SYGEPLEJERSKERS PERSPEKTIV PÅ FRI BESØGSTID

Modul 14 - Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKERS PERSPEKTIV PÅ FRI BESØGSTID Nurses perception of open visiting hours Antal tegn: 71.999 Udarbejdet af: Anna Marie Christensen - 675221 og Charlotte Bender Frederiksen - 676505 Hold: S2012T Dato for aflevering: 05.01.2016 Professionshøjskolen Metropol Vejleder: Katrine Greve Opgaven må anvendes internt i uddannelsen I henhold til "Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede uddannelser" nr. 1519 af 16/12/2013-19, stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Underskrift Underskrift

Resumé I dette bachelorprojekt undersøges hvilke oplevelser, sygeplejersker på et neurologisk sengeafsnit har i forbindelse med fri besøgstid. Formålet med den frie besøgstid er at tilgodese patientens behov og sikre bedre vilkår for patienter og pårørendes deltagelse i patientens behandlingsforløb. Ønsket med dette projekt har været at få indblik i, hvorvidt sygeplejersker oplever fordele og/eller udfordringer forbundet med fri besøgstid. Projektet er baseret på en kvalitativ metode med brug af dybdegående semistrukturerede interview med hermeneutisk tilgang. Ud fra de dybdegående semistrukturerede interview blev forfatterne indviet i sygeplejerskernes oplevelser af fri besøgstid. Heraf fremkom følgende tre hovedtemaer: Inddragelse af pårørende, Faglighed og erfaring og Etiske og juridiske aspekter. Til analyse af disse er der brugt teori fra Jacob Birkler, Tine Glasscock og Anni Seerup, samt litteratur fra Sundhedsstyrelsen og Sundhedsloven. Side 2 af 53

Abstract In this bachelor project we investigated the experiences of nurses on a neurological ward regarding open visiting hours. The purpose of the open visitation is to meet the patients needs and ensure better conditions for the patient, as well as the engagement of relatives in the treatment. The goal of this project was to obtain an insight in how nurses experience benefits and/or challenges associated with open visitation. The project is based on a qualitative method using semi-structured interviews with a hermeneutic approach. Based on the semi-structured interviews, the authors were presented with the experiences of the nurses. This brought on three main topics, Inclusion of relatives, Professionalism and experience and Ethical and legal aspects. We used theories of Jacob Birkler, Tine Glasscock and Anni Seerup, complemented with literature from Sundhedsstyrelsen and Sundhedsloven. Side 3 af 53

Indholdsfortegnelse 1. Sygeplejefaglig problemstilling... 6 1.1 Implementering af fri besøgstid... 7 1.2 Undersøgelse af besøgstider... 7 1.3 Personlige erfaringer med fri besøgstid... 9 1.4 Systematisk litteratursøgning... 12 2. Afgrænsning... 13 3. Problemformulering... 14 4. Teori og metode... 14 4.1 Videnskabsteoretisk position... 14 4.2 Forforståelser... 15 4.3 Metodevalg... 15 4.4 Design af metode... 16 4.5 Etiske og juridiske overvejelser... 18 4.6 Analysestrategi... 18 4.7 Teori... 20 5. Analyse... 21 5.1 Inddragelse af pårørende... 21 5.2 Faglighed og erfaring... 25 5.3 Etiske og juridiske aspekter... 28 6. Diskussion... 31 7. Konklusion... 33 8. Perspektivering... 34 9. Litteraturliste... 36 Bilag 1... 41 Bilag 2... 42 Bilag 3... 43 Bilag 4... 44 Bilag 5... 47 Side 4 af 53

Bilag 6... 50 Bilag 7... 52 Bilag 8... 53 Side 5 af 53

1. Sygeplejefaglig problemstilling I det danske sundhedsvæsen indlægges hver dag patienter med forskellige sygdomme, livssituationer, værdier og præferencer (Hej Sundhedsvæsen, 2013). At være indlagt kan for nogle patienter føles som en stor udfordring, hvis deres livssituation samtidig forandres. En patient kan gå fra at have klaret sig selv og taget ansvar for egne handlinger, vurderinger og afgørelser til at blive afhængig af andre og eksempelvis sundhedsvæsenet (Storaker, 2009). Derudover kan dét at være indlagt på et hospital, for nogen, være forbundet med ensomhed og utryghed, og patienter oplever det derfor ofte betydningsfuldt at have sine pårørende omkring sig under deres indlæggelse (Region H, 2014). Det samme gør sig gældende for patientens pårørende, som også kan have stor gavn af at være hos patienten. En patients forandrede livssituation er ikke blot en udfordring for patienten, men også for de pårørende som til tider kan føle, at de står på sidelinjen eller er trængt ind i et fremmed, ukendt og utrygt hospitalsmiljø (Storaker, 2009). Som pårørende kan det derfor opleves værdifuldt at være til stede og yde omsorg, give et knus eller holde i hånd (Honoré, 2010). Nogle pårørende føler, at de ved at våge over patienten har mulighed for at identificere eventuelle mangler i plejen. Ved at være til stede hos patienten, kan de have en fornemmelse af, at de er med til at sikre de bedste forudsætninger for optimal pleje af patienten (Honoré, 2010). De pårørende kan ligeledes være en betydningsfuld ressource for sygeplejersker i forbindelse med tilrettelæggelse og udførelse af pleje, da de kan kompensere for patientens manglende energi og styrke samt bidrage med værdifuld viden om patientens værdier og præferencer. De pårørende kan altså både fungere som en følelsesmæssig støtte for patienten og samtidig bidrage til et bedre behandlingsforløb (Hej Sundhedsvæsen, 2013). I en ph.d. afhandling af Frederiksen beskrives, hvorledes der fra sundhedsvæsenets side er opstået en forventning om, at patienten deltager aktivt i egen behandling og formår at modtage og forholde sig til megen information (Frederiksen, 2012). Umiddelbart kan disse forventninger være svære at efterkomme, hvis patienten samtidig skal vænne sig til en ny livssituation eller føler sig ensom og utryg under sin indlæggelse. I sådanne tilfælde er det en fordel at inddrage patientens pårørende, da de kan hjælpe patienten med at huske og bearbejde informationerne (Ibid.). Side 6 af 53

Det er vigtigt, at sundhedsvæsenet formår også at tage hånd om pårørende, da de ofte vil indgå som en naturlig del af patientens indlæggelse, og ligeledes bør sundhedsvæsenet forsøge at muliggøre de pårørendes aktive deltagelse i patientens behandlingsforløb (Hej Sundhedsvæsen, 2013). Medinddragelse af pårørende er et kendt fænomen blandt sygeplejersker, men alligevel er det ikke altid sådan, der handles i praksis. Opleves pårørende eksempelvis krævende, tager sygeplejersken somme tider afstand. En årsag kan være, at sygeplejersken enten føler, at hun mangler kendskab til patienten eller oplever at blive kritiseret, når den pårørende blander sig i plejen af patienten. Det er en forudsætning for et godt samarbejde, at de pårørende og sygeplejersken deler samme opfattelse af situationen, og at de pårørende ikke stiller for mange, urimelige krav til sygeplejersken (Honoré, 2010). Samtidig er det vigtigt, at sygeplejersken er bevidst om, at det er de pårørende, som kender patienten bedst og medtænker, at de er en vigtig ressource for patienten såvel som sygeplejersken (Storaker, 2009). 1.1 Implementering af fri besøgstid Ifølge Region Hovedstaden er besøgstider en del af et større element, når det drejer sig om inddragelse af patienter og pårørende. Faste, begrænsede besøgstider kan opleves som en barriere for pårørende, da disse kan begrænse deltagelsen i patientens behandlingsforløb. Det bør i stedet handle om den enkelte patients behov, og hvad der er bedst for den enkelte samt at sikre et øget samarbejde, hvor patienter og deres pårørende har bedre vilkår for at deltage aktivt i behandlingsforløbet. Derfor er Region Hovedstaden fra 2015 begyndt at implementere fri besøgstid på regionens sygehuse (Region H, 2014), og siden hen har landets resterende regioner fulgt trop. På nuværende tidspunkt findes der ingen regler for, hvornår pårørende må besøge deres nære. Der er fri besøgstid hele døgnet. 1.2 Undersøgelse af besøgstider Dansk Selskab for Patientsikkerhed har i samarbejde med Trygfonden siden 2013 lavet en årlig undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse. Formålet med undersøgelserne er at gøre opmærksom på eventuelle strukturelle barrierer, som patienter og pårørende oplever begrænsende i mødet med sundhedsvæsenet. Undersøgelserne sætter fokus på besøgstider, da det kan være en barriere, pårørende oplever. De pårørendes jobsituation, livsstil og transporttid til sygehuset kan alle være barrierer, når de skal besøge den indlagte (Hej Sundhedsvæsen, 2013). Side 7 af 53

Undersøgelserne er foretaget ud fra samme metode, hvor der tages udgangspunkt i landets fem regioner. Der er inkluderet medicinske og kirurgiske afdelinger med undtagelse af endagskirurgi. Intensiv- samt børneafdelinger er ikke medtaget, da størstedelen heraf har afskaffet besøgstider. Ligeledes er svangerskabs-, barsels-, gynækologiske og psykiatriske afdelinger er udeladt. De inkluderede afdelinger er derudover medtaget på baggrund af følgende tre kriterier: 1) Der er ikke medtaget afdelinger, hvor særlige lægefaglige hensyn berettiger begrænset besøgstid, 2) Der er ikke medtaget afdelinger, hvor patienter almindeligvis er indlagt så kort tid, at besøgstider er irrelevante (fx samme dag) og 3) Der er medtaget afdelingstyper som findes på de fleste sygehusenheder, så undersøgelsen kan sammenligne på tværs af sygehuse og regioner. I undersøgelserne er informationer om besøgstider fundet ud fra afdelingernes tilhørende hjemmesider. Årsagen hertil er, at undersøgelsen ønsker at beskrive tilgængelighed for alle - også for de pårørende der ikke er særligt opsøgende (Hej Sundhedsvæsen, 2013). Resultaterne af undersøgelsen fra 2013 viser, at de fem regioners samlede gennemsnit for besøgstid fordeler sig som følgende; 28% af afdelingerne har en daglig besøgstid på 11 til 19,5 time, og 33% har på 5 til 10,5 time. 6% af afdelingerne har en daglig besøgstid under 5 timer, 12% mellem 20 til 23,5 time og 9% har fri besøgstid. Der er ikke oplyst besøgstider på 12% af afdelingernes hjemmesider (Bilag 1). I 2015 viser resultaterne af undersøgelsen, at mere end hver tredje afdeling har enten 20 til 23,5 times (18%) eller fri besøgstid (18%). 27% af afdelingerne har 11 til 19,5 times besøgstid. 20% har 5 til 10,5 times besøgstid, mens 4% viser, at de har under 5 timers besøgstid. Der er stadig 12% af afdelingerne, der ikke har oplyst besøgstider på deres hjemmeside (Bilag 2), (Hej Sundhedsvæsen, 2015). Ud fra resultaterne på de to undersøgelser fremgår en stigende udvikling i andelen af afdelinger med fri besøgstid, da der fra 2013 til 2015 er sket en fordobling, hvor tallet er steget til fra 9 til 18% (Hej Sundhedsvæsen, 2015). Hvilket stemmer godt overens med den omtalte implementering af fri besøgstid i 2015 (Region H, 2014). Side 8 af 53

