Kirkehilsen Hong Kong april 2014 Tror du på Gud? - og er det med g eller G? Konfirmander på skibsbesøg Læs om konfirmandundervisningen i Sømandskirken Hong Kong Litteraturkredsen læser Flaubert Værket er valgt, men først i april går vi i gang med det sjove. Vi håber at se dig! Dansk/Svensk gudstjeneste i Kina Præst Maria-Louize Helbo beretter om en dansk/svensk gudstjeneste i Shanghai 1
FADERVOR & FROKOST Savner du også den gode, danske skæreost? Den første søndag i hver måned holdes der dansk gudstjeneste kl. 11:00 i Kwai Chung. Efterfølgende er der dansk frokostbord i Danish Room. Næste gudstjeneste er søndag d. 6. april, hvor konfirmanderne medvirker i gudstjenesten. Tilmelding senest 3/4 danseakc@netvigator.com 6. april 11:00 50 HKD gratis for børn under 12 Danish Room Mariners Club, 2 Container Port Road, Kwai Chung, Hong Kong 2
INDHOLD PRÆSTENS HJØRNE 4 ARTIKLER Tror du på Gud? 8 Dansk/Svensk gudstjeneste i Kina 12 Let mad & Litteratur 14 Konfirmander på skibsbesøg 16 Livet på en container 18 BAGSIDEPOESI 20 Vi folder Flaubert ud Det kan godt være, han ser kedelig ud i sorthvid, men Flauberts roman Madame Bovary er springfyldt med farvestrålende temaer, der stadig diskuteres i dag. Vi håber at se dig i kirkens studiekreds til Let mad & litteratur 14 KONFIRMANDER PÅ SKIBSBESØG Konfirmationsundervisningen er godt i gang i Sømandskirken Hong Kong. Foruden kristendomsundervisningen lærer konfirmanderne også om hverdagen i en Sømandskirke 13 Præst Assistenter Kirkerådsformand Hans Aage Koller Nielsen Maria-Louize Helbo David Skov Direkte 23 67 29 22 67 95 94 28 Telefax 23 66 09 28 Kent Tonsgaard Organist Mobil 94 90 85 62 91 99 10 25 Fanny Lai E-mail E-mail danseahk@netvigator.com 3 danseakc@netvigator.com
Farven blå - et påsketema B lå er frihedens farve og titlen på en efterhånden gammel Kieslowsky film, der har frihed som tema. Det interessante er, at Kieslowsky i filmen fortæller, at frihedens forudsætning er tilgivelse, kærlighed og opstandelse. Dermed bliver filmen en påskefilm, idet påskens drama er lidelsen og døden, men også at kærligheden er stærkere end døden, og at livet genopstår. Utallige steder i filmen vises det, at opstandelsesbudskabet hele tiden og på forskellig måde sætter sig igennem til nyt liv - og nyt liv spirer op af kærligheden. ulykken. Julie vågner forslået på hospitalet og får at vide, at hendes mand og hendes barn er dræbt ved ulykken. Ved begravelsen, som hun kun kan overvære på fjernsynet fra hospitals sengen, bliver det sagt, at ingen kan acceptere det skete. Det kan Julie heller ikke. Det første hun Filmen Blå tager sit gør, da hun kan forlade udgangspunkt i en hverdagshistorie. Julie, som er filmens hovedperson, har afhentet sin mand i lufthavnen, og de er nu sammen med datteren Anna på vej hjem i deres bil. Barnet keder sig på bagsædet, men faderen hospitalsengen, er at fylde munden med piller, men hun kan ikke få sig selv til at synke dem. Hun mener ikke hun har mere at leve for, men er ikke istand til at tage sit eget liv. Efter hun bliver udskrevet fra er i godt humør og fortæller hospitalet, forsøger hun at gøre sig vittigheder. Så pludselig indtræffer 4 fri af det skete ved at slette alle spor og bindinger til fortiden. Hun lader huset tømme for alt indbo og sætter det til salg. Det eneste, hun tager med sig, er en blå glas-uro. Hun lader en god ven tømme mandens kontor og selv tilintetgør hun den store musiksats, som ægtemanden var igang med at komponere over ordene til kærlighedens højsang i 1. korinterbrev 13. Hun flytter til Paris og understreger overfor ejendomsmægleren, at hun ønsker en lejlighed i en ejendom uden børn. Hun tager sit pigenavn igen. Intet skal minde hende om det, der er sket, om smerten og tabet. Hun vil gøre sig fri af det hele. Hun vil ikke have med noget eller nogen at gøre, hun vil intet foretage sig, ikke være forpligtet på noget. Hun lader sig
