Roskilde Kommune Postboks 100 Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Att.: Plan og Udvikling Bemærkninger til Forslag til Lokalplan 650 Roskilde Kommune har sendt forslag til Lokalplan 650 Byomdannelse på det tidligere Skoleslagteri, i høring i perioden d. 9. december 2016 til og med d. 3. februar 2017 og på vegne af Boligselskabet Sjælland (BOSJ) og KPC København A/S (KPC), fremsender vi ønsker til ændringer i lokalplanen. Projektforslag for det tidligere skoleslagteri, matrikel 108g, 108s, 835-837, 404c og 452b, der er omfattet af lokalplanen, er udarbejdet af BoSj og KPC i dialog med Roskilde kommune, som Forslag til lokalplan 650 er udarbejdet på baggrund af. Generelt Servitutter, som bør aflyses ved vedtagelse af lokalplanen, og som derfor eksplicit bør fremgå (oplistes) af lokalplanens 11: 1. Dok om byggelinjer mv, 08.05.1933-663-18, tinglyst på matr.nr. 108g og 836 - Byggelinje langs Køgevej på 9 m fra vejens midte - med højde- og passagetillæg på 1,5 gange højdeforskellen og 1 m passage, påtaleberettiget: Vejbestyrelsen for Køgevej (Roskilde Kommune) 2. Lokalplan nr. 301, 09.12.1998-102460-18, tinglyst på alle matr.nr. - Lokalplan for Tinghuset fra 1998, der ophæves i forbindelse med vedtagelsen af den nye lokalplan, jf. lokalplanens 11, men den bør konkret oplistes, således at der kan sikres slettelse fra tingbogen. Det samme gælder for temalokalplan 221 fra 1994 om facader og skilte i bymidten, der ligeledes aflyses iflg. 11 5 Vej-, sti-, og parkeringsforhold 5.1 Veje Bestemmelsen ønskes præciseret, så det fremgår tydeligt at Vejadgang til parkeringskælder i byggefelt 1 i delområde 1 over matrikel 404f, er tidsubegrænset, som skal sikres ved deklaration eller eventuelt udlæg som privat fællesvej se mail fra Landinspektør, påtaleberettiget af Roskilde Kommune og KPC/BOSJ (fremtidig grundejerforening). 5.4 Parkering til cykler I nævnte projektforslag arbejdes der med mange små boliger, hvorfor der ønskes en mere differentieret parkeringsnorm for cykelparkering i byggefelt 1 og 2, der nedsætter normen fra 2 til 1 plads for de mindste boliger. Alternativt ønskes mulighed for at etablere overdækket cykelparkering i 2 etager jf. bemærkning til 6.8 Mindre bygninger.
6 Bebyggelsens omfang og placering 6.5 Højde på ny bebyggelse Den maksimale etageantal på det nordlige hjørne mod arresten, jf. kortbilag 4, ønskes ændret til 5 etager. Dette ønskes for at skabe en mere klar afslutning på facadeforløbet mod nord, der fremhæver hjørnet mod arresten og bebyggelsen fremstå mere helstøbt efter lokalplanens ønske om lodrette forskydninger i facadeforløbet for at undgå lange, monotome, horisontale forløb. Se tegning 6.6 Lodrette forskydninger Bestemmelsen omkring gulvplan i det nordøstlige hjørne, byggefelt 2, mod Køgevej ønskes ændret, så den fremtidige gulvkote skal forholde sig til eksisterende koter i stedet for Køgevej. Registrering fra landinspektør viser et stort fald på stedet og at Køgevej ligger lavere end både Rejsestalden og byggefelt 2. Det ønskes sikret at bestemmelse af sokkelhøjden ikke modstrider den ønskede løsning, der udarbejdes af Roskilde Kommune og Tegnestuen Vandkunsten, omkring etablering af Vejadgang til parkeringskælder i byggefelt 1 fra Skovbogade, jf. 5.1. Samtidig ønskes en lempelse af bestemmelsen af sokkelhøjden omkring byggefelt 2 mod Køgevej at kunne rumme en nødvendig terrænbearbejdning for at sikre fornuftig afvanding af udearealer. 6.8 Mindre bygninger Den maksimale højde på fritstående bygninger i bestemmelsen ønskes ændret fra 2,5 meter til 3,2 meter, punktvis 4 meter, således at det muliggøres at opføre overdækket cykelparkering i 2 etager samt elevatorbetjent adgang fra gårdrum til parkeringskælder. Se billede med eksempel på cykelparkeringsløsning fra Nordhavnen udført af KPC. Dette ønskes ændret for at skabe en fleksibel mulighed for at efterleve krav til antal cykelparkering samtidig med ønsket om at skabe grønne gårdrum. Dertil ønskes der som nævnt mulighed for at etablere en overdækket, elevatorbetjent adgang fra gårdrum til parkeringskælder, således at flere beboere har nem adgang til kælderen. 8 Ubebyggede arealer og terræn 8.1 Anvisning af kantzoner på kortbilag 5 ønskes ændret, således at facaden mod nord, byggefelt 2 mod rejsestalden ændres til havekantzone. Dette ønskes, delvist for at give beboerne en eftertragtet terrasse med aftensol og samtidig vil byrummet have et grønt, rekreativt præg mod Rejsestalden. 8.2 Bestemmelsen vedrørende terrænregulering ønskes præciseret så det det er muligt at udføre Vejadgang til parkeringskælder i byggefelt 1 i delområde 1, 5, i forhold til almindelig trafikregulering og tilstødende matrikler. Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte mig.
Med venlig hilsen Benni Byg Ulbrink Projektleder Byplan & Landskab Direkte tlf.: +45 7024 2122 mail: bbu@aarstiderne.dk
Referencebillede fra Nordhavnen, København - Århusgade
Slagterigrunden Markering af hjørne, der ønskes forhøjet med 1 etage, samt areal der ønskes udlagt til tagterrasse
Mailnotat fra landinspektør, Mølbak: