12 13 Koncerthuset Klassisk Sæson Onsdag 15. august kl. 19.30 Dirigent: Kristjan Järvi Solist: Martin Fröst, klarinet Pro
Program Koncerthuset 2008/09 2012/13 2 Koncerthuset 2012/13 3 GÆSTESPIL Onsdag 15. august 2012 kl. 19.30 samt musikere fra DR SymfoniOrkestret Dirigent: Kristjan Järvi Solist: Martin Fröst, klarinet Koncerten sendes i P2 Koncerten torsdag 16. august kl. 19.20 (FM og DAB) Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-19.00 i Koncertsalen med P2-værten Esben Tange, der interviewer Kristjan Järvi om bl.a. hvorfor han brænder så meget for arbejdet med de unge talenter. Samarbejdspartner og hovedsponsor: Koncertsponsor: Turnésponsor: Saipem Øvrige sponsorer: Rödl & Partner, Dong Energy og Wintershall. Ensemblechef: Kim Bohr Orkesterchef: Ole Bækhøj Producent: Dominik Falenski Richard Strauss (1864-1949) Till Eulenspiegels lustige Streiche, op. 28 (1895) Varighed: ca. 15' Carl Nielsen (1865-1931) Klarinetkoncert, op. 57 (1928) Allegretto un poco Poco adagio Allegro non troppo Allegro vivace Varighed: ca. 25' Pause: ca. 20.15 Sergej Rakhmaninov (1873-1943) Symfoni nr. 3, a-mol, op. 44 (1935-36) I Lento Allegro moderato Allegro II Adagio ma non troppo Allegro vivace III Allegro Allegro vivace Allegro (Tempo primo) Allegretto Allegro vivace Varighed: ca. 38' Efter koncerten er der Yellow Lounge i foyeren med dj Katrine Ring og musikere fra Baltic Youth Philharmonic. Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissør: Nina Ulf Jørgensen Redaktion: Niki Robson Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt Af Jens Cornelius Historierne om Till Eulenspiegel var også kendt i Danmark i middelalderen og blev udgivet på tryk allerede i 1500-tallet. En ugle på et spejl. Det er udsmykningen på den gravsten, som er sat over lurendrejeren Till Eulenspiegel. Han fik sit navn, fordi han med klogskab som en ugle (Eule) viste folk deres sande billede i et spejl (Spiegel). Richard Strauss: Till Eulenspiegels lustige Streiche, op. 28 Den virkelige Till Eulenspiegel levede i 1300-tallets Tyskland og var en gøgler, der vandrede fra by til by. Der gik mange historier om ham, og de blev samlet i en bog allerede i 1510. Flere hundrede år senere spejlede Richard Strauss sig selv i figuren Till Eulenspiegel og planlagde at skrive en opera om ham. Det skulle være en satirisk forestilling om Strauss egen kamp mod en træg og uforstående omverden. Det endte dog med, at han skrev et orkesterværk i stedet; et af hans allermest veloplagte stykker, der er fuldstændig proppet med geniale idéer. Til en ven forklarede Strauss, hvordan musikken sætter toner til de forskellige historier om Till Eulenspiegel: Violinernes indledning står for ordene Der var engang. Hornets tema er fortsættelsen: en fræk karl ved navn Till Eulenspiegel. Horntemaet vender tilbage mange gange i stykket, og det samme gør Till Eulenspiegels signatur, som er en drilsk melodi i klarinetten. I den første scene sætter Till sig op på en hest og rider i bedste Emil fra Lønneberg-stil tværs gennem en markedsplads. Så stikker han af med sine syvmilestøvler på, og næste gang han dukker op, er han forklædt som præst! Till fornemmer, at han for alvor leger med ilden. Inden det går galt, når han dog at more sig med en hel flok piger og forelsker sig i en af dem, men hun afviser ham. Så kommer den centrale episode, hvor Till stilles over for en gruppe lærde mænd. Strauss vender hurtigt konfrontationen om, så Till sender en byge af forvirrende spørgsmål i hovedet på de langsommelige oldinge. Deres akademiske formuleringer spilles af dybe fagotter og en basklarinet. Nu strammes nettet for alvor om Till. En trommehvirvel annoncerer, at han er blevet stillet for en dommer, som dømmer ham til døden ved hængning. Op ad stigen! Dér dingler han. Han mister pusten, et sidste spjæt og Tills gang på jorden er forbi, beskriver Strauss med sine egne ord. Musikken ender med en epilog, der gentager Der var engang -temaet fra begyndelsen. Det hele var jo kun et eventyr.