opsluge af storbyens anomysitet i en lejlighed, der er blottet for udtryk. Det minder nærmest om et fængsel, og det eneste, der peger mod eller minder om frihed, er den blå glasuro, som hun har bragt med sig. Livet trænger sig på Hun bliver opsøgt af en ung mand, der var vidne til den frygtelige ulykke. Han havde samlet et halssmykke med et kors op på ulykkesstedet og vil nu give hende det tilbage. Hun tager sig til halsen og siger, at hun havde glemt smykket og beder den unge mand om at beholde det. Men det er tegnet til, at hun på trods af sine intentioner, ikke kan holde fortiden væk og ikke kan slå kærligheden ihjel. Livet trænger sig på, og hun kan ikke holde det på afstand. Vi ser, hvordan hun - uden at ville det - bliver involveret i sine omgivelser. Hun kan ikke undgå at blive berørt af andre menneskers skæbne. Ved en tilfældighed får hun kendskab til, at hendes mand havde haft sig en elskerinde. Hun kan ikke lade være med at opsøge hende. Elskerinden bærer en sort kjole, om halsen har hun et korshalssmykke og er gravid. Et meget stærkt udtryk for at kærligheden er stærkere end døden, og et nyt liv vil fødes. Julie foreslår selv senere, at barnet skal have mandens navn. Vennen, der tømte ægtemandens kontor opsøger også Julie og fortæller hende, at han havde taget en kopi af den halvfærdige store musiksats over kærlighedens højsang, og han vil prøve på selv at komponere den færdig. Julie protesterer kraftigt og siger, at det havde han ikke rettigheden til, men han fastholder sit standpunkt og siger, at selvom hun vil destruere alt fra sit tidligere liv, kan hun ikke forhindre, at andre komponerer videre på livet. Efterhånden indser Julie, at hun må opgive sit forehavende. For første gang triller tårer ned af hendes kinder. Hun må tage smerten og tabet på sig og leve med sorgen. Først da er hun fri til at leve igen, modtage kærligheden og alt Og hun ser som i et syn, hvordan det er kærligheden, der bærer alt liv... det nye liv, som spirer op alle vegne. Sammen med vennen færdiggør hun den store musiksats, og til tonerne af korsatsen lyder ordene fra kærlighedens højsang - og hun ser som i et syn, hvordan det er troen, håbet og kærligheden, der bærer alt liv. Kærligheden tror alt, håber alt og udholder alt. Kærligheden ældes aldrig. Vi har alle langfredage Man må leve med sin historie og sin fortid på godt og ondt. Man kan ikke bare lade som, det frygtelige aldrig er sket for det er det. Langfredag var virkelighed. Ikke bare den langfredag vi hører om i Det Nye Testamente, men alle langfredagene i vores liv med hinanden og det, der dødt i os, det er også virkelighed. Samtidig må vi ikke overse, at fristelsen til at glemme og fortrænge noget, der rummer smerte og sorg, også kan komme til at betyde afsked med dyrebare og livsbekræftende erindringer. Sådan står vi, når vi mister et menneske vi holder af; ikke bare med et tab, men også med en kostelig skat, der rummer alt det gode, vi fik givet med det menneske. Alt det vi ikke må glemme, men som vi skal bære med os som livsværdier. Påskens tema Julie havde en forestilling om, at hun ville blive fri, hvis hun glemte og løb bort fra sin fortid. Hvis hun lukkede sig inde, og hvis hun undlod at gøre nye bekendtskaber. Men livets og kærlighedens kræfter er stærkere end den tomme skal, hun i sin sorg forsøger at omgive sig med. Vejen til den nye frihed, hun oplevede, var gennem lidelsen og sorgen, men også kærligheden og opstandelsen. Dette er netop påskens tema: hvordan opstandelsens budskab langsomt sætter sig igennem. Først for de forvirrede disciple, der i frygt gemte sig bag lukkede døre i Jerusalem. Siden for alle, der har oplevet en»langfredag«i deres liv. Blå er frihedens farve, men det er også himmelens farve. God påske til alle. HA 5
6
FORÅRSMARKED Sæt kryds i kalenderen lørdag d. 24. maj hvor vi holder Forårsmarked i Kirken i Main Hall, TST Her har du mulighed for at købe et udvalg af dansk mad og dansk slik, men vi sælger også produkter fra danske firmaer som eksempelvis Skagen, Gazelle og Rosendahl! Der vil være tombola for både store og små med mange gevinster, frisklavede hot dogs og kolde øl! Har dit firma også brug for synlighed og kunne tænke sig en stand ved årets forårsmarked, så kontakt Hans Aage på danseahk@netivgator.com eller 9490 8562 og hør mere om betingelserne 7
