Mennesket som den nye Gud?

AT synopsis, november 2008 Fag: samfundsfag, religion og engelsk Fremtiden visioner og forudsigelser Mennesket som den nye Gud? af Rikke Meier, Brian Sønderskov, Anders Wind og Mikkel Pedersen 1

1. Indledning og problemformulering Går man tilbage i tiden, så har religion i det traditionsbundne samfund spillet en betydelig rolle for menneskets identitet og forståelse af både sig selv og omverden. Kristendommen dannede grundlaget for menneskets verdensforståelse og definerede for individet, hvad der var rigtigt eller forkert og godt eller ondt. I dag er religionens rolle aftaget betydeligt i hvert fald i den vestlige verden. De gamle traditioner har mistet deres betydning, og med globaliseringen er de værdier, der tidligere blev antaget som selvfølgelige, blevet udfordret af andre kulturers værdisæt. Dette rejser en række spørgsmål: hvad betyder disse ændringer for mennesket? Hvorfra henter mennesket sine værdier i fremtiden? Og hvilken rolle kommer religion til at spille her? Der tages her afsæt netop i denne undren, og der vil mere præcist arbejdes ud fra følgende problemformulering: På baggrund af Giddens teori om det senmoderne samfund vil vi undersøge, hvilken rolle religion/religiøsitet kommer til at spille i fremtiden. Problemformuleringen vil i denne synopsis besvares under inddragelse af fagene samfundsfag, religion og engelsk, der ud fra forskellige teorier, metoder og tilgange vil bidrage til at belyse problemformuleringen fra netop deres unikke vinkel. Som en operationalisering af problemformuleringen er udarbejdet følgende mere konkrete problemstillinger eller underspørgsmål: A) Hvordan beskriver Giddens det senmoderne samfund og hvilke forudsigelser kommer han med på baggrund af denne beskrivelse? B) Kan man finde statistisk belæg for Giddens forudsigelser? C) Hvilke religiøse udtryk åbner Giddens teori for? D) Hvorledes kommer det ovenfor gennemgåede til udtryk i kulturproduktionen, eksemplificeret ved American Psycho/Patrick Bateman. 2. Metode Der vil i opgaven inddrages metoder fra tre fag, nemlig samfundsfag, religion og engelsk. Disse fag fordeler sig på to fakulteter, nemlig det samfundsvidenskabelige og det humanistiske. Ser man først på den samfundsvidenskabelige metode, så bærer denne præg af, at man som objekt for sine studier netop har mennesker. Samfundsvidenskabs empiri er de mange strukturer og elementer, som menneskelige fællesskaber består af. Således undersøger man en kompleks virkelighed, hvor mange forskellige forhold kan virke ind. I den samfundsfaglige sociologi gøres dette overordnet på to måder. Den første er den kvantitative metode, hvor man gennem anvendelse af fx spørgeskemaer har mulighed for at opnå viden om et socialt fænomens udbredelse og fordeling i 2

fx den danske befolkning (hyppighed, fordeling på køn/klasse/alder osv.). Ud fra dette data har man så mulighed for at opdage nogle sammenhænge og alt efter dataets reliabilitet og validitet generalisere fra empirien til en mere generel teori. Den anden er den kvalitative metode, der ikke er rettet imod generaliseringer, men i stedet en dybdeforståelse af et fænomen. Man arbejder her med især interviews, men også feltarbejde og observationer. Formålet med denne metode er som nævnt forståelse, og i sociologien anvendes interviews dels som grundlag for teoridannelse, men oftere som idealtypiske eksempler i forhold til teoretiske påstande. Humaniora betyder de mere menneskelige ting modsat realia (naturvidenskaben), der betyder de virkelige ting. Humanioras centrale emne er mennesket og dets frembringelser. Det er mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen, der er genstand for en hvilken som helst videnskabelig undersøgelse inden for humaniora. Humanioras empiri kan deles i det ukonkrete og det konkrete. Det ukonkrete er menneskets tanker, ytringer, handlinger, idéer og følelser. Og det konkrete er menneskets produkter, såsom sprog, skrifter, kunstværker, redskaber, bygninger, tøj med mere. Humanioras metode kan overordnet deles i to. Den første er hermeneutikken, der betyder fortolkning, hvor udgangspunktet er, at menneskelige handlinger kan forklares ved at forstå meningen bag handlingerne. Forståelsen opnås ved at fortolke, dvs. fortolkningen fører frem til en almen og gyldig forståelse af f.eks. en tekst. Fortolkningen bygger på den viden og forståelse, man har i forvejen, kaldet forforståelsen. For at opnå forståelse skal man således fortolke og til fortolkningen bruger man sin forforståelse, som man har erhvervet ved tidligere fortolkninger for at forstå. Dette kaldes den hermeneutiske spiral, hvor man ved hver forståelse opnår en ny forforståelse, der kan føre til en ny fortolkning. Den anden metode er kildekritikken, hvor humanisten i sin behandling af empirien er sig bevidst at hun er et subjekt, som i sine spørgsmål til kilden er med til at præge den viden, der kommer ud af undersøgelsen. 3. Konklusioner Hermed er der redegjort for de to fakulteters metode. I det følgende vil konklusionerne fra undersøgelsen af de fire problemstillinger blive gennemgået. A) Hvordan beskriver Giddens det senmoderne samfund og hvilke forudsigelser kommer han med på baggrund af denne beskrivelse? Giddens beskriver det senmoderne samfund som præget af en utrolig samfundsmæssig dynamik, hvor især tre forhold kendetegner de samfundsmæssige forandringer. For det første er senmoderniteten kendetegnet ved en adskillelse af tid og rum. Hvor man i det traditionelle samfund var bundet til det sted, hvor man boede, så har man i det senmoderne samfund som følge af nye transportmidler og udviklingen af moderne kommunikationsmidler (IKT) nedbrudt afstandene og man er derigennem blevet uafhængig af rummet. Yderligere er der sket en udlejring af sociale relationer, hvor disse løsrives fra hverdagslivet og overføres til abstrakte systemer. 3

Endelig er der opstået en øget refleksivitet. Som følge af moderniseringsprocessens aftraditionalisering er individet efterladt uden ydre rettesnore. Man stiller spørgsmålstegn ved alt og tager ikke noget for gode varer. Traditionerne og her også religionen accepteres ikke uden videre. I en verden, hvor traditionerne smuldrer, og hvor familie, kultur, livsmønstre og religion forandres grundlæggende, ser Giddens to overvejende tendenser mht. individets forsøg på at skabe en ny mening. I det enogtyvende århundrede vil kampen komme til at stå mellem fundamentalisme og kosmopolitisk tolerance. I en globaliseret verden er vi alle regelmæssigt i kontakt med folk der tænker og lever anderledes end os selv. Kosmopolitterne tager imod denne kulturelle kompleksitet med åbne arme. Fundamentalisterne finder den urovækkende og farlig. Hvad enten det handler om religion, etnisk identitet eller nationalisme, søger de tilflugt i en fornyet og renset tradition og ofte i vold. Hermed åbner Giddens altså for, at der i fremtiden vil være to dominerende religiøse udtryk: det kosmopolitiske, hvor det religiøse bliver noget personligt og oplevelsesorienteret, og den enkeltes religiøsitet er gyldig ikke ud fra traditionens argumenter, men som følge af individets refleksion over dens nytte. Og det fundamentalistiske udtryk, hvor man forsøger at vende senmoderniteten ryggen og gå tilbage til en verden, hvor traditionerne atter dominerer. B) Kan man finde statistisk belæg for Giddens forudsigelser? I denne undersøgelse af Giddens forudsigelser, er der anvendt statistisk materiale fra forskellige steder, fx kristeligt dagblad, Kirkeministeriet og RAMP (Religiøs og moralsk pluralisme). Dette materiale er udarbejdet og indsamlet af anerkendte analyseinstitutter, hvorfor man må vurdere, at reliabilitet og validitet er høj. På baggrund af disse statistikker kan man konkludere, at den traditionelle religion i Danmark ikke fylder stort. Ser man først på kirkegang, så er det under 10 % af befolkningen, der går i kirke en eller flere gange på en måned og ca. 50 % af folkekirkens medlemmer besøger kirken mindre end en gang om året. På den anden side benytter ca. 9 %, hvad man kan betegne som mere individorienterede former for religiøsitet, eksempelvis yoga, meditation, terapi osv. Samme billede tegner sig, når man ser på troen. Her tror danskerne ikke længere på den kristne Gud, idet kun 16 % tror på den traditionelle, kristne gudsopfattelse, mens 51 % tror på en spirituel sjæl eller livskraft i modsætning til kirkens personlige Gud. Ser man på andre forhold fx hvad sker der med os efter døden, hvem var Jesus og Treenigheden så bekræftes billedet af, at danskerne ikke længere tror på den traditionelle kristne kirkes budskaber, men i stedet på ting som reinkarnation, en spirituel sjæl osv. Så flere ting indikerer, at man har skiftet fra en mere traditionel kristendom til en mere spirituel og individorienteret religiøsitet, hvor individet er i fokus mere end den kristne Gud/Jesus. Det kunne indikere at det kosmopolitiske, refleksive individs fremkomst også har medført en ny form for religiøsitet. Dette uddybes nærmere i næste afsnit. 4

Ser man på den anden forudsigelse, en stigning i fundamentalismen, så er det vanskeligt at komme med et entydigt svar, da det er vanskeligt at vurdere udefra, hvornår folk er fundamentalister. Men flere ting indikerer, at der finder en bevægelse sted imod en mere traditionel, fundamentalistisk tolkning af religion. Fx ser man blandt unge muslimer (16-24 år) i England, at langt flere af de unge går ind for Sharia-lovgivning (politisk islam) end hos de ældre generationer (37 % mod 28 % af de ældre). Det samme gør sig gældende mht. holdningen til, hvorvidt kvinder skal bære tørklæde, hvor 74 % af de unge mener det (mod 28 % af de ældre). Det samme billede synes at gøre sig gældende blandt kristne (om end ikke så markant). Der synes altså allerede i dag at være statistisk belæg for Giddens påstand om, at religion i fremtiden vil have to udtryk: fundamentalisme eller kosmopolitisk og individorienteret religiøsitet/spiritualitet. C) Hvilke religiøse udtryk åbner Giddens teori for? Vi vil i det følgende se lidt nærmere på de to dominerende religiøse udtryk. I traditionssamfundet var Gud et overtagelsesprojekt, hvor mennesket ureflekteret videreførte den tro og det gudsbillede, traditionen foreskrev. I det moderne samfund var Gud et afviklingsprojekt, hvor mennesket med rationelle forklaringer forsøgte at frigøre sig fra religionen. I dag, i det senmoderne samfund, er Gud et udviklingsprojekt, hvor mennesket forsøger at finde svar på det uforklarlige. Refleksiviteten er dominerende for mennesket i dag og med denne bliver tvivlen et grundvilkår. Denne tvivl kan føre mennesket to veje. Mennesket kan enten blive en religiøs kosmopolit, der sammensætter sin egen personlige sandhed, sin egen personlige Gud ud fra egne behov. Eller mennesket kan komme tvivlen til livs ved at vende tilbage til traditionen og godtage denne sandhed. Det vil sige dyrke fundamentalismen, der som Giddens udtrykker det, er tradition under belejring. Hvis vi først ser på den religiøse kosmopolit, søger han sandheden ikke et sted, men alle steder. Han ser religion som et personligt projekt. Dette kan på den ene side føre til at han sætter sig selv i centrum og stort set ser sig selv som sin egen Gud. På den anden side kan det også føre til New Age forestillingerne om holisme, dvs. ideen om at alting hænger sammen og at intet kan ses adskilt fra en større helhed og monisme dvs. ideen om at alting bagved det hele har det samme udspring eller grundprincip. Hvis vi dernæst ser på fundamentalisme som tradition under belejring, kan der også her ses to poler. I den ene ende har vi fundamentalisten, der ikke blot personligt vil vende tilbage til traditionen, men vil have hele verden med. Og på den anden side har vi fundamentalisten der blandt de mange muligheder har valgt traditionen som sin sandhed, men ikke har behov for at inddrage/omvende andre. 5