Koncerthuset 2012/13 4 Koncerthuset 2012/13 5 Carl Nielsen: Klarinetkoncert, op. 57 Sergej Rakhmaninov: Symfoni nr. 3, a-mol, op. 44 Carl Nielsen havde planer om at skrive fem blæserkoncerter, men nåede kun sin fløjtekoncert og klarinetkoncerten. Klarinetkoncerten vakte stor debat ved den første opførelse, og det passede Carl Nielsen glimrende. Det viser jo, at man ikke er helt sakrosankt endnu, at man endnu er i live og har håb og udviklingsmuligheder, sagde han til en avis. Er man først nået dertil, at ingen tør pille ved en, så er man parat til at komme på museum. I dag står klarinetkoncerten som et af Carl Nielsens allerbedste værker og som den vigtigste klarinetkoncert overhovedet ved siden af Mozarts. Måske lyder det ikke godt, men det morer mig ikke at komponere musik, hvis jeg skal blive ved på samme måde. Sådan skrev Carl Nielsen i 1928, hvor han var i fuld gang med sin nye Klarinetkoncert. Et par år tidligere var han blevet hyldet som Danmarks nationalkomponist på sin 60-års fødselsdag. Det var ikke en position, han brød sig om, og han havde et udtalt behov for at krænge den kåbe af sig. Carl Nielsen chokerede offentligheden ved at udtale, at kunstnerlivet ikke var besværet værd. Ifald jeg kunne leve mit liv om igen, ville jeg piske alle kunstnergriller ud af mit hoved og gå i handelslære, sagde han. I sine sidste år tillod Carl Nielsen sig derfor mange friheder. Det blev til nogle højst originale værker, fx den 6. symfoni og klarinetkoncerten. Og hvilken visionær musik! Klarinetkoncertens forrygende blanding af ømhed og grænsesøgende adfærd er simpelthen en opvisning i, hvad en klarinet er for en størrelse. En klovn, en oprører og den blideste sanger. Som det var blevet moderne i 1920 erne brugte Carl Nielsen et ret lille orkester: Der er kun strygere, to horn, to fagotter og en lilletromme, som har rollen som vanvittig Rasmus Modsat. Der er ingen satser i klarinetkoncerten, men musikken falder i fire klare afsnit. Og helt fra begyndelsen slippes orkestrets instrumenter løs på egen hånd. Klarinetten pisker med jævne mellemrum musikken op til det rene anarki, og allerede efter et par minutter når musikken til det første af en række vilde udbrud for klarinet og tromme. Klarinetten er et traditionelt spillemandsinstrument, og det kommer også tydeligt frem. Klarinetkoncerten er fuld af både danserytmer og gakkede melodier, der lyder som skæv folkemusik. Carl Nielsen var vokset op på landet blandt spillemænd, der kunne græde og grine med deres instrumenter. En anden klarinettist, der satte sit aftryk på musikken, var Aage Oxenvad, der spillede i Det Kgl. Kapel. Hans temperament var for Carl Nielsen selve definitionen på klarinettens væsen. Den 3. symfoni er et mesterværk, helt i klasse med to berømte Rakhmaninov-værker fra samme tid: Paganini-rapsodien og Symfoniske Danse. Den gren af Rakhmaninovs musik har endelig vundet respekt, og i dag regner man Symfoni nr. 3 for en af de sidste store, romantiske symfonier. Rakhmaninov indspillede selv den 3. symfoni på plade i 1939. Der gik hele 30 år, mellem at Rakhmaninov skrev sin 2. og sin 3. symfoni. I den periode fra 1906 til 1936 blev verden vendt totalt på hovedet. Rakhmaninovs elskede fødeland Rusland blev revolutioneret af kommunisterne, og 1. verdenskrig lagde det gamle Europa i ruiner. Rakhmaninov gjorde nødtvungent USA til sin base. Han ernærede sig som omrejsende koncertpianist, og som man kan høre på gamle optagelser, var han en fantastisk pianist. Desværre gik de mange turnéer ud over den tid, han havde til at komponere. I begyndelsen af 1930 erne fik Rakhmaninov bygget en villa i Schweiz, som blev hans feriested og kompositionsværksted. Her prøvede han sammen med sin familie at fastholde stemningen fra det Rusland, der var gået under. Det var også her, han skrev de fleste af sine nye værker, bl.a. den 3. symfoni. Symfoni nr. 3 blev uropført i USA i 1936 og modtaget ret blandet. Publikum delte sig i to lejre desværre var de begge ret skuffede! Nogle mente, at symfonien var ude af trit med tiden. Andre mente, at den ikke rummede nok af den gamle verden, som havde strålet så smukt i Rakhmaninovs 2. Symfoni. Til den lejr hørte den russiske komponist Nikolaj Medtner, som lå vågen hele natten efter uropførelsen, rystet over at hans gamle ven Rakhmaninov var blevet offer for modernismen. Rakhmaninov var overbevist om symfoniens kvaliteter og ærgrede sig over, at ingen af lejrene fangede musikkens letbitre karakter: nostalgien over det tabte, som præger 1. sats med den lange og utrolig smægtende strygermelodi og dens modsætning i form af den sprøde sidstesats, der er usentimental og skrevet med en skarp pen. Rakhmaninov var på vej ind i en ny fase, hvor han kunne udtrykke sig med færre midler, og hvor hans noble klangverden fik flere skarpe hjørner.
