Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv Afsluttende rapport November 23
Tidselbekæmpelse i korn ved hjælp af klipning og radrensning Formålet med dette projekt er at undersøge hvorledes forskellige mekaniske bekæmpelsesstrategier påvirker ukrudtsfloraen af specielt tidsler. Projektet er flerårigt således, at det er muligt at følge udviklingen i tidselbestanden over en årrække, når de forskellige bekæmpelsesstrategier praktiseres. Parcellerne blev sået med ca. 35 cm rækkeafstand således at det var muligt at radrense arealerne mod ukrudt. Figur 1. Billede af forsøgsarealet med vårbyg sået på rækker. Forsøgsplan: a. Forårspløjning b. Forårspløjning + tidlig klipning c. Forårspløjning + sen klipning d. Forårspløjning + tidlig og sen klipning e. Stubbehandling + forårspløjning + sen klipning f. Stubbehandling + efterårspløjning + sen klipning Oprindeligt blev forsøget afsat således at der over for hver parcel var afsat en blok hvor klipning af tidseltoppen ikke fandt sted. Dette var de såkaldte i- parceller, se bilag 3. Formålet var at have mulighed for at lave en delkonklusion allerede i 22. Der kunne i 22 ikke konstateres forskel på udviklingen i tidselbestanden i blokke med 2 års klipning i forhold til blokke med 1 års klipning. I- parcellerne er ikke siden blevet brugt i forsøget, og målinger fra disse er ikke medtaget i denne rapport.
Behandlinger I forsøget er der udført følgende behandlinger i parcellerne. Behandlingerne er ikke udført i alle parceller, se forsøgsplanen bilag 2. Bemærk i øvrigt at led e og f er ombyttet i det gennemførte forsøg i forhold til forsøgsplanen. Tabel 1. Tidspunkter for behandling i forsøgsparcellerne i årene 21, 22 og 23 Behandling Pløjning efterår 18/11 21 11/12 22 Pløjning forår 29/3 21 27/3 22 21/3 23 Såbedsharvning 12/4 21 15/4 22 25/3 23 Såning 14/4 21 19/4 22 2/4 23 Udsædsmængde 135 kg/ha 135 kg/ha 135 kg/ha Radrenset 1.gang 11/5 21 7/5 22 3/5 23 Radrenset 2.gang 31/5 21 28/5 22 6/6 23 Radrenset 3.gang 11/6 21 Klippet 1.gang 21/7 21 15/7 22 29/7 23 Klippet 2.gang 13/8 21 1/8 22 1/8 23 Stubharvet efterår 4/9 21 2/9 22 29/8 23 Stubharvet efterår 13/9 21 25/9 22 5/9 23 Stubharvet efterår 4/1 21 7/1 22 17/9 23 Optælling og vejning af tidselskud Tidselskud i parcellerne er hvert år optalt og vejet tre steder i hver parcel. Opgørelserne er lavet i hver af de fire blokke. Der er regnet med gennemsnit af disse optællinger. Antal tidselskud pr. m2 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 a b c d e f Forsøgsled Figur 2. Antal tidselskud pr. m 2 ved de forskellige forsøgsbehandlinger i årene 21, 22 og 23
Det ses af figur 2, at antallet af tidselskud generelt er steget ved alle behandlinger fra år 21 til 23. Stigningen er forholdsvis svag hvor radrensning har været kombineret med klipning. Derimod har stigningen været markant i led a uden supplerende behandling og i led f hvor der er suppleret med stubbehandling og efterårspløjning. 2,5 Kg tidselskud pr. m2 2 1,5 1,5 a b c d e f Forsøgsled Figur 3. Biomasse af tidsler pr. m 2 ved de forskellige forsøgsbehandlinger i årene 21, 22 og 23. Det ses af figur 3 at parcellerne uden klipning har haft en forøgelse i biomassen af tidsler. I de led hvor klipning har fundet sted og der ikke er sket jordbehandling i efteråret er der samlet set sket et fald i mængden af høstet biomasse. Dette indikerer at klipningen har effekt mod tidslerne. Tidspunktet for klipning synes ikke over begge år at have haft betydning for bekæmpelseseffekten. Stubharvning har tilsyneladende ophævet effekten af klipning. Dette skyldes formodentlig sønderdeling af tidselrødderne, hvor hvert rodstykke har skudt igen. Opformeringen er meget udtalt ved efterårspløjning. Hvor stubbehandling efterfølges af forårspløjning ser det ud til at nogle af rodstykkerne kan udsultes. Vægt af tidselskud pr. plante Vægten af de enkelte skud afhænger tilsyneladende af forsøgsbehandlingerne. I led a er vægten af de enkelte tidselskud øget fra 21 til 23. Dette hænger sammen med at tidslen har haft gode muligheder for at udvikle sig uden gene af nogen supplerende behandling udover radrensning. Undtagelsen er år 22, hvor de dårlige vækstbetingelser har medført at tidslerne i alle parceller havde en lav vægt pr. plante. I de klippede parceller er skuddene blevet svagere, bortset fra led f med efterårspløjning.