D) Hvorledes kommer det ovenfor gennemgåede til udtryk i kulturproduktionen, eksemplificeret ved American Psycho s Patrick Bateman. American Psycho og ikke mindst romanens hovedkarakterer Bateman er valgt som udtryk for ovenstående teorier, da romanen og hovedkarakterens kontroversielle natur må siges at være et eksempel i den engelsksprogede kulturproduktion på netop de omtalte teorier. Romanen giver derfor også en mulighed for at kæde den litteraturorienterede humanistiske fortolkningsmetode sammen med en samfundsvidenskabelig teori. Bateman er fanget i spændet mellem kampen for sin egen overlevelse og kampen for den fundamentalistiske tilbagevenden til traditionerne. Han kæmper sin egen kamp mod både sig selv såvel som mod sin omverden. Batemans religøsitet er den ultimative individualistiske religiøsitet, hvor han ser sig selv som en gud i en materialistisk verden, hvor den med det flotteste visitkort vinder dagens dyst på materielle goder. Religiøsiteten og samfundets værdisæt er forsvundet eller i hvert fald ændret til en individuel tolkning. Bateman kæmper på sin egen måde for denne Gidden ske kosmopolitiske drejning, ved at udrydde de personer der kommer i vejen for hans religiøsitet, for at bruge en sådan betegnelse om hans selvopfattelse. Bateman ofrer igennem sine barbariske bedrifter til sin gud, ham selv. Batemans gudsopfattelse kommer også i spil i forhold til gud som tilgiver. Bl.a. skåner Bateman sin kollega Lewis som en slags forbarmelse, som kun en gud kan udøve. Men som de sidste ord i bogen formuler det, this is not an exit (Ellis, 384). Vi kan som individer ikke komme ud af udviklingen og må som Bateman på en eller anden måde tage konsekvenserne af vores individuelle valg. Samlet Konklusion Samlet set kan det konkluderes at der nu og i fremtiden vil være to dominerende religiøse udtryk. På den ene side er der det kosmopolitiske, hvor det religiøse er noget personligt. Her har den enkelte refleksivt fundet frem til sin egen sandhed, sin egen gud. På den anden side har vi det fundamentalistiske, hvor refleksiviteten forkastes og traditionen anses som den fælles sandhed. Statistikker viser, at danskerne ikke går meget i kirke og at de er åbne for individorienterede former for religiøsitet. Statistikken viser dog også at 81% af danskerne stadig er medlem af den danske folkekirke. Dette kan tolkes på den måde at danskerne tror på kristendommen på deres egen måde. At de ikke tror på de traditionelle dogmer, men, som de situider de er, bruger det fra kristendommen der passer til dem. Samtidig er der en tendens til at især de unge, vores fremtid, forkaster refleksiviteten og vender tilbage til traditionen. Analysen af Patrick Bateman viser at der i kulturproduktioner fra sidst i 1980 erne kunne findes tydelige repræsentanter for den ene pol af Giddens religiøse kosmopolitisme. 6

Perspektivering og forslag til videre undersøgelse Emnet åbner op for en række interessante perspektiver, som det kunne være spændende at undersøge. Således mener vi at en undersøgelse af følgende spørgsmål ville kaste yderligere lys over emnet; - Hvilke andre kulturproduktioner ville kunne kaste lys over emnet og kan der være tale om en tendens inden for kulturlivet? - Hvilken dynamik gør sig gældende indenfor henholdsvis den kosmopolitiske og fundamentalistiske religiøse gren? - Hvilke samfundsstrukturer er bestemmende for hvilken type religiøsitet der bliver den dominerende? - Hvilken rolle spiller Darwinismen i forhold til det religions- eller skabelsessyn, der er fremherskende i dag? Litteraturliste Ahlin, Lars Pilgrim, turist eller flykting Ellis, Bret Easton American Psycho Picador, 1991 Fibiger, Marianne (red.) Religiøs Mangfoldighed Ludvigsen, Lise & Mikkelsen, Poul Storgaard Religion i det senmoderne samfund Systime, 2007 Internet http://www.180grader.dk/nyheder/df-v_lgere_g_r_n_sten_aldrig_i_kirke.php http://www.kristeligt-dagblad.dk/statistik-om-tro-og-kirke http://www.religion.dk/artikel/255332:synspunkt--islam-i-europa--vaekkelse-ellerfremmedgoerelse http://www.km.dk/kirkestatistik.html 7