Referat Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget

Referat Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: Tirsdag den 09. september 2014 Mødetidspunkt: Kl. 16:20 Sluttidspunkt: Kl. 18:45 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Inviterede: kl. 16.00-16.20 Tommy Frost, Movia - orientering om høring om liinjefordeling af busdrift Medlemmer: Johannes Hecht-Nielsen (V) Anders Drachmann (C) John Calberg (C) Morten Westergaard (C) Gitte Kondrup (A) Peter Poulsen (A) Haldis Glerfoss (Ø) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden...2 02. Høring om linjefordeling af busdrift...3 03. Forslag til bebyggelse på Gl. Strandvej 195 A-B i Espergærde....6 04. Forslag til delegationsplan for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget...7 05. Opførelse af enfamiliehus på Gammel Strandvej 205A, Espergærde...11 06. Benyttelse af helårsbolig til fritidsformål (flexbolig), Søndre Strandvej 60B, Helsingør...15 07. Ressource- og affaldsplan 2015-2024...18 08. Anlægsregnskab for indscanning af byggesagsarkivet...22 09. Byggesagsstatistik/branding af byggesager - orientering...24 10. Afgørelser i Statsforvaltning Hovedstaden, Natur - og Miljøklagenævnet, Ombudsmanden, m. fl...27 11. Tandlægers rensning af spildevand med kviksølv - orientering...31 12. Orientering fra Center for Teknik, Miljø og Klima og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling...33 13. Kommende sager...34 14. Eventuelt...35 Bilagsliste...36

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 2 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/7634 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-09-2014 Godkendt.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 3 02. Høring om linjefordeling af busdrift Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/10981 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Høringsbrev om linjefordeling Helsingør Kommune Høringnotat om ny linjefordeling Hovedstaden Forslag til høringssvar Indledning/Baggrund Folketinget har 11. juni 2014 vedtaget ændringer af Lov om Trafikselskaber, som blandt andet medfører, at kommunerne skal afgive ansvaret for linjer med regional betydning til regionerne, at der indføres en ny lovbestemt finansieringsmodel, samt at kommunerne skal bidrage til finansieringen af trafikselskabets administrative udgifter. I bemærkningerne til loven er lagt op til, at regionerne udover de nuværende regionalt finansierede buslinjer overtager trafikbestilleransvaret for S-, R- og N-busser, idet disse linjer antages at varetage regionale betjeningsopgaver. Trafikselskabet skal efter loven efter forhandling med kommuner og regioner beslutte hvilke buslinjer, der udgør det regionale busnet, som fra 2016 skal bestilles og betales af regionerne. På denne baggrund har Movia udsendt høringsbrev og notat, (bilag) om konsekvenserne heraf, som er sendt i høring hos kommunerne frem til 15. september 2014. Der forelægges forslag til høringssvar, bilag 3. Retsgrundlag Lov om ændring af Lov om Trafikselskaber vedtaget 11. juni 2014. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Lovforslaget indeholder ændringer på tre hovedområder: 1. Den nye finansieringsmodel medfører, at der sker en økonomisk omfordeling mellem kommuner inden for Region Hovedstaden, men ikke mellem kommuner og Region Hovedstaden. 2. Region Hovedstaden overtager ansvaret for en større andel af de gennemgående buslinjer af regionalbetydning. Det vil sige S-, R- og N-busser. 3. Kommunerne skal bidrage til finansieringen af trafikselskabets administrative udgifter. Helsingør Kommune betjenes på nuværende tidspunkt ikke af regionalt finansierede linjer. Kommunen betjenes af de kommunalt finansierede linjer 90N, 91N, 95N, 340, 345, 347, 353, 388, 390R, 801A, 802, 803, 840, 841 og 842. I forslaget til linjefordeling er alle S-linjer, R-linjer (undtagen linje 360R) og N-linjer overført til regional finansiering. For Helsingør Kommune betyder det konkret, at linjerne 90N, 91N, 95N og 390R foreslås overført til regional finansiering.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 4 For Helsingør Kommune er den samlede konsekvens af ny fordelingsmodel og ændringen af hvilke linjer, der er kommunalt/regionalt finansierede på grundlag af budget 2014 beregnet til en meromkostning på 2,2 mio. kr. Den væsentligste forklaring på merudgiften er et 20 % s bidrag efter befolkningstal til flerkommunale linjer, jf. fordelingsmodellen (bilag: Høringsbrev side 2). Det nye generelle administrationsbidrag på 4,4 mio. kr. modsvares nogenlunde af de bortfaldende udgifter på 4,0 mio.kr. til de linjer, der overtages af regionen. Administrationen anbefaler, at der udarbejdes et høringssvar til Movia som vedlagt i bilaget med forslag om overførsel af yderligere 2 linjer af regional betydning: Linje 388 gennemkører i alt 6 kommuner, forbinder en lang række trafikknudepunkter og binder samtidig en række bysamfund sammen. Det er karakteristisk, at linjen ved hver eneste af de årlige trafikbestillinger bliver genstand for ressourcekrævende diskussioner mellem de berørte kommuner, som har svært ved at blive enige. Linje 353 vil i fremtiden gennemkøre 3 kommuner og i høj grad binde bysamfund sammen. Med regional finansiering kan kommunen også her undgå meget tidskrævende koordineringsøvelser som løbende bliver og vil blive - udfordret. Hvis Region Hovedstaden overtager busdriften af yderligere en eller to buslinjer, må den samlede økonomiske udgift for kommunen blive mindre. Kommunen vil dog også miste indflydelse på ruten. Økonomi/Personaleforhold Helsingør Kommune vil ifølge fremlagte forslag - få en merudgift på 2,2 mio. kr. pr. år på busdriften fra 2016. I budget 2014 prisniveau svarer det til en stigning fra 45,5 mio. kr. pr. år til 47,7 mio. kr. pr. år. Beregningen fremgår af bilag: Høringsbrev side 2. Der lægges op til en overgangsordning over 3 år, som beskrevet i høringsmaterialet. Efter høringen er afsluttet, og sagen er behandlet i Movias bestyrelse den 9. oktober 2014, vil det endelige tilskudsbehov til kollektiv trafik for 2016 og fremover kendes. Når administrationen modtager information herom fra Movia, anbefales det, at merudgiften indarbejdes i kommunens budget for 2016 og fremefter. Kommunikation/Høring Forslaget om ny linjefordeling er sendt i høring i kommunerne fra 27. juni til 15. september 2014. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller at kommunen fremsender vedlagte høringssvar til Movia. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-09-2014 C stiller forslag om: At der kræves, at høringsfristen udsættes til Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget har haft mulighed for at læse buskontrakten/erne. Baggrund. Et besluttende udvalg kan ikke godkende kontraktforhold, når udvalget ikke kenderkontrakternes indhold. Imod forslaget stemte Johannes Hecht-Nielsen (V), Gitte Kondrup (A), Peter Poulsen (A) og Haldis Glerfoss (Ø).

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 5 For forslaget stemte Anders Drachmann (C) Morten Westergaard (C) og John Calberg (C). - - - -- - For indstillingen stemte et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Gitte Kondrup (A), Peter Poulsen (A) og Haldis Glerfoss (Ø). Imod indstillingen stemte Anders Drachmann (C), Morten Westergaard (C) og John Calberg (C). C har noteret sig, at Movia nu vil udlevere kontrakterne mellem Movia og vognmændene.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 6 03. Forslag til bebyggelse på Gl. Strandvej 195 A-B i Espergærde. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/5422 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Bilag 1: Claes Høgly Indledning/Baggrund Anders Drachmann (C) har med e-mail af 15. august 2014 bedt om at få en sag om boligbyggeri på Gl. Strandvej 195 A + B på dagsordenen. Som bilag er vedlagt projektforslag fra Møllen Arkitekter v/ Claes Høgly, modtaget 25. juni 2014. Indstilling Sagen forelægges til drøftelse. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 21-08-2014 Ikke til stede: John Calberg Ib Kirkegaard (O) deltog i stedet for John Calberg (C). Sagen udsættes til mødet den 9. september 2014. Formanden, næstformanden og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling afholder møde med bygherren inden næste møde. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-09-2014 Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Gitte Kondrup (A), Peter Poulsen (A) og Haldis Glerfoss (Ø) stemte imod, at der arbejdes videre med Møllens projektforslag modtaget den 25. juni 2014. For at der arbejdes vider med Møllens projektforslag af 25. juni 2014 stemte Anders Drachmann (C), Morten Westergaard (C) og John Calberg (C). C begærede sagen i byrådet.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 7 04. Forslag til delegationsplan for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/2409 Byrådet 2014-2017 Delegationsplan for TMK dateret 2. september 2014.pdf Revideret opgørelse over antallet af afgørelse af 9. september 2014 Indledning/Baggrund Center for Erhverv, Politik og Organisation har igangsat arbejdet med at udarbejde en samlet delegationsplan for Helsingør Kommune. For de to tidligere fagudvalg, Ejendoms- og Miljøudvalget samt Teknisk Udvalg, forelå godkendte delegationsplaner vedrørende forholdet mellem administrationen og de enkelte stående udvalg. Disse to delegationsplaner er hermed opdateret og sammenskrevet, således at der nu foreligger et forslag til delegationsplan for forholdet mellem administrationen og Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget til godkendelse. Forslaget til delegationsplan for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget har en anden opbygning end delegationsplanerne for de to tidligere fagudvalg, hvilket umiddelbart kan gøre en sammenligning vanskelig. Årsagen til den ændrede opbygning af forslaget til delegationsplan er, at forslaget til delegationsplan er udarbejdet i overensstemmelse med de retningslinjer for udarbejdelse af den samlede delegationsplan, som Byrådet vedtog på mødet den 27. januar 2014. Forslaget kan derfor efterfølgende umiddelbart indgå i det videre arbejde med at udarbejde den samlede delegationsplan for Helsingør Kommune og indarbejdes i denne. Center for Erhverv, Politik og Organisation vil udarbejde en plan for vedligeholdelse og opdatering af delegationsplanen, således at delegationsplanen holdes opdateret i forhold til fx fremtidige ændringer i lovgivningen. Retsgrundlag Lov om kommuners styrelse. Anden lovgivning som tillægger Helsingør Kommune opgaver. Opgaver udført med hjemmel i reglerne om kommunalfuldmagten. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling En delegationsplan er en skematisk oversigt over, hvem der har kompetencen til henholdsvis at indstille og til at træffe beslutning. Med udarbejdelse af en delegationsplan opnås større klarhed over, hvem der har kompetence til at træffe beslutninger i en given sag. En beslutning om at delegere en kompetence kan altid trækkes tilbage eller ændres af den delegerende. Ved delegation af en opgave mister den delegerende ikke kompetencen til selv at træffe beslutning om opgaven. Endelig bevarer et byrådsmedlem til enhver tid retten til at begære en sag behandlet i Byrådet. Byrådet besluttede på sit møde den 27. januar 2014

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 8 1. at en samlet delegationsplan for Helsingør Kommune udformes skematisk med bogstavkoderne B (beslutning), I (indstilling) og O (orienteres), 2. at delegationsplanen opdeles i en fælles del og i en del for hvert enkelt fagudvalg, og 3. at der som udgangspunkt alene medtages de bestemmelser/opgaver i delegationsplanen, hvor kompetencen til at tage en beslutning ikke er delegeret til administrationen. Administrationen har gennemgået og sammenskrevet delegationsplanerne for de to tidligere udvalg. På Trafik- og Vejområdet og på Byggeområdet er der ikke vedtaget ny lovgivning eller lignende, som giver anledning til at foreslå ændringer. På Natur- og Miljøområdet er der følgende opdateringer og tilføjelser: Der er tilføjet en række forhold og lovbestemmelser på forsyningsområdet, som ikke tidligere har været beskrevet det gælder f.eks. vedtagelse af takster for vand og spildevand, vedtagelse af affaldsgebyrer, vedtagelse af diverse regulativer, sektorplaner mv. Råstofloven udgår af delegationsplanen, da opgaven overgår til Region Hovedstaden Der er tilføjet delegation vedr. ny lovgivning f.eks. lov om vandplanlægning. Desuden er der tilføjet en række bestemmelser i kystbeskyttelsesloven, som ikke tidligere har været beskrevet. Der foretaget en opstramning på de eksisterende lovområder, således at opgaver der ikke ligger i kommunen (eksempelvis natur- og miljøovervågning), ikke længere fremgår af delegationsplanen. Forslaget til delegationsplan for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget er vedlagt som bilag. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller at forslag til delegationsplan for forholdet mellem administrationen og Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 10-06-2014 Udvalget vedtog at udsætte sagen til næste møde. Til næste møde udarbejder Center for Teknik, Miljø og Klima en oversigt over omfanget af tilladelser og afslag indenfor de forskellige sagsområder i centret. Supplerende sagsfremstilling Byggesagsområdet er det samlede område indenfor centerets myndighedsområde, hvor der træffes flest afgørelser hvor sagsvolumen er størst. Derudover er det det myndighedsområde, hvor sagsstyringen er størst, og hvor det er muligt at lave et statistisk overblik. De øvrige sagsområder er betydelig mindre i omfang, og sagsbehandlingen sker direkte i acadre, hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at skabe samme overblik over typer af afgørelser. Centeret har derfor valgt at opgøre antallet af afgørelser i typerne tilladelser, afslag og sager afsluttet uden afgørelse indenfor byggesagsområdet for 1. halvår 2014 til udvalgets orientering.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 9 2014 Tilladelser Afslag Sager afsluttet uden afgørelse* Januar 33 2 23 Februar 30 1 58 Marts 21 0 23 April 20 3 27 Maj 24 4 32 Juni 53 4 45 I alt 181 14 208 *Orienteringsbrev, indberetning taget til efterretning, vejledning, udtalelse og lignende. Oversigten viser, at der i 1. halvår 2014 er meddelt afslag i 3,5 % af alle henvendelser. Der meddeles tilladelse i 93 % af alle afgørelser i byggesager, og afslag i 7 %. Det skal desuden præciseres, at for sagsbehandlingen generelt gælder, at rigtig mange tilladelser indeholder vilkår, som skal opfyldes. Vilkår, som kan være byrdefulde. Der er en række områder, hvor der næsten aldrig meddeles afslag, men altid er stillet vilkår med tilladelsen. På mødet vil der blive givet en orientering om, hvad de 14 afslag emnemæssigt handler om. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller at forslag til delegationsplan for forholdet mellem administrationen og Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-09-2014 Center for Teknik, Miljø og Klima udleverede revideret opgørelse over antallet af afgørelser af 9. september 2014, der vedlægges referatet. Udvalget vedtog, at alle afslag inden for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets område sendes til udvalget til orientering indtil den 31. december 2014. Udvalget er indstillet på at tage delegationsplanen op på ny, såfremt et udvalgsmedlem beder om det. Teknik- Miljø- og Klimaudvalget anbefaler delegationsplanen.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 10 05. Opførelse af enfamiliehus på Gammel Strandvej 205A, Espergærde Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/7146 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget TMK - Bilag 1 TMK - Bilag 2 TMK - Bilag 3 TMK - Bilag 4 TMK - Bilag 5 TMK - Bilag 6 TMK - Bilag 7 Indledning/Baggrund Landinspektør Kristian Baatrup fra Landinspektørkontoret ApS og arkitekt Mikkel Hune fra Henning Larsen Architects A/S har på vegne af ejer af ejendommen Gammel Strandvej 205A i Espergærde, Rikke Lind Wenck, indledt en forhåndsdialog med centeret for afklaring af mulig placering, arkitektur mm. i forbindelse med ansøgning om opførelse af et nyt fritliggende enfamiliehus med integreret garage på en ubebygget grund ved Øresund. Ejendommen er udstykket i 1982 fra naboejendommen Gammel Strandvej 205B i Espergærde. Retsgrundlag Offentligretligt er ejendommen reguleret af følgende: Planloven/Lokalplan 3.5 for Et område mellem Øresund og Gammel Strandvej Byggeloven/Bygningsreglement 2010 (BR10) Lokalplan 3.5 fastsætter følgende: 7 (Bebyggelsens omfang og placering), stk. 5 (Fællesbestemmelser): Bygninger må ikke opføres med mere end én etage med udnyttelig tagetage. Bygningernes tag skal udformes som saddeltag og med en taghældning på 40-50. Tage på fritliggende garager/carporte eller udhuse kan dog opføres med taghældning på 0-40. Bygningernes facadehøjde må ikke overstige 3,5 m målt fra terræn til skæring mellem facade og tagflade, og bygningernes dybde må ikke overstige 8 m. Stuegulvets gulvkote må højst ligge 30 cm over terræn, målt efter reglerne i Bygningsreglementet. 8 (Bebyggelsens ydre fremtræden): Tagmaterialer skal være tegl, strå, cementtagsten eller sort skifer (Bølgeeternit må ikke anvendes). Planloven fastsætter følgende: 19, stk. 1:

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 11 Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan mv., hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Af BR10, Bilag 1 (Beregningsregler) fremgår følgende: B.1.1.4, stk. 1: Højder måles lodret fra naturligt terræn. For bebyggelse på skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle måles fra et eller flere niveauplaner, der fastsættes af kommunalbestyrelsen. Niveauplanernes beliggenhed skal fremgå af byggetilladelsen, normalt ved angivelse af planernes koter. Der kan efter behov fastlægges flere niveauplaner for samme grund. Ved fastlæggelse af niveauplaner skal kommunalbestyrelsen tage hensyn til: 1) Terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse, og 2) At der skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund. B.1.1.4, stk. 2: Bebyggelse i skrånende terræn kan opføres uden fastsættelser af niveauplaner, såfremt højden målt lodret fra naturligt terræn, ikke overstiger de i kapitel 2.2.2, stk. 1 og kapitel 2.2.6, st. 1, fastsatte grænser for bebyggelsens højde, samt den i kapitel 2.2.3, stk. 1, nr. 1 og 2, angivne afstand til skel. BR10, kap. 2.2.3 (Byggeret fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse og dobbelthuse), stk. 1, nr. 1, fastsætter følgende: Maksimal højde: 1,4 x afstanden til naboskel og sti. Og af Vejledningsteksten til BR10, kap. 2.2.3, stk. 1, nr. 1, fremgår følgende: Bestemmelsen omfatter det skrå højdegrænseplan. Ingen del af bygningens ydervægge eller tag må være højere end 1,4 gange afstanden til naboskel og sti. Af BR10, kap. 2.3(Helhedsvurdering), stk. 2, fastsætter følgende: Kommunalbestyrelsen foretager alene en helhedsvurdering af bebyggelsesregulerende forhold, der ikke helt eller delvist er reguleret af, eller opfylder bestemmelser om byggeretten i kapitel 2.2. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes vision: Vi vil være Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier. Vi skal tilbyde og profilere os på attraktive boliger for familier. Målsætning, der skal være opfyldt i 2020: 800 nye familier til kommunen. Sagsfremstilling Ved udstykning af grunden i 1982 er der implicit givet dispensation fra lokalplanens bestemmelse om, at alle nye ejendomme (grunde) i enhed A4 skal have en facadelængde mod Gammel Strandvej på mindst 20 meter, jf. lokalplan 3.5, 4, stk. 1. Ejer ønsker at opføre et fritliggende enfamiliehus med integreret garage i nutidigt formsprog. Grunden har en facadelængde på ca. 19 meter mod Gammel Strandvej og er ca. 16 meter bred på det smalleste sted. Det er derfor naturligt og optimalt at placere et nyt hus med gavlen mod vejen og Øresund. Grunden er desuden stærkt skrånende fra vejen mod Øresund, og det er derfor med udgangspunkt i de givne forhold på ejendommen optimalt i dette konkrete tilfælde at opføre et skråningshus, som har 1 etage ved den ene gavl, der vender mod vejen og 2 etager ved den anden gavl, som vender mod vandet. Ejer ønsker desuden at opføre huset med fladt tag. Dette er ikke tilladt efter den gældende lokalplans bestemmelser om bebyggelsens omfang og ydre fremtræden, idet den bl.a. foreskriver, at bygninger ikke må opføres med mere end 1 etage med udnyttelig tageetage, at bygninger skal opføres med saddeltag med en taghældning på 40-50, at bygningers facadehøjde ikke må være højere end 3,5 m målt fra terræn, og at bygningers dybde ikke må overstige 8 m.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 12 På grund af det skrånende terræn mod Øresund overholder det ansøgte heller ikke lokalplanens bestemmelse om, at stuegulvets placering højst må ligge 30 cm over terræn. Det ansøgte respekterer lokalplanens byggelinje mod Øresund. Det ansøgte overholder derudover heller ikke byggeretten på ejendommen for så vidt angår det skrå højdegrænseplan, medmindre kommunalbestyrelsen indlægger et niveauplan i kote 12.00 DVN, som ansøger har foreslået, eller kommunalbestyrelsen - på bagrund af en helhedsvurdering - meddeler tilladelse til, at byggeretten for så vidt angår det skrå højdegrænseplan kan overskrides. Ansøger har oplyst, at der tidligere har været anlagt en tennisbane på ejendommen og at det derfor kan diskuteres, hvorvidt det eksisterende terræn er det oprindelige naturlige terræn eller om det ligger lavere end terrænet på naboejendommene p.g.a. tidligere afgravning for etablering af tennisbane. Nærmeste nabo nord for ejendommen er i lokalplanen udlagt som offentlig sti (c-d) og denne sti har en bredde på ca. 7 meter. Det er centerets vurdering, at f.eks. eventuelle skygger fra den minimale overskridelse af det skrå højdegrænseplan ved bygningens nordøstlige hjørne hovedsagligt vil falde på egen grund eller på den offentlige sti, og altså ikke på primære udendørs opholdsarealer på ejendommen med adressen Gammel Strandvej 203, som grænser op til den anden side af den offentlige sti. Af bilag 1-7 fremgår det af et luftfoto fra 2014 hvilken ejendom, der er tale om, ligesom beskrivelser, tegninger, modelfotos og skitser beskriver og viser hvordan det ansøgte byggeprojekt ønskes udført og hvordan det vil have indflydelse på eksisterende bebyggelse i umiddelbar nærhed af ejendommen. Baggrund for centrets indstilling Lokalplanen bliver administreret restriktivt i forhold til bl.a. bestemmelserne i planens 7, stk. 5, om én etage, saddeltag, facadehøjde og gulvkote. Den pågældende ejendom er imidlertid blevet tilladt udstykket som den fremstår i dag, og der er med dette en forventet byggeret på grunden. En dispensation fra bestemmelserne skal være begrundet i de konkrete forhold på denne ejendom og for ikke at have præcedensvirkning i forhold til andre ejendomme indenfor nævnte lokalplan. Det er centerets vurdering, at der er særlige forhold omkring grundens form og terrænforhold, samt det forhold, at ejendommen mod nord grænser op til en offentlig sti, som bevirker, at der ikke med det pågældende projekt vurderes at være særlige indsigts- eller skyggegener. En principiel dispensation til projektet skal dog efterfølges af en nabohøring, forinden en endelig dispensation kan meddeles. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver muligvis anledning til særskilt kommunikation/naboorientering/partshøring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, 1. at der meddeles principiel tilladelse med dispensation fra lokalplanens 7, stk. 5 og 8, stk. 4 til at overskride det skrå højdegrænseplan på baggrund af en helhedsvurdering.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 13 2. at Center for Teknik, Miljø og Klima bemyndiges til at meddele dispensationen, såfremt der ikke kommer væsentlige nye oplysninger ved nabohøringen. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-09-2014 Ad. 1 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog at meddele principiel tilladelse med dispensation fra lokalplanens 7, stk. 5 og 8, stk. 4 samt tilladelse til at overskride det skrå højdegrænseplan på baggrund af en helhedsvurdering. Ad. 2 Indstillingen godkendt.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 14 06. Benyttelse af helårsbolig til fritidsformål (flexbolig), Søndre Strandvej 60B, Helsingør Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/7126 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Sdr. Str. Vej 60B.pdf Flexbolig Sdr Strandvej 60B.pdf Indledning/Baggrund Ejerne af ejendommen Søndre Strandvej 60B, Helsingør har på grund af udstationering til Rusland, ansøgt om tilladelse til at ændre ejendommen status fra helårsbolig til flexbolig. Retsgrundlag Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 50 stk. 2. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Ejendomsdata Grundarealet 972 m² og beliggende i byzone, og er udlagt til helårsboliger i henhold til Kommuneplanen, rammenr. 1.B68. Ejendommen hr et boligareal på 118 m². 2. Ansøgers bemærkninger Ansøger oplyser, at hele familien på grund af udstationeringen er flyttet til Moskva. De planlægger at besøge Danmark i ferier mv. og ønsker at flytte tilbage til boligen på Søndre Strandvej, efter endt udstationering. En flexboligtilladelse vil give dem mulighed for at planlægge og tilpasse benyttelsen af helårsboligen i forhold til de aktuelle behov. I i forbindelse med ferier og rejser til Danmark ønsker de at sikre vedligeholdelse og forbedring af boligen, så den bedre egner sig til helårsbenyttelsen, når de returnerer til Danmark. Ansøger oplyser endvidere, at husets baggrund i den konkrete sag er meget unik (tidligere sommerhusstatus, beskeden størrelse, svært tilgængeligt især om vinteren), og dårligt kan give anledning til præcedens i andre sager. 3.Høring Der har ikke været foretaget høring. 4. Center for Teknik, Miljø og Klimas bemærkninger I henhold til Boligreguleringsloven 48, stk. 2 skal ejer /udlejer foretage anmeldelse til kommunalbestyrelsen hvis en bolig har været ledig i mere end 6 uger. Efter udløbet af de 6 uger kan kommunalbestyrelsen anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig til at udleje boligen. Flexboligordningen blev indført ved lov nr. 413 af 29. april 2013 om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Med lovændringen er boligreguleringslovens 50 blevet præciseret således, at kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at ejeren af en

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 15 helårsbolig kan benytte boligen til fritidsformål og på et senere tidspunkt vende tilbage til helårsbeboelse uden yderligere ansøgning om samtykke hertil fra kommunalbestyrelsen. Ordningen er et led i regeringens indsats mod forfald af boliger i områder med affolkning i landdistrikterne, da der er mange helårsboliger i yderområderne, som står helt eller delvis ubeboede med nærliggende fare for at forfalde. Med flexboligordningen er der tale om en ordning, hvor boligen bevarer sin helårsstatus, selvom den anvendes til fritidsformål. Det betyder i praksis, at i de tilfælde, hvor kommunen meddeler ejeren af boligen en flexboligtilladelse, vil boligen i tilladelsens løbetid bevare sin formelle status som helårsbolig. Boligejeren har således mulighed for at benytte flexboligen til helårsbeboelse på ny uden at skulle indhente tilladelse fra kommunen. Hvis ejeren efter at have benyttet boligen som helårsbolig, igen ønsker at benytte boligen som flexbolig, må ejeren ansøge kommunen om en ny flexboligtilladelse. Det er som udgangspunkt alle helårsboliger, der kan anvendes som flexbolig. En flexboligtilladelse er dog betinget af at anden lovgivning respekteres. Særligt planloven og planer fastsat i medfør heraf kan være relevant i denne sammenhæng. Det er ikke muligt for en kommune at dispensere fra kravet om, at en helårsbolig skal anvendes til helårsboligformål i den situation, hvor kommunens lokalplan indeholder krav om, at ejerens helårsbolig skal anvendes til formålet eksempelvis hvor der i en lokalplan er udlagt område til helårsboligformål. Kommunen kan således alene give en flexboligtilladelse, som ikke er i strid med kommunens lokalplan eller planloven. En flexboligtilladelse ophører ikke ved ejerskifte. Hvis man ønsker at sælge en bolig, kan den derfor sælges som flexbolig, medmindre tilladelsen gives som en tidsbegrænset tilladelse og betinget af, at tilladelsen ophører såfremt ejendommen skifter ejer. Flexordningen giver mulighed for at ejer ikke behøver at udleje eller sælge sin bolig ved at ændre boligen til flexbolig. 5.Baggrunden for centres indstilling Det er centerets opfattelse, at der ikke pt er mangel på boliger i kommunen. En tilladelse til flexbolig, som er tidsbegrænset til f.eks. 2 3 år og med en klausul om at ordningen ophører ved salg eller overdragelse, kan sikre, at boligen efter ansøgers afsluttende udstationering, forbliver en helårsbolig. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller 1. at der gives en tidbegrænset tilladelse til flexbolig med vilkår om, at ordningen ophører ved ejeskifte eller udstationeringens ophør, og at boligen ikke må udlejes til anden side som fritidsbolig/sommerhusbeboelse. 2. at Center for Teknik, Miljø og Klima fremover bemyndiges til at afgøre lignende sager. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-09-2014

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Ad. 1 Mødedato 09-09-2014 Side 16 Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (v), Gitte Kondrup (A), Peter Poulsen (A), Anders Drachmann (C), Morten Westergaard (C) og John Calberg (C) vedtog at give tilladelse til det ansøgte. Haldis Glerfoss (Ø) stemte imod indstillingen, idet Haldis Glerfoss ønsker en tidsbegrænsning på 2-3 år. Ad. 2 Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Gitte Kondrup (A), Peter Poulsen (A), Anders Drachmann (C), Morten Westergaard (C) og John Calberg (C), vedtog indstillingen. Haldis Glerfoss (Ø) stemte imod indstillingen, idet Haldis Glerfoss ønsker en tidsbegrænsning på 2-3 år. Udvalget skal have forelagt en status over afgørelser med udgangen af 1. halvår 2015.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 17 07. Ressource- og affaldsplan 2015-2024 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/5427 Byrådet 2014-2017 Bilag til Ressource-og Affaldsplan 2015-2024_final.pdf Forslag til Ressource-og Affaldsplan 2015-2024_final.pdf Indledning/Baggrund Byrådet skal ifølge affaldsbekendtgørelsen minimum hvert 6. år vedtage en plan, som sætter mål og redegør for håndteringen af affald i kommunen for en 12 årig planperiode. Center for Teknik, Miljø og Klima har sammen med Forsyning Helsingør udarbejdet forslag til Ressource- og affaldsplan 2015-2024. Planen skal danne ramme for Helsingør Kommunes planlægning og prioritering af indsatsen på affaldsområdet og bruges aktivt som en drejebog for planlægning og drift af affaldsordninger. Retsgrundlag Affaldsbekendtgørelsens kapitel 5 om kommunal affaldsplanlægning Relation til vision og tværgående politikker Helsingør kommunes klimapolitik, højt serviceniveau for borgere og virksomheder, sund kommune, grøn kommune. Sagsfremstilling Målsætninger og initiativer i den kommunale plan skal tage udgangspunkt i regeringens strategi: Danmark uden affald Ressourcestrategi 2013. Strategien er baseret på direktiver fra EU og den kommunale plan må ikke stride mod den nationale plan. Det overordnede budskab fra regeringen er, at affald skal ses som en ressource, der har værdi og som noget, der kan genanvendes. Dette gælder alt affald fra emballager og organisk affald til elektronikaffald og byggeaffald. Konkret er det nationale mål, at 50 % af udvalgte materialer af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2022, hvilket betyder, at genanvendelsen indenfor dette område skal fordobles på mindre end 10 år. Affaldsplanen burde have været vedtaget tidligere, men har afventet den nationale strategi. Denne kom først ultimo 2013 med kortsigtede milepæle i 2018 og langsigtede mål i 2022, hvor terminerne er fastlagt fra EU. Kommunalbestyrelsen skal efter affaldsbekendtgørelsen vedtage en affaldshåndteringsplan gældende fra 2014-2018 og skal dække perioden 2014-2024 begge år inklusive. Den kommunale planlægning skal omfatte alt husholdningsaffald, herunder også dagrenovation og desuden de dele af erhvervsaffaldet som ikke er kildesorteret til materialenyttiggørelse. Planen skal tillige omfatte affald fra kommunens institutioner og egne virksomheder samt den del af erhvervsaffaldet, som afleveres på den kommunale genbrugsstation. Den kommunale plan vedtages af byrådet, men har i sig selv ingen retsvirkninger for kommunens affaldshåndtering. Affaldsordninger skal altid udmøntes i regulativer med hjemmel i affaldsbekendtgørelsen. Regulativerne vedtages ved en særskilt politisk behandling i byrådet og offentlig høring. 1. Planens opbygning

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 18 Planen skal ifølge lovgivningen bestå af en kortlægningsdel, der redegør for status, en målsætningsdel og en planlægningsdel. Plandelen skal have særlig fokus på den første del af planperioden. Planens vision er: Helsingør uden affald. Planen lægger op til, at de konkrete målsætninger og tilhørende initiativer inddeles i fire temaer: 1.1 Affald = ressourcer Mere affald og flere affaldstyper skal genanvendes som ressourcer 1.2 Miljøfarlige stoffer ud af affaldet Affaldet må ikke være forurenet med miljøfarlige stoffer, hvis det skal genanvendes 1.3 Bedre service for borgere og erhverv Det skal være nemt at sortere og bortskaffe affald 1.4 Kommunen går forrest Kommunen og Forsyning Helsingør skal vise det gode eksempel som grøn virksomhed Målsætninger og initiativer deles yderligere op i kort sigt (til 2018) og langt sigt (til og med 2024) med detaljeret planlægning for årene frem til 2018. 2. Kortsigtede mål: 2018 10 % øget indsamling af papir, pap, træ, metal og glas Planlægning af fremtidens affaldshåndtering På kort sigt intensiveres og forbedres de eksisterende ordninger for pap, papir, glas, plast og storskrald - samtidig med, at mulighederne for nye robuste affaldsbehandlingsløsninger undersøges og forberedes. Herunder om affald fra husholdninger skal sorteres ved kilden eller centralt eller både og. De allerede eksisterende ordninger for papir- og glasindsamling udbredes til flere husstande end i dag, så flere etageejendomme og Helsingør bykerne også bliver omfattet. Gennem kampagner og øget digitalisering skal borgerne tilskyndes til at benytte ordningerne. I Helsingør indre by skal der etableres mindre pladskrævende indsamlingsløsninger med fælles containere og evt. nedgravet materiel, så materiellet kan indpasses i byen såvel praktisk som visuelt. 3. Langsigtede mål: 2024 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet Etablering af det nye affaldssystem På længere sigt vil der - baseret på resultaterne af de undersøgelser, der gennemføres i den første del af planperioden - ske betydelige omlægninger af affaldsordningerne og i måderne at håndtere affaldet på.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 19 Der skal samarbejdes med ejer- og andelsboligforeninger, boligselskaberne og virksomheder om en øget indsamling og bedre sortering - specielt i etagebyggeri og i områder med blandet bolig og erhverv. Der skal indføres affaldssortering i kommunens skoler, institutioner, kontorer og andre enheder samt i Forsyning Helsingør for derigennem at vise det gode eksempel som grøn virksomhed. Her agter Center for Teknik, Miljø og Klima at prioritere tilsyn og vejledning højt. Øget tilsyn og håndhævelse af reglerne for håndtering af bygge- og anlægsaffald skal sikre genanvendelige materialer uden indhold af miljøfremmede stoffer. Den forurenede del af affaldet skal bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. 4. Organisk affald En forudsætning for at kunne nå regeringens mål er, at den organiske del af affaldet genanvendes. Center for Teknik, Miljø og Klima og Forsyning Helsingør følger igangværende initiativer og projekter på området, i den hensigt at vælge og indføre en gennemprøvet, robust og økonomisk fornuftig løsning når muligheden foreligger. Det organiske affald fra husstandene skal omsættes til biogas eller til biofuel til f.eks. transportformål. 5 Service En forudsætning for øget genanvendelse er et højt serviceniveau for borgere og virksomheder, sådan at det bliver let at handle grønt. Byrådet har med vedtagelse af masterplanen for området omkring Energivej og Støberivej truffet principiel beslutning om at der kan etableres endnu en genbrugsplads. Pladsen skal placeres centralt og være krumtappen i bestræbelserne på at øge genanvendelse. Byrådet har dog ikke truffet endelig beslutning om etablering af pladsen. 6. Ny plan i 2018 De udredninger og forsøg der er i gang i øjeblikket forventes indenfor de nærmeste år at afklare usikkerhederne omkring behandling af organisk affald samt håndteringen af den tørre restfraktion i dagrenovationen. Der skal etableres samarbejder med andre kommuner, forsyningsselskaber og private aktører om at finde de bedste og miljøøkonomisk rimelige og robuste løsninger. Dette skaber grundlag for, at Ressource- og affaldsplanen kan revideres i 2018 og her træffe beslutningerne om, hvordan fremtidens affaldssystem skal udformes. 7. Miljøvurdering Planen er Helsingør Kommunes strategi for den fremtidige håndtering af affald i kommunen og indebærer ikke, at der gennemføres konkrete fysiske projekter eller fastlægges rammer for fremtidige anlægstilladelser. Planen er således ikke omfattet af hverken 3, stk. 1 eller stk. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og der skal derfor ikke gennemføres hverken en miljøvurdering eller en miljøscreening. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi eller personalemæssige forhold Kommunikation/Høring Byrådet skal udsende planen i offentlig høring i 8 uger i oktober-november 2014. Høringen sker ved en offentlig annoncering af forslaget til planen på Helsingør Kommunes hjemmeside, hvorefter alle borgere, virksomheder og andre interessenter kan kommentere forslaget.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 20 Efter tilretning skal byrådet endelig vedtage planen primo 2015. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller: at forslag til Ressource- og affaldsplan 2015-2024 sendes i offentlig høring. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-09-2014 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog at udsætte sagen med henblik på at få en belysning af de økonomiske konsekvenser ved at vedtage planen.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 21 08. Anlægsregnskab for indscanning af byggesagsarkivet. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 10/28092 Byrådet 2014-2017 bilag: Regnskab for anlægsbevilling Indledning/Baggrund Der foreligger anlægsregnskab for indscanning af byggesagsarkivet for 2011-2013. Retsgrundlag Principper for økonomistyring i Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Der foreligger anlægsregnskab for indscanning af byggesagsarkivet bestående af ca. 650 hyldemeter arkiv. I budget 2010 var der afsat et rådighedsbeløb på 5.500.000 kr. til indscanning af byggesagsarkivet, hvorved borgere og kunder kunne få nemmere adgang til arkivet. Samtidig skulle det lette den interne sagsgang og tilgængelighed til arkivet. Efter afholdt udbud blev det afsatte beløb reduceret med 1.152.000 kr, hvorefter den samlede anlægssum er på 4.348.000 kr. Efter gennemførelse af indscanningen har der været samlede omkostninger for 4.319.000 kr. Økonomi/Personaleforhold I 1.000 kr. Bevilling Udgift Afvigelse Anlægsudgifter 4.348 4.319 29 I alt 4.348 4.319 29 Anlægsregnskabet for indscanning af byggesagsarkiv udviser et forbrug på 4.319.000 kr., svarende til et mindreforbrug på 29.000 kr. Mindreforbruget tilfalder kassebeholdningen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at anlægsregnskabet godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-09-2014 Indstillingen anbefales.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 22 09. Byggesagsstatistik/branding af byggesager - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8757 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Byggesagsstatistik - 2. kvartal 2014.pdf Dansk Byggeri 2014 - notat fra juli 2014- byggesagsbehandlingstid Dansk byggeri 2014 -Sagsbehandlingstider_ regional oversigt.pdf Indledning/Baggrund Center for Teknik, Miljø og Klima udarbejder kvartalsvis statistik over indgåede byggesager og de tilhørende sagsbehandlingstider. Denne dagsorden er en orientering til Teknik-, Miljøog Klimaudvalget om resultaterne af statistikken for 2. kvartal 2014. Samtidig har Dansk Byggeri hen over juni udgivet rapporten: Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2014. Heri er Helsingør kommune ranket blandt de 15 hurtigste på byggesagsbehandling p.t. Retsgrundlag Bygningsreglementet 2010 Relation til vision og tværgående politikker Politisk er der fokus på at nedsætte sagsbehandlingstiden for byggesager, og på den baggrund udarbejder Center for Teknik, Miljø og Klima kvartalvise opgørelse og byggesagerne. Sagsfremstilling Byggesagsstatistikken for 2. kvartal 2014 er vedlagt sagen. 1. Sager i alt Oversigten over indkomne sager er vist fra 2006, hvor Helsingør Kommune fik sit nuværende ESDH-system (elektronisk sags- og dokumenthåndtering). I 2013 har kommunen modtaget 1.424 sager, og dette er svarende til niveauet for 2012. Centeret forventer at modtage ca. det samme antal sager i 2014. Centeret har pt. ca. 2100 verserende sager. (summen af alle de lilla søjler) Heraf afventer ca. 50 %, at kommunen får fulgt op, mens ca. 50 % afventer ansøgerne. I midten af 2013 havde centeret 3.400 verserende byggesager. Centeret har i sidste halvår 2013 gjort en særlig indsats på at nedbringe antallet af uafsluttede sager, hvilket er lykkedes i et sådant omfang, at ca.1.000 gamle sager er blevet afsluttet. Denne indsats vil blive fortsat, så der kan afsluttes flest mulige af de gamle uafsluttede sager, dog vil indsatsen blive afpasset med indkomne byggesager, så sagsbehandlingstiden på disse fortsat holdes nede. 2. Sager modtaget i 2014 Centeret modtager omkring 100 sager hver måned. Kategorien af sager viser også, at ca. 50 % af alle sager er andet. Dette dækker over forhåndsdialogsager, forespørgsler, klager m.m. sager som typisk ikke ender op i en byggetilladelse. Desuden kan det ses, at antallet af modtagne sager i halvår 2014 nogenlunde følger niveauet for 2013. Dog kan man se, at i maj 2013 blev der oprettet flere sager det er fordi BBR blev systematisk gennemgået og

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 23 en del lovliggørelsessager blev oprettet. 3. Kvitteringstid 2013 Centeret har et mål om at kvittere sagerne indenfor 24 timer. I årets andet kvartal blev 74 % af sagerne kvitteret indenfor 24 timer. Der er til stadighed fokus på at kvittere hurtigt. I hele 2013 blev 83 % af sagerne i gennemsnit kvitteret indenfor 24 timer. 4. Fyldestgørende materiale 2013 Ved kvitteringerne bestræber centeret sig på at oplyse, hvilke mangler der er, før sagen kan behandles før sagen er fyldestgørende oplyst. Samtidig beregner centeret først sagsbehandlingstiden, fra sagen er fuldt belyst fra ansøgers side. Centeret har en række tjeklister m.m. på hjemmesiden, som hjælp til ansøger. Helsingør Kommune har tilmeldt sig en fælleskommunal digital ansøgningsløsning kaldet Byg og miljø, som en del af den digitale bølgeplan. Den er startet op den. 1. april 2014 og forventes at være i fuld drift 1. december 2014. Byg og Miljø har primært til formål at sikre, at ansøgerne hjælpes til, at alt relevant materiale medsendes i byggesagen fra starten. Herved forkortes den samlede ventetid for ansøger på at få sin byggetilladelse. I første kvartal 2014 var 20 % af de afgjorte sager fyldestgørende oplyst ved modtagelse og i andet kvartal er dette steget til 36 %. I hele 2013 var 39 % fyldestgørende ved modtagelse. Der kan endnu ikke ses nogen effekt af det nye system Byg og Miljø. I gennemsnit går der 50 dage, før der foreligger et fyldestgørende projekt i andet kvartal. 5. Afgørelsestid 2013 Afgørelsestiden er et udtryk for den sagsbehandlingstid, som er hos centeret, fra en sag er fuldt belyst, til der foreligger en afgørelse. I første kvartal blev 68 % af sagerne afgjort indenfor 4 uger og i andet kvartal er dette tal faldet til 41 %. I første kvartal var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 35 dage og i andet kvartal er den steget til 64 dage. Der er ikke nogen særlig forklaring på dette, men der er afsat et ½ årsværk ekstra til behandling af sagerne startende fra 15. august 2014. 6. Afslutningstid 2014 (sagstid) Afslutningstiden er et udtryk for tiden, fra sagen modtages til efter tilladelsen er givet, og alle dokumentationer er fremsendt, og byggeriet er afsluttet, så sagen kan lukkes, og byggeriet kan registreres som endeligt afsluttet i BBR. Statistikken bygger primært kun på data fra 2013 og 2014, hvorfor dens værdi er begrænset endnu. Man kan dog observere at 70 % af sagerne er afsluttet inden for de første år efter modtagelsen. Sagers afslutningstid kan sagtens trække ud i år, dels fordi ansøger ikke nødvendigvis udnytter tilladelsen straks, ikke får givet besked om at byggeriet er afsluttet, ligesom