Vægt af tidselskud g pr. plante 8 7 6 5 4 3 2 1 a b c d e f Forsøgsled Figur 4. Vægt af tidselskud ved de forskellige forsøgsbehandlinger i årene 21, 22 og 23 Sammenhæng mellem høstet biomasse og antal tidselskud I de typiske dyrkningsår 21 og 23 er der fundet god sammenhæng mellem antal af tidselskud og biomasse af de høstede tidsler. Begge år der fundet korrelationskoefficienter på ca.,95. I det atypiske år 22 er der ingen sammenhæng mellem antal skud og biomassen af det høstede materiale. Dette kunne indikere, at der som nævnt i tidligere del-rapporter, ikke har været optimale vækstbetingelser for hverken byg eller tidsler i dyrkningsåret 22.
Sammenhæng mellem antal skud og vægt af biomasse 21 og 23 Antal skud pr. m2 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5,5 1 1,5 2 2,5 Vægt i kg af biomasse pr. m2 Figur 5. Sammenhæng mellem antal tidselskud pr. m 2 og vægt af tidsler pr. m 2 i årene 21 og 23 Høstudbytter Tabel 2. Udbytter i hkg/ha (15 % vandindhold) og rensesvind i vårbyg ved forskellig behandling mod tidsler. Led Udbytte Rensesvind Udbytte Rensesvind Udbytte Rensesvind a 29, 2,5 13,3 28,7 27,3 19,9 b 29, 3,6 11,1 34,5 31,8 16,9 c 33,9 2,7 16, 29,4 22,2 19,9 d 28,5 3,3 17,6 28, 27,5 16,7 e 23,4 3,1 13,5 3,3 24,2 15,2 F 27,6 3,5 12,7 29,4 14,9 18,6 LSD 23 7,95 Udbytteforskellene i 21 er ikke en følge af behandlingerne, de afspejler nærmere forskelligt ukrudtstryk i parcellerne fra starten af forsøget. Udgangspunktet for forsøget har været forskelligt fra led til led. Det er umuligt at finde en mark hvor bestanden af tidsler er fuldstændig homogen. Ligeledes har bestanden af følfod og ager svinemælk været varierende hen over forsøgsarealet. Grundet den våde forsommer 22, hvor vårbyggen ikke udviklede sig ret godt, er udbyttet dette år meget lavt. I 23 er der et statistisk sikkert mindre udbytte i led f. Om dette skyldes den store stigning i tidselbestanden eller efterårspløjningen i sig selv kan derimod ikke siges med sikkerhed. På trods af en stor forøgelse i antal tidselskud og i biomassen i det ubehandlede led, er der ikke sket den udbyttedepression som man kunne have forventet.
Det ses af rensesvindet, at der i årene 22 og 23 var store problemer med at tærske kornet rent ved høst. Kornet har grundet ukrudt begge år været meget vådt ved høst, og det har således været nødvendigt at tørre på det før vandprocentmåling har kunnet finde sted. Flere af parcellerne var plaget af følfod, der var meget vanskelig at frarense i mejetærskeren. Konklusion Resultaterne giver anledning til følgende konklusioner: Klipning af tidseltoppe begrænser antallet af tidsler i forhold til ubehandlet Biomassen af tidsler falder ved klipning. Radrensning uden klipning medfører opformering af tidselbestanden. Stubbehandling kombineret med efterårspløjning opformerer tidselbestanden. Efterårspløjning har i 23 medført signifikant lavere kornudbytte. Vægten af de enkelte tidselskud formindskes ved klipning. Tre år med dyrkning af vårbyg på 35 cm rækkeafstand kombineret med klipning og radrensning har givet flere, men svagere tidselskud. I den samlede biomasse af tidsler er der et lille og usikkert fald Resultaterne er sandsynligvis stærkt påvirket af det atypiske år 22 med misvækst i afgrøden. Dette år har givet vis styrket tidselbestanden i forhold til afgrøden. Havde 22 været et mere normalt år kan en mere overbevisende effekt af klipningen ikke udelukkes. Forsøget er gennemført på kvælstofrig lavbundsjord. Det er muligt at effekten vil være større på høj mineraljord, især ved et lavere niveau for kvælstofgødskning.