I undersøgelsen fra 2013 ses en variation af besøgstiden i regionerne. Eksempelvis er der i Region Sjælland, Nord- og Midtjylland ingen afdelinger med fri besøgstid, hvor der i Region Hovedstaden er hele 28%, og dermed er det den region med landets største andel af afdelinger med fri besøgstid (Bilag 3). Denne variation kan blandt andet være forårsaget af forskelle på regionalpolitisk plan, lokale beslutninger eller mellem de respektive sygehuses ledelser (Hej Sundhedsvæsen, 2013). I begge undersøgelser vurderes, at regionernes besøgstider tilsyneladende er tilfældige og ikke tilstrækkeligt fagligt begrundet (Hej Sundhedsvæsen, 2013; 2015). 1.3 Personlige erfaringer med fri besøgstid I løbet af uddannelsen har vi, i klinikforløbene, oplevet forskellige episoder relateret til fri besøgstid. Oplevelserne har vi kunnet bruge til at reflektere over, hvilken rolle frie besøgstider spiller for patienter, pårørende og sygeplejersker. Vi er gennem refleksioner blevet opmærksomme på, at der i forbindelse med fri besøgstid eksisterer fordele såvel som udfordringer. En fordel ses blandt andet i de pårørendes mulighed for at besøge patienten i det tidsrum, der er mest belejligt. Dermed kan de pårørende lettere deltage i for eksempel stuegang og diverse undersøgelser, som patienten skal til. Dette er en fordel for sygeplejerskerne omkring patienten, da det øger muligheden for at samarbejde med de pårørende (Region H, 2014). I de tilfælde, hvor patienten foretrækker hjælp fra deres pårørende frem for sygeplejersker, oplever vi, at den frie besøgstid giver bedre mulighed for at efterkomme dette behov. På den måde kan de pårørende være en hjælp for sygeplejersken, der, velvidende at patienten er i gode hænder, kan bruge sin tid hos andre patienter. Vi har oplevet, at der, efter implementeringen af frie besøgstider, er pårørende, som er blevet hos patienten indtil sent på aftenen, og somme tider gives der mulighed for, at de pårørende kan overnatte hos patienten. Hvor de pårørende kan være en hjælp for sygeplejersken, kan de ligeledes begrænse sygeplejerskens arbejdsopgaver og muligheden for at yde omsorg for patienten. Det er oplevet, at sygeplejersken udskyder eller begrænser sine tilsyn af patienten, når de pårørende er på stuen. Det kan skyldes, at sygeplejersken ved, at de pårørende kan træde til med det mest basale såsom at hente vand til patienten og tænde fjernsyn, men det kan også skyldes, at hun ikke ønsker at forstyrre patienten og den pårørende. Udfordringen heri består ved, at de pårørende ikke Side 9 af 53

nødvendigvis besidder tilstrækkelig faglig viden til at kunne identificere og handle på eventuelle tegn på forværring i tilstanden hos patienten. Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer er det god etisk praksis, at sygeplejersken udviser respekt for patientens selvbestemmelse, anerkendelse af værdighed, hensyn til integritet samt omhu for det sårbare liv. Herunder indgår også, at sygeplejersken skal vise respekt for og yde omsorg for patientens pårørende (Sygeplejeetiske Retningslinjer, 2014). I forbindelse med vores oplevelser er vi blevet opmærksomme på, at det kan her være en udfordring for sygeplejersken at udvise respekt for og yde omsorg for patientens pårørende i det omfang, de har brug for, fordi sygeplejerskens fokus først og fremmest bør centrere sig om patienten. Den frie besøgstid er, som nævnt, ensbetydende med, at de pårørende kan komme og besøge patienten, når og så ofte de har behovet. Det formodes, at de pårørendes besøg i dag fordeler sig over både dag- og aftentimerne, hvilket betyder, at sygeplejersken kan have en oplevelse af at skulle håndtere flere pårørende end før i tiden. Interessen for emnet fri besøgstid opstod i forbindelse med et tidligere klinikforløb på en neurologisk afdeling. Her blev vi af en sygeplejerske gjort opmærksom på afdelingens udfordringer i forhold til fri besøgstid. Hun oplevede især, at de pårørendes tilstedeværelse besværliggjorde dele af plejen og medførte, at patienten ikke altid fik de nødvendige hvil. Sammenlignes besøgstiderne på danske, neurologiske afdelinger med andre skandinaviske lande, er der en betydelig forskel. Både Norge og Sverige har, ud fra afdelingernes hjemmesider, skærpet besøgstider på flere af deres neurologiske afdelinger (Bilag 4). I en artikel af Niels Barfoed (2015) fremhæves problematikken med fri besøgstid ved, at patienter i realiteten kan få besøg i alle døgnets timer. Barfoed uddyber blandt andet en oplevelse, hvor en medpatient havde besøg i de sene aftentimer, hvilket forhindrede ham i at få den fornødne nattesøvn. Barfoed opsøgte sygeplejersken og opfordrede hende til at afslutte medpatientens besøg, hvortil sygeplejersken svarede, at det kunne hun ikke, da der var fri besøgstid, men at han selv var velkommen til at forsøge. Dette svar forargede ham, og han endte med at sidde på gangen med sin dyne, indtil hans medpatients pårørende ved midnat forlod afdelingen (Ibid.). Side 10 af 53

Som følge af vores kliniske erfaringer og efter at have læst artiklen af Barfoed er vi blevet opmærksomme på visse udfordringer i forbindelse med fri besøgstid. Særligt er vi blevet opmærksomme på, at den frie besøgstid umiddelbart søger at tilgodese patienter og deres pårørende, hvorfor vi oplever, at sygeplejerskens perspektiv bliver sat i baggrunden. Det er et område, der er sparsomt belyst både nationalt og internationalt, hvilket efter vores mening er med til at gøre det interessant at undersøge. Vi forestiller os, at der er nogle afdelinger, hvor problematikken med fri besøgstid kan være særligt udbredt, herunder den førnævnte neurologiske afdeling, og det ønsker vi at blive klogere på. Derfor har vi valgt at undersøge, hvilket perspektiv sygeplejersker har på fri besøgstid på en afdeling med neurologiske patienter, der har været udsat for traume. Denne type patienter kan opleve det belastende med for mange besøgende og særligt i den første indlæggelsestid. Patienten kan have svært ved at rumme og forstå de mange forskellige stimulationer og informationer, de mange pårørende udgør (Andersen og Pedersen, 2003). Artiklen Nurses perception of Open Visiting Hours in neuroscience Intensive Care Unit fremhæver, at sygeplejersker oplever både fordele og udfordringer ved frie besøgstider på en intensiv neurologisk afdeling. Indflydelsen af de pårørendes besøg afhænger af patientens mentale og fysiske tilstand. Fri besøgstid medfører, at patienten kan blive forhindret i at få den nødvendige hvile som følge af konstant talen og påvirkninger fra forskellige stimuli. I undersøgelsen blev sygeplejerskerne gjort opmærksom på, at de havde forskellig holdninger til frie besøgstider, og der var uoverensstemmelse om, hvornår de pårørende blev bedt om at forlade stuen. Det betød, at de pårørende ofte blev forvirret og usikre på afdelingens regler omkring fri besøgstid. Sygeplejerskerne fremhæver en udfordring i, at de pårørende tilbringer for meget tid på afdelingen. De pårørende bliver fysiske og mentalt udmattet og mister deres evne til at træffe beslutninger på vegne af patienten, samt at deltage i behandlingsforløbet (Livsay et al. 2004.). I artiklen Perceptions of an open visitation policy by intensive care unit workers undersøges, hvilke opfattelser læger, sygeplejersker og fysioterapeuter (informanterne) har af fri besøgstid på et brasiliansk intensiv afsnit. Undersøgelsen er et kvantitativt studie, hvor informanternes svar er angivet i procent under kategorierne; aldrig, en gang imellem, ofte og altid. Ud fra resultaterne af undersøgelsen fremgår det, at 50% af informanterne mener, at fri besøgstid betyder, at pårørende ofte får mere information omkring patienten, men 49,1% af informanterne mener samtidig, at deres arbejde ofte bliver forstyrret eller afbrudt som følge af fri besøgstid. I undersøgelsen fremhæves, hvordan andre studier har vist at sygeplejersker er mere skeptiske over for frie Side 11 af 53

besøgstider end læger og fysioterapeuter. I undersøgelsen beskrives, at 58,5% af informanterne en gang imellem føler ubehag ved de pårørendes tilstedeværelse, og 43,4% udtaler, at deres arbejdsgang en gang imellem ændres på grund af de pårørende. Det understreges dog, at informanterne anerkender, at patient- og pårørendecentreret pleje er med til at fremme kvaliteten af selve plejen og tilfredsheden blandt patienter og deres pårørende (da Silva Rasmos et al. 2013). 1.4 Systematisk litteratursøgning For at få en fornemmelse af hvad der tidligere var skrevet om emnet, lavede vi en fritekstsøgning på Google. Først foretog vi en søgning på dansk, hvor vi søgte med ordene fri besøgstid i Danmark. Her fandt vi undersøgelser af besøgstider fra 2013-2015 udført af Hej Sundhedsvæsen, som er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Trygfonden. Vi fortsatte vores fritekstsøgning på dansk, og søgte med ordene sygeplejerskers perspektiv på fri besøgstid. Her fandt vi litteraturgennemgangen Fakta om pårørendeinddragelse (Hej Sundhedsvæsen, 2015), som er udført ud fra undersøgelserne af besøgstid fra 2013-2015. Dernæst foretog vi en fritekstsøgning på engelsk, hvor vi søgte med ordene; nurses perception of visiting hours og fandt frem til artiklen; Nurses perception of Open Visiting Hours in neuroscience Intensive Care Unit (Livsay et al. 2005). Artiklen gav os anledning til at gå videre med en systematisk litteratursøgning i videnskabelige søgedatabaser. Vi søgte først på Google Scholar, som er en database, der indeholder videnskabelig litteratur, hvor artiklerne er skrevet og anmeldt af fagfolk fra blandt andet akademiske forlag, faglige sammenslutninger og universiteter. Siden kan bruges til at finde oplysninger inden for videnskabelig forskning (Google Scholar, 2011). Desværre fandt vi ingen brugbare resultater på denne side. Vi benyttede herefter den sygeplejefaglige database Cinahl, som anses at egne sig til kvalitativ forskning, da den indeholder artikler om patienters og sundhedspersonales erfaringer og oplevelser (Hørmann, 2011). Til søgningen i Cinahl benyttede vi søgeordene; visiting hours, nurses perception og neuroscience (Bilag 5), hvor vi fandt frem til den samme artikel, som i vores engelske fritekstsøgning på Google. Herefter søgte vi på den internationale, medicinske database PubMed, som opdateres dagligt og indeholder artikler, der er så nye, at de endnu ikke er trykt. Artiklerne på PubMed dækker hovedsageligt emner inden for det medicinske, men det er også muligt at finde artikler, som omhandler sygepleje. Derudover er det et krav, at artiklerne er peerreviewed og at forfatterne bag følger etiske og moralske retningslinjer (Hørmann, 2011). Vi benyttede de samme søgeord, som ved søgningen i Cinahl, men her fik vi ingen Side 12 af 53