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 24 centeret ikke tidligere har haft det som højeste prioritet at afslutte sager. Branding af Helsingør kommunes byggesagsbehandling. Dansk Byggeri udgav i juni 2014 deres årlige rapport Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2014. I rapporten indtager Helsingør en samlet plads som nr. 84. Denne rating bygger på en lang række parametre, som fremgår af rapporten. Imidlertid ser det anderledes ud, hvis man ser specifikt på sagsbehandlingstiden på byggesager. Her er Helsingør kommune blandt de 15 hurtigste kommuner, målt på sager afgjort i perioden marts 2013-marts 2014. Der henvises til vedhæftede notat fra Dansk Byggeri af 9. juli 2014. I forhold til hvorledes sagsbehandlingstider i Helsingør kommune ser ud i forhold til de omkringliggende kommuner, henvises til vedhæftede regionale oversigt fra Dansk Byggeri over sagsbehandlingstider. Det er tallene heri, der ligger bag en placering blandt de 15 bedste i landet p.t. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-09-2014 Orientering foretaget.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 25 10. Afgørelser i Statsforvaltning Hovedstaden, Natur - og Miljøklagenævnet, Ombudsmanden, m. fl. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/6978 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Afgørelse Statsforvaltningen - H P Christensensvej 54.pdf Afgørelse vedr. skrogrensning.pdf Afgørelse NMK Hornbækvej 482B.pdf Afgørelse NMK Nørregårdsvej 5A.pdf Afgørelse NMK ØsterbækSauntevej 104.pdf Afgørelse Fredningsnævnet Saronvej.pdf Afgørelse Fredningsnævnet Rørtangkilen.pdf Afgørelse Fredningsnævnet Strandvejen 218 B.pdf Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. Kulpladsen Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. lokalplan 1.139 Skolen i Bymidten Notat aktuel status og historik vedr. klagesager på lokalplans- og miljøvurderingsområdet Notater vedr. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. lokalplan 1.128 boliger på Kulgrunden Notater vedr. Natur-. og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. lokalplan 1.139 Skolen i Bymidten Notat - vurdering af klage over screeningsafgørelse - Skolen i Bymidten Indledning/Baggrund Der foreligger følgende afgørelser til orientering: Retsgrundlag Byggelov og Planlov Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Statsforvaltningen Hovedstaden 1.1. Afslag på installation af langsomkørende elevator i ny bebyggelse på H.P. Christensens Vej 54-64 (Lokalplan for Kongevejen 150) Statsforvaltningen Hovedstaden har givet Center for Teknik, Miljø og Klima medhold i afgørelse om afslag på dispensation til installering af langsomkørende elevator i ny bebyggelse på HP Christensens Vej 54-64. Afslaget er givet med baggrund i Center for Teknik, Miljø og Klimas praksis hvor nyt byggeri skal overholde Bygningsreglementets bestemmelser om tilgængelighed. Statens vejledninger fastsætter at kommunen kun helt undtagelsesvist kan dispenseres fra tilgængelighedsbestemmelserne, og at en økonomisk begrundelse i sig selv ikke er tilstrækkelig til at meddele dispensation. Statsforvaltningen Hovedstaden finder ikke at Center for Teknik, Miljø og Klima har foretaget usaglig forskelsbehandling ved at dispensere ved ombygninger til brug af lifte.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 26 Center for Teknik, Miljø og Klima vurderer at ny bebyggelse altid har mulighed for at overholde bygningsreglementets bestemmelser. 2. Natur- og Miljøklagenævnet 2.1. Klage over tilladelse til skrogrensning i Helsingør Havn Center for Teknik, Miljø og Klima har givet midlertidig tilladelse til skibsrensning i Helsingør Havn, som Center for Teknik, Miljø og Klima har givet efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Miljø- og Naturklagenævnet har afvist klagen, da klager var Dansk Naturfrednings lokalafdeling i Helsingør, og lokale afdelinger af landsdækkende foreninger er ikke klageberettigede. 2.2. Stadfæstelse af Fredningsnævnets afgørelse på Hornbækvej 482B Den 21. maj 2014 stadfæstede Natur og Miljøklagenævnet Fredningsnævnets afgørelse om fjernelse af bålhytte, haveanlæg med flagstang og bibeholdelse af mindre sø i Gurre Sø fredningen. 2.3. Omgjort tilladelse til solcelleanlæg på Nørregårds vej 5A Den 17. juni 2014 ændrede Natur- og Miljøklagenævnet Center for Teknik, Miljø og Klimas landzonetilladelse til jordbaseret solcelleanlæg til et afslag. Et flertal i nævnet fandt at størrelse og placering talte afgørende imod en tilladelse. 2.4. Stadfæstelse vedrørende retablering af Østerbæk Sauntevej 104 Den 11. juli 2014 stadfæstede Natur og Miljøklagenævnet Center for Teknik, Miljø og Klimas afgørelse om påbud om retablering af en strækning af Østerbæk. Grundejer havde ulovligt opgravet bækken. 2.5 Lokalplan 1.128 Boliger på Kulpladsen Den 15. juli 2014 har Miljø- og Naturklagenævnet truffet afgørelse i sag om Helsingør Kommunes miljøscreening af forslag til lokalplan 1.128 Boliger på Kulgrunden. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Helsingør Kommunes afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslag til lokalplan 1.128 Boliger på Kulgrunden, og sagen hjemvises til fornyet behandling i Helsingør Kommune. Kommunens afgørelse om endelige vedtagelse af lokalplan 1.128 ophæves tillige. 2.6 Forslag til lokalplan 1.139 Skolen i bymidten samt tillæg nr. 8 til kommuneplanen Den 14. juli 2014 har Miljø- og Naturkagenævnet truffet afgørelse i sag om Helsingør Kommunes miljøscreening af forslag til lokalplanforslag 1.139 - Skole i bymidten, samt tillæg nr. 8 til kommuneplan 2013-2025. Natur- og Miljøklagenævnet hjemviser Helsingør Kommunes afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslaget til lokalplan 1.139 Skole i bymidten med tilhørende kommuneplantillæg til fornyet behandling i Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes afgørelse om endelig vedtagelse af lokalplan 1.139 og tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-205 for Helsingør Kommune ophæves. 3. Fredningsnævnet 3.1 Dispensation til kloak og stikledninger på Saronvej Den 23. marts 2014 gav fredningsnævnet Forsyning Helsingør dispensation til at lægge kloakledning og stikledninger i Saronvej. De gamle egetræer langs Saronvej er fredet og dispensationen blev givet på vilkår som sikrer træerne bedst muligt.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 27 3.2. Dispensation til bibeholdelse af brønddæksel i Rørtangkilen Den 4. maj 2014 gav Fredningsnævnet Forsyning Helsingør dispensation til bibeholde et brønddæksel på vilkår i Rørtangkilen ved Flynderupgård. Vilkårene sikrede, at dækslet blev mindre synligt og et større del af marken kan dyrkes i overensstemmelse med fredningen. 3.3. Dispensation til fældning/beskæring af bøgetræer på Strandvejen 218B Den 5. juni 2014 gav fredningsnævnet dispensation til at fælde og beskære nogle gamle fredede bøgetræer på kystskrænten Strandvejen 218B i Snekkersten. Træerne var dårlige og beskadiget i en grad, så de kunne knække eller vælte ned i huset. 4. Retten i Helsingør 4.1. Vedr. adgang til Gurre sø fra fiskerhus Ørsholtvej 35A Center for Teknik, Miljø og Klima påbød i 2007 ejeren af en ejendom at genetablere adgangen til Gurre Sø. Ejer påklagede afgørelsen til Natur og Miljøklagenævnet, som stadfæstede Center for Teknik, Miljø og Klimas afgørelse. Ejer anlagde sag mod Natur og Miljøklagenævnet, men tabte sagen ved Byretten i Helsingør. Ejer har nu anket sagen til Østre Landsret. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 21-08-2014 Ikke til stede: John Calberg Ib Kirkegaard (O) deltog i stedet for John Calberg (C). Orientering foretaget. Afgørelserne fra Natur- og Miljøklagenævnet vedr. lokalplan 1.128 boliger på Kulpladsen og lokalplan 1.139 Skolen i bymidten og tillæg nr. 8 til Kommuneplanen vedlægges referatet. Pkt. 2.5 og 2.6 i sagsfremstillingen drøftes på næste møde. Juridisk notat vedr. Skolen i bymidten sendes til Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets medlemmer. Anders Drachmann (C) ønsker en redegørelse for administrationens proces for udarbejdelse af lokalplaner til næste møde. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-09-2014 Orientering foretaget.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 28 11. Tandlægers rensning af spildevand med kviksølv - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/4865 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Optimering af amalgamudskilning - rapport i pdf Indledning/Baggrund Helsingør Kommune og Biofos (Københavns og omegns renseanlæg, der renser spildevand fra 1,2 mio. mennesker) har bedt DHI om at undersøge tandlægers mulighed for at forbedre deres rensning af spildevand med kviksølv. Resultatet viser, at en af de to mest brugte rensemetoder er betydelig bedre end den anden. Det kviksølv, der kommer med spildevandet til de offentlige renseanlæg havner dels på landbrugets marker via spildevandsslam og dels i Øresund via det rensede spildevand. Renset spildevand i Danmark indeholder generelt for meget kviksølv i forhold til de miljømål, der er for fx Øresund. Retsgrundlag Miljøbeskyttelsesloven 28 Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Baggrund I Helsingør Kommune er der ca. 30 private og kommunale tandlægeklinikker. Center for Teknik, Miljø og Klima tog i 2012 stikprøver af spildevandet fra alle klinikker, og fandt overraskende høje koncentrationer af kviksølv. Kviksølv stammer fra patienternes fyldninger i tænderne. Alle klinikker har monteret udstyr, der renser spildevandet for kviksølv, men udstyret virker i mange tilfælde ikke tilfredsstillende. Et studenterprojekt i 2013 viste endda, at der kunne være situationer, hvor koncentrationen var højere efter udstyret end før udstyret. 2. Undersøgelserne hos tandlæger På to klinikker blev de to mest almindelige rensemetoder undersøgt: Den ene metode består af en kasse, hvor farten på spildevandet bliver så lav, at de tunge klumper med kviksølv falder til bunds, og bliver samlet i kassen. Her blev spildevandet renset ned til mellem 0,7 og 1,3 mg kviksølv pr. liter. Den anden metode består af en cyklon, der fungerer som en centrifuge, og slynger klumperne ud til siderne. Herfra falder klumperne ned i en beholder og væk fra spildevandet. Men denne metode blev spildevandet renset ned til ca. 0,06 mg kviksølv pr. liter. 3. Undersøgelse af de to rensemetoder i laboratoriet

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 29 Undersøgelse af de to nævnte metoder under optimale forhold viste: Med bundfældning kunne vandet renses ned til ca. 0,3 mg kviksølv pr. liter. Med cyklonen kunne vandet renses ned til ca. 0,03 mg kviksølv pr. liter. 4. Konklusion Undersøgelsen viser, at en cyklon kan rense tandlægers spildevand betydelig bedre end metoden med bundfældning kan. Cyklonen er derfor den bedste tilgængelige teknik. Begge metoder er kendt teknologi, og i brug på mange klinikker i Danmark og i udlandet. Cyklonen koster lidt mere i indkøb, og systemet med bundfældning koster lidt mere at få tømt hvert år. Center for Teknik, Miljø og Klima vurderer, at prisen for at skifte til en cyklon er sparet ind i løbet af 2 3 år. 5. Det videre arbejde Center for Teknik, Miljø og Klima vil nu sende rapporten til alle tandlægeklinikker, og opfordre dem til at rense deres spildevand med en cyklon. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Center for Teknik, Miljø og Klima vil skrive en pressemeddelelse om rapporten og dens konklusioner. Eventuelt sammen med biofos. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller at orientering foretages. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-09-2014 Orientering foretaget.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 30 12. Orientering fra Center for Teknik, Miljø og Klima og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/367 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Indledning/Baggrund Tivolitog Center for Teknik, Miljø og Klima har undersøgt om, at der kører tivolitog i Slagelse og Frederikshavn. Slagelse Kommune har oplyst, at de ikke har godkendt kørsel med tivolitog i Slagelse. Kommunen tvivler på, at Politiet har tilladt dette uden, at kommunen er hørt. Frederikshavn Kommune har oplyst, at de i 2008 behandlede en ansøgning om kørsel med tivolitog. Tilladelsen blev givet på betingelse af, at toget vendte inde i gågaderne og dermed ikke kom ud på veje med almindelig færdsel. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-09-2014 Orientering foretaget.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 31 13. Kommende sager Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/17301 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Indledning/Baggrund Kommende sager Møde Tidslinje for processen i forskellige sagstyper Løbende Opgravning i offentlig vej 1. oktober 2014 Stubbedamsvej cykelsti m.v. Kommende møde Vestre Stejleplads, Hornbæk forslag til 1. oktober 2014 bebyggelse Lokalplan for skolen i bymidten 11. november 2014 Reklamecampingvogn Vestre Stejleplads, Hornbæk 1. oktober 2014 Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-09-2014 Orientering foretaget. Administrationen oplyste, at der til næste møde vil der komme en sag om mobilitetsplan.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 32 14. Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/251 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-09-2014 Morten Westergaard (C) spurgte, hvorfor der ikke er livredder på Julebæk Strand og øst for Hornbæk Havn. Center for Teknik, Miljø og Klima undersøger, hvad det koster og hvilket behov, der er.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 33 Bilagsliste 2. Høring om linjefordeling af busdrift 1. Høringsbrev om linjefordeling Helsingør Kommune (83454/14) 2. Høringnotat om ny linjefordeling Hovedstaden (83456/14) 3. Forslag til høringssvar (83381/14) 3. Forslag til bebyggelse på Gl. Strandvej 195 A-B i Espergærde. 1. Bilag 1: Claes Høgly (81097/14) 4. Forslag til delegationsplan for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget 1. Delegationsplan for TMK dateret 2. september 2014.pdf (87787/14) 2. Revideret opgørelse over antallet af afgørelse af 9. september 2014 (91243/14) 5. Opførelse af enfamiliehus på Gammel Strandvej 205A, Espergærde 1. TMK - Bilag 1 (82548/14) 2. TMK - Bilag 2 (82733/14) 3. TMK - Bilag 3 (82736/14) 4. TMK - Bilag 4 (82738/14) 5. TMK - Bilag 5 (82742/14) 6. TMK - Bilag 6 (82744/14) 7. TMK - Bilag 7 (82745/14) 6. Benyttelse af helårsbolig til fritidsformål (flexbolig), Søndre Strandvej 60B, Helsingør 1. Sdr. Str. Vej 60B.pdf (80422/14) 2. Flexbolig Sdr Strandvej 60B.pdf (80617/14) 7. Ressource- og affaldsplan 2015-2024 1. Bilag til Ressource-og Affaldsplan 2015-2024_final.pdf (86850/14) 2. Forslag til Ressource-og Affaldsplan 2015-2024_final.pdf (86935/14) 8. Anlægsregnskab for indscanning af byggesagsarkivet. 1. bilag: Regnskab for anlægsbevilling (84846/14) 9. Byggesagsstatistik/branding af byggesager - orientering 1. Byggesagsstatistik - 2. kvartal 2014.pdf (66046/14) 2. Dansk Byggeri 2014 - notat fra juli 2014- byggesagsbehandlingstid (84861/14) 3. Dansk byggeri 2014 -Sagsbehandlingstider_ regional oversigt.pdf (84867/14) 10. Afgørelser i Statsforvaltning Hovedstaden, Natur - og Miljøklagenævnet, Ombudsmanden, m. fl. 1. Afgørelse Statsforvaltningen - H P Christensensvej 54.pdf (48508/14) 2. Afgørelse vedr. skrogrensning.pdf (61806/14) 3. Afgørelse NMK Hornbækvej 482B.pdf (76501/14) 4. Afgørelse NMK Nørregårdsvej 5A.pdf (76503/14) 5. Afgørelse NMK ØsterbækSauntevej 104.pdf (76509/14) 6. Afgørelse Fredningsnævnet Saronvej.pdf (76505/14) 7. Afgørelse Fredningsnævnet Rørtangkilen.pdf (76506/14) 8. Afgørelse Fredningsnævnet Strandvejen 218 B.pdf (76507/14) 9. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. Kulpladsen (83950/14) 10. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. lokalplan 1.139 Skolen i Bymidten (88010/14) 11. Notat aktuel status og historik vedr. klagesager på lokalplans- og

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato 09-09-2014 Side 34 miljøvurderingsområdet (85700/14) 12. Notater vedr. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. lokalplan 1.128 boliger på Kulgrunden (85705/14) 13. Notater vedr. Natur-. og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. lokalplan 1.139 Skolen i Bymidten (87337/14) 14. Notat - vurdering af klage over screeningsafgørelse - Skolen i Bymidten (87170/14) 11. Tandlægers rensning af spildevand med kviksølv - orientering 1. Optimering af amalgamudskilning - rapport i pdf (84519/14)

Bilag: 2.1. Høringsbrev om linjefordeling Helsingør Kommune Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 83454/14

Helsingør Kommune Stengade 59 3000 Helsingør Sagsnummer Sag-345038 Movit-2823964 Sagsbehandler PBM Direkte +45 36 13 17 28 Fax - pbm@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 27. juni 2014 Høring om linjefordeling Helsingør Kommune Folketinget har 11. juni vedtaget ændringer af Lov om Trafikselskaber, som blandt andet medfører, at kommunerne skal afgive ansvaret for linjer med regional betydning til regionerne, at der indføres en ny lovbestemt finansieringsmodel, samt at kommunerne skal bidrage til finansieringen af trafikselskabets administrative udgifter. Den ny finansieringsmodel medfører, at der sker en økonomisk omfordeling mellem kommuner inden for hver region, men ikke mellem kommuner og regioner. Movia har beregnet, at effekten for Helsingør Kommune er en meromkostning på 3,2 mio. kr. I bemærkningerne til loven er lagt op til, at regionerne udover de nuværende regionalt finansierede buslinjer overtager trafikbestilleransvaret for S-, R- og N-busser, idet disse linjer antages at varetage regionale betjeningsopgaver. Movia har beregnet, at effekten for Helsingør Kommune ville blive en meromkostning på 1,2 mio. kr. Trafikselskabet skal dog efter loven efter forhandling med kommuner og regioner beslutte hvilke buslinjer, der udgør det regionale busnet, som fra 2016 skal bestilles og betales af regionerne. Movia har i samarbejde med KKR Sjælland, KKR Hovedstaden, Region Sjælland, Region Hovedstaden og Københavns Kommune nedsat en administrativ styregruppe og en arbejdsgruppe, der har udarbejdet nærværende forslag til et sammenhængende regionalt net af busser og baner. Forslaget er behandlet af Movias bestyrelse 26. juni, som har besluttet at udsende det i høring frem til 15. september. Helsingør Kommune anmodes om bemærkninger til, - Om forslaget giver et sammenhængende regionalt busnet. - Forslaget om at de økonomiske effekter ved ny finansieringsmodel og ny linjefordeling indfases over tre år fra 2016 Trafikselskabet Movia Rådgivning StorKøbenhavn, Trafik- og rådgivningscenter Gammel Køge Landevej 3 DK-2500 Valby Telefon 36 13 14 00 Fax 36 13 20 97 movia@moviatrafik.dk www.moviatrafik.dk 1/3

Sagsnummer Sag-345038 Movit-2823964 Kommunen bedes fremsende sit høringssvar til Movia senest 15. september 2014. Forslaget Helsingør Kommune betjenes på nuværende tidspunkt ikke af regionalt finansierede linjer. Kommunen betjenes af de kommunalt finansierede linjer 90N, 91N, 95N, 340, 345, 347, 353, 388, 390R, 801A, 802, 803, 840, 841 og 842. I forslaget til linjefordeling er alle S-linjer, R-linjer (undtagen linje 360R) og N-linjer overført til regional finansiering. Dertil kommer linje 5A, 120, 123, 173E og ny linje 375R, der ikke hører under kategorien S-, R- og N-linjer. Blandt de 4 linjer har særligt linje 5A (Husum Torv Lufthavnen) været genstand for overvejelser, idet linjen på væsentlige delstrækninger har samdrift med linje 350S og dermed kan betragtes som regional, men har samtidig en afgørende rolle i den lokale betjening. For Helsingør Kommune betyder det konkret, at linjerne 90N, 91N, 95N og 390R foreslås overført til regional finansiering. For Helsingør Kommune er den samlede konsekvens af ny fordelingsmodel og ændringen af hvilke linjer, der er kommunalt/regionalt finansierede på grundlag af budget 2014 beregnet til en meromkostning på 2,2 mio. kr. Helsingør Kommune Budget 2014 mio. kr. Kommunal finansiering nuværende finansieringsmodel 45,5 Effekt af at pendling fjernes i finansieringsmodel -0,8 Administrationsbidrag 4,4 20% tilskud til flerkommunale linjer -1,2 20% bidrag (efter befolkning) til flerkommunale linjer 3,8 Linjer der overtages af regionen -4,0 90N, 91N, 95N, 390R Ny finansieringsmodel i alt 47,7 Ændring ved ny finansieringsmodel 2,2 5 % Forslaget er drøftet ved et møde den 20. juni med repræsentanter for Region Sjælland, Region Hovedstaden og Københavns Kommune, formandskaberne for KKR Sjælland og KKR Hovedstaden samt Movias formandskab. Parterne var enige om, at forslaget er egnet som grundlag for en høring af kommuner og regioner. 2/3

Sagsnummer Sag-345038 Movit-2823964 Såfremt der ønskes møde om forslaget med Movia, kan undertegnede kontaktes. Resultatet af høringen drøftes i den politiske styregruppe, hvorefter endeligt forslag om hvilke linjer, der skal være regionale, behandles af bestyrelsen den 9. oktober. Det samlede forslag med tilhørende konsekvensberegninger er nærmere beskrevet i vedlagte høringsnotat. Venlig hilsen Mads Lund Larsen Bestyrelsessekretær 3/3

Bilag: 2.2. Høringnotat om ny linjefordeling Hovedstaden Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 83456/14

Notat Til: Kommuner i Region Hovedstaden og Region Hovedstaden Kopi til: Sagsnummer Sag-345038 Movit-2812554 Sagsbehandler TOR Direkte +45 36 13 16 40 Fax - TOR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 18. juni 2014 Høring om ny linjefordeling Hovedstaden Baggrund Ændring af Lov om Trafikselskaber blev vedtaget i Folketingen 11. juni 2014. Loven fastlægger en ny fordelingsmodel for fælleskommunale linjer i Movias område. Loven tiltænker endvidere regionerne et større trafikkøberansvar, så det sikres, at regionerne varetager trafikkøberansvaret for de buslinjer, der primært betjener regionale rejser. Transportministeriet har i bemærkningerne til lovforslaget vurderet, at S-, R- og N-linjer anses for at være af regional karakter og derfor flyttes til regional finansiering. Movias bestyrelse skal dog efter en konkret vurdering og forhandling med kommuner og regioner fastlægge, hvilke linjer der skal være regionale. For at dække regionernes meromkostninger som trafikkøber fastlægger loven, at kommunerne skal dække en del af de administrative udgifter, så regionerne hver for sig får uændrede omkostninger. Den ændrede opgavefordeling skal således være DUT-neutral. Den ændrede finansieringsmodel med tilhørende linjefordeling skal træde i kraft fra 1. januar 2016. Movia har i dialog med KKR Sjælland, Region Sjælland, KKR Hovedstaden, Region Hovedstaden og Københavns kommune for begge regioner udarbejdet forslag til, hvilke linjer der samlet vil udgøre et regionalt busnet, som fra 2016 finansieres af regionerne. Ved denne høring anmodes kommuner og regioner således om bemærkninger og eventuelle ændringsforslag til forslaget. Trafikselskabet Movia Rådgivning StorKøbenhavn, Trafik- og rådgivningscenter 1/12

Sagsnummer Sag-345038 Movit-2812554 Den ny fordelingsmodel Den ny lovbestemte fordelingsmodel indebærer, at linjer, der kører i én kommune, uændret finansieres af kommunen. For linjer, der kører i to eller flere kommuner, dækkes 80% af tilskudsbehovet af de kommuner linjen kører i med antal køreplantimer som fordelingsnøgle. De resterende 20% dækkes solidarisk af alle kommuner i regionen efter befolkningstal. Movia har beregnet, at effekten af den nye fordelingsmodel i forhold til budget 2014 ville være, at 15 kommuner i regionen ville få meromkostninger på 36,5 mio. kr. årligt. Tilsvarende ville de resterende 13 kommuner spare. Lovbemærkningernes udgangspunkt for udpegning af et regionalt linjenet Det nuværende regionalt finansierede kollektive trafiknet består dels af Lokalbanerne i Nordsjælland dels af buslinjerne 200S, 300S, 310R (delvist kommunalt finansieret), 320R, 330E, 400/400S, 500S og 600S. Som nævnt er der i bemærkningerne til lovforslaget lagt op til, at regionerne udover de nuværende regionalt finansierede buslinjer skal overtage trafikbestilleransvaret for S-, R- og N- busser, idet disse linjer antages at varetage regionale betjeningsopgaver. Kommunerne skal tilsvarende bidrage til de administrative udgifter. Movia har beregnet, at 15 kommuner i regionen ville få meromkostninger på knap 49 mio. kr. årligt, samt at gevinsterne ved en sådan linjefordeling ville tilfalde de resterende 13 kommuner i regionen. Forslag til regionalt busnet for Region Hovedstadens område Der er i udarbejdelsen af forslaget lagt vægt på at fastlægge principper for hvilke linjer, der må betragtes som regionale. Dette med henblik på at tilvejebringe en løsning, der giver så god en fordeling af regionalt og kommunalt ansvar som muligt, samtidig med at kravet om DUT-neutralitet respekteres. Det foreslås at Region Hovedstaden overtager trafikkøberansvaret for i alt 23 buslinjer. Én R- linje vurderes primært at være af lokal betydning og bevares som kommunal i forslaget. Følgende overordnede principper er lagt til grund Linjer der forbinder større bysamfund Linjer der betjener større rejsemål eller indgår med en særlig rolle i et netværk/opkobling til banerne I lovbemærkningerne nævnes, at det vil være relevant at vurdere om linjer, der betjener 3 eller flere kommuner, har regional betydning. 2/12

Sagsnummer Sag-345038 Movit-2812554 Forudsætningen om DUT-neutralitet betyder, at der for Region Hovedstadens område ikke er mulighed for konsekvent at overføre buslinjer, der betjener mange kommuner til regional finansiering. Movia har beregnet, at det ikke engang vil være muligt at overføre de 6 buslinjer, der betjener 5 eller flere kommuner. I stedet er det vurderet, hvordan et sammenhængende net bedst muligt kan etableres inden for den ramme, som kravet om DUT neutralitet giver. Der er således tale om en begrænset udvidelse af det regionalt finansierede busnet. I det følgende er enkelte linjer vurderet ud fra om linjerne har en regional funktion. S-buslinjer - Der er tale om linjerne 150S, 200S, 250S og 350S, udover de S-busser regionen i forvejen har ansvaret for. - Alle S-linjer indgår i Pendlernettet og har selvstændige betjeningsopgaver, der kompletterer banebetjeningen. Alle S-buslinjer har regional betydning og bør overgå til regional finansiering. R-buslinjer - Der er, udover de linjer regionerne i forvejen har ansvaret for, tale om 230R, 260R, 310R (i forvejen delvist finansieret af regionen) 360R, 380R, 390R, Der er én R-buslinje linje 360R (Gilleleje Helsinge), som primært har en lokal funktion. Linjen foreslås derfor bevaret som kommunal i Gribskov kommune. Natbuslinjer Linje 81N, Ballerup Dragør Linje 90N, Helsingør Station Gilleleje Station Linje 91N, Helsingør Station Greve Station. Linje 92N Frederikssund Station Københavns Rådhusplads Linje 93N, (Gevninge) Roskilde Station Københavns Rådhusplads Linje 94N, Københavns Rådhusplads Hillerød Station Gilleleje Station Linje 95N, Københavns Rådhusplads Helsingør Station Linje 96N, Københavns Rådhusplads - Slangerup Linje 97N, Køge Station Københavns Rådhusplads Linje 98N, Roskilde Station Frederikssund Station Natbusserne betjener byfingrene langs S-banen, Kystbanen og København - Roskilde samt større bysamfund uden for banesystemet. Alle natbusser har regional betydning og bør overgå til regional finansiering. 3/12

Sagsnummer Sag-345038 Movit-2812554 Linje 5A Husum Torv Københavns Lufthavn. Det er vurderet om A-buslinjer tætbyen har regional karakter. Generelt er de kendetegnet ved at betjene lokale rejsemål, store arbejdspladser og trafikale knudepunkter. Linjerne udgør sammen med banerne et sammenhængende net i tætbyen. Linje 5A betjener som den eneste A-linje væsentlige hovedstrækninger parallelt med en S- bus og har stort set samme betjeningsmønster på fællesstrækningerne. Linjen kan dermed siges at have både lokal og regional karakter. Linjen betjener sammen med linje 350S Frederikssundsvej Nørrebrogade og Amagerbrogade Amager Landevej. Linjerne betjener Nørrebro og Nørreport station, og tilsammen betjener linjerne den mest benyttede buskorridor gennem København. På den baggrund foreslås linje 5A overført til regional finansiering. Linje 173E Nørreport Station Forskerparken. Fungerer som myldretidsforstærkning af linje 150S. Linjen har dermed en klar regional funktion og foreslås overført til Region Hovedstaden. Ny linje 375R Rungsted Kyst Station Hillerød Station. Kommunerne Hillerød, Fredensborg og Hørsholm har med trafikbestillingen 2015 besluttet at sammenlægge og opgradere linjerne 377 og 382E til en ny R-linje fra Rungsted Kyst st. via Kokkedal til Hillerød. Denne linje vurderes, at have en regional funktion og foreslås overført til Region Hovedstaden. Linjer der krydser regionsgrænsen Linje 120 Køge Station Høje Taastrup Station. Linjen fungerer som tværforbindelse mellem Køge Bugt og Høje Taastrup. Linjen betjener erhvervsområder i Greve kommune beliggende vest for Køge Bugt Motorvejen med lang afstand til banebetjening og giver forbindelse til City 2. Linjen forbinder trafikale knudepunkter og kører desuden over regionsgrænsen. Linjen foreslås overført til finansiering af de to regioner. Linje 123 Glostrup Station Høje Taastrup Station Roskilde Station. Linjen kører langs banen, men der er relativt stor afstand mellem stationerne. Buslinjen giver forbindelse til de trafikale knudepunkter Roskilde, Høje Taastrup og Glostrup og betjener en række større erhvervsområder samt indkøbscentrene Ros Torv og City 2, der har stor afstand til en station. Linjen kører desuden over regionsgrænsen. Linjen foreslås overført til finansiering af de to regioner. Movia har beregnet, at forslaget reducerer udsvingene mellem kommunerne, så 13 kommuner får en ekstraomkostning på i alt 41 mio. kr. Mens øvrige 15 kommuner opnår besparelser. 4/12

Sagsnummer Sag-345038 Movit-2812554 Administrationsudgifter fremtidig fordeling Når regionerne overtager buslinjer med regional betydning skal tilsvarende omkostninger efter lovforslaget overføres som administrative udgifter til busdriften. De administrative udgifter fordeles efter køreplantimer i regioner og kommuner. Der er således en direkte sammenhæng mellem, hvor mange udgifter regionerne overtager og overdrager, så omfordelingen af ansvar bliver DUT-neutral. Regionalt administrationsbidrag Region Hovedstaden Basis R-, N- og S-linjer Forslag Administrationsbidrag Regionalt ad- Regionalt ad- Mio. kr. ministrationsbi- drag bidrag Mio. kr. ministrations- budget 2014 257,5 mio kr 142,2 38,6% 95,1 32,1% Med forslaget reduceres regionens administrationsbidrag til et minimum svarende til 32,1% af de nuværende administrative omkostninger. Tilsvarende er der en direkte sammenhæng mellem hvor mange linjer, der overgår til regional finansiering, og det administrationsbidrag pr. køreplantime, som lægges ud på alle buslinjer efter antal køreplantimer på linjerne. Administrative udgifter pr. køreplantime Region Hovedstaden med tilhørende kommuner Nuværende linjefordeling R, N, S regionale Forslag kr. pr. køreplantime kr. pr. køreplantime kr. pr. køreplantime 0 48,8 63,7 Med fastlæggelsen af hvilke buslinjer der overgår til regional finansiering fastlægges samtidig % satsen af de administrative udgifter, som hver region skal betale fremadrettet. Herved sikres, at effektiviseringer, p/l regulering og andre forhold, der ændrer administrationsudgifterne fordeles efter en fast nøgle på de administrative udgifter pr. køreplantime og regionernes administrationsbidrag. Nøglen revideres i forbindelse med større strukturændringer, hvor der flyttes buslinjer mellem kommuner og regioner. 5/12

Sagsnummer Sag-345038 Movit-2812554 Overgangsordning Linjefordeling og dermed ansvar for beslutninger om ændringer gennemføres i 2016 i henhold til loven. For enkelte kommuner indebærer den samlede omlægning en betydelig meromkostning. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at indfase de økonomiske effekter over en periode. Der foreslås en overgangsordning for indfasning af de økonomiske konsekvenser ved en ny model omfatter alle kommuner. Overgangsordningen har således alene økonomisk betydning og giver kommuner, der får større omkostninger, en tid til enten at effektivisere busbetjeningen eller finde de nødvendige ekstra midler. Effekterne gennemføres med 33 % i 2106, 66 % i 2017 og med fuld effekt fra 2018. De beregnede effekter ved ny linjefordeling i forhold til budget 2014 anvendes i overgangsordningen, så der er tale om faste beløb for alle kommuner i overgangsårene. Principper for fremtidige revisioner af linjefordeling Efter lovforslaget kan det i princippet være op til årlig forhandling, hvilke linjer der er regionale, og hvilke der er kommunale. Det indebærer, at også de regionale administrationsbidrag skal fastlægges årligt. Det er imidlertid vurderingen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt årligt at revidere linjefordeling og administrationsbidrag. Lovforslaget tilføjer et nyt 2. punkt i 9 om trafikplanen, som Movia skal udarbejde mindst hvert fjerde år: Planen skal indeholde et strategisk grundlag, der som minimum fastlægger de overordnede principper for rutenettet og et flerårigt budgetoverslag. Det foreslås i stedet, at linjefordelingen mellem kommuner og regioner lægges fast i 2016 sammen med de tilhørende regionale bidrag til trafikselskabets administration og drift. Herefter foreslås, at det i forbindelse med udarbejdelsen af Trafikplanen for Movia som en del af det flerårige budgetoverslag fastlægges om og hvornår, der i planens strategiske overslagsperiode konkret vil være anledning til at revidere linjefordeling og administrationsbidrag. 6/12

Sagsnummer Sag-345038 Movit-2812554 I den forbindelse foreslås, at trafikplanprocessen tilrettelægges, så trafikplanen vedtages i det første år efter nyvalg til regionsråd og kommunalbestyrelser. Større strukturændringers konsekvens for ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner indgår således som et element i fremtidige trafikplaner for Movia. Det kan for eksempel være i forbindelse med indfasning af metrocityringen, letbanen i ring 3, København Ringsted og større planlagte strukturændringer af busbetjeningen. 7/12

Sagsnummer Sag-345038 Movit-2812554 Bilag 1 viser udsving for de enkelte kommuner første kolonner viser effekten af ny fordelingsmodel, de følgende kolonner viser effekter af fordelingsmodel og en overførsel af S-, R- og N-linjer til regional finansiering. De sidste kolonner viser effekterne af forslaget. Budget 2014 Ny Fordelingsmodel Lovens linjefordeling Forslag-Budget 2014 (mio. kr.) Forskel % Forskel % Forskel % København 324,5 12,8 3,9% 22,8 7,0% 20,4 6,3% Frederiksberg 60,5-9,3-15,4% -6,6-10,9% -4,6-7,6% Albertslund 10,4 0,3 3,1% 1,3 12,4% 0,5 4,6% Ballerup 22,9 4,0 17,6% 3,2 13,9% 3,8 16,7% Brøndby 15,7-0,3-2,1% 0,1 0,6% 0,5 3,1% Dragør 9,9-3,1-31,4% -5,0-50,2% -4,9-49,3% Gentofte 37,4-2,4-6,4% -0,9-2,5% -0,4-1,0% Gladsaxe 31,5-1,5-4,6% -4,6-14,5% -3,8-12,2% Glostrup 9,0 1,9 21,7% 3,0 33,6% 2,5 28,4% Herlev 13,8 1,0 7,0% 0,7 5,3% 1,2 8,5% Hvidovre 25,1-2,5-10,0% -3,0-11,9% -2,3-9,1% Høje-Taastrup 24,0 2,5 10,3% 4,2 17,4% -0,6-2,7% Ishøj 4,1 0,8 18,4% 0,7 18,1% 0,5 11,7% Egedal 21,3-3,2-14,8% -2,6-12,4% -2,3-10,8% Lyngby-Taarbæk 30,4 1,9 6,1% 2,9 9,5% 3,3 10,9% Rødovre 28,7-5,3-18,6% -5,2-18,2% -4,3-15,0% Rudersdal 37,4 2,4 6,5% 4,0 10,7% 3,5 9,5% Tårnby 19,1 1,6 8,3% 1,0 5,5% 0,3 1,6% Vallensbæk 4,3-0,7-16,9% -0,7-16,0% -0,6-14,8% Furesø 20,0-0,7-3,7% -0,6-3,0% -0,3-1,3% Allerød 15,5 0,4 2,3% 0,2 1,6% 0,6 3,7% Fredensborg 26,8-2,4-8,8% -1,5-5,7% -2,4-8,9% Frederikssund 26,5 0,2 0,7% -3,9-14,8% -3,5-13,3% Halsnæs 7,4 1,4 18,4% 1,6 21,5% 1,7 22,9% Gribskov 24,0-0,7-2,9% -9,5-39,7% -4,8-20,1% Helsingør 45,5 3,2 6,9% 1,2 2,6% 2,2 4,9% Hillerød 30,5 2,3 7,6% 1,6 5,3% -0,2-0,7% Hørsholm 14,6-0,9-5,9% -0,8-5,7% -2,3-15,9% 8/12

Sagsnummer Sag-345038 Movit-2812554 Bilag 2 viser kommunalt finansierede køreplantimer pr indbygger som konsekvens af ny fordelingsmodel, lovens overvejelser om linjefordeling og Movias forslag til linjefordeling Tilskud pr. indbygger Nuværende linjefordeling Køreplantimer pr. indbygger Lovens linjefordeling Tilskud pr. indbygger Køreplantimer pr. indbygger Tilskud pr. indbygger Forslag Køreplantimer pr. indbygger København 580 2,227 621 1,998 617 1,670 Frederiksberg 593 1,542 529 1,501 548 1,501 Albertslund 372 1,298 419 1,266 390 1,102 Ballerup 475 1,381 542 1,094 555 1,094 Brøndby 459 1,103 461 1,000 473 1,000 Dragør 710 1,434 353 0,664 360 0,664 Gentofte 510 1,359 497 1,214 505 1,196 Gladsaxe 477 1,305 408 0,967 419 0,967 Glostrup 410 1,508 548 1,495 527 1,348 Herlev 511 1,583 538 1,305 555 1,305 Hvidovre 490 1,397 431 1,156 445 1,156 Høje-Taastrup 495 1,273 582 1,253 482 0,840 Ishøj 194 0,422 230 0,399 217 0,363 Egedal 506 0,791 443 0,772 451 0,772 Lyngby-Taarbæk 565 1,505 619 1,316 627 1,292 Rødovre 769 2,212 628 1,876 653 1,876 Rudersdal 682 1,745 756 1,530 747 1,455 Tårnby 460 1,615 485 1,338 468 0,951 Vallensbæk 290 0,488 244 0,470 248 0,470 Furesø 523 0,877 508 0,818 516 0,818 Allerød 645 1,277 656 1,151 670 1,151 Fredensborg 679 1,195 640 1,114 618 1,038 Frederikssund 598 1,223 509 0,821 518 0,821 Halsnæs 239 0,451 291 0,451 294 0,451 Gribskov 591 1,030 356 0,435 472 0,700 Helsingør 738 1,558 757 1,382 774 1,382 Hillerød 631 1,546 665 1,338 626 1,214 Hørsholm 597 1,626 563 1,248 502 1,073 9/12

Sagsnummer Sag-345038 Movit-2812554 Bilag 3 kort over linjer. 10/12

Sagsnummer Sag-345038 Movit-2812554 11/12

Sagsnummer Sag-345038 Movit-2812554 12/12

Bilag: 2.3. Forslag til høringssvar Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 83381/14

Trafikselskabet Movia Att.: Torsten Rasmussen Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Center for Teknik Miljø og Klima Teknik og miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282418 NEK57@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 21.08.2014 Sagsnr. 14/10981 Sagsbeh. Nils Ekner Høringssvar om linjefordeling af busdrift Ændringer af Lov om Trafikselskaber og forslag til ny linjefordeling har været behandlet i Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 9. september. I høringsmaterialet anmodes kommunerne om at vurdere, hvorvidt det foreslåede regionale busnet giver et sammenhængende net. Det foreslåede regionale net ser umiddelbart sammenhængende ud, men det er Helsingør Kommunes opfattelse, at der mangler en forbindelse mellem Helsingør og Lyngby dette ses tydeligt af kortet på side 12 i høringsmaterialet. For at skabe et sammenhængende net anbefaler Helsingør Kommune, at buslinje 388 overdrages til Regionen. Buslinje 388 mellem Helsingør og Lyngby kører gennem 6 kommuner og betjener undervejs mange større og mindre byer samt flere stationer og derfor vurderer vi, at buslinje 388 har en stor regional betydning. Desuden har buslinje 388 ved hver eneste af de årlige trafikbestillinger været genstand for diskussioner mellem de berørte kommuner. Med så mange kommuner med forskellige interesser giver det kommunale ansvar ikke særlig mening mest kun ressourcekrævende besvær. Ligeledes mener Helsingør Kommune at den fremtidige buslinje 353 mellem Helsingør og Hørsholm, bør overdrages til Regionen. Den vil gennemkøre 3 kommuner og i høj grad binde bysamfund sammen. Med regional finansiering kan vi også her undgå meget tidskrævende koordineringsøvelser som løbende bliver og vil blive - udfordret. Såfremt buslinjerne 388 og 353 overdrages til Regionen mener Helsingør Kommune, at der skabes et bedre sammenhængende regionalt net der tilgodeser og lever op til de fastlagte principper for udpegning af regionale buslinjer. Helsingør Kommune vurderer endeligt, at en økonomisk overgangsordning på i hvert fald 3 år er acceptabel. Med venlig hilsen Johannes Hecht-Nielsen Formand for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Lars Rich Direktør

Bilag: 3.1. Bilag 1: Claes Høgly Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 81097/14

Bilag: 4.1. Delegationsplan for TMK dateret 2. september 2014.pdf Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 87787/14

Byråd ØK Stående udvalg Administr ation Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Lov/hjemmel Emne Center Bemærkninger 1 Lov om naturbeskyttelse B TMK dog ikke Planlægning for naturbeskyttelse B I Nedlæggelse af forbud mod etablering af forhold der strider mod en påtænkt 34 B I I I B bør ligge i TMK Udgår derfor fredning Klage over afgørelser truffet af Fredningsnævn og andre myndigheder B I I I KIB indstiller Overordnede retningslinjer og planer for naturpleje B I OK vedr. pleje, men vi laver ikke overvågning Sager til Naturklagenævnet O B Afgørelser fra overodnet myndighed efterrettes Miljøskade 77 O B 2 Bekendtgørelse nr.23 af 6. januar 2012. Behandling af principielle/politiske sager vedrørende dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16-19 (beskyttelseslinjer) Regulering af ikke-erhvervsmæssig sejlads på søterritoriet mv NBL 16-19 B I O B TMK 3 Lov om kystbeskyttelse B TMK dog ikke Optagelse af lån eller garantistillelse for anlægsomkostninger 9 B I I I 1

Byråd ØK Stående udvalg Administr ation Lov/hjemmel Emne Center Bemærkninger 4 Lov om forurenet jord Høringsberettigede vedrørende forskellige kystsikringsarbejder Høringsberettigede vedrørende badeog bådebroer udformet som moler eller lignende konstruktioner partshø ring/kla geberet tiget partshø ring/kla geberet tiget B I Mindre sager besluttes i adm., større i udvalg B I Mindre sager besluttes i adm, større i udvalg B TMK dog ikke Rejsning af kystbeskyttelsessager efter kap. 1 a 1 a B I I I Fastlæggelse af bidragsfordeling 3 B I I I Beslutning om fremme af sager 2,3, B I I I 5 Beslutning om ekspropriation til kystbeskyttelsesforanstaltninger 6 B I I I Beslutning om oprettelse af kystsikringslag mv., 7 8 B I I I Beslutning om tilvejebringelse af midler til kystbeskyttelsesforanstaltninger herunder om otagelse af lån eller garantistillelse for anlægsomkostninger 9 B I I I Høringsberettigede vedrørende forskellige kystsikringsarbejder partshø ring/kla geberet tiget B I/B Mindre sager besluttes i adm., større i udvalg 2

Byråd ØK Stående udvalg Administr ation Lov/hjemmel Emne Center Bemærkninger Høringsberettigede vedrørende badeog bådebroer udformet som moler eller lignende konstruktioner partshø ring/kla geberet tiget 5 Lov om havmiljø B TMK B I/B Mindre sager besluttes i adm., større i udvalg dog ikke Udarbejdelse og godkendelse af plan for sanering af strande i tilfælde af forurening Udarbejdelse og godkendelse af plan for sanering af havne i tilfælde af forurening 35, stk. 2 35, stk. 2 B I I I B I I I 6 Lov om miljøbeskyttelse B dog ikke Planer for Rottebekæmpelse 17 + B I I I 18 Fastlæggelse af beskyttelsesområder 22, B I omkring anlæg til indvinding af 23 overfladevand eller grundvand Erstatning for rådighedsindskrænkning 26, B I I I stk. 1 og 2 Tilladelse til udledning af spildevand fra 28 O B kommunalt renseanlæg til vandløb, søer eller havet Vedtagelse af spildevandsplan 32 B I I I Godkendelse af listevirksomheder 33, O B 38, 39 Godkendelse af mindre anlæg af 33, O B standardkarakter 38 Godkendelse af modtagepladser for olie- og kemikalieaffald og containerpladser 33, 38 O B TMK 3