Dirigent og solist Koncerthuset 2012/13 6 Orkester Koncerthuset 2012/13 7 Dirigent Kristjan Järvi Orkester Kristjan Järvi Estisk-amerikansk dirigent, født i Tallinn 1972. Tiltræder i år som chefdirigent for Leipzigs Radiosymfoniorkester. Solist Martin Fröst Martin Fröst Svensk klarinettist, født i 1970. Kunstnerisk leder af Vinterfest i Mora, Sverige, og af International Chamber Music Festival i Stavanger, Norge. Kristjan Järvi er blevet en hyppig gæst her i landet. Hvert år giver han koncerter med DR SymfoniOrkestret, og om sommeren flytter han ind i Koncerthuset med sit eget symfoniorkester, Baltic Youth Philharmonic. Kristjan Järvi er 40 år og kommer fra en enestående musikerfamilie fra Estland. Han er uddannet og bosat i USA, og i New York leder han gruppen Absolute Ensemble, som han selv stiftede som ganske ung. Det er med hans egne ord et "altædende orkester", der spiller alt fra Bach til funky jazz. Men det meste af sin tid rejser Kristjan Järvi rundt som gæstedirigent for symfoniorkestre i hele verden. Järvi har i perioder været chefdirigent for bl.a. Tonkünstler Orkestret i Wien, og fra og med denne sæson skal han være chefdirigent for Leipzigs Radiosymfoniorkester. Den svenske klarinettist Martin Fröst er den mest opsigtsvækkende solist på instrumentet i mange år. Siden sit internationale gennembrud er han i dag placeret som verdens førende klarinettist både som kammermusiker, som solist med orkester og som eksperimenterende solo-musiker. Martin Fröst arbejder på at udvide klarinettens repertoire og dens anvendelsesmuligheder. Han går derfor meget op i ny musik og har uropført nye klarinetkoncerter af blandt andre Penderecki og Sven-David Sandström, ligesom han til hver koncertsæson har udviklet et soloprogram, der udforsker mulighederne for at spille klassisk og ny musik på nye måder. Martin Fröst er kunstnerisk leder af Vinterfest i Mora, Sverige, og kunstnerisk leder af International Chamber Music Festival i Stavanger, Norge, og har altid solistoptrædener med en lang række fremstående orkestre på programmet. samler de bedste unge orkestermusikere fra østersøregionen under ledelse af Kristjan Järvi. I år har der været over 1000 ansøgninger til de knap 100 orkesterpladser. 'En ny stemme i norden' det er mottoet for Baltic Youth Philharmonic (BYP), et ungdomssymfoniorkester, der blev grundlagt i 2008 efter fælles initiativ fra Usedom Music Festival og konsortiet Nord Stream AG, som er orkestrets hovedsponsor. Ensemblet har netop taget hul på deres femte serie af koncerter og musikalske aktiviteter. Fra musikskoler og -uddannelser i Danmark, Norge, Finland, Rusland, Estland, Letland, Litauen, Polen og Tyskland mødes hvert år omkring 100 talentfulde musikere i alderen 18-30 år for at danne et unikt orkester, der bærer præg af både fælles tradition og en bred vifte af nationale karakteristika. Instrumentalisterne vælges hvert år ved prøvespil i landene omkring Østersøen; i år har der været over 1000 ansøgninger til de knap 100 orkesterpladser! Sammen med orkestrets dirigent og stiftende musikalske leder, Kristjan Järvi, øves et stadigt større repertoire, som det ambitiøse orkester efterfølgende tager på turné med. Programmet er bredt og omfatter værker fra den klassiske og romantiske æra op til den moderne periode. Baltic Youth Philharmonic er specielt interesseret i at fremme og udbrede nutidige værker af komponister fra østersøområdet. I august 2012 har orkestret haft deres daglige gang i Koncerthuset til en workshop, der kulminerer i denne koncert med Martin Fröst som solist. I prøveforløbet op til koncerten har en række af musikerne fra DR SymfoniOrkestret spillet med for at støtte og dele deres erfaring med de unge. Men ved koncerten i dag er det, der vil vise, hvad de kan også når det handler om at spille solostemmerne. I nogle af orkestrets grupper vil det opmærksomme publikum dog også se musikere fra DR SymfoniOrkestret, som støtter op og spiller med.
Adresse: Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Der er flere garderober i Koncerthuset, både bemandede og selvbetjente begge dele er gratis. De bemandede garderober findes lige ved indgangen på niveau 0 og i foyeren på niveau 1. Den selvbetjente garderobe er på niveau 0 langs vinduerne ud mod kanalen. Af sikkerhedsmæssige grunde er det ikke tilladt at medbringe større tasker og overtøj i Koncertsalen. Forudbestilling af drikkevarer til pausen Husk at du kan springe køen til baren over i pausen: Hvis du bestiller og forudbetaler din drink i baren inden koncerten, står den klar til dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter. Vi ringer ind 10, 7 og 5 minutter før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på www.dr.dk/koncerthuset/praktisk-info/. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med særlige behov. www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso