Notat Miljøgodkendelse af husdyrbrug - behov for bræmmer m.v. Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 22-06-2010 Sagsnummer.: 09.00.00-P21-4-07 Version nr.: 1
Indledning Almindelig markdrift og udbringning af husdyrgødning kan give anledning til påvirkning af naturområder både tæt på og langt fra arealerne. Dette kan ske gennem almindelig udvaskning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra markerne, men enkelte marker kan i særlig grad betragtes som risikoarealer. Risikoarealer omfatter i særlig grad marker, der ligger tæt på vandløb/søer, og hvor der er en særlig risiko for overfladeafstrømning, f.eks. hvis markerne skråner meget ned mod vandområder. Herfra kan der være særlig risiko for: - Overfladeafstrømning af husdyrgødning ved tøbrud, regn m.v. - Overfladeafstrømning af fosfor bundet til jordpartikler. Overfladeafstrømning af husdyrgødning til vandområder kan være et problem af flere årsager. Gødningen indeholder ammoniak, der er meget giftigt for fisk og smådyr. Desuden indeholder gødningen organisk materiale, som forbruger ilt ved nedbrydning. En stor mængde fosfor er bundet til jordpartikler. Når f.eks. kraftig regn eller tøbrud medfører jorderosion, kan fosfor blive udvasket til vandområder. I søer er fosfor typisk det begrænsende næringsstof, hvorved en ekstra fosfortilførsel kan medføre dårlig vandkvalitet. I vandløb kan udvaskning af sand og jord medføre, at vandløbet sander til, hvorved forholdene for dyrelivet forringes. Både overfladeafstrømning af husdyrgødning og jorderosion giver en tilførsel af næringsstoffer til de søer, fjorde og havområder, der afvandes til. Dette vil kunne påvirke vandmiljøet, idet vandområderne typisk er overbelastede med næringsstoffer. Ud over skrånende arealer kan også lavbundsarealer langs vandløb udgøre risikoområder for udvaskning af forsfor. Dette notat beskriver to konkrete sager om miljøgodkendelse efter husdyrloven, hvor forvaltningen vurderer, at særlige risikoarealer indgår i sagen. Herudover beskrives - mulige virkemidler til begrænsning af forureningsrisikoen, - den gældende lovgivning på området, - Miljøstyrelsens vejledning, samt - relevante afgørelser fra Miljøklagenævnet. På baggrund af dette anmodes udvalget at tage stilling til forslag til vilkår i sager, hvor der er særlige risikoområder. Side 2
Sagsfremstilling To aktuelle sager I en sag om miljøgodkendelse af udbringningsarealer efter husdyrlovens 16 for Faurshøjvej 16, 5600 Faaborg, indgår arealer ned til en sø på ca. 1.500 m2 (se figur 1). Arealerne i en afstand fra 0 til ca. 160 m fra søen skråner med ca. 15 grader. Søbredden langs det skrånende areal måler ca. 75 m. I denne sag vurderede forvaltningen, at der var behov for tiltag på baggrund af den store hældning over et stort areal ned mod søen. I udkastet til miljøgodkendelse var det derfor skrevet ind, at der skulle etableres en dyrkningsfri bræmme på 5 m langs ca. 75 m af den nordlige søbred. Fra ansøgerside blev der udtrykt utilfredshed med dette: Vi er meget uforstående over for hvorfor at yderligere 3 m skal holdes dyrkningsfri. Allerede nu er der en 2 m dyrkningsfri bræmme efter gældende lov. Hvorfor skærpes dette krav og hvor er hjemmelen til dette? Efter vores opfattelse er der tale om et ekspropriations lignende krav, som vi finder helt urimeligt. På baggrund af ovenstående indsigelse har forvaltningen undersøgt, i hvilket omfang forskellige tiltag kan forventes at begrænse risikoen for udvaskning af næringsstoffer, samt hvad Miljøklagenævnets praksis er på området. Forvaltningen har på denne baggrund ændret forslaget til vilkår og ønsker, at Teknik- og Miljøudvalget tager stilling til, i hvilket omfang der skal stilles krav om bræmmer m.v. Figur 1. Skrånende mark ned til sø. Faurshøjvej 16, 5600 Faaborg. Side 3
I en sag om miljøgodkendelse af en husdyrproduktion samt udbringningsarealer efter husdyrlovens 12 for Jordløsevej 41 og 43, 5672 Broby, indgår arealer ned til en A-målsat mose og en sø (se figur 2). Moseområdet består af ca. 50 % næringsfattig, sur mose samt ca. 50 % skov. Arealerne i en afstand fra 0 til ca. 35 m fra mosen skråner med op til ca. 18 grader langs ca. 140 m af mosen. Figur 2. Skrånende mark ned til mose og sø. Jordløsevej 41 og 43, 5672 Broby. Mulige virkemidler Diverse rapporter om emnet nævner flere forskellige virkemidler, der kan anvendes til at begrænse risikoen for udvaskning af jord og næringsstoffer fra risikoarealer. Disse virkemidler går igen i Miljøstyrelsens vejledninger samt i Miljøklagenævnets afgørelser, jf. de efterfølgende afsnit. Dyrkningsfrie randzoner langs vandområdet (forbud mod, at der gødskes, sprøjtes og foretages jordbehandling). Sådanne bræmmer ud over de gældende krav vil kunne opfange en del jord og næringsstoffer, hvis der sker afstrømning fra markerne. Forbud mod udbringning af flydende husdyrgødning på skrånende arealer. Vil reducere risikoen for direkte afstrømning af husdyrgødning, men ikke risikoen for erosion og udvaskning af jord. Krav om at jordbearbejdning sker på tværs af skråninger. Et simpelt tiltag, der til en vis grad begrænser risikoen for erosion. Forbud mod vinterafgrøder på skrånende arealer. Såfremt der dyrkes vinterafgrøder eller jorden ligger bar i vintermånederne, hvor nedbørsmængden er størst, øges risikoen for erosion. Ovenstående virkemidler kan anvendes enkeltvis eller i kombination med hinanden. Side 4
Gældende lovgivning Vandløbsloven stiller krav om dyrkningsfrie bræmmer på 2 m langs de fleste vandløb og søer, jf. vandløbslovens 69: Dyrkning, jordbehandling, plantning, jf. dog 34, terrænændring, anbringelse af hegn, jf. dog 29, og opførelse af bygværker må i landzone ikke foretages i en bræmme på 2 m langs naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer. Bestemmelsen gælder dog ikke for isolerede søer under 100 m 2. I husdyrgødningsbekendtgørelsen er der generelle restriktioner vedrørende udbringning af husdyrgødning, jf. bekendtgørelsens 26, stk. 2: Husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand må ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for, at gødningen, ensilagesaften eller spildevandet strømmer til søer eller vandløb, herunder dræn, ved tøbrud eller regnskyl. Fra 1. august 2009 er ovenstående generelle bestemmelse blevet suppleret af et mere specifikt krav for visse skrånende arealer, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens 26, stk. 3: Flydende husdyrgødning må ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6 ned mod vandløb, søer over 100 m 2 eller fjorde inden for en afstand af 20 m fra vandløbets, søens eller fjordens øverste kant. Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau stiller ikke specifikke krav vedrørende udbringning af husdyrgødning i særlige risikoområder. Sådanne forhold falder ind under husdyrlovens 19, hvor kommunen skal sikre sig, at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, eller 23, der fastslår at kommunen skal varetage hensynet til Beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næringsstofpåvirkning. Ud over ovennævnte lovgivning, skal også EU s habitatdirektiv tages i betragtning. I henhold til habitatbekendtgørelsen, der implementerer habitatdirektivet i dansk lovgivning, kan der ikke gives tilladelse eller godkendelse, hvis det ansøgte kan skade et Natura 2000-område eller kan beskadige eller ødelægge levesteder for arter på habitatdirektivets bilag IV. Vejledninger fra Miljøstyrelsen I vejledningen til husdyrloven står der bl.a.: I vurdering af risiko for overfladeafstrømning fra udbringningsarealerne indgår en vurdering af hvorvidt arealerne er skrånende, er beliggende ned mod vandområder og arealernes fosforbelastning. I områder med særlig risiko for overfladeafstrømning af fosfor kan det være aktuelt at fastsætte krav til arealdriften, fx i form af en udvidelse af den gældende lovfæstede 2-meter bræmme. I vejledningen til husdyrloven står der desuden følgende vedrørende vandløb: Vandløbstilstanden er generelt ikke påvirket af udledningen af næringsstoffer. Derimod kan overfladisk afstrømning af husdyrgødning direkte til vandløb give en væsentlig påvirkning af smådyr og fisk, idet en sådan afstrømning ofte bringer organisk materiale med sig i små mængder, som forbruger ilt ved omsætning. Ved vandløb med høj målsætning, dvs. A eller B, skal man være specielt opmærksom på skrånende arealer ned mod vandløbet, og hvorvidt der fra sådanne arealer er øget risiko for tilførsel af næringsstoffer. Såfremt terrænhældningen ned mod vandløbet er skrånende eller stærkt skrånende, er der stor risiko for overfladisk afstrømning, og arealerne er typisk Side 5
ikke egnet til udbringning med mindre dyrkningsforanstaltninger til afhjælpning heraf iværksættes. Kortoversigt over arealers hældning kan findes på http://miljoeportal.dk. I vurderingen af vandløb skal der ikke alene tages hensyn i forhold til den målsætning, vandløbet har på den aktuelle strækning for udbringning, men også tages hensyn til sårbarheden af de nedstrømsliggende vandløbsstrækninger, søer og kystområder m.v. Krav om reduktion af overfladisk afstrømning eller brinkerosion, som fx etablering af en dyrkningsfri randzone, ud over den obligatoriske 2 meter bræmme, eller krav om ændret køreretning på marken kan med fordel anvendes. Miljøstyrelsen har i en Supplerende vejledning om fastsættelse af yderligere vilkår ( ) vejledt om, hvilke forholdsregler der skal tages med henblik på beskyttelse af bilag IV-arter i forbindelse med husdyrgodkendelser: Der må ikke gives tilladelser m.v., der kan indebære, at yngle- og rasteområder for habitatdirektivets bilag IV-arter beskadiges eller ødelægges, jf. 11 i habitatbekendtgørelsen. Bilag IV-arter omfatter både sjældne arter, hvoraf flere også indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområder, og mere udbredte arter som stor vandsalamander, spidssnudet frø og markfirben, som ofte lever i små naturområder i det åbne land (eksempelvis vandhuller og solåbne tørre græs- og hedearealer). Beskadigelser omfatter direkte fysiske påvirkninger, men kan også omfatte gradvise forringelser af yngle- og rasteområder. Der skal dog kunne påvises en direkte sammenhæng mellem aktiviteten og påvirkningen af yngle- og rasteområdet. Diffus forurening er som hovedregel ikke omfattet af direktivet og den danske implementering. Hvis alle almindelige forudsætninger om udbringningsregler m.v. er opfyldt (for eksempel i en sag om udvidelse af et husdyrbrug), og der ikke kan konstateres en direkte tilledning af næringssalte, der ligger ud over, hvad der normalt kan forventes fra et markareal, vil en sådan påvirkning således normalt være tilladt. ( ) Et eksempel på, hvor der kan være tale om en direkte påvirkning, er hvor næringsstoffer direkte flyder ned til en sø eller falder ned på et areal, med en eller flere bilag IV-arter, og hvor naturkvaliteten af det pågældende område er afhængig af, at der ikke sker yderligere tilførsel med næringsstoffer. Stor vandsalamander, spidssnudet frø og springfrø er opført på habitatdirektivets bilag IV og alle tre arter er vidt udbredt i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vandhuller i det åbne land kan udgøre ynglepladser for alle tre arter, og de er følsomme over for overgødskning af vandhullerne, jf. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning fra Danmarks Miljøundersøgelser. Afgørelser fra Miljøklagenævnet Miljøklagenævnet har i afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven (i klagesager over miljøgodkendelser af husdyrbrug meddelt før 2007) i flere tilfælde stillet vilkår vedrørende etablering af dyrkningsfrie bræmmer og andre foranstaltninger. Jurist Mads Kobberø har kommenteret to af disse afgørelser: 147. 14.01.10 MKN-104-00059 Vilkår om bræmmer Stadfæstelse af godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1, til en kyllingeproduktion på 235 DE med udbringningsarealer enten inden for eller i oplandet til Natura 2000-områder. Afgørelsen er en ud af en række afgørelser Side 6