Byråd ØK Stående udvalg Administr ation Lov/hjemmel Emne Center Bemærkninger Forbyde fortsat drift eller forlange en virksomhed fjernet såfremt en forurening ikke kan afhjælpes 41, stk. 2 O B Umiddelbar nedlæggelse af forbud såfremt forureningen medfører overhængende alvorlig fare for sundheden Dispensation til privat virksomhed til etablering af anlæg til deponering af egne affaldsprodukter 41c O B 50, stk. 3 B I Indgive klage over afgørelser truffet af Region Hovedstaden, eller Miljøstyrelsen samt i visse tilfælde ministeren 98, stk. 2, 103, 107 Vedtagelse af ressource- og affaldsplan B I I I Vedtagelse af affaldsregualtiver B I I I O B Resultater fra tilsyns- og informationskampagner O B Godkendelse af gebyrblad på B I I I affaldsområdet 7 Varmeloven og projektbekendtgø relsen B dog ikke Godkendelse af projektforslag B I I I TMK Varmeplan for kommunen - evt. i forbindelse med en strategisk energiplanlægning B I I I 4

Byråd ØK Stående udvalg Administr ation Lov/hjemmel Emne Center Bemærkninger 8 Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv. dog ikke 9 Bek. nr. 143 af 9. februar 2010 om prisloftregulering m.v. af vandsektoren udstedt i medfør af vandsektorloven (lov nr. 469 af 17. juni 2009). 10 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug dog ikke Vedtagelse af betalingsvedtægt for spildevand Vedtagelse af takster for vand- og spildevand Tilladelse til etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug for mere end 15 DE og indtil 75 DE Lov 10 B TMK B I I I B I I I TMK B TMK O B Godkendelse af etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug for mere end 75 DE Lov 11 og 12 B I Forbud mod fortsat drift af husdyrbrug godkendt efter 11,12 eller afsætning af husdyrgødning godkendt efter 16 Lov 39, 40 og 41 O B 5

Byråd ØK Stående udvalg Administr ation Lov/hjemmel Emne Center Bemærkninger 11 Lov om vandforsyning Selvhjælpshandling i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for sådan, på den ansvarliges regning Lov 49 O B B TMK dog ikke Oprette koordinationsforum 12 B I I I (grundvandsråd) Udarbejde og vedtage indsatsplaner 13, B I I I 13a Krav om ændret dyrkningspraksis + 13d, B I I I erstatning stk. 1 Køb af ejendomme til sikring af 13d, B I I I grundvandsbeskyttelse stk. 1 Udarbejdelse af vandforsyningsplan 14 B I I I Tilladelse til forøget indvinding for et 20 B I bestående anlæg eller til etablering af en ny væsentlig indvinding Ændring i og bortfald af retten til 29 B I vandindvinding Udarbejdelse af planer form et alment 29, B I vandforsyningsanlæg stk. 1 Afgørelse om at en eller flere ejendomme skal tilsluttes et bestående alment vandforsyningsanlæg 29, stk.3 B I Beslutning om ekspropriation til fordel for et alment vandforsyningsanlæg Sager om forsyningspligt for alment vandforsyningsanlæg 40 B I I I 45, stk.1 I I I I Det er miljøministeriet der kan afgøre denne slags sager. 6

Byråd ØK Stående udvalg Administr ation Lov/hjemmel Emne Center Bemærkninger Bestemmelser om indskrænkning af vandforbrug Godkendelse af anlægs og driftsbidrag for private, almene vandforsyninger Godkendelse af bidrag til forsyningsledninger til private almene anlæg 52, stk. 2 53, stk. 1 53, stk. 3 B B B I I I Støtte til etablering, udbygning m.v af 53 B I I I private, almene vandforsyningsanlæg Udarbejdelse af regulativ for private, 55 B I almene vandværker Beslutning om forekomst af miljøskade 68e B I til, behandling efter miljøskadeloven 12 Lov om vandløb B TMK dog ikke Optagelse og afgang af vandløbsstrækninger 9, stk 1, 10 Udsende regulativforslag i høring 12, B I stk 1 Behandling af indsigelser og endelig 12, B I vedtagelse af regulativer stk 1 Større regulerings- og 16 B I restaureringsprojekter 37 Ekspropriation 71 B I I I B I Erstatning i forbindelse med 73 O B vedligeholdelsesarbejder 13 Lov om Miljømål B TMK dog ikke Indsigelse mod forslag til prioriteringen af foranstaltninger i det samlede statslige indsatsprogram. 28, stk 2 O B 7

Byråd ØK Stående udvalg Administr ation Lov/hjemmel Emne Center Bemærkninger 14 Lov om vandplanlægning dog ikke 15 Lov om trafikselskaber dog ikke 16 Lov om offentlige veje Udarbejdelse af "forslag til supplerende vandløbsindsatser" 22 stk 2 9 og Movia Drejeb og, Busplan 1.13 Indkøb af busdrift 5 Lokalbanedrift (høringer mm) 12-18 Individuel Handicapkørsel 11 B TMK B I I I Ny lovgivning B B I I I B I I I B I TMK B I I I SSU, BU. (på et tidspunkt i 2014 bliver dette nok flyttet over i Center for Sundhed og Omsorg) B TMK dog ikke Hvilke veje skal anlægges eller optages 23 B I I I som kommunale veje og hvilke skal nedlægges. Høring af transportministeriets 27 B I vejplaner. Høring af andre kommuners vejplaner 28 B I Sikring og erhvervelse/opgivelse af ejendom til påtænkt vej eller sti 32-33 B I I I 8

Byråd ØK Stående udvalg Administr ation Lov/hjemmel Emne Center Bemærkninger Sikring af vejanlæg ved pålægning af vejbyggelinier Begæring af ejendomsovertagelse efter pålæg af vejbyggelinie Dispensation fra vejbyggelinier og hjørneafskæringer a) Ved en undtagelse eller ophævelse der i væsentlig grad berører planer for udbygning af vej 34-36 B I I I 38 B I I I 42 O (hal vårli gt) B B I Iværksættelse af ekspropriation, ekspropriationsbeslutning og erstatningsfastlæggelse a) arealerhvervelser mv. b) a) Afslag og tilladelser på vilkår af større fysiske ændringer (f.eks. Ombygning af offentlig vej med midterrabat, kanalisering eller lyssignal) ved benyttelse af eksisterende overkørsler, ved ændret brug af overkørsler og adgange samt ved nye overkørsler 43, 49 og 51 B I I I B I I I B I d) Fastlæggelse af B I I I adgangsbestemmelser for større samlede vejstrækninger Ophævelse af adgangsbestemmelser og 77- B I I I overtagelse af areal 82 Nedlæggelse af offentlige og almene 90- B I I I 9

Byråd ØK Stående udvalg Administr ation Lov/hjemmel Emne Center Bemærkninger 17 Lov om private fællesveje dog ikke veje. 95 Planlægning, anlæg og ændringer af erstatt offentlige stier es af 96-97) Beslutning af lovens anvendelse af byregler udenfor byzone i sommerhusområder. Istandsættelse og vedligeholdelse samt vejsyn på private fællesveje på landet Godkendelse af udlæg af private fællesveje 3 14-18 O B (hal vårli gt) 27 B I B B I I I Pålæg ved ekspropriation 29 B I I I I B TMK Vejret anvendelse af 23, for veje der administreres efter afsnit III 32 B I Nedlæggelse af private fællesveje 71-73 Begæring om overtagelse af areal, erstatning og anlæg, samt godkendelse af projekt 38-39 B B I I I I Bortfald af servitutbestemmelser 94 B I I I 10

Byråd ØK Stående udvalg Administr ation Lov/hjemmel Emne Center Bemærkninger 18 Planloven B TMK/KIB dog ikke Lokalplanforslag 13 B I I I Endelig vedtagelse af lokalplaner 13 B I I I Nedlæggelse af 14-forbud mod forhold der kan reguleres ved lokalplan 14 B I I I Helårsbeboelse i sommerhuse. Ansøgning om dispensationer. 40, stk. 2 B I 19 Lov om Miljøvurdering af planer og programmer dog ikke Behandling af principielle/politiske sager i henhold til landzoneadministrationen Behandling af principielle/politiske sager vedrørende dispensation fra lokalplaner Afgørelse af om plan er omfattet af lovens 3 PL 35, stk. 1 B I PL 19 B I 4 B I I I 20 Lov om B TMK bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer dog ikke Forbud imod nedrivning af 18 B I bevaringsværdige bygninger 21 Byfornyelseslove B TMK B TMK 11

Byråd ØK Stående udvalg Administr ation Lov/hjemmel Emne Center Bemærkninger n dog ikke Støtte til bygningsfornyelse af private kap. 3 I udlejningsboliger Støtte til byfornyelse af ejerboliger og kap. 4 B I I I andelsboliger 22 Byggeloven B TMK dog ikke Behandling af principielle/politiske BL B I sager i henhold til byggeloven 16, 16A, BR08, kap. 2 23 Boligreguleringsl ov B TMK dog ikke Principielle sager om lejlighedssammenlægninger BL 16, 16A B I 24 Byggeloven/planl oven/naturbeskyt telsesloven Principielle sager om nedlæggelse af boliger BL 16, 16A B I B TMK dog ikke Politianmeldelse - opfølgning af påbud BL O B 16, 16A 25 Masteloven B TMK dog ikke Behandling af principielle sager vedrørende opsætning af nye mobilmaster B I 26 Byggeloven/planl B TMK 12

Byråd ØK Stående udvalg Administr ation Lov/hjemmel Emne Center Bemærkninger oven/naturbeskyt telsesloven masterloven dog ikke Klagesager der har været behandlet af Statsforvaltning eller Naturklagenævnet O 13

Bilag: 4.2. Revideret opgørelse over antallet af afgørelse af 9. september 2014 Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 91243/14

From:Karen Krage To:Karen Krage Subject:VS: Fra: Søren Aarup Sendt: 9. september 2014 11:02 Til: Søren Aarup Emne: Rettelse til sag nr. 4. Forslag til delegationsplan for Teknik, Miljø og Klimaudvalg 14/2409 Centeret har derfor valgt at opgøre antallet af afgørelser i typerne tilladelser, afslag og sager afsluttet uden afgørelse indenfor byggesagsområdet for 1. halvår 2014 til udvalgets orientering. 2014 Tilladelser Afslag Sager afsluttet uden afgørelse* Januar 39 4 38 Februar 34 1 69 Marts 27 2 40 April 20 5 48 Maj 30 6 47 Juni 56 5 71 I alt 206 23 313 *Orienteringsbrev, indberetning taget til efterretning, vejledning, udtalelse og lignende.

Oversigten viser, at der i 1. halvår 2014 er meddelt afslag i 4 % af alle henvendelser. Der meddeles tilladelse i 90 % af alle afgørelser i byggesager, og afslag i 10 %. De 23 afslag i første kvartal fordeler sig således: 5 på ejendomsavancebeskatning/ingen mulighed for udstykning 5 på udstykning/matrikulære forandringer 5 på hegn og plantebælter 5 på skure/udhuse og lignende 3 er 2 anvendelsesændringer og én tilbygning Med venlig hilsen Søren Aarup Områdeleder Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima Byggeri Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Direkte: 49282580 E-mail: saa51@helsingor.dk Web: www.helsingor.dk

Bilag: 5.1. TMK - Bilag 1 Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 82548/14

Gammel Strandvej 205A, 3060 Espergærde Udskrevet: 12-08-2014 11:54:38 Papir: A4-PORTRAIT Målestok: 1:1000 Helsingør Kommune

Bilag: 5.2. TMK - Bilag 2 Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 82733/14

NYT HUS GL. STRANDVEJ 205 A 1. FORESPØRGSEL Der ønskes en vurdering af muligheden for dispensation fra lokalplanens bestemmelser i forhold til taghældning og byggeri i to etager. Forslaget er udformet med udgangspunkt i de særlige terrænforhold og under hensyn til sol- og udsigtsforhold for naboer og den offentlige stiforbindelse mod nord. Tilpasning til terræn. Grunden har et stærkt faldende terræn med et terrænspring på ca. 5 meter på den del af grunden der ligger inden for byggelinien. Indgangen til det nye hus placeres i niveau i niveau med Gl.Strandvej sammen med carporten der bygges sammen med huset. Husets stueplan ligge en etage lavere og følger således grundens naturlige terræn. Den utraditionelle løsning med indgang ved 1.sal forudsætter at bygningen kan udføres med fladt tag og fuld ståhøjde på hele 1.sal. Ved løsningen opnås en række fordele for såvel husets beboere som naboer og forbipasserende: Huset fremstår lavt mod Gl.strandvej, hvor det vil have en samlet højde på ca. 3 meter. Den i dag ubebyggede grund vil således forsat udgøre et ophold i den tætte bebyggelse langs Gl. Strandvej. Carport og hus udgør et samlet volumen frem for at der skal bygges flere, større, bygninger tæt op ad Gl. Strandvej. Generne for naboernes udsigts- og solforhold minimeres med den lave bygningshøjde. Der tages hensyn til den offentlige sti med adgang til stranden i forhold til afstand, højde og placering af vinduer. Huset opføres i velkendte materialer i høj kvalitet som vil indpasse sig smukt på naturgrunden. Der vælges materialer som ældes smukt og som ikke virker reflekterende. På sal fremstår huset med en gylden træbeklædning og stueetagen opmures grå/sorte, blødstrøgne mursten. Vi antager at det er en naturlig forudsætning for den mulige gennemførelse af projektet, at de berørte naboer er enige i at det er den bedst tænkelige løsning for alle parter. Det er hensigten snarest at orientere naboerne om planen, således at det sikres at de er indforståede, før der arbejdes videre med projektet. Side 1/1

Bilag: 5.3. TMK - Bilag 3 Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 82736/14

9

Bilag: 5.4. TMK - Bilag 4 Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 82738/14

13

Bilag: 5.5. TMK - Bilag 5 Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 82742/14

skel FACADE MOD VEST -----------------------------~ carport : skel l l l l l l l l l l l l lndkørsel14.40 1------T-~- i ved vej: 10.27 ' skel FACADE MOD ØST VILLA GL.STRANDVEJ 205 A, ESPERGÆRDE SKITSEFORSLAG, 2014.07.07, MÅL 1:100 (koter og niveauplan påført af Landinspektørkontoret d. 12.8.2014) HENNING LARSEN ARCHITECTS, VESTERBROGADE 76, DK-1620 KØBENHAVN V, TLF: +45 82 333 000

Bilag: 5.6. TMK - Bilag 6 Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 82744/14

14 MODELBILLEDER

15

Bilag: 5.7. TMK - Bilag 7 Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 82745/14

Bilag: 6.1. Sdr. Str. Vej 60B.pdf Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 80422/14

Søndre Strandvej 60 B Udskrevet: 15-08-2014 12:08:26 Papir: A4-PORTRAIT Målestok: 1:1000 Helsingør Kommune

Bilag: 6.2. Flexbolig Sdr Strandvej 60B.pdf Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 80617/14

Bilag: 7.1. Bilag til Ressource-og Affaldsplan 2015-2024_final.pdf Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 86850/14

7. korrektur Forslag BILAG: STATUS- OG KORTLÆGNINGSDEL RESSOURCE- OG AFFALDSPLAN 2015-2024

BILAG Status- og kortlægningsdel 2 INDHOLD 1 STATUS- OG KORTLÆGNINGSDELEN 1.1 Indledning 1.2 Datagrundlag 1.3 Oplysninger om kommunen 3 3 3 4 4 ERHVERV 4.1 Ordninger for erhvervsaffald 4.2 Affaldsmængder fra erhverv 4.3 Økonomi 18 18 19 19 2 KOMMUNALE ORDNINGER 2.1 Beskrivelse af de kommunale ordninger for husstande 3 HUSHOLDNINGSAFFALD 3.1 Dagrenovation 3.2 Restaffald til forbrænding 3.3 Papir og pap 3.4 Glas og flasker 3.5 Emballage af plast og metal 3.6 Samlet udvikling af dagrenovationsmængder i planperioden 3.7 Storskrald 3.8 Haveaffald 3.9 Farligt affald 3.10 Genbrugsplads 5 5 6 6 8 9 10 10 11 12 13 14 15 5 ØKONOMI OG GEBYRER 6 STATUS FOR AFFALDSPLAN 2012 6.1 Gennemførte initiativer i henhold til Affaldsplan 2012 7 BESKRIVELSE AF AFFALDSANLÆG 7.1 Anlæg til forbrændingsegnet affald 7.2 Skibstrup Affaldscenter 7.3 Deponigas 7.4 Anlæg til kompostering 7.5 Anlæg til farligt affald og affald til specialbehandling 20 22 23 28 29 29 30 30 30

BILAG Status- og kortlægningsdel 3 1. STATUS- OG KORTLÆGNINGSDELEN 1.1 INDLEDNING Status- og kortlægningsdelen er et bilag til Ressource- og affaldsplan 2015 og svarer til kortlægningsdelen, som fremgår af affaldsbekendtgørelsen. Status- og kortlægningsdelen indeholder oplysninger om kommunens affaldsordninger og præsenterer tabeller med affaldsmængderne så vidt muligt opgjort for de seneste 5 år. Data stammer primært fra kommunens egne registreringer, da datagrundlaget i øvrigt har været mangelfuld efter indførsel af et nyt nationalt affaldsdatasystem. Registreringen af data i denne kortlægning er primært baseret på data for det affald, der direkte stammer fra kommunens drift af ordningerne, det vil sige der, hvor kommunen løbende har registreret mængder af affald til forbrænding, deponering og bortskaffelse af farligt affald. Kommunens renseanlæg har desuden oplyst om produceret slam og sandmængder. Status- og kortlægningsdelen giver et samlet billede af affaldsmængderne fra private det såkaldte husholdningsaffald - og den konkrete behandling af dette affald. 1.2 DATAGRUNDLAG I 2010 kom der nye regler for indsamling af affaldsdata, og opgaven overgik til staten og det nationale affaldsdatasystem. Indberetningerne er ikke foregået som forventet, da IT-systemet ikke har virket efter hensigten. Husholdningsaffaldet modtager kommunen stadig oplysninger om via renovatørerne, hvorfor der findes valide data for husholdningsaffald, som er benyttet i denne plan. 2009 er det sidste år hvor der er indberettet i det daværende ISAG datasystem. Data for erhvervsaffaldet 2010 og frem anses ikke for at være valide. Da kommunerne efter lovgivningen ikke længere har en planlægningsopgave i forhold til det kildesorteret genanvendelige erhvervsaffald, omhandler denne plan alene en planlægning i forhold til, om der er tilstrækkeligt forbrændings- og deponeringskapacitet til behandling af den resterende del af erhvervsaffaldet. Hertil kommer dog en planlægningsopgave i forhold til at sikre kapacitet for det genanvendelige erhvervsaffald, der modtages på genbrugspladsen. Husholdningsaffald er efterfølgende opdelt i følgende kategorier: dagrenovation, storskrald, haveaffald og farligt affald. Dagrenovation er papir, pap, plastdunke, flasker/glas og resten af dagrenovation til forbrænding. Storskrald er kasserede brugsgenstande fx møbler, madrasser, cykler, køleskabe og elektronikaffald. Haveaffald er affald fra haven fx grene, hækafklip og plantedele. Farligt affald er for eksempel malingrester, rengøringsmidler, kunstgødningsrester, spraydåser, batterier, lysstofrør og medicinrester. Der præsenteres desuden tabeller for modtaget affald på genbrugspladsen. I alle tabellerne er de samlede mængder fra genbrugspladsen medtaget under kategorien affald fra husholdninger, selvom en mindre del stammer fra erhverv. Forurenet jord er generelt ikke medtaget i status- og kortlægningsdelen. Bemærk, at alle affaldsmængder i rapporten er opgjort i tons, med mindre andet fremgår af teksten. Forsyning Helsingør opgør årligt de modtagne mængder affald på Skibstrup Affaldscenter i en årsrapport. Der gøres her rede for modtagne mængder på genbrugspladsen og kemikaliegården, samt på deponiet og komposteringsanlægget. Kommunen har desuden opgjort mængderne for de øvrige indsamlingsordninger som fx klinisk risikoaffald.

BILAG Status- og kortlægningsdel 4 1. STATUS- OG KORTLÆGNINGSDELEN 1.3 Oplysninger om kommunen Indbyggere og beboelse Helsingør Kommune dækker et areal på ca. 122 km2. Der var den 1. januar 2013 registreret 61.613 indbyggere i kommunen fordelt på 28.331 husstande (Kommunefakta ). Der bor således gennemsnitligt 2,2 borger i hver husstand. I figur 2 ses, hvordan boligerne fordeler sig på boligform. 17 % Enfamilieboliger 45 % Række, kæde og dobbelthuse Flerfamilieboliger Sommerhuse 36 % 2 % Figur 1. Kort over Helsingør Kommune Figur 2. Boligformer i Helsingør Kommune (Danmarks Statistik)

BILAG Status- og kortlægningsdel 5 2. KOMMUNALE ORDNINGER Husholdningsaffaldet i Helsingør Kommune reguleres i henhold til Regulativ for husholdningsaffald, og erhvervsaffald i henhold til Regulativ for erhvervsaffald. I de efterfølgende afsnit vil ordninger, indsamlede mængder og økonomi blive beskrevet. Samlet set blev der i sidste planperiode håndteret omkring 134.000 tons affald pr. år i Helsingør Kommune, og heraf udgjorde andelen af affald fra borgerne ca. 37 % - svarende til 49.600 tons. Det er ikke muligt at opgøre andelen af erhvervsaffald, men til sammenligning blev der i 2013 produceret 48.600 tons affald fra borgerne i kommunen. I disse tal indgår alle affaldstyper både affald fra selve husholdningen som fx dagrenovationen, storskrald - men også det affald, der afleveres på genbrugspladsen og depotet på Skibstrup Affaldscenter. 2.1 BESKRIVELSE AF DE KOMMUNALE ORDNINGER FOR HUSSTANDE Der er en lang række affaldsordninger og -services i kommunen, og de forskellige ordninger er oplistet i tabel 1 herunder. For en mere detaljeret beskrivelse af ordningerne henvises til kommunens regulativer for hhv. husholdnings- og erhvervsaffald. Ordning Service Ordningstype Dagrenovation En-families huse med egne beholdere Afhentes 1 gang ugentlig Dagrenovation Dagrenovation Fra etageejendomme og boligselskaber i store containere Nedgravet materiel Afhentes efter behov min. 1 gang ugentlig Afhentes efter behov min. 1 gang ugentlig Papir En-families huse med egne beholdere Afhentes hver 5. uge Ordning Service Ordningstype Papir Kubeordning el. genbrugsplads Bringes efter behov Pap Storskraldsordning Afhentes 5 gange årligt Pap Genbrugsplads Bringes efter behov Glas Kubeordning el. genbrugsplads Bringes efter behov Storskrald: Indbo, hvidevarer, elektronik mv. Haveaffald Batterier, småt elektronik og sparepærer Storskraldsordning for villaer og etageejendomme med 1-6 boliger Afhentes 5 gange årligt Haveaffaldsordning for villaer og etageejendomme med 1-6 boliger Afhentes 4 gange årligt Afhentes hver uge, hvis de En-families huse med egne beholdere lægges på låget Batterier Detailhandlen Bringes Farligt affald Genbrugsplads, detailhandlen, apoteker, rensningsanlæg Bringes Genanvendeligt metalemballageaffald Storskraldsordning fra villaer Afhentes 5 gange årligt Genbrugsplads alle fraktioner Genbrugsplads Bringes PVC-affald Storskraldsordning fra villaer Afhentes 5 gange årligt Imprægneret træ Storskraldsordning fra villaer Afhentes 5 gange årligt Uforurenet bygge- og anlægsaffald Genbrugsplads Bringes Bygge- og anlægsaffald Genbrugsplads Bringes Jord, der er affald Genbrugsplads Bringes Tabel 1. Oversigt over kommunens affaldsordninger for husstande.

BILAG Status- og kortlægningsdel 6 3. HUSHOLDNINGSAFFALD Dagrenovation udgør lidt under halvdelen af husholdningsaffaldet. Dagrenovation består af restaffald til forbrænding, samt papir og andre genanvendelige materialer - såsom pap, plastemballager, samt flasker og glas. Hver borger i Helsingør Kommune smider 339 kg dagrenovation ud om året svarende til 6,5 kg om ugen. Dette svarer til, at der fra hver husholdning med gennemsnitlig 2,2 borgere, bliver der smidt 745 kg ud årligt. 3.1 DAGRENOVATION Dagrenovationen kan igen deles i forbrændingsegnet restaffald, der udgør 79 % og det genanvendelige affald, der udgør 21 % af de samlede mængder. En andel af restaffaldet er organisk affald, der er let fordærveligt. Dette affald havde kommunen tidligere en ordning for med henblik på produktion af biogas. Denne ordning blev af miljøøkonomiske årsager nedlagt, men kommunen sælger i stedet kompostbeholdere for at fremme hjemmekompostering ved husstanden. Borgerne er forpligtet til at frasortere genanvendeligt papir, flasker/glas, pap og emballage. Indsamlingen foregår både som hente- og bringeordninger. Andelen af dagrenovationen, der i dag sendes direkte til forbrænding det såkaldte restaffald, indsamles hos borgere og virksomheder i kommunen via en henteordning. Af hensyn til hygiejne og miljø er det i dag et lovkrav, at blandet dagrenovation ikke mellemlagres eller undergår sortering mv. Ser man på hvilke typer dagrenovation, der smides ud fra husstanden, ser fordelingen ud som i nedenstående: Kg dagrenovationsaffald pr.husstand pr.år % Restaffald til forbrænding 590 79 Glas og flasker 52 7 Papir 90 12 Genbrugsplads pap, glas, plast mv. 13 2 745 100 Tabel 2. Dagrenovation pr. husstand i kg og fordelingen i procent. Restaffald til forbrænding udgjorde i 2013 590 kg - svarende til 79 %. De resterende 21 % af affaldet blev genanvendt efter indsamling med ordningerne for hhv. glas, papir samt via genbrugspladsen.

BILAG Status- og kortlægningsdel 7 21% 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Forbrænding Genanvendelse Affald til genanvendelse Papir alle ordninger 3.279 3.272 2.908 2.944 2.874 2.561 Pap fra Genbrugsplads 429 392 401 393 362 363 79% Flasker/glas kuber 1.160 1.403 1.483 1.499 1.507 1.483 Figur 3. Behandling af dagrenovation 2013 Plastdunke(inkl. folier) 0,6 1 2,8 3,7 1,6 2,6 Som nævnt tidligere udgør dagrenovation ca. halvdelen af husholdningsaffaldet. Dagrenovation består af restaffald til forbrænding, samt papir og genanvendelige materialer - såsom pap, plastflasker og dunke, samt flasker og glas. Total papir, pap, glas, plast 4.869 5.068 4.795 4.840 4.745 4.410 Div. 242 0 235 238 225 78 Gennem de seneste år er der sket en begrænset udvikling af de indsamlede affaldsmængder. Total 5.111 5.068 5.030 5.078 4.970 4.488 En opgørelse af dagrenovationsmængderne er vist i tabel 3. Affald til forbrænding i tons Dagrenovation til forbrænding 17.568 17.044 16.928 17.081 16.900 16.713 Total mængde dagrenovation 22.679 22.112 21.958 22.159 21.870 21.201 Tabel 3. Udviklingen af dagrenovationsmængder fra 2008-2013 i ton.

BILAG Status- og kortlægningsdel 8 3.2 RESTAFFALD TIL FORBRÆNDING Andelen af dagrenovationen, der i dag sendes direkte til forbrænding det såkaldte restaffald, indsamles hos borgere og virksomheder i kommunen via en henteordning. Af hensyn til hygiejne og miljø er det i dag et lovkrav, at blandet dagrenovation ikke mellemlagres eller undergår sortering mv. Kommunens 61.613 indbyggere producerede 16.713 tons restaffald til forbrænding i 2013. Hver borger kasserede således 271 kg restaffald pr. år. Dette svarer til, at der pr. husstand med gennemsnitlig 2,2 beboere blev produceret 590 kg restaffald årligt. Behandling af affaldet Dagrenovation forbrændes på Nordforbrænding til produktion af el og varme. Administration og drift Ordningen administreres af Forsyning Helsingør A/S. Indsamlingsopgaven er udbudt og varetages af M. Larsen Vognmandsfirma A/S. Opsamlingsmateriel Den mest anvendte indsamlingsmetode er tømning af 110 liters papirsække fra enten træ- eller trådstativer. De senere år er dog der i stigende grad solgt to- hjulsbeholdere i plast i størrelserne 140 og 240 liter. En forudsætning er dog, at adgangsvejene lever op til en række vilkår. Fra større beboelsesejendomme benyttes som oftest 400 eller 800 liters containere én, to eller tre gange om ugen. Visse større boligselskaber har de senere år etableret underjordiske containere til indsamling af affald dels for at forskønne udearealerne men også for at modvirke hærværk. Indsamlingsfrekvens Der indsamles dagrenovation én gang om ugen. Afhentning mere end en gang om ugen kan ske efter aftale med Forsyning Helsingør A/S. Potentielle mængder genanvendeligt affald i restaffaldet En undersøgelse af 200 husstandes affald i Helsingør Kommune foretaget af Econet for Miljøstyrelsen viser, at omkring halvdelen af det affald, der i dag bortskaffes til forbrænding via dagrenovationen, potentielt ville kunne genanvendes, hvis det blev sorteret fra den organiske del af dagrenovationen. De relevante affaldstyper, der med fordel kan sorteres fra det brændbare affald og i stedet genanvendt, er især glas, plast, papir, pap, elektronik og batterier. Andelen af disse materialer i dagrenovationen udgør 30-35 %. De resterende mængder, der på sigt potentielt kunne genanvendes, er især det organiske affald, der udgør omkring 20 % af restaffaldet. (MST 1414, 2012).

BILAG Status- og kortlægningsdel 9 3.3 PAPIR OG PAP Papiraffald er en værdifuld ressource, som skal genanvendes frem for at blive brændt med dagrenovationen. Der er indført husstandsindsamling af papir fra alle én - og to familieboliger, hvor der er som udgangspunkt er tilbudt en 140-liter plastbeholder med 2 hjul og dobbelt låg. Større beholdere kan dog også leveres efter behov. Ordningen er stort set indført i hele kommunen, men især i Helsingør indre by har det endnu ikke været muligt at etablere en husstandsindsamling. Bykernens snævre gader og manglende plads i baggårdene er en udfordring rent arbejdsmiljømæssigt. Der arbejdes derfor på at skabe andre indsamlingsmuligheder i indre by. Nedgravede løsninger prioriteres særdeles højt af hensyn til funktionalitet og æstetik. Papir fra de husstande, der ikke har husstandsindsamling, skal afleveres i kuber på de kommunale standpladser for glas og papir eller på genbrugspladsen. Der er i dag opstillet 188 papircontainere på udvalgte standpladser i kommunen heraf er de 123 placeret ved boligselskaber. Administration og drift Ordningen administreres af Forsyning Helsingør A/S. Indsamlingsopgaven er udbudt og varetages af M. Larsen Vognmandsfirma A/S. Indsamlet mængde papir og pap Miljøstyrelsen har for hver enkelt kommune i Danmark beregnet et potentiale for hvor meget papir og pap, der skal indsamles til genanvendelse. Papirpotentialet er generelt faldende i de senere år, da folk i stigende grad læser nyheder på nettet. Tabel 4 og 5 viser hvor mange tons papir og pap kommunen har samlet ind fra husholdninger og på genbrugspladsen, hvor meget den potentielt kunne indsamle og indsamlingseffektiviteten i %. Det bemærkes, at indsamlingspotentialet, som Miljøstyrelsen har fastsat, er blevet nedjusteret i forhold til sidste planperiode. Justeringen skyldes bl.a., at færre holder avis og modtager reklamer. Potentialet er behæftet med en væsentlig usikkerhed. Tallene viser, at kommunen med sin husstandsindsamling har formået at intensivere indsamlingen. De indsamlede papirmængder udgør 64 % af potentialet. Mange boligselskaber har de senere år valgt nedgravede løsninger, da det ud over den funktionelle og æstetiske dimension også forhindrer hærværk. Pap indsamles primært på genbrugspladsen og til dels via storskraldsordningen. Visse meget store boligselskaber har dog separate papcontainere opstillet decentralt. Der indsamledes 363 tons pap i 2013 eller 13 kg pr. husstand. Dette svarer til 51 % af potentialet. Potentiale tal fra Indsamlet i Indsamlet kg pr. Indsamlet Papir Miljøstyrelsen/husstand kg* 2013 i tons husstand % af potentiale Helsingør 141,5 2.561 90,4 64 % Indsamlingsfrekvens Papir fra én- og to-familieboliger indsamles hver femte uge. Det er derudover muligt for alle borgere løbende at aflevere papir via kubesystemet eller på Skibstrup Genbrugsplads. Pap indsamles 5 gange om året via storskraldsordningen eller kan efter behov afleveres på Skibstrup Genbrugsplads. Behandling af papir og pap Helsingør Kommune og Nordforbrænding har en fælles aftale om afsætning af papir og pap til genanvendelse. Tabel 4. Indsamlet papir i 2013. *Potentialet er fastsat af Miljøstyrelsen, men justeret i forhold til kommunens bebyggelsesstruktur. Potentiale tal fra Indsamlet i Indsamlet Indsamlet Pap Miljøstyrelsen/husstand kg* 2013 i tons kg pr. husstand % af potentiale Helsingør 26,4 363 13 51 % Tabel 5. Indsamlet pap i 2013. *Potentialet er fastsat af Miljøstyrelsen, men justeret i forhold til kommunens bebyggelsesstruktur.

BILAG Status- og kortlægningsdel 10 3.4 GLAS OG FLASKER Der er en stor ressource og energigevinst forbundet med genpåfyldning af flasker og sekundært ved at genanvende glas fra brugte glas/flasker. Derfor frasorteres flasker til genpåfyldning og det resterende glas smeltes om og genanvendes enten til nyt emballageglas eller som noget nyt til isoleringsmateriale. Der vurderes ikke at være miljøøkonomisk rentabelt at indsamle glas direkte fra husstande, idet det vil komme en større skårprocent ved en husstandsindsamling pga. af, at glasset omhældes flere gange. Der er i dag 186 glascontainere på udvalgte standpladser i kommunen heraf er de 123 placeret ved boligselskaber. Glas kan desuden afleveres på genbrugspladsen. Indsamlingsfrekvens og behandling af flasker/glas Kuber tømmes efter behov og det indsamlede glas afleveres til genanvendelse hos Kroghs Flaskegenbrug A/S. Administration og drift Ordningen administreres af Forsyning Helsingør. Indsamlingsopgaven er udbudt og varetages af M. Larsen Vognmandsfirma A/S. Skemaet nedenfor viser mængden af flasker og glas, der er indsamlet til genanvendelse. Mængden er herefter omregnet til mængde pr. husstand. De mange genpåfyldelige og andre pantbelagte flasker, der afleveres i butikkerne, er ikke medregnet i nedenstående tal. Potentiale tal fra Indsamlet i Indsamlet Indsamlet Glas Miljøstyrelsen/husstand kg* 2013 i tons kg pr. husstand % af potentiale Mængden af indsamlet glas og flasker er en smule mindre end i 2012, hvor der blev indsamlet 1.507 tons. Indtægter fra salg af glas er de senere år blevet mindre. En afskaffelse af refusionsafgift ved eksport af genpåfyldelige, men ikke-pantbelagte flasker, har bevirket, at økonomien i at indsamle flasker er blevet dårligere. Omvendt vejer glas meget, og der er store fordele ved at udsortere glasset fra restaffaldet - dels miljømæssigt men også i forhold til en reduktion af udgifterne til forbrænding af dagrenovationen. 3.5 EMBALLAGE AF PLAST OG METAL Plast og metalemballage fra dagrenovationen indsamles i dag ikke særskilt fra husstanden. Borgerne har dog mulighed for at udsortere plast i form af folier, dunke mv. og aflevere det til storskraldsordningen eller på genbrugspladsen, hvor der er særlige containere til disse typer affald. Metalemballage, der afleveres på genbrugspladsen, indsamles dog sammen med den øvrige metalfraktion. Plast og metal, der afleveres via disse to ordninger, er mængdemæssig begrænset og registreres under storskrald/genbrugsplads i stedet for under dagrenovation. Kommunen har i planperioden forsøgt at intensivere indsamlingen af plast- og metalemballage via storskraldsordningen og på genbrugspladsen, men det er stadig en stor udfordring at få tilstrækkelige mængder. Det er desuden en udfordring af få materialerne tilstrækkeligt udsorteret, så de kan afsættes til reel genanvendelse. Helsingør 56,3 1.483 52 92 % Tabel 6. Indsamling af flasker og glas år 2013. Af den samlede mængde blev 262 tons indsamlet på genbrugspladsen.*fastsat af Miljøstyrelsen, men justeret i forhold til kommunens bebyggelsesstruktur.

BILAG Status- og kortlægningsdel 11 3.6 SAMLET UDVIKLING AF DAGRENOVATIONSMÆNGDER I PLANPERIODEN Tabel 7. Udviklingen i mængden af dagrenovation i perioden 2008-2013 pr. indbygger og pr. husstand. Dagrenovation i Helsingør kommune i tons Affald til genanvendelse 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Papir alle ordninger 3.279 3.272 2.908 2.944 2.874 2.561 Pap fra Genbrugsplads 429 392 401 393 362 363 Flasker/glas kuber 1.160 1.403 1.483 1.499 1.507 1.483 Plastdunke(inkl. folier) 0,6 1 2,8 3,7 1,6 2,6 Total papir, pap, glas, plast 4.869 5.068 4.795 4.840 4.745 4.410 Div. 242 0 235 238 225 78 Total inkl. div. 5.111 5.068 5.030 5.078 4.970 4.488 Affald til forbrænding i tons Dagrenovation til forbrænding 17.568 17.044 16.928 17.081 16.900 16.713 Total mængde dagrenovation 22.679 22.112 21.958 22.159 21.870 21.201 kg dagrenovation pr. indbygger 368 359 357 360 355 344 kg dagsrenovation pr. husstand 801 780 775 782 772 746

BILAG Status- og kortlægningsdel 12 3.7 STORSKRALD Storskrald er større kasserede brugsgenstande og affald, der ikke kan bortskaffes via den almindelige dagrenovationsordning. Storskrald er således det affald, der afleveres på genbrugspladsen og hentes ved storskraldsindsamlingen - med undtagelse af papir og pap, plastflasker og -dunke samt flasker og glas (som regnes med til dagrenovationen). Kommunens ordninger for storskrald udgøres af genbrugspladsen, samt en indsamlingsordning ved husstanden med afhentning i rute fem gange årligt. Enhver borger og grundejer i kommunen skal bortskaffe storskrald via de kommunale ordninger. Henteordninger for storskrald og indsamlingsfrekvens Storskrald afhentes 5 gange om året på en fast afhentningsdag af 2 forskellige biler. Én bil henter det genanvendelige og brændbare affald og en anden henter jern og metal mv. Indsamlingsordningen er obligatorisk for ejendomme med 1-6 boliger, mens ejendomme med mere end 6 boliger kan vælge at være tilmeldt. Ejendomme med mere end 6 boliger, der ikke er tilmeldt indsamlingsordningen, og som ikke har etableret egen godkendt genbrugsplads, skal aflevere det storskraldsaffald, der produceres på ejendommen, på Skibstrup Genbrugsplads. Administration og drift Indsamlingsordningen administreres af Forsyning Helsingør A/S. Indsamlingsopgaven er udbudt og varetages af M. Larsen Vognmandsfirma A/S. Skibstrup Genbrugsplads administreres og drives af Forsyning Helsingør A/S, som også administrerer og driver henteordningen for storskrald. For hovedparten af fraktionerne står M. Larsen Vognmandsfirma for transporten til de forskellige modtageanlæg. Udsortering af rent træ har medført bl.a., at betydelige dele af det brændbare affald nu anvendes til fremstilling af spånplader frem for at blive forbrændt. Mængderne kommer primært fra genbrugspladsen, men også fra afhentningsordninger. På genbrugspladsen kan erhverv, der har tilmeldt sig genbrugspladsen, komme med mindre mængder. Mængderne fra erhverv kan ikke registreres direkte pr. vægt, men andelen fastsættes på baggrund af brugerundersøgelser. Sorteringspligt Storskrald skal sorteres i følgende affaldsfraktioner til indsamlingsordningen: pap til genanvendelse, jern og metal, stort - og småt brændbart affald, affald til deponering, elektronik, hårde hvidevarer. Småt brændbart skal afleveres i gennemsigtige plastsække. Trykimprægneret træ skal desuden sorteres ud som en særskilt fraktion. Bygningsaffald og sanitet er ikke omfattet af indsamlingsordningen, men det kan afleveres på genbrugspladsen. Behandling af affaldet Storskrald, som kommunen afhenter som ruteindsamling hos borgerne, aflæsses på genbrugspladsen, og de indsamlede mængder er således indeholdt i mængderne fra genbrugspladsen. Affaldet bortskaffes til anlæg, der hver især er specialiseret i at behandle den pågældende affaldsfraktion. Det drejer sig om anlæg til genanvendelige fraktioner, anlæg til specialbehandling, Nordforbrænding og Skibstrup Affaldscenters deponi. Procent (%) 2008 2009 2010 2011 2012 Genanvendelse 58 58 59 74 76 Forbrænding 29 27 26 12 11,5 Deponi 11 11 11 10 8,5 Specialbehandling 3 4 4 4 3 Nyttiggørelse - - 0,5-1 Tabel 8. Behandling af storskrald 2008-2012.

BILAG Status- og kortlægningsdel 13 3.8 HAVEAFFALD Der findes forskellige muligheder for at bortskaffe haveaffald. Der er en henteordning to gange om året, hvor der fra ejendomme med 1-6 boliger medtages max. 10 enheder (sækker/bundter) pr. afhentning, og fra større ejendomme medtages max. 200 kg pr. bolig. Derudover kan alle aflevere haveaffald på genbrugspladsen eller kompostere affaldet i egen have, som hvis det gøres korrekt, er den mest miljøvenlige måde at komme af med haveaffaldet på. Haveaffald i Helsingør Affald til genanvendelse i tons 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Total mængde haveaffald 5.558 5.918 5.965 7.377 6.710 6.110 Indsamlingsordningen er obligatorisk for ejendomme med 1-6 boliger, mens ejendomme med mere end Tabel 9. Udviklingen i mængden af haveaffald i perioden 2008-2013. 6 boliger kan vælge at være tilmeldt. Opsamlingsmateriel Der anvendes ikke fast opsamlingsmateriel til henteordningen. Haveaffaldet (maks. 10 cm i diameter og maks. 200 cm langt) emballeres enten i papirsække eller bundtes (maks. 50 x 50 x 200 cm). Hver enhed må maks. veje 20 kg, og der må højst afleveres 10 enheder pr. afhentning for ejendomme med 1-6 boliger og maks. 200 kg haveaffald for ejendomme med mere end 6 boliger. På genbrugspladsen skal haveaffaldet afleveres løst. Haveaffaldsmængden steg med ca. 20 % fra 2010 til 2011, hvorefter mængden faldt med ca. 10 % igen i 2012. Årsagen til de nævnte udsving i forhold til tidligere år kan højst sandsynligt tilskrives indførslen af de forskellige betalingsformer for adgangen til genbrugspladsen. Det vurderes, at mange anlægsgartnere flittigt benyttede pladsen, da de var tvunget ind i genbrugspladsordningen, mens den frivillige tilmeldeordning fra 2012 har betydet en nedgang i besøgene fra den branche. Niveauet ligger lidt lavere i 2013 nogenlunde tilsvarende perioden før genbrugspladsgebyret blev indført af regeringen. Indsamlingsfrekvens Indsamling af haveaffald sker 4 gange om året. Der er indført 2 ekstra årlige ruteindsamlinger i planperioden, da mange har efterspurgt en højere hyppighed i afhentningen. Behandling af affaldet Alt haveaffald fra såvel henteordningen som bringeordningen behandles og komposteres på Skibstrup Affaldscenter. Andelen til genanvendelse er næsten 100 %, rødder og sorteringsrest forbrændes dog. Haveaffald afleveres på nærkompostpladsen og på genbrugspladsen. Nærkompostpladsen ligger ved genbrugspladsen og fungerer i praksis som en del af denne. Mængden af haveaffald fra ruteindsamling fra borgerne udgør kun ca. 4 % af de samlede mængder haveaffald, der modtages på anlægget. Mængden af haveaffald fra indsamlingen fra borgerne har ligget nogenlunde stabilt på omkring 300 tons de sidste 5 år. Administration og drift Indsamlingsordningen administreres af Forsyning Helsingør A/S. Indsamlingsopgaven er udbudt og varetages af M. Larsen Vognmandsfirma A/S.