resultater. Derfor forsøgte vi, at gøre søgningen mindre specifik og søgte i stedet med ordene visiting hours og nurses perception, og da fandt vi artiklen Perceptions of an open visitation policy by intensive care unit workers (da Silva Rasmos et al. 2013). Vi foretog efterfølgende søgninger med andre søgeord, men da disse ikke gav nogen brugbare resultater, er de ikke beskrevet yderligere i dette afsnit. Under vores søgninger på dansk og engelsk fandt vi flere artikler omhandlende sygeplejerskers perspektiv på fri besøgstid på et intensivafsnit, men vi fandt ingen litteratur som kunne belyse sygeplejerskens perspektiv på fri besøgstid på et neurologisk sengeafsnit. Dermed har vi fundet frem til et område, der er sparsomt belyst både nationalt og internationalt, men eftersom vores egen oplevelse er, at der er et problemfelt inden for dette område, finder vi det væsentligt at undersøge nærmere, hvorfor vores projekt vil omhandle dette emne. 2. Afgrænsning Dét at være indlagt på et hospital kan for nogen være forbundet med ensomhed og utryghed, og patienter kan opleve det som en stor udfordring, når deres livssituation forandres i forbindelse med indlæggelse. De pårørendes tilstedeværelse kan bidrage med noget velkendt, trygt og socialt, og mange patienter oplever det derfor betydningsfuldt at have sine pårørende omkring sig under deres indlæggelse. Ligeledes kan de pårørende også være en betydningsfuld ressource for sygeplejersker i forbindelse med tilrettelæggelse og udførelse af pleje, da de kan kompensere for patientens manglende energi og styrke samt bidrage med værdifuld viden om patientens værdier og præferencer. Interessen for emnet fri besøgstid er opstået i forbindelse med flere selvoplevede episoder relateret til fri besøgstid. Herigennem er vi blevet opmærksomme på, at den frie besøgstid i mange tilfælde tilgodeser patienter og pårørendes behov, men vores oplevelser er, at sygeplejerskernes mulighed for at udføre sygepleje baseret på omsorg, ansvar og velvære (Sygeplejeetiske Retningslinjer, 2014) til tider kan være en udfordring herved. Vi har valgt at undersøge sygeplejerskens perspektiv på denne mulige problematik ved at interviewe to sygeplejersker på et neurologisk sengeafsnit på et dansk hospital. Da området, som nævnt, er sparsomt belyst, vurderer vi, at det er både væsentligt og relevant at undersøge. Dette leder os frem til følgende problemformulering; Side 13 af 53

3. Problemformulering Hvilke oplevelser kan sygeplejersker, på et neurologisk sengeafsnit, have i forbindelse med fri besøgstid? 4. Teori og metode For at besvare projektets problemformulering, vil der i de følgende afsnit redegøres og argumenteres for valg af videnskabsteoretisk position, valg af metode for indsamling af empiri samt design af metoden. Dernæst vil de etiske og juridiske overvejelser beskrives i forhold til projektet. Desuden indeholder afsnittet en redegørelse og en argumentation for den analysestrategi, som benyttes til den indsamlede empiri. Afslutningsvis vil der argumenteres for de valgte teorier, som anvendes til at foretage analysen. 4.1 Videnskabsteoretisk position Projektets problemformulering vil blive belyst ud fra en humanvidenskabelig tilgang, da der ønskes indblik i sygeplejerskernes subjektive oplevelser og følelser (Birkler, 2013). For at skabe en viden om sygeplejerskernes subjektive bevidsthed er det en forudsætning, at der opnås en forståelse. Hermeneutikken er et redskab til at opnå denne forståelse. Ifølge Birkler (2013) kan forståelsen være rettet mod tre genstande: personer, handlinger og produkter. I dette projekt er fokus rettet mod personen, hvilket indebærer at forstå sygeplejerskens sindstilstand, følelser og værdier relateret til fri besøgstid (Ibid.). Gennem tiden har mange filosoffer beskæftiget sig med hermeneutik. Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer videreudviklede den moderne hermeneutik med sin forestilling om, at det udforskende subjekt ikke kan adskilles fra det udforskede objekt, og at subjektets fordomme er et aktivt element i forståelsen af et fænomen. Hermeneutikken kendetegnes ved interessen for at beskrive og fortolke på de observerede fænomener (Dahlager og Fredslund 2013). I projektet ønskes at fortolke sygeplejerskernes subjektive oplevede fænomener og opnå en større forståelse heraf. Hermeneutikken tager udgangspunkt i virkeligheden som en social konstruktion. Subjektivitet er her et centralt begreb, som dækker over, at virkelighedsopfattelsen er dannet ud fra subjektiv tolkning, hvorfra man ikke anerkender eksistensen af en objektiv virkelighed. I dette projekt betyder det, at sygeplejerskernes udsagn bør betragtes som en forståelse, der er unik, og som bliver anført af måden at anskue verden på (Dahlager og Fredslund 2013). Side 14 af 53

Den moderne hermeneutiske cirkels formål er at opstille almene betingelser for forståelse. Det forstås ved, at subjekt (fortolkeren) og objekt (det fortolkede) ikke kan adskilles, da de er cirklens omdrejningspunkt. Grundlaget for den hermeneutiske cirkel er, helheden kun forstås ved at kigge på delelementer, og delelementerne kun forstås ved at kigge på helheden (Dahlager og Fredslund 2013). 4.2 Forforståelser Det helt centrale i hermeneutikken er forståelse og forforståelse, som er betinget af hinanden. Forforståelse omfatter forventninger, meninger og fordomme. Ifølge Gadamer er forforståelsen en konstant tilstedeværende faktor og ligeledes en nødvendighed for overhovedet at kunne forstå. Forforståelsen fungerer som forudsætning for forståelsen, og omfatter det vi i forvejen ved, tror og skal forstå (Dahlager og Fredslund, 2013). Inden projektets begyndelse klargjorde vi (forfatterne) vores forforståelser, og nedskrev hver især egne erfaringer og formodninger relateret til fri besøgstid på et neurologisk sengeafsnit. Efterfølgende blev disse forforståelser gennemgået og diskuteret. Opsummeret handlede forforståelserne om hvorledes den frie besøgstid i mange tilfælde tilgodeser patienter og pårørendes behov, og hvor vores oplevelser er, at sygeplejerskernes mulighed for at udføre sygepleje baseret på omsorg, ansvar og velvære til tider kan være en udfordring. Baggrunden for dette projekt er bygget på forfatternes egen forforståelse og er med til at danne grundlag for problemformuleringen, og de sygeplejersker, som interviewes, bidrager ligeledes med deres forforståelse. At sætte sig i sygeplejerskernes sted, er ikke det samme som, at underordne sig deres forforståelse. I stedet sættes forfatternes forforståelse i parentes og sygeplejerskernes forforståelse reproduceres. Hermed skabes en tredje og ny forståelse, som befinder sig på den anden side af forfatternes egen og sygeplejerskernes forståelse (Ibid.). 4.3 Metodevalg I ønsket om at besvare projektets problemformulering mest hensigtsmæssigt, hvor der søges at belyse sygeplejerskers perspektiv i forhold til fri besøgstid, synes det meningsfuldt at anvende den kvalitative metode. Det kvalitative design har sin oprindelse i den humanvidenskabelige tradition og beskæftiger sig med at studere menneskers personlige erfaringer i forhold til et givent fænomen (Henricson og Billhult, 2014). Det interessante ved at anvende den kvalitative metode er, at der stræbes mod at opnå en Side 15 af 53

dybere beskrivelse, som sætter forfatteren bedst i stand til at forstå og indleve sig i det undersøgte fænomen (Bjerg, 2013). I modsætning til kvantitative metoder, hvor der fokuseres på variabler og numeriske data, beskæftiger kvalitative metoder sig i stedet med helheder og mere beskrivende data (Willman og Stoltz, 2014). Der beskrives i litteraturen flere forskellige kvalitative design (Christensen, Nielsen og Schmidt, 2013; Henricson og Billhult, 2014; Danielson, 2014), men i ønsket om at lade sygeplejerskernes stemme være de bærende data er det besluttet at anvende det semistrukturerede forskningsinterview. Denne metode er velegnet til at tilegne sig;... viden om og forståelse af menneskers oplevelser, intentioner, handlinger og motiver, og af den betydning, forskellige oplevelser har for det enkelte menneske (Christensen, Nielsen og Schmidt, 2013). Det semistrukturerede interview kendetegnes ved i forvejen fastlagte emner, der ønskes undersøgt. En fordel ved at anvende denne interviewform til indsamling af empiri er, at det er velegnet til at få et detaljeret og indgående kendskab til det fænomen, der undersøges (Ibid.). I nærværende projekt er det netop sygeplejerskernes subjektive oplevelser i forhold til fri besøgstid, som er interesseområdet, hvorfor interviewet foretrækkes. Interviewene kan belyse komplekse livsområder, give unikke data om det levede liv samt bidrage til at opnå indsigt i og forståelse for andre menneskers livssituation. En anden fordel ved denne interviewform er, at det er de interviewede, i dette tilfælde sygeplejerskerne, der afgør hvilke spørgsmål, der videre er relevante at stille. Det er dog stadig forfatterne, der har ansvaret for at få besvaret eller belyst de i forvejen fastlagte emner fra interviewguiden, i det omfang det er muligt. Sygeplejerskerne kan i interviewene fortælle med deres egne ord, hvordan de forholder sig til de i forvejen fastlagte emner. Som ved enhver anden metode, hvor der indsamles empiri, er der også ulemper ved denne. Det kvalitative interview kræver en betydelig arbejdsindsats for at få struktureret og analyseret den indsamlede empiri og stiller store krav til forfatternes opmærksomhed, lydhørhed og tålmodighed under interviewene. Kvaliteten af undersøgelsen er derudover i høj grad afhængig af kvaliteten af hvert enkelt interview (Ibid.). 4.4 Design af metode Indledningsvis blev der taget skriftlig kontakt til afdelingssygeplejersken og arrangeret et møde, hvor forfatterne informerede om projektets problemstilling og ønsket om at udføre to semistrukturerede forskningsinterviews med afdelingens sygeplejersker. På mødet blev der givet mundtligt tilladelse til at udføre interviewene og afdelingssygeplejersken hjalp med at udvælge to informanter til interviewene. Udvælgelsen kan karakteriseres som Side 16 af 53

homogen, da projektet søger at opnå forståelse for en bestemt gruppe, som i dette tilfælde er sygeplejersker på en neurologisk afdeling (Kuzel, 1999). Homogen udvælgelse karakteriseres ved, at informanternes karakteristika minder så meget om hinanden som muligt (Christensen, Nielsen og Schmidt, 2013). Det eneste inklusionskriterie var, at sygeplejerskerne skulle have minimum et års erfaring på afdelingen, da de dermed kunne have haft flere oplevelser i forhold til besøgstider. Sygeplejersker med under et års erfaring, vikarer og andre faggrupper blev ekskluderet, da projektets problemformulering søger at belyse sygeplejerskers perspektiv. De udvalgte sygeplejersker blev først mundtligt orienteret om projektets formål, og efter at de havde indvilliget i at deltage, blev de skriftligt informeret om interviewet og den valgte problemstilling blev uddybet. Forud for interviewet blev der udarbejdet en interviewguide ud fra projektets problemformulering, som indeholdt omkring ti åbne spørgsmål (Bilag 6). Disse skulle bruges som en støtte under interviewet. Forfatterne fandt inspiration til interviewets spørgsmål i den førnævnte artikel; Nurses' Perceptions of Open Visiting Hours in Neuroscience Intensive Care Unit, hvori der fremgår de spørgsmål, som sygeplejerskerne blev stillet i den pågældende undersøgelse (Bilag 7). Spørgsmålene blev omformuleret og tilpasset, således de var relevante for og gjorde det muligt at belyse projektets problemformulering. Yderligere blev der udarbejdet opfølgende spørgsmål i tilfælde af, at det skulle blive nødvendigt at få uddybet spørgsmålene yderligere. Fælles for spørgsmålene var, at de ikke nødvendigvis skulle stilles i den nedskrevne rækkefølge, men i stedet kunne tilpasses sygeplejerskernes udsagn. Det blev sikret, at spørgsmålene ikke var for detaljerede, da det kunne påvirke interaktionen i interviewsituationen, hvis interviewguiden blev for styrende i forhold til interviewet (Danielson, 2014). Afdelingssygeplejersken godkendte, at hendes kontor kunne benyttes til interviewene, da der her var mulighed for at sidde uforstyrret. At interviewet foregår i vanlige, hverdags omgivelser er af stor betydning for interviewets kvalitet og deltagernes tryghed og tillid til at udtale sig, da man ved forstyrrelser kan ødelægge eller minimere koncentrationen hos både forfatterne og sygeplejerskerne (Crabtree og Miller, 1999). Til interviewene var der forberedt en briefing til sygeplejerskerne, som kom omkring personlig præsentation af forfatterne og rammerne for interviewet, herunder repetition af formål, forventet varighed og fordeling af roller. Den ene forfatter stod for at stille spørgsmål, mens den anden noterede det nonverbale i interviewet og kunne komme med supplerende spørgsmål. På trods af forskellige roller, var begge forfattere opmærksomme på egen nonverbal kommunikation. For at sikre at vigtige oplevelser og pointer ikke blev overset, blev der ved Side 17 af 53

interviewets afrunding spurgt, om sygeplejerskerne havde noget, de ønskede at tilføje, som interviewet ikke havde været omkring. Til interviewene anvendtes lydoptager efter godkendelse fra sygeplejerskerne. 4.5 Etiske og juridiske overvejelser Ifølge Helsinki-deklarationen arbejdes der i dette projekt under de videnskabsetiske krav, som bygger på de etiske principper. Principperne angiver hovedretningslinjer for god etisk standard i forskning, som involverer mennesker. Forfatterne er opmærksomme på det etiske aspekt i at interviewe sygeplejerskerne, men da der arbejdes med princippet om at gøre godt, vurderes det etisk forsvarligt. Det ønskes, at projektet skal være til potentiel nytte for sygeplejersker ved at bidrage med at sætte fokus på eventuelle udfordringer i forbindelse med fri besøgstid (Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003). Inden interviewet påbegyndes er det vigtigt at tænke over, hvilke etiske og juridiske konsekvenser der kan opstå undervejs, som vedrører os såvel som sygeplejerskerne. Dette indebærer blandt andet informeret samtykke, anonymitet og fortrolighed (LOV nr. 604 18/06/2012). Derudover blev sygeplejerskerne informeret om, at de til enhver tid kunne tage kontakt til forfatterne, i tilfælde af spørgsmål, problemer eller hvis de ønskede at trække deres samtykke tilbage (Glasdam, 2011). Såfremt der fremtræder personfølsomme data under interviewene, henholder forfatterne sig til loven omkring opbevaring af personfølsomme data. Efter afslutning af projektet vil det indsamlede data blive destrueret (Kyvik, 2013). 4.6 Analysestrategi Analysen af den indsamlede empiri begyndes med transskriptionen. Hensigten med transskriptionen er at gøre den indsamlede empiri mere tilgængeligt og håndterbart. Der sker samtidig en reduktion i empirien og en tolkning (Christensen, Nielsen og Schmidt, 2013). Interviewsituationerne bliver derudover genopfrisket, når de lyttes igennem og der nedskrives pointer, og dette kan være med til at give et bedre forståelsesgrundlag (Danielson, 2014). Til videre analyse og diskussion af resultater fra interviewene vil der blive anvendt en kombination mellem den hermeneutiske meningsfortolkning og meningskondensering. Side 18 af 53

Den hermeneutiske meningsfortolkning benyttes til at skabe indblik i sygeplejerskernes subjektive erfaringer og oplevelser vedrørende mulige udfordringer ved fri besøgstid. Der søges at finde frem til meningsstrukturer og betydningsrelationer ved at gå ud over det, der direkte bliver sagt, og som kan forsøge at belyse projektets problemformulering. Formålet med hermeneutisk meningsfortolkning er, at der ønskes at nå frem til en gyldig og almen forståelse af interviewenes betydning. Den hermeneutiske meningsfortolkning omfatter ingen trin-for-trin metode. Det er en udlægning af nogle generelle principper, der har vist sig brugbare for fortolkning af tekster. Et af disse principper er den kontinuerlige frem- og tilbagegående proces mellem dele og helhed, som er en følge af den hermeneutiske cirkel (Kvale & Brinkmann 2009). Den hermeneutiske cirkel kan i praksis beskrives ved, at forfatterne, forud for interviewene, har egne forforståelser vedrørende fri besøgstid. Under og efter interviewene gennemgår forfatternes forforståelser en forandring, idet der automatisk foretages en fortolkning af den indsamlede empiri, som til sidst bliver til en forståelse af, hvilke oplevelser sygeplejerskerne har. Den nyerfarede viden resulterer i en såkaldt efterforståelse, som giver anledning til ny undren, og som efterfølgende danner grundlag for endnu en forforståelse. I den nye runde i den hermeneutiske cirkel, bærer forfatternes undren præg af en anden karakter, idet der her er foretaget interview af sygeplejerskerne. Det vil skabe en ny forståelse gennem analyse og fortolkning af de oplevelser, som sygeplejerskerne har haft. I efterforståelsen samles trådene og fornuftig og aktuel viden vil formentlig være nået, hvilket kan give anledning til ny undren (Kvale & Brinkmann 2009). Meningskondensering benyttes til at give meningerne, som sygeplejerskernes udtrykker, en kortere formulering. Denne analysemodel omfatter fem trin, hvor sygeplejerskernes udsagn vil blive fortættet ud fra deres oplevelser, og hovedbetydningen af udsagnene vil blive omformuleret til færre ord. Først læses interviewene igennem, og der dannes et indblik af helheden. Herefter finder forfatterne frem til de naturlige meningsenheder, som sygeplejerskerne udtrykker, og efterfølgende omformuleres disse til hovedtemaer. Derefter stilles spørgsmål til meningsenhederne ud fra projektets specifikke formål, og til sidst vil hovedtemaerne i interviewet knyttes sammen til deskriptive helheder, som senere analyseres. Metoden kan bruges til at overskueliggøre analyse af omfattende og komplekse interviewtekster, og det vurderes derfor oplagt at benytte denne suppleret med den hermeneutiske meningsfortolkning (Kvale & Brinkmann 2009). Hovedtemaerne vil blive analyseret med den nedenstående teori, i ønsket om at besvare projektets problemformulering. Side 19 af 53

4.7 Teori Som beskrevet, er dette et område, der er sparsomt belyst både i praksis og teoretisk. Dette har gjort det problematisk og særligt svært at finde litteratur, der kan anvendes til analysere den indsamlede empiri og belyse projektets problemformulering. Den valgte litteratur er det, der kommer tættest på at få beskrevet de tre hovedtemaer, der opstod ud fra de to dybdegående semistrukturerede interview. Den anvendte litteratur beskrives herunder. På baggrund af Kræftplan III på Finansloven 2011 blev det politisk besluttet at sætte fokus på støtte og inddragelse af pårørende til alvorligt syge patienter. I den forbindelse har Sundhedsstyrelsen (2012) udarbejdet en række anbefalinger til sundhedspersonalet til inddragelse af pårørende. Disse er anvendt til at få et indtryk af, hvordan pårørende bør inddrages. Den danske filosof og forfatter Jacob Birkler beskriver tre begreber, hvorved livskvalitet kan forstås: Livstilfredshed, behovsopfyldelse og livsudfoldelse. I analysen tages udgangspunkt i begrebet behovsopfyldelse, da det er med til at forklare og understrege vigtigheden af at inddrage pårørende. Ydermere anvendes Birklers teori til at belyse betydningen, det har for patienter at kunne være med til at træffe valg under deres behandlingsforløb. Den danske sygeplejerske Tine Glasscock (2014) fremhæver vigtigheden af høj faglighed og udviklingen af denne. Dette bruges til at belyse sygeplejerskernes oplevelse af, at der sættes større krav til deres faglighed og erfaring. Sygeplejerskerne Tine Glasscock og Anni Seerup (2014) henviser, i forbindelse med kompetenceniveauer, til Patricia Benners opdeling med de 5 kompetenceniveauer: nybegynder, avanceret nybegynder, kompetent, kyndig og ekspert. Disse anvendes til at forstå forskellen fra nyuddannede til mere erfarne sygeplejersker. Sundhedsloven (2014) bliver anvendt til at skabe indblik af de juridiske rammer, der er aktuelle i belysningen af dette projekts problemformulering. Sundhedslovens formål er at sikre patienters integritet og respekt for deres selvbestemmelsesret, samt at sikre patienters retssikkerhed i forbindelse med deres behandling inden for sundhedsvæsenet (Ibid.). Side 20 af 53

5. Analyse Empirien er indsamlet ved to dybdegående semistrukturerede interview af to sygeplejersker med henholdsvis 2 og 15 års erfaring inden for neurologien. Som beskrevet ved afsnit 4.5 er materialet transskriberet og gennemarbejdet ved meningskondensering. I denne proces fremkom flere temaer, der herefter er sammentrukket og reduceret til 3 overordnede hovedtemaer. Disse benævnes: Inddragelse af pårørende, Faglighed og erfaring og Etiske og juridiske aspekter. I de følgende afsnit er det hensigten at analysere temaerne med den valgte teori, i ønsket om at få besvaret projektets problemformulering. Analysen tager udgangspunkt i den konkrete empiri med henblik på at sikre den hermeneutiske forståelse af sygeplejerskernes oplevelser. 5.1 Inddragelse af pårørende Under interviewene blev sygeplejerskerne spurgt til, hvilke oplevelser de har i forbindelse med fri besøgstid i afdelingen. Her beskrev begge, hvordan de oplevede, at der var lige så mange fordele som ulemper. Blandt andet fremhævede sygeplejerskerne særligt, hvordan den frie besøgstid gør det muligt at inddrage de pårørende mere i patientens behandlingsforløb: Jeg synes, at de (pårørende) er en kæmpe ressource for alle Så ved jeg, at når jeg ikke er ved patienten, så er der en anden, som holder øje med patienten, og hvis der er noget med patienten, bliver der ringet efter mig. Så det synes jeg er en stor støtte. På alle tider af døgnet Ifølge Sundhedsstyrelsen (2012) er de pårørende en væsentlig støtte for patienten i forbindelse med alvorlig sygdom. Derfor er det afgørende, at sundhedspersoner inddrager de pårørende som en ressource gennem patientens behandlingsforløb, såfremt patienten ønsker det, og i det omfang det er muligt for den enkelte pårørende (Ibid.). Sygeplejerskerne fremhæver yderligere, hvordan den frie besøgstid giver mulighed for at tilgodese pårørendes ønske om inddragelse i patientens behandling. En af de adspurgte sygeplejersker uddyber blandt andet: Side 21 af 53

Jeg kan godt forstå deres ønske, fordi de vi fortæller bare hvordan natten er gået. Den er for eksempel gået stille og roligt, og det kan man jo ikke bruge til noget som helst. Man er nødt til at se og mærke det med sine egne øjne, var jeg ved at sige mærke det Sundhedsstyrelsen (2012) beskriver vigtigheden af, at sundhedspersoner er opmærksomme på de pårørendes særskilte behov, da pårørende selv kan være udsatte på grund af den belastning, alvorlig sygdom hos en nærtstående kan være. Eksempelvis er pårørende til alvorligt syge patienter i øget risiko for at udvikle psykiske lidelser. Sundhedsstyrelsen (Ibid.) anbefaler derfor, at sundhedspersoner i begyndelsen af patientens behandlingsforløb foretager en grundig vurdering af de pårørendes ønske om inddragelse samt behov for støtte. Sundhedspersonerne bør derudover være opmærksomme på, at de pårørendes ønske om inddragelse og behov for støtte kan ændres undervejs. Ligeledes er det vigtigt at informere de pårørende om patientens sygdom, og hvordan denne bedst håndteres, samt løbende holder de pårørende opdaterede på eventuelle støttende tilbud såsom støttegrupper eller netværksmøder. De pårørende bør også informeres om deres rettigheder og muligheder for at klage eller indberetninger af eksempelvis utilsigtede hændelser. Yderligere anbefaler Sundhedsstyrelsen (Ibid.), at sundhedspersonerne har de nødvendige kompetencer og færdigheder i relation til støtte og inddragelse af pårørende. Sundhedspersoner kan eksempelvis opkvalificeres i forhold til viden om pårørende (Ibid.). Sygeplejerskerne beskriver yderligere, hvordan de pårørendes nærvær kan have stor betydning for patienten. Nærheden og trygheden i at have nogle kendte ansigter hos sig opleves af sygeplejerskerne som utrolig gavnlig for patientens tilstand. En af de adspurgte sygeplejersker uddyber: De (patienterne) har så stort et behov for, at der er nogen omkring dem, som de kender. Og så vågner de mere op og kan nogle flere ting, når deres pårørende er her Ifølge Jacob Birkler (2007) er der mange faktorer, der er med til at skabe et godt liv. Et eksempel er dét at tage del i hinandens liv som familie eller venner. Herigennem skabes kærlighed, som siden tidens begyndelse har været centralt for menneskets følelse af at leve. Birkler (Ibid.) bruger derudover begrebet behovsopfyldelse til at beskrive, hvordan opfyldelsen af behov kan være med til at opnå god livskvalitet. Han beskriver hvordan, Side 22 af 53

indfrielsen af behov er med til at genskabe en balance, i modsætning til dét at behøve noget, som kendetegnes ved en ubalance. Birkler henviser til filosoffen Epikur, som blandt andet uddyber, hvordan de naturlige/nødvendige og behov er de eneste, mennesker bør stræbe efter at få opfyldt. Disse indebærer behov for mad, søvn, tøj, husly, venskab og filosofi (Ibid.). Epikur beskriver ydermere venskab som et naturlig og nødvendigt behov, idet mennesket har behov for nærhed og tryghed over for omverdenen. I nogle tilfælde vil behovet for venskab være vigtigere end de mere fysiske behov såsom mad, søvn, tøj og husly. Eksempelvis er det vigtigere at have nogle at spise med, end at have noget at spise (Birkler, 2007). Sundhedsstyrelsen (2012) anbefaler hvordan pårørende bedst inddrages, og Birkler beskriver, hvorledes hvordan dét at tage del i hinandens liv kan skabe kærlighed, som er en vigtig del af det gode liv. Sygeplejerskerne udtaler, i interviewene, hvordan de betragter pårørende som en ressource, og hvordan de forsøger at tilgodese de pårørendes ønske om inddragelse. På trods af at det virker til, at de pårørende bliver betragtet og fungerer som en væsentlig del af patientens behandlingsforløb, oplever mange pårørende desværre, at de ikke bliver inddraget tilstrækkeligt i beslutninger om undersøgelser og behandling (LUP, 2014). Der er stor forskel på pårørende. Hvor nogle har en oplevelse af ikke at blive inddraget nok, har andre en oplevelse af at blive inddraget på en uhensigtsmæssig måde. Nogle kan føle, at de bliver inddraget uden egen accept og ville hellere have været foruden. Andre pårørende kan føle, at sundhedspersonalet har en forventning om, at de pårørende tager sig af patienten, fordi der er travlt på afdelingen. Nogle bliver nervøse for, om patienten bliver passet, efter de er gået, hvis sundhedspersonalet måske tror, at de stadig er til stede. Derfor er der tendens til, at mange pårørende bruger ekstra tid hos patienten. De adspurgte sygeplejersker udtalte sig også om det at involvere de pårørende, som i følgende eksempel: Jeg ser dem også som en hjælp. Jeg ser det som en tryghed for mig, at der er nogen hos patienten, hvis der skulle ske noget. Eller hvis patienten bliver urolig eller uanset hvad, vil de altid ringe efter mig. Så jeg ved, at der er nogen, der holder øje med patienten. Det synes jeg, er en tryghed. Det bruger jeg, når de pårørende er her Side 23 af 53

I ønsket om at undgå, at pårørende oplever at blive uhensigtsmæssigt involveret, kræver det, at sundhedspersonalet følger Sundhedsstyrelsens (2012) anbefalinger i forbindelse med pårørendeinddragelse. Det er vigtigt, at sundhedspersoner identificerer, ser og forstår de pårørendes særskilte behov for inddragelse igennem hele forløbet. Det er ligeledes vigtigt, at sundhedspersoner har en nuanceret tilgang til identificering af pårørendes behov for støtte og inddragelse, som ikke alene vurderes ud fra social baggrund, uddannelsesniveau og for eksempel deres evne til at begå sig på internettet. Disse parametre er for snævre til at kunne vurdere den enkelte pårørendes behov for støtte og inddragelse (Ibid.). Den ene af sygeplejerskerne nævner, hvordan hun finder tryghed ved visheden om, at de pårørende er hos patienten, da hun dermed har mulighed for at bruge mere af sin tid hos patienter, der ingen besøg har. Samtidig fremhæver den anden sygeplejerske, at de pårørende ikke nødvendigvis besidder samme faglige viden til at observere og handle ud fra. Sundhedsstyrelsen (2012) beskriver hvorledes en problemstilling for pårørende med baggrund i etniske minoriteter opstår, når de, af eget ønske, efter patientens ønske eller på baggrund af henvendelser fra sundhedspersoner, benyttes som tolke i patientens møde med sundhedsvæsenet. Dette udgør en faglig og etisk problematisk situation, hvor pårørende får en rolle, der kræver en professionalisme, følelsesmæssig distance og tolkekompetencer, som de i nogle tilfælde ikke besidder (Ibid.). Denne problemstilling vurderes at være ligeså relevant i forbindelse med inddragelse af pårørende til en neurologisk syg patient, da disse også kan stå i situationer, hvor deres rolle blandt andet kræver professionalisme. Det kan skabe en ændret relation og rollefordeling både mellem pårørende og patient og mellem pårørende og sundhedspersoner. Dette er ikke en ønskværdig situation, hverken for patienten, de pårørende eller sundhedspersonerne (SST, 2012). I ovenstående redegøres for, hvordan Sundhedsstyrelsen (2012) anbefaler sundhedspersoner at inddrage pårørende. Pårørende er forskellige og ved at følge anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen (Ibid.), kan sygeplejerskerne, ved hjælp af en nuanceret vurdering, afklare de pårørendes individuelle ønsker om inddragelse og behov for støtte. Såfremt dette lykkes sygeplejerskerne, er det muligt, at færre pårørende føler, at de ikke bliver inddraget, som de ønsker. Birkler (2007) lægger netop vægt på, hvilken Side 24 af 53

positiv betydning socialt samvær kan have for patienter og pårørende. I interviewet beskriver sygeplejerskerne, hvordan de oplever, at den frie besøgstid giver bedre mulighed for at inddrage de pårørende og bruge dem, som de ressourcer de er. Noget sygeplejerskerne fremhæver som særligt værdifuldt, for alle parter. 5.2 Faglighed og erfaring Som nævnt blev sygeplejerskerne spurgt til, hvilke oplevelser de har i forbindelse med fri besøgstid i afdelingen. Sygeplejerskerne fremhævede, at den frie besøgstid medfører, at der er pårørende på besøg i stort set alle døgnets timer. Sygeplejerskerne oplever, at dette stiller flere krav til deres faglighed og erfaring, idet tilstedeværelsen af de pårørende kan betyde stor årvågenhed og der stilles ofte mange spørgsmål til sygeplejerskens arbejde. Herefter beskrev sygeplejerskerne, hvordan den frie besøgstid betyder, at det nu i stor grad er blevet en opgave for sygeplejersken at sikre eller hjælpe patienten til at sige fra i forhold til hvornår og i hvilket omfang, de pårørende kan opholde sig på stuen hos patienten, hvilket også kræver et højt kompetenceniveau. En sygeplejerske beskriver det således: Hvis patienten ikke kan sige fra over for de pårørende, og de for eksempel ikke har lyst til eller behov for at have nogen omkring sig. Så skal vi træde til på en ordentlig måde og sige det til de pårørende Hvis man får det fortalt på en ordentlig måde, og har nogle faglige argumenter i orden, om hvorfor de (pårørende) ikke skal sidde her hele tiden Nogle patienter vil, som følge af deres sygdom, udmattes hurtigt både mentalt og fysisk. Det kan blandt andet være svært for en patient at rumme og forstå de forskellige stimulationer og informationer, som mange pårørende kan udgøre, og her vil det være hensigtsmæssigt at forsøge at begrænse mængden stimuli og informationer for patienten. Det kan være vanskeligt for de nærmeste pårørende at sige fra over for andre pårørende, der ønsker at besøge patienten, og her betragtes det som sygeplejerskens opgave at få det formidlet til disse pårørende: Og så har vi rigtig tit oplevet, at det har været for meget for patienterne, fordi vores ofte bliver overstimuleret, så har vi tit taget det op, hvad skal vi gå ind og begrænse her, bliver det for meget de pårørendes behov Side 25 af 53

Der er det min opgave at være professionel og sige til de pårørende, at det er hyggeligt, de er her, men at det er for meget, og de er nødt til at gå. Så er det mig, der er bussemanden, og så er hustruen stadigvæk i good standing hos de andre pårørende, og det synes jeg er helt fint I sundhedsvæsenet findes et stort antal love, bekendtgørelse og retningslinjer, som angiver rammer, forpligtelser og opgaver for sundhedsvæsenet. Siden 2010 har de centrale love været samlet i Sundhedsloven, som sammen med autorisationsloven udgør de forpligtelser, som sundhedspersoner, herunder sygeplejersker, har. Autorisationsloven indeholder rettigheder og pligter, herunder pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Denne indebærer, at sygeplejersken skal sikre høj faglig kvalitet på en omsorgsfuld måde, samt sørge for at patienten ikke udsættes for unødige belastninger. En sygeplejerske må kun handle inden for eget kompetenceområde, men skal dog stadig udfordre dette og derigennem øge sit kompetenceområde. Sygeplejersker har pligt til at kende egne faglige begrænsninger, og føler en sygeplejerske sig ikke kompetent til opgaven, har hun pligt til at sige fra og henvise til andre med de nødvendige kompetencer. Pligten til omhu og samvittighedsfuldhed omfatter derudover, at sygeplejersker skal holde sig fagligt ajour med udviklingen inden for eget speciale (Glasscock, 2014). Der har været to tilfælde her for nyligt, hvor de pårørende begge sagde, at patienten jamrede sig meget, når de (pårørende) rørte ved ham, og det kan jo være helt normalt. Så, der skal du have noget viden inden for patientgruppen Er patienten, som i ovenstående citat, præget af smerter som følge af sin sygdom, er det vigtigt at sygeplejersken ved dette, sådan at hun kan videregive denne information til patientens pårørende. Ved at sygeplejerskerne sikrer høj faglig kvalitet og besidder et godt kendskab til afdelingens speciale, vil det være lettere at argumentere og forklare over for pårørende. Det kan dog, ifølge de to interviewede sygeplejersker, være en udfordring for nogle sygeplejersker at skulle argumentere og forklare sine handlinger over for de pårørende. Det kan blive en udfordring at stå der Nu har jeg oplevet det nogle gange, men for dem, der er helt nye, tror jeg, at det kan blive en rigtig stor udfordring Side 26 af 53

Des yngre man er, des sværere er det, fordi hvis jeg skal stå og... men når man har et argument for, hvorfor man... en begrundelse, for det skal de pårørende jo have. Der skal være en tydelig begrundelse for, hvorfor jeg ønsker at de forlader patientens stue Fra den nyuddannede sygeplejerske, med mindre erfaring, til sygeplejersken med flere års anciennitet og mere erfaring kan der være forskel på det faglige kompetenceniveau. Patricia Benner opdeler sygeplejerskens kliniske kompetence i fem kompetenceniveauer: nybegynder, avanceret nybegynder, kompetent, kyndig og ekspert. Her tages udgangspunkt i niveauerne nybegynder og ekspert, da sygeplejerskerne i interviewene betragtes som eksperter og omtaler den nyuddannede sygeplejerske. Den nyuddannede sygeplejerske karakteriseres ved, at vedkommende har få erfaringer inden for sit arbejdsfelt. En nyuddannet sygeplejerske vil ofte støtte sig til skriftlige standarder og retningslinjer, som beskriver en mere generel end nuanceret tilgang til patientsituationerne. Ifølge Benner kan sygeplejersken udvikle sine kompetencer gennem praksiserfaringer fra patientsituationer, som kobles til egen faglig viden og dermed tilføre sin sygepleje flere nuancer (Glasscock og Seerup, 2014). Som det fremgår af citaterne, oplever sygeplejerskerne, at den fri besøgstid og de mange pårørende, kan være en udfordring hos for eksempel nyuddannede sygeplejersker. Sygeplejerskerne beskriver, i interviewene, erfaring som væsentlig i kontakten med pårørende. Den ene sygeplejerske har arbejdet i afdelingen i en del år, og beskriver, hvordan hun kender til patienterne og de pårørendes måde at agere på. Dette kendskab vil en nyuddannede sygeplejerske ikke nødvendigvis have tilegnet sig endnu, og dermed kan hun have sværere ved at tage hensyn til patienter og pårørendes mindre udtalte behov (Ibid.). Sygeplejersken på ekspertniveauet karakteriseret ved, at vedkommende har meget erfaring og øjeblikkeligt og præcist kan opfange en situation og dens helhed og er i stand til at handle med det samme. Benners model for kompetenceniveau skal ikke ses som lineær, men som dynamisk og cirkulær. Eftersom ekspertens kompetenceniveau kan ændres i forbindelse med jobskifte, hvor den erfarne sygeplejerske kan risikere at stå over for et nyt og ukendt speciale. Selvom den erfarne sygeplejerske har meget erfaring med sig, skal hun stadig kende og anvende gældende standarder, retningslinjer og instrukser i praksis (Glasscock og Seerup, 2014). Side 27 af 53

I ovenstående redegøres for, hvordan sygeplejerskerne oplever, at den frie besøgstid stiller store krav til deres faglighed og erfaring. Herunder ved forklaringer af patienters tilstand og symptomer og ved argumentation for sygeplejeinterventioner. Høj faglighed og fortsat udvikling af viden om eget speciale kan tilsyneladende gøre det nemmere for at begrunde eller forklare hvorfor, de pårørendes besøg for eksempel kan være uhensigtsmæssigt for patienten. I interviewene beskriver sygeplejerskerne også, hvordan de oplever, at nyuddannede og erfarne sygeplejersker håndterer de mange pårørende. Den ene sygeplejerske havde en formodning om, at det især måtte være svært for yngre, forholdsvis nyuddannede sygeplejersker, der ikke nødvendigvis havde samme erfaring eller faglighed at støtte sig til. 5.3 Etiske og juridiske aspekter Ud fra analysen af empirien fremkom et tredje tema, hvor sygeplejerskerne yderligere beskrev, hvordan de oplevede, at den frie besøgstid og de mange besøg af pårørende kan være en udfordring i forbindelse med varetagelse af patientens autonomi. Det kan blive for sent. Hvis de (pårørende) kommer for sent på aftenen eller natten, og det ikke er patientens behov. Der synes jeg måske man må skelne. At det ikke er pårørendes behov om natten og sent om aften, man tager hensyn til, der er det kun patienternes behov Nogle af vores patienter er ikke i stand til og sige fra Ligesom sygeplejersken har pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed har hun også pligt til at sikre information, samtykke og medinddragelse af patienten. Denne pligt omhandler patientens værdighed, integritet og selvbestemmelsesret i forbindelse med undersøgelser, behandlinger og pleje inden for sundhedsvæsenet, hvilket er med til at sikre tillid i relationen mellem patienten og sygeplejersken. Patientens selvbestemmelsesret er juridisk sikret og det er derfor ikke kun sygeplejerskernes moral og faglig viden, der afgør, hvad patienten skal have indflydelse på. Denne ret er ikke endegyldig, og det er derfor vigtigt, at sygeplejersken sætter sig grundigt ind i Sundhedsloven, i forhold til de tilfælde, hvor patienten i juridisk henseende ikke er i stand til at opretholde sin egen autonomi (Glasscock, 2014). Side 28 af 53

Birkler beskriver, hvordan patientens krav om autonomi indfries ved at give patienten ret til medindflydelse. Det er sygeplejerskens opgave at sikre, at patienten selvstændigt kan træffe et valg ud fra egne behov og værdier. Patientens autonomi omhandler ikke kun om dét at træffe et valg, men ligeledes om forudsætningerne for at kunne træffe et valg (Birkler, 2007). Som nævnt ovenfor er det ikke alle patienter, der er i stand til selvstændigt at træffe valg. Her er det sygeplejerskens opgave at informere patienten om behandlingsforløbet på en sådan måde, at patienten ikke føler, der bliver handlet over hovedet på ham eller hende. Det er således ikke blot et spørgsmål om at respektere patientens autonomi, men i ligeså høj grad at give patienten autonomi. Det er en væsentlig pointe, der ofte glemmes i processen fra teori til praksis (Birkler, 2007). Sygeplejerskerne beskriver, hvordan det ikke er alle patienter i afdelingen, der er i stand til at sige til og fra. Her er det sygeplejerskernes pligt at forsøge at handle med hensyn til patientens autonomi på en måde, som inddrager patienten i det omfang, det er muligt. Der kan dog opstå udfordringer, og de mange besøgende kan være en af disse. Følgende eksempler er citeret fra den indsamlede empiri, hvor sygeplejerskerne blandt andet beskriver: Der var en hustru, hvor de (sygeplejerskerne) skulle lave personlig hygiejne, hvor jeg bedte hende om at gå ud. Så sagde hun, at det var hun ikke interesseret i. Hun havde set hendes mand nøgen altid, så hun kunne ikke se, hvorfor hun ikke skulle være med under personlig hygiejne. Men nu er det her en anden situation. Nu er det lidt mere ydmygt, når han ligger der og ingenting kan Udfordringen er så, når patienten er isoleret. Så er det ikke så nemt at sende de pårørende ud på gangen, fordi der må de faktisk ikke være. Så der har jeg bedt dem om at kigge ud af vinduet og lukke ørene og sagt det med at smil på. Og når det så er mørkt, så er der jo genskær, så der trækker jeg gardinerne for, for ellers kan de se, hvad jeg laver I situationen hvor hustruen nægter at gå ud af stuen, er det en udfordring for sygeplejersken at varetage patientens autonomi. Er patienten, som i ovenstående citat, i isolation, oplever sygeplejerskerne det ligeledes som en udfordring, at de pårørende er nødt til at opholde sig på stuen, for at mindske risikoen for smitte mest muligt. I begge tilfælde foretager sygeplejerskerne et kompromis af varetagelsen af patientens autonomi. Side 29 af 53

Umiddelbart risikeres her at handle mod patientens vilje, hvilket er uønskværdigt. Når der handles mod patientens vilje betegnes det som paternalisme. Hos patienter der ikke er i stand til at handle rationelt i en given situation, og hvor sygeplejersken med en bedrevidenhed overtager varetagelsen af patientens autonomi, er der tale om den rene paternalisme. Bag sygeplejerskens bedrevidenhed bør der altid ligge en god vilje som er velmenende. Med denne form for paternalisme er det afgørende, at sygeplejersken formår at handle ud fra patientens præferencer og ikke egne eller andres ønsker. Sygeplejersken skal således være i stand til at argumentere for, at når og hvis patienten genvinder sine rationelle handlekompetencer, vil patienten kunne acceptere og stå inde for de beslutninger sygeplejerskens har varetaget for patienten (Birkler, 2007). Ifølge Sundhedsloven (2014) må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Dette kan, i tilfælde hvor patienter mangler evnen til at give dette samtykke, være svært at efterleve. Derfor er der i Sundhedsloven (2014) lavet en lov for denne type patienter. Heri beskrives blandt andet, at det hos patienter, der mangler evnen til at give informeret samtykke, er de nærmeste pårørende, som skal give informeret samtykke til behandling. Kan patienten ikke selv give informeret samtykke, skal vedkommende stadig informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang patienten forstår behandlingsforløbet, medmindre dette er uhensigtsmæssigt for patienten. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning. Derudover beskrives det, at hvis sygeplejersken oplever, at de nærmeste pårørende forvalter samtykket på en måde, der skader patienten eller behandlingsresultatet, kan sygeplejersken gennemføre behandlingen, såfremt Sundhedsstyrelsen giver sin tilslutning hertil (Ibid.). I ovenstående redegøres for, hvordan sygeplejerskerne oplever, at den frie besøgstid og de mange besøg af pårørende kan give udfordringer i forbindelse med varetagelsen af patienters autonomi. Herunder i situationer hvor pårørendes tilstedeværelse kan virke hæmmende over for patientens autonomi. Eksempelvis når en pårørende nægter at forlade stuen ved personlig hygiejne. Ifølge Birkler (2007), indfries patientens krav om autonomi ved at give patienten ret til medindflydelse, såfremt patienten behersker dette, og af Sundhedsloven (2014) fremgår det, at patientens selvbestemmelsesret er juridisk sikret. Dermed er det både vigtigt og påkrævet, at sygeplejersker er med til at fremme patienters autonomi. Uanset om der er fri besøgstid eller ej. Side 30 af 53

6. Diskussion Til at besvare projektets problemformulering har det været anvendeligt at benytte en kvalitativ metode, da der er opnået indblik i sygeplejerskernes oplevelser af fri besøgstid. Metoden har vist sig anvendelig, da de dybdegående semistrukturerede interview har resulteret i empiri, hvoraf noget har været lig forfatternes forforståelse og andet har givet ny viden. Det synes særlig vigtigt for forfatterne at bruge forforståelsen ved udarbejdelse af interviewguiden, idet forfatternes forforståelser har været med til at afgøre, hvilke spørgsmål der virkede relevante at stille til interviewene. Yderligere fandt forfatterne også inspiration i den førnævnte artikel af Livesay, Mokracek, Sebastian og Hickey (2005) til at udarbejde guiden. Samlet har dette betydet, at empirien tilbød mange fyldestgørende og uddybende svar. Havde interviewene resulteret i svar, der stemte fuldstændig overens med forfatternes forforståelse, kunne det overvejes, om der skulle have været benyttet en anden form for interviewguide eller en anden kvalitativ metode til at indsamle empiri. Grundet dette projekts omfang og de tilstedeværende ressourcer blev det besluttet at interviewe to sygeplejersker (Ibid.). En anden mulighed kunne være at have interviewet flere, hvilket eventuelt kunne bidrage til at opnå flere nuancer i forhold til sygeplejerskers oplevelser af fri besøgstid. Det er dog ikke sikkert, at flere interviewede ville have bidraget med mere nuanceret empiri. I dette tilfælde har det vist sig anvendeligt at interviewe to sygeplejersker, da det ved analysen af disse to interview gjorde det muligt at finde tre temaer: Inddragelse af pårørende, Faglig og erfaring og Etiske og juridiske aspekter. Disse tre temaer gjorde det muligt at besvare projektets problemformulering. Sundhedsstyrelsens (2012) anbefalinger er blevet anvendt til at skabe mere viden i forhold til hovedtemaet Inddragelse af pårørende, herunder hvorfor og hvordan pårørende bør inddrages i patientens behandlingsforløb. De adspurgte sygeplejersker beskriver, hvordan de betragter de pårørende som en ressource og her understreger Sundhedsstyrelsen også, hvor vigtig en del de pårørende er for patientens behandlingsforløb. Ud over at fremhæve vigtigheden af pårørendeinddragelse er Sundhedsstyrelsens anbefalinger også blevet anvendt til at skabe en bedre forståelse af, hvordan de pårørende inddrages bedst. Selvom en sygeplejerske inddrager den pårørende i god tro, kan den pårørende eksempelvis føle, at vedkommende får for meget ansvar, hvis patienten overlades for længe i den pårørendes hænder. Den pårørende kan overse faresignaler eller forværringer i patientens tilstand, som sygeplejersken ville have Side 31 af 53

opdaget. Hvilket desuden ikke er de pårørendes ansvar, da de ikke bør erstatte en sygeplejerske under patientens indlæggelse. Derfor bør sygeplejersker, ifølge sundhedsstyrelsen (2012), foretage en nuanceret vurdering af de pårørende, for at afklare deres individuelle ønsker om inddragelse og eventuelle behov for støtte. Jacob Birkler (2007) forklarer ligeledes, hvilken betydning socialt samvær kan have for patienter og pårørende. Han beskriver, hvordan dét at tage del i hinandens liv som familie eller venner kan være med til at skabe et godt liv. Hvilket endnu engang er med til at understrege vigtigheden af at inddrage pårørende. Birkler fremhæver derudover, hvilken betydning det har for patienter at kunne være med til at træffe valg i forbindelse med deres behandlingsforløb (Ibid.). Sygeplejerskerne giver udtryk for, at det kan være en udfordring at tage hensyn og opretholde patientens autonomi. Ifølge Birkler handler det ikke blot om at respektere patientens autonomi, men i ligeså høj grad at give patienten autonomi. Også selvom det kan være en udfordring (Ibid.). Birklers teori har været yderst anvendelig, da den har bidraget til en bedre forståelse af hovedtemaerne om Inddragelse af pårørende og Etiske og juridiske aspekter. Til at analysere hovedtemaerne Faglighed og erfaring og Etiske og juridiske aspekter er der anvendt kapitler fra bogen At lede sygepleje - sygeplejerskens virksomhedsområder. Heri beskrives hvilken rolle faglighed og erfaring spiller for sygeplejerskens kompetencer, som kan skabes gennem praksiserfaringer og dermed kobles til egen faglig viden og dermed tilføre sygeplejen flere nuancer (Glasscock og Seerup, 2014). Dette er med til at understrege sygeplejerskernes udtalelser fra interviewene, om hvor stor en rolle faglighed og erfaring spiller for deres udøvelse af sygepleje. Ligeledes beskrives det, at sygeplejersken rent juridisk har et ansvar for at opretholde patientens værdighed, integritet og selvbestemmelsesret i forbindelse med undersøgelser, behandlinger og pleje inden for sundhedsvæsenet (Glasscock, 2014), også selvom sygeplejerskerne beskriver udfordringer forbundet hermed. Afslutningsvis har Sundhedsloven (2014) været anvendelig til yderligere at belyse den juridiske del af hovedtemaet Etiske og juridiske aspekter. Den har særligt kunne bidrage til at give viden om de juridiske rammer for pårørende til patienter, der mangler evnen til at give samtykke. Side 32 af 53

Da det, som nævnt i projektets begyndelse, først blev besluttet i begyndelsen af 2015, at der skulle være fri besøgstid på Region Hovedstadens hospitaler, betyder det, at det endnu er et sparsomt belyst område. Som nævnt i problemfeltet findes der sparsom litteratur, som beskriver, hvilken betydning den frie besøgstid på Region Hovedstadens hospitaler har for sygeplejerskerne. Dette har måske en sammenhæng med, at den frie besøgstid først er implementeret i 2015, hvorfor området endnu ikke er belyst. Dog beskriver artiklen Nurses perception of Open Visiting Hours in neuroscience Intensive Care Unit (2005) hvordan den største udfordring er, at de pårørende er forvirrede, fordi sygeplejerskerne ikke har samme holdninger til, hvordan besøgstiderne er i afdelingen. Sammenlignet med fundene ved projektets to interview er det andre udfordringer, der bliver beskrevet. Her er det især det øgede krav til sygeplejerskernes faglighed og erfaring og varetagelsen af patientens autonomi, der fremstår som de største udfordringer. Dog fremhæver sygeplejerskerne i interviewene også fordele ved frie besøgstid. Herunder muligheden for at inddrage de pårørende og bruge dem som en ressource i patientens behandlingsforløb. Der er dermed en forskel på, hvordan sygeplejersker på et neurologisk sengeafsnit oplever fri besøgstid, og hvordan sygeplejersker på et intensivafsnit oplever det. 7. Konklusion Ønsket med dette projekt var at undersøge hvilke oplevelser sygeplejersker på et neurologisk sengeafsnit kan have i forbindelse med fri besøgstid. Ud fra analysen af den indsamlede empiri er det muligt at konkludere, at sygeplejerskerne, på det valgte neurologiske sengeafsnit, oplever både fordele og udfordringer ved fri besøgstid. Således viser det sig blandt andet, at sygeplejerskerne oplever de pårørende som en ressource, hvorfor den frie besøgstid er at foretrække, da den gør det mere muligt at inddrage og få hjælp fra patientens pårørende, og dermed sikre bedre vilkår for, at disse kan deltage aktivt i patientens behandlingsforløb. På trods af denne fordel ved fri besøgstid oplever sygeplejerskerne, som nævnt, ligeledes udfordringer forbundet hermed. Den frie besøgstid betyder, at der er pårørende i afdelingen på alle tider af døgnet, og sygeplejerskerne oplever, at dette påvirker deres sygepleje. Det beskrives blandt andet som en udfordring, hvis de pårørende stiller for Side 33 af 53

store krav til plejen af patienten eller modstrider sig sygeplejerskernes anbefalinger. Eksempelvis i situationer hvor patientens autonomi er på spil. Det konkluderes, at den frie besøgstid medfører, at pårørende er og bliver en større og større del af patienternes behandlingsforløb. Det kræver mere af sygeplejerskerne, der oplever, at de oftere må informere og argumentere over for pårørende. For at håndtere dette mest optimalt, og følge De Sygeplejeetiske Retningslinjer, må sygeplejerskerne besidde høj faglighed og skabe sig erfaring i det øgede samarbejde med pårørende. Afslutningsvis konkluderes, at den kvalitative metode med dybdegående semistrukturerede interview har været anvendelig, eftersom den muliggjorde at besvare projektets problemformulering. Metoden har ud over at besvare problemformuleringen bidraget med ny viden til et område, der endnu er sparsomt belyst. 8. Perspektivering I dette afsnit vil projektets fund blive perspektiveret i forhold til den kliniske sygeplejepraksis, med udgangspunkt i to af sygeplejerskens fire virksomhedsområder. Disse benævnes: at udøve sygepleje og at udvikle sygepleje (Rath, 2009). Udøvelse af sygepleje centrerer sig om helbredelse, habilitering, rehabilitering, mestring og lindring og udføres med respekt for det enkelte individ, dets ønsker, behov, forventninger og rettigheder (Rath, 2009). Som beskrevet i projektet, oplever sygeplejerskerne, som følge af den frie besøgstid, visse udfordringer i udøvelsen af sygepleje. Herunder hvordan det kan være en udfordring for udøvelsen af sygepleje, i tilfælde hvor pårørende modstrider sig sygeplejerskens anbefalinger, og sygeplejerskens sygepleje må ændres herfor. Udvikling af sygepleje omhandler sygeplejerskens evne til at forholde sig refleksivt og kritisk til egen praksis og kontinuerligt udvikle egne faglige kundskaber samt udnytte resultater af forskningsarbejde (Rath, 2009). Som nævnt i projektet, er besøgstiderne på danske neurologiske afdelinger anderledes, end de er på neurologiske afdelinger i Norge og Sverige. Hvor de fleste danske afdelinger har fri besøgstid, er der i Norge og Sverige skærpede besøgstider på størstedelen af afdelingerne. Her er et område, hvor der er mulighed for at udvikle sygepleje. Det kunne være interessant at foretage flere, mere Side 34 af 53

omfangsrige og dybdegående undersøgelser, hvor udbyttet af de danske, frie besøgstider blev sammenlignet med udbyttet af de skærpede besøgstider i Sverige og Norge. Således kunne det være muligt at danne et indtryk af, hvilken form for besøgstid der fungerer bedst, eller om der overhovedet er en forskel. Side 35 af 53

9. Litteraturliste Andersen, L.B. og Pedersen, G., 2003. Efter bevidstløshed - information og råd til pårørende. Brabrand: Forlaget 94. 1. udgave, s. 1-13 Barfoed, N. Jeg mindes ikke nogensinde, syg eller rask, at være blevet talt til i en så mistænkeliggørende tone. Available: http://politiken.dk/debat/kroniken/ece2806543/jegmindes-ikke-nogensinde-syg-eller-rask-at-vaere-blevet-talt-til-i-en-saamistaenkeliggoerende-tone/ [17.11.2015] Birkler, J., 2007. Filosofi og sygepleje Etik og menneskesyn i faglig praksis. København: Munksgaard. 1. udgave, s. 90-100; 142-152 Birkler, J., 2013. Videnskabsteori. København: Munksgaard. 1. udgave, s. 93-116 Bjerg, O., 2013. Metoder og erkendelsesteori. I: L. Koch & S. Vallgårda red., Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard, 4. udgave, s. 42-43; 54-57 Christensen, U., Nielsen, A-M. og Schmidt, L., 2013. Det kvalitative forskningsinterview. I: L. Koch & S. Vallgårda red., Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard, 4. udgave, s. 61-89 Crabtree, B.F. og Miller, W.L., 1999. Depth Interviewing. I: B.F. Crabtree og W.L. Miller red., Doing Qualitative Research - Second Edition. London: Sage Publications, Inc. 2. udgave, s. 99-101 da Silva Ramos, F.J., Fumis, R.R.L., Pontes Azevedo, L.C. og Schettino, G., 2013. Perceptions of an open visitation policy by intensive care unit workers. Annals of Intensive Care. 3, 34, s. 1-8 Side 36 af 53

Dahlager, L. og Fredslund, H., 2013. Hermeneutisk analyse. I: L. Koch & S. Vallgårda red., Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard, 4. udgave, s. 157-181 Danielson, E., 2014. Kvalitativt forskningsinterview. I: M. Henricson red., Videnskabelig teori og metode, fra idé til eksamination. København. Munksgaard 2014, 1. udgave, s.161-173 Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Trygfonden, Hej Sundhedsvæsen. Undersøgelse af besøgstider. Available: http://hejsundhedsvaesen.dk/content/uploads/2015/04/dsfp_besoegstider2015.pdf [26.10.2015] Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Trygfonden, Hej Sundhedsvæsen. Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2015. Available: http://hejsundhedsvaesen.dk/content/uploads/2015/04/dsfp_besoegstider2015.pdf [26.10.2015] Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Trygfonden, Hej Sundhedsvæsen. Fakta om pårørendeinddragelse. http://hejsundhedsvaesen.dk/content/uploads/2015/04/dsfp_fakta_paaroerendeinddragels e.pdf [17.11.2015] Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af regionerne. 2014 - LUP -Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser. http://www.patientoplevelser.dk/sites/patientoplevelser.dk/files/dokumenter/filer/lup/2014/ lup_2014_national_rapport.pdf [10.12.2015] Side 37 af 53

Glasdam, S. 2011. Jura og etik - ved studier af og på mennesker inden for sundhedsområdet. I: S. Glasdam red. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder. København: Nyt Nordisk forlag Arnold Busck. s. 24-33 Glasscock, T. 2014. Sygeplejeprofession og autorisation. I: D. S. Eldrup & T. Glasscock red., At lede sygepleje - sygeplejerskens virksomhedsområde. København: Gads Forlag, 1. udgave, s. 65-82 Glasscock, T. og Seerup, A. 2014. Kompetence. I: D. S. Eldrup & T. Glasscock red., At lede sygepleje - sygeplejerskens virksomhedsområde. København: Gads Forlag, 1. udgave, s. 37-64 Google Scholar, 2011. Om Google Scholar. https://scholar.google.dk/intl/da/scholar/about.html [23.11.2015] Henricson, M. og Billhult, A., 2014. Kvalitativ design. I: M. Henricson red., Videnskabelig teori og metode, fra idé til eksamination. København. Munksgaard 2014, 1. udgave, s. 129-138 Honoré, K., 2010. At være pårørende. I: A-M. Graubæk red. Patientologi - At være patient. København: Gads Forlag. 1. udgave, s. 167-189 Hørmann, E., 2011. Litteratursøgning. I: S. Glasdam red. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - Indblik i videnskabelige metoder. København K: Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck. 1. udgaves, s. 41-45 Kuzel J. A., 1999. Sampling in Qualitative Inquiry. I: B.F. Crabtree og W.L. Miller red., Doing Qualitative Research - Second Edition. London: Sage Publications, Inc. 2. udgave, s. 33-45 Side 38 af 53

Kvale, S. og Brinkmann, S. 2009. Interview Introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels forlag. 2. udgave., s. 223-242 Kyvik, K.O., 2013. Udvalgte love og regler for forskning med mennesker. I: Koch L & S. Vallgårda red., Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard 2007, 4. udgave, s. 330-348 Livesay, S., Mokracek, M., Sebastian, S. og Hickey J.V., 2005. Nurses Perceptions of Open Visiting Hours in Neuroscience Intensive Care Unit. Journal of Nursing Care Quality. Vol. 20, No. 2. s. 182-189 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Lov om ændring af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Available: https://www.retsinformation.dk/pdfprint.aspx?id=142351&exp=1 [18.11.2015] Rath, U., 2009. Virksomhed som sygeplejerske. I: S. Pedersen. red. Sygeplejebogen 1, 1. del - Patientologi - Sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. København: Gads Forlag. 3. udgave, s. 83-85 Riis, O., 2012. Kvalitet i Kvalitative studier. I: MV Jacobsen og SQ Jensen. red. Kvalitative udfordringer. Hans Reitzels Forlag. 1 udgave. s. 345-373 Region Hovedstaden. Besøg på hospitalet - når det passer dig. Available: https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/sider/besoeg-paahospitalet-naar-det-passer-dig.aspx [21.10.2015] Side 39 af 53

Storaker, J., 2009. Sygeplejersken i mødet med patient og pårørende. I: S. Pedersen. red. Sygeplejebogen 1, 1. del - Patientologi - Sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. København: Gads Forlag. 3. udgave, s. 163-192 Sygeplejeetisk Råd, 2014. De sygeplejeetiske Retningslinjer. Available: http://www.dsr.dk/ser/sider/nyheder/nye-sygeplejeetiske-retningslinjer.aspx [28.10.2015] Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. Available: http://www.dsr.dk/ser/sygeplejeetiskeretningslinjer/sider/sygeplejeetiskeretningslinier.aspx [18.11.2015] Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014. Sundhedsloven. LBK nr. 1202 af 14/11/2014, Kap 5. Available: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152710 [17.12.2015] Sundhedsstyrelsen 2012. Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. Available: http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/f6ccabee93ba4600b47b44c45510d79f.ashx [10.12.2015] Willman, A. og Stoltz, P., 2014. Metasyntese. I: M. Henricson red., Videnskabelig teori og metode, fra idé til eksamination. København. Munksgaard 2014, 1. udgave, s. 474 Side 40 af 53

Bilag 1 Side 41 af 53

Bilag 2 Side 42 af 53

Bilag 3 Side 43 af 53

Bilag 4 Oversigt over besøgstider på nogle neurologiske afdelinger i Sverige og Norge Neurokirurgi - Intensiv, St. Olavs Hospital - Universitetssykehuset i Trondheim Our goal is for patients and their families should have the best possible contact during your stay. Neurosurgical patients are often in a vulnerable situation. In addition to shocks and crisis response to pain, nausea and photophobia listen to the clinical picture. Patients with head injury may be unconscious, or very sleepy. Patient's need for visits must therefore always be weighed against the need for shielding, peace and relaxation. Recommended visit times from: 10 to 14, from 16.30 to 18.30 and 20 21. From at. 15.30 to 16.30, we try to have a "quiet hours" in the department and specifically requests that this be taken into account.. Our report is from at times. 07-08, 14-15 and 21.30-22.00. If it can be avoided, we prefer that you do not call at these times. Fri besøgstid med restriktion Neurokirurgi - Sengeafsnit, St. Olavs Hospital - Universitetssykehuset i Trondheim Vi har enerom til alle pasienter, og vi er derfor fleksible i forhold til besøkstider. Vi ser helst at besøk ikke kommer før 09.00 eller senere enn 22.00. Ellers viser vi til døgnrytmeplanen på avdelinga, og oppfordrer til å respektere pasientenes behov for ro/hvile Fri besøgstid med restriktion Neurointensiv, Oslo Universitetssykehuset: Vaktskifte for sykepleierne og rapportering foregår på følgende tider: 07.30-08.30, 15.00-16.00 (14.00-15.00 fredag) og 22.00-23.00. Av hensyn til taushetsplikten kan ikke pårørende være på pasientstuene i dette tidsrommet. Fri besøgstid med restriktion Side 44 af 53

Neurologimottagning, (Malmö) Skånes Universitetssjukhus Besökstider: Alla dagar: 08.00-16.00. Fast besøgstid Neurologiavdeling 1, (Malmö) Skånes Universitetssjukhus Besökstider: Alla dagar: 14.00-19.00. Fast besøgstid Neurologiavdeling 2 - observation, (Malmö) Skånes Universitetssjukhus Besökstider: Efter överenskommelse: 10.00-12.00, 15.00-20.00. Fast besøgstid Neurologimottagning, (Lund) Skånes Universitetssjukhus Besökstider: Måndag-torsdag 08.00-16.00, fredag 08.00-15.00. Fast besøgstid Neurologiavdeling 25, (Lund) Skånes Universitetssjukhus Besökstider: Fria tider, men vi föredrar besök 10.00-20.00 Fri besøgstid / Fri besøgstid med restriktion Neurologiavdeling 27, (Lund) Skånes Universitetssjukhus Besökstider: Alla dagar: 09.00-19.00. Fast besøgstid Nerokirurgisk vårdavdeling (Stockholm) R16 Solna - Karolinska Universitetssjukhus Besökstider: Alla dagar: 10.00-19.00. Fast besøgstid Side 45 af 53

Nerokirurgisk vårdavdeling R82/NAVE og R84/NAVE Huddinge - Karolinska Universitetssjukhus Besökstider: Alla dagar: 13.00-19.00. Fast besøgstid Side 46 af 53

Bilag 5 Søgeprotokol: ELEMENT DEFINITION DEN STUDERENDES BEMÆRKNINGER BAGGRUND Hvad søger du information om? Redegørelse for søgeområdet, dvs. for sygdommen og den behandling, der ønskes afdækket. Vi har ønsket at undersøge sygeplejerskens oplevelse af den fri besøgs tider i Danmark. PROBLEMSTILLING Hvad søger du information om? Redegørelse for de valgte problemområder der ønskes information om? Så specifikt og konkret som muligt Hvilke oplevelser kan sygeplejersker, på et neurologisk sengeafsnit, have i forbindelse med fri besøgstid? INKLUSIONSKRITERIER Hvad søger du information om? Hvad ønsker du at medtage i søgningen? Eventuelt bestemte aldersgrupper, bestemte publikationstyper mv. - Afgrænsning af det specifikke undersøgelsesområde Sprog: Dansk, svensk, norsk og engelsk. Metode: Kvalitative, kvantitative Område: Neurologi SØGESTRATEGI Hvordan søger du information? Informationskilder (databaser og internetadresser mv), søgeord, herunder Thesaurus, og kombinationer af søgeord. Databaser: Google, Google Scholar, Cinahl, og PubMed. Fritekstsøgning: Fri besøgstid i Danmark Sygeplejerskers perspektiv på fri besøgstid Nurses perception of visiting hours Side 47 af 53

Søgeord (kombineret): Visiting hours Nurses perception Neuroscience STRATEGI FOR UDVÆLGELSE OG KRITISK GENNEMGANG Hvordan vurderer du informationen? Strategi for udvælgelse og kritisk gennemgang af litteraturen: Vurdering af artiklernes 1) relevans 2) gyldighed og 3) anvendelighed i relation til de stillede spørgsmål Artiklernes relevans, gyldighed og anvendelighed er blevet bedømt ud fra indholdet af artiklen, udgivelsesår og -sted samt forfatterne bag. Der er benyttet kritisk læsning til at vurdere artiklerne. IDENTIFIKATION Navn for den eller de personer, der udfylder søgeprotokollen og foretager søgningen Anna Marie Christensen, Charlotte Bender Frederiksen. Cinahl: Side 48 af 53

PubMed: Side 49 af 53