efter miljøbeskyttelsesloven, hvor Miljøklagenævnet vælger at reparere på kommunernes afgørelser ved selv at ændre og tilføje vilkår. Ud fra betragtninger om habitatbeskyttelse og med henvisning til Waddenzeedommen tilføjer Miljøklagenævnet blandt andet et vilkår om 10-meter bræmmer langs dele af vandløb på ejede og forpagtede arealer. I bræmmerne må der hverken gødskes, sprøjtes, foretages jordbehandling eller køres med maskiner. Som begrundelse anføres det, at de pågældende vandløb afvander til sårbare Natura 2000-områder, som ligger i kort afstand fra vandløbene, og at udbringningsarealerne er udpeget som lavbundsarealer. Afgørelsen viser, hvad, Miljøklagenævnet mener, kan begrunde vilkår om bræmmer i godkendelser efter miljøbeskyttelsesloven. Vi ved endnu ikke, hvordan Miljøklagenævnet forholder sig til vilkår om bræmmer i godkendelser efter husdyrbrugloven. 149. 21.01.2010 MKN-104-00061 Vilkår om bræmmer Stadfæstelse af miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven af en slagtesvineproduktion på 249 DE. Miljøklagenævnet foretager ændringer og tilføjelser af vilkår af hensyn til habitatområde. Med henblik på habitatbeskyttelse tilføjer Miljøklagenævnet blandt andet nye vilkår om 100 meter dyrkningsfri randzone mod et vandløb i Natura 2000-område og 10 meter dyrkningsfri randzone mod vandløb, der afvander til Natura 2000- område. Disse randzoner betyder, at mindst 2 ha udbringningsarealer må tages ud af drift. Ved tilføjelse af vilkår om 100 meter dyrkningsfri randzone til Natura 2000- område har Miljøklagenævnet lagt vægt på tilstanden i det internationale naturbeskyttede område, påvirkningen af området med næringsstoffer fra overfladestrømning, udbringningsarealets nærhed til næringsstoffølsomme naturtyper inden for Natura 2000-områder, udbringningsarealets hældningsgrad, omfanget af arealet, og at der var tale om et område med potentiel erosionsrisiko. I sin vurdering har Miljøklagenævnet tillagt forsigtighedsprincippet betydning, det fremgår af følgende passus: Med det nuværende vidensgrundlag er der således ikke belæg for at antage, at en bræmme på 10 m er tilstrækkelig til at imødegå risikoen for overfladestrømning Som under pkt. 147 må det bemærkes, at afgørelsen alene viser, at Miljøklagenævnet mener, der kan stilles vilkår om bræmmer i godkendelser efter miljøbeskyttelsesloven, og ikke hvordan de forholder sig efter husdyrbrugloven. I den sidstnævnte afgørelse, stilles der uden for Natura 2000-området som nævnt vilkår om en dyrkningsfri bræmme på 10 m langs et vandløb. Herudover stilles også krav om, at vintersæd fremover skal udelukkes, og at al jordbearbejdning skal ske på tværs af skråninger i en afstand af 40 m fra den dyrkningsfrie bræmme. Indstilling Det er forvaltningens opfattelse, at der i sager, hvor der vurderes at være en konkret risiko for overfladeafstrøming til vandmiljøet, bør stilles vilkår, der reducerer denne risiko. Vilkårene bør afpasses den konkrete situation og stilles ud fra en samlet vurdering af bl.a.: - Markarealets karakter (størrelsen af hældningen, størrelsen af det hældende areal, om der evt. er tale om et lavbundsareal). - Vandområdets type (vandløb/sø/mose), målsætning og sårbarhed, om det kan være levested for bilag IV-arter m.v. - Sårbarhed og målsætning for slutrecipienten. Side 7
Som regel vil skærpede vilkår kun være aktuelle, hvor der er tale om arealer med en hældning over 6 grader ned til et vandområde, eller hvor der er tale om lavbundsarealer langs vandløb. Fagchefen for fagsekretariatet Teknik indstiller: 1) at der i sagen om miljøgodkendelse af udbringningsarealer under Faurshøjvej 16, 5600 Faaborg, stilles vilkår om - etablering af en randzone på 10 m fra søens øverste kant, hvor der ikke må gødskes, sprøjtes eller foretages jordbehandling, - at al jordbearbejdning på skråningen ned mod søen sker parallelt med højdekurverne, og - at der ikke må dyrkes vinterafgrøder på skråningen ned mod søen. 2) at der i sagen om miljøgodkendelse af husdyrbrug og udbringningsarealer under Jordløsevej 41 og 43, 5672 Broby, stilles vilkår om - etablering af en randzone på 10 m langs nordsiden af mosen, hvor der ikke må gødskes, sprøjtes eller foretages jordbehandling, - at al jordbearbejdning på skråningen ned mod mosen skal ske parallelt med højdekurverne, og - at der ikke må dyrkes vinterafgrøder på skråningen ned mod mosen. 3) at der i fremtidige, lignende sager stilles vilkår i omtrent samme omfang som i sagerne Faurshøjvej 16 og Jordløsevej 41 og 43, hvor vilkårene tilpasses forholdene i den konkrete sag. Side 8