BILAG Status- og kortlægningsdel 14 3.9 FARLIGT AFFALD Farligt affald kan karakteriseres ved, at det selv i små mængder kan skade miljøet eller menneskets sundhed. Farligt affald er defineret i affaldsbekendtgørelsens bilag 2 og 4. Der indsamles farligt affald ved bringeordninger og en henteordning: Administration og drift Forsyning Helsingør A/S administrerer ordningerne. Nordforbrænding forestår driften af indsamlingsordningen for erhverv mens personalet ansat i Forsyning Helsingør servicerer boligselskaber, institutioner, skoler, farvehandlere og apoteker. Genbrugspladsen På Skibstrup Genbrugsplads kan alle typer af farligt affald afleveres. Olie- og kemikalieaffald kan også afleveres til kommunens rensningsanlæg i Espergærde, Helsingør og Hornbæk. Farligt affald i Helsingør (ton) Farvehandlerordningen Kommunen har indgået aftaler med en række farvehandlere om at modtage kasserede malingsrester, renseprodukter og andet miljøfarligt affald, som farvehandlere har erfaring med at håndtere. Skibstrup Affaldscenter afhenter affaldet hos farvehandlere og transporterer det til Skibstrup Affaldscenter, hvor det bliver sorteret. Apotekerordningen Kommunen har indgået aftale med apotekerne om, at borgerne kan aflevere for eksempel brugte kviksølvstermometre, batterier til høreapparater og medicinrester til apoteket. Affaldet afhentes af Skibstrup Affaldscenter. Batteriordningen Der er indført en husstandsindsamling af batterier, hvor borgerne kan lægge en klar plastpose (på maksimalt 4 liter) med brugte batterier og småt elskrot på låget på skraldestativet. Skraldemanden henter batterierne sammen med dagrenovationen hver uge. Behandling af affaldet Alt farligt affald bortskaffes til specialbehandling. På genbrugspladsen sorterer et uddannet pladspersonale affaldet i flere typer. Nordforbrænding forestår bortskaffelse af det farlige affald og har entreret med M. Larsen Vognmandsfirma om transport af det farlige affald til behandling hos primært NORD det tidligere Kommunekemi A/S. Batterier og småt elskrot behandles dog via entreprenører i henhold til en kontrakt indgået med Dansk Producent Ansvar. 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kemikalieaffald, olie mv. 170 146 152 168 145 135 Elektronikaffald 516 747 810 783 686 582 Batterier 8,6 11,5 10,7 12,3 15,0 13,1 Akkumulatorer 19 24 22 21 18 20 Lyskildeaffald 3,2 3,7 3,2 3,7 3,7 4,2 Klinisk risikoaffald 1,3 1,6 1,2 1,1 1,4 1,4 Farligt affald i alt 718 934 1001 989 869 756 Tabel 10. Farligt affald til specialbehandling på fraktion 2008 2013. Mængder er hentet fra fakturering eller affaldscenterets vejesystem.

BILAG Status- og kortlægningsdel 15 Tons 25000 3.10 GENBRUGSPLADS Skibstrup Affaldscenter er et servicetilbud til borgere og virksomheder i Helsingør Kommune, som fungerer både som et deponi og en genbrugsplads. På genbrugspladsen kan man aflevere sorteret 20000 15000 10000 Nyttiggørrelse Deponi Specialbehandling Forbrænding affald, som fx tøj, glas, papir, storskrald, haveaffald, farligt affald samt mindre mængder bygge- og anlægsaffald. Der sorteres i dag i 35 forskellige affaldstyper på genbrugspladsen. De fleste materialer kan afsættes til genanvendelse. I kommunens affaldshåndbog og regulativer er reglerne for brug af genbrugspladsen nærmere beskrevet. 5000 0 2009 2010 2011 2012 2013 Genanvendelse Genbrug Det er muligt for alle borgere at bringe affald til Skibstrup Genbrugsplads. Man kan aflevere op til 2.000 kg sorteret affald fra sin husholdning pr. år. Dagrenovation i form af restaffald må ikke modtages på genbrugspladsen af hygiejniske årsager. Figur 4. Mængder modtaget på Skibstrup Genbrugsplads 2009-2013. Antallet af besøg er fra 2011 til 2013 faldet fra 229.154 til godt 214.000 besøg. Hver borger afleverede 0,38 tons i 2013, hvilket er den laveste mængde i de sidste fem år. Hver borger besøger i gennemsnit pladsen 3,47 gange årligt og afleverer i gennemsnit 109 kg pr. læs. Vægtmæssigt er mængder af affald relativt højt, da der i tallene indgår bygge- og anlægsaffald fra borgerne, men tillige indgår der i tallene affald fra erhverv. Den præcise andel af affald fra erhverv kan ikke opgøres, da affaldet ikke indvejes. Mængden fra indsamlingsordningerne for farligt affald og klinisk risikoaffald indgår i opgørelsen og er oplyst af hhv. Nordforbrænding, RenoFlex og Marius Petersen. Mængden af haveaffald er opgjort, via vejesystemet og registreringer ved neddeling. Mængden af batterier, lyskilder, elektronikaffald er oplyst af de firmaer, der står for afhentningen på genbrugspladsen, idet dette affald er underlagt producentansvarsaftalen mellem branchen og miljøministeren. Alle andre mængder er hentet fra affaldscenterets vejesystem. Fordeling på Skibstrup Genbrugsplads 2013 3% 11% 4% 17% 65% 0% Genanvendelse Genbrug Forbrænding Specialbehandling Nyttiggørelse Deponi Figur 5. Behandling af affald modtaget på Skibstrup Genbrugsplads 2013.

BILAG Status- og kortlægningsdel 16 Modtaget affald på Skibstrup Genbrugsplads i ton Modtaget affald på Skibstrup Genbrugsplads i ton 2009 2010 2011 2012 2013 Direkte Genbrug 103 106 108 73 86 Tøj & sko 103 106 108 73 86 Genanvendelse 6.703 7.058 10.011 8.811 9.161 PVC (genanv.) 40 47 44 59 54 Flasker og glas 239 236 238 225 262 Aviser og papir 151 98 120 103 95 Pap 392 401 393 362 363 Jern og metal 1.125 1.022 951 815 826 Kabler/ledninger og akkumulatorer 42 41 38 34 31 Dæk 75 78 65 69 75 Beton og tegl 4.302 4.364 4.931 3.992 4.237 Plast folie og dunke 1 2,8 3,7 1,6 2,6 Hård plast 38 Gips 336 365 354 380 372 Rent træ 403 2.873 2.770 2.805 2009 2010 2011 2012 2013 Stød og rødder 118-240 220 Trykimprægneret træ 305 Forbrænding 6.958 6.181 3.484 2.935 2.852 Jord 2.424 2.140 3.229 3.961 2.024 Specialbehandling 910 977 968 851 736 Elektronikaffald 747 810 783 686 582 Lyskildeaffald 3,7 3,2 3,7 3,7 4,2 Farligt affald (maling, olie mv.) 146 152 168 145 135 Batterier 11,5 10,7 12,3 15 13,1 Klinisk risikoaffald 1,6 1,2 1,1 1,4 1,4 Deponi 2.961 2.513 2.867 2.181 1.871 Diverse ikke-brændbart Affald til fyldplads Total uden haveaffald 20.059 19.093 20.667 19.052 17.255 Total 25.977 25.058 28.044 25.762 23.365 Haveaffald 5.918 5.965 7.377 6.710 6.110 Nyttiggørelse 118 240 525 Tabel 11. Mængder modtaget på genbrugspladsen 2013 (ton).

BILAG Status- og kortlægningsdel 17 Affaldsmængden indsamlet på genbrugspladsen er i 2013 faldet med yderligere knap 2.500 ton og er 30000 260000 dermed den laveste mængde indsamlet i de sidste 5 år. Den markante stigning i mængden af genanvendelige materialer som begyndte i 2011 er bibeholdt i både 2012 og 2013. Den helt overvejende årsag hertil er indsatsen på genbrugspladsen for at frasortere rent træ til spånplade produktion og tilsvarende - dog i begrænset mængde - hård plast. 25000 20000 240000 220000 200000 Helt overordnet set er mængderne på genbrugspladsen mindre end tidligere, et forhold som kan tilskrives indførslen af tilmeldeordning for erhvervenes anvendelse af genbrugspladsen. antal tons 15000 10000 180000 160000 antal besøg 140000 5000 120000 0 2009 2010 2011 2012 2013 100000 tons besøg Figur 7. Antal besøg på genbrugspladsen i forhold til afleveret mængde affald.

BILAG Status- og kortlægningsdel 18 4. ERHVERV 4.1 ORDNINGER FOR ERHVERVSAFFALD Kommunernes rolle i forhold til erhvervsaffaldet er ændret siden sidste planperiode. Det er ikke længere en kommunal opgave at sørge for, at der er tilstrækkelig behandlingskapacitet, og virksomhederne kan nu frit vælge, hvilket godkendt anlæg affaldet skal genanvendes på. Ansvaret for at affaldet behandles korrekt, kan nu overdrages til en godkendt indsamler i modsætning til tidligere, hvor affaldsproducenten havde ansvaret for affaldet, indtil det var behandlet. Der er indført en landsdækkende godkendelsesordning både for indsamlere og for behandlingsanlæg. Dette skal sikre, at affaldet altid får den rigtige behandling. Dertil kommer centrale krav til, hvordan konkrete affaldsfraktioner genanvendes. I tabel 12 gives en oversigt over indsamlingsordninger for erhverv. Affaldstype Behandlingsform Modtageanlæg Dagrenovationslignende affald Forbrænding Nordforbrænding Farligt affald Specialbehandling NORD og lign. Klinisk risikoaffald Specialbehandling ARC Tabel 12. Indsamlingsordninger for erhverv, behandlingsform og modtageanlæg. Affaldsproducenter skal benytte de modtageanlæg til kildesorteret, genanvendeligt affald, som Miljøstyrelsen har godkendt. Det ikke-genanvendelige erhvervsaffald og det affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning, er derimod omfattet af den kommunale anvisningspligt. Virksomhederne skal følge den kommunale anvisning til godkendte modtageanlæg, og kommunen skal derfor etablere en anvisningsordning for det ikke genanvendelige erhvervsaffald. Helsingør Kommune tilbyder i denne forbindelse en frivillig indsamlingsordning for erhverv for dagrenovationslignende affald, samt en obligatorisk indsamlingsordning for farligt affald og klinisk risikoaffald. De seneste år er producenterne af nogle udvalgte produktgrupper blevet pålagt producentansvar for bortskaffelse af deres produkter, når de er blevet til affald. Ansvaret for bortskaffelse af elektriske og elektroniske produkter (inklusive husholdningsapparater og kasserede kølemøbler), batterier, akkumulatorer, biler og dæk er således nu overgået til producentansvar. Dette er beskrevet i kommunens regulativ for erhvervsaffald. Affaldet skal altid indsamles særskilt og specialbehandles. Indsamlingsordning for dagrenovationslignende affald Dagrenovationslignende affald er affald som i art og omfang svarer til dagrenovation fra private husholdninger, herunder også alle former for letfordærveligt affald, samt affald der giver hygiejniske problemer i form af lugt, fluer, skadedyr og lignende. Alle virksomheder har pligt til at frasortere dagrenovationslignende affald og få det afhentet via den almindelige kommunale dagrenovationsordning eller en ordning, der svarer til denne. Ordningen er reguleret via kommunens regulativ for erhvervsaffald. Indsamlingsordning for ikke-genanvendeligt farligt affald Ikke-genanvendeligt farligt affald er affald, som er omfattet af definitionen i affaldsbekendtgørelsen, og som er ikke-genanvendeligt, bortset fra eksplosivt affald. Genanvendeligt farligt affald, som fx olieaffald omfattet af det såkaldte genanvendelsesregister, kan virksomhederne, hvis de ønsker det, afsætte udenom den kommunale ordning. Den kommunale indsamlingsordning for farligt affald omfatter indsamling af alt ikke-genanvendeligt farligt affald. Støvende asbest og tømning af olie- og benzinudskillere er tillige omfattet af den kommunale ordning. Alle ordninger er brugerfinansierede, hvor afregningen sker direkte mellem affaldsproducenten og hhv. den registrerede indsamler eller selve modtageanlægget.

BILAG Status- og kortlægningsdel 19 Ordningerne er reguleret via kommunens regulativ for erhvervsaffald. Alt farligt affald skal anmeldes til kommunen af den virksomhed, der producerer affaldet. Alle affaldsproducenter skal altid frasortere farligt affald og som udgangspunkt benytte den kommunale indsamlingsordning. Affaldet afhentes efter aftale, men minimum én gang om året. Endvidere kan en virksomhed aflevere maksimalt 200 kg farligt affald om året på Skibstrup Genbrugsplads, såfremt de er tilmeldt genbrugspladsordningen. Affald, der afleveres på genbrugspladsen må dog ikke være egentligt produktionsaffald, men skal svare til farligt affald fra husstandene. Eftersyn og tømning af olie- og benzinudskillere forestås i henhold til kontrakt med Nordforbrænding. Inden bortskaffelse af asbestaffald skal kommunen altid kontaktes, og et særligt anmeldelsesskema for asbestholddigt affald skal udfyldes for at kommunen kan give en anvisning. Indsamlingsordning for klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald er farligt affald, men på grund af at affaldet udgør smittefare, er der etableret en særskilt indsamlingsordning for netop dette affald. Indsamlingsordningen reguleres efter kommunens regulativ for erhvervsaffald. Klinisk risikoaffald opstår for eksempel hos læger, tandlæger, sygehuse, plejehjem og på laboratorier, og affaldet deles i tre forskellige typer: Smitteførende, skærende og stikkende og vævsaffald. Skibstrup Affaldscenter driver indsamlingsordningen, og affaldet bortskaffes på nuværende tidspunkt med Marius Petersen til specialforbrænding på ARC (Amager Ressource Center). Medicinaffald mv. bortskaffes til NORD. 4.2 AFFALDSMÆNGDER FRA ERHVERV Der kan ikke skaffes data for erhvervsaffald genereret i Helsingør Kommune som følge af manglende indberetning til Affaldsdatasystemet. Kommunen har ikke planlægningsforpligtelse for det private genanvendelige affald, hvorfor en uddybning af erhvervsaffaldsmængderne ikke forfølges nærmere for denne periode. 4.3 ØKONOMI Udgifter til håndtering af affald fra erhverv afregnes direkte mellem virksomheden og den indsamler eller behandlingsanlæg, som virksomheden benytter sig af. Vælger virksomheden at benytte sig af de kommunale ordninger er omkostningerne baseret på de faktiske udgifter til drift af ordningerne, og priserne fremgår af det kommunale takstblad. I forhold til opkrævning af gebyr for benyttelsen af genbrugspladsen benytter kommunen i lighed med andre kommuner brugerundersøgelser til fastsættelse af taksterne. På baggrund af fordelingen mellem borgere og erhverv i brugerundersøgelserne og de konkrete udgifter til behandling af affaldet, fastsættes der således årligt et gebyr for benyttelse af genbrugspladsen.

BILAG Status- og kortlægningsdel 20 5. ØKONOMI OG GEBYRER Tabel 13 viser tal fra driftsregnskabet 2013. Det skal nævnes, at indtægter fra salg af genanvendelige materialer som papir, pap, flasker samt jern og metal er modregnet udgifterne. Se i øvrigt de tilhørende kommentarer. 2010 Indtægt Omkostning Fælles -11.812.508 8.909.501 Dagrenovation -26.520.054 25.690.645 Storskrald og haveaffald -2.169.958 2.057.244 Glas og papir -5.143.221 3.969.530 Genbrug og farligt affald -24.207.648 25.801.468 I alt -69.853.389 66.428.389 2012 Indtægt Omkostning Fælles -9.396.275 8.715.961 Dagrenovation -25.951.695 25.844.556 Storskrald og haveaffald -2.362.071 2.235.226 Glas og papir -4.622.800 4.269.543 Genbrug og farligt affald -18.514.200 17.725.949 I alt -60.847.041 58.791.235 2011 Fælles -11.400.865 9.398.230 Dagrenovation -23.614.605 25.690.645 Storskrald og haveaffald -2.151.550 2.057.244 Glas og papir -5.522.831 3.969.530 Genbrug og farligt affald -19.925.080 18.821.282 I alt -62.614.931 59.936.931 2013 Fælles -11.517.179 9.103.042 Dagrenovation -26.583.871 25.536.734 Storskrald og haveaffald -2.716.912 1.879.263 Glas og papir -4.748.318 3.669.517 Genbrug og farligt affald -18.344.463 19.916.614 I alt -63.910.744 60.105.170 Tabel 13. Indtægter og udgifter fordelt på ordninger 2010-2013

BILAG Status- og kortlægningsdel 21 Dagrenovation Kørsel 13.846 Behandling 9.527 Sække 1.724 Stativer mv. 266 Øvrigt 174 I alt 25.537 Tabel 14. Specificerede dagrenovationsudgifter 2013 (1000 kr.). Med virkning fra 2012 er der indført en statsafgift på forbrænding og deponering af farligt affald, som er henholdsvis 330,-/ton og 375,-/ton. Der betales ikke statsafgift for affald til genanvendelse. Størrelsen på affaldsgebyret afhænger af, hvor mange affaldsstativer eller containere der tømmes på ejendommen, og om der er tale om beboelse eller erhverv. Affaldsgebyret er opdelt i grundtakst, dagrenovationstakst, storskrald- og haveaffaldstakst, glas- og papirtakst og genbrugspladstakst. Alle husstande skal som minimum være tilmeldt med én ugentlig afhentning af minimum en 110 liters sæk. I ejendomme med flere boliger skal der dog som minimum tilmeldes 55 liter dagrenovation pr. bolig. I 2013 betalte en husstand med en 110 liter sæk 2.575,00 kr. inkl. moms årligt for alle affaldsgebyrer. Der opkræves 75 % af alle takstdele for sommerboliger med sommertømning. PRIVAT - Gebyrer Helårsboliger Grundgebyr 425,00 110 liter sæk 1.062,50 Storskrald og haveaffald 175,00 Glas og papir 112,50 Genbrugsplads 800,00 I alt (for ejendomme med én bolig) 2.575,00 Tabel 15. Årlige gebyrer for ordninger for husholdningsaffald.

BILAG Status- og kortlægningsdel 22 6. STATUS FOR AFFALDSPLAN 2012 I dette afsnit præsenteres målene for Affaldsplan 2012, og der redegøres for, hvilke initiativer der er gennemført i planperioden 2008-2012. Planperioden er blevet forlænget til at gælde til og med 2014, som følge af at regeringens strategi blev forsinket. De overordnede målsætninger og strategier for Affaldsplan 2012 var i planperioden: Tættere på Bedre service ved en stadig mere fleksibel tilrettelæggelse af affaldsordningerne efter brugernes behov og ønsker. Målet er, at det skal være lettere for den enkelte at agere miljøbevidst. Nye affaldsløsninger i tæt bebyggede områder Affaldsløsningerne i Indre by i Helsingør skal udvikles, så de tilpasses moderne krav med hensyn til service og æstetik. Den gamle bykerne i Helsingør giver anledning til en række markante udfordringer, da det normale indsamlingsmateriel ikke kan benyttes. Vi vil støtte op om de æstetiske mål i kommunens vision bl.a. ved at sikre, at affaldsløsninger tillige vurderes ud fra designmæssige krav herunder at løsninger i tæt bebyggede områder så vidt muligt skjules ved fx underjordisk indsamlingsmateriel. Affald og klima Jo mere ressourcerne i affaldet bliver ført tilbage i kredsløbet - des færre forurenende stoffer og CO 2 vil der blive udledt. Affald betragtes i dag som vedvarende energi og som CO2-neutralt i alle klima- og energiplaner. Vi vil med Affaldsplanen forebygge tab af ressourcer gennem forebyggelse af at affald opstår, maksimal genanvendelse og effektiv energiudnyttelse af det restaffald, der forbrændes. Orden i eget hus Klima og affald skal helt i fokus i de kommunale aktiviteter. Fokus skal rettes mod: kommunens egne virksomheder, selskaber, skoler, institutioner, plejehjem, kommunale administrationsbygninger mv. Grønt flag er et eksempel på et initiativ, der kan indføres i skolerne og andre kommunale institutioner. Vi vil koble indsatsen for klima og affald og bringe orden i eget hus. En smuk kommune - uden herreløst affald Affald i byer og naturen er - om ikke andet en visuel forurening, der skaber utryghed og dårlig trivsel. Undersøgelse har vist, at affald avler affald så der er stor gevinst ved at forebygge rod og herreløst affald. Kommunen skal derfor have en høj renholdelsesstandard - og det skal være lettere at komme af med affaldet i skraldestativer mv. Vi vil skabe opmærksomhed og adfærdsændring gennem kampagner og events og på tværs af de organisatoriske enheder i kommunen vil vi arbejde sammen om at forebygge, at affald henkastes. Viden er en forudsætning for adfærdsændring En forudsætning for, at ordningerne får succes er, at brugerne er bekendt med baggrunden og funktionaliteten for de enkelte ordninger. Kommunikation er derfor afgørende, hvis den ønskede adfærdsændring skal ske. Vi vil med målrettet og innovativ kommunikation udbrede kendskabet til affaldsordningerne og gennem interaktiv kommunikation via Helsingør Affalds hjemmeside sikre digital borgerservice og dermed udbygning af serviceniveauet.

BILAG Status- og kortlægningsdel 23 6.1 GENNEMFØRTE INITIATIVER I HENHOLD TIL AFFALDSPLAN 2012 Her er nævnt nogle af de initiativer, der er arbejdet med i perioden 2008-2014: HUSHOLDNINGSAFFALD HUSHOLDNINGSAFFALD Initiativer Gennemført Igangsat/løbende aktivitet Initiativer Gennemført Igangsat/løbende aktivitet Ny hjemmeside med specialdesignet affaldsplan til den enkelte husstand $ Beslutning om etablering af innovative indsamlingsmuligheder i indre by fx molokker $ $ Interaktiv borgerservice, kommunikation mv. $ Det skal undersøges, om plastflasker og dåser kan puttes i glascontainerne $ Google kort over matriklen $ Emballageaffald Bestilling og betaling af materiel via nettet $ Beslutning om yderligere service ved afhentninger $ Undersøge muligheden for nye indsamlingssystemer $ Forbedring af afleveringsmulighederne for de forskellige plasttyper på genbrugspladsen eller fra husstanden Undersøge muligheden for yderligere indsamling af plastog metalemballage $ $ $ Fremme hjemmekompostering af bio-affald $ $ Papir, pap og glas Information om indsamling herunder miljø- og klimaaspekter i den forbindelse $ $ Opfølgning på manglende tilmelding $ $ Etablering af innovative indsamlingsmuligheder i indre by fx molokker $ $ Samarbejde med ejer- og andelsboligforeninger og boligselskaberne om decentrale indsamlingsløsninger $ $ Undersøge om det er muligt med indsamling af papir og pap $ i samme containere Mere information om indsamling af pap via storskralds- og genbrugspladsindsamlingen $ $ Beslutning om der skal etableres flere standpladser for glas $ $ Farligt affald og affald til specialbehandling Kampagner for indsamling af særligt forurenende affaldstyper - såsom batterier, elskrot, lyskilder, $ $ kviksølvtermometre mv. fx annoncer på skraldebilerne Indsamling af batterier i flerfamilieshuse $ Ordninger for farligt affald udbygges med flere indsamlingssteder gennem viceværts-ordninger og flere $ $ indsamlingssteder i detailleddet Boligselskabernes håndtering af affaldet skal optimeres i forhold til håndtering/opbevaring $ $ Storskrald At det politisk besluttes om der skal etableres en ny $ genbrugsplads At det politisk besluttes, om ruteindsamlingen skal $ erstattes med en ringeordning

BILAG Status- og kortlægningsdel 24 HUSHOLDNINGSAFFALD Initiativer Gennemført Igangsat/løbende aktivitet Undersøgelse af om der skal indsamles metal-, pap- og plastemballage via ordningen $ $ At kommunikationen til stadighed forbedres og gøres interaktiv hjemmeside med fejlmelding, sms-, mailservice $ $ At servicen forbedres og takststrukturen tilpasses hertil $ $ At der gennemføres en evaluering af boligselskabernes egne genbrugspladser +/- Rødder, stød fra haver og rent træ skal anvendes som $ biobrændsel Haveaffald At det politisk besluttes, om ruteindsamlingen skal erstattes en ringeordning. Denne ordning kunne evt. +/- finansieres ved direkte brugerbetaling Beslutning om ændring af månederne og frekvens samt $ om mængdebegrænsningen pr. afhentning skal afskaffes Kampagne om hjemmekompostering af haveaffald +/- Undersøge om kommunale institutioner skal have papircontainere som et led i klimakommunearbejdet Det skal undersøges om en tilsvarende ordning skal laves for pap Brancherettet information til brug ved tilsyn og til hjemmeside $ $ ERHVERVSAFFALD Initiativer Gennemført Igangsat/løbende aktivitet Føre tilsyn og vejlede virksomhederne $ $ Orden i eget hus og opfølgning op på kommunens klimaaftale og tilskyndelse til kortlægning af +/- affaldsstrømmene i de enkelte forvaltninger og institutioner Dagrenovation og dagrenovationslignende affald Information om økonomisk og miljømæssig gevinst ved sortering af affald +/- Håndhævelse via bedre tilsyn $ $ Papir og pap +/- $ $ Yderligere udsortering af større grene mv. til biobrændsel $ Henkastet affald Tættere samarbejde med Park og Vej om løsning af opgaverne $ $ Målrettede kampagner rettet mod borgere $ $ Sprede viden - herunder undervisningsmateriale til kommunens institutioner og skoler $ $ Registrere udgifter forbundet med renholdelse og fjernelse $ af henkastet affald Samarbejde om opstilling af containere på $ trafikknudepunkter med relevante aktører Information om den nye organisering af affaldssektoren $ Farligt affald og affald til specialbehandling Informere om og optimere den eksisterende indsamlingsordning for farligt affald $ $ Undersøge muligheden for at tilbyde mindre virksomheder $ at få afhentet mindre mængder af farligt affald Udbrede kendskabet til regler for opbevaring og transport af farligt affald, bl.a. via den fælles sikkerhedsrådgiver på I/S Nordforbrænding $ $

BILAG Status- og kortlægningsdel 25 ERHVERVSAFFALD ØVRIGE INITIATIVER Initiativer Gennemført Igangsat/løbende aktivitet Initiativer Gennemført Igangsat/løbende aktivitet Storskrald fra institutioner Genbrugsplads Det skal undersøges om kommunale institutioner skal kunne tilbydes at blive tilsluttet storskraldsordningen og/ +/- Politisk beslutning om der skal etableres en genbrugsplads mere $/+ eller andre særlige tilbud Gebyrstrukturen skal i givet fald ændres så dette bliver muligt +/- Optimering af drift, herunder afsætning af materialer $ $ Kampagne om anvendelse af gennemsigtige sække $ ØVRIGE INITIATIVER Yderligere forbedring af skiltningen $ Initiativer Gennemført Igangsat/løbende aktivitet Bedre information, så affaldet er bedre sorteret, inden man ankommer på selve pladsen +/- Affaldsminimering Undersøge muligheden for at stille krav i forbindelse med udbudspolitikken Initiativer, der kan fremme direkte genbrug - som fx en genbrugsbutik +/- Bedre aflæsning forhold for haveaffald og tunge fraktioner $ +/- Etablering af en kommunal Blå Avis på Kilden for brugte ting og sager $ Deponeringsanlæg drives i hht. godkendelse $ $ Spildevandsslam Yderligere styrkelse af forretningsgrundlaget $ $ Nedsætte arbejdsgruppe om kommunens langsigtet strategi for håndtering og afsætning Henkastet affald Målrettede kampagner rettet mod virksomheder og institutioner Registrere udgifter forbundet med renholdelse og fjernelse af henkastet affald $ +/- $ $ Monitering og afværgepumpning fra gamle deponi $ $ Optimering af drift på nye enheder $ $ Gasindvinding fortsættes og udvides $ $ Montering og elektroniskoverførsel af data fra nye og eksisterende perkolatbrønde $ $ Fortsat benchmarking $ $

BILAG Status- og kortlægningsdel 26 ØVRIGE INITIATIVER ØVRIGE INITIATIVER Initiativer Gennemført Igangsat/løbende aktivitet Initiativer Gennemført Igangsat/løbende aktivitet Komposteringsanlæg Information Sikre yderligere afsætning til kommunens borgere og $ $ storkunder Forbedre kompostkvaliteten $ Yderligere udsortering af rødder, stød og rent træ til $ $ biobrændsel Nordsjællands Biogasanlæg Udarbejdelse af et politisk beslutningsgrundlag for bygningernes og grundens fremtidige anvendelse, $ subsidiært afhændelse af grunden og afvikle selskabet, når gælden er betalt Affaldsregistrering Implementering af kommende nationale regler for dataregistrering $ $ Udvikle og tilpasse organisationen og de administrative rutiner til de nye affaldsregler og til selskabsdannelsen $ $ Intensivering af tilsyn med indsamlere af affald +/- Affaldsgebyrer Henkastet affald Målrettede kampagner rettet mod borgere og virksomheder $ $ Ny national opkrævningsmodel skal implementeres $ $ Ny takststruktur for erhverv CVR i hht. statens kommende regler $ $ Revision af husstandsopkrævningen $ Nye takster for de kommunale institutioner $ Sprede viden - herunder undervisningsmateriale til kommunens institutioner og skoler Registrere udgifter forbundet med renholdelse og fjernelse af henkastet affald Samarbejde om opstilling af containere på trafikknudepunkter med relevante aktører Biobrændsel Udvikle muligheden for udnyttelse af biobrændsler til fjernvarme $ $ $ Ny hjemmeside med mulighed for specialdesignet $ affaldsplan til den enkelte husstand Interaktiv borgerservice - kommunikation sms- og emailservice $ $ Goggle kort over matriklen, hvor der fx kan ses placering og $ adgangsforhold mv. Bestilling og betaling af materiel via nettet $/+ Mulighed for at læse og downloade alt information, $ herunder alle pjecer mv. Flere muligheder for at ændre og tilmelde ydelser $ Administration og organisation +/- +/-

BILAG Status- og kortlægningsdel 27 De nationale mål for genanvendelse i perioden frem til kommende plan For husholdningsaffaldet satte Affaldsstrategien sigtelinjen for 2008, at minimum 33 % skulle genanvendes og max. 7 % deponeres, hvilket er opfyldt i kommunen. Det bemærkes, at en stor del af det genanvendelige affald er affald fra byggeri og anlæg, og disse aktiviteter varierer over tid, da affaldsdannelsen er meget konjunkturfølsom og følger samfundet vækst. Genanvendelsesprocenten kan derfor falde - og i særlig grad hvis aktiviteten i byggeriet falder. Affald til specialbehandling bliver, efter endt behandling, enten genanvendt, brændt eller deponeret. Primary color palette 41 % Genanvendelse Forbrænding 52 % Specialbehandling Deponering 6 % 1 % Figur 8. Behandling af husholdningsaffald i år 2013. Figuren ovenfor viser, hvordan affaldet procentmæssigt blev behandlet i 2013. De nationale sigtelinjer for 2008 og 2012 er således opfyldt for kommunen samlet set. Det bemærkes, at sigtelinjerne i Affaldsstrategien er for Danmark som helhed, og medregner en stor mængde genanvendelige restprodukter fra kulfyrede kraftværker, som ikke forekommer i kommunen. Slaggen, der fremkommer på Nordforbrændings forbrændingsanlæg, er ikke medtaget i opgørelsen af kommunernes affaldsmængder, da det er en behandlingsrest, og det indfyrede affald allerede er talt med én gang. Slagge bliver genanvendt til vej- og havnebygning, oplags- og parkeringspladser, støjvolde mv. som erstatning for nye råstoffer. Affald til specialbehandling bliver efter endt behandling enten genanvendt, brændt eller deponeret.

BILAG Status- og kortlægningsdel 28 7. BESKRIVELSE AF AFFALDSANLÆG Helsingør Kommune anviser forbrændingsegnet affald til det fælleskommunale affaldsforbrændingsanlæg Nordforbrænding. Affaldstype Behandlingsanlæg Deponeringsegnet affald anvises til deponering på Skibstrup Affaldscenter. Stort og småt forbrændingsegnet affald I/S Nordforbrænding, Kærvej 1, 2970 Hørsholm Kildesorteret, genanvendeligt erhvervsaffald er ikke længere er omfattet af den kommunale anvisningspligt. Miljøstyrelsen har udarbejdet et centralt affaldsregister, hvor erhvervsvirksomheder kan finde et relevant modtageanlæg eller indsamler til deres kildesorterede genanvendelige affald. Kommunen benytter en række anlæg til behandling af affald fra de kommunale indsamlingsordninger. De vigtigste er beskrevet særskilt i dette afsnit. Brændbart affald til neddeling Dæk Tegl & beton RGS 90, Sanderødgård, Hornbækvej 657, 3100 Hornbæk Vestforbrændingen Frederiksund, Strandvangen 15, 3600 Frederikssund RGS 90, Sanderødgård, Hornbækvej 657, 3100 Hornbæk I tabel 16 er de andre mest benyttede anlæg oplistet. Papir Vestforbrændingen Frederiksund, Strandvangen 15, 3600 Frederikssund Pap Averhoff, Banemarksvej 40, 2605 Brøndby Glas Kroghs Flaskegenbrug, Fruervadvej 2A, 3320 Skævinge Jern og metal Kvistgård Jern og Metal, Hejreskovvej 7, 3490 Kvistgård Rent træ Novopan Træindustri A-S, Fabriksvej 2, Pindstrup, 8550 Ryomgaard Farligt affald Nord, Lindholmvej 3, DK-5800 Nyborg Klinisk risikoaffald ARC, Kraftværksvej 31, 2300 København S Tabel 16. Behandlingsanlæg som Helsingør Kommune anviser affald til.

BILAG Status- og kortlægningsdel 29 7.1 ANLÆG TIL FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD 7.2 SKIBSTRUP AFFALDSCENTER Alt forbrændingsegnet affald fra såvel husholdninger og erhvervsvirksomheder tilføres Nordforbrændings kraftvarmeværk i Hørsholm. Helsingør Kommune er interessent i Nordforbrænding. Nordforbrændings forbrændingsopland består af de 5 interessentkommuner: Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm, Rudersdal. Nordforbrændings samlede opland repræsenterer i alt ca. 202.000 indbyggere. Heraf bor ca. 61.613 indbyggere eller ca. 30 % i Helsingør Kommune. Kraftvarmeværket producerer både el og fjernvarme. Skibstrup Affaldscenter, herunder deponiet, ejes af Helsingør Kommune og drives af Forsyning Helsingør A/S. Der pågår netop nu en gennemgribende revision af hele deponeringsområdet som følge af en ny bekendtgørelse om deponeringsanlæg, der trådte i kraft 1. marts 2009. Revisionen betyder bl.a. at det deponeringsegnede affald fremover skal defineres i kategorierne inert, mineralsk og blandet affald. Der er på Skibstrup Affaldscenter opnået miljøgodkendelse af det nye deponi med 3 enheder til henholdsvis inert, mineralsk og blandet deponiaffald, efter de nye regler. Der er endvidere etableret en kateringsplads til jord fra genbrugspladsen, indtil jorden er analyseret i henhold til reglerne om jordstyring. Mængden af affald til deponi har i de seneste år ligget lige over 2009 2010 2011 2012 2013 Procent (%) 2009 2010 2011 2012 2013 Deponi (ton) Affald til deponering 7.552 6.612 8.037 7.906 7.349 Genanvendelse 58 59 74 76 75 Jord til afdækning 7.297 11.533 19.521 3.162 33.844 Tabel 17. Mængder af deponeringsegnet affald modtaget på Skibstrup affaldscenter. Forbrænding 27 26 12 11,5 12 Deponi 11 11 10 8,5 8 Specialbehandling 4 4 4 3 3 Nyttiggørelse - 0,5-1 2 Tabel 18. Procentvis fordeling af affaldsbehandlingen.

BILAG Status- og kortlægningsdel 30 6.000 ton pr. år. Knap halvdelen af det affald, der modtages til deponering, stammer fra Skibstrup Genbrugsplads. Skibstrup Affaldscenter kan modtage ren jord (klasse 0 og 1) på det gamle deponi. I 2012 har man kun modtaget 3.162 tons ren jord. Jorden bruges til reetablering af arealerne i henhold til lokalplanen ovenpå det gamle deponi. 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Tilført have- og parkaffald 20.886 23.038 21.740 25.407 20.408 17.752 Tilført rødder 18 133 200 20 272 324 Fraført kompost 20.964 19.306 11.596 15.610 14.641 9.908 7.3 DEPONIGAS Ved nedbrydning af deponeret organisk affald på en losseplads, sker der en dannelse af metangas (deponigas/lossepladsgas). Metan er en meget kraftig drivhusgas, hvis udledning til atmosfæren bør begrænses. Derfor er der på det gamle deponi på Skibstrup Affaldscenter etableret et anlæg til indvinding af metangas til fremstilling af af el og varme. Udvindingen sker på det gamle deponi, der blev nedlukket og slutafdækket i 2009. Fraført rødder 167 189 234 0 0 0 Fraført sigterest/biomasse 59 46 1.774 2.207 6.219 3.576 Tabel 19. Til- og fraførte mængder have- og parkaffald til komposteringsanlægget (ton). Mængde opgørelserne bygger på vejninger, opmålte mængder ved neddeling og skøn. 7.4 ANLÆG TIL KOMPOSTERING Komposteringsanlægget modtager have- og parkaffald fra borgere, virksomheder og institutioner. Have- og parkaffald, der indsamles via haveaffaldsordningen ved husstandene, afleveres på nærkompostpladsen, eller køres direkte til komposteringsanlægget. Lastbiler og køretøjer over 3.500 kg betaler for aflevering. Erhvervene betaler via tilmeldeordningen på genbrugspladsen. Der modtages haveaffald fra Nordforbrændings kommuners genbrugspladser. Mængderne modtaget herfra er dog de senere år gået ned som følge af nyt oparbejdningsanlæg. I modsætning til tidligere er der ingen kapacitetsproblemer på komposteringsanlægget, da der de senere år har været en øget afsætning af kompost og biomasse samtidig med at der tilføres mindre mængder af have- og parkaffald til anlægget. Afsætning af kompost til borgerne og landmænd har vist sig at være en succes og der er stor efterspørgsel efter de forskellige kompostprodukter. 7.5 ANLÆG TIL FARLIGT AFFALD OG AFFALD TIL SPECIALBEHANDLING Farligt affald fra kommunen indsamles via den fælleskommunale ordning ved Nordforbrænding. Nordforbrænding sørger for indsamling og transport til anlæg med særlig miljøgodkendelse til specialbehandling af affaldet. Affaldet destrueres på NORD eller andre tilsvarende anlæg.

BILAG Status- og kortlægningsdel 31 Datagrundlag for fastlæggelse af genanvendelse af fokusmaterialer Med regeringens nye ressourcestrategi lægges der op til, at kommunerne i langt større udstrækning skal sikre ressourcerne i husholdningsaffaldet materialenyttiggjort. Disse materialer betegnes fokusmaterialer, og udgøres af papir samt pap-, plast-, metal- og glasemballager og endelig af organisk mad- og køkkenaffald. Regeringens ressourcestrategi Danmark uden affald har som mål, at udvalgte materialetyper fra husholdningsaffaldet skal genvendes med 50 %. Det gælder organisk affald og papir-, pap-, glas-, træ-, plast- og metalaffald. Imidlertid er der visse udfordringer ved at fastlægge den potentielle mængde, da opgørelsesmetoderne adskiller sig fra hinanden afhængig af definitionerne. Det eksakte indhold af fokusmaterialer i husholdningsaffaldet kendes ikke for kommunens vedkommende, men en række undersøgelser, fortaget på repræsentative husholdningsaffaldsstrømme i de senere år, peger på, at det gennemsnitlige indhold af genanvendelige materialer i husholdningsaffaldet fra henholdsvis enfamilieboliger og etageboliger er som vist i Tabel 18. Materialepotentialer Enfamilie, kg Etage, kg Papir 147,7 147,7 Karton & pap 25,2 27,5 Plastemballage 32,4 27,5 Andet plast 5,8 5,5 Plast i alt 38,2 33 Glas 59,5 53,1 Metalemballage 15,8 11,6 Andet metal 3,6 4,3 Metal, i alt 19,4 15,9 Organisk 302,5 218,1 I alt 592,5 495,3 Tabel 20. De anvendte potentialetal til fastlæggelse af indholdet af fokusmaterialer i husholdningsaffaldet.

BILAG Status- og kortlægningsdel 32 Der er af Miljøstyrelsen blevet gennemført et forsøg, hvor der er blevet foretaget en optælling af restaffald fra husstande i bl.a. Helsingør Kommune (MST2012) Kommunerne har metodefrihed i forhold til at nå målene. Ministeren har dog bebudet, at man vil benytte nye virkemidler, hvis en evaluering i 2016 viser, at målet ikke er nået af de enkelte kommuner. Resultatet af dette forsøg viser, at det organiske affald udgjorde 25 % af restaffaldet dvs. den andel af dagrenovationen, der blev forbrændt. Regeringens ressourcestrategi Danmark uden affald har som mål, at udvalgte materialetyper fra husholdningsaffaldet skal genvendes med 50 %. Det gælder organisk affald og papir-, pap-, glas-, træ-, plast- og metalaffald. Dagrenovationen udgør en delmængde af husholdningsaffaldet. Danmark uden affald opstiller følgende konkrete nationale genanvendelsesmål for 2018 og 2022 fordelt på de enkelte affaldsfraktioner: Genanvendt Kilde Affaldsfraktion Mål 2018 Mål 2022 2011 Kommunerne har imidlertid den udfordring, at der i Danmark mangler den nødvendige kapacitet og ikke mindst teknologi - især hvad angår anlæg til sortering af affald samt driftssikre biogasanlæg til det organiske affald. Der er således et stort behov for, at kommunerne indgår brede samarbejder - evt. med deltagelse af private aktører, for at sikre den nødvendige teknologiudvikling ligesom der forestår en kæmpe opgave med at få borgerne til at sortere korrekt. Af ovenstående tabel ses, at regeringen har som mål, at min. 50 % af fraktionerne: organiske affald, papir/pap, glas, træ, plast og metal fra husholdningsaffaldet skal genanvendes inden 2022. I forhold til de foreløbige beregninger, som FH på nuværende tidspunkt har foretaget, vil man kun kunne opnå en genanvendelsesprocent på 30, hvis den organiske del af husholdningsaffaldet ikke udsorteres til biogas. Det er derfor nødvendigt, at der inden 2022 findes en robust løsning, så det organiske affald kan blive genanvendt. Husholdninger Organisk affald, papir/pap, glas, træ, plast og metal 50 % 22 % Indsamling af elektronikaffald 75 % 68 % Servicesektoren Papir/pap, glas, metal, plast Min. 70 % 53 % Organisk affald genanvendes Min. 60 % 17 % Alle Energiudnyttelse af haveaffald 25 % 87 % Elektronikaffald indsamlet til behandling Min. 65 % 58 % Bærbare batterier indsamlet til behandling Min. 55 % 47 % Tabel 21. Nationale genanvendelsesmål for 2018 og 2022.

BILAG Status- og kortlægningsdel 33 Titel: Bilag Status- og kortlægningsdel Udgivet af: Helsingør Kommune Design: Operate A/S ISBN: xxxx-xxxx OBS

Bilag: 7.2. Forslag til Ressource-og Affaldsplan 2015-2024_final.pdf Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 86935/14

1 Forslag RESSOURCE- OG AFFALDSPLAN 2015 2024

2 INDHOLD Forord Læsevejledning 3 4 1. Vision Helsingør uden affald 2. Mål og initiativer - Affald er ressourcer 3. Mål og initiativer Miljøfarlige stoffer ud af affaldet 6 8 14 5. Mål og initiativer Kommunen går forrest som grøn virksomhed 6. Oversigt over mål og initiativer i planperioden 7. Fremtidens affaldssystem 21 24 38 4. Mål og initiativer Bedre service for borgere og erhverv 17

3 Det nationale mål er, at 50 % af udvalgte materialer af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2022. FORORD Kommunen er lovgivningsmæssigt forpligtet til at lave en affaldsplan hver 6. år. Planen skal udmønte den nationale strategi for affald, der igen afspejler EU s strategier og indsatsområder. Denne ressource- og affaldsplan for Indsatsen på kort sigt vil hovedsagligt koncentrere sig om optimering af de allerede Helsingør Kommune gælder for årene 2015-2024 med særlig vægt på de første år af plan eksisterende affaldsordninger. Desuden omhandler planen forberedelse og planlægning perioden. af de mere vidtgående omlægninger af kommunens affaldshåndtering, der på længere Regeringens ressourcestrategi har som mål, at vi i 2022 skal genanvende 50 % af vores sigt skal iværksættes for at imødekomme husholdningsaffald. Den kommunale plan fremtidens udfordringer med globalt stigende råvarepriser og ressourceknaphed. skal dog jf. affaldsbekendtgørelsen løbe frem til udgangen af 2024. Helsingør Kommune har allerede opnået god Planen er således delt op i initiativer på kort genanvendelse gennem indsamlingsordninger og borgernes brug af genbrugspladsen sigt frem til 2018 og på langt sigt frem mod udgangen af planperioden i 2024. på Skibstrup Affaldscenter. Formålet med denne plan er at sætte fokus på, at affald er ressourcer, der ikke må gå tabt. Der er trods kommunens gode resultater stadig et stykke vej, før alt affaldet kan anvendes som en ressource, der kan erstatte jomfruelige materialer og blive til nye råvarer. Regeringens strategi for denne planperiode har overskriften Danmark uden affald genanvend mere og forbrænd mindre. Strategien sætter mål for, at ressourcerne vender tilbage til kredsløbet frem for at ende i forbrændingsanlæggene eller på affaldsdeponier. Det nationale mål er, at 50 % af udvalgte materialer af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2022, hvilket betyder en fordobling af genanvendelsen på mindre end 10 år. Dette er meget ambitiøst og skal ses i lyset af, at man tidligere har bortskaffet 80 % af danskernes husholdningsaffald på forbrændingsanlæg. I fremtiden skal affald således i langt højere grad ses som en ressource frem for et problem, man skal skille sig af med. Derfor benævnes denne plan en ressource- og affaldsplan og ikke som tidligere blot en affaldsplan. Planen er udarbejdet af Helsingør Kommune i samarbejde med Forsyning Helsingør Ressource- og affaldsplanen vedtages af Byrådet efter en offentlig høring blandt borgere og andre, der måtte have interesse i kommunens affaldsplanlægning. Ressource- og affaldsplanen er godkendt af Byrådet den xx 2014.