Tror du på GUD H vilken Gud tror du på? Er Gud noget personligt, unikt og individuelt? Og er det gud med lille g eller stort G? Vi lever mere end nogensinde før i en verden, hvor vi bombarderes med indtryk og opfattelser. Vi præges af vores multikulturelle og multireligiøse omverden på mange flere niveauer end tidligere. Gør det noget? Nej, formentlig ikke. Vores horisont udvides i mødet med det fremmede og anderledes, og det er med til at farve, forme og danne os på nye måder. Alt sammen positivt. Men hvad sker der med vores gudsbillede, når alt andet omkring os er i rørelse? Er det muligt at holde fast i ét gudsbillede eller sker der også en sammensmeltning her? Hvis man skulle lave en undersøgelse med spørgeskemaer og grafer for at finde ud af, hvem Gud er, så ville man ikke få noget entydigt billede, fordi der i menneskers opfattelse af Gud, findes to billeder. Der findes gud med lille g, som er det hjemmelavede og mest dominerende gudsbillede i os, og så findes der Gud med stort G, som er den i biblen åbenbarede Gud, som han lader sig kende for os, men det er alt for sjældent ham, vi tænker på. Det hjemmelavede gudsbillede Oftest er menneskets gudsbillede bundet op på et emotionelt præget, indre gudsbillede. Vores billede af gud her, vil for det meste være præget af vores relation til de signifikante voksne, der har præget os gennem vores opvækst blandt andet vores forældre eller måske mangel på forældreroller. Har man haft en meget streng far, er det ikke unaturligt, at man også forestiller sig gud være meget streng. Gudsbilledet kan også være en projicering af de ting, vi har manglet eller savnet i vores opvækst - med andre ord er det indre, hjemmelavede gudsbillede præget af vores umiddelbare kontekst uden direkte kobling til den åbenbarede Gud. Grunden til, at vores billede af gud bliver farvet af omgivelserne, er, at det er det mest håndgribelige, vi har. Det er vores direkte forestillingsverden. Det er altid nemmere at danne billeder ud fra noget, man har kendskab til, end det er at danne dem på bar bund. gud må vige for GUD Den åbenbarede Gud med stort G er ham, vi kender fra Det Ny Testamente, og grunden til, at han af og til forsvinder i baggrunden til fordel for den hjemmelavede gud, er, at vi kun kender ham gennem fortællinger og udsagn og ofte glemmer at spejle os i fortællingerne, men kun husker udsagnene. I spørgeskemaet ville de fleste måske nok svare, at Gud er kærlig 8
D? og nådig, for det har vi hørt i skolen til Wan Chai og brugte pengene på og i kirken. Tænker vi på den piger og drinks, og dernæst ud og strenge far og den indre gud, svarer fik en fiks bil og til sidst fløj han med vi måske snarer, at vi håber, Gud er helikopter til Macau, lejede en suite kærlig og nådig, men vi er ikke helt på The Venetian, spillede pengene sikre, for vi kender erfaringen af, at op i selskab med sjove mennesker, nogen i hvert fald ikke altid er det. smukke piger og smagfulde drinks. Men hvis vi husker på historierne Men en dag slipper pengene og om Gud og ikke på udsagnene, vil dermed det festlige liv op. Vennerne den barmhjertige Gud forhåbentlig forsvinder sammen med pengene, fremstå tydligere i os og gøre, at og der er end ikke råd til en hjemme-gud må vige pladsen for overnatning i Chung King Mansion. Gud. Sønnen er helt fortabt uden et sted at Accepterer os for dem vi er Tag som eksempel fortællingen i lignelsen om den fortabte søn. Faderen der har to sønner, som begge ved, de en dag skal arve ham. De arbejder begge på hans gård og hjælper til med det hårde arbejde. Den ene søn synes, det er lige lovligt spild af tid, så han beder sin far om at få sin arv på forskud, så han kan komme ud i verden og lave noget andet end gårdarbejde. Skulle vi nu tænke at historien foregik i dag, så fik sønnen her sin arv og strøg straks bo eller være eller et arbejde at få, og til sidst må han spise de rester, rotterne i rendestenen bag restauranterne også kan finde. Så tænker han ved sig selv, at det er der jo ikke meget ved. Her går han og har det værre end grisene hjemme på faderens gård, og det kan vel ikke være rigtigt? Selvom sønnen er flov, ser han ingen anden udvej end at gå tilbage til sin far og bede om et arbejde. Nu kunne man nok godt tro, at faderen var sur over, at arven var spillet og drukket op og at sønnen kom tilbage utaknemlig over det liv, faderen havde tilbudt ham, Gud er ikke en himmelsk politibetjent. Hos Gud er det altid okay ikke at være okay... 9
ikke slog til. Men tværtimod. Da han igen ser sin søn vende hjem, lader han fedekalven slagte og en stor fest stable an, for han er lykkelig over at få sin søn tilbage. Dette er historien om den åbenbarede Gud, om ham der selv slår armene ud og tager imod os i de situationer, hvor vi synes, vi har dummet os allermest. Dette er historien om den kærlige og nådige Gud, der i dåben har gjort os alle til sine børn, og som til hver en tid er parate til igen at modtage os som sådan, selv hvis vi skulle have fortabt os i verdens glæder og fristelser på vejen hjem. Og i en verden, hvor så meget afhænger af os selv og stort ansvar ofte placeres på vores skuldre, kan det være rart at have et holdepunkt, der ikke handler om, hvad vi kan præstere og hvad vi kan, men som i stedet handler om, at vi er accepterede som vi er. Gud er ikke politibetjent For Gud er ikke en himmelsk politibetjent. Hos Gud er det altid okay ikke at være okay. Men vi glemmer ofte de narrative fortællinger om den kærlige Gud, som vi kan spejle os i, og henkaster os i stedet til det indre gudsbillede. Det indre gudsbillede er også det, der siger, at gudsforholdet er på bytte-købmand præmisser, altså årsags-virkningsrelationer. Verden fungerer ofte på denne måde efter princippet noget-for-noget, men sådan er forholdet til den åbenbarede Gud ikke. Han er med os. Han er med os uanset. Men det kræver stort mod, at lade Ham være en del af sit liv. Det kræver stort mod at spejle sig selv og verden i historierne om den åbenbarede Gud. Men det kan betale sig at prøve. Verden er en uforudsigelig labyrint og vores liv er et puslespil, hvor vi ikke kender brikkerne på forhånd eller ved, hvor mange forsøg det vil kræve, før tingene falder på plads eller hvornår nogen rykker rundt på præmisserne. Vi bliver nødt til at leve i tillid til, at livet er godt og at gode ting vil ske for os, og at Gud er nådig og er med os selv i de mørkeste afkroge af livet, hvor al mening omkring os synes opløst. For i lovningen om Guds kærlighed vil der altid være en smule trøst at hente. Så i en verden der i forvejen beror sig utrolig meget på, hvad vi kan sætte to streger under som facit og hvad vi kan sætte vores lid til rent logisk, kan det være vigtigt at bevare troen på nogle af de ting, der ikke kan måles i livet. Kærligheden. Den kan ikke forklares ud fra logiske formler. Håbet. Det er vores individuelle ønsker, der heller ikke passer i en universel graf. Troen. Den er et formidabelt holdepunkt i en verden, hvor alt kan synes at vakle. Og i vores verden, kan vi sagtens vælge at tro på logiske sammenstillinger, der så alligevel modbevises eller viser sig ikke at holde stik. Men at tro på håbet, at tro på nåden, på barmhjertighed, kærlighed og godhed, vil altid give mening, uanset om der kan sættes to streger under eller ej. Så hvilken gud tror du på? ML Sankt Hans og Dansker OL Så nærmer sommeren sig, og det betyder for langt de fleste et lille smut forbi Danmark for at hilse på familien, men det betyder også Sankt Hans. I Sømandskirken tager vi forskud på begivenhederne (for at få flest af jer med), når vi d. 15. juni holder kombineret Dansker OL og Sankt Hans. Vi dyster i 10 discipliner på tværs af landsdelene og slutter af med sang og lanterner på stranden. Sæt kryds i kalenderen. Detaljerne får I i næste Kirkehilsen. 10
Top Chef Ltd. T.C. Deli Shop Your Danish butcher and delicatesse T.C. Deli Shop 10-12 B G/F Hang Hau Village, Tseung Kwan O Tel. 23583232 E-mail: tcdeli@netvigator.com 11
Skandinavisk gudstjeneste M arts måned blev måneden, hvor den danske og den svenske kirke i Kina slog sig sammen og holdt en fælles gudstjeneste På kontoret i Tsim Sha Tsui sidder ikke kun Hans Aage ved sin computer. Ved den anden computer sidder fra tid til anden Svenska Kyrkans præst, Lennart Hammark, eller hans hustru, diakon Lis Hammark. De to driver til sammen Svenska Kyrkans virke i Hong Kong. Men ligesom jeg fra tid til anden rejser til Kina for at betjene danskerne dér, rejser Lennart ligeledes afsted for at betjene svenskerne. Men i modsætning til mine kvartalsvide besøg er Lennart både i Shanghai og Beijing en gang om måneden. Og sådan har det været de sidste 6 år. Så for at gøre brug af nogle af hans gode råd og erfaringer, samt vigtige kinesiske kontakter i de respektive byer, besluttede vi i marts at holde gudstjeneste sammen og indbyde både danskere og svenskere til en fælles gudstjeneste. Et godt samarbejde Da jeg ligesom sneg mig med på svenskernes allerede planlagte gudstjeneste dage, var det klart at gudstjenesten primært blev på svenske præmisser og således krydret med lidt danske indslag både i oplæsning, prædiken og salmer. Men dette gjorde det jo blot til en endnu større oplevelse for mig og for de indbudte danskere. I Shanghai deltog der 20 mennesker i alt, og en fjerdedel af os var danskere. Da bladet her går i trykken samtidig med, at jeg flyver til Beijing, kan jeg ikke sige noget om, hvor mange, der vil støtte projektet der. Men i Shanghai havde vi i hvert fald en hyggelig dag. Både danskere og svenskere måtte spidse ører og koncentrere sig, når det ikke var deres modersmål, der blev talt. Men efterfølgende, da vi hyggede over kaffe, romskildpadder og lakridspiber i haven ved kirken på Hengshan Road, blev der talt godt blandet skandinavisk blandt alle. Og heldigvis var tilbagemeldingerne fra de fremmødte da også, at det havde været en positiv oplevelse, og at det netop var så nærliggende med et skandinavisk samarbejde. Og for mit eget vedkommende, var det også en positiv oplevelse og et dejligt samarbejde med en nordisk kollega. Kinesisk gudstjeneste Dagen efter besluttede vi at gå tilbage til kirken, der foruden at huse nogle internationale kristne menigheder, primært huser de kristne kinesiske menigheder og holder gudstjeneste for dem. Så Lennart inviterede mig til at deltage i en af disse gudstjenester og med lovning om simultantolkning udnervejs, tænkte jeg, at det 12
Der går nok noget tid, før vi ser samme antal deltagere til en gudstjeneste i stor løbet af en dag, for at alle kunne nå dansk regi, men oplevelse. Og rigtig nok. Med de 20 at være med. Imponerende! Der går vi kunne samle dagen før til en nok noget tid, før vi ser samme antal det var rart på en hyggelig og intim gudstjeneste i deltagere til en gudstjeneste i dansk weekend at opleve kirken, så det nu helt anderledes ud regi, men det var rart på en weekend to helt forskellige med 2500 deltagere, fordelt ikke at kun på selve kirkerummet og dets gudstjenester den svensk/danske balkonner men rundt i samtlige at og den kinesiske og således have den svensk/danske kirkens tilbygninger, korridorer og lidt nye tanker med i bagagen til øvrige arealer, hvor de forsamlede projektet omkring den danske kirke og den kinesiske kunne i Kina. naturligvis ville følge storskærm, blive med fjernsyn en enten eller via alene opleve to bliver dansk lørdag d. 3. maj. oplevet noget konfirmationsgudstjeneste lignende. Jo, det skulle da lige være, ML Tine Lindhart, den nye biskop over med en pakket domkirke i Odense og TV transmission rundt til landets stuer. Men det var jo en exceptionel begivenhed. Her var der tale om en søndags- gudstjeneste i Shanghai. Og ikke nok med det, kunne Lennart og således have lidt nye tanker med i bagagen til projektet omkring Kina... Fyens Stift, som var en stor cermoni almindelig gudstjenester den danske kirke i da jeg deltog ved bispevielsen af ganske forskellige Næste gudstjeneste i Shanghai lydtransmission. Aldrig har jeg i kirkeliv helt også fortælle, at de med 9000 medlemmer af kristne kinesere i kirken, rent faktisk måtte holde 3 gudstjenester i 13
Let mad & litteratur De næste par måneder leger vi bogorme, når vi i studiekredsen går i dybden med verdens første, realistiske roman, Madame Bovary. Vi læser første del til næste gang, så du kan stadig nå at være med helt fra begyndelsen... P å intromødet til Let mad & litteratur, blev det på bedste demokratiske vis besluttet, at vi i de kommende måneder skal beskæftige os med Gustave Flauberts klassiker, Madame Bovary. Romanen, der omhandler Emma Bovarys provinsliv og ægteskab, er i bred forstand defineret som den første, realistiske roman. I Frankrig blev der lagt sag an mod Flaubert, idet hans detaljerede skildring af Emmas frustrationer og handlinger blev anset som en skændsel mod den offentlige moral. Flaubert kom dog helskindet igennem retssagen, og Madame Bovary opnåede om muligt endnu mere popularitet efter retssagen. Alle i Paris ville høre om den amoralske Emma Bovary. Realisme & romantik Realismen som kunstperiode blev ikke skabt på én dag. I overgangen mellem den romantiske litteratur, der søgte væk fra det hårde arbejdsliv og de mange krige, og realismen, der netop fokuserede på det barske hverdagsliv, opstod der en blandingslitteratur, hvor forfattere som eksempelvis Stendahl og Hugo forsøgte at pakke hverdagen ind i et romantisk skær. I Madame Bovary er der derimod et klart opgør med romantikken: Emma er fanget i romantikkens idealer om evig kærlighed, store fester og ædle mænd. Men virkeligheden er en anden, og Emma lider under dette, mens hun samtidig holder vejret og håber på, at lykken kommer riddende til provinsbyen Yonville. Forholdet mellem realisme og romantik er fuldstændig essentielt i forståelsen af Flauberts indflydelse på vor tids litteratur. Med sit fokus på mennesket som det er og ikke, hvordan det bør være, har han skrevet en roman, der kan læses igen og igen, og her - 150 år efter - er hans beskrivelser af Emma stadig så levende, at man føler, at hun er fra vor egen tid. Det er netop Emmas forhold til virkeligheden - til Let mad & litteratur afholdes i Danish Room. Første gang er mandag d. 7. april kl 19:30. Her står vi for mad, drikke og lidt kaffe, mens vi snakker om romanen, dens samtid og dens aktualitet i dag. 14
Join us for the following events in April: Tuesday 8 th April: How to Link Strategy and Leadership: The Mission Hills Case Do you want to become better at developing and implementing your company s strategy? Do you want to be a more strategic thinker and effective leader? Join Ivey Professor Mary Crossan for an interactive case discussion as we explore the critical connection between strategy and leadership with the Mission Hills case. Friday 11 th April: Nordic Friday Lunch at FINDS The concept is simple bring your friends and colleagues and come enjoy a delicious Nordic style lunch while meeting and networking with members of the Nordic Chambers. For more information and a full list of events, please visit our website: www.dcc.hk The Danish Chamber of Commerce is the nucleus of the Danish business community in Hong Kong, with the purpose of identifying, examining and being the discussion forum for all business related matters impacting our members. These include but are not limited to economic, social and environmental issues. We facilitate networking within our own community and provide a link to the greater international community in Hong Kong, in an effort to expedite the exchange of relevant information and experience, hoping to make Hong Kong business life a little bit easier for all! We work actively to improve ties between Hong Kong and Denmark, both on a corporate and individual level, and are constantly networking with the Hong Kong Authorities in order to maintain an active presence for and when our members need a dialogue with the Government. By joining the DCC you will be supporting these efforts, while ensuring that the Danish spirit and uniqueness are being leveraged for all with an interest in promoting the Danish way, Danes and Danish companies. Danish Chamber of Commerce Hong Kong Tel: 2851 3007 E-mail: dcc@dcc.hk Website: www.dcc.hk 15
Konfirmander på skibsbesøg A t gå til konfirmationsforberedelse i Sømandskirken Hong skibsbesøg Kong består naturligvis af mange af de samme traditioner, Sømandskirkens hverdag. som vi kender dem fra Danmark, men konfirmanderne får også et indblik i Sømandskirkens alternative hverdag en vigtig del af Her i marts måned ankom Mærsk Mc-Kinney Møller, som er verdens største containerskib, og Konfirmandundervisningen består bekendelsen og fadervor, som de dette var en god chance for at tage først og fremmest af en slags selv konfirmanderne (+ nysgerrige kon- kristendomsundervisning konfirmationen. med temaer fra både det gamle og nye skal fremsige ved firmandfædre) med på skibsbesøg En del af undervisningen er for at dels at se det store skib, men også, at konfirmanderne skal have også for at give et indtryk af, hvad undervisning om gudstjenesten og et indblik Sømandskirken salmer, testamente. Der og konfirmanderne gives også i Sømandskirkens blandt arbejder selvfølgelig skal dagligdag og alle de aktiviteter, der med. Som vi så mange gange har lære tros- sker i ugens løb. Og her er skrevet om i Kirkehilsen, så består 16
Besætningen på verdens største containerskib, Mærsk Mc-Kinney Møller, gav sig god tid til at vise konfirmanderne Luis og Anne Sophie rundt. Her ses de sammen med kaptajn Niels Vestergaard Pedersen, der netop har færdiggjort en legomodel af skibet. vores arbejde af en masse blandet. imponerende. Vi var så heldige, at vi skibets besætning for deres store Denne gang skulle vi dog hverken blev gæstfrihed. bringe Vestergaard Pedersen op på hans filmlærreder, bingogaver, inviteret af Han kaptajn Niels basketballs, DVD er, kameraer eller kontor. andet sjov ombord. I stedet kom vi færdigbygget en model af skibet i med friske aviser og billeder fra Lego - en kompleks konstruktion. skibets Maiden Call i Hong Kong, Derefter som vi selv havde taget, eftersom rundvisning på det kæmpestore Sømandskirken var inviteret med til skib lige fra den høje bro,»monkey den festlige lejlighed. island«, til det dybe maskinrum. fik havde vi en netop fornem Mærsk Mc-Kinney Møller var Det var en stor oplevelse for os alle, den første af Triple-E-skibene som og der skal lyde en stor tak til Niels blev bygget, og den er på alle måder Vestergaard Pedersen 17 og hele HA
Livet på en D er et par enkelte mindre ulemper ved arbejdet nede på havnen, når man til tider lider af akut skræk for dødsulykker samt lettere højdeskræk Når skibene på havnen skal besøges, foregår det på en heftig arbejdplads, hvor der med store kraner flyttes tonstunge containere. Og selvom chancen for, at en container skulle falde af kranen og knuse alt under sig, er vældig lille, er det ikke usandsynligt. Desuden behøver det Derudover er nogle af skibene i kategorien verdens største container -skibe, her tænker jeg ikke på de nye Triple-E, der har været søde nok til at halvere landgangen, så man kommer ombord lidt længere nede i skibet. Nej, jeg tænker særligt på E- skibene, der med sine 79 trappetrin slet ikke være containeren, der op af og til virker noget falder ned og forvolder ulykke. Det er alt rigeligt for en lille skrue at angsprovokerende. Især hvis de for eksempel ikke er lastede særlig falde ned fra så stor en højde og meget, hvilket resulterer i, at dermed gøre sig skyldig i stor skade. landgangen står lodret på skibet, og man nærmest skal klamre sig til rælingen og klatre op. Bedre bliver det ikke af, at den nogle gange er så høj, at den ikke når kajen. Så hænger landgangen ud over vandet, og man skal tage et ordentligt skridt for overhovedet at nå op på landgangens første trin. Det er her, jeg særligt mærker, hvor hjertet sidder og at pulsen virker. Kineseren på containeren Så da jeg ombord på Margrethe Mærsk til min store forundring ud af kaptajnens vindue på næstøverste dæk pludselig opdagede en lille kinesermand med hjelm kravle 18
Containeren, som netop er blevet gjort fri af arbejderen på containerne, bliver af kranen løftet over hans hoved. Det sætter gang i ens angstperspektiv, når man ser flere tons svæve over en anden mands hoved i godt halvtres meters højde! rundt på de øverste containere, mens kranen susede over hovedet på ham fuldt lastet, fik jeg for alvor svedige hænder. Det viser sig nemlig, at dette er hans job, og hver gang vi ser en kran flytte containere fra et skib, vil der stå en lille mand oppe på skibet og løsne hver container, så kranen kan samle dem op. Hvis man nu undrer sig over, hvordan den lille mand, kommer op på toppen af skibets containere, så kan jeg nemt oplyse, at han desværre hopper ombord på selv samme kran og hejses op på toppen. Så synes turen op af trapperne pludselig ikke længere helt så slem. Alene synet af ham oppe i højderne, var nok til, at jeg kunne få det dårligt. Kiggede man ud af kaptajnens vindue, kunne man nemlig se, at lige til højre for det arbejde han udførte med at løsne containerne, var der frit fald på en dybde af hele skibets lodrette indretning. Og den lille mand havde ingen steder fæstnet sig med en sikkerhedsline eller andre sikerhedsforanstaltninger. Det var ikke rart at se. Bedre blev det naturligvis ikke af, at så snart kranen havde suget en container til sig, løftede den den ganske uden betænkning hen over hovedet på den lille mand, hvis hjelm formentlig ikke ville gøre nogen forskel, hvis noget gik galt. Med denne helt nye nær-døds oplevelse i et arbejde, der heldigvis ikke var mit, satte det lidt tingene i perspektiv, og jeg tænker at så længe jeg slipper for at bakse rundt på toppen af containerne, så kan jeg nok godt overleve de 79 trin op i fremtiden. Det er trods alt the lesser evil. ML så længe jeg slipper for at bakse rundt på toppen af containerne, så kan jeg nok godt overleve de 79 trin op i fremtiden. Det er trods alt the lesser evil... 19
B A G S I D E P O E S I EMIL AARESTRUP Paa Sneen Emil Aarestrup er essensen af klichétankerne om en rigtig kunster: misforstået i sin egen tid. Faktisk skyldes det udelukkende Søren Kierkegaards venskab, at en digtsamling så dagens lys - en samling, der kun blev solgt i 40 eksemplarer, og som blev mødt af skarp kritik blandt datidens anmeldere. At han i dag anses som en af de absolut største digtere i dansk litteratur, er derfor en succes, som han aldrig selv nåede at føle. Carl Ludvig Emil Aarestrup blev født i 1800 og arbejdede som læge det meste af sit liv. Selvom han levede et spændende liv med mange interessante bekendte, er der ikke meget litterært at berette, siden han først slog igennem efter sin død. Her blev han til gengæld hyldet for sin pikante romantik eller romantismen, som det også kaldes. Aarestrups digte blev skrevet under det, vi definerer som senromantikken, men selvom digtene også omhandler naturen (et romantisk motiv), så er det, der gør Aarestrups digte interessante, den pikante og erotiske vinkel, han lægger på sine fortællinger om især kvinder og kvinders ejendele. Et eksempel er besættelsen af strømperne i digtet Til Nanna, eller måden han anser kvinden som et trofæ, der skal vindes, i digtet Nordexpeditionen. Aarestrups mest kendte digt er Angst, der i sine to strofer beskriver den forfærdelige følelse af ikke at vide, hvornår man skal herfra. Et andet digt, der om noget opsummerer Aarestrups pikante lyrik er Paa Sneen. Læg eksempelvis mærke til, hvad det er, der sker i skyggespillet. Emil Aarestrup døde i 1858. Hen over Torv og Gade, Hvor Sneen laae, den hvide, Belyst af Nattens Maane, Jeg saae dig hastig skride. I eventyrlig Skjønhed, Krystalklar, straalte Staden, Og som et magisk Luftsyn Blændede Slotsfaçaden. Om dine Hænder vandt sig Muffen, den lykkelige, Og om dit Knæ jeg hørte Den glatte Silke skrige. Dit Aandepust, usynligt Ellers som Rosenduften, Nu strømte gjennem Sløret En Sølvsky ud i Luften. Sig syngende lod Sneen Af dine Fødder trykke, Og paa det bløde Teppe Henflagrede din Skygge. Jeg saae den hastigt svæve Over den glimmerhvide, Ætherisk-rene Flade - En anden ved dens Side. Det var min egen Skygge! Den skyndte sig utrolig - Jeg havde aldrig seet den Saa langstrakt og urolig. Den nærmed sig forvirret - Den lod det er det Sande - Sit eget sorte Væsen Med dit sig kjælent blande. De svulmede Canova Ei bedre Grupper skabte - Imellem blev de borte, Naar Maanens Lys sig tabte. DANSK SØMANDSKIRKE HONG KONG Mariners Club 11 Middle Road, Tsim Sha Tsui, Hong Kong Danish Room Mariners Club, 2 Container Port Road, Kwai Chung, Hong Kong Og kom igjen tilsyne I Stillinger o Lykke, Mit Kjød og Blod maa savne, Men opnaaes af min Skygge! 1838 www.soemandskirken.org Facebook Den Danske Sømandskirke i Hong Kong Sømandskirken er tilknyttet Den Danske Folkekirke 20 gennem Dansk Sømands og Udlandskirker (DSUK)