine fårs skind, kød og ben. I tese 62 viser Martin Luther at vejen til frelse er troen på Gud. Denne siger: Kirkens sande skat er det højhellige evangelium om Guds ære og nåde. Dette efterfølges i tese 68 hvor Luther skriver om afladen: Men den er dog i sandhed den ringeste nåde, når man sammenligner den med Guds nåde og korsets fromhed. I en af de sidste teser nr. 86 er der igen en alvorlig kritik af paven: Og når nu paven i dag har rigdomme, der er større end de allerrigestes, hvorfor bygger han så ikke bare denne ene kirke, Peters-kirken, for sine egne penge frem for at bruge de fattiges penge. Teserne viser at Martin Luther var en meget modig mand, på den måde han satte sig op imod kirken og kritiserede både prædikanter, bisper og selveste paven. Resultatet af teserne blev at der blev indledt en proces mod ham i Rom. Luther blev afhørt i Augsburg 1518 16 ved denne afhøring ville Luther ikke tilbagekalde hans skrifter, dette bliver meget flot vist i filmen Luther. Luther blev lyst i band af paven i 1520. Det var alvorligt at få en bandbule, men sammen med studenterne på universitet brændte han pavens bandbule af og den reformatoriske bevægelse bredte sig i nordtyskland. Det der især fik betydning for spredningen af Luthers tanker, var bogtrykkerkunsten som trykte flyveblade om Luthers tanker. Luther selv oversatte i 1522 det nye testamente fra latin til tysk, og pludselig kunne folk selv læse hvad der stod i biblen bl.a. at der ikke stod noget om den afladshandel som havde foregået i kirkens navn. Hurtigt blev relikvier og helgener fjernet fra kirken og den latinske messe og salmesangen og prædiken kom til at foregå på det tyske modersmål. Samtidig kunne 16 Winther sp 12

præsterne få lov til at gifte sig og klostrene blev lukket. Alt dette medførte at folk havde følt sig snydt af kirken 17 I nordtyskland blev mange af kirkens ejendomme beslaglagt og man stoppede med at betale skat til Rom. Dette kunne lade sig gøre fordi mange tyske fyrster støttede Luther og de ville gerne markere deres selvstændighed overfor kejseren og på den måde få magt over kirken i deres fyrstedømmer. En anden vigtig ting at de på denne måde også kunne få inddraget kirkens gods og jord. Den tyske kejser forsøgte i 1547 en opstand mod de protestantiske fyrster for at tvinge dem tilbage til den katolske kirke. Dette lykkedes imidlertid ikke og der blev indgået et kompromis i Augsburg i 1555, hvor det blev overladt til den enkelte fyrste selv at bestemme hvilken religion man ville have i staten. Dette kompromis i Ausburg betød den endelige splittelse mellem den protestantiske og katolske kirke og fik på den måde en officiel anerkendelse 18. Dette kompromis nåede Luther desværre aldrig at opleve idet han dør i 1546. på dette tidspunkt er reformationen allerede indført i Danmark i 1536. 4. Danmark og reformationen A) Reformationens indførelse i Danmark I Danmark fik det stor betydning at der hurtigt kom en Luthers bevægelse i Slesvig-Holsten. Frederik den 1. blev faktisk allerede i 1525 kritiseret af paven pga. de lutheranske tanker i området. I den nordligste del af Slesvig havde kongens ældste søn hertug Christian stor tiltro til Luther og begyndte allerede i 1525 at indføre den lutherske kirkeorden. Den romersk katolske messe blev afskaffet og den lutherske gudstjeneste blev indført 19. I starten af 1500 tallet havde der været uro omkring kongemagten og Christian den 2 var blevet afskediget af Rigsrådet og i 1531 arresteret og sat i fængsel på sønderborg slot. Frederik den 1. var blevet konge i stedet for Christian den 2. og i den tid var der danske præster som blev uddannet hos Luther i Wittenberg. De kom til Danmark og kritiserede den katolske kirkes rigdom og verdslige, ikke åndelige magt. efter deres mening og Luthers blev sjælens frelse ikke vundet ved gode 17 Gade, side 149 18 K. Helles, side 95-96 19 Lausten, side 107-109

gerninger eller kirkens formidling men nåden kunne kun opnås gennem troen på Gud alene. I Rigsrådet sad der katolske biskopper og de ville selvfølgelig have de protestantiske præster arresteret. Frederik den 1. var ligesom hans søn Christian tiltrukket af den lutherske lære og gav disse præster lov til at prædike som de havde lyst, under hans beskyttelse. Ved Frederik den 1. død i 1533 forsøgte det katolske flertal i rigsrådet at udsætte valget af hertug Christian som konge fordi han var lutheraner. Dette resulterede i en borgerkrig i Danmark 1534 1536. Pga. borgerkrigen også kaldet grevens fejde måtte rigsrådet til sidst anerkende Christian den 3. som konge. Herefter indfører Christian den 3., reformationen i 1536 hvor katolske biskopper blev fængslet. B) Reformationens betydning for den danske kirke og samfund Som følge af reformationen blev den danske kirke en fyrstekirke tilknyttet kongemagten. Kongemagten havde inddraget alt kirkegodset, dvs. jord og bygninger og bestemte nu lovmæssigt over kirken. 20 Den nye lutherske kirkelære illustreres godt på forsiden af alterbordet i Thorslunde i 1561 Præsten prædiker, nadveren består af vin og brød og dåben foregår ved døbefonden med vand på hovedet. Kongen kom mest magtfuld ud af reformationen, foruden kirke godset kom også landets klostre ind under kongens ejendom 21. Et af de vigtigste redskaber til at forny kirken, var en kirkeordinans udstedt i 1537. Bisper som især Hans Tausen og Peder Pallidius, oplærte tidligere katolske præster og nye præster i hvordan den nye lutherske lære skulle udbredes. Også menigheden fik strenge instrukser om hvordan de skulle fortolke Guds lære. Kirken kom generelt efter reformationen til at leve under meget dårlige økonomiske forhold. 20 Bauer, side 25 21 Lausten, side 128 129

Præstelønningerne blev meget dårlige da 2/3 af den tidligere tiende skulle gå til kongen og kun 1/3 til præsten. 22 For den almindelige befolkning blev reformationen ikke et spørgsmål om en hel ny lære om kirken, men en ny måde at nå frelsen på. Nu kunne befolkningen forstå præstens ord i kirken da man prædikede på dansk og Guds frelse kunne måske findes ved troen på Gud alene. 5. Konklusion Jeg synes at reformationen fik stor betydning for ændringen af kirken, både i Nordtyskland og i Norden. Martin Luther var en modig mand, der turde sætte sig op mod den eksisterende katolske kirke, men det var nok ikke ham alene der var årsag til reformationens gennembrud. I renæssancen var man allerede begyndt at sætte det enkelte menneske mere i centrum og sætte spørgsmålstegn ved kirkens meninger. Reformationen i Danmark fik stor betydning for magtforholdet mellem kongen kirken og adelen. Kongen var den, der kom stærkest ud af reformationen. For befolkningen gav reformationen en mulighed for at opnå frelse igennem troen på Gud alene, men fjernelse af klostrene var et tab for de fattige og syge. At vi stadig har den protestantiske kirke, viser at den var stærk. De fleste danskere er stadigvæk medlem af den protestantiske kirke, det ser vi bl.a. andet ved alle de konfirmationer, vi har haft i den sidste måneds tid. 22 Lausten, side 132