4 EN OVERSIGT OVER INDHOLDET I PLANEN: LÆSEVEJLEDNING MÅLSÆTNINGS- OG PLANLÆGNINGSDEL STATUS OG KORTLÆGNINGSDEL Efter affaldsbekendtgørelsen skal en ressource- og affaldsplan indeholde en kortlægningsdel, en målsætningsdel og en planlægningsdel. Denne plan er en sammenskrivning af målsætnings- og planlægningsdelen. Planen er opdelt i fire temaer, og indenfor hvert tema er der opstillet mål og lavet tidsplaner for gennemførelse af en række specifikke initiativer på kort sigt og på langt sigt. De fire temaer er: Affald er ressourcer Miljøfarlige stoffer ud af affaldet Bedre service for borgere og erhverv Kommunen går forrest som grøn virksomhed I det følgende beskrives de konkrete mål og initiativer for de fire temaer. Kommunens målsætninger på affaldsområdet Gældende ordninger Status på initiativer fra Initiativer der understøtter målsætninger forrige affaldsplan Udviklingen på affaldsområdet i den seneste planperiode (2010-2014) Planen omfatter alene husholdningsaffald samt forbrændings- og deponeringsegnet erhvervsaffald. Dog omfatter planen også det erhvervsaffald, der afleveres på Skibstrup Affaldscenters deponi og genbrugsplads. Det er en forskel i forhold til tidligere affaldsplaner, som omfattede alt det affald, der blev produceret inden for kommunens grænser. Kildesorteret, genanvendeligt erhvervsaffald er ikke længere omfattet af kommunens planlægning. Det skyldes en ændring af lovgivningen, der har betydet, at kommunerne ikke længere har ansvar for eller lovlig adgang til at indsamle eller behandle genanvendeligt erhvervsaffald, ud over det affald, der produceres af kommunens egne virksomheder og det affald, der afleveres på kommunens genbrugspladser.

5 AFFALDSHIERARKIET Affaldshierarkiet er en prioritering for valg af affaldsløsninger. Hierarkiet betyder, at forebyggelse af affald kommer forud for genanvendelse, herefter forbrænding med energiudnyttelse og som sidste udvej kan affaldet deponeres. Hierarkiet kan dog fraviges, hvis det kan begrundes i ressource- og livscyklustankegangen. Det betyder fx, at potentielt genanvendelige materialer, der indeholder farlige stoffer, skal fjernes fra affaldskredsløbet. Affaldsforebyggelse Genbrug Genbrug Genanvendelse Genanvendelse Forbrænding Forbrænding Deponi Deponi

6 1 Vision HELSINGØR UDEN AFFALD

7 1. Vision HELSINGØR UDEN AFFALD Helsingør Kommunes vision er at afskaffe affald. Borgere og virksomheder skal producere så lidt affald som muligt. Men det affald, vi ikke kan undgå, skal i fremtiden betragtes som en ressource frem for noget, vi skal skille os af med. Faktisk er det sådan, at det meste af det affald, vi hver dag smider i skraldespanden, kan indgå som råvarer i nye produkter og derved erstatte jomfruelige materialer. Desværre blander vi ofte de forskellige affaldsemner sammen og forurener de gode materialer, så en genanvendelse bliver svær og urentabel. Kommunens borgere er flittige til at sortere affald, og mange af kommunens eksisterende affaldstilbud er gode og robuste ordninger, der er værd at bygge videre på. Der er dog plads til forbedringer, idet der er et godt stykke vej, før vi kan imødekomme fremtidens krav til affaldshåndteringen. Strategien er således at fokusere den kortsigtede indsats, så de lavest hængende frugter høstes først, samtidig med at mere radikale ændringer af kommunens fremtidige håndtering af affald forberedes. På kort sigt kan målene nås ved, at eksisterende ordninger udbredes til nye målgrupper som fx etageejendomme i bykernerne og i nogle situationer tilbydes private og offentlige virksomheder. Samtidig vil bedre sortering af bl.a. storskrald og affald afleveret på genbrugspladsen også relativt hurtigt kunne bidrage til mere genanvendelse af affaldet. På længere sigt vil det være muligt at styrke og videreudvikle disse ordninger og evt. supplere dem med ny teknologi og andre indsamlingskanaler. Desuden vil nye tekniske løsninger gøre det muligt at føre endnu flere materialer tilbage til kredsløbet som genanvendelige ressourcer. En af de store udfordringer i forbindelse med affaldshåndtering fra byggebranchen er, at affaldet kan indeholde miljøfarlige stoffer som fx PCB, asbest og tungmetaller. Helsingør Kommune har stor fokus på, at det miljøfarlige affald holdes adskilt fra det rene og genanvendelige affald. En anden udfordring for at nå målene er, at Helsingør Kommune er relativet tætbefolket, samtidig med at pladsen er trang i flere af de gamle byområder. Derfor er det ikke altid muligt at opstille mange containere til forskellige affaldstyper. Kommunen vil derfor satse på løsninger, der kan skabe synergi mellem service og fremtidens affaldshåndtering. Målet er således, at valget af løsninger på samme tid tilgodeser de ressource-, miljøog energimæssige forhold, ligesom der i valget af løsninger skal tages hensyn til brugernes behov og de økonomiske forhold. For at leve op til visionen har kommunen udpeget fire temaer med tilhørende mål og initiativer. Indenfor hvert af temaerne er der sat konkrete kortsigtede og langsigtede mål, der skal opfyldes ved at iværksætte en række specifikke initiativer. DE FIRE TEMAER ER: Affald er ressourcer Miljøfarlige stoffer ud af affaldet Bedre service for borgere og erhverv Kommunen går forrest som grøn virksomhed I det følgende beskrives de konkrete mål og initiativer for de fire temaer. Resultatet af initiativerne vedr. dagrenovation er vist som diagram i afsnit 7.

8 2 Mål og initiativer AFFALD ER RESSOURCER

9 2. Mål og initiativer AFFALD ER RESSOURCER KORTSIGTEDE MÅL: 2017 10 % øget indsamling af papir, pap, træ, metal og glas Planlægning af fremtidens affaldsbehandling LANGSIGTEDE MÅL: 2022 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet DAGRENOVATION Lidt under halvdelen af den samlede mængde husholdningsaffald i Helsingør Kommune er dagrenovation svarende til omkring 17.000 tons årligt. Borgerne i Helsingør Kommune producerer omkring 25 % mere dagrenovation end landsgennemsnittet og på nuværende tidspunkt genanvendes kun godt 20 % af denne dagrenovation. En del af forklaringen på dette er, at dagrenovationen består af ofte uhygiejniske våde bestanddele, der er vanskelige at genanvende. En undersøgelse af borgernes skraldespande i kommunen viser, at der er meget af det kasserede affald, der forholdsvis let kan udsorteres til genanvendelse. Samtidig viser en anden undersøgelse, at kommunens borgere afleverer 25-35 % mindre affald på genbrugspladsen end fx borgerne i nabokommunerne. Meget tyder således på, at kommunens borgere putter mere genanvendeligt affald i skraldespanden end borgere i sammenlignelige kommuner. Der er således tale om, at der kasseres genanvendeligt affald, der både økonomisk og miljømæssigt med fordel kunne sorteres ud og afleveres til de eksisterende indsamlingsordninger - eller alternativt blive afleveret på genbrugspladsen. Samlet set er der et stort potentiale for at nedbringe mængden af dagrenovation i kommunen, men udfordringen er at ændre borgernes adfærd og vaner. I første omgang handler det om at få borgene til at begrænse madspild og derved minimere affaldsmængden. Det kan ske ved øget opmærksomhed om fornuftige indkøb og øget brug af rester, hvilket har vist sig at kunne reducere mængden væsentligt. Dernæst gælder det om at motivere borgerne til at holde vådt og fordærveligt affald adskilt fra de genanvendelige materialer. Papir, pap, plast, glas, træ- og metalemballager er eksempler på materialer i dagrenovationen, der repræsenterer en værdi og let kan genanvendes.

10 PÅ KORT SIGT Mange af de genanvendelige materialer, der puttes i skraldespanden, er allerede omfattet af forskellige ordninger. De fleste borgere er vant til at udsortere disse materialer og i et vist omfang aflevere dem på genbrugspladsen, til storskraldsordningen eller til kubeordningen. Men der er en tendens til, at folk fylder deres skraldepand helt op også selv om der er tale om genanvendeligt affald, som de kunne aflevere til de forskellige ordninger. Dette skal der rådes bod på ved at skabe større opmærksomhed om de eksisterende ordninger - ligesom borgerne skal vide mere om, hvorfor affald skal betragtes som en ressource. Samtidig med at der skabes en øget opmærksomhed om de eksisterende ordninger, skal serviceniveauet for ordningerne udbygges, så borgeren tilskyndes til mere genanvendelse. Kommunen vil derfor på kort sigt rette fokus på mere genanvendelse ved især at forbedre indsamlingen af papir, pap, plast, glas, træ- og metalemballager. Dette skal bl.a. ske ved, at de allerede eksisterende ordninger rulles ud til flere husstande end i dag, så flere etageejendomme og bykerner omfattes. Helsingør er en tætbefolket kommune i nogle byområder er matriklerne små, og i visse dele af kommu- nen er terrænet kuperet. Det er ofte ikke let at opbevare og aftente affaldet, og det er de særlige lokale udfordringer, som vil indgå i overvejelserne om fremtidens serviceniveau og materiel. En udnyttelse af det eksisterende materiel ved husstandene til flere affaldstyper kan også komme på tale. Fx skal karton og mindre papstykker indsamles i papirbeholderen og flere affaldstyper skal kunne indsamles via storskraldordningen. Borgerne skal i højere grad tilskyndes til at benytte ordningerne gennem information og kampagner. Målet er således, at indsamlingen af disse materialer skal forbedres med 10 % procent i forhold til det nuværende niveau inden udgangen af 2017. For at skærpe opmærksomhed om ressourcerne i affald vil Helsingør Kommune fx deltage i landsdækkende informationskampagner om affald. Dels de kampagner som har til formål at øge borgernes viden om bl.a. madspild og genanvendelse. Dels kampagner, der både skal sikre affaldsminimering, men som også har til formål at motivere borgerne til større sortering af affaldet. Kommunen vil desuden gå aktivt ind i kampagner rettet mod børn og unge, hvor der bl.a. vil blive udarbejdet en undervisningsportal om affald. Parallelt med gennemførelsen af aktiviteter for at nå de kortsigtede mål, er der behov for, at påbegynde planlægningen for fremtidens affaldshåndtering. Regeringens mål om 50 % genanvendelse af udvalgte fokusmaterialer fra husholdningsaffaldet forudsætter en massiv omlægning af affaldshåndteringen.

11 Som led i beslutningen om fremtidens affaldssystem gennemføres et forsøg, hvor 1000 husstande indgår. Forsøget vil i lille skala kunne afprøve, hvilke ordninger der ville kunne fungere i praksis i kommunens forskellige områder. Forsøget vil fx omfatte afprøvning af forskellige sorteringsmuligheder, beholdertyper mv. På den måde kan den konkrete kildeopdeling, tømningsfrekvens, affaldsbehandlingsform blive testet og designet til at møde fremtidens krav til affaldshåndtering. PÅ LANGT SIGT Hvis Helsingør Kommune skal nå det ambitiøse nationale mål på 50 % for genanvendelsen, vil det først og fremmest kræve en nytænkning i forhold til den måde husholdningsaffaldet skal indsamles og behandles på. Først og fremmest er der behov for at optimere og effektivisere, det vi allerede gør i dag. Samtidig er der behov for, at flere affaldstyper bliver genanvendt. I fremtiden er det ikke nok kun at udsortere de gængse materialer som papir, pap, plast, glas, træog metalemballager. For at nå målene vil der være behov for at genanvende langt mere af det, som vi i dag brænder som det såkaldte restaffald. Danmarks fremtidige affaldshåndtering er under udvikling. Der kan desværre endnu ikke peges entydige, robuste indsamlingsog behandlingsløsninger for hverken de tørre affaldstyper eller det organiske affald. Opførelse af anlæg, som kan give en tilstrækkelig høj kvalitet i genanvendelsen, kræver store investeringer. Interesserede aktører har vurderet, at et sorteringsanlæg for det tørre affald, som de fx findes i udlandet, skal servicere minimum 300.000 personer for at opnå en fornuftig driftsøkonomi. Investeringer i et sådant anlæg vil således ikke kunne løftes af en enkelt kommune af Helsingørs størrelse, men derimod forudsætte et samarbejde i et større regi. I fremtiden vil der ganske givet blive udviklet nye teknologier, der vil kunne udnytte ressourcerne. Der er allerede opført pilotskalaanlæg til enzymatisk behandling af affaldet, men indtil videre er der ikke en teknologi, der entydigt vil kunne peges på til behandling af affaldet. Særligt det organiske affald er der behov for at finde en miljøøkonomisk behandlingsløsning for. Behandlingsanlæg, der kan klare fremtidens krav, findes endnu ikke i Danmark. Helsingør Kommune vil følge udviklingen på affaldsområdet tæt og vil være parat til selv eller i samarbejde med andre kommuner at indføre nye affaldsløsninger, så snart de tekniske og miljøøkonomiske forhold er på plads.

12 Organisk affald Danmark uden affald og EU stiller krav om at 50 % af husholdningsaffaldet skal genanvendes. En forudsætning for at kunne nå dette mål er, at den organiske del af affaldet genanvendes frem for at blive forbrændt. Der er som nævnt endnu ikke peget på en robust løsning for behandlingen af dette affald. Helsingør Kommune vil i samarbejde med andre kommuner gå konstruktivt ind i bestræbelserne for at få genanvendt det organiske affald. Udnyttelsen af det organiske affald vil på kort sigt fortsat skulle ske via forbrænding. På længere sigt når teknologien er fuldt udbygget, vil det blive muligt at genanvende det organiske affald til produktion af biogas eller biofuel til transportsektoren. Det vil hjælpe med til at skaffe lagringsbar energi til supplement til de vedvarende energikilder som sol og vind. Det restaffald, der efter yderligere sortering og behandling ikke vil kunne genanvendes, vil fortsat skulle forbrændes med henblik på energiudnyttelse i form af produktion af elektricitet og fjernvarme. Ny genbrugsplads nyt ressourcecenter Byrådet har vedtaget en Masterplan for Energivejprojekterne, hvori en ny genbrugsplads indgår. Genbrugspladsen skal danne krumtappen om en øget ressourcegenvinding. Kommunens eneste genbrugsplads i Skibstrup modtager 25 % mindre affald sammenlignet med tallene for 60 andre genbrugspladser affald som i stedet ender i dagrenovationen. Hvis dette affald blev sorteret fra og genanvendt, ville man kunne spare meget på omkostningerne til forbrænding. Hertil kommer, at der er en god indtjening ved salg af mange af de genanvendelige materialer. Der er således store økonomiske fordele ved at flytte affald fra dagrenovationsbeholderen til genbrugspladsen alene ved at spare udgifterne til forbrænding af affaldet. Fremtidens genbrugsplads skal være et ressourcecenter, hvor nye muligheder for at omlaste og pakke materialerne kan blive etableret. Børn og unge skal som et led i deres undervisning kunne søge viden om klima, energi, ressourcer og affaldsbehandling på Forsyning Helsingørs nye driftscenter og på selve genbrugspladsen. Ligesom borgere og virksomheder naturligvis også skal kunne søge viden i forbindelse med besøg eller arrangerede rundvisninger.

13 Direkte genbrug af kasserede ting og sager skal fremmes med en byttecentral og indretning af en genbrugsbutik på den nye genbrugsplads. Desuden skal det være muligt for brugerne at få repareret defekte brugsgenstande. Således vil fx tilknytning af personer, der kan reparere brugsgenstande, også kunne skabe øget fokus på genbrug som alternativ til brug og smid væk. Boligselskaber og etageboliger Boligselskaber med egen genbrugsplads og andre etageboliger har store udfordringer i forhold til sortering af affald. Der mangler fokus i forhold til affaldssortering, og alt for mange materialer forbrændes derfor med dagrenovationen. Årsagen er, at der ofte mangler containere til genanvendelige materialer decentralt i byggeriet, samtidig med at der er opstillet store containere til dagrenovation, der ikke tilskynder til udsortering. Store boligselskaber har små genbrugspladser centralt i bebyggelserne. Alligevel er sorteringen her ofte mangelfuld, ofte fordi der ikke er ansat pladspersonale til at vejlede, som det sker på kommunens genbrugsplads. Alt for meget affald forbrændes derfor som småt brændbart affald i stedet for at blive genanvendt. Sorteringen af affaldet fra boligselskaber skal derfor forbedres gennem en udbygning og optimering af serviceniveauet, så det matcher fremtidens krav til affaldshåndtering. En mulig løsning er, at FH stiller indsamlingsmateriel til rådighed og så vidt muligt kommer til at stå for afhentning og behandling af affaldet. Denne løsning skal udvikles i planperioden. For andre etageboliger og øvrige flerfamilieboliger er der tilsvarende problemer med at få udsorteret de genanvendelige materialer. Dette gælder i særdeleshed i Helsingørs bykerne, hvor der af pladsmæssige årsager er få muligheder for opbevaring og sortering af affaldet.

14 3 Mål og initiativer MILJØFARLIGE STOFFER UD AF AFFALDET

15 3. Mål og initiativer MILJØFARLIGE STOFFER UD AF AFFALDET KORTSIGTEDE MÅL: 2017 Øget kvalitet i genanvendelse af bygge- og anlægsaffald med fokus på PCB, asbest, bly og kviksølv LANGSIGTEDE MÅL: 2022 65 % af elektronikaffald indsamles 55 % af de brugte batterier indsamles Sparepærer indsamles i hele kommunen Flere tilmeldte til ordningen for farligt affald Affald, der indeholder miljøfarlige stoffer, kan skade miljøet og bliver det blandet med andet affald, kan det også ødelægge muligheden for at genanvende dette. Miljøfarlige stoffer skal derfor holdes adskilt fra alt andet affald og sendes til specialbehandling. Visse typer af farligt affald kan genanvendes det gælder fx spildolie, batterier og elektronikaffald, mens andet farligt affald dog skal håndteres og destrueres på særligt godkendte anlæg. PÅ KORT SIGT Affald fra bygge- og anlægssektoren udgør langt den største vægtmæssige andel af den samlede mængde affald i Danmark. Nationalt set genanvendes 87 % af bygge- og anlægsaffaldet i dag og bruges som erstatning for nye råstoffer. Brug af farlige stoffer i byggeriet specielt i årene fra 1950 til 1980 har imidlertid vist sig i stigende grad at være en begrænsende faktor for den ellers så succesfyldte genanvendelse. Med den stigende grad af renovering og nedrivning af bygningsmassen fra denne periode er der behov for et øget fokus på de problematiske stoffer i bygningerne. Der er behov for en mere selektiv strategi for renovering og nedrivning af bygninger, der skal sikre, at stoffer som fx asbest, PCB, trykimprægneringsmidler, PVC, tungmetaller mv. ikke blandes med de materialer, der umiddelbart kan genanvendes. Kommunens indsats overfor de farlige stoffer i bygge- og anlægsaffald vil blive opprioriteret med større krav til selektiv nedrivning, bedre procedurer for affaldshåndteringen samt en udbygning af tilsynsarbejdet. Der er indført producentansvar for visse typer farligt affald, hvorfor kommunen ikke længere har ansvar for affaldsbehandlingen af fx elskrot, batterier, akkumulatorer og lyskilder. Kommunen har dog ansvar for at affaldet indsamles fra borgere, og virksomheder kan til en vis grad aflevere affaldet på genbrugspladsen, hvis de har betalt for at benytte pladsen.

16 På kort sigt vil kommunen skabe øget opmærksomhed om de eksisterende ordninger for affald, der er omfattet af producentansvaret. Batterier, sparepærer og småt elektronik kan allerede i dag lægges på skraldespanden, hvorefter skraldemanden tager det med sammen med den ugentlige tømning af dagrenovation. Ordningen er desværre ikke benyttet i tilstrækkelig grad, hvorfor der er behov for mere information om denne mulighed. PÅ LANGT SIGT Indførelsen af tilmeldeordning for genbrugspladserne har desværre medført, at der ikke afleveres farligt affald i samme grad på genbrugspladsen som tidligere. Kommunen vil derfor intensivere tilsynet med virksomhedernes håndtering af farligt affald. For at nå de ambitiøse mål for indsamling af elektronikaffald, batterier og lyskilder er der et stort behov for at skabe opmærksomhed om de farlige stoffer i elektronikprodukterne, samtidig med at der skal tilbydes flere indsamlingssteder. Kommunen vil for at imødekomme dette deltage i de landsdækkende kampagner, der tilbydes af producenterne og sideløbende tilrettelægge indsamlingsordningerne så serviceniveauet bliver udbygget. Indsatsen kommer til at rette sig mod håndteringen af elektronikaffaldet, de brugte batterier og det øvrige farlige affald med særligt fokus på boligselskaber og andet etagebyggeri. Det forudsætter bl.a. en udbygning af samarbejdet med bl.a. viceværter og andet driftspersonale i boligselskaberne samt opstilling af mere opsamlingsmateriel ved etagebyggeri og i bykerner.

17 4 Mål og initiativer BEDRE SERVICE FOR BORGERE OG ERHVERV

18 4. Mål og initiativer BEDRE SERVICE FOR BORGERE OG ERHVERV MÅL: 2017 Det skal være lettere at være grøn Affald skal fjernes fra byens rum Hurtigere service for borgere og erhverv Virksomheder skal hjælpes til at imødekomme regeringens krav Borgernes indsamlingsordninger tilbydes virksomheder beliggende i ejendomme med blandet bolig og erhverv PÅ KORT OG LANGT SIGT For at planen skal få succes er, er det en forudsætning, at borgerne ændrer de daglige rutiner. Sortering af affald kræver en ekstra indsats, og målet er derfor, at det skal være let at opføre sig grønt. Kommunen vil så vidt muligt tilbyde borgere, erhvervsvirksomheder og de kommunale virksomheder, de ordninger, som de efterspørger. Affaldssystemet skal således udvikles, så det tilgodeser alle målgrupper og boligformer. Samtidig skal det designes, så det matcher æstetiske krav og de specifikke udfordringer, som er bestemt af Helsingør Kommunes særlige struktur og geografi. Viden er en forudsætning for en ændret adfærd Hvis de ambitiøse mål for genanvendelsen skal nås, viser al erfaring, at systemerne skal være enkle at forstå og nemme at benytte. Det kræver dels, at borgere og virksomhederne kender til baggrunden for de eksisterende ordninger, dels at serviceniveauet matcher de anstrengelser, folk i almindelighed er villige til at gøre for at genanvende affaldet. Det skal derfor være let at tilegne sig viden om ordningerne, og der skal tilvejebringes en bedre geografisk information, så den enkelte borger og virksomhed kan få tilbudt helt målrettet information om deres egne affaldsordninger. Dette skal ske ved en udbygning af information via hjemmesider, men også ved en videreudvikling af apps om affald til smartphones. Det skal ligeledes være let at kommunikere med kommunen. Digitalisering af sagsgange for henvendelser og anmeldelser forbedres i tråd med de nationale digitaliseringskrav.

19 Service i højsædet Der er særlige udfordringer i forbindelse med udbygningen af serviceniveauet i visse dele af kommunen. Fx er Helsingør bykerne grundlagt for mange hundrede år siden, hvorfor der ikke altid er tilstrækkelig plads til at opbevare og indsamle affald. Den indre by er tætbefolket, samtidig med at der er mange virksomheder, der også producerer affald. Der er således kamp om pladsen i baggårdene og de få byrum, hvor der evt. kunne opstilles større indsamlingsmateriel. Der er derfor behov for løsninger, der kan tilgodese både borgernes og virksomhedernes behov for at komme af med affaldet. Fælles containerløsninger i baggårdene og nedgravede indsamlingsfaciliteter er mulige løsninger på dette problem. På kort sigt skal indsamlingsudstyr for glas og papir så vidt muligt graves ned, så det naturligt passer ind i byens visuelle udtryk. Samtidig skal servicen forbedres og modsvare kravene til sorteringen. Bedre service overfor erhvervsvirksomheder Erhvervsaffald udgør ca. halvdelen af den mængde affald, der samlet set produceres i Helsingør Kommune. Erhvervsaffald er det affald, der stammer fra produktionsvirksomheder, kontorer, butikker, institutioner, byggeri og nedrivningsarbejder. Erhvervsaffald stammer både fra private virksomheder, men også affald fra kommunens egne virksomheder og institutioner betragtes som erhvervsaffald. Helsingør Kommune har som mål at tilbyde en god og attraktiv service til virksomheder beliggende i kommunen. En ny genbrugsplads og tilbud om tilslutning til kommunale indsamlingsordninger for genanvendeligt affald skal bidrage til at udbygge denne service. Virksomheder beliggende i ejendomme, hvor der er husholdninger, kan på kort sigt få tilbud om at benytte husholdningernes ordninger for genanvendeligt affald. Dette tilbud vil løse mange problemer for især de virksomheder i bykernerne, hvor der ofte ikke er muligt at opstille flere containere i baggårdene en kendt barriere for genanvendelsen af affald fra disse områder.

20 Kommunen må ikke pålægge virksomhederne at benytte de kommunale ordninger. Virksomhederne kan dog frivilligt og mod betaling benytte de kommunale tilbud, dvs. genbrugspladser, kube- eller andre indsamlingsordninger. Det affald, der frembringes i servicesektoren, dvs. handel- og kontorvirksomhederne, ligner på mange måder husholdningernes affald, og der er ofte store økonomiske gevinster ved at sortere de genanvendelige materialer af erhvervsaffaldet. Regeringens mål for servicesektoren er ambitiøse, idet der er opstillet 2018 mål, der betyder, at 70 % af papir-, pap-, glas og metal og plastemballage samt 60 % af det organiske affald skal genanvendes. Regeringens mål for erhvervets genanvendelse af affald indgår imidlertid ikke som en kommunal planlægningsopgave. Kommunes rolle er alene at føre tilsyn med, at affaldet håndteres i henhold til lovgivningen. I dag bortskaffes angiveligt alt for meget erhvervsaffald til forbrænding, hvilket er meget dyrt for virksomhederne. Der er behov for at øge virksomhedernes viden om de miljøøkonomiske fordele ved affaldssortering, ligesom der fortsat er behov for at informere om de gældende sorteringskrav. Henkastet affald Det koster mange penge at renholde og rydde op i byrummet, og der er behov for nye løsninger, der kan gøre det let for borgerne på gader og stræder at komme af med affaldet. Forebyggelse af henkastet affald kræver udover opstilling af indsamlingsmateriel også en adfærdsændring. Den kan blandt andet fremmes ved at formidle viden om de økonomiske og miljømæssige omkostninger ved, at affald smides i byen og i naturen. Kommunen og Forsyning Helsingør vil fortsat samarbejde om løsning af problemet og desuden deltage i kampagner, der sætter fokus på problemet. Forsøg med skraldetragte ved vejkanten skal medvirke til at få flere til at benytte skraldespandene.

21 5 KOMMUNEN Mål og initiativer GÅR FORREST SOM GRØN VIRKSOMHED

22 5. Mål og initiativer KOMMUNEN GÅR FORREST SOM GRØN VIRKSOMHED KORTSIGTEDE MÅL: 2017 Kommunen og Forsyning Helsingør går forrest som grønne virksomheder Ressource- og affaldsplanlægningen skal kobles med klimaindsatsen LANGSIGTEDE MÅL: 2024 Kommunale enheder og Forsyning Helsingør går forrest ved at gennemføre en plan for ressource- og affaldshåndteringen De kommende kommunale udbud på affaldsområdet skal tage højde for fremtidens valg af løsninger PÅ KORT SIGT For at sikre, at affaldsressourcerne kommer tilbage i kredsløbet, og at kommunen samtidig sparer CO 2 skal der i forhold til den eksisterende affaldshåndtering laves en målrettet indsats. Affald fra kommunens egne institutioner ligner til en vis grad husholdningernes affald i stor skala, og derfor udgør det et væsentligt potentiale til at øge genanvendelsen. Kommunen og Forsyning Helsingør går derfor forrest, således at kommunens egne virksomheder, selskaber, skoler, institutioner, plejehjem, administration mv. får udarbejdet og gennemført en plan for ressource- og affaldshåndteringen. Der er et stort behov for at tilvejebringe bedre data vedr. kommunens egne affaldsstrømme, hvorfor denne opgave skal prioriteres. En vigtig indsats er derfor, at der indledningsvis laves en kortlægning af affaldsstrømmene i de enkelte forvaltninger og institutioner for derved at skabe et overblik over de faktiske affaldsmængder. På baggrund heraf skal der tages stilling til de økonomiske og ressourcemæssige besparelser ved en omlægning af affaldshåndteringen. Affaldshåndtering i kommunens egne virksomheder skal på baggrund af kortlægningen udvikles som et fælles koncept. Der skal så vidt muligt vælges en central løsning, der kan sikre mere økonomisk rentable løsninger. Forsyning Helsingør skal stå for anskaffelse og levering af det materiel, der vil kunne benyttes til ordningerne. I dag samles der fx ikke storskrald ind fra de kommunale institutioner, og det er derfor ofte vanskeligt for institutionerne at lave en optimal affaldssortering af større emner. Det er op til den enkelte institution at betale

23 for affaldshåndteringen, og omkostningerne kan nedbringes, hvis den kommunale storskraldsordning bliver udbredt til også at omfatte de kommunale virksomheder. Sammenhængen mellem ressourceudnyttelse og klima skal desuden kommunikeres ud for at motivere de ansatte og brugerne til at gøre en ekstra indsats. Ressourceudnyttelse bør desuden indgå i det pædagogiske og faglige arbejde i børneinstitutioner og skoler. Forsyning Helsingørs nye driftscenter skal tænkes ind i og i videst mulig omfang anvendes som informationskanal fx i form af relevante undervisningstilbud og demonstrationer. Indsatsen bør i øvrigt ske koordineret med en række kampagner overfor de kommunale institutioner. håndværkere og entreprenører, der tilbydes interesserede virksomheder, ligesom tilsyn på virksomheder skal indeholde både affalds- og klimarelaterede emner. PÅ LANGT SIGT Ordninger, der indføres for private husstande, skal i videst mulig omfang også indføres i de kommunale enheder og i Forsyning Helsingør. Det betyder fx, at der på sigt skal samles organisk affald ind fra kommunale kantiner og køkkener, og hvor dette ellers opstår. De kommende kommunale udbud på affaldsområdet skal også tage højde for fremtidens valg af løsninger ligesom der i fremtiden skal stilles yderligere miljøkrav til renovationsbiler og andet materiel. Fosfor er en knap ressource, hvorfor der på sigt skal oparbejes fosfor fra spildevandsslam. Dette vil ske, når der på landsplan er fundet en teknologi, der er i stand til at udvinde dette. Affaldshåndteringen skal endelig gøres til en del af kommunens klimauddannelse for

24 6 Oversigt MÅL OG INITIATIVER I PLANPERIODEN

25 AFFALD = RESSOURCER ØGET GENANVENDELSE AF PAPIR OG PAP MÅL: 2017 HVORFOR? INITIATIVER ØKONOMI 10 % øget indsamling af papir og pap Indsamlingen af papir og pap kan let optimeres yderligere med store Der skal inden 2017 ske en fuld udbygning og intensivering af pap- og Indtægter fra salg af genanvendeligt papir og pap modsvarer stort set miljø- og ressourcemæssige fordele. papirordningerne ved husstandene og omkostningerne til indsamling. EFFEKT: Tilgængelighed er en forudsætning for en høj indsamlingsprocent. i særlig grad i etagebyggeri, i bykerner og i sommerhusområder. Regulativ for husholdningsaffald skal 2.800 tons papir indsamlet Tætbebyggede områder som fx Helsingør bykerne, etagebyggeri kan Etablering af innovative indsamlingsløsninger i indre by i form af større ændres, så etableringsomkostninger til køb af materiel kan finansieres over affaldsgebyret. 400 tons pap indsamlet tilbydes fleksible, innovative løsninger fx nedgravet materiel til papir. containere og nedgravet materiel. Samarbejde med ejer- og andelsbo- Pap indsamles primært på genbrugs- ligforeninger, boligselskaberne og pladsen og i begrænset mængde via virksomheder om intensivering af storskraldsordningen. Indsamlin- indsamlingen - specielt i etagebygge- gen er ikke optimal, og der et stort ri og i områder med blandet bolig og potentiale for yderligere indsamling erhverv. gennem flere kanaler. Fx skal det vurderes, om karton og pap kan Information til borgere og virksomhe- indsamles via den eksisterende der om økonomiske og ressource- papirordning. mæssige fordele ved genanvendelse af papir og pap.

26 AFFALD = RESSOURCER ØGET GENANVENDELSE AF GLAS MÅL: 2017 HVORFOR? INITIATIVER ØKONOMI 10 % øget indsamling af glas EFFEKT: 1.700 tons glas indsamlet Glas hører ikke til i dagrenovationen, det kan med fordel genanvendes, og det forøger vægten og dermed omkostningerne til bortskaffelsen. Tilgængelighed af indsamlingsordninger er en forudsætning for en høj indsamlingseffektivitet, hvorfor flere indsamlingsmuligheder med fordel kan etableres. Glas indsamles via genbrugspladsen og kubeordningen. Indsamlingen kan især forbedres i bykernerne og sommerhusområder, hvor der er et stort potentiale for yderligere indsamling. Der skal inden 2017 ske en fuld udbygning og intensivering af indsamlingen af glas i etagebyggeri, bykerner og sommerhusområder. Etablering af indsamlingsløsninger i indre by i form af større containere og nedgravet materiel. Samarbejde med ejer- og andelsboligforeninger, boligselskaberne og virksomheder om intensivering af indsamlingen - specielt i etagebyggeri og i områder med blandet bolig og erhverv. Undersøge om plast- og metalemballage med fordel kan indsamles med glasemballage. Udgifter til forbrænding af dagrenovation bliver lavere, hvis glasset udsorteres. Regulativ for husholdningsaffald skal ændres, så etableringsomkostninger til køb af materiel kan finansieres over affaldsgebyret. Information til borgere og virksomheder om økonomiske og ressourcemæssige fordele ved genanvendelse af glas.

27 AFFALD = RESSOURCER ØGET GENANVENDELSE AF METAL MÅL: 2017 HVORFOR? INITIATIVER ØKONOMI 10 % øget indsamling af metal EFFEKT: 940 tons metal indsamlet Metal er en vigtig ressource, der let kan genanvendes. Indsamlingen af metal kan optimeres yderligere med store miljø- og ressourcemæssige fordele. Tilgængelighed af indsamlingsordningerne er en forudsætning for en høj indsamlingseffektivitet. Metal indsamles primært på genbrugspladsen og i begrænset mængde via storskraldsordningen. Indsamlingen er ikke optimal, og der et stort potentiale for yderligere indsamling gennem flere kanaler. En sortering i flere fraktioner vil betyde højere indtægter ved salg af de forskellige metaller. Der skal inden 2017 ske en intensivering af indsamling af metal især i etagebyggeri, bykerner og sommerhusområder. Samarbejde med ejer- og andelsboligforeninger, boligselskaberne og virksomheder om intensivering af indsamlingen. Sortering af metal i flere fraktioner på genbrugspladsen. Information til borgere og virksomheder om økonomiske og ressourcemæssige fordele ved genanvendelse af metal. Indtægter fra salg af metal er stigende på grund af den globale ressourceknaphed, der derfor et stort incitament til at øge indsamlingen og sortere metalet i mere rene fraktioner fremfor at afsætte metallet som blandet metalaffald - det såkaldte kommunejern. Omkostninger til drift dækkes over indtægter fra salg af metallet.

28 AFFALD = RESSOURCER ØGET GENANVENDELSE AF TRÆ MÅL: 2017 HVORFOR? INITIATIVER ØKONOMI 10 % øget indsamling af træ EFFEKT: 3.100 tons træ indsamlet Indsamlingen af træ til genanvendelse kan med fordel optimeres yderligere. Udsortering af træ til spånplader nedbringer tillige udgifterne til forbrænding af affald. En højere indsamlingsprocent vil kræve, at træ fra storskraldsordningen i højere grad genvendes, og at man på genbrugspladsen tilskynder til en bedre udsortering. Der skal inden 2017 ske en fuld udbygning og intensivering storskraldsordningen - bl.a. ved at der indføres obligatorisk tilmelding til ordningen i etagebyggeri, bykerner og evt. i sommerhusområder. Omkostningerne til indsamling og genanvendelse modsvares af de lavere udgifter til forbrænding af dagrenovations og forbrændingsegnet affald. Der er behov for, at udsortering specielt i etagebyggeri forbedres væsentligt og der et stort potentiale for yderligere indsamling ved, at der etableres flere kanaler.

29 AFFALD = RESSOURCER FORSØG OM GENANVENDELSE AF EMBALLAGEAFFALD MÅL: 2017 HVORFOR? INITIATIVER ØKONOMI Forsøg gennemført vedrørende indsamling og genanvendelse af emballageaffald fra dagrenovationen EFFEKT: Forsøg om indsamling af tørt emballageaffald fra 1000 enfamilieboliger gennemført Genanvendelse af fokusmaterialer fra husholdningsaffaldet er et krav i regeringens ressourcestrategi. Fokusmaterialer er i denne forbindelse: organisk affald, papir-, pap-, glas-, træ-, plast- og metalaffald. Papir, pap, glas, træ og metal fra husholdningsaffaldet skal genanvendes frem for forbrændes. En succesfuld indsamling og behandling af disse materialer forudsætter robuste systemer og engagement fra borgernes side. Der er derfor behov for at afprøve løsninger i forhold til logistik og behandlingsteknologi. Et forsøg om indsamling i første omgang af de tørre fraktioner vil kunne forbedre beslutningsgrundlaget for en implementering af ordningen i hele kommunen. Der skal gennemføres et forsøg vedrørende indsamling af tørt emballageaffald i form af papir, pap, glas, træ, og metal fra 1000 enfamilieboliger. Emballageaffald medtages udenfor forsøgsområdet via storskraldsordningen og sorteres centralt. Kommunikationsmateriale om ordningen til de relevante borgere med sorteringsguides. Desuden skal der udarbejdes generel kommunikation og pressekits i forbindelse med afvikling af forsøget samt formidling af forsøgsresultater. Omkostninger til forsøg dækkes af affaldsgebyret.

30 AFFALD = RESSOURCER ØGET GENANVENDELSE AF FOKUSMATERIALER MÅL: 2022 HVORFOR? INITIATIVER ØKONOMI 50 % genanvendelse af fokusmaterialer heraf: 30 % genanvendelse af emballageaffald 20 % organisk affald EFFEKT: 50 % af potentialet svarende til 11.000 tons fokusmaterialer Indsamling og genanvendelse af fokusmaterialer - herunder det organiske affald skal erstatte forbrænding af husholdningsaffaldet. En forudsætning for, at målene nås, er dog, at der udvikles nye, robuste indsamlingssystemer og behandlingsmetoder. Borgernes engagement er desuden afgørende for at målene kan nås, hvorfor kommunikationsindsatsen skal være omfattende. Udarbejdelse af beslutningsgrundlag for indsamlingssystemer for tørt emballageaffald og organisk affald fra alle husstande i kommunen. Det skal besluttes, om affaldet centralsorteres og behandles på evt. regionale eller udenlandske anlæg. Etablering af samarbejde med øvrige kommuner, forsyningsselskaber og private aktører med henblik på at udvikle en robust teknisk løsning. Omkostningerne til indsamling og genanvendelse afholdes over affaldsgebyret. Udgifter til drift af ordningerne modsvares i nogen grad af de lavere udgifter til forbrænding af dagrenovation.

31 AFFALD = RESSOURCER GENERELLE INITIATIVER MÅL: 2017-2022 HVORFOR? INITIATIVER ØKONOMI Viden ændrer adfærd EFFEKT: Øget kendskab til at affald er ressourcer Viden om at affald er ressourcer er en forudsætning for ændring af borgernes adfærd. Hvis de høje genanvendelsesprocenter skal nås er der stort behov for en omfattende kommunikationsindsats på kommunalt niveau om de konkrete ordninger og nødvendigheden af den øgede sortering. På landsplan vil der blive afviklet kampagner og events, som kommunen bør deltage aktivt i for at skabe yderligere opmærksomhed om budskaberne. Henkastet affald skæmmer kommunen og koster mange penge at fjerne. Der er behov for mere viden, ligesom det skal være lettere at komme af med affaldet i byområder. For at prioritere og måle indsatsen er der et stærkt behov for viden i form af forbedret datagrundlag for affaldshåndteringen. Udarbejdelse af kampagnemateriale og instrukser til brug internt og overfor borgerne i forbindelse med udrulning af de nye indsamlingsordninger for tørt emballageaffald og organisk affald fra alle husstande i kommunen. Forebyggelse og oprydning af henkastet affald skal styrkes ved gennemførsel af kampagner. Hvis det er muligt at identificere, hvor affaldet kommer fra, skal ejeren af affaldet til drages til ansvar. Information og vejledning om håndtering af farligt affald og herunder fokus på vigtigheden af at dette affald holdes ude af genanvendelseskredsløbet. Skærpet tilsyn med indsamlere og transportører af affald, der sikrer, at affald transporteres af og til godkendte firmaer. Omkostningerne til kommunikation afholdes over affaldsgebyret. Tilsyn med virksomheder er skattefinansieret.

32 MILJØFARLIGE STOFFER UD AF AFFALDET ØGET KVALITET I GENANVENDELSEN MÅL 2022: HVORFOR? INITIATIVER ØKONOMI Øget kvalitet i håndteringen af bygge- og anlægsaffald særligt med fokus på PCB, asbest, bly og kviksølv Miljøfarlige stoffer, som fx PCB, asbest, bly og kviksølv, er ofte en barriere for genanvendelsen og for at kredsløbene kan lukkes. Udarbejdelse af krav til og procedure for selektiv nedrivning i samarbejde med andre kommuner. Håndhævelse og bedre tilsyn med Omkostningerne til indsamling og genanvendelse afholdes over affaldsgebyret. Udgifter til kampagner og behandling Indsamlingen af brugt elektronikaffald, batteri og lyskilder intensiveres Visse farlige stoffer er sjældne ressourcer, der er en forudsætning for, at vi kan producere elektronik og andre forbrugsgoder. regler for håndtering af bygge- og anlægsaffald og andre farlige affaldsfraktioner. af affald under producentansvarsaftalerne, dvs. elektronikaffald, batterier og lyskilder mv. afholdes ikke af kommunen. Udbygning af indsamlingsordningen Det er derfor nødvendigt, at der er en og deltagelse i landsdækkende kam- EFFEKT: høj indsamling af fx brugt elektronik, så stofferne kan blive genanvendt i pagner for at opnå en bedre håndtering af elektronikaffald, batterier og 65 % genanvendelse af elektronikaffald nye produkter. I dag indsamles på landsplan kun sparepærer. 55 % genanvendelse af brugte batterier 58 % elektronik affaldet og 44 % af de brugte batterier, hvorfor indsamlingen skal intensiveres for at møde regeringens krav. Miljøfarlige stoffer i byggeaffald udsorteres Et andet problem er, at farligt affald fra mindre virksomheder afleveres Der udvikles procedurer for håndtering af problematisk bygge- og anlægsaffald ikke i tilstrækkelig grad til indsamlingsordningen.

33 BEDRE SERVICE TIL BORGERE OG VIRKSOMHEDER DET SKAL VÆRE LET AT VÆRE GRØN MÅL: HVORFOR? INITIATIVER ØKONOMI Kommunen baner vejen for, at det er lettere for borgere og virksomheder at vælge de grønne løsninger Vi skal væk fra en brug og smid væk kultur, og kommunen vil tilskynde borgene til mere genbrug. Borgere og virksomheder har ofte Virksomheder skal tilbydes tilslutning til borgernes indsamlingsordninger for genanvendeligt affald. One Stop og andre erhvervsfora Indtægter Tilmeldte virksomheder til indsamlingsordningerne. Udgifter lysten til at være mere grøn, men bruges til formidling. Udgifter til administration af de EFFEKT: det kan virke uoverskueligt at følge reglerne. Mere viden og bedre tilgæn- Eksisterende netværk skal bruges til tilbud, som initiativerne afholdes af affaldsgebyret. Bedre målinger af erhvervsklimaet gelighed vil sikre, at ressourcerne bliver genanvendt frem for forbrændt eller deponeret. at nå bredt ud med information om tilbud og ordninger. Hjælp til virksomheder med praktiske Udgifter til tilsyn afholdes af det skattefinansierede område. Bedre sortering - mere genanvendelse af erhvervsaffald Markedet kan allerede nu tage i mod de fleste genanvendelige fraktioner, og kommunen skal derfor bidrage med information og vejledning om løsninger og regler om sortering af plast. Kommunen vil løbende gennemføre Virksomhedernes tilslutning til indsamlingsordninger er brugerfinansieret. mulighederne. tilsynskampagner mod bestemte brancher eller fraktioner. Fokus på at Kommunen vil opsøge virksomheder vejlede og formidle. Der offentliggø- og informere om mulighederne for res en årlig tilsynsplan. at sortere endnu bedre. Kommunen skal også facilitere bedre praktiske Byttehylder i etageejendomme, hvor løsninger for affaldssortering, fx i beboere kan stille ting, som kan samarbejde med erhvervet. bruges igen. Kommunen hjælper med skilte og praktisk vejledning. Det er i dag mulighed for at etablere samlede løsninger for borgere og virksomheder, hvorved flere genanvendelige materialer kan blive indsamlet.

34 BEDRE SERVICE TIL BORGERE OG VIRKSOMHEDER DET SKAL VÆRE LET AT VÆRE GRØN MÅL 2017: HVORFOR? INITIATIVER ØKONOMI Kommunen baner vejen for, at det er lettere for borgere og virksomheder at vælge de grønne løsninger EFFEKT: Der er behov for mere viden om de krav lovgivningen stiller til virksomhederne. Kommunen vil gøre det lettere for virksomhederne at leve op til reglerne Vi skal væk fra en brug og smid væk kultur, og kommunen vil tilskynde Sende relevante ordninger fra regulativ og lovgivning direkte til virksomheder. Direkte fremsendelse af ny lovgivning eller information om nye muligheder. Byttehylder i etageejendomme, hvor Udgifter Udgifter til information afholdes af affaldsgebyret. Udgifter til tilsyn afholdes af det skattefinansierede område. Bedre målinger af erhvervsklima borgene til mere genbrug. beboere kan stille ting, som kan bruges igen. Kommunen hjælper med skilte og praktisk vejledning. Bedre sortering - mindre småt brændbart affald

35 BEDRE SERVICE TIL BORGERE OG VIRKSOMHEDER HURTIGERE SAGSBEHANDLING MÅL 2017: HVORFOR? INITIATIVER ØKONOMI Borgere og virksomheder skal have hurtige svar på henvendelser om affald EFFEKT: Hurtigere sagsbehandling jf. kommunens vision Mere tilgængelighed til kommune og Forsyning Helsingør Kommunen og Forsyning Helsingør prioriterer at yde god service til borgere og virksomheder højt. En vigtig del af god service er en hurtig sagsbehandling og løbende information om sagsbehandlingen. Viden er en forudsætning for, at borgerne efterlever krav, hvorfor let tilgængelig og målrettet information om ordningerne skal prioriteres højt. Bedre service og enkle systemer skal medvirke til at motivere borgere og virksomheder til at sortere deres affald. Anmeldelser og henvendelser digitaliseres. Mere digital selvbetjening for borgere og virksomheder til anmeldelser og henvendelser til både kommunen og Forsyning Helsingør vil skabe kortere sagsbehandlingstider. Bedre geografisk information skal gøre det nemt at finde den nærmeste mulighed for at aflevere sit affald korrekt ved at slå op på et kort. Udbredelse og videreudvikling af App. App en bruges til at fejlmelde manglende tømninger, søge information om sortering og kan bruges til SMS service. App en er geografisk baseret, den kan videreudvikles til flere andre funktionaliteter på den enkelte matrikel mv. Indtægter Ingen direkte. Udgifter Omkostninger forbundet med initiativerne dækkes over affaldsgebyret. Udgifter til hjemmesider. Videreudvikling af App. Tilbyde eksterne hjemmesider med gratis vejledning.

36 GRØN KOMMUNE KOMMUNEN OG FORSYNING HELSINGØR GÅR FORREST MÅL 2017: HVORFOR? INITIATIVER ØKONOMI Kommunens og Helsingør Forsynings virksomheder går forrest og demonstrerer affaldsløsninger i deres virksomheder og institutioner Der er et stort potentiale i at forbedre affaldshåndteringen i kommunens og forsyningens egne virksomheder. Kommunens planlægning skal gå i front og tilgodese ressourcetanke- Der gennemføres en kortlægning af affaldsstrømmene i de kommunale virksomheder. Kommunens virksomheder skal overfor andre virksomheder demon- Indtægter Indtægter fra salg af genanvendelige materialer. Udgifter Dækkes over affaldsgebyrerne. gangen. strere, hvorledes ressourcerne bedst EFFEKT: Kommunens pedeller og andet per- håndteres. Omkostninger til håndtering af byggeaffald afholdes i forbindelse med de sonale bør tilbydes mere viden om Der indføres som første initiativ obliga- enkelte byggeprojekter. Ressourceudnyttelse og affaldssortering er indført i alle kommunale virksomheder og i Forsyning Helsingørs lokationer ressource- og affaldshåndtering. Undervisningsplanerne i folkeskolen betyder, at eleverne skal undervises i bl.a. affaldshåndtering og viden om materialer. torisk affaldssortering i skoler, institutioner, kontorer og andre kommunale enheder samt i Forsyning Helsingør. Udsortering af organisk affald indføres dog først, når det besluttes, hvilke system og behandlingsform der skal tages i anvendelse for borgernes affald. Der indføres en procedure for håndtering af byggeaffald fra kommunens egne bygninger herunder screening af bygningerne for farlige stoffer. Intern uddannelse i affaldshåndtering tilbydes affaldsansvarlige i kommunen. Undervisning tilbydes tillige børn, unge og andre målgrupper.

37 GRØN KOMMUNE KLIMAPOLITIKKEN KOBLES MED RESSOURCE- OG AFFALDSPLANLÆGNINGEN MÅL 2024: HVORFOR? INITIATIVER ØKONOMI Et tæt sammenspil mellem klimaindsatsen og affaldsplanlægningen i Helsingør Kommune EFFEKT: C0 2 -besparelser Kommunen har en ambitiøs klimapolitik og vil være CO 2 -neutral senest i 2050. Hidtil har kommunens affaldshåndtering ikke været en del af klimapolitikken, selvom der kan spares store mængder CO 2 ved at sortere affaldet og genbruge eller genanvende det. Fremover skal klima være tæt forbundet med affald, og det skal være en naturlig del af klimapolitikken i Helsingør Kommune. Ressourcetilgangen integreres i klimapolitikken. Der skal mere fokus på genanvendelse af ressourcer i klimapolitikken i kommunen. Affaldshåndtering en del af kommunes klimauddannelse for håndværkere og entreprenører. Affaldshåndtering skal være et fag på uddannelsen. Der skal gennemføres koordinerede affalds- og energitilsyn i kommunens virksomheder. Affaldstilsyn foretages med en energivinkel. Indtægter Ingen direkte. Udgifter Udgifter til drift af ordningerne dækkes af affaldsgebyrerne, mens det skattefinansierede område dækker udgifter til tilsyn mv. Der skal stilles yderligere miljøkrav til renovationsbiler og andet materiel i forbindelse med de kommende renovationsudbud. Genanvendelse af fosfor i spildvandsslam, når metode er udviklet på landsplan.

7 Flow diagram FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM

39 DAGRENOVATIONSSTRØMME I 2013 (KG PR. HUSSTAND) 52 KUBER, GLAS OG FLASKER 52 13 GENBRUGS- PLADS, PAP, GLAS, PLAST MV. 13 155 GENANVENDELSE EMBALLAGE 90 HUSSTANDS- INDSAMLING, PAPIR 90 21 % RESTAFFALD ORGANISK AFFALD 397 193 I ALT: 745 KG DAGRENOVATION PR. HUSSTAND HUSSTANDS- INDSAMLING, RESTAFFALD 590 FORBRÆNDING 79 %

40 DAGRENOVATIONSSTRØMME I 2017 (KG PR. HUSSTAND) 78 KUBER, GLAS OG FLASKER 20 GENBRUGS- PLADS, PAP, GLAS, PLAST MV. 232 GENANVENDELSE EMBALLAGE 134 HUSSTANDS- INDSAMLING, PAPIR 31 % RESTAFFALD ORGANISK AFFALD 320 193 I ALT: 745 KG DAGRENOVATION PR. HUSSTAND HUSSTANDS- INDSAMLING, RESTAFFALD 513 FORBRÆNDING 69 %

41 DAGRENOVATIONSSTRØMME I 2022 SORTERING 30 % EMBALLAGE GENANVENDELSE 50 % FORBRÆNDING RESTAFFALD ORGANISK AFFALD FORBEHANDLINGS- ANLÆG TIL BIOGAS BIOGAS 20 %

Helsingør Kommunes ressource- og affaldsplan 2015-24 sætter rammerne for fremtidens affaldshåndtering. Planens mål er at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne, færre miljøfarlige stoffer i affaldsleddet og ikke mindst at sikre en bedre service for borgere og erhverv. Titel: Ressource- og affaldsplan 2015-2024 Udgivet af: Helsingør Kommune Design: Operate A/S Udgivet: 00.00.2014 OBS ISBN: xxxx-xxxx

Bilag: 8.1. bilag: Regnskab for anlægsbevilling Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 84846/14

Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring REGNSKAB FOR ANLÆGSBEVILLING PROJEKTETS BETEGNELSE: Indscanningsprojekt for byggesagsarkivet UDVALG: Økonomiudvalget Funktion: PSP element: Budgetområde Dato Initialer: 00 25 13 700005 826 27.03.2014 VEA/HJO MEDDELTE ANLÆGSBEVILLINGER BELØB (1.000 kr.) NUMMER: DATO: UDGIFT INDTÆGT I ALT 1 22.11.2010 5.500 5.500 2 30.04.2012-1.152-1.152 SAMLET ANLÆGSBEVILLING: 4.348 4.348 AFHOLDTE UDGIFTER / INDTÆGTER BELØB (1.000 kr.) REGNSKABSÅR UDGIFT INDTÆGT I ALT 2011 88 88 2012 3.916 3.916 2013 315 315 SAMLET ANLÆGSRESULTAT: 4.319 4.319 MERUDGIFT/MINDREINDTÆGT: MINDREUDGIFT/MERINDTÆGT: 29 29 Projektleder: Søren Aarup Afdeling: Byggeri Tlf. nr. 4928 2580 e-mail ssa51@helsingor. dk (linien skal udfyldes) Center for Teknik, Miljø og Klima den Centerchef Regin Nordentoft Godkendt i den (kopi af godkendelse vedlægges) (fagudvalg) 1

SPECIFIKATION AF ANLÆGSREGNSKABET: ANLÆGS- BEVILLING REGNSKAB AFVIGELSE Scanning af byggesagsarkiv 3.697 Scanning af olietanksarkiv 20 Ejendomsstamkort 71 Anskaffelse af IT 256 Konsulentbistand 133 Intern projektleder 138 Annoncering 4 ANLÆGSPROJEKT I ALT 4.348 4.319 29 Ibrugtagelsestidspunkt: December 2013. BEMÆRKNINGER TIL ANLÆGSREGNSKABET: Center for Teknik, Miljø og Klima: Det digitale byggesagsarkiv blev åbnet for borgerne maj 2012, uanset kun en mindre del af det fysiske arkiv var indscannet. Den sidste del af arkivet blev indscannet i december 2013. Idet der henvises til ovennævnte regnskab, har centeret ikke yderligere bemærkninger til sagen. Center for Teknik, Miljø og Klima, den 10.04.2014. Center for Økonomi og Styring: Regnskabet er udarbejdet i henhold til regnskabsbilag og udtræk fra Økonomisystemet. Den oprindelige anlægsbevilling på 5.500.000 kr. blev nedskrevet med 1.152.000 kr. der tilfaldt kassebeholdningen i forbindelse med anlægsoverførslerne fra 2011 til 2012. Mindre forbruget på 29.000 kr. er tilfaldet kassebeholdningen i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2013. Regnskabet fremsendes til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet, herefter fremsendes regnskabet til BDO Kommunernes Revision. Center for Økonomi og Styring, den 11.04.2014. 2

Bilag: 9.1. Byggesagsstatistik - 2. kvartal 2014.pdf Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 66046/14

1. Kvartal 2014 Sager i alt 3000 2500 2000 1500 1000 Modtaget Afsluttet Verserende 500 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Antal sager 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 I alt Modtaget 1724 2763 1569 1419 1541 1280 1405 1445 621 13146 Afsluttet 1586 2620 1438 1244 1230 997 1023 916 226 11054 Verserende 138 143 131 175 311 283 382 529 395 2092 Under behandling 56 56 56 60 131 146 207 317 267 1029 Afventer ansøger 82 91 76 115 180 137 176 212 128 1069 Center for Teknik, Miljø og Klima Byggesags statistik Helsingør Kommune 07-07-2014

Modtaget sager 2014 120 100 80 60 40 20 Kategori 1 Simple konstruktioner Kategori 2 Enfamiliehuse mv. Kategori 3 Lager mv. Kategori 4 Andre faste konstruktioner Kategori 5 Erhvervs- og etagebyggeri Andet 0 Kategori 1 Kategori 2 Kategori 4 Kategori 5 Kategori 3 2014 Simple Enfamiliehuse Andre faste Erhvervs- og Lager mv. konstruktioner mv. konstruktioner etagebyggeri Andet I alt Januar 11 18 0 3 21 58 111 Februar 5 19 0 3 15 50 92 Marts 16 11 0 0 17 54 98 April 19 14 0 0 13 52 98 Maj 14 17 0 0 13 52 96 Juni 8 9 0 0 26 61 104 Juli 0 August 0 September 0 Oktober 0 November 0 December 0 I alt 73 88 0 6 105 327 599 Andet Forspørgsler, forhåndsdialog, klager mv. Center for Teknik, Miljø og Klima Byggesags statistik Helsingør Kommune 07-07-2014

Modtaget sager 180 160 140 120 100 80 60 2013 2014 40 20 0 2013 2014 Januar 95 111 Februar 103 92 Marts 120 98 April 109 98 Maj 169 96 Juni 107 104 Juli 100 August 95 September 130 Oktober 136 November 165 December 95 I alt 1424 599 Center for Teknik, Miljø og Klima Byggesags statistik Helsingør Komune 07-07-2014

2014 Kvitteringstid 1. Kvartal Kvitteringstid 2. Kvartal 23% 26% Mindre end 24 timer Mere 24 timer Mindre end 24 timer Mere 24 timer 77% 74% 1. kvartal - Gennemsnitlig antal dage fra modtagelse til kvittering 2 2. kvartal - Gennemsnitlig antal dage fra modtagelse til kvittering 2 Kvitteringstid 3. Kvartal 0% Kvitteringstid 4. Kvartal 0% Mindre end 24 timer Mere 24 timer Mindre end 24 timer Mere 24 timer 3. kvartal - Gennemsnitlig antal dage fra modtagelse til kvittering 4. kvartal - Gennemsnitlig antal dage fra modtagelse til kvittering Kvitteringstid De gennemsnitlige antal arbejdsdage fra modtagelse af sagen til fremsendelse af kvitteringsbrev Center for Teknik, Miljø og Klima Byggesags statistik Helsingør Kommune 07-07-2014

2014 Fyldestgørende 1. Kvartal Fyldestgørende 2. Kvartal 20% 30% Ved modtagelse Ved supplerende oplysninger Ved modtagelse Ved supplerende oplysninger 80% 70% 1. kvartal gennemsnit antal dage til fyldestgørende projekt foreligger 75 2. kvartal gennemsnit antal dage til fyldestgørende projekt foreligger 77 Fyldestgørende 3. Kvartal 0% Fyldestgørende 4. Kvartal 0% Ved modtagelse Ved supplerende oplysninger Ved modtagelse Ved supplerende oplysninger 3. kvartal gennemsnit antal dage til fyldestgørende projekt foreligger 4. kvartal gennemsnit antal dage til fyldestgørende projekt foreligger Fyldestgørende Hvornår foreligger der fyldestgørende materiale fra ansøger i de sager som er afgjort i perioden Center for Teknik og Miljø Byggesags statistik Helsingør Kommune 07-07-2014

2014 Afgørelsestid 1. Kvartal Afgørelsestid 2. Kvartal 10% 9% 22% 59% Indenfor 14 dage Indenfor 4 uger Indenfor 8 uge Mere end 8 uger 33% 41% Indenfor 14 dage Indenfor 4 uger Indenfor 8 uge Mere end 8 uger 20% 6% 1. kvartal - Gennemsnitlig antal dage fra fyldestgørende til afgørelse 35 2. kvartal - Gennemsnitlig antal dage fra fyldestgørende til afgørelse 59 Afgørelsestid 3. Kvartal Afgørelsestid 4. Kvartal Indenfor 14 dage Indenfor 4 uger Indenfor 8 uge Mere end 8 uger Indenfor 14 dage Indenfor 4 uger Indenfor 8 uge Mere end 8 uger 3. kvartal - Gennemsnitlig antal dage fra fyldestgørende til afgørelse 4. kvartal - Gennemsnitlig antal dage fra fyldestgørende til afgørelse De gennemsnitlige antal dage fra modtagelse af fyldestgørende materiale til afgørelsen (svar på Afgørelsestid forespørgsel, godkendelse af anmeldelsen, byggetilladelsen, Center for Teknik og Miljø dispensation mv.) Byggesags statistik Helsingør Kommune 07-07-2014

2014 Afslutningstid 1. Kvartal 1% Afslutningstid 2. Kvartal 3% 26% Indenfor 6 mdr. 27% Indenfor 6 mdr. Indenfor 1 år Indenfor 1 år 16% 57% Mellem 1-5 år Mere end 5 år 19% 51% Mellem 1-5 år Mere end 5 år 1. kvartal - Gennemsnitlig afslutningstid 225 Dage 2. kvartal - Gennemsnitlig afslutningstid 339 Dage Afslutningstid 3. Kvartal Afslutningstid 4. Kvartal Indenfor 6 mdr. Indenfor 1 år Mellem 1-5 år Mere end 5 år Indenfor 6 mdr. Indenfor 1 år Mellem 1-5 år Mere end 5 år 3. kvartal - Gennemsnitlig afslutningstid Dage 4. kvartal - Gennemsnitlig afslutningstid Dage Afslutningstid De gennemsnitlige antal dage fra modtagelse af sagen til sagen kan afsluttes inklusive byggefasen Center for Teknik og Miljø Byggesags statistik Helsingør Kommune 07-07-2014

Bilag: 9.2. Dansk Byggeri 2014 - notat fra juli 2014- byggesagsbehandlingstid Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 84861/14

Notat 09. jul 2014 Lange ventetider på sagsbehandlingen af byggeansøgninger Ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at borgere og virksomheder i 59 af landets kommuner i snit må vente over to måneder på at få behandlet en typisk byggesag. De hurtigste kommuner behandler en byggesag på omkring tre uger, mens de langsomste kommuner bruger over fire måneder. Der er således fortsat store kommunale forskelle på den tid kommunerne bruger på at sagsbehandle byggeansøgninger. Analysens resultater Kommunerne bruger i gennemsnit 66 dage på at sagsbehandle byggesager. Sidste år var ventetiden på landsplan i gennemsnit 60 dage. Den hurtigste kommune sagsbehandler i gennemsnit byggesagerne på 11 dage, mens den langsomste kommune bruger over fem måneder. I 59 kommuner skal borgere og virksomheder i gennemsnit vente over to måneder på at få sagsbehandlet deres byggesager, mens 7 kommuner har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på under én måned. Den langsomste kommune er næsten 7 måneder længere om at sagsbehandle en byggeansøgning til et enfamiliehus end den hurtigste. For erhvervsbyggeri er forskellen over ét år. Dokumentnr. 354346 Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Telefon 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk Postboks 2125 1015 København K Telefax 72 16 00 10 info@danskbyggeri.dk

Op til fire måneders forskel i sagsbehandlingstid Borgere og virksomheder venter i månedsvis på at bygge nyt, til eller om grundet lange sagsbehandlingstider. I gennemsnit venter de 66 dage på at få behandlet og godkendt deres byggetilladelser. Det er knap en uge længere end ved sidste års opgørelse, hvor kommunerne i gennemsnit brugte 60 dage på sagsbehandlingen. Syv kommuner bruger under en måned i gennemsnit på sagsbehandlingen, mens størstedelen af kommunerne bruger mellem 2 2,5 måneder på at behandle en typisk byggesag. I den tunge ende varer sagsbehandlingen i 27 kommuner mere end 2,5 måned, og i ni kommuner venter borger og virksomheder i gennemsnit mere end tre måneder på byggetilladelsen. De hurtigste kommuner er omtrent tre uger om at sagsbehandle en byggesag, mens den langsomste kommune bruger over 162 dage. Det er en forskel i sagsbehandlingstiden på over fire måneder. Figur 1 Gennemsnitlig byggesagsbehandling sager afsluttet marts 2013-2014 (Alle sager) Antal kommuner 35 30 25 20 15 10 5 0 Op til 30 dage 30 til 44 dage 45 til 59 dage 60 til 74 dage 75 til 89 dage 90 dage eller Kilde: Energistyrelsen mere Side 2 af 6

Længere ventetid i takt med flere byggeansøgninger 55 kommuner har nedbragt den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, mens 42 kommuner nu er længere tid om at behandle byggesager. På trods af, at flere kommuner er blevet hurtigere til at sagsbehandle, er sagsbehandlingen på landsplan steget 10 procent, fra 60 til 66 dage. Samtidig er antallet af byggesager dog steget næsten tilsvarende. I perioden marts 2012 marts 2013 afsluttede landets kommuner således 50.295 byggesager, og et år senere mellem marts 2013 og marts 2014 behandlede kommunerne samlet 54.758 sager. Figur 2 Antal byggesager og sagsbehandlingstiden for afsluttede sager Antal sager Antal dage 80.000 60.000 60 60 66 80 60 40.000 20.000 57.452 50.295 54.758 40 20 0 marts 2011-2012 marts 2012-2013 marts 2013-2014 Antal afsluttede sager Gennemsnitlig sagsbehandlingstid Kilde: Energistyrelsen 0 Stor spredning i behandlingstiderne Der er stor spredning i sagsbehandlingen af byggesagerne i landets kommuner. Hvor en kommune som Middelfart i gennemsnit bruger under tre uger på byggesagsbehandlingen, går der i gennemsnit over 23 uger i Vejen kommune før byggeansøgningen er færdigbehandlet. Det er en forskel på mere end fem måneder. Side 3 af 6

Figur 3 Sagsbehandlingstiden for alle sager afsluttet i perioden marts 2013-2014 Kilde: Energistyrelsen Især de vestsjællandske kommuner bruger lang tid på at sagsbehandle byggesager. Her anvender kommunerne i snit over 2,5 måneder på sagsbehandlingen. Forskellen i sagsbehandlingstid hænger dog ikke sammen med antallet af byggeansøgninger kommunerne modtager, for mellem kommuner med nogenlunde samme antal byggesager er forskellen stor. Eksempelvis bruger en kommune som Aabenraa omkring 3 uger (24 dage) på at behandle en typisk byggesag, mens Gladsaxe kommune bruger 133 dage, på trods af, at Gladsaxe kommune har 500 årlige byggesager, mens Aabenraa kommune har 815. Opgørelsen viser, at de hurtige kommuner generelt er hurtigere til at behandle alle former for bygge sager, hvilket tyder på, at de langsomste kommuner kunne lære af de hurtige og mest effektive kommuner. Side 4 af 6

Store tidsforskelle for erhvervsbyggeri Det er ikke kun indenfor den samlede sagsbehandlingstid, at der er store forskelle kommunerne imellem, men også indenfor de forskellige bygningskategorier svinger sagsbehandlingstiderne meget. Den hurtigste kommune er lige under to uger om at behandle en byggeansøgning for et enfamiliehus, mens den langsomste kommune skal bruge knap 32 uger, svarende til næsten 7,5 måneder, på at sagsbehandle tilsvarende sager. Det er en forskel på omkring 7 måneder. For erhvervsbyggeri er forskellen i sagsbehandlingstider endnu større. De hurtigste kommuner er over 30 gange hurtigere til at sagsbehandle byggesagerne end den langsomste kommune. Tabel 1 Top og bund for byggesagsbehandlingstiden sager afsluttet marts 2013 2014 Enfamilieshuse Erhvervsbyggeri Kommune Antal dage Kommune Antal dage Læsø 13 Læsø 7 Lolland 24 Vejle 12 Middelfart 24 Aabenraa 15 Morsø 24 Middelfart 19 Vallensbæk 25 Dragør 20 Gennemsnit 62 Gennemsnit 68 Fredensborg 104 Frederiksberg 146 Hedensted 109 Hørsholm 146 Gentofte 118 Lyngby-Taarbæk 183 Vejen 146 Solrød 221 Gladsaxe 222 Langeland 412 Kilde: Energistyrelsen Side 5 af 6

Metode Siden 2009 har kommunerne i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) registreret, hvor lang tid det tager at behandle ansøgninger om byggetilladelser. Energistyrelsen offentliggør årligt kommunernes sagsbehandlingstider for byggesager. I forhold til sagsbehandlingstiderne viser tiderne, hvor lang tid det i gennemsnit tager at få behandlet en tilladelse eller anmeldelse i kommunerne fra start til slut opgjort i dage. Sagsbehandlingstiderne viser bruttosagsbehandlingstiden, dvs. den samlede sagsbehandlingstid fra kommunen første gang modtager ansøgningen, og til der er truffet en endelig afgørelse i sagen. I opgørelsen indgår således kun afsluttede sager. Et byggearbejde må ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen jf. BR10 1.3 stk. 1. Der findes dog ingen regler for hvor længe kommunen må være om sagsbehandlingen eller hvor længe der må gå før kommunen begynder sagsbehandlingen af ansøgningen. Side 6 af 6

Bilag: 9.3. Dansk byggeri 2014 -Sagsbehandlingstider_ regional oversigt.pdf Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 84867/14

Byggesagsbehandlingstider (dage) Område - Kommune Alle sager Enfamiliehuse Erhvervsbyggeri Marts 2012-Marts 2013 Marts 2013-Marts 2014 Marts 2012-Marts 2013 Marts 2013-Marts 2014 Marts 2012-Marts 2013 Marts 2013-Marts 2014 1 Nordjylland 62 61 56 54 68 74 Brønderslev 82 89 70 73 111 102 Frederikshavn 64 85 59 95 46 127 Hjørring 81 106 76 78 87 129 Jammerbugt 67 68 57 63 101 79 Læsø 3 11 4 13 3 7 Mariagerfjord 38 40 32 34 43 63 Morsø 89 33 72 24 112 39 Rebild 55 49 60 42 51 56 Thisted 62 55 62 56 70 48 Vesthimmerlands 84 88 77 83 79 98 Aalborg 52 48 45 34 43 65 2 Midt- og Vestjylland 51 50 46 41 51 65 Herning 44 47 49 51 54 51 Holstebro 44 54 34 35 43 93 Ikast-Brande 47 65 40 46 36 109 Lemvig 42 53 42 31 26 92 Ringkøbing-Skjern 34 28 31 28 50 28 Skive 43 39 45 38 51 45 Struer 80 68 63 62 59 72 Viborg 75 48 60 38 89 33 3 Østjylland 57 72 55 67 56 61 Favrskov 47 72 44 73 45 75 Norddjurs 86 67 87 60 63 44 Odder 34 67 33 60 28 43 Randers 37 59 28 51 44 70 Samsø 83 66 91 61 70 58 Silkeborg 44 74 34 62 40 53 Skanderborg 61 67 57 65 60 64 Syddjurs 47 62 42 51 48 40 Århus 68 89 62 81 64 82 Hedensted 47 104 44 109 57 -* Horsens 74 66 80 62 94 83 4 Sydjylland 61 69 54 61 69 75 Billund 67 84 62 75 61 93 Esbjerg 70 67 54 50 104 93 Fanø 48 45 49 46 42 49 Fredericia 70 66 74 65 62 43 Haderslev 39 36 41 33 40 70 Kolding 85 71 70 65 71 115 Sønderborg 98 60 81 54 116 71 Tønder 66 78 48 75 94 75 Varde 63 81 46 57 110 140 Vejen 59 162 52 146 73 119 Vejle 17 53 21 39 7 12 Aabenraa 51 24 54 31 43 15 5 Fyn 48 54 45 47 44 83 Assens 87 57 71 57 62 46 Faaborg-Midtfyn 65 69 54 66 78 43 Kerteminde 20 69 23 66 14 48 Langeland 45 78 50 37 33 412 Middelfart 23 21 24 24 14 19 Nordfyns 65 63 74 57 44 39 Nyborg 46 58 42 54 73 49 Odense 43 42 36 38 58 39 Svendborg 54 46 54 32 47 90 Ærø 27 38 24 34 19 41 6 Lolland-Falster 43 42 41 44 38 32 Guldborgsund 55 64 53 63 38 41 Lolland 30 20 29 24 38 22 7 Sjælland 77 76 71 72 103 84 Faxe 105 72 80 48 265 20 Næstved 74 59 58 56 134 62 Stevns 62 84 58 80 48 99 Vordingborg 72 83 67 82 71 85 Holbæk 63 97 57 80 70 134 Kalundborg 75 107 65 96 115 128 Odsherred 73 76 70 67 143 122 Ringsted 72 55 72 78 75 64 Slagelse 66 62 58 59 63 40 Sorø 135 66 102 67 96 42 Greve 43 74 43 66 34 49 Køge 65 39 58 35 97 41 Lejre 78 82 73 76 64 112 Roskilde 62 78 65 98 54 48 Solrød 111 110 132 97 219 221 8 Nordsjælland 71 63 66 62 93 69 Allerød 72 64 70 68 10 44 Egedal 41 26 47 30 40 35 Fredensborg 87 80 89 104 127 72 Frederikssund 80 70 61 63 107 51 Furesø 39 45 45 52 20 106 Gribskov 85 72 84 76 141 78 Halsnæs 61 62 39 56 166 80 Helsingør 95 36 76 34 103 42 Hillerød 59 46 75 42 81 53 Hørsholm 87 122 79 93 109 146

Byggesagsbehandlingstider (dage) Område - Kommune Alle sager Enfamiliehuse Erhvervsbyggeri Marts 2012-Marts 2013 Marts 2013-Marts 2014 Marts 2012-Marts 2013 Marts 2013-Marts 2014 Marts 2012-Marts 2013 Marts 2013-Marts 2014 Rudersdal 74 70 61 61 121 49 9 Hovedstadsområdet 53 67 55 69 96 78 Albertslund 32 46 36 31 39 69 Ballerup 27 43 24 53 21 49 Brøndby 53 87 55 69 75 136 Dragør 16 25 17 36 108 20 Frederiksberg 83 67 100 41 28 146 Gentofte 55 92 57 118 49 44 Gladsaxe 49 133 41 222 62 45 Glostrup 38 50 58 44 16 65 Herlev 33 52 30 51 58 42 Hvidovre 43 50 35 57 304 72 Høje-Taastrup 73 87 30 83 431 66 Ishøj 86 43 102 34 83 82 København 66 77 122 88 72 80 Lyngby-Taarbæk 72 93 73 86 51 183 Rødovre 60 79 57 70 129 61 Tårnby 70 63 57 66 107 73 Vallensbæk 39 59 39 25 1 89 10 Bornholm 64 64 61 52 50 109 Bornholm 64 64 61 52 50 109 Hele landet 60 66 57 62 75 68 Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Energistyrelsen samt egne beregninger Anm.: Regionernes gennemsnitlige sagsbehandlingstider er beregnet ved et simpelt gennemsnit af kommunernes tider *) Hedensted kommune har fra marts 2013-2014 ikke afsluttet nogle byggeansøgninger for erhvervsbyggeri

Bilag: 10.1. Afgørelse Statsforvaltningen - H P Christensensvej 54.pdf Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 48508/14

Helsingør Kommune Birkedalsvej 27 3000 Helsingør 16-04- 2 0 1 4 Vi har skrevet til Boliggården, Trækbanen 16, 3000 Helsingør, vedrørende ejendommen matr.nr. 74d Helsingør Overdrev, beliggende H P Christensens Vej 54-62, 3000 Helsingør, kommunens j.nr. 11/21713 Svar på klage Statsforvaltningen har behandlet Boliggårdens klage af 26. juli 2013 over, at Helsingør Kommune den 1. juli 2013 har givet afslag på dispensation til o psætning af langsomkørende elevator. Dette brev er inddelt i fire punkter: 1. Afgørelse 2. Begrundelse 3. Retsregler 4. Klagevejledning 1. Afgørelse Vi stadfæster kommunens afgørelse. S t a t s f o r v a l t n i n g e n S t o r e t o r v 1 0 6200 A a b e n r a a J O U R N A L N R. : 2 0 1 3-7 1 2 / 3 7 0 S A G S B E H A N D L E R : T R F R P A D I R E K T E T E L E F O N : 7 2 5 6 7 6 9 1 T e l e f o n : 7 2 5 6 7 0 0 0 E A N - N r. 5 7 9 8 0 0 0 3 6 2 2 2 2 p o s t @ s t a t s f o r v a l t n i n g e n. d k w w w. s t a t s f o r v a l t n i n g e n. d k E K S P E D I T I O N S - O G T E L E F O N T I D E R f i n d e s p å w w w. s t a t s f o r v a l t n i n g e n. d k / t i d e r Det betyder, at Boliggården ikke får medhold i deres kl a- ge.. 2. Begrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at der ikke skal meddeles dispensation til opsætning af langsom kørende elevator. Hvad har v æret afgørende fo r resultatet Vi har lagt vægt på, at det af Bygningsreglementet 2010 (BR10) kap. 3.2.2, stk. 6, at i bygninger, hvor der installeres elevator skal mindst en af elevatorerne have størrelse og udformning som en type 2 elevator i overensstemmelse med DS/EN 81-70. Vi har videre lagt vægt på, at kommunen jf. byggelovens 22 har mulighed for at meddele dispensation for byggelovens og BR10 s bestemmelser, når det skønnes

foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for de pågældende bestemmelser. Kommunens afgørelse af om hvorvidt der skal meddeles dispensation eller ej bygger således på en skønsmæssig vurdering. Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til en kommunes skønsmæssige afvejning af lovlige og saglige kriterier, men kan alene tilsidesætte en kommunes skøn, hvis der i skønnet indgår ulovlige eller usaglige kriterier. Statsforvaltningen kan således alene tage stilling til, hvorvidt skønnet er udøvet i overensstemmelse med lovgivningen og dermed inden for rammerne af det skøn, der i lovgivningen er tillagt kommunen. Statsforvaltningen kan ikke ændre kommunens afgørelse, blot fordi vi måtte have den opfattelse, at man skulle have vurderet den konkrete situation anderledes. Det følger af Erhvervs- og Byggestyrelsens vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser fra marts 2008, at det kun er helt undtagelsesvist kan dispenseres fra tilgængelighedsbestemmelserne og at en økonomisk begrundelse i sig selv ikke er tilstrækkelig til at meddele dispensation. Statsforvaltningen finder ikke efter sagens oplysninger, at kommunen i forbindelse med sit skøn, hvorefter der i denne konkrete sag ikke er fundet grundlag for at dispensere fra kravet i BR10 kap. 3.2.2, stk. 6, kan anses at have tilsidesat offentligretlige regler og grundsætninger eller varetage usaglige hensyn. I klagen henvises til en anden bebyggelse, Vapnagaard, som i 2006/2007 fik tilladelse til opsætning af langso m- kørende elevatorer. Statsforvaltningen skal hertil bemærke, at det af komm u- nens udtalelse fremgår, at Vapnagaard ikke var nybyggeri, men ombyggeri, hvorfor kommunen gav tilladelse til o p- sætning af langsomkørende elevatorer af hensyn til de konstruktionsmæssige forhold jf. BR10 kap. 3.2.2, stk. 6. Den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning er udtryk for et grundlæggende forvaltningsretligt princip om, at fo r- skelsbehandling skal være sagligt begrundet. Der er de r- imod ikke tale om, at alle skal have ret til det samme. Vi finder ikke, at Kommunenavn Kommune har foretaget en usaglig forskelsbehandling ved at meddele afslag på dispensation til opsætning af langsom kørende elevator på H P Christensens Vej 54-62. Boliggårdens væsentligste synspunkter S I D E 2

Boliggården har særligt begrundet klagen med, at et afslag på dispensation vil medføre en forhøjelse af anlægsudgifterne med ca. 1,6 mio. kr., svarende til 3,2 pct. af den samlet entreprisesum, hvilket vil være en væsentlig fordyrelse for de kommende lejere. Det fremgår videre af klagen, at Boliggården i sagsforløbet har støttet sig til, at Vapnagaard i 200 6/2007 fik tilladelse til brug af langsomkørende elevator og Boliggården fo r- ventede derfor ikke, at der ikke ville kunne gives dispe n- sation. Kommunens udtalelse Kommunen har sendt udtalelse af 5. september 2013. Du har fået kopi heraf. 3. Retsregler Anvendte retsregler m.v. Her er de retsregler, som vi har truffet afgørelsen efter. Retsreglernes fulde ordlyd finder du på www.retsinformation.dk. Byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. okt o- ber 2010 22. Der kan meddeles dispensation fra be stemmelser i loven og de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, når det skønnes foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for de pågældende bestemmelser. Der kan dog ikke meddeles dispensation fra bestemmelserne i kapitel 4 A og de i medfør af kapitel 4 A fastsatte bestemmelser. Stk. 2. Dispensationer fra de i medfør af 8 og 9 fastsa t- te regler til varetagelse af naboers interesser samt fra 10 A, stk. 1, kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har oplyst nabo er til den omhandlede ejendom om, hvortil der søges dispens a- tion, og om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes inden 2 uger. Dette gælder dog ikke, hvis kommunalbest y- relsen skønner, at dispensationen er uden større bety d- ning for de pågældende naboer. K ommunalbestyrelsen underretter de naboer, der efter orientering i henhold til 1. pkt. rettidigt har fremsat bemærkninger til den søgte dispensation, om afgørelsen. Stk. 3. En dispensation til at opføre og anbringe beby g- gelser anderledes end bestemt i 10 A indbefatter samtidig, hvor kommunalbestyrelsen har kompetencen, dispe n- sation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til hinder for en udstykning og godkendelse af de kommende ejendommes vejadgang. Stk. 4. En dispensation bortfalder, såfremt der ikke inden 2 år udstedes tilladelse til det byggearbejde, som dispe n- sationen angår. Kommer et byggearbejde, hvortil der er meddelt en dispensation, ikke til udførelse, bortfalder d i- spensationen sammen med tilladelsen til byggeriets p å- begyndelse, jf. 16, stk. 1. S I D E 3

Stk. 5. Dispensation meddeles af kommunalbestyre l- sen. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte b e- stemmelser om kommunalbestyrelsens udøvelse af dispe n- sationsmyndigheden. Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte b e- stemmelser for kommunalbestyrelsens adgang til at gøre en fravigelse fra bestemmelser om tilvejebringelse af pa r- keringsarealer på egen grund betinget af, at der sker in d- betaling til en kommunal parkeringsfond. Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte b e- stemmelser om kommunalbestyrelsens adgang til at indgå aftale med private aktører om, at de private aktører d i- sponerer over parkeringsfondsbidrag til etablering af pa r- keringspladser, og om de private aktørers adgang til at opkræve parkeringsafgift. Stk. 8. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte b e- stemmelser om kommunalbestyrelsens adgang til at d i- sponere over parkeringsfondsbidrag ved at overdrage grunde til private aktører til brug for etablering af park e- ringspladser. 23. Kommunalbestyrelsens afg ørelser truffet i henhold til denne lov kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, p å- klages til statsforvaltningen, jf. dog 12, stk. 7, 16 C, stk. 4, og 18 A, stk. 4. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til anden administrativ myndighed. Statsforvaltningens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages af afgørelsens adressat og andre, der har en individuel, v æ- sentlig interesse i sagens ud fald. Danske Handicaporgan i- sationer og medlemsorganisationer heraf er tillige bere t- tiget til at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser ve d- rørende handicapforhold. Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte b e- stemmelser om, at påklage ikke kan sk e i sager vedrørende bestemmelser af underordnet eller mindre indgribende betydning. 25. Søgsmål til prøvelse af beslutninger, der er truffet af administrationen i henhold til denne lov eller de i me d- før af loven udfærdigede forskrifter, skal anlægges inden 6 måneder efter den dag, beslutningen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Overtrædelse af 6 D, stk. 2, og de i medfør af 8, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2 og 3, og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse. Dette gælder dog ikke søgsmål om lovliggørelse, når dispensationen er meddelt efter re g- lerne i 22. Bygningsreglement BR10 (01.01.2013-31.12.2013) 3.2.2 Fælles adgangsveje Stk. 5 S I D E 4

I bygninger med 3 etager og derover skal installeres mindst én elevator, der kan betjene hver etage, herunder eventuel udnyttet tagetage og kælder. Enfamiliehuse er undtaget fra bestemmelsen. Stk. 6 I bygninger, hvor der installeres elevator, skal mindst én elevator have størrelse og udføres som en type 2 elevator i overensstemmelse med DS/EN 81-70: Sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer Særlige anvendelser for passager- og godselevatorer Del 70: Tilgængelighed til elevatorer for personer, inklusive pers o- ner med handicap. 4. Klagevejledning Statsforvaltningens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Hvis Statsforvaltningens afgørelse ønskes indbragt for domstolene, skal sagen efter byggelovens 25 anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af dette brev. Civilt søgsmål kan anlægges såvel mod kommunen som Stat s- forvaltningen. Hvem har fået kopi af dette brev Vi har sendt en kopi af dette brev til kommunen. Med venlig hilsen Trine Frydkjær Paulsen S I D E 5

Bilag: 10.2. Afgørelse vedr. skrogrensning.pdf Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 61806/14

Danmarks Naturfredningsforening Lokalafdeling Helsingør v/ Helle Øelund Nørrevej 26 3070 Snekkersten helleoelund@gmail.com; dn@dn.dk; helsingoer@dn.dk Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. juni 2014 J.nr.: NMK-10-00790 Ref.: chves AFGØRELSE i sag om klage over Helsingør Kommunes tilladelse til skrogrensning i Helsingør Havn Den 2. april 2014 meddelte Helsingør Kommune en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 1 28 til skrogrensning i Helsingør Havn ved Mermaid Marine Service A/S. Afgørelsen blev den 30. april 2014 påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Helsingør. Efter miljøbeskyttelseslovens 100, stk. 2, kan afgørelser efter lovens bestemmelser i kapitel 3-5 og 9a påklages af landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedforpligtelse. Det følger af miljøbeskyttelseslovens 100, stk. 4, at lokale afdelinger af landsdækkende foreninger eller organisationer ikke er omfattet af 100, stk. 2. Lokalafdelingen Helsingør af Danmarks Naturfredningsforening er således ikke klageberettiget, idet klageretten tilkommer foreningens hovedkontor. Natur- og Miljøklagenævnet afviser dermed klagen fra realitetsbehandling. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1. 1 Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Charlotte Vesth Specialkonsulent Kopi af afgørelsen er sendt pr. e-mail til: Helsingør Kommune, Center for Teknik, Miljø og Klima - Natur og Vand, j.nr. j.nr.: 14/9311 (13/24239), TMK@helsingor.dk og cc: dpe02@helsingor.dk Jørgen Bruun, Refshalevej 320, 1432 København K, Jorgen_bruun@yahoo.dk 2

Bilag: 10.3. Afgørelse NMK Hornbækvej 482B.pdf Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 76501/14

Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 21. maj 2014 J.nr.: NMK-522-00190 Ref.: MEH-NMKN AFGØRELSE i sag om bibeholdelse af sø, bålhytte og haveanlæg med flagstang i Helsingør Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse af 27. oktober 2013 om afslag til bibeholdelse af et haveanlæg, en flagstang samt træer/buske på ejendommen matr.nr. 10 Tikøb By, Tikøb, beliggende Hornbækvej 482 B, Tikøb, Helsingør Kommune. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er for så vidt angår det meddelte afslag påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af ejendommens ejer. Klager har ikke nærmere begrundet sin klage og har oplyst, at bålpladsen og flagstangen er flyttet, men at han ønsker at beholde vildtremiserne og beplantningen. Sagens oplysninger Ejendommen, der er en landbrugsejendom på 5,6 ha, ligger vest for Gurre Sø i et område, der er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 18. august 1967 om fredning af matr.nr. 1g m.fl., Tikøb by og sogn. Baggrunden for fredningen var bl.a., at man ønskede at bevare det åbne landbrugsland og forhindre ny bebyggelse og andre anlæg, for derved at sikre og eventuelt forbedre udsigten fra vejene til Helsingør og Hornbæk, herunder holde mulighederne for træbeskæring åbne, samt at sikre områdets historiske miljø. Det fremgår af fredningen, at tilstanden ikke må forandres på de af fredningen omfattede ejendomme, der stedse skal henligge i deres nuværende tilstand. Der er forbudt at anbringe bygninger af enhver art, herunder skure, boder, drivhuse o.lign., ledningsmaster og andre indretninger, der efter fredningsnævnets skøn vil kunne virke skæmmende. Det fremgår endvidere, at opgravning, opfyldning samt beplantning, med undtagelse af de eksisterende haver, er forbudt. Dog kan der opføres nye for landbruget nødvendige bygninger, dog ikke drivhuse, i forbindelse med de allerede eksisterende bygninger. Opførelse og ombygning må dog ikke påbegyndes før tegninger vedrørende placering og udseende er godkendt af fredningsnævnet. Ejendommens eksisterende bebyggelse består ifølge BBR af et stuehus på 98 m 2 og en række driftsbygninger på henholdsvis 60 m 2, 50 m 2, 63 m 2 og 42 m 2. Det er oplyst i sagen, at det oprindelige stuehus er nedrevet, og at der nu er bolig i den nordlige og østlige længe. Natur- og Miljøklagenævnet har ved afgørelse af 24. april 2012 stadfæstet Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse af 2. november 2011 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1, om godkendelse af opførelse af et maskinhus på 210 m 2 på ejendommen. Helsingør Kommune konstaterede i november 2012 fra Hornbækvej, at der var opstillet en container i det vestlige skel på ejendommen og ved en efterfølgende gennemgang af luftfoto blev det endvidere konstateret, at der i tidens løb også var etableret flere anlæg uden fredningsnævnets tilladelse. Kommunen varslede på den baggrund et påbud om lovliggørelse med mulighed for at søge om bibeholdelse af anlæggene. Ejeren, der overtog ejendommen i 2010 med de nævnte anlæg, fremsendte herefter den 13. november 2012 en ansøgning om bibeholdelse af sø, bålhytte og haveanlæg. Kommunen besigtigede den 28. november 2012 ejendommen med ejeren. Ved besigtigelsen blev der også konstateret, at der var henstillet en slåmaskine, opstillet en campingvogn og udlagt byggematerialer. Ejeren oplyste, at container, campingvogn m.v. ville blive fjernet, når vejret var tørt nok, og når maskinhallen var færdigbygget. 2

I ansøgningsmaterialet til fredningsnævnet har kommunen oplyst, at der i perioden fra 2002 til 2005 er anlagt en sø på ca. 200 m 2. I 2007 blev søen udvidet til ca. 550 m 2. Søen er placeret i en lavning i terrænet på et sted, hvor der tidligere har været en sø, hvilket ses på et historisk kort fra slutningen af 1800-tallet. Kommunen har anbefalet fredningsnævnet at meddele tilladelse til bibeholdelse af søen med vilkår om, at der ikke må udsættes ænder, fisk, krebs eller andre dyr i søen, at der ikke må fodres i søen eller indenfor en afstand af 10 meter fra søen samt, at der ikke må foretages sprøjtning eller gødskning indenfor en afstand af 10 meter fra søen. Kommunen har vurderet, at søen ikke forringer udsigten over landskabet eller på anden måde forringer landskabsoplevelsen henset til, at søen er placeret i en lavning i landskabet. Endelig er kommunen indstillet på at meddele landzonetilladelse til søen. Vedrørende haveanlægget med flagstang og træer/buske oplyser kommunen, at anlægget består af 2 runde hævede bede på hver ca. 45 m 2 omkranset af store marksten og tilplantet med buske. Bedene er placeret henholdsvis ca. 30 meter og ca. 35 meter fra bygningerne. Der er også enkelte andre træer og havebuske samt en flagstang uden for den eksisterende have. Flagstangen, der ifølge luftfotos formentlig er opsat mellem 2006 og 2007, er placeret ca. 50 meter fra bygningerne. Kommunen finder, at de to hævede bede, træer, buske og flagstang strider mod fredningens princip om, at opretholde arealet frit og uberørt. Enkeltvis er der tale om mindre anlæg men tilsammen er der, efter kommunens opfattelse, tale om en væsentlig ændring i forhold til de i fredningen status quo friholdte arealer. Træerne og buskene vil vokse sig større med tiden. Fredningen formål er netop at friholde dette hjørne mellem Gurre Sø og Tikøb og opretholde status quo, og eksisterende haver blev netop undtaget plantningsforbuddet ved fredningens gennemførelse. Endelig finder kommunen at anlæggene strider mod princippet i landzonebestemmelserne om, at bebyggelse og anlæg skal samles omkring eksisterende bebyggelse. For så vidt angår bålhytten, der har et grundplan på ca. 9 m 2, oplyses det, at hytten ses første gang på luftfotos fra 2008 og er placeret ca. 40 meter øst for eksisterende bygninger. Hytten, der bruges til at fodre rådyr, er åben i siderne og har Kalmar brædder som tag. Kommunen har vurderet, at hytten strider mod hensynet i fredningen om, at friholde arealerne på trods af, at hytten kun lige akkurat kan ses fra Hornbækvej og Gurrevej. Endvidere strider hytten mod princippet i landzonebestemmelserne om, at bebyggelse og anlæg skal samles omkring eksisterende bebyggelse. Fredningsnævnet for Nordsjælland har den 23. september 2013 besigtiget ejendommen med deltagelse af Helsingør Kommune, Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening Helsingør. Ejendommens ejer var ikke til stede eller repræsenteret. Ejeren havde forinden kontaktet fredningsnævnet med henblik på et ændret besigtigelsestidspunkt og havde i den forbindelse anført, at sagen var fejlagtigt og vildledende oplyst. Fredningsnævnet havde meddelt ejeren, at besigtigelsen ville blive gennemført som planlagt, idet formålet med besigtigelsen primært var at danne sig et indtryk af de faktiske forhold på stedet. Endvidere henviste fredningsnævnet til muligheden for at lade sig repræsentere af en anden person eller rådgiver, ligesom det ville være muligt at afgive skriftligt indlæg til sagen. 3

Under besigtigelsen blev ejendommen og omgivelserne beset. Fredningsnævnet kunne konstatere, at det ansøgte var placeret på et område, som størrelsesmæssigt ikke var ubetydeligt. De eksisterende træer fremstod som plantede, og det blev oplyst, at det fredede område fremstod mindre åbent end på fredningstidspunktet. Endelig kunne det konstateres, at der ikke er udsigt til Gurre Sø fra det areal, der er omfattet af ansøgningen. Ejeren fremsendte efterfølgende et skriftligt indlæg til fredningsnævnet, og anførte navnlig, at Helsingør Kommune havde misinformeret fredningsnævnet. Endvidere anførte ejer, at han som ejer kun er interesseret i natur- og dyreliv, hvorfor de to anlagte remisser og vandhullet er en selvfølgelighed til den fauna, der er på landet. Endvidere hører en flagstang, efter ejerens opfattelse, til på en gård Endelig oplyste han, at han ikke er jæger samt, at han ønsker at bevare et åbent bålhus/foderhus til skovens vildt. Danmarks Naturfredningsforening Helsingør støtter det af Helsingør Kommune anbefalede afslag til bibeholdelse af det anlagte haveanlæg men er mindre sikker på bevarelse af søen. Foreningen henviser til, at det fremgår af fredningsteksten, at afgravning og deponering af jord ikke er tilladt. Fredningsnævnet afgørelse Fredningsnævnet bemærker indledningsvist, at nævnet ikke modtog skriftligt indlæg fra ejeren inden besigtigelsen, men at nævnet besluttede under besigtigelsen, henset til det ovenfor til ejeren oplyste, og da sagens omstændigheder eller forhold ikke afgørende talte imod eller gør det betænkeligt, at der kan træffes afgørelse på det foreliggende grundlag. Ejerens efterfølgende indlæg ændrede ikke fredningsnævnets beslutning. Vedrørende den anlagte sø lægger fredningsnævnet til grund, at søen ikke er til skade for den udsigt, som fredningen bl.a. skal beskytte. Søen er placeret på et i omgivelserne naturligt forekommende sted, og der har tidligere været en sø dette sted. Søen findes ikke at stride mod de hensyn, som fredningen ud over udsigten skal beskytte. Det ansøgte er således, efter fredningsnævnets opfattelse, omfattet af de tilfælde, hvor der kan meddeles dispensation. Tilladelsen er betinget af de af Helsingør Kommune foreslåede vilkår og omfatter ikke de tilladelser, som skal meddeles af andre myndigheder. For så vidt angår det ansøgte i øvrigt finder fredningsnævnet ikke, at det ansøgte sammenholdt med omgivelsernes nuværende tilstand i væsentlig grad at være til skade for udsigten til Gurre Sø. Fredningen har dog også det formål, at det åbne landbrugsland skal sikres. Det er i den forbindelse bestemt, at der ikke må ske beplantning uden for de på fredningstidspunktet eksisterende haver. De plantede træer vil over tid vokse sig større og således blive mere synlige i landskabet. Det er endvidere bestemt i fredningen, at der ikke må anbringes skæmmende indretninger, hvilket også omfatter indretninger, som konkret på grund af deres placeringssted fremstår som ikke naturlige og fremmede. Fredningsnævnet finder, at de ansøgte indretninger er placeret på et relativt stort areal, og at en tilladelse således vil medføre en reduktion af det åbne landbrugsland, og at det ansøgte over tid vil blive mere fremtrædende i landskabet. Endvidere vil ejendommens samlede have og rekreative areal være væsentligt større end, hvad der findes naturligt og sædvanligt for en ejendom af den pågældende karakter. Hertil kommer, at der i fredningsområdet efter fredningstidspunktet er opstået en ikke ubetydelig trævækst til skade for udsigten til Gurre Sø og det fredede areals karakter af åbent landbrugsland. En dispensation vil, efter fredningsnævnets opfattelse, forstærke dette forhold. 4

Naturklagenævnets sekretariat har den 7. maj 2014 besigtiget ejendommen med deltagelse af ejendommens ejer og Helsingør Kommune. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Ifølge naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1, kan fredningsnævnet dispensere fra bestemmelserne i en fredning, når det ansøgte ikke er i strid med fredningens formål. Videregående afvigelser fra en fredning end nævnt i stk. 1, og hel eller delvis ophævelse af en fredning kan, jf. stk. 5, kun foretages efter reglerne om gennemførelse af fredninger. Det fremgår af fredningskendelsen, at baggrunden for fredningen bl.a. var, at man ønskede at bevare det åbne landbrugsland. Tilstanden må ikke forandres på de af fredningen omfattede ejendomme, der stedse skal henligge i deres nuværende tilstand. Der er forbudt at anbringe bygninger af enhver art, herunder skure, boder, drivhuse o.lign., ledningsmaster og andre indretninger, der efter fredningsnævnets skøn vil kunne virke skæmmende. Det fremgår endvidere, at opgravning, opfyldning samt beplantning, med undtagelse af de eksisterende haver, er forbudt. Fredningsnævnet har efter besigtigelse vurderet, at de ansøgte indretninger er placeret på et relativt stort areal, og at en tilladelse således, efter fredningsnævnets opfattelse, vil medføre en reduktion af det åbne landbrugsland. Fredningsnævnet henviser endvidere til fredningens bestemmelser om, at der ikke må anbringes skæmmende indretninger, hvilket også omfatter indretninger, som konkret på grund af deres placeringssted fremstår som ikke naturlige og fremmede. Endvidere vil ejendommens samlede have og rekreative areal være væsentligt større end, hvad der findes naturligt og sædvanligt for en ejendom af den pågældende karakter. Natur- og Miljøklagenævnet finder efter besigtigelse og møde med sagens parter ikke grundlag for at tilsidesætte fredningsnævnets vurdering. Nævnet lægger vægt på, at de foretagne indgreb ændrer oplevelsen af det fredede landskab i strid med de hensyn fredningen skal varetage. De af klager anførte forhold ændrer ikke herved. Det er endvidere indgået i vurderingen, at en dispensation vil kunne få en uønsket præcedensvirkning. På denne baggrund og efter en samlet vurdering stadfæster Natur- og Miljøklagenævnet hermed Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse af 27. oktober 2013 om afslag til bibeholdelse af et haveanlæg, en flagstang samt træer/buske. Det påhviler herefter Helsingør Kommune som tilsynsmyndighed at fastsætte en frist for lovliggørelse af forholdene. Lars Busck Fredningskonsulent / Mette Hemmingsen Fuldmægtig, cand.jur. 5

Afgørelsen er sendt pr. e-mail til: Fredningsnævnet for Nordsjælland, j.nr. FS 036/2013, nordsjaelland@fredningsnaevn.dk Michael Nielsen, mn@tikoeb-daek.dk Helsingør Kommune, j.nr. 12/24885, Att.: Andreas Jarløv Busch, ajb55@helsingor.dk; mail@helsingor.dk Naturstyrelsen, Att.: Fredningsregistret, nst@nst.dk Naturstyrelsen, Det åbne land, J.nr. NST-4112-01670, nst@nst.dk; kajra@nst.dk 6

Bilag: 10.4. Afgørelse NMK Nørregårdsvej 5A.pdf Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 76503/14

Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 17. juni 2014 J.nr.: NMK-31-01001 Ref.: JAV-NMKN AFGØRELSE i sag om solcelleanlæg ved Saunte i Helsingør Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1. Natur- og Miljøklagenævnet ændrer Helsingør Kommunes afgørelse af 23. maj 2013 om landzonetilladelse til etablering af et jordbaseret solcelleanlæg på ejendommen matr.nr. 9a Borsholm By, Hornbæk, beliggende Nørregårdsvej 5A, 3100 Hornbæk, til et afslag. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. 5, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Klager (DN) finder, at det store anlæg placeret langt fra ejendommens bygninger ikke bør tillades. Sagens oplysninger Solcelleanlægget placeres i et område, som i kommuneplanen er udpeget som beskyttelsesområde med særlige kulturværdier. Området er karakteriseret ved store, jævne og homogene dyrkningsflader, hvor landsbyerne Borsholm, Saunte og Skibstrup er karakteristiske. Landsbyerne har en klar afgrænsning mellem by og land. Der er tale om et værdifuldt kulturlandskab, hvor navnlig dyrkningsfladerne er sårbare over for byggeri og beplantning, der kan sløre og skæmme kigget ud over fladerne. Helsingør Kommune har oplyst, at landskabet er højt prioriteret. Ejendommen, Nørregården, grænser op til værdifuldt landskab syd, vest og nord for gården. Ejendommen ligger mellem Borsholm og Saunte og er formentlig en udflyttergård og en af de eneste på den ellers meget velbevarede, ubebyggede dyrkningsflade rundt om Borsholm Landsby. Der er ansøgt om at etablere 3 rækker solpaneler hver på ca. 50 meters længde og med en maksimal højde på ca. 2 m. Dybden bliver ca. 1,5 m på hver række. I alt er der tale om 150 paneler med en længde af 1650 mm, bredde af 990 mm og højde af 40 mm. Anlægget vil dække 630 m 2 og er dimensioneret til at dække elforbruget for de tre husstande på Nørregården. Elproduktionen forventes at blive på ca. 28.000 kw årligt og er lige under ejendommens årlige forbrug. Anlægget ønskes placeret ca. 40 m sydøst for ejendommens ridehal og i en hestefold, der grænser op til havelignende areal med drivhus. Ansøger finder placeringen optimal, da den hverken kan ses af naboer eller trafikanter på Nørregårdsvej. Ansøger finder det risikabelt at sætte anlægget eller en del af det på bygningernes tagflader, da de er af en dårlig konstruktion og derfor ikke kan bære vægten. Helsingør Kommune har besigtiget forholdene og vurderet placeringen og nabohensyn. Kommunen har anført, at specielle samfundsmæssige, herunder især nationale, interesser f. eks. i form af alternative energiformer såsom vindmøller i en konkret sag vil kunne medføre en forskydning af den vægt, der tillægges kultur- og landskabsmæssige hensyn, som landzonebestemmelserne tilsigter at varetage. Kommunen har i to tidligere sager tilladt jordbaserede solcelleanlæg, som var dimensioneret til beboelsesejendommen. Helsingør Kommune har den 23. maj 2013 meddelt landzonetilladelse til etablering af solcelleanlægget på vilkår om, at anlægget fjernes, når det ikke længere er i brug. Placeringen er valgt, fordi det ikke er muligt at placere anlægget på taget af bygningerne. Der er en stor kvist på stuehustaget. Den sydvendte tagflade på driftsbygningen er ikke tilstrækkelig stærk til at bære solcellerne og i øvrigt ikke stor nok. På gårdspladsen er der et karakteristisk træ, som skygger på taget. Der er ikke andre egnede tagflader. Kommunen har vurderet, at solcelleanlægget er placeret det mest hensigtsmæssige sted på ejendommen. Placeringen har optimal solindstråling. På grund af den lange afstand til nabobeboelse vil naboer ikke blive generet af anlægget, som på grund af beplantning, haveanlæg, hønsehus m.m. 2

heller ikke vil kunne ses fra Nørregårdsvejen. Kommunen har vurderet, at solcelleanlægget på trods af sin størrelse med den ansøgte placering kan etableres uden at forringe landskabsoplevelsen. Kommunen har også lagt vægt på, at det er et anlæg dimensioneret til ejendommens husstande, og at der er tale om en alternativ energiform. Kommunen har oplyst, at ejendommen ikke ligger i eller i nærheden af fuglebeskyttelsesområde eller habitatområde. DN finder, at solcelleanlæg bør placeres på tage, og at anlægget, hvis det er jordbaseret, skal ligge inden for 20 m fra ejendommens bygninger, dvs. i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse, så anlægget sammen med ejendommens bebyggelse opfattes som en samlet enhed i landskabet, jf. Natur- og Miljøklagenævnets praksis. DN finder, at tilladelse til etablering af et jordbaseret solcelleanlæg med den ansøgte placering langt fra ejendommens bygninger, uden for gårdens haveanlæg og således på selve dyrkningsfladen ikke bør gives. Anlægget er stort og vil fremtræde som en selvstændig kompakt enhed med en størrelse svarende til en parcelhusgrund. Anlægget vender ud mod den åbne dyrkningsflade. DN finder ikke, at det bør være et afgørende argument for kommunens afgørelse, at placering på dette sted giver en optimal solindstråling, og at andre hensyn som f.eks. kvist, forstærkning af tag og alternativ energiform betyder, at vurderingen af anlægget får en anden afvejning end relationen til især landskabspåvirkningen. Disse hensyn er så meget mere betydningsfulde, da opstilling af solceller i landskabet først lige er begyndt; afgørelsen vil være med til at etablere en praksis. Kommunens vægt på, at der er tale om en alternativ energiform, bør ikke kunne tilsidesætte den etablerede praksis i landzonetilladelser. Helsingør Kommune finder ikke, at der er noget i klagen, som kan begrunde en ny afgørelse i sagen. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer deltaget: Pernille Christensen (formand), Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Leif Hermann, Per Larsen, Marianne Højgaard Pedersen, Marion Pedersen, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Planlovens 35, stk. 1, bestemmer, at opførelse af ny bebyggelse eller ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer i landzone forudsætter tilladelse fra kommunen. Den konkrete afgørelse træffes navnlig på grundlag af de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. Ved afgørelsen henses endvidere til hvilken betydning, afgørelsen kan få for lignende sager. Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis kan etablering af alternative energiforsyningsanlæg i visse tilfælde behandles lempeligere end andre typer anlæg i landzone af hensyn til den samfundsmæssige interesse i at fremme vedvarende energiformer. Selv om der er tale om et anerkendelsesværdigt formål, kan det dog ikke ubetinget tilsidesætte de landskabelige interesser, som skal varetages i landzone. 3

Natur- og Miljøklagenævnet er derfor mere tilbageholdende med at meddele landzonetilladelse til fritstående solenergianlæg end til f.eks. solenergianlæg, som etableres på tagflader. Placeres anlægget fritstående, indgår blandt andet anlæggets størrelse, synlighed, placering og områdets karakter i vurderingen. Det forudsættes, at anlægget placeres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse på ejendommen, hvilket i praksis er op til ca. 20 m. Der er i sagen tale om et stort solcelleanlæg på 630 m 2, som ønskes placeret ca. 40 m fra ejendommens bebyggelse i et beskyttelsesområde med særlige kulturværdier. Et flertal på 8 af nævnets medlemmer finder, at solcelleanlæggets størrelse og placering taler afgørende imod en tilladelse til etablering i det værdifulde kulturlandskab, og at en tilladelse vil kunne skabe uønsket præcedens. De af kommunen og ansøger anførte grunde, herunder tagfladernes dårlige konstruktion, stuehusets udformning med en kvist og anlæggets dimensionering til ejendommen, ses ikke at kunne tilsidesætte de landskabelige interesser i den konkrete sag. Flertallet stemmer således for at ændre kommunens tilladelse til et afslag. Mindretallet (Marion Pedersen og Jens Vibjerg) stemmer for at stadfæste kommunens afgørelse. I overensstemmelse med stemmeafgivningen går Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse herefter ud på at ændre Helsingør Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til et afslag. På nævnets vegne Jan Vater Afgørelsen er sendt pr. e-mail til: - Ziad Massalkhi, ziadmassalkhi@gmail.com - Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk - Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Helsingør, dnhelsingoer-sager@dn.dk; helsingoer@dn.dk; helleoelund@gmail.com - Helsingør Kommune, Center for Teknik, Miljø og Klima - Natur og Vandteamet, sagsnr. 12/25334, mail@helsingor.dk og cc: ajb55@helsingor.dk - NST, Att.: Anne Rosendahl Appelquist, anrap@nst.dk 4

Bilag: 10.5. Afgørelse NMK ØsterbækSauntevej 104.pdf Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 76509/14

Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 11. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00489 og NMK-43-00412 Ref.: CATGK/KENKN AFGØRELSE i sag om Helsingør Kommunes påbud om retablering af Østerbæk Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 1 3, stk. 1 og vandløbslovens 2 17. Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Helsingør Kommunes afgørelse af 28. maj 2013 om retablering af Østerbæk på strækningen st. 1850 2380. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 951 af 03. juli 2013 om naturbeskyttelse 2 Lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30. september 2013 om vandløb 3 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Helsingør Kommune har den 28. maj 2013 udstedt påbud til ejerne af matr. nr. 1cl, Stenstrup By, Hornbæk, om retablering af vandløbet Østerbæk på strækningen st. 1850 2380. Påbuddet er påklaget af adressaten den 24. juni 2013. I mail af 16. juli 2013 er klagen uddybet. Klager gør navnlig gældende, at Helsingør Kommune har vedligehold vandløbet meget lemfældigt gennem flere år. Klager gør også gældende, at kommunen ikke har friholdt drænudløbene, som ofte befinder sig langt inde i brinken eller under vandniveau. Det er klagers vurdering, at vandløbets bund er hævet over tid. Sagens oplysninger Klager ejer matr. nr. 1cl, Stenstrup By, Hornbæk. Langs matriklen løber det offentlige vandløb Østerbæk. Vandløbet er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet Østerbæk er omfattet af Regulativ for Østerbæk KVL nr. 5, Brunedamsløbet- Borsholmløbet med tilløb KVL nr. 7, Helsingør Kommune fra 22. november 1995. Det følger af regulativets afsnit 3, at vedligeholdelsen af Østerbæk på de åbne strækninger skal ske på basis af vandløbets vandføringsevne fastlagt ved en teoretisk skikkelse. På strækningerne st. 0 495 og st. 3.869 4.025 er der ikke fastsat krav til vandføringsevnen, da faldforholdene er så gode, at en egentlig oprensning ikke er nødvendig. Af regulativets afsnit 7.4 fremgår, at kommunen mindst en gang hvert år, inden den 15. oktober, kontrollerer vandløbets skikkelse og sammenligner denne med den teoretiske skikkelse (som fremgår af regulativets afsnit 3). Ved aflejringer på 10 cm eller mere gennemføres oprensning til max 10 cm under den teoretiske bundkote i den teoretiske bundbredde. Oprensningen kan undlades, hvis vandspejlsberegninger for kontrolopmålingen viser, at vandspejlsstigningen vil være under 10 cm i forhold til det beregnede vandspejl for den teoretiske skikkelse. En eventuel oprensning udføres i perioden fra 1. september til 15. oktober. Oprensningen må kun omfatte sand og mudder. Aflejringer af sten og grus må ikke opgraves eller omlejres, og overhængende brinker må ikke beskadiges. Oprensningen begrænses så vidt muligt til vandløbets naturlige (slyngede) strømrende og udføres i en bredde, der ikke overstiger den teoretiske bundbredde, jf. regulativets afsnit 7.4. Sagsforløb På baggrund af en henvendelse besigtigede Helsingør Kommune den 15. april 2013 klagers ejendom. Her konstaterede kommunen, at Østerbæk var blevet gravet op. Den 28. maj 2013 traf kommunen afgørelse i sagen. Det er kommunens vurdering, at vandløbets skikkelse og tilstand er ændret i strid med bestemmelserne i vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven. Kommunen begrunder dette med, at der er gravet blåler og sten og grus op udover aflejret sand og mudder. Blårler og sten og grus viser, at der er gravet i en dybde i vandløbet, hvor der aldrig har været gravet før. 2

Det fremgår af afgørelsen, at der ikke under sagsbehandlingen er fremkommet oplysninger, som kan begrunde en retlig lovliggørelse af vandløbet. Klagers ønske om en lavere bundkote og ønsket om at finde gamle drænudløb er ikke sådan særlige grunde, der kan begrunde den tilstandsændring/uddybning af vandløbet, som er sket med opgravningen. På denne baggrund finder kommunen, at der skal ske fysisk lovliggørelse af forholdet. Kommunen påbyder derfor klager at retablere vandløbets tilstand. Afgørelsen er truffet med henvisning til naturbeskyttelseslovens 74, stk. 1, 73, stk. 1 og 5 og 65 jf. 3 samt vandløbslovens 54, stk. 1, 54a og 59a jf. 17. Af afgørelsen fremgår, at klager i forbindelse med retableringen skal gøre følgende: Genskabe den hårde bund ved at lægge grus ud i bunden i hele vandløbets bredde på en samlet strækning på 30 meter. Gruset skal placeres i ca. 3 meter lange stræk fordelt på de ca. 550 meter som er gravet op. Gruslaget skal være i et ca. 20 cm tykt lag. Gruset skal bestå af 25 % sten med en størrelse på 8 16mm i diameter, 50 % sten med en diameter på 16-32 mm og 25 % sten med en diameter 32-64 mm. Bundkoten skal svare til den regulativmæssige bund. Genskabe skjul og variation ved at lægge sten ud i vandløbet. Stenene skal bestå af ca. 100 marksten i størrelsen 125 mm til 250 mm. Efter udlægningen af grus skal bunden opmåles af en landinspektør så der er sikkerhed for at bunden ligger i regulativmæssige kote. Kommunen skal orienteres inden arbejdet udføres så vi har mulighed for at anvise den nøjagtige placering til gruset og deltage ved arbejdets udførelse. Retableringen skal være gennemført inden den 1. juli 2013. I forbindelse med sagsbehandlingen har kommunen den 15. april 2013 besigtiget vandløbet. Ved besigtigelsen sås, at der var gravet blåler, sten og grus op udover aflejret sand og mudder. Gravearbejdet var ifølge kommunen foregået inden for de seneste par dage. Vandløbet blev opmålt den 22. og 23. april 2013 (7-10 dage efter klager havde gravet vandløbet op). Mange af bundkotemålingerne var identiske med de regulativmæssige bundkoter med huller på 10-20 cm under regulativmæssig bund. Derudover var der fjernet mindst 100 større sten fra vandløbet. Klager har den 3. maj 2013 over for kommunen oplyst, at han havde bedt en medarbejder om at opgrave vandløbet og udgrave vandløbet omkring alle de drænudløb, han kunne finde, så drænene kunne blive renset. Klager bemærker, at han godt kunne se, at medarbejderen havde været noget effektiv, hvilket klager beklagede. Klager bemærker videre, at klager i mange år har klaget over den manglende vedligeholdelse af vandløbet. Natur- og Miljøklagenævnet har den 29. januar 2014 anmodet Helsingør Kommune om bl.a. at fremsende tilsynsnotater og billeder fra tilsynene med vandløbet. I mail af 4. februar 2014 har kommunen fremsendt billeder fra tilsynene samt et oversigtsfoto, hvor bundkoterne på strækningen st. 1850 2380 er indskrevet. 3

På de fremsendte fotos ses det, at det opgravede materiale er lagt ovenpå vegetationen på brinkarealet. Visse steder ligger materialet i store bunker på størrelse med en grab på en gravemaskine. Materialet består af ler, jord, sand, grus samt mindre og større sten. Derudover ses lodrette afskårne brinker fra vandoverfladen og opad og visse steder helt op til toppen af brinken. Her er vegetationen væk og frisk jord blotlagt. Der ses også lodrette mindre og større indhak i brinkens normale skrånende forløb ned til vandoverfladen. Ligeledes ses der også gravespor i vandløbsbunden og blottet, nyt bundmateriale. I vandløbsbunden og på brinkerne ses der flere steder fritlagte afskårne rødder. Klager har den 7. april 2014 fremsendt bemærkninger til sagen. Af disse fremgår bl.a., at klagers marker oversvømmes, når drænene i vandløbet ligger under vandspejlet. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Den påklagede afgørelse er truffet i medfør af naturbeskyttelseslovens 74, stk. 1, 73, stk. 1 og 5 og 65 jf. 3 samt vandløbslovens 54, stk. 1, 54a og 59a jf. 17. For så vidt angår Helsingør Kommunes henvisning til vandløbsloven, bemærker Natur- og Miljøklagenævnet indledningsvist, at kommune alene burde have udstedt påbuddet med hjemmel i vandløbslovens 54 a, da kommunen finder, at lovens 17 er overtrådt. Afgørelser efter naturbeskyttelseslovens 73, stk. 5 og vandløbslovens 54 a, kan ikke påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. naturbeskyttelseslovens 78, stk. 1, og vandløbslovens 80, stk. 1. Spørgsmålet, om der foreligger et ulovligt forhold i forbindelse med en afgørelse truffet efter de nævnte bestemmelser, kan dog påklages. Efter naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af vandløb eller dele af beskyttede vandløb. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløbet. Ifølge Vejledning om naturbeskyttelseslovens 3 beskyttede naturtyper (2009) falder f.eks. opgravninger af vandløb, hvor man ud over at fjerne aflejret materiale uddyber vandløbets almindelige leje, samt afgravning af et vandløbs brinker og sider, hvorved vandløbets bundbredde bliver forøget, uden for begrebet sædvanlige vedligeholdelsesarbejder, og kræver således dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. På baggrund af de fremsendte fotos og kommunens bemærkninger finder nævnet at kunne lægge til grund, at klager på flere dele af strækningen st. 1850 2380 har uddybet vandløbets almindelige leje, idet blåleret på vandløbets bund er blotlagt. Derudover er vandløbets brinker og sider flere steder afgravet. Endvidere har klager oprenset vandløbet udover det sædvanlige, idet flere sten er fjernet fra vandløbsbunden, ligesom klager har gravet grus op. På den baggrund finder nævnet, at klager har foretaget en ulovlig tilstandsændring af Østerbæk på strækningen st. 1850 2380, der er i strid med naturbeskyttelseslovens 3. Lovliggørelse kan enten ske ved fysisk lovliggørelse i form af retablering eller retlig lovliggørelse i form af meddelelse af en dispensation efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, jf. 3, stk. 2, nr. 2. 4

Det fremgår af Helsingør Kommunes afgørelse af 28. maj 2013, at kommunen ikke finder, at der kan gives dispensation til tilstandsændringen efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3. Efter lovens 65, stk. 3, kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation fra forbuddet i 3. Det følger af bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven, at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i strid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne, idet reglerne er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes. En væsentlig jordbrugs- eller anden almindelig økonomisk interesse er således ikke i sig selv tilstrækkelig til at begrunde en dispensation. Der må, for at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres, tillige være tale om et område, som ud fra naturbeskyttelsesmæssige hensyn vurderes som uden særlig interesse, eller om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Derudover forudsættes det, at en dispensation ikke vil skabe en uheldig og uønsket præcedens for den fremtidige administration af 3-beskyttelsen i området. Natur- og Miljøklagenævnets praksis er - i overensstemmelse hermed - restriktiv. Spørgsmålet om, hvorvidt dispensation til en allerede gennemført tilstandsændring bør meddeles, skal som udgangspunkt behandles, som om indgrebet ikke havde fundet sted. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at der i denne sag foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Nævnet har særlig lagt vægt på, at indgrebet vil have en negativ påvirkning på vandløbets dyre- og planteliv, idet man med fjernelse af det grovere bundmateriale, den eventuelle vegetation fra vandløbsbunden og den nederste del af brinkerne vil fjerne en del af de bundlevende smådyr og de naturlige levesteder for både smådyr og fisk. Indgrebet vil endvidere medføre en reduceret variation i vandløbsbunden, hvilket vil føre til en forarmning af vandløbets dyreliv på strækningen. Endelig vil der med indgrebet ske en øget sedimenttransport med en potentiel reduktion af levesteder for vandløbets dyreliv nedstrøms i vandløbet. Nævnet finder videre ikke, at et ønske om en lavere bundkote og ønsket om at finde drænudløb kan begrunde en dispensation fra forbuddet i naturbeskyttelseslovens 3. Ifølge reguleringsbekendtgørelsens 19 kan der først meddeles godkendelse til et projekt om regulering af vandløb, når der foreligger en endelig afgørelse efter bl.a. naturbeskyttelsesloven. Som følge af denne bestemmelse kan der, idet nævnet ikke finder, at der kan gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, heller ikke meddeles en reguleringstilladelse efter vandløbsloven. På ovenstående baggrund kan Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Helsingør Kommunes afgørelse af 28. maj 2013 om retablering af Østerbæk på strækningen st. 1850 2380. Afslutningsvist bemærker nævnet, at klager under sagen har gjort gældende, at kommunen ikke har vedligeholdt Østerbæk tilstrækkeligt. Natur- og Miljøklagenævnet har ikke mulighed for at efterprøve 5

dette spørgsmål, da kommunen ikke har truffet afgørelse om vedligeholdelsen af vandløbet. Hvis klager ønsker det, må klager anmode kommunen om at træffe afgørelse efter vandløbslovens 27, stk. 1, jf. 31. En sådan afgørelse vil kunne påklages til nævnet, jf. vandløbslovens 80, stk. 1. I tilfælde af manglende vedligeholdelse fra kommunens side kan klager indbringe et evt. erstatningskrav for taksationsmyndighederne, jf. vandløbslovens 73, stk. 1 og 2. Line Theil Elikofer Ankechef / Cathrine Giwercman Kjældgaard Fuldmægtig, cand. jur. Afgørelsen er sendt pr. e-mail til: Lotte og Uffe Søndergaard, uffe@bassonbaby.dk Helsingør Kommune, Center for Teknik, Miljø og Klima - Natur og Vand, att. Andreas Jarløv Busch, j.nr.: 13/8054, tmk@helsingor.dk og cc: ajb55@helsingor.dk 6

Bilag: 10.6. Afgørelse Fredningsnævnet Saronvej.pdf Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 76505/14

Fredningsnævnet for Nordsjælland Sdr. Jernbanevej 18B 3400 Hillerød Tlf. 47 33 87 32 E-mail: nordsjaelland@fredningsnaevn.dk Den 23. marts 2014 traf Fredningsnævnet for Nordsjælland afgørelse i sagen: FS 090/2013 Ansøgning om tilladelse til etablering af en kloakledning med stikledninger til ejendommen på Saronvej i Hornbæk, Helsingør Kommune. Ansøgningen: Krüger A/S har den 19. december 2013 på vegne Forsyning Helsingør indgivet dispensationsansøgning til Fredningsnævnet for Nordsjælland, således at der kan etableres en kloakledning med stikledninger til ejendomme beliggende på Saronvej i Hornbæk i Helsingør Kommune. Af ansøgningen fremgår: Forsyning Helsingør er i gang med at kloakere den vestlige del af Hornbæk. Kloakeringen udføres for at sikre at spildevandet håndteres på en miljømæssig forsvarlig måde, og at miljøet ikke bliver belastet af nedsivende spildevand fra diverse private anlæg. En af de veje der skal kloakeres er Saronvej, en sidevej til Villingebækvej. På Saronvej står der en række fredede egetræer, på hver side af vejen. Projektet er udarbejdet med henblik på at passe på og tilgodese de fredede egetræer mest muligt. Der er i projektet taget følgende hensyn: Projektet er optimeret mht. lægningsdybde på kloakledningen, dvs. kloakledningen er lagt så højt som muligt for at minimere dybde og bredde på udgravningen for kloakledningen i Saronvej. Hovedledningen placereres midt i Saronvej for at opnå størst mulig afstand til træerne. Kloakstikket til Saronvej nr. 2 er flyttet ud i Villingebækvej, udelukkende med det formål at forkorte kloakledningen, og dermed mindske gravearbejdet, i Saronvej. Kloakstikket til Saronvej 16 bliver lagt fra Saronvej nr. 18, for at undgå at lægge stikket fra Saronvej. Kloakstikkene til ejendommene på Saronvej er placeret med så stor afstand til træerne som muligt, under hensyntagen til de eksisterende afløbsinstallationer på grundende. Under anlægsarbejdet udlægges køreplader langs udgravningen for at beskytte højtliggende rødder mod tung trafik. På vedlagte tegning 20-610 Rev A af 17.12.2013, fremgår kloakledningen i Saronvej samt kloakstikkene til de enkelte ejendomme. De fredede træer er blevet indmålt at en landmåler og er ligeledes angivet på tegningen. Etableringen at kloakledningen og tilhørende kloakstik kan risikere at beskadige enkelte rødder på de fredede træer. Med nærværende ansøgning søger vi om tilladelse til at etablere kloakledningen i Saronvej med tilhørende kloakstik til ejendommene på Saronvej.

2 Høringssvar: Helsingør Kommune har i skrivelse af 5. februar 2014 meddelt følgende: På Saronvej er der en allé række at gamle fredet egetræer. Der er forbud mod at fælde og beskadige træerne uden forudgående tilladelse fra fredningsnævnet. Træerne er placeret som vist på den fremsendte skitse i ansøgningsmaterialet. Der er ca. 10 meter mellem træerne på hver side at vejen. Kloakledningen ønskes lagt i midten at vejen, så der er så langt som muligt til de frede træer. Stikledningerne er også forsøgt lagt med så stor afstand som muligt til træerne samtidig med, at der tages hensyn til eksisterende afløbs installationer. På den fremsendte tegning er stikledningen til nr. 2B lagt mellem to træer og ved nr. 1 er stikledningen lagt tæt på et træ mod vest og med meget lang afstand til det næste træ mod øst. Der lægges jernplader ud langs udgravning for, at beskytte rødderne mod tung trafik. Vurdering Det er Helsingør Kommunes vurdering, at kloakledning med tilhørende stikledninger skal placeres i Saronvej. Vi har lavet en umiddelbar vurdering at de samlede samfundshensyn, miljøhensyn, ejendomshensyn og hensynene i fredningen. Det er vores vurdering, at de to nævnte stikledninger til nr. 1 og nr. 2B er placeret for tæt på de fredede træer og bør flyttes længer mod vest. Det vil betyde at kloakledningen bliver længere og at de enkelte grundejere kan komme til at lave en lidt længere tilslutning på egen grund. Det kan ikke undgås at nogle rødder bliver beskadiget. Det er afgørende for en evt. tilladelse at der tages mest muligt hensyn for at mindske skaderne. Anbefaling Vi skal anbefale fredningsnævnet, at der gives tilladelse til at etablere kloakledningen på følgende vilkår: Stikledningerne ved Saronvej nr. i og 2B flyttes længere øst, så der opnås en afstand på ca.10 meter til det nærmeste træ mod vest. Hovedledningen lægges, så der opnås så lang afstand til træerne som muligt dvs, i midten af vejen. Der udlægges jernplader langs udgravningen, så rødderne ikke bliver trykket af tunge maskiner/ biler. De gravede huller skal lukkes så hurtig som muligt for at mindske udtørring. Der må ikke lægges jord omkring træstammerne. Naturstyrelsen, Det åbne land, har i skrivelse af 14. marts 2014, jf. naturbeskyttelseslovens 33, stk. 4, redegjort for de relevante fredningsmæssige forhold og afgivet supplerende oplysninger. Af skrivelsen fremgår blandt andet:

3 Fredningen Saronvej er omfattet af fredningen af Horneby Alle, fredningsnævnet den 18 marts 1934, reg. nr.: 00423.00 Fredningen lyder blandt andet: Det bestemmes derfor, at de Ege (+ 1 Røn), der nu findes langs vejen over Matr.Nr.8a Horneby, hvad enten de står på dette grundstykke eller på nabogrunden, skal være fredede, således at de ikke må fældes, kappes eller beskadiges og ikke beskæres uden fredningsnævnets samtykke. Øvrig regulering/planlægning på arealet. Naturstyrelsen vurderer, at projektet ikke vil medføre beskadigelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivet bilag IV. Projektets indflydelse på de fredede træer. For at indhente forstmæssig ekspertise til Naturstyrelsens udtalelse har projektet været sendt i høring i Naturforvaltningsenhed Nordsjælland. Skovfoged Kim Mylling-Petersen har besigtiget området sammen med Krüger, Forsyning Helsingør samt entreprenøren. Af hensyn til de fredede egetræer foreslås det fredningsnævnet at projektet ændres på 2 punkter: Sharonvej 1: Stikledning forskydes mod øst, således at der etableres en afstand på 5 m. fra stammebasis til stikledning (i eksisterende bed). Udover udlægning af jernplader opsættes der vintermåtter omkring stammebasis samt omkring den nederste stammedel til beskyttelse mod beskadigelser i forbindelse med gravearbejdet. Sharonvej 2B: Stikledning flyttes til en placering 5 m. øst for stammebasis på det østligste egetræ. Såfremt disse ændringer besluttes, er det Naturstyrelsens vurdering, at ledningsarbejdet kan gennemføres uden større beskadigelser af de fredede egetræer, herunder særligt eventuelle skader på træernes rødder. Øvrige bemærkninger. I forbindelse med besigtigelsen blev der konstateret et tørt udgået egetræ nær vejen. På ledningsplanen er det træ nr. 3 fra øst placeret syd for Saronvej. Det er Kim Mylling-Petersens vurdering, at træet kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko i forbindelse med færdsel ad Sharonvej. Fredningsnævnets afgørelse: Efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1, kan fredningsnævnet dispensere fra bestemmelserne i en foreslået eller fastsat fredning, når det ansøgte ikke er i strid med fredningens formål. Videregående afvigelser fra en fredning end nævnt i stk. 1, og helt eller delvis ophævelse af en fredning kan, jf. lovens 50, stk. 5, kun foretages efter reglerne om gennemførelse af fredninger. Fredningsnævnet finder at kunne lægge til grund, at ansøgningen om dispensation fra fredningsbestemmelserne og om tilladelse ikke vil stride mod fredningens formål og vil være af underordnet betydning i forhold til dette. Fredningsnævnet finder endvidere, at det ansøgte ikke er hindret af de

4 hensyn, som fremgår af naturbeskyttelseslovens 50, stk. 2-4. Fredningsnævnet meddeler herefter i medfør af naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1, dispensation og godkendelse til det ansøgte. Det er herved en betingelse, at de ovenfor af Naturstyrelsen nævnte projektændringer foretages, og at de ovenfor at Helsingør Kommune foreslåede vilkår overholdes. Afgørelsen er truffet af fredningsnævnets formand i medfør af 10, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1173 af 11. november 2006 om forretningsorden for fredningsnævn. Tilladelsen bortfalder efter naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2, såfremt den ikke er udnyttet inden 3 år fra tilladelsens meddelelse eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Tilladelsen omfatter ikke tilladelser, som skal meddeles af andre myndigheder. Toftager Nævnets formand Vejledning om klage Afgørelsen kan inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder og lokale foreninger og lignende, som har væsentlig interesse i afgørelsen samt landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Klage skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet og sendes til Fredningsnævnet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klageren indbetaler et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. Når Natur- og Miljøklagenævnet har modtaget klagen fra Fredningsnævnet, vil Naturog Miljøklagenævnet tilsende klageren en opkrævning. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyr er modtaget. Betales gebyret ikke inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrbetaling kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold i sin klage. Denne afgørelse er sendt pr. e-mail til: Forsyning Helsingør att: Niels Holm, nho@fh.dk Krüger A/S, att: Stig Plessing, stp@kruger.dk og mlm@kruger.dk Helsingør Kommune Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening i Helsingør Naturstyrelsen Naturstyrelsen, Det åbne land Friluftsrådet Friluftsrådet v/poul Erik Pedersen DOF DOF Nordsjælland

Bilag: 10.7. Afgørelse Fredningsnævnet Rørtangkilen.pdf Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 76506/14

Fredningsnævnet for Nordsjælland Sdr. Jernbanevej 18B 3400 Hillerød Tlf. 47 33 87 32 E-mail: nordsjaelland@fredningsnaevn.dk Den 4. maj 2014 traf Fredningsnævnet for Nordsjælland afgørelse i sagen: FS 008/2014 Ansøgning om tilladelse til bibeholdelse af en brønd på råvandsledning på ejendommen matr. nr. 10a Rørtang, Helsingør Jorder, Helsingør Kommune. Ansøgningen og Helsingør Kommunes udtalelse: Helsingør Kommune har ved skrivelse af 7. februar 2014 (sagsnr. 13/26241) videresendt en ansøgning fra Forsyning Helsingør, hvorefter der søges om tilladelse til bibeholdelse af en brønd på ovennævnte ejendom. Brønden er opført i forbindelse med, at Forsyning Helsingør har etableret nye boringer og indvinding af drikkevand i Nyrup Hegn med tilhørende råvandsledning til vandværket i Snekkersten. Den nye råvandsledning krydser det fredede areal Rørtang Kystkile og jernbanen ved Flyderupgård. Der er i forbindelse hermed etableret en brønd med et 1,5 meter betondæk med et almindeligt brønddæksel i betondækket. Betondækket er ca. 10 cm over terræn. Fra brønden er der etableret en overløbsledning til banegrøften til brug for tilfælde af brud på ledningen. Overløbsledningen ligger så højt, at den kan pløjes i stykker ved dyrkning af jorden. Ansøgningen omfatter en bibeholdelse af brønden, som den er, med mulighed for at sløjfe overløbsledningen, hvorved man må acceptere vand på terræn fra brønden ved brud. Ansøgningen er bilagt fotooptagelser af det ansøgte samt materiale, der angiver placeringen af det ansøgte. Helsingør Kommune har angivet, at det er kommunens vurdering, at en så stor del af arealet som muligt skal kunne dyrkes og så vidt muligt skal friholdes for tekniske anlæg. Kommunen kan anbefale det ansøgte, idet det samtidig anbefales, at der stilles følgende vilkår: - At betondækket sænkes og dækkes med jord, således at det alene er det almindelige metaldæksel, som er 10 cm over terræn. - At overløbsrøret fjernes, så der kan dyrkes mellem brønden og banen. - At en lille pæl, der skal markere en ventil, ikke bliver højere end 1 meter og ikke er med kraftige farver. Høringssvar: Naturstyrelsen, Det åbne land, har i skrivelse af 9. april 2014, jf. naturbeskyttelseslovens 33, stk. 4, blandt andet redegjort for den på ansøgningsstedet gældende naturfredning og afgivet supplerende oplysninger. Af skrivelsen fremgår: Fredningen. Ejendommen er omfattet af fredningen af Rørtang, Kystkilen, Naturklagenævnet den 24. november 2000, 26. oktober 2000, reg. nr.: 07925.00. Fredningen har til formål at sikre friholdelse af Rørtang kystkile. Fredningen tilsigter at bevare og forbedre de landskabelige, natur- og kulturhistoriske værdier, der knytter sig til området, herunder

fastholdelse af udsigtsforholdene, samt at forbedre offentlighedens adgang til færdsel og ophold i området. Fredningen har endvidere til formål at sikre fortsat landbrugsmæssig drift. I fredningen står blandt andet: 2 2. Bevaring af arealerne. Det fredede område skal bevares i sin nuværende tilstand, og der må således ikke foretages terrænændringer eller ændringer af den hidtidige anvendelse af arealerne, jfr. dog 8... 4. Bebyggelse. Der må ikke opføres nye bygninger, herunder boder, skure og transformerstationer. Der må ikke opstilles vindmøller, master eller anbringes skæmmende indretninger i området, og der må ikke føres luftledninger over arealerne. Der må ikke anbringes campingvogne eller telte... Ejendommen. Matr.nr. 10a Rørtang, Helsingør Jorder er på 16,7 ha og noteret som landbrugsejendom. Arealet er ejet af Helsingør Kommune. Tidligere dispensationer. Der er tidligere givet to dispensationer fra fredningen i sager, der vedrører ledninger og brønde: FS 56/01. Anlæg af ny spildevandsledning langs med Egebækken, matr. nr. 1 u og l v Rørtang by, Helsingør jorder, Helsingør Kommune. FS 83/01 (FS 56/01). Ansøgning om tilladelse til terræn regulering langs med Egebækken, matr. nr. 1 u og l v Rørtang by, Helsingør Jorder. Øvrig regulering/planlægning på arealet. Naturstyrelsen vurderer at projektet ikke vil medføre beskadigelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivet bilag IV. Fredningsnævnets afgørelse: Efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1, kan fredningsnævnet dispensere fra bestemmelserne i en foreslået eller fastsat fredning, når det ansøgte ikke er i strid med fredningens formål. Videregående afvigelser fra en fredning end nævnt i stk. 1, og helt eller delvis ophævelse af en fredning kan, jf. lovens 50, stk. 5, kun foretages efter reglerne om gennemførelse af fredninger. Fredningsnævnet finder at kunne lægge til grund, at ansøgningen om dispensation fra fredningsbestemmelserne ikke vil stride mod fredningens formål og vil være af underordnet betydning i forhold til dette. Fredningsnævnet finder endvidere, at det ansøgte ikke er hindret af de hensyn, som fremgår af naturbeskyttelseslovens 50, stk. 2-4. Fredningsnævnet meddeler herefter i medfør af naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1, dispensation til det ansøgte. Tilladelsen er betinget af, at betondækket sænkes, som indstillet ovenfor af Helsingør Kommune, eller dækkes med jord således, at det

almindelige metaldæksel er maksimalt 10 cm over terræn, samt at der anvendes en markeringspæl på maksimalt 1 meter i ikke kraftige farver. Afgørelsen er truffet af fredningsnævnets formand i medfør af 10, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1173 af 11. november 2006 om forretningsorden for fredningsnævn. 3 Tilladelsen bortfalder efter naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2, såfremt den ikke er udnyttet inden 3 år fra tilladelsens meddelelse eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Tilladelsen omfatter ikke tilladelser, som skal meddeles af andre myndigheder. Toftager Nævnets formand Vejledning om klage Afgørelsen kan inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder og lokale foreninger og lignende, som har væsentlig interesse i afgørelsen samt landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Klage skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet og sendes til Fredningsnævnet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klageren indbetaler et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. Når Natur- og Miljøklagenævnet har modtaget klagen fra Fredningsnævnet, vil Naturog Miljøklagenævnet tilsende klageren en opkrævning. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyr er modtaget. Betales gebyret ikke inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrbetaling kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold i sin klage. Denne afgørelse er sendt pr. e-mail til: Dines Jørgensen, att: Carl-Otto Ringsing, e-mail: cor@dj-co.dk Helsingør Kommune Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening i Helsingør Naturstyrelsen Naturstyrelsen, Det åbne land Friluftsrådet Friluftsrådet v/poul Erik DOF DOF Nordsjælland

Bilag: 10.8. Afgørelse Fredningsnævnet Strandvejen 218 B.pdf Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 76507/14

Fredningsnævnet for Nordsjælland Sdr. Jernbanevej 18B 3400 Hillerød Tlf. 47 33 87 32 E-mail: nordsjaelland@fredningsnaevn.dk Den 5. juni 2014 traf Fredningsnævnet for Nordsjælland afgørelse i sagen: FS 086/2013 Ansøgning om tilladelse til fældning af træer på ejendommen matr. nr. 7ac Snekkersten By, Egebæksvang, beliggende Strandvejen 218 B, 3070 Snekkersten, Helsingør Kommune. Ansøgningen og Helsingørs Kommunes udtalelse: Helsingør Kommune har den 16. december 2013 fremsendt en ansøgning fra ejeren af ovennævnte ejendom, idet der ønskes foretaget fældning/beskæring af et antal fredede træer, der blev stormskadet den 28. oktober 2013. Ansøgningen omfatter en eksisterende rest af et knækket bøgetræ, 2 andre bøgetræer, der henholdsvis er konstateret rådskadet og svært stormskadet, samt toppen af en mindre bøg med rådskader, der tillige vurderes at være til fare for omgivelserne. Herudover har Helsingør Kommune anmodet om fredningsnævnets tilladelse til, at der kan fjernes knækkede grene, som hænger i kronen på nogle af træerne. Det ansøgte er nærmere dokumenteret og angivet på fotos og tegningsmateriale. Kommunen kan efter foretaget besigtigelse anbefale det ansøgte. Høringssvar: Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør afdeling, har den 21. januar 2014 blandt andet meddelt, at foreningen ikke har grundlag for at have indsigelser mod det ansøgte. Naturstyrelsen, Det åbne land, har i skrivelse af 7. maj 2014, jf. naturbeskyttelseslovens 33, stk. 4, nærmere redegjort for den gældende fredning for ejendommen, ansøgningen og ejendommens forhold i øvrigt. Det fremgår heraf: Ansøgningen. Helsingør Kommune har videresendt ansøgning fra ejer, Yvonne Gunst, om tilladelse til at fælde tre træer på ejendommen matr. nr. 7ac Snekkersten by, Egebæksvang. De tre træer er beskadiget i stormen den 28. oktober 2013. Der er yderligere to træer, der helt er væltet i skoven. Helsingør Kommune har besigtiget området, og kan tilslutte sig, at de 5 træer fjernes/fældes. Ved Naturstyrelsen Nordsjællands besigtigelse, blev det oplyst af ejer, at kommunen havde givet tilladelse til at opskære de to væltede træer. Fredningen. Ejendommen er omfattet af en tinglyst deklaration, juni 1943 Deklarationen lyder: Undertegnede Fru Fenja Alstrup, der er ejer af matr. nr. 7ac og 7dc, Egebæksvang Sogn, forpligter mig herved til ikke at fælde eller beskære 25 højtstammede bøgetræer og 4 egetræer der findes på

matr. nr. 7ae og 2 højtstammende bøgetræer, der findes på matr. nr. 7de uden samtykke af Fredningsnævnet for Frederiksborg Amt og efter udvisning af Skovtilsynet. 2 Denne deklaration medfører ingen ændring i min pligt til at vedligeholde den på ejendommen være fredskov. Påtaleret har Fredningsnævnet og Danmarks Naturfredningsforening. Ejendommen. Matr. m. 7ac Snekkersten by, Egebæksvang har et areal på 1006 m2 og er bebygget med et enfamiliehus. Øvrig regulering/planlægning på arealet. Arealet er ikke fredskov. Øvrige bemærkninger. Naturstyrelsen, det åbne land, har anmodet Naturstyrelsen Nordsjælland om at vurdere, om der er sandsynlighed for, om træerne er levested for hulerugende fugle eller bilag IV-arter som flagermus. Naturstyrelsen Nordsjælland har besigtiget området med ejer, og har konstateret, at, der var hulheder i hvert fald ét af træerne. Der blev observeret råger i træerne, og der var eventuelt alliker i hulheden i det ene træ. Ifølge artsfredningsbekendtgørelsen er der forbud mod fældning af hule træer og træer med spættehuller i perioden 1. november til 31. august. På denne baggrund kan Naturstyrelsen anbefale, at der i forhold til fugle og bilag IV- arter, kan gives tilladelse til en fældning af de 3 omtalte bøgetræer samt til beskæring af en konstateret udhængende top på vilkår om, at fældningen af hensyn til hulrugende fugle skal foregå i perioden 1. september til 1. oktober. Fredningsnævnets afgørelse: Fredningsnævnet må lægge til grund, at de af ansøgningen omfattede træer er i en sådan tilstand, at den ansøgte fældning og beskæring er nødvendig blandt andet for at undgå fremtidig fare for person og ting. På denne baggrund meddeler fredningsnævnet tilladelse til det ansøgte, jf. naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1, eller principperne heri. Af hensyn til overholdelsen af artsfredningsbekendtgørelsen er det et vilkår for tilladelsen, at arbejdet udføres i perioden 1. september til 1. oktober. Afgørelsen er truffet af fredningsnævnets formand i medfør af 10, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1173 af 11. november 2006 om forretningsorden for fredningsnævn. Tilladelsen bortfalder efter naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2, såfremt den ikke er udnyttet inden 3 år fra tilladelsens meddelelse eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Tilladelsen omfatter ikke eventuelle tilladelser, som skal meddeles af andre myndigheder m.v. Toftager Nævnets formand

3 Vejledning om klage Afgørelsen kan inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder og lokale foreninger og lignende, som har væsentlig interesse i afgørelsen samt landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Klage skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet og sendes til Fredningsnævnet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klageren indbetaler et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. Når Natur- og Miljøklagenævnet har modtaget klagen fra Fredningsnævnet, vil Naturog Miljøklagenævnet tilsende klageren en opkrævning. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyr er modtaget. Betales gebyret ikke inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrbetaling kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold i sin klage. Denne afgørelse er sendt pr. e-mail til: Yvonne Gunst, yvonne.gunst@gmail.com Helsingør Kommune Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening i Helsingør Naturstyrelsen Naturstyrelsen, Det åbne land Friluftsrådet Friluftsrådet v/poul Erik Pedersen DOF DOF Nordsjælland

Bilag: 10.9. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. Kulpladsen Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 83950/14

Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 15. juli 2014 J.nr.: NMK-41-00152 Ref.: macos AFGØRELSE i sag om Helsingør Kommunes miljøscreening af forslag til lokalplan 1.128 Boliger på Kulgrunden Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Helsingør Kommunes afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslag til lokalplan 1.128 Boliger på Kulgrunden, og sagen hjemvises til fornyet behandling i Helsingør Kommune. Kommunens afgørelse om endelige vedtagelse af lokalplan 1.128 ophæves tillige. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Klager, som er omboende, har i klage af 13. januar 2013 anført, at der klages over Natur- og Miljøklagenævnets beslutning af 19. december 2012 om, at klagers klage over forslag til lokalplan 1.128 er bortfaldet. Klager har henvist til, at han indgav en klage over lokalplanforslaget til Natur- og Miljøklagenævnet, især da planen efter klagers opfattelse ikke tog tilstrækkeligt hensyn til de nærliggende muligheder for vibrationsskader på v.d. Ostens Palæ, som klager ejer, som følge af opførelse af boliger på Kulgrunden. Natur- og Miljøklagenævnet oplyste herefter den 19. december 2012, at sagen blev anset for bortfaldet, da kommunen havde offentliggjort en ny afgørelse om, at lokalplansforslaget ikke skulle miljøvurderes. Denne afgørelse er nærmest identisk med den mindre revision af den oprindelige lokalplan, som blev foretaget som følge af de første klager, og i forhold til den første revision var de eneste reelle ændringer på støjområdet en tilføjelse om, at der skulle vælges maskiner og arbejdsmetoder, som giver mindst mulige støj- og vibrationsgener. Det er ifølge klager dog forsat usikkert, om brugen af disse metoder vil sikre området mod vibrationsskader i de omkringliggende bevaringsværdige ejendomme. Klager har videre anført, at spørgsmålet om, hvorvidt de vibrationsbegrænsende foranstaltninger er tilstrækkelige, var centralt i den første klagesag, og hvis denne klage bortfalder, vil Natur- og Miljøklagenævnet undlade at tage stilling til, om der er behov for en egentlig miljøvurdering. Klager har henvist til sin mail af 13. december 2012 til Natur- og Miljøklagenævnet, hvor det bl.a. er anført, at klager er blevet opmærksom på en række revner i paneler og murværk i v.d. Ostens Palæ, som ifølge klager er opstået ved konstruktionen af et enkelt vejbump på Havnegade ved brug af en vibrerende tommel ca. 25 m fra ejendommen, samt at palæet ligger ca. 13 m fra lokalplanens bygning A. Klager har videre anført, at en egentlig miljøvurdering er den eneste måde, hvorved man kan få en uvildig autoritativ bedømmelse af risikoen for eventuelle vibrationsskader ved gennemførelsen af lokalplanen. Klager har endvidere anmodet Natur- og Miljøklagenævnet om at tage stilling til spørgsmålet om ansvar for eventuelle vibrationsskader som følge af nybyggeriet på Kulgrunden. Sagens oplysninger Lokalplanforslaget Helsingør Kommune har den 3. september 2012 vedtaget forslag til lokalplan 1.128 Boliger på Kulgrunden. Det fremgår af lokalplanens redegørelse, at Kulgrunden ligger på kanten af den historiske bykerne ud mod havnearealerne og Kronborg. Det fremgår videre, at planområdet, som er på ca. 3000 m 2, ligger inden for et kulturarvsareal, der omfatter en del af Helsingørs historiske bymidte, middelalderbyen og havnefronten. Grunden har i mange år ligget som en åben parkeringsplads. 2

Lokalplanens formål er bl.a. at give mulighed for opførelse af en etagebebyggelse ( 1). Lokalplanens anvendelse fastlægges til: helårsboliger, privat service, liberalt erhverv, offentlige formål, kulturelle formål, hotel og en udvalgsvarebutik på maks. 300 m 2 ( 3). Det fremgår bl.a. af 5 om bebyggelsens placering og omfang, at bygning A kan opføres i højst 4 etager, og at bygningens tagkip ikke må overskride 16,4 m, samt at bygning B må opføres i højst 3 etager, og at bygningens tagkip ikke må overskride 9,5 m. Bygningerne må have et bruttoetageareal på højst henholdsvis 1465 m 2 og 1035 m 2. Det fremgår tillige, at der kan etableres kælder bl.a. til bilparkering under hele arealet. Lokalplanområdet ligger ifølge kommuneplanen i område 1.B.13 Kulpladsen, hvor der er følgende rammer: a. områdets anvendelse fastlægges til helårsboliger og p-kælder samt offentlige formål, b. bebyggelsesprocent må ikke overstige 110 %, c. bebyggelse langs Havnegade opføres ikke med mere end 3 etager og eventuelle baghuse med højst 2 etager. Der er udarbejdet kommuneplantillæg, som muliggør bebyggelse op til 3 etager med mulighed for, at en del af bebyggelsen kan opføres i 4 etager. Kommunens første afgørelse om ikke miljøvurdering Kommunen har forud for vedtagelsen af lokalplanforslaget foretaget en miljøscreening af dette i henhold til miljøvurderingsloven. Kommunen har anført, at planen hverken er omfattet af lovens bilag 3 eller 4. Kommunen har vurderet en række miljøparametre herunder vand (bl.a. grundvandsforhold), støj (bl.a. vibrationsstøj), arkitektonisk arv, trafik, kulturarv og visuel effekt. Kommunen har om grundvandsforhold (sænkning/stigning) afkrydset i feltet Forholdet ikke relevant. Der er om vibrationsstøj afkrydset i feltet Forhold relevant (uvæsentligt) samt supplerende anført: Der kan i planlægningsfasen være vibrationsstøj. Det er tillige afkrydset i dette felt vedrørende arkitektonisk arv og her anført: Planen giver mulighed for bebyggelse i et nutidigt formsprog og materialevalg med asymmetrisk saddeltag, mørke teglsten og en mere fri placering af vinduesåbninger. Særlig vinduesinddelingen bryder med de traditionelle lodrette bånd i den omkringliggende bebyggelse. Samlet vurderes det ikke at få væsentlig indvirkning på miljøet, da byggeriets dimensioner er indpasset i forhold til det eksisterende byggeri. Temaet Højde/omfang i forhold til lokalplanområdet er tillige vurderet som relevant, men uvæsentligt, og det er anført Bygningernes højde er tilpasset højden af nabobebyggelserne. Det fremgår af kommunens samlede vurdering: På baggrund af screeningen vurderes det, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering. Anlægsfasen vurderes at have et omfang, der ikke påvirker miljøet væsentligt. Lokalplanområdet ligger i Helsingør bykerne og er omgivet af bebyggelse. Forud for lokalplanlægningen har Slots- og Ejendomsstyrelsen, Stiftet, Kgl. bygningsinspektør m.fl. haft mulighed for at komme med bemærkninger til planens indhold. Planen giver mulighed for at bebygge en parkeringsplads, hvor der tidligere har været bebyggelse. Der planlægges for to fritliggende bygninger og et byhus, som i højden er tilpasset den eksisterende bebyggelse i området. Planen giver mulighed for et nutidigt formsprog med blandt andet asymmetrisk tagform, mørke teglsten og en mere fri placering af vinduesåbninger i forhold til traditionelt byggeri. 3

Samlet vurderes det, at planen ikke vil få væsentlig negativ indvirkning på miljøet i forhold til 0-alternativet, som er parkeringsplads. Lokalplanforslaget og kommunens afgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering blev offentliggjort den 11. september 2012. Kommunens ny afgørelse om ikke miljøvurdering af lokalplan 1.128 Kommunen har den 18. december 2012 offentliggjort en ny afgørelse, om at der ikke skal foretages en miljøvurdering af lokalplanen. Det fremgår af denne afgørelse, som er dateret den 17. december 2012, at kommunen - da den første screeningsafgørelse blev påklaget - har besluttet at offentliggøre en ny afgørelse med et udvidet beslutningsgrundlag i screeningens afsnit om grundvandsforhold og vibrationsstøj. Screeningen er således tilføjet følgende afsnit: Grundvandsforhold side 3: Bemærkningsfelt suppleres med: Ifølge lokalplanen anlægges der parkeringskælder under en del af det planlagte byggeri. Ved etablering af kælderen under byggeriet vil der skulle graves til niveau under grundvandsspejlet. Bygherre er opmærksom på, at der ligger følsomme gamle bygninger meget tæt ved udgravningerne af det planlagte byggeri og har i denne forbindelse noteret at Helsingør Domkirke, der er beliggende i en afstand af ca. 40 m fra det planlagte byggeri, har fået foretaget udbedring af revnedannelser i kirkens murværk og i begrænset omfang fundaments forstærkninger. I projekteringsfasen vil der blive udarbejdet forslag til foranstaltninger der sikrer, at der ikke sker ændringer af grundvandsstanden som følge af byggeaktiviteter herunder udgravning ved etablering af kælderen. Dette vil blive verificeret ved hjælp af målinger af grundvandsstand i et passende antal steder i nærområdet. Vurderingen af Grundvandsforhold ændres til relevant, men uvæsentlig. Støj side 4: Bemærkningsfelt suppleres med: De enkelte arbejder planlægges og udføres, således at gener for øvrige brugere i omkringliggende bygninger bliver så små som muligt. Støj- og støvgener skal minimeres mest muligt. Der vælges maskiner og arbejdsmetoder, således at omgivelserne generes mindst muligt af støj og vibrationer. Myndighederne grænseværdier vedrørende støj og vibrationer i anlægsfasen vil blive overholdt. Det fremgår, at de anførte punkter ikke får kommunen til at ændre den samlede vurdering af, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering af lokalplanen, og at det stadig er kommunens vurdering, at lokalplanens indhold, herunder anlægsfasen, ikke vil få en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Natur- og Miljøklagenævnets tidligere sag (NMK-41-00142) Klager i denne sag har den 5. oktober 2012 klaget over kommunens afgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering. Der er bl.a. henvist til det anførte i screeningsskemaet om vibrationsstøj samt til, at vibrationsskader vil medføre væsentlige omkostninger for klager (gennemfotografering af ejendommen, opsætning af vibrationsmålere, reparation). Det er endvidere i forhold til det anførte om kulturarv anført, at klager tilslutter sig Kulturarvstyrelsens kritik af udformningen af vindueshuller og bemærkninger fra By & Land (som fremgår af Frederiksborg Amts Avis) samt videre anført, at de påtænkte mørke sten vil virke fremmedartede i forhold til de omkringliggende bygninger. Klager har i forhold til det anførte om Højde/forhold i forhold til lokalplanområdet bl.a. anført, at der tilsyneladende er sket en forvanskning i forhold til de faktiske forhold, idet tegningen af palæet mangler mansarden taget er vist som saddeltag, som slutter ved tagrenden, som kotemæssigt er i niveau med tagryggen på bygning A, hvorved bygning A fremstår lavere end den faktisk er. Kommunens afgørelse blev tillige påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Helsingør Domkirkes Menighedsråd, Helsingør Stiftsøvrighed og Helsingør Domprovsti. 4

Kommunen anførte den 31. oktober 2012 i sine bemærkninger til klagen bl.a., at byggeriet, selvom det ikke efterligner de historiske bygninger, alligevel vil falde ind i forhold til den samlede bygningstruktur i området, og at facadetegningerne er udført på baggrund af fotos af ejendommens facader. Der er ikke tegnet en streg til markering af mansardtagets underkant, men den samlede højde til tagkip af bygning A er illustreret på tegningen. Det fremgår videre, at forhold omkring vibrationsstøj vil blive varetaget i forbindelse med anlægsfasen, at miljøscreeningen vil blive suppleret med en uddybende beskrivelse om vibrationsstøj og grundvandsforhold, og at vurderingen af grundvandsforhold vil blive ændret til relevant, men uvæsentlig. Klager har den 6. november 2012 bl.a. supplerende anført, at kommunen ikke har præciseret, hvor meget det er muligt at begrænse vibrationsgenerne, samt at det er uvist, om de vejledende grænseværdier er tilstrækkeligt lave for at undgå vibrationsskader i de omkringliggende gamle bygninger. Klager har videre anført, at der ikke som ved grundvandsforhold er blevet tilbudt en minimal sikring i form af målinger. Natur- og Miljøklagenævnet har den 19. december 2012 meddelt klager, at sagen betragtes om bortfaldet og henvist til, at kommunen den 17. december 2012 har offentliggjort en ny afgørelse om ikke miljøvurdering af lokalplanforslaget, som erstatter kommunens tidligere afgørelse om ikke miljøvurdering af lokalplanforslag, som blev offentliggjort den 11. september 2012. Nævnte henviste til, at kommunens nye afgørelse i henhold til miljøvurderingsloven 16, stk. 1, kan påklages til Naturog Miljøklagenævnet. Supplerende notater Kommunen har sammen med klagen medsendt to notater, som efterfølgende er udarbejdet af COWI (modtaget i kommunen den 24. januar 2013). - Metodik for grundvandshåndtering på Kulgrunden (17. januar 2012) Dette notat har til formål kort at beskrive de metoder, hvormed COWI vil sikre, at der i anlægsfasen kan udføres grundvandssænkning på Kulgrunden, uden at det medfører kritiske påvirkninger af de eksisterende nærliggende bygninger. Det fremgår bl.a., at parkeringskælderen påtænkes etableret i niveau under nuværende terrænkote, og at grundvandsspejlet står omkring kote 0, svarende til mellem ca. 2,5 og ca. 4,5 m under terræn, hvorfor der i byggeperioden vil være behov for at sænke grundvandsspejlet på grunden. Det fremgår videre, at der ligger flere sætningsfølsomme gamle bygninger tæt ved de forventede udgravninger for det planlagte byggeri, og at Helsingør Domkirke, som ligger ca. 60 m fra det planlagte byggeri, har fået foretaget udbedring af revnedannelser i murværk og i begrænset omfang fundamentsforstærkninger. Der er herefter en gennemgang af COWI s overordnede strategi på området samt af COWI s faste arbejdsmetodik for håndtering af grundvandssænkning og kontrol for byggeri i byområde med nærliggende sætningsfølsomme bygninger, som er opsummeret i følgende hovedpunkter: Datagennemgang, forundersøgelser (boringer, grundvandmonitering, prøvepumpninger, flowlogging, vandprøver), projektering (grundvandsmodelberegninger, grundvandsmonitering, myndigheder og interessenter) samt kontrol og monitering. Det fremgår bl.a. af afsnittet om datagennemgang: En indledende screening af det eksisterende materiale fra Kulgrunden viser, at der bliver behov for at sænke grundvandspotentialet med op til et par meter og at jordlagene overvejende består af sand- og grus, hvorfor grundvandssænkningen og kontrollen bedst 5

udføres med pumpe- og reinfiltrationsboringer. I stedet for pumpeboringer kan eventuelt anvendes et sugespidsanlæg. For at kunne designe anlægget mere præcist er der behov for at kende de hydrauliske egenskaber af sand- og grusaflejringerne, hvorfor der bør udføres en prøvepumpning. For Kulgrunden vil det sandsynligvis være relevant at udføre én prøvepumpning af ca. 2 dages varighed og observation af ændringer i vandspejlet i en række observationsboringer placeret rundt på byggegrunden. Det fremgår, at Cowis faste metodik er udarbejdet med baggrund i en række store bygge- og anlægsprojekter, bl.a. Cityringen. - Metodik for vibrationshåndtering på Kulgrunden (COWI, 22. januar 2013) Dette notat har til formål kort at beskrive de metoder, hvormed COWI vil sikre, at der i anlægsfasen kan udføres nedbringning af spunsprofiler på Kulgrunden, uden at det medfører kritiske påvirkninger af de eksisterende nærliggende bygninger. Det fremgår, at dansk praksis for vurdering af bl.a. vibrationer er givet i Orientering fra Miljøstyrelsen, som gælder for både drift og længerevarende arbejder. Det er videre anført i redegørelsen, at vejledende grænseværdier for vibrationspåvirkning af bygninger ved anlægsarbejde vurderes på baggrund af en tysk standard. Der er tillige angivet vejledende grænseværdier for vibrationskomfort for længerevarende arbejder og drift af anlæg iht. Miljøstyrelsens orientering 3. Det fremgår tillige af redegørelsen, at der ikke forud for udarbejdelsen af redegørelsen har været dialog med kommunen om krav for vibrationer i forbindelse med anlægsarbejderne, og om hvilke vilkår kommunen vil stille til maskiner og arbejdsmetoder. Det fremgår om den generelle problemstilling, at anlægsarbejde uundgåeligt forårsager vibrationer, som udbredes i det eksterne miljø, og at vibrationer normalt inddeles i fire kategorier: bygningsskadelige vibrationer, komfortvibrationer, strukturlyd og infralyd, som alle har vejledende grænseværdier. Det fremgår videre, at den generelle problemstilling er at sikre, at de vejledende grænseværdier i videst muligt omfang bliver overholdt, og at det i de særlige tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre, skal sikres, at der ikke opstår skader eller fremkommer unødige gener. Der er i afsnittet om kommunens krav, dispensationer og procedure henvist til kommunens forskrift Begrænsning af støj, vibrationer og støv ved bygge- og anlægsarbejder (som har samme grænseværdier, som fremgår af Miljøstyrelsens orientering afsnit 4.4). Det fremgår af redegørelsen, at forskriften henviser til ovennævnte grænseværdier. Det er videre anført, at det i dialogen med kommunen endvidere skal belyses, om kommunen vil formulere bindende eller vejledende grænseværdier til vibrationskomfort, og at kommunens eventuelle kriterier for at give dispensation tillige skal klarlægges. Det fremgår bl.a. af afsnittet om anlægsaktiviteter, at etablering af spunsvæg sædvanligvis er den aktivitet, der giver størst belastning på omgivelserne, og at det forventes, at der ved det aktuelle projekt skal anvendes stålspuns. Det er i afsnittet om overordnede strategier foreslået en strategi med følgende hovedelementer (i hovedtræk): 3 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Det fremgår bl.a., at vibrationernes bygningsbeskadigende virkning kan vurderes efter en tysk standard (afsnit 4.5 Beskadigelse af bygninger). Der er tillige angivet andre foreslåede grænseværdier for vibrationer i det eksterne miljø hidrørende fra virksomheder (afsnit 4.4 Vurdering af vibrationer). Grænseværdierne i afsnit 4.4 er de samme som de grænseværdier for vibrationskomfort, som er angivet i COWI s redegørelse. 6

- Forud for anlægsarbejdet: gennemgang af bygninger med henblik på kategorisering, identifikation af vibrationsfølsomme virksomheder eller bygninger, fotoregistrering af ejendomme, indhentning af oplysninger om funderingsforhold, evt. bagrundmålinger på vibrationsfølsomme virksomheder - Under anlægsarbejdet: identifikation af vibrationsfølsomme bygninger og virksomheder, kontinuerlig vibrationsovervågning i forbindelse med identificerede kritiske aktiviteter, stop af arbejdet ved overskridelse af vejledende grænseværdier - Naboinformation og kommunikation Lokalplan 1.128 er endeligt vedtaget den 18. marts 2013. Det fremgår af kommunens sagsfremstilling til kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af lokalplanen, at kommunen med henblik på at imødekomme klagers ønske om tryghed for, at der ikke sker skader på ejendommen, medvirker til dialog mellem klager og bygherre, samt at bygherre som grundlag for denne dialog har udarbejdet en redegørelse for metoder og forholdsreglerne omkring grundvandssænkning og vibrationer. Supplerende bemærkninger Kommunen har den 28. januar 2013 bl.a. anført, at den udarbejdede redegørelse for metoder og forholdsregler til sikring af omkringliggende bygninger understøtter vurderingen af, at forholdene omkring grundvandssænkning og vibrationer kan og skal løses i forbindelse med byggeriets anlægsfase. Kommunen vurderer samtidigt, at notatet imødekommer de spørgsmål, som er rejst af klager, og at løsningsmuligheder og forholdsregler hermed er dækkende belyst. Klager har den 7. februar 2013 bl.a. anført, at notatet om vibrationshåndtering ikke imødekommer klagers påstand om, at bygherre bør påtage sig ansvaret for mulige vibrationsskader på bevaringsværdige bygninger ved at bekoste foranstaltninger til måling af vibration og eventuelle skader m.v. Klager har tillige oplyst, at v.d. Ostens Palæ er opført for 240 år siden og fredet i klasse A. Kommunen har den 27. marts 2013 til Natur- og Miljøklagenævnet sendt svar fra bygherre om ansvar for skader i forbindelse med byggeprocessen, hvoraf bl.a. fremgår, at bygherre betaler for fotodokumentation og vibrationsmålere samt påtager sig ansvaret for eventuelle sætningsskader, som kan henføres til anlægsaktiviteterne for det aktuelle byggeri m.v. Klager har den 2. september 2013 fremsat en række yderligere bemærkninger om ansvaret for skader som følge af byggeriet m.v. Klager har den 19. juni 2014 fremsendt kopi af mail til kommunen, hvor der foreslås en model til løsning af uoverensstemmelsen mellem klager og kommune vedrørende sikring af ejendommen mod de vibrationsskader, der kan forekomme som følge af et nybyggeri. Kommunen har den 24. juni 2014 svaret, at kommunen ikke har nyt at tilføje til sagen. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I henhold til miljøvurderingslovens 16, stk. 1, kan afgørelser efter loven påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen eller programmet er udarbejdet i henhold til. Lokalplanforslag 1.128 er udarbejdet i henhold til planloven. Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om der burde være udarbejdet en miljøvurdering i forbindelse med tilvejebringelse af lokalplanen. 7

Nævnet kan derimod ikke tage stilling til, om planforslagets indhold er hensigtsmæssigt. Endvidere fastlægger miljøvurderingsloven ikke grænser for, hvad myndighederne kan beslutte af politiske, økonomiske eller andre grunde, men stiller alene krav til procedurerne og indholdet af grundlaget for beslutningerne forud for vedtagelse af planer omfattet af loven. Da Helsingør Kommune den 18. december 2012 har offentliggjort en ny afgørelse om ikke miljøvurdering af forslag til lokalplan 1.128, som erstatter kommunens tidligere afgørelse herom, som blev offentliggjort den 11. september 2012, har Natur- og Miljøklagenævnet som meddelt klager den 19. december 2012 betragtet sagen vedrørende kommunens første screenings-afgørelse som bortfaldet. Natur- og Miljøklagenævnet fastholder denne vurdering. Natur- og Miljøklagenævnet har herefter betragtet klagen af 13. januar 2013 som en klage over kommunens seneste afgørelse om ikke miljøvurdering af lokalplanforslag 1.128. Miljøvurderingslovens 3, stk. 1, fastsætter hvilke planer og programmer, der skal udarbejdes en miljøvurdering for. Efter lovens 3, stk. 1, nr. 3, skal der bl.a. udarbejdes en miljøvurdering for planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det aktuelle planforslag skal vurderes efter denne bestemmelse. Det fremgår af lovens 4, stk. 2, at der skal tages hensyn til kriterierne i lovens bilag 2 ved denne vurdering. Bilag 2 handler om planens karakteristika og kendetegn ved indvirkningen samt det område, der kan blive berørt. Kriterierne omfatter bl.a. indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (i forhold til geografisk område og størrelse af befolkning, som kan blive berørt), værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt, idet der navnlig tages hensyn til bl.a. kulturarv og overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller -grænseværdier, og indvirkning på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt, fællesskabs-, eller internationalt plan. Helsingør Kommune har vurderet planforslagets miljøkonsekvenser på det pågældende sted og på baggrund heraf truffet afgørelse om, at planforslaget ikke kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det fremgår af sagen, at lokalplanområdet ligger i et område med flere sætningsfølsomme gamle bygninger, herunder ligger Helsingør Domkirke ca. 40 m fra det planlagte byggeri. Grundvandsforhold Kommunen har i screeningsskemaet om grundvandsforhold vurderet, at der er tale om et relevant, men uvæsentligt forhold og supplerende anført, at der i projekteringsfasen vil blive udarbejdet forslag til foranstaltninger, der sikrer, at der ikke sker ændringer af grundvandsstanden som følge af byggeaktiviteter, hvilket vil blive verificeret ved hjælp af målinger af grundvandsstanden i nærområdet. Det fremgår bl.a. af bygherrens redegørelse om metodik for grundvandshåndtering, at grundvandsspejlet står højt, at grundvandspotentialet skal sænkes med et par meter, og at der skal udføres prøvepumpning og obeservationsboringer for at kunne designe anlægget mere præcist. Det er i redegørelsen generelt beskrevet, hvilke metoder der vil sikre, at der ikke sker kritiske skader på de nærliggende bygninger på grund af grundvandssænkningen. 8

Der skal således udføres en række foranstaltninger for at undgå en eventuel negativ indvirkning på de omkringliggende bygninger i forbindelse med realiseringen af lokalplanen. Natur- og Miljøklagenævnet finder herefter ikke, at det kan lægges til grund, at den betydelige sænkning af grundvandsspejlet indenfor lokalplanområdet, som vil finde sted i forbindelse med realiseringen af lokalplanen, ikke kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Helsingør Kommune har derfor været forpligtet til at udarbejde en miljøvurdering. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, henset til omfanget af grundvandssænkningen og karakten af de omkringliggende bygninger, at den efterfølgende udarbejdelse af redegørelse for metodik for grundvandshåndtering kan føre til, at kommunen ikke var forpligtiget til at udarbejde en miljøvurdering under udarbejdelsen af lokalplanen. Vibrationer Det er om vibrationsstøj anført i kommunens screeningsskema, at myndighedernes grænseværdier vedrørende støj og vibrationer vil blive overholdt. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at denne henvisning er klar, idet det ikke nærmere er angivet, hvilke grænseværdier, der er tale om. Det fremgår bl.a. af bygherrens redegørelse om vibrationshåndtering, at grænseværdien for vibrationspåvirkning af nabobygninger i anlægsfasen fastsættes i henhold til tysk standard, jf. Orientering fra Miljøstyrelsen om vibrationer m.v. i eksternt miljø. Der er tillige i redegørelsen angivet grænseværdier for vibrationskomfort. Kommunens forskrift om begrænsning af vibrationer m.v. indeholder alene grænseværdier svarende til Miljøstyrelsens foreslåede grænseværdier for vibrationer i det eksterne miljø fra virksomheder. Det fremgår derudover af bygherrens redegørelse, at det skal belyses, om kommunen vil formulere grænseværdier til vibrationskomfort, og at eventuelle kriterier for at give dispensation også skal klarlægges. Natur- og Miljøklagenævnet finder herefter ikke, at grundlaget for screeningen er tilstrækkeligt klart og fyldestgørende. Kommunen må således i forbindelse med fastlæggelsen af miljøvurderingens nærmere indhold (scoping) klarlægge forholdet vedrørende vibrationspåvirkninger af de omkringliggende gamle bygninger, herunder fastsættelse af grænseværdier set i forhold til bygningernes sårbarhed, og på baggrund heraf vurdere, om vibrationer som følge af anlægsarbejdet kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Nævnets afgørelse går herefter ud på, at Helsingør Kommunes afgørelse om ikke miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 1.128 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i Helsingør Kommune. Da miljøvurderingen af et planforslag ifølge miljøvurderingslovens 6 skal udarbejdes inden den endelige vedtagelse af planen, ophæver Natur- og Miljøklagenævnet som konsekvens af afgørelsen efter miljøvurderingsloven tillige kommunens afgørelse om endelig vedtagelse af lokalplan 1.128. / Nina Herskind Kst. ankechef Majbrit Costigan Fuldmægtig 9

Afgørelsen er sendt pr. e-mail til: - Helsingør Kommune, Center for Kultur, Plan og Erhverv. sagsnr. 12/23336, mail@helsingor.dk og cc: ser53@helsingor.dk; mje53@helsingor.dk - Albert Wright og Halfdan Wright, albert@wrights.dk - WR entreprise A/S, wr@wr-e.dk 10

Bilag: 10.11. Notat aktuel status og historik vedr. klagesager på lokalplans- og miljøvurderingsområdet Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 85700/14

Notat Aktuel status og historik vedr. klagesager på lokalplan- og miljøvurderingsområdet. Anders Drachmann har med mail af 15/8 2014 bedt om en redegørelse i relation til de to tabte klagesager om miljøvurderinger (Skolen i Bymidten og Kulgrunden) vedr. 1. Hvem træffer beslutninger og hvorfor bliver disse sager underkendt? 2. Har vi andre sager, hvor der er klaget over lokalplaner? Ad. 1. Beslutning om, hvorvidt der i forbindelse med en lokalplan skal udarbejdes miljøvurdering, træffes af byrådet, sammen med beslutningen om at sende det tilknyttede lokalplanforslag i høring. Beslutningen træffes på baggrund af en screening udført af Center for Kultur, Idræt og Byudvikling. I forhold til redegørelse for de to sagers forløb, henvises til separate notater herom. Ad. 2. Aktuelt er der ikke verserende klagesager hos Natur- og Miljøklagenævnet, relateret til afgørelser om lokalplanlægning eller miljøvurdering. Der er de seneste 7 år ikke registreret tabte klagesager om udarbejdelse af ny lokalplaner eller miljøvurderingsscreeninger. Registreringen omfatter ikke administration af gældende lokalplaner (f.eks. dispensationssager). De lokalplaner, der har været genstand for fornyet politisk behandling, har været tilfælde, hvor bygherre har ændret planer og ønsket et nyt projekt, umiddelbart efter den politiske behandling. Desuden var der en enkelt lokalplan for ca. 10 år siden, hvor det var udsendelsesproceduren der var gået galt, så byrådets vedtagelse måtte gå om.

Bilag: 10.12. Notater vedr. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. lokalplan 1.128 boliger på Kulgrunden Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 85705/14

Notat Om natur- og miljøklagenævnets afgørelse om lokalplan 1.128 Boliger på Kulgrunden Natur- og Miljøklagenævnet har den 15. juli 2014 meddelt følgende: Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Helsingør Kommunes afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslag til lokalplan 1.128 Boliger på Kulgrunden, og sagen hjemvises til fornyet behandling i Helsingør Kommune. Kommunens afgørelse om endelig vedtagelse af lokalplan 1.128 ophæves tillige. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Nævnets afgørelse går på følgende: 1. Helsingør Kommunes afgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering ophæves og lokalplanen ophæves tillige som følge heraf, og 2. Helsingør Kommune skal udarbejde en miljøvurdering vedrørende grundvandsforhold samt muligvis vedrørende vibrationer. Nævnets bemærkninger: Grundvand Af bygherrens redegørelse fremgår, at grundvandsspejlet står højt og skal sænkes et par meter, og at der skal udføres prøvepumpning og observationsboringer for at kunne designe anlægget mere præcist. Der er beskrevet en række metoder, der skal sikre, at der ikke sker skader på nærliggende bygninger på grund af grundvandssænkningen. Da der således skal udføres en række foranstaltninger for at undgå en eventuel negativ indvirkning på de omkringliggende bygninger i forbindelse med realisering af byggeriet, vil grundvandsænkningen isoleret set kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Helsingør Kommune har derfor været forpligtiget til at udarbejde en miljøvurdering. Vibrationer I screeningsafgørelsen har Helsingør Kommune skrevet om vibrationsstøj, at myndighedernes grænseværdier vedrørende støj og vibrationer vil blive overholdt. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at denne henvisning er klar, idet det ikke nærmere er angivet, hvilke grænseværdier, der er tale om. I bygherrens redegørelse om vibrationshåndtering og i kommunens forskrift om begrænsning af vibrationer m.v. er der henvist til forskellige standarder. Det fremgår derudover af

bygherrens redegørelse, at det skal belyses, om kommunen vil belyse grænseværdier for vibrationskomfort, og at eventuelle kriterier for at give dispensation også skal klarlægges. Natur- og Miljøklagenævnet finder derfor ikke, at grundlaget for screeningen er tilstrækkeligt klart og fyldestgørende. Forslag til løsning: Lokalplanforslaget Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse giver ikke umiddelbart anledning til ændringer. Miljøscreening/-vurdering Der skal udarbejdes en miljøvurdering, der i hvert fald belyser sænkningen af grundvandet. I forbindelse med fastlæggelse af miljøvurderingens nærmere indhold (scoping) skal kommunen klarlægge forholdet vedrørende vibrationspåvirkninger af de omkringliggende gamle bygninger. Helsingør Kommune skal i den forbindelse fastlægge grænseværdier set i forhold til bygningernes sårbarhed. På baggrund heraf skal kommunen vurdere, om vibrationer som følge af anlægsarbejdet kan få væsentlig indflydelse på miljøet. Et dette tilfældet, skal vibrationer ligeledes indgå i miljøvurderingen. Det er Helsingør Kommunes ansvar, at udarbejde screening og miljøvurdering, men bygherre har en vigtig rolle i at tilvejebringe oplysninger om både projektets indhold og aktiviteter i byggefasen. Derfor vil udarbejdelse af miljøvurderingen blive udarbejdet i tæt samarbejde mellem Helsingør Kommune og bygherren (samt evt. rådgivere).

Bilag: 10.14. Notat - vurdering af klage over screeningsafgørelse - Skolen i Bymidten Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 09. september 2014 - Kl. 16:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 87170/14

Notat Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Aarhus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-11601 - 5 jfl@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13 54 27 24. september 2013 Vedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven 1. Problemstilling Helsingør Kommune vedtog den 27. maj 2013 forslag til Lokalplan 1.139 for en nu skole i Helsingør Bymidte med tilhørende lokaler til musikskole og nybyggeri til en multihal til brug for skolen og for byen i øvrigt. Forslaget har herefter været fremlagt i offentlig høring til den 16. august 2013. Samtidig med vedtagelsen af forslaget traf Helsingør Kommune afgørelse om ikke at foretage miljøvurdering af lokalplanen. Denne afgørelse er påklaget af nogle naboer til lokalplanområdet, og Natur- og Miljøklagenævnet har endnu ikke truffet afgørelse i sagen. Med henblik på stillingtagen til det videre forløb, herunder mht. igangsætning af projektet, har Helsingør Kommune anmodet om en vurdering af, hvorvidt beslutningen om ikkemiljøvurdering må anses som lovlig. Helsingør Kommune har endvidere anført, at formuleringen og udformningen af det forslag til kommuneplantillæg, som er vedtaget parallelt med lokalplanforslaget, kan give anledning til tvivl mht., hvori de eksakte ændringer, der gennemføres med kommuneplantillægget, består. Helsingør Kommune har anmodet om en vurdering af, hvorvidt disse forhold i tilfælde af en klage over kommuneplantillæg og lokalplan kan føre til en tilsidesættelse af planerne som ugyldige. For det tilfælde, at Natur- og Miljøklagenævnet i den verserende klagesag måtte tilsidesætte kommunens screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven, har Helsingør Kommune anmodet om en kort redegørelse for konsekvenserne af en sådan afgørelse, herunder i relation til den vedtagne lokalplan samt i relation til en evt. igangsat byggeproces. 1 / 6